Vandkvalitet i de offentlige svømmebade og muligheder for forbedringer6 Krav til vandkvalitet i svømmebade6.1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse6.1.1 Repræsentativitet 6.1.2 Overholdelse af krav til bassinvandets kvalitet 6.2 Omkostningsberegninger 6.2.1 Generelle beregningsforudsætninger 6.2.2 Beregningsresultater for offentlige anlæg 6.2.3 Beregningsresultater for alle bassiner 6.3 Risikoanalyse 6.4 Enhedsomkostninger 6.5 Sammenfatning 6.1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse6.1.1 RepræsentativitetDe udarbejdede spørgeskemaer blev som tidligere nævnt udsendt til 20 miljøcentre, der herefter forestod indhentning af anlægsspecifikke oplysninger hos de enkelte svømmeanlæg. Miljøcentrene er bemyndigede af tilsynsmyndighederne til at foretage kontrol af bassinvandkvaliteten i alle anlæg omfattet af bekendtgørelsen. Derigennem kunne oplysninger indhentes om ikke blot de offentlige, men også de private svømmeanlæg, hvilket naturligvis er relevant ved en vurdering af, om kvalitetskravene bliver overholdt. Generelt sikrede antallet af indkomne besvarelser, at oplysninger om et repræsentativt udvalg af bassiner blev indhentet. Dette er illustreret i tabel 6-1. Det ses, at besvarelsesprocenten var i størrelsesordenen 35-40 pct. uanset om målt på antal anlæg eller antal bassiner. For så vidt angår kvaliteten af de indhentede data var der en markant forskel mellem de offentlige og de private bassiner, idet besvarelsen for førstnævnte var langt mere fyldestgørende, specielt hvad angår besøgstal og hovedcirkulations-mængde. Oplysninger om tekniske forhold kunne kun indhentes i meget begrænset omfang. Det indebærer bl.a., at der ud fra spørgeskemaundersøgelsen ikke kan drages konklusioner om mulighederne for at nedbringe indholdet af bundet klor henholdsvis trihalometaner gennem en effektivisering af driften. Om end antallet af besvarelser var stort, var det kun et mindretal, der besvarede alle spørgsmål. Som tidligere nævnt var det miljøcentrene, der forestod besvarelsen af skemaets generelle del. Her var besvarelsesprocenten særdeles tilfredsstillende, ofte på 90 pct. eller mere. Den specifikke del af spørgeskemaet, der skulle besvares af anlæggene selv, havde noget lavere svarprocenter, i visse tilfælde under 10 pct. Det var derfor nødvendigt at udarbejde supplerende spørgeskemaer for at indhente de manglende oplysninger. Svarprocenterne for besøgstal, hovedcirkulationsmængde og installation af kulfiltre, alle nøgleoplysninger til brug for omkostningsberegningerne, blev herefter omkring 60 pct., men dog noget højere for de offentlige anlæg. Dette må betragtes som fuldt acceptabelt, især i betragtning af, at formålet med nærværende rapport alene er at udarbejde et overslag over de omkostninger, der følger af skærpede krav til bassinvandets kvalitet. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er uddybet i bilag IV. 6.1.2 Overholdelse af krav til bassinvandets kvalitetI det følgende vurderes overholdelsen af den gældende bekendtgørelses krav for de 5 udvalgte kvalitetsparametre, pH-værdi, frit klor, bundet klor, trihalometaner (THM) og omsætningstid. De indhentede data benyttes samtidig til en vurdering af potentialet for at overholde kravene i udkastet til ny bekendtgørelse. For bundet klor og THM foretages denne sidstnævnte vurdering dog alene på basis af faktuelle oplysninger fra et miljøcenter. Som tidligere begrundet er det af hensyn til datakvalitet og -repræsentativitet ikke fundet optimalt at indhente sådanne faktuelle oplysninger. I stedet blev alene spurgt om overholdelse af gældende krav. Parallelt hermed blev det heller ikke fundet af værdi at forespørge om aktuel overholdelse af eventuelle fremtidige krav. 6.1.2.1 pH-værdi Oplysninger om pH-værdi blev modtaget for 483 bassiner, hvilket giver en svarprocent på 93. Spørgeskemaundersøgelsen viser for pH-værdien, at:
6.1.2.2 Frit klor Svarprocenten for oplysninger om gennemsnitsindholdet af frit klor var på 92 svarende til 481 af bassinerne i undersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen viser for indholdet af frit klor, at:
I forslaget til ny bekendtgørelse ændres de vejledende maksima til absolutte maksima. Alle bassinkategorier har frit klor-værdier indenfor dette interval. Eventuelle justeringer kan ske gennem kemikaliedosering. 6.1.2.3 Bundet klor Oplysninger om indhold af bundet klor blev modtaget for 483 bassiner, hvilket giver en svarprocent på 95. Det bemærkes, at:
