Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 24/2005 – Eksponeringsrisici ved deponering af forurenet havnesediment

Eksponeringsrisici ved deponering af forurenet havnesediment

7 Sammenligning og diskussion

7.1 Sammenligning mellem flux fra klapning med resuspension og kun med diffusion
7.2 Kystnær deponering i specialdepot efter miljørisikovurdering
7.3 Deponering på kontrolleret losseplads

De udførte scenarieberegningger har haft til formål at vurdere forskellen i eksponering fra nogle forskellige potentielt relevante disponeringsformer for mere eller mindre forurenet sediment. De indsamlede oplysninger vedr. de administrative bestemmelser, der knytter sig til håndtering af sediment som affaldskategori (klapningsmateriale), giver er overblik over, hvad de affaldsrelaterede grænser for indholdet af miljøfremmede stoffer i sediment og "perkolat" vil betyde for kravene til håndtering af sediment i forhold til de forventelige koncentrationer i sediment og dets porevand (se kapitel 5 og 6).

Generelt ses det i alle scenarierne, at de organiske forureningskomponenter tilsyneladende udgør et større problem end metallerne. Det skal dog bemærkes, at indholdet af PAH og TBT ifølge Miljøstyrelsen (2001b) er højt i Århus Havn, hvorfra data er anvendt i scenarierne, i forhold til en række andre danske havne. De organiske stoffer synes dog hurtigere at støde mod de fastsatte grænseværdier for opløst indhold i bl.a. havvand, uanset at der f.eks. ved beregning af fordelingskoefficienter er anvendt forholdsvis høje indhold af organisk kulstof, hvilket vil medvirke til at begrænse mobiliteten.

7.1 Sammenligning mellem flux fra klapning med resuspension og kun med diffusion

De 2 første scenarier illustrerer betydningen af at mindske resuspensionen og giver en forventelig størrelsesorden på de krav, der kan stilles til indholdet i sediment, såfremt det skal disponeres med og uden kontrol af resuspension. For at kunne give retningslinier omkring forskellen i eksponering fra pladser, hvor resuspension kan forventes at forekomme, og pladser hvor resuspension ikke forventes (og diffusion derfor forventes at være eksponeringsmekanismen), foretages en sammenligning af eksponeringen som følge af resuspension og diffusion. Resuspension beskrives her som en total fjernelse af det øverste sedimentlag indtil en vis dybde. Mængden af stoffer i dette sediment kvantificeres ud fra de observerede sedimentkoncentrationer i Tabel 4.2. Rimelige estimater for dybden af sedimentfjernelse over ét år er 1-10 cm. I Tabel 7.1 er de resulterende minimumsfjernelser sammenlignet med fjernelserne estimeret ud fra diffusionsfluxene beregnet i Tabel 4.2.

Tabel 7.1. Sammenligning mellem flux fra resuspension og fra diffusion (Antaget densitet 1,5 kg/l).

Stof	Cd	Cu	Hg	Pb	PAH	TBT
Sedimentkonc. (mg/kg)	0,84	62	0,36	62	6,8	0,42
Fjernelse/år (resuspension) (mg/m²/år)	12.6	930	5.4	930	102	6.3
Diffusiv flux ^(a) (mg/m²/år)	0.05	1.0	0.0019	0.47	1.6	2.4
Resuspension/diffusion (-)	250	900	2.800	2.000	60	2

(a) fra Tabel 4,2

Resultaterne i Tabel 7.1 kan anvendes som en vejledning til sammenligning af eksponering fra pladser med og uden begrænsning af resuspension. Den diffusive flux vil være tiltagende med aftagende K_d-værdi, mens resuspensionen vil være tiltagende med tiltagende K_d-værdi.

Det må dog understreges, at beregningerne er forenklede og ikke skal opfattes som absolutte estimater på egentlige værdier, men som en sammenligning af størrelsesordener for fluxene forårsaget af de to mekanismer, og at scenariet, der kun indeholder diffusion, er meget "optimistisk", da det næppe er realistisk at opnå sådanne forhold i virkeligheden

7.2 Kystnær deponering i specialdepot efter miljørisikovurdering

Scenarie 3 giver et overslag, igen under forenklede antagelser, over hvilke koncentrationer, der kan accepteres i et kystnært depot. Igen må det understreges, at forudsætningen om at opretholde strengt anaerobe forhold i et sådant depot, næppe er realistisk. De i kapitel 6 skønnede "forøgelsesfaktorer" for mobiliteten som følge af oxidering kan evt. lægges til grund ved indlæggelsen af en sikkerhedsfaktor i forhold til denne usikkerhed.

Endvidere skal der gøres opmærksom på, at en opblandingsfaktor på 10 ikke vil forekomme umiddelbart uden for depotet, hvorfor der vil kunne opstå en stærkere påvirket zone omkring depotet, i hvert fald i en periode.

7.3 Deponering på kontrolleret losseplads

Scenarie 4 illustrerer, at "perkolat" fra sediment, deponeret på hvad der svarer til en kontrolleret losseplads, kan forventes at indeholde koncentrationer af miljøfremmede stoffer, svarende til hvad der kendes fra perkolat fra blandet affald. Håndteringen af sedimentperkolatet må derfor forventes at skulle følge tilsvarende retningslinjer.