Undersøgelse af eksisterende viden om tilbageholdelse og nedbrydning af PAH og TBT samt tilbageholdelse af sporelementer/tungmetaller til brug ved risikovurdering af kystnære depoter

Forord

Miljøstyrelsen har i løbet af de sidste år gennemført en række projekter til belysning af miljøeffekten ved forskellige håndteringsmetoder for forurenede sedimenter, og specielt til belysning af udsivningen af tungmetaller og organiske stoffer fra forurenede sedimenter anbragt i kystnære deponeringsanlæg.

I projektet "Vurdering af udvaskning fra havnesedimenter under forskellige redox-forhold" (Miljøstyrelsen, 2003) blev udvaskningen fra sådanne deponeringsanlæg estimeret på baggrund af data for fordelingen af disse stoffer mellem sediment og porevand fremskaffet for sediment fra tre forskellige typer af havne. De estimerede udledninger (opgjort som koncentrationer) lå en faktor 100-200 over de tilladte værdier for PAH og en faktor 25-100 over de tilladte værdier for TBT, og for visse af tungmetallerne (As, Cd, Ni, Pb, Zn) fandtes der ligeledes overskridelser af tilladte udledninger. I en tidligere undersøgelse "Eksponeringsrisici ved deponering af forurenet havnesediment" (DHI, 2002), hvor et lignende scenarie for kystnær deponering blev opstillet, og målte værdier fra sediment i Århus Havn blev benyttet sammen med Koc-værdier fra litteraturen, blev de tilsvarende overskridelser opgjort til en faktor 170 for PAH og en faktor 2500 for TBT. På baggrund af opstillede beregningsscenarier for kystnær deponering af forurenet sediment, blev det konkluderet, at TBT og PAH udgjorde hovedproblemerne for udsivning til det omgivende (hav)miljø. Disse beregninger blev gennemført uden hensyntagen til tilbageholdelse af stoffer i omgivende dæmningsmaterialer og uden hensyntagen til den potentielle nedbrydning af de organiske stoffer.

På baggrund at et relativt spinkelt datamateriale blev der i projektet "Vurdering af udvaskning fra havnesedimenter under forskellige redox-forhold" estimeret konservative nedbrydningsrater for TBT og PAH, som i mange tilfælde ville føre til, at kvalitetskriterierne for udsivning ville blive overholdt. Dette medfører en interesse i at gennemføre en undersøgelse til forbedring af datagrundlaget for miljørisikovurdering af deponering af forurenede havnesedimenter i kystnære deponeringsanlæg, specielt med henblik på undersøgelse af tilbageholdelsen af forurenende stoffer (PAH, TBT og sporelementer/tungmetaller) i sedimenter og i dæmningsmaterialer og af nedbrydningen af PAH og TBT.

Formålet med dette projekt er at undersøge eksisterende viden om tilbageholdelse og nedbrydning af de organiske forbindelser PAH og TBT og tilbageholdelse af sporelementer/metaller i forurenede sedimenter og i initielt uforurenede materialer anvendt til dæmninger i kystnært placerede deponeringsanlæg for at kunne forbedre grundlaget for miljørisikovurdering af eksisterende og nye kystnære deponeringsanlæg.

Projektet er udarbejdet af DHI - Institut for Vand & Miljø af Jesper Holm, Kim Broholm og Lizzi Andersen. Projektets resultater er beskrevet i nærværende rapport.

 



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.