6.1.2.4 Trihalometaner Svarprocenten for THM-indhold var 90, idet oplysninger blev indhentet for i alt 459 bassiner. Det ses, at: - Seks 25m-bassiner ikke overholder det absolutte maksimum. Det drejer sig både om selvstændige, større svømmeanlæg og bassiner ved skoler;
6.1.2.5 Omsætningstid Til spørgsmålet om overholdelse af krav om omsætningstid blev indhentet 365 positive svar, dvs. hvor det blev tilkendegivet om kravet var overholdt eller ej. For et ganske stort antal bassiner, nemlig 74, blev spørgsmålet besvaret med, at det ikke var kendt, om kravet til omsætningstid var overholdt. En mulig forklaring kan være, at kravet ikke var kendt. Den samlede svarprocent blev hermed på 86. Der blev tillige indhentet oplysninger om faktisk omsætningstid. Denne oplysning er kun medtaget for de indendørs bassiner, idet stikprøven for de udendørs bassiner er for lille inden for de enkelte kategorier. Af tabellen fremgår et misforhold mellem den oplyste omsætningstid, og svaret på, hvorvidt kravet hertil var overholdt. Det gælder f.eks. 25m-bassiner og mest markant børnebassiner. Den oplyste omsætningstid er i gennemsnit langt over den tilladte, men alligevel angiver det store flertal, at kravet til omsætningstid er overholdt. Et helt tilsvarende billede fås, hvis omsætningstiden i stedet beregnes ud fra de afgivne oplysninger for bassinvolumen og hovedcirkulationsmængde. Det ses, at:
6.1.2.6 Oplysninger fra miljøcenter Til mere præcis belysning af niveauet for vandkvalitet vedrørende bundet klor og THM, er der fra ét af landets miljøcentre indhentet konkrete måleresultater fra analyser gennemført i 2001 for 10 indendørs 25m-bassiner og 5 bassiner under 25m. For hvert bassin er antallet af målinger for bundet klor ca. 10, mens der for THM indgår de to årlige stikprøver. Tabel 6-7 viser for hvert bassin gennemsnitsværdierne af disse målinger samt for bundet klor tillige de beregnede C-maksimumsværdier19. De beregnede gennemsnit for hver af de to bassintyper fremgår også af tabellen. Det bemærkes, at:
For begge parametre gælder som helhed, at værdierne for bundet klor, specielt naturligvis C-maksima, såvel som for THM er ganske langt fra de foreslåede krav i udkastet til ny bekendtgørelse på 0,2 mg/l for bundet klor og 20 µg/l for THM. Teknologisk Institut foretog i efteråret 2002 en rundspørge hos svømmeanlæggene med henblik på indhentning af oplysninger om indhold af bundet klor og af THM. Resultatet af denne undersøgelse foreligger nu offentliggjort i en særskilt rapport20. For bundet klor rapporteres gennemsnitsværdierne for et enkelt år, så undersøgelsen siger alene noget om niveauet for denne parameter. For nogle bassiner kunne gennemsnitsværdierne tyde på lavere værdier end anført i tabel 6-7. En mere konkret vurdering må dog afvente oplysninger om spredningen i parameterværdier, hvorefter C-maksimumsværdierne vil kunne beregnes. For THM er oplysningerne i rapporten ikke tilstrækkeligt specificerede for en nærmere vurdering af overholdelse af kvalitetskravet på dette område. 6.2 OmkostningsberegningerBeregningen af investerings- og driftsomkostningerne ved skærpelse af krav om indhold af bundet klor og THM tager sit udgangspunkt i dels de standardmodel-beregninger, der blev udviklet i det foregående kapitel, dels resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. De detaljerede beregninger omfatter kun bassiner i offentlige svømmeanlæg. 6.2.1 Generelle beregningsforudsætningerDatagrundlag I spørgeskemaundersøgelsen blev indhentet oplysninger om bassinkvalitet for i alt 10 bassintyper. I de videre beregninger forudsættes, at disse bassintyper kan grupperes efter de tre hovedbassintyper, der blev defineret i kapitel 5. Den foretagne gruppering er vist i tabel 6-8. Der erindres om, at de tre hovedbassintyper adskiller sig ved mængden af dannet bundet klor pr. badende, antal badende samt bassinets hovedcirkulationsmængde (bassincirkulation). De to førstnævnte er afgørende for investeringsbehovet til nedbringelse af bundet klor, mens sidstnævnte er bestemmende for behovet for investering i nedbringelse af THM-indhold. Spørgeskemaundersøgelsen giver oplysninger om besøgstal og hovedcirkulations-mængde, mens den dannede bundne klormængde selvsagt ikke måles. Trods opfølgningerne på undersøgelsen har det ikke i alle tilfælde været muligt at få oplysninger om hverken besøgstal eller hovedcirkulationsmængde. Indhentning af oplysninger om besøgstal har været særlig vanskelig, idet disse data jo ikke kan registreres i anlæg med flere bassiner. Oftest er kun modtaget tal for det samlede anlæg Estimationen af besøgstal for hvert enkelt bassin i de flerbassinanlæg, hvor der foreligger oplysninger om det samlede besøgstal, er herefter sket ud fra følgende forudsætninger:
