| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Organiske miljøfremmede stoffer og tungmetaller i havsedimenter
1 Baggrund
En netop afsluttet undersøgelse (Jensen & Gustavson, 2000) påviste, at havnesedimenter ofte er forurenede med kemiske stoffer i større eller mindre grad. Forskellige undersøgelser af marine sedimenter for
disse stoffer i Danmark er bl.a. udført af Lillebæltsamterne og Århus Amt (Lillebæltssamarbejdet 1998, Århus Amt 1998 og Bennetzen et al, 2000) samt i nordisk regi (Østfeld et al, 1994). De danske
undersøgelser er hovedsagelig foretaget i fjorde og i nærheden af spildevandsudløb, mens det nordiske projekt udelukkende undersøgte chlorerede forbindelser. Der mangler derfor oplysninger om
baggrundsniveauer i sedimenter fra de åbne farvande for ikke chlorerede forbindelser.
Miljøstyrelsen har endvidere ønsket, at den ovenfor nævnte undersøgelse (Jensen & Gustavson, 2000) suppleres med yderligere undersøgelser af en række stoffer/stofgrupper, bl.a.. dioxiner, furaner og
co-planar PCB forbindelser, for at få et mere fuldstændigt billede af forureningen af havnesedimenter. Desuden blev havsedimenterne også undersøgt for de samme stoffer og spormetaller.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.
|