|
Miljøprojekt nr. 1079, 2006 Forprojekt - Renere produkter og bedre affaldshåndtering inden for belysningsbranchenIndholdsfortegnelse2 Produktgrupper i belysningsbranchen
7 Beskrivelse af hovedprojekter
BILAG A. Oversigt over produktgrupper i belysningsbranchen B. Miljøscreening af fire produkteksempler i belysningsbranchen D. Liste over interviewede personer ForordUnder Miljøstyrelsens program for renere produkter m.v. er et særligt indsatsområde - Brancheindsats inden for fremstillingsindustri. Belysning er et af de brancheområder, der er udpeget, som et særligt indsatsområde. Brancheindsatsen for udvalgte brancher er et delområde under Program for Renere Produkter. Programmet blev igangsat i 1998 med det formål, at nedsætte miljøbelastningen fra produkter i forbindelse med udvikling, produktion, markedsføring, afsætning og anvendelse, herunder håndtering af det affald, der opstår i hele produktets livscyklus. Miljørådet for renere produkter, der rådgiver Miljøstyrelsen om indsatsen i forbindelse med Program for Renere Produkter, har udover belysning udvalgt følgende brancheområder:
Nærværende forprojekt har til formål at kortlægge den danske belysningsbranches miljøpåvirkninger, og opstille forslag til en handlingsplan for reduktion af de væsentligste miljøbelastninger, herunder et antal forslag til realiserbare hovedprojekter, som har branchens interesse. Projektet er gennemført af:
Desuden har en lang række personer i belysningsbranchen bidraget med ideer og kommentarer. Sammenfatning og konklusionerBaggrund og formål Nærværende projekt er udarbejdet under Miljøstyrelsens "Program for renere produkter m.v.", området: Brancheindsats indenfor fremstillingsindustri. Projektet har dels til formål at kortlægge den danske belysningsbranches miljøpåvirkninger, dels at opstille forslag til en handlingsplan for reduktion af de væsentligste miljøbelastninger indeholdende forslag til et antal hovedprojekter. Projektforslagene omhandler:
Lysteknisk Selskab har været leder af projektet med Instituttet for Produktudvikling og COWI as tilknyttet som konsulenter. Projektet er i øvrigt blevet til i tæt samarbejde med repræsentanter for belysningsbranchen. Metode Ved projektets opstart blev der udvalgt fire produkter til livscyklus-screeninger efter MEKA-princippet. Et princip for udvælgelse var, at der skulle være mindst ét produkt fra hver af følgende grupper:
Grupperne er tidligere udvalgt som de vigtigste inden for belysningsbranchen. Samtidig blev der udarbejdet en oversigt over produktgrupper og overordnede markedsforhold indenfor belysningsområdet. De gennemførte livscyklus-screeninger peger på tre miljømæssigt relevante fokusområder, nemlig:
Screeninger har desuden afdækket et væsentligt energibesparelsespotentiale ved anvendelse af styring og regulering af belysningsanlæg. Med udgangspunkt i Logical Framework Approach, også kaldet LFA-metoden er foretaget en analyse af interessenter indenfor belysningsområdet. Der har været holdt en række møder og gennemført interviews med nogle af disse interessenter for at få et grundigt kendskab til sektoren og for at sikre at handlingsplan og forslag til projekter har opbakning blandt aktørerne. Et af resultaterne af dette forløb var en "brutto-liste" over idéer til projekter. Med henblik på at udvælge relevante ideer til projektforslag er opstillet et sæt prioriteringskriterier, som det er tilstræbt, at alle projektforslag skal opfylde:
Med henblik på prioritering af projektforslagene blev miljøfokusområderne samt et antal forslag til projekter forelagt et meget bredt udvalg af repræsentanter fra branchen på en konference den 26. februar 2001. Handlingsplan På grundlag af prioriteringerne foretaget på konferencen og en efterfølgende høringsrunde i branchen er udarbejdet en handlingsplan indeholdende nedenstående projektforslag. Listen udgør dette projekts væsentligste resultat.
Tabel 1.1 Forslag til hovedprojekter *) Der forventes derudover en vis egenfinansiering fra de deltagende virksomheder Igangsætning af projekt 1 - Handlingsplan for øget elektronisk belysningsstyring - har jf. drøftelserne på konferencen første prioritet for branchen. De øvrige 4 projekter er af meget forskellige karakter og blev ved konferencen alle fundet meget væsentlige at igangsætte. Projekt 2-5 betragtes derfor som sideordnet prioriteret. De fem projekter giver en god dækning af de væsentligste miljøproblemer i branchen. Projekt 1-3 sigter direkte på at nedbringe energiforbruget, mens projekt 4 og 5 i højere grad fokuserer på at reducere mængden af uønskede stoffer. Det har ikke været muligt direkte at vurdere miljøeffekten ved gennemførelse af de enkelte projektforslag, udover at de forventes at bidrage positivt. Det skønnes, at der er tale om et betydeligt potentiale, idet projekterne tager fat om de væsentligste problemer, der er identificeret i forbindelse med gennemgang af belysningsbranchens produkter og livscyklus-screeningerne. Projekterne er udvalgt blandt flere forslag, og for at sikre en bred forankring i branchen har projekterne forskellige målgrupper. Tilsammen involverer projekterne således både det professionelle marked og boligområdet, ligesom de omfatter alle led fra producenter, projekterende af belysningsanlæg, forhandlere til affaldsbehandlere. Handlingsplanen indeholder desuden en nærmere faseopdelt beskrivelse af projekterne, herunder en redegørelse for koblingen til andre initiativer i branchen samt forslag til aktører i projekterne. Sammenhæng med andre projekter Der er gennemført lignende projekter i flere andre brancher. Kontakt Miljøstyrelsen for nærmere information. Summary and conclusionsThis project is part of “Programme for cleaner products” implemented by the Danish EPA (Environmental Protection Agency). The project management is carried out by The Danish Illuminating Engineering Society (IES). The project is made in cooperation with COWI as, consultant engineers, and The Department of Manufacturing Engineering and Management, Danish Technical University, together with representatives from the lighting trade. The purpose of the project is to survey the environmental impact from the Danish lighting industry. Based on the survey a large number of projects have been described with the aim to reduce the environmental impact. In cooperation with the trade 5 high priority projects have been chosen and presented in terms of activity plan and budget.
The 5 projects cover the most important environmental problems in the lighting trade. Project no. 1, 2, 3 concentrate on savings in the energy consumption, whereas project 4 and 5 deals with reduction in the amount of dangerous substances. 1 Indledning1.1 BaggrundNærværende forprojekt er udarbejdet under Miljøstyrelsens ”Program for renere produkter m.v.” Et særligt område herunder er ”Brancheindsats inden for fremstillingsindustri”, hvor man ønsker at fokusere samlet på en række branchers miljø- og ressourcebelastning. En af de udvalgte brancher under dette program er belysning. Programmet blev igangsat i 1998 med det formål, at nedsætte miljøbelastningen fra produkter i forbindelse med udvikling, produktion, markedsføring, afsætning og anvendelse, herunder håndtering af det affald, der opstår i hele produktets livscyklus. 1.2 FormålDette forprojekt har til formål at kortlægge den danske belysningsbranches miljøpåvirkninger, og i et livscyklusperspektiv at vurdere miljøbelastningerne for typiske produkter med henblik på at afdække væsentlige potentialer for miljøforbedringer. På grundlag af denne kortlægning opstilles forslag til en handlingsplan for reduktion af de væsentligste miljøbelastninger, herunder forslag til et antal konkrete hovedprojekter. 1.3 ProjektforløbForprojektet er forløbet over 5 faser: Fase 1 Livscyklus-screening Ved projektets opstart blev der udvalgt fire produkter til livscyklus-screeninger efter MEKA-princippet. I overensstemmelse med projektansøgningen [Lysteknisk 00] var det et princip for udvælgelse, at der skulle være mindst et produkt fra hver af følgende produktgrupper: Lyskilder, armaturer, forkoblingsudstyr og udstyr til styring og regulering. De valgte produkter skulle endvidere repræsentere de mest energiforbrugende brancher (boligsektoren, den offentlige sektor samt handel- og privat service) og sælges i et vist volumen. Samtidig blev der udarbejdet en oversigt over produktgrupper og overordnede markedsforhold indenfor belysningsområdet. Fase 2 Dialog om miljøforbedringer Der har været holdt en række møder (se mødereferater i bilag C) med interessenter for at få et grundigt kendskab til sektoren, og for at sikre at handlingsplan og forslag til projekter har opbakning blandt aktørerne. Et af resultaterne af disse møder var en "bruttoliste" over ideer til projekter. Desuden er der gennemført interviews med en række interessenter. Undervejs i denne proces er ovennævnte bruttoliste udvidet med nye forslag. Fase 3 Handlingsplan Forslag til handlingsplan er udarbejdet på baggrund af livscyklus-screeningene og dialogen med branchen. Projektgruppens forslag til handlingsplan er herefter udsendt som oplæg til konferencen. Fase 4 Konference Ved konference d. 26. februar 2001 med alle relevante parter er de enkelte forslag i udkastet til handlingsplan debatteret og prioriteret. Et enkelt forslag blev taget ud af handlingsplanen til fordel for et nyt forslag, der blev bragt op på konferencen. Fase 5 Rapport Efter konferencen er udkastet til handlingsplan revideret og udsendt i høring til de interessenter, der har ønsket at modtage dette til kommentering. På grundlag af de tilbagemeldinger, der blev givet i høringen, på konferencen og det øvrige arbejde i projektgruppen er nærværende rapport blevet til. 1.4 Rapportens opbygningKapitel 2 giver en oversigt over de fire hovedproduktgrupper i belysningsbranchen. Oversigten omfatter produkternes opbygning, anvendelse, materialesammensætning, levetid, salg, elforbrug, bortskaffelsesmetode og hvorvidt der er produktion i Danmark. Indholdet i kapitel 2 er uddybet i bilag A. I kapitel 3 gennemgås resultatet af de foretagne livscyklus-screeninger og de miljømæssigt mest relevante fokusområder udpeges. Kapitlets indhold er uddybet i bilag B. I kapitel 4 gennemføres en analyse af de interessenter, der på den ene eller anden måde har indflydelse på den miljøpåvirkning, anvendelse af belysning giver anledning til. Kapitel 5 indeholder en sammenfatning af den dialog, der har været gennemført med udvalgte aktører i branchen i form af møder eller interviews. Indholdet i dette kapitel er uddybet i bilag C. Endvidere præsenteres bruttolisten, der bl.a. har ligget til grund for projektforslagene i handlingsplanen. Kapitel 6 indeholder en redegørelse for de kriterier, der er lagt til grund for udvælgelse og prioritering af de enkelte forslag til handlingsplanen. Desuden er de prioriterede projektforslag sammenfattet og vurderet i en større sammenhæng. Projektets hovedresultater er beskrevet i kapitel 7 i form af fem prioriterede projektforslag. Der er her redegjort for hvert projektforslags mål, forventede resultater, aktiviteter og økonomiske rammer. Bilag D indeholder en liste over personer, der er blevet interviewet. Bilag E indeholder definitioner på den anvendte terminologi. 2 Produktgrupper i belysningsbranchen2.1 BelysningsmarkedetNærværende kapitel giver en kort introduktion til aktørerne på markedet for belysningsprodukter. Desuden gives en kort opsummering af miljørelevante karakteristika for de belysningsprodukter, som branchen producerer og forhandler. Belysningsbranchens produkter opdeles traditionelt i 4 hovedgrupper:
Der skelnes normalt mellem det professionelle marked og boligmarkedet. Varesortimentet inden for belysningsbranchen er kendetegnet ved at være meget bredt, og med et stort antal varianter inden for de enkelte produktgrupper.