Såfremt det årlige besøgstal for et anlæg ikke er oplyst, sættes besøgstallet pr. bassintype til gennemsnittet for den enkelte bassinkategori. Det skal understreges, at de benyttede oplysninger om besøgstal pr. bassin må betragtes som noget usikre for flerbassin-anlæg. Heller ikke hovedcirkulationsmængden foreligger oplyst for alle bassiner. Hvis det er tilfældet, foretages der en estimation af mængden ud fra bassinets areal (i m2) og hovedcirkulationsmængden pr m2 for de bassiner af samme kategori, hvor data er oplyst. For bassiner med fælles vandbehandlingsanlæg, hvor kun den samlede hovedcirkulationsmængde er oplyst, estimeres hovedcirkulationsmængden for enkeltbassinerne på tilsvarende måde under hensyntagen til, at summen af disse skal være den oplyste hovedcirkulationsmængde. Herefter kan der så beregnes gennemsnitligt besøgstal og gennemsnitlig hovedcirkulationsmængde for hver af de 10 bassinkategorier jf. tabel 6-8. Beregningsproces For bundet klor vil investeringerne i et givet bassin af en bestemt kategori alene afhænge af antal besøgende. For at beregne investerings- og driftsomkostninger pr. besøgende for de undersøgte bassiner i denne kategori er det derfor tilstrækkeligt at finde omkostningerne pr. besøgende for gennemsnitsbassinet og så gange med det oplyste eller estimerede besøgstal. Forinden er det dog nødvendigt at fastlægge den teknisk og økonomisk mulige investeringskombination for hvert enkelt bassin. Det sker ved en sortering af bassinerne ud fra de bestemmende karakteristika, der er fælles vandbehandlings-anlæg, eksisterende kulfiltre, hovedcirkulationsmængde samt størrelse af en eventuel minimumsinvestering. For THM er det alene hovedcirkulationsmængden, der bestemmer investerings-behovet. Denne mængde foreligger oplyst eller estimeret for hvert bassin. For en given THM-reduktion er investeringsbehovet en fast pct. af hovedcirkulations-mængden, som så beregnes for hvert bassin. Herefter opgøres så investerings- og driftsomkostninger for hvert bassin i undersøgelsespopulationen. Også for THM-reduktion sikres for hvert enkelt bassin, at de krav til minimumsinvestering, der blev fastlagt i kap. 5, er overholdt. Der henvises til bilag V for en nærmere gennemgang af de anvendte beregnings-principper. Det bemærkes, at en nøgleforudsætning er investeringsoptimering, således at der som udgangspunkt vælges omkostningseffektive investeringer, dvs. de med den laveste nutidsværdi jf. gennemgangen i afsnit 5.3.1. Øvrige beregningsforudsætninger er som gennemgået i kapitel 5. 6.2.2 Beregningsresultater for offentlige anlægMed baggrund i usikkerheden omkring investeringskrav for udendørs svømme-anlæg omfatter detailberegningerne pr. bassin for de offentlige anlæg i spørge-skemaundersøgelsen alene de indendørs bassiner. For bassiner med fælles vandbehandlingsanlæg er de nødvendige investeringer medtaget under det største af de bassiner, som anlægget omfatter, hvilket langt overvejende er enten et 25m eller et 50m-bassin. Såfremt indhold af bundet klor henholdsvis THM ikke er oplyst i spørgeskemaundersøgelsen, indgår bassinet ikke i beregningsgrundlaget. 6.2.2.1 Bundet klor De herefter estimerede samlede investerings- og driftsomkostninger til nedbringelse af indhold af bundet klor i de offentlige indendørs anlæg er vist i tabel 6-9. Det ses, at investeringsomkostningerne for at overholde gældende absolut maksimum er ubetydelige, hvilket især afspejler, at næsten alle bassiner overholder dette krav. De nødvendige investeringsomkostninger for at sikre, at gældende vejledende maksimum overholdes, er i størrelsesordenen 2½ mill. kr., hvoraf undervisnings-, børne- og soppebassiner tegner sig for en relativt stor andel. Det skyldes, at enkelte bassiner inden for disse to kategorier har et så højt besøgstal i forhold til hovedcirkulationsmængden, at investering i UV-anlæg er nødvendigt. For de beregnede marginalomkostninger for indgangskoncentrationer på 1,0 og 0,5 mg/l gælder for langt de fleste bassiner, at installation af forøget kulfilterkapacitet er tilstrækkeligt til at nå disse niveauer. Marginalomkostningerne pr. kapacitetsenhed er da forholdsvis mere beskedne, hvilket afspejles i de samlede omkostninger. De skønnede investeringsomkostninger for overholdelse af det foreslåede krav til bundet klor-indhold er langt mere betydelige. Her spiller det ind, at alle bassiner