|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Små havne - Løsningsforslag
2 Sammenfatning og konklusioner
Både fiskerihavne, lystbådehavne og marinaer er afhængige af et godt og sundt havmiljø. Havnene er dog også afhængig af, at der er en vis vanddybde ved indsejlingen og der kan derfor opstå et dilemma
når havnene skal oprense sediment i forbindelse med vedligeholdelse af sejlrende og havnebassin. Hvis det viser sig, at sedimentet er så forurenet, så det ikke kan klappes, er der flere små havne, som ikke
med de eksisterende muligheder har råd til at foretage oprensningen. Dermed udelukkes visse af kunderne fra at bruge havnen på grund af for lav vanddybde og havnen mister derfor indtægter.
Det er ofte kendetegnende for de små havne, at de har begrænsede midler til rådighed til den del af vedligeholdelsesarbejdet, som omfatter oprensning og bortskaffelse af forurenede sedimenter.
Nærværende projekt belyser problematikken omkring oprensning, transport og bortskaffelse af op til 7.000 m³ havnesediment. Det er ofte små havne som får foretaget disse mindre oprensninger.
Rapporten indeholder oversigtsskemaer med angivelse af metodebeskrivelser og overslagspriser for forskellige metoder til oprensning, afvanding, transport og deponering af forurenet havnesediment i små
havne. Ligeledes beskrives prøvetagning og analyser forud for en given oprensning. Der gives konkrete eksempler på oprensningsprojekter i små havne, og muligheden for at organisere samlet oprensning og
bortskaffelse beskrives.
Prøvetagning og analyse
Der er indenfor havnemiljøet, som i resten af samfundet en stadig stigende fokus på miljøet og forekomsten af miljøfremmede stoffer i naturen. Dette har bl.a. resulteret i, at de undersøgelser der skal
foretages af sedimentet inden oprensningen omfatter flere stoffer end tidligere. Flere afskæringsværdier i forhold til tidligere, sammenholdt med det udvidede antal stoffer der undersøges i sedimentet,
resulterer ofte i at sedimentet må karakteriseres som forurenet og uegnet til klapning.
2.1 Oprensningsmetoder
Forureningsgraden af sedimentet er bestemmende for, om der af myndighederne bliver stillet krav om specielle miljøtiltag samt krav til præcisionen i forbindelse med oprensningen. Omkostningerne i
forbindelse med oprensningen og bortskaffelsen af havnesediment afhænger derfor primært af forureningsgraden og af mængden af sediment. Derudover har adgangsforhold og oprensningsdybde betydning
for valg af oprensningsmateriel.
Rapporten beskriver oprensningsfartøjer, som er velegnede til oprensning af små havne. Der er beskrives dels afprøvet teknologi i Danmark og i udlandet, dels introduceres ny teknologi, som kun er afprøvet
få steder i udlandet.
2.2 Afvanding af sediment
Det kan være nødvendigt eller ønskværdigt, at afvande oprenset sediment for at reducere volumen eller for at forbedre den fysiske kvalitet af forurenet sediment der kræver videre behandling eller
deponering.
Afvanding kan finde sted ved naturlige fysiske processer i bassin, kar, drænmark eller ved kystdeponering. Processen kan alternativt hjælpes ved, at der anvendes mekaniske afvandingsteknikker så som
filterpresse eller centrifuge.
2.3 Store deponeringsanlæg
Muligheden for at små havne deponerer i store fælles deponeringsanlæg er vurderet i forbindelse med bortskaffelse af oprenset forurenet havnesediment. Dette er bl.a. vurderet ud fra den betragtning, at det
volumenmæssigt er billigere at etablere store depoter end små depoter. Ligeledes er det mere hensigtsmæssigt, at samle det forurenede sediment i større fælles depoter end i mange små da det giver mulighed
for en mere hensigtsmæssig kontrol af perkolat og udsivning til det omgivende miljø og mulighed for etablering af rensemetoder som vil gøre det muligt at genanvende sedimentet.
Etablering af offentligt ejede centrale depoter, som kan anvendes af alle havnene i et givet område, kan være en mulig løsning for flere små havne. Disse depoter skal kunne modtage havnesediment som har
forskellige forureningsgrader.
I forbindelse med etablering af sådanne centrale anlæg kan et samlet udbud for oprensning og transport af sediment fra havne med forholdsvis ens behov mindske omkostningerne for den enkelte havn.
2.4 Små havne - Cases
Der er enkelte små havne som har fået foretaget en oprensning af forurenet havnesediment indenfor de sidste år. F.eks. har Bagenkop og Nysted Havn fået foretaget oprensning vha. offentlige midler.
Augustenborg Yachthavn har måtte opgive planerne om oprensning på grund af de høje priser på at deponerer oprenset sediment. Dette er ikke et enkeltstående tilfælde og hvis de små havne forsat skal
kunne opretholde deres funktion og have en mulighed for at få oprenset og bortskaffet forurenet havnesediment skal der iværksættes nogle nye billigere tiltag.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.
|