2.2 BelysningsprodukterI bilag A er givet en oversigt over de belysningsprodukter, der sælges på det danske belysningsmarked, fordelt på 27 forskellige produktgrupper. Grupperingen er foretaget med udgangspunkt i produkternes forskellige tekniske opbygning, markedet samt viden om de enkelte produktgrupper mv. For hver produktgruppe er givet en række korte faktuelle oplysninger:
For lyskilderne er desuden angivet en række lystekniske karakteristika. Det årlige salg (i mio. kr./år) samt størrelsen af produktionen (antal stk./år) af produkterne i Danmark, er søgt skønnet med udgangspunkt i oplysninger fra branchen. Det har ikke været muligt at finde anvendelige data omkring import/eksport af de forskellige produkter, herunder at skabe et overblik over, hvor stor en del af den danske produktion af belysningsprodukter, der eksporteres. I det omfang, det har været muligt at skaffe oplysninger, er beskrevet, hvordan de udtjente produkter typisk indsamles og bortskaffes som affald. I beskrivelsen af de enkelte produktgrupper mangler der enkelte steder data af tilstrækkelig kvalitet. Formålet med bilaget har dog også i første omgang været at skabe et overblik over de kategorier af belysningsprodukter, indenfor hvilke det kan være relevant at pege på projekter til handlingsplanen. 2.2.1 LyskilderLyskilderne adskiller sig fra hinanden bl.a. ved at der er store variationer i det lysudbytte, de udsender sammenholdt med energiforbruget. Tilsvarende er lyskildernes levetid, farven af lyset, den måde lyset fordeler sig i rummet på mv. forskellige. I tabel 2.1 er givet en oversigt over hovedgrupperne af lyskilder, mere detaljerede oplysninger fremgår af bilag A. Tabel 2.1 Lyskilder Det totale årlige energiforbrug til belysning er i størrelsesordnen 4.500 GWh/år, se fordelingen på sektorer i kapitel 3. Knap halvdelen af energiforbruget anvendes i glødelamper og halogenglødelamper, mens den øvrige del anvendes i lysstofrør, kompaktlysstofrør og –lamper (sparepærer) samt udladningslamper. Lysstofrør og udladningslamper anvendes i stor udstrækning på det professionelle marked. På boligmarkedet anvendes overvejende glødelamper og halogenglødelamper. Totalt set hidrører det totale største salg af lyskilder (i antal stk.) i dag fra salg af glødelamper (ca. 80 % af det samlede antal lyskilder) på trods af, at det er den lyskildetype, der har største energiforbrug sammenholdt med lysudbyttet. Glødelampernes primære anvendelsesområde er boligmarkedet. Der gøres derfor på mange fronter en aktiv indsats for at øge salget af specielt sparepærer til boligformål til erstatning for de mindre energiøkonomiske glødelamper. At det energiforbrug, der anvendes til lysstofrør og udladningslamper, alligevel er større end det der anvendes i glødelamper, skyldes bl.a. at lysstofrør og udladningslamper på det professionelle marked typisk har større wattager og længere driftstider. En af de væsentlige miljøbelastninger fra lyskilderne er kviksølv. Næsten alle lysstofrør og udladningslamper kræver, at lyskilden indeholder kviksølvdampe for at kunne lyse, se bilag A. Med udgangspunkt i vedtagne direktiver mv. er der på internationalt plan dog aktiviteter i gang for at udvikle nye lyskilder uden eller med et stærkt reduceret kviksølvindhold. Der er lovkrav om indsamling af de fleste kviksølvholdige lyskilder som farligt affald og der er gode muligheder for at genanvende specielt lige lysstofrør. Sidste år blev indviet et nyt behandlingsanlæg, der kan genanvende op til 98 % af materialerne i de lige lysstofrør. Mange kviksølvholdige lyskilder havner dog stadig som industri- eller husholdningsaffald. Øvrige lyskilder smides i dag som regel ud sammen med det almindelige industri eller husholdningsaffald. Vedtages ”Direktivforslag om affald af elektrisk og elektronisk udstyr” i EU [WEEE 00] kan der inden for de kommende år dog forventes at komme lovkrav om, at alle lyskilder (evt. excl. glødelamper) skal indsamles særskilt fra øvrigt affald. 2.2.2 ArmaturerArmaturer opdeles traditionelt med udgangspunkt i markedet:
Oversigt over de to hovedtyper af armaturer fremgår af tabel 2.2. Armaturer har generelt en lang levetid sammenholdt med lyskilder, idet de ikke bliver slidt på samme måde. Der findes således mange armaturer, der er mere end 20 år gamle, men der er en tendens til, at armaturer udskiftes oftere. Specielt i boligsektoren spiller modetendenser en vigtig rolle for hvor ofte der skiftets armaturer; der sælges dog fortsat mange ”langtidsholdbare klassikere”. Armaturerne er den produktgruppe, hvor materialeforbruget er størst og der anvendes flest forskellige typer af materialer. Tabel 2.2 Armaturer Udtjente armaturer bortskaffes formentlig i forbindelse med de traditionelle affaldsindsamlingsordninger for erhvervsaffald og husholdningsaffald. Nogle armaturer vil dog også havne i specialcontainere for materialer til genvinding. Markedet for boligbelysningsarmaturer (og produkter) er meget broget med mange aktører og mange forskellige produkttyper. Der mangler et overblik over boligbelysningsbranchen for mere detaljerede vurderinger af miljøforholdene. 2.2.3 ForkoblingsudstyrDe fleste lyskilder, undtagen glødelamper, kræver en eller anden form for forkoblingsudstyr, for at kunne lyse. Forkoblingsudstyr opdeles traditionelt i:
De nævnte produkter har næsten ingen lighedspunkter og har meget forskellige anvendelser, se tabel 2.3. For uddybende beskrivelse, se bilag A. Den danske produktion af forkoblingsudstyr er generelt lille sammenholdt med markedets samlede størrelse. Specielt elektroniske forkoblinger og transformere har et højt indhold af elektronik. Produktionen af printplader og øvrige elektronikkomponenter foregår i praksis som ved anden print- og elektronikproduktion. Der vil ikke blive set nærmere på miljøforholdene på elektronik området i nærværende rapport. Bortskaffelse af forkoblingsudstyret sker typisk i forbindelse med bortskaffelse af armaturerne. 2.2.4 Udstyr til styring og reguleringOmrådet omfatter produkter, strækkende sig fra det enkle kontaktur og bevægelsesmeldere, dagslysafhængig on/off styring over håndbetjente lysdæmpere til lysstofrør til komplekse styringer af lys, varme og ventilation, der er integreret i installationen. De komplekse systemer kan som det nyeste overvåge lyskildernes tilstand, og de kan styres og programmeres via radiosignaler. Stikkontakture anvendes til at tænde og slukke for mange typer apparater, men en stor del anvendes dog til belysning. Styring og regulering er et område, der er vokset op inden for belysningsbranchen i de sidste 10-15 år og som er i hastig vækst. Formålet med systemerne er ud over energibesparelser at sikre en god komfort (forbedring) og at sikre lys på det tidspunkt, brugeren har brug for det. Produkterne bidrager ikke til at skabe selve belysningen. Tabel 2.3 Forkoblingsudstyr 3 Miljøanalyse
3.1 IntroduktionDette kapitel omhandler de miljømæssige forhold i belysningsbranchen. Formålet med kapitlet er at tilvejebringe en overordnet situationsbeskrivelse som gør det muligt at identificere miljø- og affaldsrelaterede problemområder i branchen. Kapitlet beskriver udvælgelsen af typiske produkter indenfor fire udvalgte sektorer i belysningsbranchen. For hver af disse produkter er der lavet en livscyklusscreening. I livscyklus-screeningerne analyseres der, hvor i produkternes livsforløb relevante miljø- og ressourcebelastninger opstår og af hvilken karakter disse er. Screeningerne støtter sig for så vidt muligt på eksisterende livscyklusvurderinger og lignende analyser, f.eks. [IPU 00, Energistyrelsen 96]. Nærværende kapitel indeholder et sammendrag af de fire foretagne screeninger, som er nærmere beskrevet i bilag B. Kapitlet forklarer fremgangsmåden i livscyklus-screeningerne ved hjælp af et eksempel. Dernæst præsenteres hovedresultaterne af alle fire livscyklus-screeninger. På basis af livscyklus-screeningerne udpeges der relevante fokusområder for en efterfølgende brancheindsats. 3.2 Elforbrug til belysningEn indledende gennemgang af litteraturen viste, at det samlede årlige el-forbrug til belysning i Danmark udgjorde over 4.500 GWh i perioden '93-'95. Dette svarede til ca. 12 % af den samlede el-produktion i Danmark i 1995 på ca. 37.000 GWh [Energistyrelsen 95a, 95b,96]. Belysningens el-forbrug andrager således en væsentlig andel af den samlede danske el-produktion og dens resulterende miljøpåvirkninger.