antages at have et bundet klor-indhold, der som minimum svarer til nuværende vejledende maksimum, således at investeringer er nødvendige for alle bassiner. Derudover gælder, at spredningen i investeringsbehov og dermed -omkostninger er forholdsvis betydelig. For langt størsteparten af sports- og springbassinerne kan kapacitetsudvidelsen ske gennem de noget billigere kulfiltre. Det betyder, at den marginale investeringsomkostning i forhold til den samlede byggeomkostning pr. bassin er relativt mere begrænset. Analogt gælder terapibassiner. For de øvrige bassinkategorier, i særdeleshed undervisnings-, soppe-, morskabs- og varmtvandsbassiner, er besøgstallet i forhold til hovedcirkulationsmængden så højt, at langt de fleste skal investere i UV-anlæg for at overholde de nye krav. En grundantagelse i beregningerne er i den forbindelse, at der er et loft for kulfilter-kapacitet i forhold til hovedcirkulationsmængde. Der erindres om, at der tillige er en ganske høj minimumsinvestering ved installation af UV-anlæg. Som det vil fremgå mere præcist af tabel 6-11, er den gennemsnitlige investeringsomkostning for disse bassinkategorier over niveauet for sports- og springbassiner. De samlede investeringsomkostninger ved introduktion af et krav om et bundet klor-indhold i bassinvandet på 0,2 mg/l ses at indebære et investeringsbehov i størrelsesordenen 27 mill. kr. Den tilsvarende stigning i driftsomkostningerne vil være omkring 2½ mill. kr. om året. 6.2.2.2 Trihalometaner Skønnede investerings- og driftsomkostningerne for nedbringelse af THM-ind-holdet i bassinvandet i de offentlige indendørs anlæg til absolut og vejledende maksimumsværdier henholdsvis foreslåede maksimumsværdi er vist i tabel 6-10. Som for bundet klor er de estimerede investeringsomkostninger for overholdelse af gældende absolut maksimum ganske små og vedrører som tidligere nævnt kun 25m-bassiner. Samme bassintype tegner sig for langt størsteparten af omkost-ningerne til sikring af overholdelse af de vejledende maksima. Det er kun meget få af de ”øvrige bassiner”, der ikke overholder det vejledende maksimum på 50 µg/l. Ved reduktion af indholdet af THM til de foreslåede 20 µg/l vil de nødvendige, marginale investeringsomkostninger for sportsbassiner være forholdsvis mindre, idet der jo kun kræves en reduktion fra 25 µg/l. For de øvrige bassinkategorier er investeringsomkostningerne proportionale med hovedcirkulationsmængde og antal bassiner i opgørelsen. 6.2.3 Beregningsresultater for alle bassinerPopulationen i de ovenfor gennemgåede detaljerede omkostningsberegninger pr. bassin omfatter som nævnt kun bassiner i offentlige indendørs svømmeanlæg. Beregningspopulationen er på i alt 278 bassiner ud af de skønnede i alt 660 offentlige indendørs bassiner jf. tabel 3-3. Det samlede antal bassiner, indendørs såvel som udendørs, er i 2002 anslået til 1.387. I dette afsnit sker opregningen til alle bassiner i de offentlige indendørs anlæg og i samtlige danske svømmeanlæg. Det sker ud fra følgende principper:
De beregnede gennemsnitlige investeringsomkostninger pr. bassin ved nedbrin-gelse af indhold af bundet klor henholdsvis THM for alle bassiner er vist i tabel 6-11. Tabellen anfører samtidig det anslåede antal bassiner i alt inden for hver bassinkategori. Gennemsnittene er beregnet som de samlede omkostninger pr. bassinkategori henholdsvis i alt i forhold til det samlede antal bassiner, der indgår i beregningerne for den pågældende kategori henholdsvis i alt jf. tabellerne 6-9 og 6-10. I betragtning af bassinstørrelsen bemærkes ganske høje omkostninger for bl.a. børne- og soppebassiner. Ligeledes høje er enhedsomkostningerne for under-visnings- og morskabsbassiner for at nå de niveauer, der foreslås i udkastet til ny bekendtgørelse. Det synes dermed at bekræfte formodningen i denne rapports afsnit 4.3 om forholdsvis høje omkostninger for netop disse to bassintyper ved nedbringelse af indhold af bundet klor. De beregnede samlede marginale investerings- og driftsomkostninger for alle offentlige indendørs bassiner for bundet klor og fordelt på bassinkategori er vist i omstående tabel 6-12. Tabel 6-13 viser de tilsvarende tal for THM. Bassinfordelingen på kategorier er som nævnt ovenfor antaget identisk med den for populationen til omkostningsberegningerne, idet der dog er korrigeret for de 110 varmtvands- og terapibassiner på hospitaler mv. De beregnede marginalomkostninger pr. bassinkategori for investering og drift for alle bassiner omfattet af gældende bekendtgørelse er vist i omstående