Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 9/2006 – Klimaeffekters betydning for ekstremregn og dermed funktionen af afløbssystemer – 2 Klimaændringers betydning for afløbssystemer

Klimaeffekters betydning for ekstremregn og dermed funktionen af afløbssystemer

2 Klimaændringers betydning for afløbssystemer

Studier af klimaændringer i fremtiden fokuserer især på overordnede gennemsnitsbetragtninger som f.eks. den gennemsnitlige årlige temperaturstigning over en periode på 100 år. Sådanne betragtninger kan være væsentlige i mange sammenhænge, men for infrastrukturen i et samfund er det mere relevant at studere ekstreme vejrfænomener.

Det stiller store krav til de modeller der benyttes til at vurdere klimaændringerne og derfor er der først i de senere år begyndt at være resultater der fokuserer på ekstremværdier. Christensen og Christensen (2001) offentliggjorde et resultat der påpegede at der var væsentlig risiko for at klimaændringerne ville medføre væsentlige ændringer af ekstremregns forekomst og størrelse. For Danmarks vedkommende er der tegn på, at ekstremregn vil være mere ekstreme og mere hyppige. Dette understøttes af undersøgelser af historiske regnserier i Europa, hvor det er påvist at der allerede er sket væsentlige ændringer af ekstremregn (Tank et al, 2002; Arnbjerg-Nielsen, 2002).

Afløbssystemer er dimensioneret til at håndtere en given mængde vand hurtigt, effektivt og uden væsentlige skader på omgivelserne. Såfremt der kommer mere vand end det der er dimensioneret for store dele af det overskydende vand blive på byens overflader og her strømme mod de naturlige lavpunkter. Det kan være grønne områder, men vejnavne som Åboulevarden, Åmosevej, Sønderengen m.fl. giver en tydelig indikation af at nogle af disse lavpunkter i dag er udnyttet til veje og boliger. Disse veje og boliger har en væsentlig risiko for at blive oversvømmet med kloakvand når afløbssystemet overbelastes. Derfor vil selv mindre ændringer af ekstremregns egenskaber få ret stor betydning for hvor ofte afløbssystemerne overbelastes og dermed hvor store udgifter samfundet pålægges ved overskridelse af afløbssystemernes kapacitet.

Den lange levetid af afløbssystemer gør at det er nødvendigt at tænke langsigtet ved planlægning af afløbssystemer. Hovedkloaksystemet ligger i mange byer stort set som da det oprindelige system blev projekteret for 100-150 år siden og der er ikke plads til at ændre væsentligt på ledningssystemet i bycentrene. Det skyldes at de offentlige arealer også anvendes til anden infrastruktur, f.eks. forsyning med drikkevand, el, varme og telefon. Ved planlægning af ændringer i hovedkloaksystemets ledningsføring er det derfor nødvendigt at indtænke klimaændringer også på langt sigt. Samtidigt kan man ved at tænke langsigtet sikre sig en vifte af muligheder i form af lokale tiltag, fleksible arealanvendelser mv. hvorved det sikres at der er andre muligheder end en justere på afløbssystemets kapacitet.

Klimaændringer er ikke den eneste variabel der er væsentlig når fremtidens afvanding af byer skal fastlægges. Samfundet udvikler sig generelt og det påvirker i høj grad borgernes syn på den service der skal leveres af det offentlige afløbssystem. I flere generationer har det været normen at kommunale afløbskontorer leverede en service uden at inddrage borgerne ret meget i overvejelser omkring kvaliteten af ydelsen.

Klimaændringer kan være med til at sætte fokus på en debat om serviceniveau for afvanding af byer med regn- og spildevand. Hvis afløbssystemet skal ændres markant vil det være nødvendigt at gentænke systemet igen for at finde ud af hvilket serviceniveau man bør tilstræbe og hvordan det sikres. I den proces vil det være naturligt at se på borgernes behov og betalingsvillighed i forhold til forskellige serviceniveauer. I tabel 1 er angivet et forslag til tre niveauer af borgerinddragelse og et forslag til hvor store klimaændringerne skal være før det er nødvendigt at inddrage andre aktører i problemstillingen. Der kan være mange grunde til at man ønsker at inddrage borgerne. Tabellen skal derfor tolkes som et forslag til "minimums-niveau" af borgerinddragelse - ikke et forslag til aktuelt niveau af borgerinddragelse.

Tabel 1 Grov inddeling af de muligheder man kan anvende når afløbssystemer skal dimensioneres og analyseres. Det skal understreges at selv om tabellen tager udgangspunkt i et "minimums-niveau" for inddragelse af borger og andre interessenter er det ikke udtryk for at dette er ønskeligt.

Forventet ekstra belastning af afløbsystemers	Metode til at indtænke forventede klimaændringer i forbindelse med dimensionering og analyse af afløbssystemer
Mindre effekt	Konsekvenserne er på niveau med usikkerheden på andre væsentlige variables åsom udstykning af nye boligområder, ændringer i anvendelser af haver mv.
Mellem effekt	Konsekvenserne er væsentlige og vil i nogle tilfælde få væsentlig indflydelse på valg af løsning og pris for udførelse og vedligeholdelse. Som minimum skal det politiske niveau inddrages.
Væsentlig effekt	Konsekvenserne er så store at det får konsekvenser for indretningen af afløbssystemer generelt. Der bør udføres analyser af betalingsvillighed som led i diskussion af serviceniveau, metoder til at gøre byområder mere robuste undersøges mv.

I tabel 1 er angivet den forventede ekstra belastning af afløbssystemets komponenter som følge af klimaændringer i løbet af komponentens levetid. Forskellige komponenter har meget forskellige levetider og derfor vil de blive klassificeret forskelligt. Som yderpunkter kan angives at ledningstrace med ret stor sikkerhed vil være i det niveau hvor der er de største konsekvenser mens f.eks. pumpestationer og SRO-udstyr vil være i det niveau hvor der ikke er behov for at indtænke klimaændringer i designet. Der bør dog som tænkes langsigtet med hensyn til at sikre, at der er plads til fremtidige anlæg.

Figur 3 Skitse af muligt forløb af klimaeffekten på ekstremregn. Det må forventes at der i de første år vil ske en langsommere udvikling end senere. Endvidere forventes det at klimaændringerne vil fortsætte også efter år 2100.

Det vil også være vigtigt at identificere hvor hurtigt ændringerne sker. Det skyldes både de forskellige levetider af de forskellige komponenter og ønsket om at vide hvor hurtigt det er nødvendigt at implementere ændringerne i at håndtere ekstremregn i byområder. På figur 3 er angivet forskellige mulige forløb af klimaændringerne. Det vil være væsentligt at få et 3. punkt på kurven så man kan identificere kurvens forløb bedre.