Tabel 3.1 Belysningens andel af elforbruget i forskellige sektorer [Energistyrelsen 95a, 95b,96] De tre sektorer, der anvendte den største andel af ”det samlede elforbrug i Danmark til belysning” i 1993/95 var, jf. tabel 3.1:
Tilsammen stod disse tre sektorer for mere end 80 % af det belysningsrelaterede elforbrug i Danmark. 3.3 Udvælgelse af produkter til miljøanalyseI projektets startfase udvalgte projektgruppen i tæt dialog med industrien 4 typiske produkteksempler til nærmere analyse. Kriterier for valg af produkteksemplerne var bl.a.:
Produkterne, der blev udvalgt, er:
Udstyr til styring og regulering blev udvalgt som samlet produktgruppe, fordi den forventes at rumme et potentiale for forbedringer, som det vurderes at være relevant at afdække. Det undersøgte produkteksempel stammer fra handels-, kontor- og servicesektoren, hvor lysstyring ofte bliver anvendt. Der kunne være peget på mange andre relevante produkter; men det har ikke indenfor projektets rammer været mulighed for at inddrage flere produkttyper. 3.4 Eksempel på livscyklus-screeningDette afsnit beskriver fremgangsmåden ved livscyklus-screeningerne i hovedtræk. En detaljeret beskrivelse findes i bilag B. De foretagne screeninger består af:
I systemafgrænsningen skabes der et overblik over produktets livsforløb ved hjælp af et flowsheet-diagram af livscyklusfaserne inkl. de indgående processer. Figur 3.1 viser livsforløbet for eksempelproduktet ”PH 5”. Lyskilderne (20 stk. glødelamper à 100 W) er inkluderet i både materiale- og bortskaffelsesfasen.
Figur 3.1 Livsforløb af armaturet PH 5 inkl. lyskilder I systemafgrænsningen defineres, som grundlag for vurderingen en såkaldt ”Funktionel Enhed”. For PH 5 armaturet blev den Funktionelle Enhed defineret som: ”Behagelig blendfri belysning af et spisebord
over en periode af 20 år i Danmark.” Der anvendes i denne periode i alt 20 stk. glødelamper à Det er antaget at PH5 pendlen, som primært sælges til det private marked, bortskaffes som husholdningsaffald, hvilket vil sige forbrænding. De tre andre produkteksempler, der afsættes til et professionelt marked, antages i højere grad at gå til genvinding. I disse 3 produkteksempler er derfor arbejdet ud fra et bortskaffelsesscenario bestående af 80 % genvinding og 20 % affaldsforbrænding. Systemafgrænsningen indeholder nødvendigvis nogle antagelser og estimeringer, f.eks. levetiden og bortskaffelsesscenario. I dette projekt er antagelser og estimeringer lavet i tæt samarbejde med eksperter og producenter. Den foretagne afgrænsning vurderes at være realistisk og rimelig i forhold til, at der er tale om en screening. Opgørelsen af miljøbelastningen, består i en opgørelse af alle materiale- og energiinputs over hele livsforløbet samt de resulterende udledninger til miljøet. Her ses der både på globale, regionale og lokale belastninger samt på ressourceforbrug. Arbejdsmiljøet er ikke vurderet i denne rapport. Alle data vedrørende materiale- og energiinputs, herunder produktrapporter og datablade, er fremskaffet i samarbejde med den pågældende virksomhed, der producerer udstyret. Generelle data omkring belysningsprodukter stammer fra bilag A. Herefter udarbejdes et MEKA-skema opdelt i kategorierne: Materialer, Energi, Kemikalier og Andet.
Tabel 3.2 MEKA-skema for armaturet PH 5, inkl. 20 stk. 100 w glødelamper MEKA-skemaet for PH5 pendlen er vist i tabel 3.2. I tabellen er indirekte angivet en række miljøbelastninger, der ikke umiddelbart er sammenlignelige. Der er derfor gennemført en beregning i ”UMIP PC værktøjet” (se nærmere i bilag B), hvor man på grundlag af værdierne i tabel 3.2 opstiller en model for produktets livscyklus og beregner de miljøeffekter denne forårsager. Resultaterne fra denne beregning fremgår af figur 3.2 og 3.3.
Figur 3.2 Faseopdelt miljøresultat for armaturet PH 5, inkl. 20 stk. 100 w glødelamper Den anvendte enhed i figur 3.2 er ”milli-personækvivalenter målsat, PEMWDK2000” og udtrykker det bidrag til den årlige miljøbelastning fra en gennemsnitsperson, som ud fra alment anerkendte målsætninger anses for at være acceptabelt (se også bilag E). Miljøbelastningen er opdelt i effektkategorier som ”Drivhuseffekt”, ”Forsuring”, osv. Et bidrag til effektkategorierne på f.eks. 10 mPEM repræsenterer således ti tusinde dele, eller én hundrede del, af den årlige miljøbelastning stammende fra en gennemsnitsperson. Figuren viser, at miljøbelastninger i forbindelse med el-forbruget er den dominerende faktor i PH5's livscyklus. Omkring 97% af miljøbelastningen stammer fra produktets brugsfase. Bidragene til effektkategorier som ”drivhuseffekt” og ”volumenaffald” etc. stammer fra el-forbruget i brugsfasen. I forhold til el-forbruget i brugsfasen er alle andre bidrag, f.eks. til ”slagge og aske” fra bortskaffelsesfasen, negligeable.
Figur 3.3. Faseopdelt ressourceprofil for armaturet PH 5, inkl. 20 stk. 100 w glødelamper Et overblik over ressourceforbruget gives i figur 3.3. Den anvendte enhed i figuren er ”milli-personreserver, mPRW90”. Reserver er den del af en ressource, der er kendte og kan udvindes på en økonomisk måde. Milli-personreserver udtrykker den andel af en reserve, der er tilbage til en person og alle dens efterkommere (se bilag E). Ressourceprofilen viser, at materialefasen og brugsfasen er de dominerende forbrugskilder med ca. 60% hhv. 40%. Ressourceforbruget i brugsfasen stammer fra de primære energikilder såsom råolie, naturgas og stenkul. Zinkforbruget hidrører fra zinkfosfateringen af skærme inden vådlakeringen. Aluminiumforbruget i materialefase stammer fra de 1,8 kg primæraluminium, der findes i produktet. Kobberforbruget skyldes overvejende de ca. 3 m ledning der følger med produktet. Det skal bemærkes, at selv om både kobber og zink ikke forekommer med særligt store mængder i produktets livscyklus (tabel 3.2), slår forbrugerne hårdt igennem, når de bliver vægtede. Dette skyldes, at de begge er sparsomme ressourcer med en kort forsyningshorisont. I bilag B er angivet tilsvarende opgørelser for de andre 3 produktgrupper. 3.5 HovedresultaterResultaterne af livscyklus-screeningerne foretaget på de 4 produkter kan sammenfattes på følgende måde:
Hvis der kan opnås en reduktion i ”belysningstiden” i et kontorområde på 1-2 timer ud af en arbejdsdag på 9 timer, vil der kunne opnås en besparelse på 8-19%, når der tages højde for styringssystemets egetforbrug, som i det aktuelle eksempel er 4,1 W. For belysningsanlæg, der er i drift i længere perioder end 9 timer i eksemplet og/eller hvor reduktionen er mere en eksemplets 1-2 timer, vil der selvfølgelig være mulighed for at opnå endnu større besparelser. Besparelsespotentialet kan ifølge producenten, dog være væsentligt større afhængig af den rådgivning, man får i forbindelse med projekteringen af anlægget, herunder valg af system sammenholdt med funktion, fysiske forhold, brugsmønster, indkøring af anlægget og investeringsvillighed. Andre typer lysregulering kan i øvrigt have et væsentligt mindre egetforbrug – helt ned til 1W, med deraf følgende større besparelsespotentiale. Generelt vurderes det dermed, at udstyr til styring og regulering rummer et relevant besparelsespotentiale i handels-, kontor- og servicesektoren. 3.6 Fokusområder for brancheindsatsLivscyklus-screeningernes resultater peger på tre relevante indsatsområder:
Reduktion af energiforbruget i brugsfasen og reduktion i anvendelse af miljøfarlige stoffer anses som de mest relevante fokusområder for en brancheindsats. Besparelsespotentialet ved anvendelse af udstyr til styring og regulering vurderes som højt og en brancheindsats på området dermed som væsentlig. 4 Interessentanalyse4.1 IndledningMed udgangspunkt i Logical Framework Approach, også kaldet LFA-metoden (definition, se bilag E) foretages i det følgende en analyse af interessenter inden for belysningsområdet. I de efterfølgende kapitler opstilles og prioriteres en række mål og elementer til handlingsplanen. 4.2 InteressentanalyseFor alle fire udvalgte produktgrupper er identificeret følgende interessenter:
4.2.1 Designere og produktudviklereGruppen af designere og produktudviklere omfatter dem, der designer og udvikler armaturer inkl. forkoblingsudstyr og udstyr til styring og regulering. Design og udvikling af lyskilder foregår primært i udlandet af multinationale selskaber ud fra europæiske og/eller globale krav. Det er i høj grad designere og udviklere, der er med til at bestemme materialevalg og opbygning af produkterne, og det er dermed dem der fastlægger produkternes energiforbrug i brugsfasen og indhold af miljøfarlige stoffer. Armaturdesignerne må tage udgangspunkt i de lyskilder, der findes på markedet. På dette grundlag designer de armaturer, som opfylder de enkelte markedssegmenters krav til form, funktion, æstetik mv. Prisen for produktet skal endvidere kunne sættes rigtigt i forhold til målgruppen. Dette betyder ikke nødvendigvis, at prisen skal være lav. Hvis kunden får noget ekstra ved at købe et bestemt armatur, kan prisen være højere. En analogi til dette er B&O's produkter. Af historiske årsager er der i boligsektoren en lang række armaturer beregnet til glødelamper. Trenden i dag går i retning af halogenglødelamper, som er væsentligt mindre end glødelamper, men ikke væsentligt mere energieffektive. Der savnes en udvikling i retning af armaturer, der passer til de allerede eksisterende mere energieffektive lyskilder; sparepærer, kompaktlysstofrør og lysstofrør. Armaturerne til kontorer og lignende er blevet stedse mere energieffektive. Udvalget af arbejdslamper til sparepærer, lysstofrør og især kompaktrør er rimeligt bredt, selvom priserne kan være relativt høje. 4.2.2 ProducenterGruppen af producenter omfatter danske virksomheder, der producerer armaturer, forkoblingsudstyr og reguleringsudstyr. Disse producenter har som mål at opfange og opfylde de forskellige kunders behov med hensyn til belysning. 