tabeller 6-14 og 6-15. Desuden vises de skønnede totalomkostninger for alle offentlige svømmebassiner. Antagelserne om bassinfordeling på kategorier er baseret på resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen igen med korrektion for hospitalsbassinerne. Opgørelserne af de samlede marginalomkostninger må tolkes med varsomhed, i særdeleshed for så vidt angår den samlede bassinpopulation. For de private bas-siner sker der kun i de færreste tilfælde nogen registrering af antal besøgende, idet bassinerne som oftest kan benyttes uden vederlag. Den manglende registrering blev også bekræftet af spørgeskemaundersøgelsen, hvor de modtagne oplysninger om besøgstal måtte vurderes som værende af tvivlsom kvalitet. Dertil kommer, at der i følge spørgeskemaundersøgelsen er væsentlig forskel mel-lem indholdet af bundet klor og af THM for henholdsvis indendørs og udendørs bassiner. Førstnævnte kategori har et lidt højere indhold af bundet klor, mens indholdet af THM angiveligt er en del højere for de udendørs bassiner. Beregningerne antager, at der ikke er nogen forskel mellem de to kategorier. Det indebærer alt andet lige, at de skønnede omkostninger for bundet klor overvur-deres, mens der sker en undervurdering af omkostningerne til nedbringelse af THM-indhold. Som nævnt andet steds er estimation af investerings- og driftsom-kostninger for udendørs bassiner dog allerede i sig selv forbundet med vanskeligheder. En antagelse om samme besøgstal som i stikprøvepopulationen ved beregning af bundet klor-omkostningerne er derfor særdeles usikker både i opad- og nedad-gående retning. For de udendørs bassiner må således forventes et lavere gennem-snitligt besøgstal, selvfølgelig ud fra den langt kortere sæson. Alt andet lige betyder det en overvurdering af de skønnede omkostninger for reduktion af indhold af bundet klor for de udendørs og dermed også samtlige bassiner. Usikkerhed er også knyttet til antagelsen om, at frekvensen af kulfiltre er den samme i bassiner i og uden for stikprøvepopulationen. Såvel antagelsen om besøgstal som om kulfilter har betydelig indvirkning på størrelsen af de nødvendige investerings- og driftsomkostninger. Det er bl.a. disse to forhold, der afgør, hvorvidt eventuelle skærpede krav til bassinkvalitet kan imødekommes ved installation af de billigere kulfiltre, eller om det er nødvendigt at investere i de dyrere UV-anlæg. Forholdsvis mindre usikkerhed vil der være for THM-omkostningerne, idet de alene afhænger af hovedcirkulationsmængden. Denne er som bekendt reguleret via bekendtgørelsen gennem krav om maksimal omsætningstid. Her er det snarere usikkerhed omkring teknologien, herunder filterkrav, der betinger usikkerhed. Det bør også nævnes, at opregningen til landsniveau forudsætter samme hyppighed af fælles vandbehandlingsanlæg som i beregningspopulationen. En mindre hyppighed vil være sandsynlig, idet det gennemsnitlige antal bassiner pr. anlæg i den private sektor er noget mindre end for de offentlige svømmebade, nemlig 1.5 mod 2.1. De færre fælles anlæg indebærer så en undervurdering af de samlede omkostninger.
6.3 RisikoanalyseEn række forhold og forudsætninger påvirker størrelsen af de nødvendige investerings- og driftsomkostninger, hvoraf nogle af de mere væsentlige vil blive diskuteret i det følgende. Indledningsvis må det igen fastslås, at omkostningsestimaterne ikke tager højde for muligheden for nedbringelse af mængderne af bundet klor og THM gennem optimering af driften. Som allerede nævnt kan der ikke uddrages noget herom fra spørgeskemaunder-søgelsen. Generelt vil en række driftsmæssige ændringer kunne reducere dannelsen af bundet klor og af THM. Sådanne ændringer omfatter en nedsættelse af indholdet af frit klor samtidig med, at vandkvaliteten måles i bassin, og at klordoseringen gøres mere effektiv. Hertil kommer en væsentlig forøgelse af hyppigheden af rengøring af bassinkanter og skvulperender fra normalt højst 1 gang om måneden til 1 gang om ugen. Endelig kan nævnes forbedret og mere regelmæssig returskylning af tryksandfiltrene, således at organisk stof fjernes fra vandbehandlingsanlægget hurtigst muligt. Dette øger effektiviteten i vandbehandlingen. Returskylning bør foretages mindst 1 gang om ugen, dog hyppigere ved store belastninger. Erfaringsmæssigt kan en driftsoptimering reducere indholdet af bundet klor med op til 0,2 mg/l ved et udgangsniveau på 0,6-0,7 mg/l. Reduktionsmulighederne bliver dog mindre med lavere indgangskoncentration. Dernæst er de samlede omkostningsestimater naturligvis