Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 67 – Kortlægning og afgivelse af kemiske stoffer i "slimet" legetøj

Kortlægning og afgivelse af kemiske stoffer i "slimet" legetøj

Sammenfatning og konklusioner

Som et led i Miljøstyrelsens kortlægning af kemiske stoffer i en række forbrugerprodukter ønskes viden om, hvilke stoffer der indgår i "slimet" legetøj. Projektet skal skabe et overblik over, hvilke kemiske stoffer gummiagtigt og slimet legetøj kan indeholde. Denne viden kan bruges i forbindelse med vejledning af producenter og importører og evt. anbefalinger til forbrugerne om at undgå visse stoffer i denne slags legetøj. Desuden vil projektet skabe et grundlag til at vurdere engangspartier af lignende legetøj, når det kommer på markedet

I Fase 1 er der foretaget en undersøgelse af, hvilke typer produkter der er på markedet i Danmark. Endvidere en undersøgelse af, hvilke materialer de er lavet af, eller som indgår i dem, samt i hvor høj grad disse henvender sig til børn og i hvilken aldersgruppe.

Det har ikke været muligt at få oplysninger fra producenterne angående indholdsstoffer i deres produkter. Detailhandelen har derimod leveret tilgængelige data ark. Den største importør af slimet legetøj i Danmark er K. E. Mathisen A/S (K. E. Leg).

I Fase 2 er der udført følgende kvalitative analyser:

screeningsanalyse ved FTIR for fastlæggelse af, hvilke materialer legetøjet er fremstillet af samt evt. indhold af phthalater
kvalitativ screeningsanalyse for grundstoffer ved ICP samt kvantitativ analyse for indhold af borsyre
kvalitativ analyse af, hvilke stoffer der kan afgives til luften ved headspace analyse kombineret med GC-MS
kvalitativ analyse af, hvilke stoffer der afgives til kunstigt spyt og sved ved GC-MS
kvantitativ bestemmelse af phthalatindhold

Ved FTIR analyserne ses der to typer af "slim", dels en vandig type, hydrogeler og dels en type baseret på hydrocarboner med et lille indhold af styren.

Ved de vandige slim er set indhold af glycerol og acrylat samt i nogle tilfælde materiale, vi ikke kunnet identificere med FTIR. Der er i en del tilfælde tilsat parabener. Ved slimprodukterne fremstillet af hydrocarboner kan vi generelt ikke se andre komponenter.

Den kvantitative bestemmelse af phthalater viste, at et af produkterne overskred grænseværdien på 0,05 vægt%.

Ved de indledende headspace analyser er alle de stoffer, der kunne tænkes at afgasse fra slimlegetøjet (på nær lette aldehyder) identificeret. Ved headspace analyserne på de 14 stykker slimlegetøj (hvoraf enkelte er analyseret på ydre del og indre væskedel, i alt 20 analyser) blev der fundet 61 identificerede enkeltstoffer og forskellige grupper af stoffer bestående af forskellige alifatiske og aromatiske kulbrinter, som er anført i grupper karakteriseret ved antal af kulstof-atomer, og endelig 6 forbindelser, der ikke kunne identificeres.

Ved migrationsanalyserne på de 14 stykker slimlegetøj (hvoraf enkelte er analyseret på ydre del og indre del, i alt 17 analyser) blev der fundet 22 identificerede enkeltstoffer og forskellige grupper af stoffer bestående af forskellige alifatiske og aromatiske kulbrinter, som er anført i grupper karakteriseret ved antal af kulstof-atomer, og endelig 6 forbindelser, der ikke kunne identificeres, ud over at de alle var fedtsyrer.

De kvalitative screeningsanalyser vha. ICP viser et væsentligt indhold af bor i 3 af prøverne (DK-01, TO-01 og TO-02). Bor kan være tilsat som konserveringsmiddel i form af borsyre eller som natriumborat, idet der samtidigt er målt indhold af natrium. Der kan dog også være andre natriumkilder, fx fra natriumbenzoat, som også er et konserveringsmiddel. Indhold af grundstoffer som aluminium, calcium, kalium, magnesium og zink, påvist i de fleste af prøverne må antages at komme fra fyld- eller hjælpestoffer anvendt i produktionen af produkterne. Endvidere må påvisning af spor af enkelte tungmetaller i flere af prøverne, antages at hidrøre fra forureninger fra fyldstoffer og evt. fra produktionsudstyr og produktionsforhold.

