Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 31/2005 – Analyse af organotin i sedimenter

Analyse af organotin i sedimenter

Bilag B

Sammenligning mellem laboratorier. Protokol.

Sammenlignende analyser for indhold af TBT, DBT og MBT i sediment.
DMU og Miljø-Kemi.

Beskrivelse af prøver til sammenlignende analyse.

Med henblik på at vurdere overensstemmelsen mellem analyser for organotin-forbindelser (TBT, DBT og MBT) i sediment på de to eneste danske laboratorier, der pt. udfører disse analyser, skal i alt 10 prøver analyseres på begge laboratorier. Prøverne vil bestå af 3 autentiske sedimentprøver fra spulefeltet ved Odense Havn, 2 forskellige certificerede sediment referencematerialer og 3 sedimentprøver uspiket + spiket med et kendt indhold af organotinforbindelser samt 1 standardopløsning.

Prøverne

Standardopløsningen er den, som anvendes til fremstilling af de spikede sedimentprøver, og skal dokumentere, om laboratorierne kalibreringsstandarder er i overstemmelse.

De 2 spikede prøver sammen med den uspikede prøve samt de 2 certificerede referencesedimenter vil kunne dokumentere, om laboratorierne kan opnå sammenlignelige resultater på tørrede, homogene prøver, når de anvender deres egen analysemetode.

Endelig vil de autentiske (naturlige) prøver fortælle, om laboratorierne kan opnå sammenlignelige resultater på "normale" prøver udtaget i felten.

Præparation af prøverne

Med henblik på at sikre at de prøver, der skal analyseres på de to laboratorier, parvis er identiske, præpareres de forskellige prøvetyper som beskrevet i det følgende.

Autentiske sedimentprøver.

Sedimentprøverne opbevares i frosset tilstand indtil præparationen. Efter optøning overføres hele prøven til et bægerglas og blandingen homogeniseres ved omrøring og våd sigtning (2 mm). Blandingen hældes derefter i to Schott-flasker, således at der er minimum 50 g våd sedimentprøve i hver prøveflaske. Delprøverne fryses igen umiddelbart efter og opbevares i frosset tilstand indtil forsendelse.

Certificeret referencemateriale.

Der analyseres på to forskellige referencematerialer, hhv. et ferskvandssediment (BCR-646) og et havnesediment (PACS-2). Begge referencematerialer har certificerede værdier for indhold af TBT, DBT og MBT.

Begge disse referencematerialer består af homogeniserede, tørrede sedimenter. Der afvejes ca. 3 g referencemateriale i dramglas. Delprøverne opbevares på køl (4 °C) indtil forsendelse.

Spiket sediment.

Ud fra et marint sediment med et meget lavt indhold (< 5 ng/g TS) af alle tre relevante organotin-forbindelser fremstilles to spikede sedimenter med niveauer på hhv. 50 ng/g TS og 500 ng/g TS. Fremstillingen af de spikede sedimenter er beskrevet nedenfor. Delprøver af hhv. uspiket sediment og de to niveauer spiket sediment, der alle tre består af homogeniserede, tørrede sedimenter, afvejes og håndteres på samme måde som beskrevet for de certificerede referencematerialer.

Fremstilling: En passende stor portion sediment (marint sediment) tørres i varmeskab (105 °C), knuses/findeles i morter og sigtes gennem sigte 1 - 2 mm. 100 g tørret og homogeniseret sediment afvejes i en rundbundet kolbe og tilsættes 50 ml spikeopløsning (mix af MBT, DBT og TBT i dichlormethan. Hhv. 0,1 mg/l (svarende til 50 ng/g) eller 1,0 mg/l (svarende til 500 ng/g)).

Blandingen inddampes forsigtigt på rotationsfordamper til tørhed. Blandingen spredes ud på en bakke og lufttørres ved stuetemperatur.

Standardopløsning.

En portion af standardopløsningen (mix af MBT, DBT og TBT i dichlormethan, 0,1 mg/l) anvendt til fremstilling af spiket sediment overføres til vial. Opbevares på køl (4 °C) indtil forsendelse.

Analyse af prøverne

Alle prøverne analyseres i enkeltbestemmelse, dog udføres dobbeltbestemmelser på de tre autentiske sedimentprøver. Der rapporteres resultater og tilhørende total standardafvigelse (S_total). S_total kan kendes ud fra laboratoriets løbende analyser eller kan bestemmes samtidig med analysen af prøverne.