4.2.3 Grossister og importørerGruppen af grossister og importører omfatter de virksomheder og butikskæder, der importerer lyskilder, armaturer og reguleringsudstyr, og sælger det videre enten til detailforhandlere eller direkte til forbrugerne, f.eks. via egne forretninger. Denne gruppe har samme mål som gruppen af producenter. I butikskæderne er der til en vis grad mulighed for at informere kunderne. 4.2.4 ForhandlereGruppen af forhandlere omfatter de detailbutikker, hvor slutbrugerne køber produkterne. Her konfronteres kunderne med de forskellige produkters egenskaber, og her er der mulighed for at give information om fordele og ulemper. Forhandlerne vælger udvalget af produkter, som forbrugerne kan købe. 4.2.5 ProjekterendeGruppen af projekterende omfatter f.eks. entreprenører og elinstallatører, lysdesignere, arkitekter mv., der projekterer belysningsanlæg. Denne gruppe skal både håndtere krav om æstetik, lysmængde og -kvalitet samt energieffektivitet. Til dato er der set en række konflikter mellem æstetik, energiforbrug og økonomi. 4.2.6 ForbrugereGruppen af forbrugere omfatter slutbrugerne af produkterne. Her er det relevant at skelne mellem boligområdet og det professionelle område. På boligområdet drejer det sig typisk om hr. og fru Jensen, hvis kriterier for valg af boligbelysning kan være funktionalitet, udseende og pris. Forhold som energiforbrug (type af lyskilde samt udstyr til styring og regulering) og armaturets levetid spiller ofte ikke den store rolle i købssituationen. På området for professionel belysning er prisen væsentlig, men der er heldigvis en tendens til, at køberne ikke kun fokuserer på anlægsudgifterne, men også ser på driftsudgifterne. 4.2.7 AffaldsindsamlereGruppen af affaldsindsamlere omfatter både kommuner, leverandører og grossister. Indsamlernes mål er, at indsamlingen kan foregå hurtigt og effektivt uden at volde skade på mennesker eller miljø. Ved betaling for afhentningen gælder der typisk, at jo flere fraktioner, der skal afhentes, des dyrere bliver ordningen. Her må man imidlertid se tingene i et større perspektiv, idet en sammenblanding af forskellige fraktioner kan være uheldig og medføre betydeligt dyrere behandlingsomkostninger senere i systemet. 4.2.8 AffaldsbehandlereGruppen af affaldsbehandlere omfatter de affaldsforbrændingsanlæg og lossepladser, som i dag behandler belysningsaffaldet. Produkternes indhold af tungmetaller kan ses f.eks. i forbrændingsanlæggenes røggas og slagge. Derfor er denne gruppe interesseret i at få fjernet disse ting fra affaldet - typisk ved at det sorteres fra ved kilden. 4.2.9 GenvindingsvirksomhederGruppen af genvindingsvirksomheder omfatter de virksomheder, der med udgangspunkt i kasseret belysningsudstyr, f.eks. udtjente lysstofrør, oparbejder dette så meget som muligt. Disse virksomheder er interesserede i en stor og stabil tilgang af ”råvarer”, som skal være så ensartede som muligt. ”Råvarene” skal være lette at skille ad, og de enkelte dele skal være entydigt mærket. Den pris, som genvindingsvirksomheden kan betale for sine ”råvarer”, er bl.a. afhængig af, hvor rene færdigvarerne kan blive. 4.2.10 MiljømyndighederGruppen af miljømyndigheder omfatter Miljøstyrelsen, amter og kommuner. Deres interesser er bl.a. minimering af ressourceforbrug, udfasning af miljøproblematiske stoffer, minimering af affaldsdannelsen samt genvinding af råstofferne i affaldet. Miljømyndighederne står for lovgivning og kontrol. 4.3 ProblemanalyseAf de foretagne MEKA-screeninger fremgår det, at det er energiforbruget i driftsfasen, der udgør langt den største miljøpåvirkning. Væsentlige miljøpåvirkninger er også produkternes indhold af stoffer og materialer, som kan skade miljøet, f.eks. kviksølv i lysstofrør og PVC i armaturer og ledninger. Endelig er der ressourceproblematikken, idet der til fremstilling af produkterne medgår en lang række forskellige stoffer og materialer i varierende omfang. I processen med LFA-analysen kan man lave problemtræer til belysning af problemers årsager. Med starterproblemet ”stort energiforbrug” er der i figur 4.1 optegnet et eksempel på et problemtræ for boligbelysning. Det fremgår, at det store energiforbrug forårsager et stort forbrug af fossile brændsler, som bevirker en stor miljøbelastning og et stort ressourcetræk. Årsagerne kan være næsten ingen lysdæmpning/regulering, mange glødelamper, forkert placering af armaturer og lav virkningsgrad i armaturer. Anvendelse af de mange glødelamper kan skyldes, at lyset fra alternative lyskilder, f.eks. sparepærer, ikke er behageligt, at alternativerne er dyre i anskaffelse, at alternativerne ikke passer i armaturet, og at glødelamper er billige i indkøb. 4.4 MålanalyseEn LFA-analyse vil ofte føre til en målanalyse. I praksis er målanalysen i nærværende projekt foretaget ved at diskutere problemerne og løsningsforslag med aktører i belysningsbranchen - både ved seminarer, workshops samt interviews med en række repræsentanter for alle led i livscyklussen for belysningsmateriel. Resultaterne præsenteres i de følgende kapitler.
Figur 4.1 Problemtræ for starterproblemet “Stort energiforbrug” for boligbelysning. 5 Dialog med interessenterDer har været holdt en række møder med interessenter for at få et grundigt kendskab til sektoren og for at sikre at handlingsplan og forslag til projekter har opbakning blandt aktørerne. I november 2000 blev først afholdt et dialogmøde med repræsentanter fra Philips Danmark A/S, Thorn & Jakobsson, Riegens A/S, Louis Poulsen Lighting A/S, Institut for Produktudvikling DTU, COWI as og Lysteknisk Selskab. Senere blev afholdt et møde for FABA’s medlemmer (foreningen af armatur-producenter og –leverandører), her deltog repræsentanter for 10 virksomheder, referat fra møderne, se bilag C. Et af resultaterne af møderne var en "bruttoliste" med ideer til projekter - se afsnit 5.2. I december 2000 blev ligeledes indkaldt til et møde for producenter og importører inden for boligbelysningsområdet. Mødet blev aflyst pga. manglende tilslutning. I stedet blev foretaget interviews med en række interessenter. Interviewene tog udgangspunkt i de projektforslag og projektideer, der indgår i bruttolisten, se afsnit 5.2. 5.1 Sammenfatning af interviewsI det følgende er givet en sammenfatning af de gennemførte interviews opdelt på emner. Interviewene har bl.a. dannet grundlag for projektgruppens udvælgelse af forslag til emner til handlingsplan. Liste over interviewede personer, se bilag D. 5.1.1 Udvikling af nye armaturerIfølge producenterne anvendes på det professionelle marked i høj grad lysstofrør og kompaktlysstofrør samt en række andre typer lyskilder. Boligbelysningsmarkedet er præget af glødelamper og halogenglødelamper, men også i stigende omfang af sparepærer. Både producenter og forhandlere var af den opfattelse at forbrugere går efter udseende, pris, funktion og kvalitet – men sjældent efter miljørigtige produkter. Der mangler ifølge en producent miljø- og energirigtige, billige og smarte armaturer til miljørigtige lyskilder til boligkunder. Kun en enkelt leverandør har lagt vægt på at have et bredt udvalg af armaturer, der er egnede til sparepærer. Der er kun nogle enkelte produkter på boligmarkedet med indbygget elektroniske forkoblinger i armaturet (til rør af kompakttypen). 5.1.2 MiljøvaredeklarationMiljøvaredeklaration kunne gælde både for lyskilder og for armaturer. Men størstedelen af produktionen af lyskilder og til dels armaturer foregår i udlandet, hvor det ifølge grossist og genvindingsvirksomhed kan være svært at få oplyst indholdet af forskellige stoffer, hvorfor det vil være svært at få de rigtige oplysninger til en miljøvaredeklaration. I forvejen står der mange oplysninger på lyskilderne. En leverandør forhandler ca. 40.000 forskellige elektroniske komponenter fra 500-600 leverandører. Hvis alle komponenterne skal have en miljøvaredeklaration, vil det ifølge leverandøren blive meget omfattende. En producent af armaturer har en miljøvaredeklaration for hvert af sine produkter, som man kan bede om. Den samme producent skriver på armaturerne, hvad de består af. Producenten mener at man skal have en fælles standard for miljødeklarationer på produkterne. Generelt adskiller indholdet i armaturer sig ikke fra andet affald. Dog er der i de fleste nyere udgaver en elektronisk forkobling, som ved bortskaffelse bør behandles som elektronikaffald. Genvinding af materialerne fra selve lyskilden kræver ifølge en genvindingsvirksomhed en præcis viden om indholdet – ofte langt mere specifik end producenterne umiddelbart vil oplyse på en deklaration. Problemet løses i dag ved fortrolig udveksling af de nødvendige oplysninger mellem producent og affaldsbehandler. Et andet alternativ til deklaration kunne ifølge en producent af lyskilder være en positivliste til indkøbere af lyskilder, hvilket især vil kunne påvirke de professionelle indkøbere. Man kunne tænke sig at teste lyskilders indhold af miljøskadelige stoffer i forbindelse med kampagner – svarende til de test af levetid, kvalitet, m.m. man har gennemført i forbindelse med A-pærekampagner. 5.1.3 MiljømærkerIfølge producenter af lyskilder foregår produktionen af lyskilder næsten udelukkende i udlandet, hvor der produceres til mange markeder på hvert sted. Det udelukker specielle mærkninger for enkelte markeder. Dermed er Svanemærket for lille. EU-blomsten er en mulighed. Miljømærkning med Svanen eller EU-blomsten vurderes generelt ikke at have den store effekt – dertil er mærkerne ikke kendte nok. Svanen er helt uinteressant for producenter af lyskilder, der typisk dækker et større marked med samme produkt i samme emballage. EU-mærket vil evt. kunne komme på tale, hvis det bliver udbredt i flere europæiske lande. Det vigtigste krav de to miljømærker stiller til lyskilder (udover lavt energiforbrug og holdbarhed) er krav om lavt kviksølvindhold. A-mærkningen handler udelukkende om energiforbruget og ikke om indholdet af miljøfarlige stoffer. Det kan ifølge lyskildeproducent betyde flere importerede produkter - især asiatiske - med et større indhold af især kviksølv. Dette er dog ikke er undersøgt generelt. 