Fase 3 omhandler screening af eventuelle sundhedsskadelige effekter fra stoffer, som afgives fra slimet legetøj. Der er foretaget screening af de stoffer, der er identificeret ved headspace analyserne. Screeningen er baseret på litteraturoplysninger og har til formål at sikre, at de stoffer, som der fokuseres på ved de kvantitative analyser, er de mest relevante.

Baseret på de identificerede kemiske forbindelser er der foretaget en screening af eventuelle flygtige sundhedsskadelige stoffer. Screeningen har taget udgangspunkt i klassificeringer på Listen over farlige stoffer og umiddelbart tilgængelige oplysninger om effekter, der kunne være potentielt problematiske for forbrugeren, hvis afgivelsen af stofferne fra slimlegetøjet er for stor.

Der blev fundet en del stoffer, der kan anses for problematiske stoffer, og en del der umiddelbart synes at kunne være problematiske.

Efter aftale med Miljøstyrelsen blev følgende stoffer udvalgt til nærmere vurdering:

Organiske stoffer:

alfa-Pinen
2-Butanon
2-Butoxyethanol
3-Caren
Cyclohexanon
Diethylglycoldibenzoat
d-Limonen
Ethylbenzen
2-Hexanon
2-Phenoxyethanol
2-Phenylmethylenoktanal
1,2-Propandiol
2-Propenoic acid 2 methyl-methylester (methylmethacrylat)
N-Propylbenzamid + N-acetylbenzamid
Styren
Toluen
Xylen

Uorganiske stoffer

Bor
Nikkel

Fase 4 omhandler de kvantitative analyser og udarbejdelse af eksponeringsscenarier ved de afgivne stoffer. Da der ved screeningen blev fundet flest problematiske stoffer ved headspace, og da denne screening ikke umiddelbart er kvantitativ, har det været nødvendigt at bestemme mængden og afgivelsen af disse stoffer vha. beregninger foretaget på baggrund at screeningsanalysen.

De problematiske stoffer, der er migreret til kunstigt spyt og sved, blev bestemt kvantitativt ved GC-MS.

Derudover er der foretaget en kvantitativ ICP-MS analyse af nikkel.

Til sundhedsvurderingerne er der, da forbrugerne i dette tilfælde især er antaget at være børn, i de anvendte scenarier benyttet parametre for små børn. Den kraftige duft, der er observeret fra enkelte produkter, kan ikke udelukkes at kunne give akutte effekter som irritation af øjne, næse og hals. For enkelte stoffer kan der ved længere tids eksponering være tale om, at muligheden for kontaktallergi ikke kan udelukkes for særligt følsomme individer.

Den videnskabelige komite for kosmetiske produkter har identificeret 26 stoffer som erkendte kontaktallergener (SCCNFP 1999). Disse stoffer er senere blevet reguleret ved Direktiv 2003/15/EC (EC 2003). Af dem er der i undersøgelsen fundet 2 af de 26 stoffer: D-Limonen blev fundet i 3 produkter og hexylcinnamaldehyd i 1 produkt.

Af andre stoffer, der er potentielt allergene, er der derudover fundet 3-caren, alfa-pinen og nikkel. Alle 3 terpener, D-limonen, 3-caren (7 produkter) og alfa-pinen (8 produkter), blev kun fundet i headspace analyserne. Om effekten fra kontaktallergener er den samme ved en eksponering via luftveje som ved hudkontakt, er lidt usikkert, men de er eller kan også genfindes i aerosoler, som potentielt også kan lægge sig på hudflader.

Bor blev fundet i 3 produkter, højest med 0,8% af produktet. Det er vurderet, at ved kontakt med væsken i et af produkterne, kunne en sundhedsmæssig risiko ikke udelukkes.

Nikkel blev fundet i 2 produkter, højest med 0,0003% af legetøjet. Det er derfor vurderet, at nikkelindholdet ikke umiddelbart udgør et problem, medmindre man er særlig følsom (nikkelallergi).

For de øvrige stoffer er det gældende, at ingen forekommer hverken som flygtige stoffer eller migreret til sved eller spyt i sådanne koncentrationer, at optagelser skulle give betænkeligheder ved at lade børn lege med produkterne.

Det bør dog bemærkes, at forbrugeren (barnet) kan lege med mere end ét stykke slimet legetøj samtidig eller med mellemrum og derved øge sin eksponering for et eller flere kemiske stoffer tilsvarende. Der kan desuden være andre kilder til de samme kemiske stoffer i de omgivelser legen foregår. Det vil også bidrage til den totale eksponering.