Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 36/2005 – Scenarieberegning af nitratudvaskning

Scenarieberegning af nitratudvaskning

3 Diskussion

Analysen i dette notat viser, at der ved fuldt implementeret VMP III vil være en begrænset overskridelse af de grænseværdier for vand under landbrugsafgrødernes rodzone, som Miljøstyrelsen har vurderet, er de mest sandsynlige for at kunne opnå en nitratkoncentration i de forventede grundvandsforekomster på under 50 mg nitrat/l. Overskridelsen er så lille, at det kun er den ene af de to anvendte udvaskningsmodeller, som finder overskridelser. Analysen er dog gennemført under en række forudsætninger, som er afgørende for tolkningen af betydningen for en given grundvandsforekomst.

Beregningerne er baseret på oplysninger om de enkelte landmænds afgrødevalg og gødningsanvendelse hentet fra de centrale landbrugsregistre. Det er valgt at opgøre den gennemsnitlige nitratkoncentration på landbrugsarealet pr. kommune, som opfattes som et repræsentativt udtryk for den endelige størrelse af grundvandsforekomsterne. Man skal være opmærksom på, at dette opgørelsesniveau har stor betydning for, hvor stor en andel af overskridelser man vil finde. Det hænger sammen med variationen mellem bedriftsformernes miljøbelastning, med variationen i jordtype og klima m.m. Hvis man således opgør enkeltbedrifters eller mindre grundvandsforekomsters nitratudvaskning, vil man finde en større spredning mellem resultaterne og dermed en større andel af overskridelser. Omvendt vil opgørelse i gennemsnit for amter eller regioner mindske variationen og dermed give anledning til en mindre andel af overskridelser.

Betydningen af opgørelsesniveauet kan illustreres ved, at det største opgørelsesniveau, landsplan, giver en gennemsnitlig nitratkoncentrationen under landbrugsarealet på 54 mg nitrat/l ved fuldt implementeret VMP III (ved en effekt på 7,5 kg N/ha). Vurderet i gennemsnit på landsplan vil grundvandskravet på 50 mg nitrat/l således næsten opfyldes af det vand, som forlader rodzonen.

Beregningen i dette notat er alene sket på landbrugsarealet. Over en grundvandsforekomst vil der oftest også findes naturarealer og andre arealer. Disse vil oftest have en mindre nitratudvaskning end landbrugsarealerne, og vil således bidrage til at fortynde bidraget fra landbrugsarealerne.

Der er antaget en gennemsnitlig reduktion i nitratindholdet under transporten fra afgrødernes rodzone til grundvandet på 1/3 på sandjord og på 2/3 på lerjord. Den danske undergrund og dens reduktionskapacitet er meget variabel, og der vil derfor være områder, som ikke svarer til ovennævnte gennemsnitsbetragtning. Følsomheden heraf er illustreret ved at variere grænseværdien for sandjord mellem 62,5 og 87,5 mg nitrat/l, når det forlader rodzonen. Indenfor dette interval var det under 1% af kommunerne, som overskred grænseværdien.

Udvaskningsmodeller forsøger at beskrive virkeligheden så godt som muligt. Men selvom modellerne kontinuert forbedres er deres prædiktion dog behæftet med en vis usikkerhed (Jørgensen & Østergård, 2005). Vi har her valgt at begrænse usikkerheden ved at benytte gennemsnittet af to modeller i beregningen, således som det også skete ved evalueringen af VMP II (Børgesen & Grant, 2003). At der var tale om ret små overskridelser af de valgte grænseværdier, og at overskridelsen lå indenfor beregningsusikkerheden, illustreres af, at det kun var den ene model, der beregnede overskridelser.

Der foregår for tiden et metodeudviklingsprojekt ved Danmarks JordbrugsForskning, hvor der at udvikles et koncept for beregning af nitratudvaskning på bedriftsniveau. Udvasknings-beregningerne vil blive baseret på bedriftsdata for gødningstyper og –mængder samt på markblokdata for både jordtyper og arealanvendelse. Metoden har allerede været anvendt i udvaskningsberegninger for Ringkøbing Fjord oplandet (Børgesen et al., 2004), men vil blive udviklet til at være landsdækkende, således at landsresultaterne ved VMP III evalueringerne vil bygge på enkeltresultater for hver mark og bedrift i landet. Dette vil øge sikkerheden i analysen og give mulighed for at opgøre både total kvælstofudvaskning og nitratkoncentrationen ned på mark- og bedriftsniveau. Desuden vil det blive muligt at gennemføre en analyse af konkrete grundvandsudpegninger.