5.1.4 Informationskampagne over for købere af boligbelysningMange forhandlere opfatter A-mærke kampagnen som en succes. Mange virkede således stolte af at have deltaget i den og vil gerne deltage i andre tiltag. Men en forhandler betegner alligevel A-mærke kampagnen som lidt grumset, da der er berettiget forvirring om, hvad A-mærket står for. Selve A-mærket er en fælles europæisk lovpligtig mærkning, der kun siger noget om produktets energiforbrug i forhold til andre lyskilder. I forbindelse med kampagnen i Danmark har man ønsket at sikre, at de pærer der er med i kampagnen, også via stikprøver er testet for holdbarhed. Pærer, der kunne leve op til kravene om holdbarhed er blevet kaldt A-pluspærer og afløser elværkernes tidligere Sparepæreliste. Producenter af lyskilder mener at de miljørigtige forbrugere er nået med A-mærke kampagnen. De øvrige skal fanges via økonomien, idet forbrugerne handler efter økonomi, ikke efter miljø. Lyskilder er ikke et "høj-interesse-område". En gentagelse af A-pærekampagnen bør ifølge forhandler, som sætter design højt, følges af pæne beholdere til indsamling af brugte lyskilder. 5.1.5 Informationskampagne over for projekterende og designereHer har en leverandør af belysningssystemer peget på at arkitekter og designere typisk anvender glødelamper, mens ingeniørerne anvender lysstofrør og kompaktlysstofrør. Samme leverandør mener, at lysniveauet generelt er alt for højt på kontorer, 2-3 gange højere end de lovpligtige lysniveauer. Der vil ofte kunne spares meget ved en mere gennemtænkt belysning med en lav baggrundsbelysning og bedre lys på arbejdsborde og ved computerskærme. Generelt går der en udvikling hen imod mere lys, ikke mindre. Det kunne evt. være relevant med en informationskampagne om miljøforhold ved forskellige belysningsformer. 5.1.6 Øget genvinding af materialerDen mest almindelige bortskaffelsesmåde for sparepærer fra private husholdninger er formentlig via dagrenovationen, som går til forbrænding. Også mange lysstofrør går den vej, hvilket giver problemer med kviksølv fra forbrændingsanlæg. Der foregår allerede i dag indsamling og genvinding af brugte lyskilder ved de fleste kommunale genbrugsstationer. Mange er klar over, at der er kviksølv i bl.a. lysstofrør og sparepærer. Det betyder at nogle forbrugere og professionelle brugere forventer at kunne komme af med deres brugte lyskilder hos leverandørerne. Derfor har flere af leverandørerne lavet deres egne indsamlingssystemer. Et par stykker har haft problemer med den eksisterende lovgivning, som de mener gør det besværligt at indsamle og transportere brugte lyskilder til genvinding, idet kilder og mængder skal registreres og indberettes, og der skal tilladelser til fra de enkelte kommuner. En anden indsamler af brugte lyskilder betragter det ikke som noget problem. Prisen er afgørende for de udtjente lyskilders skæbne. Det er muligt at komme af med alle slags lyskilder til genvinding i Tyskland for ca. 1 kr./stk. De danske modtagere tager ca. 1-3 kr./stk. I Danmark findes ét anlæg til oparbejdning af lige lysstofrør. Genvindings-procenten er her 98%. Der findes også et anlæg til oparbejdning af flere andre kviksølvholdige lyskilder - undtagen lyskilder med indbygget forkobling - med samme genvindingsprocent. Det vil ifølge genvindingsvirksomheden sandsynligvis være nemt at etablere et anlæg til oparbejdning af glødelamper og halogenglødelamper, da disse lyskilder ikke indeholder miljøproblematiske stoffer, men blot glas og metal, der kan adskilles ved findeling. Der er et andet dansk genvindingsanlæg til lyskilder, som bl.a. kan genvinde materialer fra kviksølvdamplamper. Der findes anlæg i bl.a. Tyskland, som behandler andre lyskilder, bl.a. sparepærer, men ifølge de danske genvindingsvirksomheder er behandlingen her ikke optimal. Der mangler et dansk anlæg til oparbejdning af lyskilder med indbygget forkobling (sparepærer) og kompaktlysstofrør. Det er et muligt projekt. En genvindingsvirksomhed mener, der bør være bedre genvindingsmuligheder for sparepærer, inden der iværksættes en indsamling, men da lysstofrør allerede kan genvindes, bør indsamling af disse øges mest muligt allerede nu ved nye tiltag. I forbindelse med diskussionerne om indsamling af lyskilder (eller manglende samme) blev bl.a. diskuteret indførelse af "pærepant" på alle slags lyskilder. Her delte holdningerne sig i to der er hhv. for og imod: For
Imod
En anden mulighed er ifølge genvindingsvirksomheder at anvende den samme løsning som for Ni-Cd batterierne, hvor staten betaler penge pr. kg indsamlede lyskilder. Angående indsamling af brugte glødelamper: Reaktionerne går fra "kan det miljømæssigt og samfundsøkonomisk betale sig at indsamle glødelamper?", og "glødelamper er ikke noget miljøproblem" til "forbrugerne kan have svært ved at finde ud af hvilke pærer, der er miljøfarlige og hvilke der ikke er det" og "hvorfor deponere eller brænde dem af, når de sandsynligvis vil være lette at genvinde?". Indsamling kan foregå på forskellig vis: Som indsamling af batterier; som indsamling af farligt affald; som indsamling af flasker. Et projekt kunne være en undersøgelse af mulighederne for indsamling, der peger på de bedste metoder. Et muligt alternativ er ifølge en producent af armaturer indførelse af producentansvar, som vil tvinge producenterne til at forholde sig til indholdet af (miljøfarlige) stoffer i produkterne ved bortskaffelse/genvinding. Det vil også for producenterne betyde udvidelse/indførelse af indsamlingsordninger. 5.2 BruttolistenNedenfor gives en oversigt over de emner der kom frem under de indledende seminarer, suppleret med de ideer til projektforslag der er fremkommet under interviewrunden. 5.2.1 Produktion
5.2.2 Informationskampagner
1)Projekterende (dvs. arkitekter, ingeniører, belysningsdesignere), f.eks. om generelt for høje lysniveauer i danske kontormiljøer; inkl. arbejdsmiljø. 2)Design- og arkitektstuderende m.v. 5.2.3 International lovgivning
5.2.4 Indsamling og genvinding
5.2.5 Analyser
6 Forslag til handlingsplan6.1 IndledningI dette afsnit gennemgås handlingsplanen, der er blevet til på baggrund af de afholdte seminarer og interviews med en række virksomheder indenfor belysningsbranchen. Handlingsplanen er desuden blevet diskuteret med branchen på en konference den 26/2 2001, (referat se bilag C). Endeligt har handlingsplanen været udsendt til høring blandt en del af konferencens deltagere med henblik på at få indhentet de sidste kommentarer til rapporten. Forslaget tager udgangspunkt i bruttolisten med ideer til indsatsområder og projektforslag (se kapitel 5), som er blevet prioriteret på grundlag af tilbagemeldinger fra dialogmøder, og interviews. Efterfølgende er de enkelte idéer vurderet og bearbejdet til konkrete projektforslag. På den afholdte konference blev den endelige prioritering mellem de 5 projektforslag diskuteret. Et projektforslag blev herunder foreslået helt ændret indholdsmæssigt og andre blev redigeret. De 5 vedtagne forslag til hovedprojekter uddybes i kapitel 7. 6.2 PrioriteringPrioriteringen er forsøgt foretaget ud fra de nedenstående kriterier. I visse tilfælde er der foretaget en sammenlægning af nogle forslag fra bruttolisten, så det ikke direkte fremgår hvad der er op- eller nedprioriteret. Enkelte projektideer fra bruttolisten er helt gledet ud, hvilket er forsøgt begrundet i forbindelse med prioriteringen nedenfor. Det har næppe helt kunnet undgås, at der indgår et vist subjektivt skøn i prioriteringen, især hvis et projekt lever op til nogle af kriterierne, men ikke lever helt op til alle. 6.2.1 PrioriteringsgrundlagDet er tilstræbt, at alle projektforslag opfylder nedenstående 5 krav:
Vurdering af projektforslagenes miljømæssige betydning tager udgangspunkt i produkt- og miljøanalysen, se kapitel 2 og 3. Nyhedsværdi og relevans for branchen er søgt sikret gennem dialog med branchen. Projektets realisering tager udgangspunkt i en vurdering af om projektforslaget falder inden for rammerne af Miljøstyrelsens tilskudsprogram for udvikling af renere produkter. 6.2.2 Forslag til prioriteringMed udgangspunkt i prioriteringsgrundlaget er der fremkommet følgende 5 højt prioriterede projektforslag:
De 5 højt prioriterede projektforslag vurderes alle at have et væsentligt miljømæssigt forbedringspotentiale, som opsummeres i det efterfølgende afsnit 6.3. Igangsætning af projekt 1 – Handlingsplan for øget elektronisk belysningsstyring - har jf. drøftelserne på konferencen første prioritet for branchen. De øvrige 4 projekter er af meget forskellige karakter og blev ved konferencen alle fundet meget væsentlige at igangsætte. Projektgruppen betragter derfor projekt 2-5 som sideordnet prioriteret. Der er en vis sammenhæng mellem projektforslag 4 og 5, som kan betyde behov for en nærmere afgrænsning, se kapitel 7. 6.2.3 Nedprioriterede forslag4 projektforslag er blevet vurderet og nedprioriteret med udgangspunkt i interview og drøftelser på konferencen:
De 2 første forslag om miljøvaredeklarationer og miljømærker er nedprioriteret, dels fordi det miljømæssige potentiale vurderes at være begrænset, dels fordi der ved dialog med branchen ikke har været bred opbakning til forslagene. Formålene med forslagene er bl.a. at medvirke til at nedbringe indholdet af farlige stoffer i produkterne, hvilket vurderes at kunne opnås på andre måder. F.eks. indeholder EU's WEEE direktivforslag forslag til krav om miljødeklaration af elektriske og elektroniske produkter [WEEE 00]. Forslaget om at afholde en kampagne for øget genvinding af lysstofrør forventes at blive overflødiggjort, når WEEE-direktivforslaget er færdigforhandlet og vedtaget. Allerede nu er lysstofrør omfattet af bekendtgørelsen om farligt affald og bør håndteres særskilt. Desuden falder egentlige kampagneaktiviteter lidt uden for Miljøstyrelsens tilskudskriterier under ordningen for udvikling af renere produkter. Konferencedeltagerne fandt at det ikke er det rette tidspunkt at etablere en website for professionelle med information om miljøforhold ved lyskilder. 6.3 Begrundelse for handlingsplanenDet samlede forslag til handlingsplanen er begrundet i projekternes miljøvirkning og relevans for branchen. Desuden er det overvejet, hvordan elementerne i handlingsplanen hænger sammen med øvrige tiltag på området. 6.3.1 Handlingsplanens miljøeffektDet er her ikke muligt direkte at vurdere miljøeffekten ved gennemførelse af de enkelte projektforslag, udover at de forventes at bidrage positivt, og det skønnes, at der er et væsentligt potentiale. Forventningen bygger på, at projekterne tager fat om de væsentligste problemer, der er identificeret i forbindelse med gennemgangen af belysningsbranchens produkter og MEKA-screeningerne af nogle udvalgte produkter. Det drejer sig først og fremmest om energiforbruget til belysning og i anden række om indholdet af farlige stoffer i belysningskilder og armaturer. De 3 første projektforslag sigter direkte på at nedbringe energiforbruget som er den væsentligste miljøbelastning ved belysning, og har derfor særlig høj prioritet. Der vil også være forskel på, hvor hurtigt miljøeffekten af de enkelte projektforslag vil vise sig. De 3 første projektforslag om hhv. at fremme elektronisk styring af belysning, udvikling af energirigtig belysningsarmaturer til boliger samt demonstrationsanlæg for energirigtig belysning vil formentlig kunne have en elsparende effekt ved at give forbrugerne flere muligheder for at vælge energirigtig belysning. For projektet om elektronisk styring vil besparelsespotentialet være afhængigt af den nuværende brugssituation, men på nogle områder vil det ikke være urealistisk at forvente op til 20% besparelse. Det foreslåede projekt skal bl.a. pege på nogle af de mest oplagte besparelsespotentialer inden for området. Ved udvikling af bedre armaturer til miljø- og energirigtig belysning i boliger er målet at øge anvendelsen af energirigtig belysning og sikre en minimal miljøbelastning i øvrigt. Elforbruget til belysning i boliger udgør typisk 13-15% af hele el-forbruget i boliger. Både sparepærer, kompaktlysstofrør og lysstofrør kan potentielt reducere forbruget med 80% i forhold til glødelamper. Udviklingen af energirigtige demonstrationsanlæg til butikssektoren bør kombineres med nogle kampagneaktiviteter. Besparelsespotentialet er stort, da belysningen i butikker ofte udgør i gennemsnit 60 % af elforbruget [DEFU 01]. 4. og 5. projektforslag om kortlægning og udviklingen af metoder til genvinding af belysningsmateriel vil kunne få en vis effekt i forhold til nedbringelse af kviksølvforureningen. Kviksølv i lyskilder udgør omkring 5% af det samlede udslip af kviksølv i Danmark [Miljøstyrelsen 96]. Lysstofrør havner i et vist omfang i forbrændingsanlæg, selvom der faktisk er gode muligheder for genvinding uden tab af kviksølv. Det problem er af organisatorisk eller lovgivningsmæssig karakter, og behandles ikke i projektforslaget. Bl.a. vil gennemførelse af EU’s WEEE direktiv føre til en forbedring af dette forhold [WEEE 00]. Derimod er der efterhånden et påtrængende behov for at kunne finde en effektiv behandling af sparepærer og kompaktlysstofrør uden tab af kviksølv og andre materialer til omgivelserne. Det kan desuden være relevant at genvinde ressourcer fra belysningsarmaturer, selvom miljøbelastningen umiddelbar ikke er hovedproblemet. Sparepærer anvendes bl.a. i private boliger og ender ofte i dagrenovationen efter brug. Perspektivet for en genvindingsmetode er, at der på sigt vil blive grundlag for at etablere en indsamlingsordning for sparepærer mv. til genvinding. 6.3.2 Projekternes status og forankring i branchenI handlingsplanen indgår der både udviklings-, udrednings- og informations- projekter. Karakteren af de enkelte projekter er bestemt af den nuværende status og viden på det område projektet omhandler. Projekt 2 og 5 er grundliggende udviklingsprojekter. Projekt 2 har til formål at sætte gang i en udvikling af flere typer armaturer til energi- og miljørigtig belysning især til private boliger, mens projekt 5 sigter på at udvikle egnede genvindingsprocesser til lyskilder og evt. dele af armaturer. Projekt 1 og 4 er udredningsprojekter, der har til formål at skabe et grundlag for fremtidige beslutninger. Projekt 1 handler om udstyr til belysningsstyring og er et forslag til at udarbejde en undersøgelse og specifik handlingsplan for den type produkter, idet området er for bredt til blive behandlet tilstrækkeligt dybtgående i nærværende handlingsplan. Projekt 4 handler om materiale-indhold i lyskilder og -armaturer og har både et generelt sigte for at afdække miljømæssige forhold ved belysningmateriel og et konkret sigte i forhold til forsvarlig og effektiv håndtering af belysningsaffald. For projekt 3, om etablering af en række demonstrationsanlæg for energirigtig butiksbelysning, er der tale om en del af et informationsprojekt, der skal sikre udbredelse af energirigtig belysningsmateriel. Det foreslåede projekt kan ikke stå alene, men skal kombineres med nogle kampagnelignende aktiviteter, som evt. skal financieres i et andet regi end midler fra Rådet for renere produkter. Projekterne er udvalgt blandt flere forslag, og for at sikre en bred forankring i branchen har projekterne forskellige målgrupper. Tilsammen involverer projektforslagene således både det professionelle marked og boligområdet, ligesom det omfatter alle led fra producenter af armaturer, projekterende af belysningsanlæg, forhandlere til affaldsbehandlere. De eneste led der ikke er omfattet direkte af projekterne, er producenter af lyskilder, som dog også vil få en vigtig rolle som informationsleverandør i forbindelse med projekterne, f.eks. i projekt 4, der drejer sig om markeds- og miljømæssig kortlægning af belysningsudstyr. I projektforslagene er det hensigten at inddrage alle aktører fra produktkæden i gennemførelsen af projekterne - selvom det ikke er lige relevant i alle projekter. Formålet er at fremme dialogen mellem f.eks. affaldsbehandlere, brugere og leverandører/producenter med henblik på at opnå de mest holdbare resultater. For at få flere interessenter i tale, foreslås at projekterne organiseres lidt forskelligt for at involvere forskellige grupper af interessenter i arbejdet. F.eks. kan arbejdet med at vurdere muligheder for genvinding af lyskilder koordineres af en eksisterende organisation for affaldsbehandlere. Men uanset hvem der igangsætter eller koordinerer et projekt, bør alle interessenter tilbydes at deltage i projekternes styre- eller følgegrupper. Lysteknisk Selskab vil være en naturlig formidler af kontakter mellem de relevante parter. 6.3.3 Sammenhæng med andre initiativerEn række af projektforslagene vil indeholde elementer, som skal koordineres med politiske initiativer og kampagneaktiviteter i andet regi. Samtidig vil det fulde udbytte af nogle af projektforslagene kun opnås, hvis det sker samtidigt med politiske initiativer på området. En væsentlig aktør er Energistyrelsen eller Elsparefonden, der arbejder med at gennemføre el-sparekampagner. Det er netop politisk besluttet at Elsparefonden skal have udvidet sit virkeområde til også at omfatte rådgivning af erhvervssektoren. Især projekt 3 om demonstrationsanlæg for butiksbelysning samt konkurrencen om udvikling af energirigtige belysningsarmaturer bør koordineres eller evt. udføres som fælles projekter. EU's direktivforslag [WEEE 00] om fælles regler for håndtering af elektronik og elektrisk affald indeholder en række forslag, der - hvis de vedtages som Miljøstyrelsen også lægger op til - vil kunne have afgørende indflydelse på nogle af de foreslåede projekter. F.eks. forslås det at alle lyskilder og alt belysningsmateriel indsamles særskilt sammen med anden elektronik - og faktisk er en del elektrisk materiel allerede omfattet af dansk lovgivning om tilbagetagning af elektroniske produkter. Udvikling af bedre genvindingsmetoder og processer er derfor et højaktuelt indsatsområde. Indsatsen for forbedrede genvindingsmetoder for elektronikprodukter bør også koordineres med eventuelle tiltag, der foreslås af Elektronikpanelet, der i forvejen koordinerer tiltag inden for dette område [Elektronikpanelet 00]. Et væsentligt politisk område, der har betydning for nogle af projektforslagene, er om der evt. bliver vedtaget nye affaldsafgifter. Konkret diskuteres, bl.a. i skatteministeriet [Skatteministeriet 01], om der skal indføres afgifter for farligt affald, som i dag er friholdt for afgifter. Det vil også være væsentligt, om det f.eks. overvejes at indføre pantlignende systemer for lyskilder, eller der vil være mulighed for at give tilskud til genvinding af lyskilder, som f.eks. tilskuddet til indsamling og genvinding af cadmiumholdige batterier. Lovgivningsmæssige initiativer vedrørende udfasning af miljøskadelige stoffer og materialer vil have relevans for produktudviklingen af belysningskilder. Anvendelsen af stoffer som kviksølv, cadmium, PCB og bly er i dag kraftigt regulerede, og hvis WEEE direktivet vedtages skal disse stoffer udfases eller substitueres. Vedrørende andre stoffer som PVC er der flere initiativer i gang, som kan have indflydelse på projekternes endelige udformning. Endelig vil nogle af projektforslagene være afhængige af om der i bredt omfang bliver taget initiativer til kontrol af importerede belysningsprodukter. Det vil f.eks. være yderst vanskeligt at vurdere indholdet af farlige stoffer i importerede lyskilder og armaturer, hvis det ikke kan forventes at krav til indholdet af stoffer i produkterne følger dansk lovgivning. 6.4 Tidsplan og samlet budgetGennemførelse af alle elementer i handlingsplanen vil formentlig give et samlet budget noget over den budgetramme, Miljøstyrelsen forventes at afsætte til området, se tabel 6.1. Hvis både projekt 4 og 5 besluttes igangsat, bør der foretages en endelig afgrænsning af de to projektforslag i forhold til hinanden, da dele af kortlægningen i projekt 4 er en forudsætning for gennemførelse af projekt 5 i fuldt omfang.