følsomme over sammensætningen af spørgeskema- og beregningspopulationerne. Hvis disse ikke er repræsentative for den samlede danske bassinpopulation, da vil det samlede omkostningsbillede blive forvrænget. Som det fremgik af tabel 6-11, er der ikke ubetydelige forskellige i de marginale investeringsomkostninger mellem de forskellige bassinkategorier. Eftersom der ikke foreligger samlede opgørelser over svømmeanlæggene, findes der ikke nogen referencepopulation til verifikation af validiteten af de forudsatte fordelinger. Omkostningsberegningerne for bundet klor er følsomme over for den tekniske dimensionering af UV-anlæggene. Som gennemgået i kap. 5 blev anlæggenes kapacitet specialdesignet til de der gennemgåede standardbassiner. Det ligger ud over rammerne af denne rapport at indhente yderligere designdata for de adskillige yderligere fabrikater og typer af UV-anlæg, der kan komme på tale i forbindelse med mere konkret investeringsplanlægning. Investeringsomkostningerne for bundet klor reduktion afhænger desuden af den gjorte antagelse om et loft for kulfilterkapacitet, der tvinger til investering i de dyrere UV-anlæg. Modelsimulationer viser, at en forøgelse af det generelle loft fra 10 til 15 pct. af hovedcirkulationsmængden reducerer de samlede marginale investeringsomkostninger ved nedbringelse af bundet klor indhold fra 0,5 til 0,2 mg/l fra ca. 140 mill. kr. til 122 mill. kr. Den tilsvarende reduktion for de indendørs offentlige bassiner bliver på skønsmæssigt 10 mill. kr. Endelig bør nævnes, at investeringsomkostningerne ved nedbringelse af THM-indhold er ganske følsomme over for de gjorte forudsætninger om det aktuelle indhold af THM i bassinerne21. I beregningerne antages, at THM indholdet er i midterpunktet af de forskellige intervalgrænser i bekendtgørelsen. Antages i stedet, at THM indholdet er på den øvre grænse, da vil marginalomkostningerne for alle bassiner for nedbringelse af THM-indhold fra det nuværende vejledende maksimum til den foreslåede værdi på 20 µg/l forøges med 9 mill. kr. eller mere end ¼ til ca. 42 mill. kr. For de indendørs offentlige anlæg bliver stigningen i de beregnede marginalomkostninger på ca. 5 mill. kr. til omkring 23 mill. kr. 6.4 EnhedsomkostningerOmkostningsberegningerne i afsnit 6.2 forudsætter, at de skærpede (nye) krav til vandkvalitet resulterer i en indgangskoncentration på 0,2 mg/l for bundet klor og et THM-indhold på 20 µg/l. De omkostningsmæssige konsekvenser af alternative slutværdier kræver i princippet helt nye omkostningsberegninger. For bundet klor kræves bl.a. en ny dimensionering af UV-anlæggene, mens der for THM må indhentes nye estimater for kapacitetskrav fra leverandøren. Bundet klor Som gennemgået i afsnit 5.1.1.1 beregnes den krævede kulfilterkapacitet (udtrykt i m3 pr. time) som den dannede bundne klormængde pr. time i forhold til filterreduktionen. Denne reduktion er igen defineret som kuleffektiviteten multipliceret med indgangskoncentrationen. Tabel 5-1 viste filterreduktion og kuleffektivitet ved indgangskoncentrationer på (bl.a.) 0,5 og 0,2 mg/l. Ved simpel lineær interpolation af filtereffektiviteten kan filterreduktionen og dermed kulfilterkapacitetskravene beregnes for de mellemliggende værdier. Denne beregning er illustreret i tabel 6-16, der viser kapacitetskravet pr. besøgende for alternative indgangskoncentrationer. Det forudsættes, at den dannede bundne klormængde er på 0,2 g/person, dvs. at der er tale om et bassin af hovedtype I jf. gennemgangen i kap. 4. Kulfilterkravet pr. time pr. badende er således den dannede bundne klormængde pr. time pr. badende sat i forhold til reduktionen over filtret. Af tabellen ses, at 17 pct. af det forøgede kulfilterkrav mellem indgangskoncen-trationer på 0,5 og 0,2 mg/l vedrører reduktionen fra 0,5 til 0,4 mg/l, 28 pct. vedrører reduktionen fra 0,4 til 0,3 mg/l og de sidste 56 pct., dvs. over halvdelen, reduktionen fra 0,3 til en indgangskoncentration på 0,2 mg/l. Forudsættes endvidere, at alle bassiner har foretaget kulfilterinvesteringer allerede ved niveau 0,5 mg/l, dvs. minimumsinvesteringen er blevet afholdt, da vil fordelingen af de marginale investeringsomkostninger mellem indgangskoncentrationerne på 0,5 og 0,2 mg/l svare til den procentvise fordeling af forøgelsen af kulfilterkapacitet. Under disse forudsætninger kan de samlede marginalinvesteringsomkostninger til bundet klor nedbringelse for det skønnede antal indendørs offentlige anlæg og det samlede antal anlæg fordeles på indgangskoncentrationer jf. tabel 6-17.
For at få et billede af de samlede omkostninger skal der til disse marginalomkost-ninger naturligvis lægges omkostningerne ved investering i reduktion af bundet klor indhold fra de aktuelt forudsatte værdier i bassinerne til indgangskoncen-trationen på 0,5 mg/l. Denne omkostning vil imidlertid være den samme uanset valg af niveau for indgangskoncentration og er derfor ikke medtaget i tabellen. Det ses, at en lempelse af det foreslåede krav til indhold af bundet klor i den nye bekendtgørelse kan betyde en ganske væsentlig reduktion af de nødvendige inve-steringsomkostninger. I den sammenhæng bør betydningen af beregningsfor-udsætningerne atter understreges. Trihalometaner 6.5 SammenfatningSpørgeskemaundersøgelse For både pH-værdierne og indholdet af frit klor er der som helhed ingen problemer i forhold til gældende bekendtgørelse. Gennemsnittet for parameterværdier ligger inden for det vejledende interval. Kun forholdsvis begrænsede justeringer af kemikaliedoseringerne vil være nødvendige for at sikre overholdelse af kravene i udkastet til ny bekendtgørelse. De indhentede oplysninger for bundet klor og for THM viser alene, hvorvidt gældende krav som helhed er overholdt og ikke de aktuelle værdier. Denne metode er valgt, idet de aktuelle værdier alene viser et øjebliksbillede, mens spørgsmålet om overholdelse af krav viser det generelle niveau. Det er netop det generelle niveau, der er det relevante i en tilsynsmæssig sammenhæng. Det blev udtrykt i C-maksimumsbegrebet i Miljøstyrelsens vejledning om kontrol med svømmebade. Dertil kommer, at datagrundlaget er spinkelt. Alle udendørs og så godt som alle indendørs bassiner overholder maksimums-kravene for bundet klor. Langt de fleste udendørs bassiner overholder også de vejledende krav, mens det kun gælder for ¾ af de indendørs bassiner. Især er indholdet af bundet klor forholdsvis højt for morskabs-, børne- og soppebassiner samt spabade. På den anden side er langt den overvejende del af specielt terapi-bassinerne, men også varmtvandsbassinerne under det vejledende maksimum. For så vidt angår THM, er registreret, at 6 indendørs 25m-bassiner ikke overholder det absolutte maksimumskrav. Dertil kommer, at op mod 40 pct. af ikke blot disse bassiner, men også af de indendørs 50m bassiner ligger over det vejledende krav. I den sammenhæng bør dog nævnes, at kravet til THM-indhold er strammere for netop disse to bassintyper. Knap 80 pct. af de godt 350 indendørs bassiner i undersøgelsen overholder det vejledende krav, mens den tilsvarende procentandel er nede på knap 60 for de udendørs bassiner. Besvarelserne for omsætningstid er kontrastfyldte. Godt 80 pct. af både de inden-dørs og udendørs bassiner angiver at opfylde kravene. Samtidig viser de faktisk oplyste omsætningstider for førstnævnte bassintype, at den gennemsnitlige omsætningstid for 5 af de 10 bassinkategorier er højere end den, der tillades i bekendtgørelsen. Især er der forholdsvis store overskridelser for børne-, varmt-vands- og terapibassiner. En del, men langt fra alle af disse overskridelser, kan forklares af dispensationer fra kravet til omsætningstid. Som supplement til spørgeskemaoplysningerne om bundet klor og THM blev et af miljøcentrene anmodet om måleresultater for de to parametre. Disse resultater viser, at de fleste bassiner er under det vejledende maksimum for bundet klor, men ganske langt fra det foreslåede maksimum. Helt tilsvarende gælder for indhold af THM, hvortil skal føjes, at bassinerne under 25m, der har et dobbelt så højt tilladt THM-indhold, har værdier for de fleste af bassinerne, der ”kun” overskrider de for 25m-bassinerne med i størrelsesordenen 50 pct. Omkostningsberegninger Disse værdier blev så brugt i den beregningsmodellen fra kapitel 5 til opgørelse af investerings- og driftsomkostninger for kulfiltre og UV-anlæg for gennemsnitsbassinet. Heraf kan afledes de tilsvarende omkostninger pr. besøgende. Ud fra disse enhedsomkostninger samt besøgstallet for hvert bassin i beregningspopulationen, udarbejdes skøn for de nødvendige investerings- og driftsomkostninger for hvert enkelt bassin ved skærpelse af kravet til indhold af bundet klor. For hvert bassin identificeres der i denne proces den optimale investeringskombination mellem UV-anlæg og kulfiltre, eventuelt én af investeringerne alene, under hensyntagen til tekniske muligheder og økonomisk fordelagtighed. For THM er beregningerne mere simple, idet investeringsbehov, investerings- og driftsomkostninger for hvert enkelt bassin alene afhænger af dets hoved-cirkulationsmængde. Beregningspopulationen til disse detailberegninger pr. bassin omfatter