Tabel 6.1. Budgetoverslag for de 5 forslag til hovedprojekter *) Der forventes derudover en vis egenfinanciering fra de deltagende virksomheder. 7 Beskrivelse af hovedprojekter
I det følgende beskrives 5 konkrete projekter til gennemførelse af handlingsplanen.
7.1 Øget anvendelse af elektronisk belysningsstyringProjektet sigter på øget anvendelse af belysningsstyring i både den offentlige, den private sektor samt på boligområdet. 7.1.1 Oversigtsskema
7.1.2 FormålMEKA-screeningen af et enkelt anlæg til belysningsstyring pegede på, at der formentlig er et væsentligt energibesparelsespotentiale ved bedre styring af belysning såvel i offentlige som private virksomheder samt inden for boligsektoren. I projektinterviewene er det blevet nævnt, at bl.a. vejbelysning i alt for ringe grad styres optimalt i dag. Der er allerede gjort mange erfaringer med belysningsstyring, hvilket også har vist en række svagheder og problemer ved flere af de eksisterende systemer. Det må formodes at handlingsplanen vil kunne afdække behov for en række udviklingsprojekter inden for området omkring styring af belysningssystemer. Det kan også tænkes, at handlingsplanen vil pege på et behov for gode eksempler i form af demonstrationsanlæg indenfor området. Inden for projektets rammer har det imidlertid ikke været muligt at trænge til bunds i de komplekse forhold, og derfor har projektforslaget til formål at belyse området samt at opstille nogle forslag til indsatsområder inden for området elektronisk styring af belysning. 7.1.3 BaggrundDen gennemførte MEKA- screening viser at elforbruget til drift af selve styringsanlægget typisk er langt mindre end den el der spares ved automatisk styring af lyset. Men potentialet for øgede besparelser ved hjælp af styring af belysning er ikke undersøgt. Det undersøgte eksempel i MEKA-screeningen viste besparelser på op til 20%. I forbindelse med nærværende projekt er der desuden rejst flere spørgsmål vedrørende øget elektronisk styring. Bl.a. er det blevet nævnt, at der ofte er problemer med brugertilfredsheden, når der installeres belysningsstyring, f.eks. i skoler. I forbindelse med især private husholdninger kan dæmpning af lys være ønskeligt. Dette kan også spare el, men f.eks. kan sparepærer endnu ikke arbejde sammen med almindelige lysdæmpere. Også anvendelse af bevægelsessensorer kan give problemer i forbindelse med sparepærer. Øget anvendelse af regulering med bevægelsessensorer, tidsstyring, fjernstyring og evt. kombineret i en egentlig computerstyring af belysning er muligheder der i dag ikke er særligt udbredte. Mulighederne er talrige, men kræver udvikling af prisbillige, enkle og brugervenlige systemer. I offentlige institutioner og virksomheder vil anlæg, der automatisk skruer op eller ned for lyset i forhold til det naturlige lys også kunne spare energi, men sådanne anlæg vælges ofte fra på grund af anskaffelsesprisen. 7.1.4 Indhold
7.1.5 AktørerIgangsætter af projektet vil mest oplagt være Lysteknisk Selskab, evt. i samarbejde med en konsulent. Der er desuden producenter og leverandører af udstyr til styring og regulering af belysning, som er interesserede i at bidrage til gennemførelse af projektet. Det vil måske også være relevant at inddrage andre dele af elektronik- og computerbranchen i undersøgelsen, da nogle af de systemer der evt. mangler på området vil kunne leveres som standardelementer eller udbygninger til eksisterende edb-systemer. 7.1.6 RessourcerProjektet vil kunne gennemføres for ca. 3/4 mio. kr. Branchen forventes at bidrage til projektet ved hjælp til kortlægning af området, samt f.eks. med forslag til relevante udviklingsprojekter. 7.1.7 Tidsplan og milepæleProjektet forventes at kunne gennemføres inden for ½ -1 år. 7.2 Udvikling af miljørigtige armaturer til boligerFokus er på udvikling af miljørigtige armaturer med kompaktlysstofrør, minilysstofrør eller andre lyskilder med et lavt energiforbrug, der er egnede til anvendelse i private husholdninger. 7.2.1 Oversigtsskema
7.2.2 FormålAktiviteten har til formål at øge anvendelsen af energirigtige lyskilder, herunder kompakt- og minilysstofrør i private husholdninger. Moderne lysstofrør giver nye muligheder for øget anvendelse af miljørigtig belysning i boliger, men udvalget af prisbillige armaturer er mangelfuldt. En stor del af de armaturer, der er egnede til energirigtige lyskilder, er udviklede til det professionelle marked, og produkterne kan ikke umiddelbart anvendes på det private marked. Således ligger pris og kvalitet typisk på et noget højre niveau end der basis for på det private marked. 7.2.3 BaggrundDe seneste år er der sket en stigning i anvendelsen af sparepærer i private husholdninger. Det skyldes flere faktorer, bl.a. lavere priser, en række kampagneaktiviteter for A-pærer samt stigende elpriser. Projektet omfatter som udgangspunkt ikke denne type lyskilder, da de i vid udstækning kan anvendes i eksisterende armaturer (lamper). De meget populære halogenglødelamper er ikke specielt energieffektive, og vil derfor ikke være blandt de typer lyskilder der kan indgå i projektet. De sidste 5-10 år er der på det professionelle marked kommet en række forbedrede udgaver af armaturer til lysstofrør og kompaktlysstofrør. Det drejer sig om lysstofrør og armaturer med bedre lys- og farveegenskaber, mindre energiforbrug og mere holdbare elektroniske forkoblinger. I forhold til sparepærer med indbygget forkobling er der generelt også bedre muligheder for gode belysningsegenskaber med moderne lysstofrør. Endelige er der flere alternative lyskilder, der også til private kan være relevante bl.a. til udendørs anvendelse. Sidst, men ikke mindst, så er det i dag muligt at genvinde lysstofrør i en meget effektiv proces. Det gælder indtil videre kun de lige rørtyper, da kompaktlysstofrør og sparepærer pga. udformningen af røret, ikke kan blæses rene for kviksølvholdigt lyspulver inden separering fra de øvrige materialer. Men der arbejdes løbende på at kunne genvinde materialer fra andre typer lyskilder også (se afsnit 7.5). 7.2.4 IndholdProjektet er tænkt som en informationsaktivitet med udgangspunkt i en konkurrence om udvikling af nye typer armaturer til private husholdninger. I 2000 blev der afholdt en lignende konkurrence som udsprang af et fælles EU-projekt om belysning. Den havde imidlertid begrænset gennemslagskraft, bl.a. fordi budgettet var sparsomt, men også fordi konkurrencen ikke var tilstrækkelig forankret i branchen. F.eks. var der ikke indgået aftaler om produktion af de vindende bidrag. Det er vigtigt at det af konkurrencebetingelserne fremgår, at det drejer sig om energi- og miljørigtige løsninger indenfor en række kategorier. Samtidig skal det sikres at produktet kan fremstilles til en konkurrencedygtig pris. Projektet er opdelt i 4 aktiviteter, der afvikles efter hinanden:
Offentliggørelsen på nettet forventes at kunne gøres i forbindelse med pressekontakt, eksisterende hjemmesider og publikationer fra f.eks. hos Lysteknisk Selskab eller Miljø- og Energistyrelsen. 7.2.5 AktørerVed igangsættelse af projektet nedsættes en styregruppe med Lysteknisk Selskab som koordinator. Styregruppen skal sikre at der vælges en konsulent eller lignende der skal være ansvarlig for projektets praktiske gennemførelse. Kampagnens vigtigste aktører er producenter af armaturer samt uddannelsesinstitutioner der arbejder med design. Desuden vil grossister kunne sponsorere konkurrencen ved f.eks. at stille materiel i form af forkoblinger, lyskilder mv. til rådighed for konkurrencens deltagere. Til bedømmelse af de indkomne konkurrencebidrag nedsættes et dommerpanel bestående af både lyskyndige, producenter, arkitekter og designere m.fl. 7.2.6 RessourcerFor at få gennemslagskraft skal kampagnen have et rimeligt omfang - det skal være muligt at annoncere konkurrencen bredt til interesserede. Et delformål med konkurrencen er at sætte fokus på miljørigtig belysning. Eventuelt vil de ovennævnte sponsorer eller statslige energisparekampagner kunne finansiere kampagnen helt eller delvist. Konkurrencen vil formentlig kunne gennemføres for 1½ -2 mio. kr. En betydelig del skal afsættes til markedsføring af konkurrencen. Op til ½ mio. udgøres af præmiesum. 7.2.7 Tidsplan og milepæleProjektet planlægges at strække sig over 1½ år, hvoraf aktivitet 1 – planlægningen - vil tage ca. 6-8 mdr. Aktivitet 2 – afholdelse af konkurrencen gennemføres på ca. 6 måneder. Til den efterfølgende kontakt til producenter og formidling af konkurrencens resultater kan afsættes 2-3 måneder, evt. fordelt over en lidt længere periode. 7.3 Energibesparende butiksbelysningEn række demonstrationsanlæg for at fremme energibesparelser ved belysning i forskellige typer butikker, varehuse og supermarkeder. 7.3.1 Oversigtsskema