alene de offentlige indendørs bassiner. Fra spørgeskemaundersøgelsen forelå de nødvendige beregningsdata for knap 250 af disse bassiner, dvs. ca. 1/3 af den samlede population på 770 offentlige indendørs svømmebassiner. Beregningerne viser, at de marginale investeringsomkostninger for at nå et bundet klor-indhold på 1,0 mg/l er ganske beskedne, da kun meget få bassiner overskrider denne værdi. Et niveau på 0,5 mg/l indebærer yderligere omkostninger på 2½ mill. kr., mens den indgangskoncentration, der foreslås i udkastet til bekendtgørelse, betyder omkostninger på ca. 24 mill. kr. i forhold til det nugældende vejledende maksimum. Kun driftsomkostningerne ved sidstnævnte er signifikante med knap 2½ mill. kr. om året. For THM gælder helt analogt, at omkostningerne for at nå det gældende absolutte maksimum er beskedne. Derimod er marginalomkostningerne for at nå det vejledende maksimum forholdsvis mere betydende med knap 2½ mill. kr. Til sammenligning er de beregnede investeringsomkostninger for at nå det foreslåede maksimum på 20 µg/l ca. 5½ mill. kr. Baggrunden herfor er, at forholdsvis mange indendørs 25- og 50m-bassiner ligger over det vejledende maksimum, og at reduktionen i THM-indhold er større mellem det absolutte og det vejledende maksimum, nemlig på mellem 25 og 50 µg/l, end den er mellem det vejledende og det foreslåede maksimum (mellem 5 og 30 µg/l). Samtidig gælder, at THM investeringsomkostningsfunktionen er lineær, således at omkostningerne stiger i samme takt som ændringen af krav til THM-indhold. Fordelingen af investerings- og driftsomkostninger pr. bassinkategori er ikke specielt interessant, idet den jo afspejler, hvor mange af bassiner, der er i hver kategori. Mere relevant er derimod de forventede omkostninger pr. bassin. For bundet klor viser disse sig ganske tunge for undervisnings-, børne-, soppe- og morskabsbassiner. Omkostningerne pr. bassin er mindst lige så høje som for 25- og 50m-bassinerne. Det skyldes ikke så meget en gennemsnitligt dårligere vand-kvalitet som det forhold, at hovedcirkulationsmængden for disse bassiner er så lav, at der vil være behov for at installere de dyrere UV-anlæg. For enkelte børne-og soppebassiner er hovedcirkulationsmængden tilmed så lav, at der skal installeres UV-anlæg blot for at nå et bundet klor-indhold på 0,5 mg/l. Generelt er der en ikke ubetydelig spredning i størrelsen af investeringsomkostninger mellem de enkelte bassiner i en given kategori. Også for investeringer i reduktion af THM er omkostningerne forholdsvis tunge for andre end de egentlige sportsbassiner. Det gælder især spring-, morskabs- og varmtvandsbassiner. Baggrunden er et større behov for reduktion af THM, idet bekendtgørelsesudkastet jo indebærer en skærpelse, der er 6 gange større for disse bassinkategorier. Det betyder så større investeringsbehov og dermed også højere omkostninger pr. bassin. Endelig er der beregnet skøn for de samlede investerings- og driftsomkostninger for populationerne af samtlige bassiner, de offentlige bassiner i alt og indendørs. Disse skøn er udarbejdet med udgangspunkt i de beregnede gennemsnitsomkost-ninger pr. bassin for hver bassintype og omfattende de offentlige indendørs anlæg. Med fastlæggelsen af de tre bassinpopulationer fordelt på bassintype kan der så ske opregning til samtlige bassiner i de respektive populationer. Resultaterne af disse beregninger er resumeret i tabel 6-18. Det kan – med forsigtighed – skønnes, at godt 15 pct. af omkostningerne for bundet klor vedrører ændringen fra 0,5 til 0,4 mg/l, knap 30 pct. ændringen fra 0,4 til 0,3 mg/l og de resterende ca. 55 pct. reduktionen fra 0,3 mg/l til 0,2 mg/l. Denne fordeling afspejler progressionen i investeringsbehovet for kulfiltre med faldende indgangskoncentration. For THM er det ikke muligt at foretage en tilsvarende fordeling af investerings- og driftsomkostningerne på forskellige værdier af indhold af trihalometaner. Det skyldes, at erfaringsgrundlaget er spinkelt, idet den anvendte metode endnu er på forsøgsstadet. Referenceliste
19 C-maksimumsværdien er den værdi af bundet klor, for hvilken det kan antages, at maksimumsværdien er overholdt mindst 95 pct. af tiden, jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 3, 1988: ”Kontrol med svømmebade”. Vejledningen præciserer i afsnit 6, at det er C-maksimumsværdien, der bestemmer, hvorvidt kravet til indhold af bundet klor er overholdt i tilsynsmæssig sammenhæng. 20 Teknologisk Institut, Center for Svømmebadsteknologi: ”Vandkvalitet i svømmebadsanlæg. Rapport om spørgeskemaundersøgelse”, januar 2003. 21 Disse forudsætninger er detaljeret i bilag V. |