7.3.2 FormålProjektet skal være grundlag for en senere kampagneaktivitet rettet mod ejere eller indehavere af butikker, varehuse og supermarkeder. Projektet vil bestå i udvikling af eksempler på god og energirigtig butiksbelysning, der er tilgængelige for interesserede. Dette kan f.eks. være i samarbejde med en butikskæde. Der kan også være tale om et samarbejde med forretninger, der allerede har etableret energirigtig kvalitetsbelysning, og arbejdet vil her kunne bestå i at hjælpe med dokumentation af de økonomiske fordele ved driften. Formålet i en efterfølgende kampagne er at rette opmærksomheden mod de store besparelsespotentialer der er ved at anvende mindre energiforbrugende belysningssystemer på butiksområdet. 7.3.3 BaggrundButiksområdet udgør en betydelig andel af energiforbruget til belysning. For butikker udgør belysning i gennemsnit 60% af elforbruget [DEFU 01]. Samtidig vil et stort forbrug til belysning ofte medføre et behov for køling, der yderligere øger elforbruget. Alt i alt kan belysningens andel af butikkers elforbrug således let give anledning til 50-80% af det samlede elforbrug, og potentialet for reduktion af forbruget er stort. Ved valg af butiksbelysning lægges hovedvægten på varernes præsentation, også uden for åbningstid. Lyset brænder ofte mange timer dagligt. En typisk butiksbelysning består af halogenspots - evt. med en grundbelysning med lysstofrør. Alternativerne f.eks. i form af metalhalogen, højtryksnatriumlamper og bedre typer lysstofrør findes, men anvendes i dag i mindre omfang. Også bedre styring af belysningen kan være relevant. I forbindelse med en senere informationskampagne omkring energirigtig butiksbelysning, vil et centralt element være gode muligheder for at se hvordan energirigtig belysning virker i praksis - dels for at overbevise potentielle brugere om at nye typer belysningssystemer kvalitets- og farvemæssigt er på højde med f.eks. halogenspots, men også at kunne dokumentere de økonomiske fordele i at investere i energirigtig butiksbelysning. 7.3.4 IndholdProjektet vil bestå af følgende elementer:
7.3.5 AktørerCentralt i projektet står de butikker eller den butikskæde der går med på ideen om at få rådgivning om at etablere energirigtig belysning mod senere at kunne indgå i en kampagneaktivitet. En naturlig aktør for projektet vil være Lysteknisk Selskab, evt. i samarbejde med en konsulent og butiksindretningsfolk. Også producenter og projekterende af belysningsanlæg vil kunne bidrage til projektet. 7.3.6 RessourcerProjektet forventes at kunne gennemføres for 1½-2 mio. Dertil kommer, at de udvalgte butikker selv bekoster etableringen af energirigtig belysning. 7.3.7 Tidsplan og milepæleFørste del at projektet med at finde samarbejdspartere og yde assistance til etablering af energi- og miljørigtig belysning vil kunne gennemføres i løbet af ca. ½ år. Derefter skal der etableres en række belysningsanlæg som skal være i drift en periode, inden der kan udarbejdes en dokumentation af driftsomkostningerne, hvilket i alt også vil strække sig over ½-1 år. I projektets sidste fase skal der skabes interesse for at der igangsættes en kampagne for energirigtig butiksbelysning. I alt vil projektet således strække sig over 1-1½ år. 7.4 Undersøgelse af markeds- og miljøforhold ved armaturer og lyskilderOmfatter både armaturer til det professionelle og det private marked med fokus på miljøforhold ved anvendelse og bortskaffelse. 7.4.1 Oversigtsskema
7.4.2 FormålProjektet skal give et overblik over armaturernes sammensætning, energi- og miljøforhold samt typiske bortskaffelsesveje. Desuden skal der så vidt muligt skaffes data over markedet for de forskellige typer armaturer. I kortlægningen skal det indgå hvilken type lyskilde der kan anvendes i armaturet, og det typiske energiforbrug ved anvendelsen skal indgå som en parameter ved gruppering af de forskellige typer armaturer. Kortlægningen skal resultere i en statusopgørelse for hvilke typer belysningsmateriel, der anvendes i dag og give et grundlag for efterfølgende tiltag på belysningsområdet. Konkret skal det vurderes om der er behov for speciel affaldshåndtering af visse typer armaturer. Projektet skal ses i lyset at EU's WEEE-direktivforslag, der lægger op til, at alt belysningsaffald skal indsamles særskilt sammen med andet elektronikaffald og så vidt muligt genanvendes. 7.4.3 BaggrundAntallet af forskellige belysningsarmaturer på det danske marked er enormt - skønsmæssigt kan der være tale om 25.000 - 30.000 produkter, men der kan være langt flere, da der ikke er opdateret viden om hvilke produkter der er tale om, specielt ikke for den store del der er importeret. Den gennemførte undersøgelse i forbindelse med nærværende handlingsplan har især fokuseret på de den danske produktion, og viser at der anvendes en række forskellige materialer i produkterne (bilag A). Den gennemførte undersøgelse indeholder kun få markedsmæssige data for de enkelte produkttyper. Den gennemførte MEKA-screening for 2 forskellige armaturer viser ligeledes, at der kan være tale om en lang række forskellige materialer (bilag B). Det professionelle område for belysningsarmaturer rummer en stor variation i udformningen og anvendelsen af komponenter og forskellige typer lyskilder. Der er dog en betydelig dansk produktion på området, og derfor vurderes det i samarbejde med producenterne at være muligt at kortlægge de mulige miljøpåvirkninger ved bortskaffelsen af produkterne. Boligbelysningsområdet er derimod i højere grad præget af importerede produkter med en meget stor produktvariation. I modsætning til det professionelle marked, er der formentlig tale om lidt færre typer lyskilder. Produkterne grupperes i et begrænset antal typer, men kun med skønsmæssige angivelser af mængder. Kortlægningens væsentligste formål er at skabe et overblik over miljøforhold ved forskellige typer produkter på markedet som grundlag for senere tiltag på området. Energiforbruget ved anvendelsen af de forskellige typer lyskilder er jf. kapitel 3 en altafgørende parameter. En gruppering efter hvilke typer lyskilder de forskellige armaturer anvender vil derfor være en central del af opgaven. Konkret skal kortlægningen resultere i en vurdering af, om der er produkter med særlige miljøforhold, der kræver speciel håndtering. Sekundært vil det også være relevant at vurdere genanvendelsespotentialet ved udtjente armaturer. 7.4.4 IndholdProjektet skal kortlægge området i 6 trin:
Kortlægningen foretages bl.a. ved interview og spørgeskemaundersøgelser af større producenter og leverandører af belysningsarmaturer, sammenholdt med eventuel statistik. Statistikken omfatter bl.a. lyskilder, og som en del af kortlægningen vurderes hvilke typer armaturer der anvender de forskellige typer lyskilder. Projektet koordineres på dette punkt med projektforslag 5, hvis begge gennemføres. Bortskaffelsesvejene kortlægges ved kontakt til affaldsbranchen samt eksisterende opgørelser over affaldsmængder og miljøproblematiske stoffer. Ved udarbejdelse af oversigten over belysningsarmaturer, hvor der skal tages særlige miljøforbehold, vurderes om de eksisterende bortskaffelsesordninger f.eks. for elektronikaffald eller metalskrot er anvendelige og tilstrækkelige for at undgå uønskede miljøbelastninger. Ved vurdering af genanvendelsespotentialet for de enkelte typer belysningsarmaturer, vurderes om der en nogle væsentlige ressourcetab ved affaldshåndteringen og mulighed for genanvendelse heraf. 7.4.5 AktørerEn naturlig aktør for projektet vil være Lysteknisk Selskab i samarbejde med en miljøkonsulent samt repræsentanter for hhv. belysnings- og genvindings-branchen. Det er en forudsætning for projektets succes at der etableres et godt samarbejde med producenter og ikke mindst importører af belysningsmateriel til det danske marked om fremskaffelse af markedsdata. 7.4.6 RessourcerProjektet forventes at kunne gennemføres på ca. 1½ mandår, dvs. for ca. 1-1½ mio. kr. Der forventes ikke at være mulighed for nogen egenfinansiering, og tilskuddet til gennemførelse vil udgøre ca. 1 - 1½ mio. kr. Derudover forventes branchens virksomheder at kunne bidrage til fremskaffelse af data, hvilket er meget tidskrævende. 7.4.7 Tidsplan og milepæleProjektet kan forventes afsluttet inden for ca. ½ -1 år fra igangsættelsen. 7.5 Nye metoder til genvinding af materialer fra lyskilderProjektet omhandler udvikling af metoder til genvinding af materialer fra lyskilder der i dag ikke kan genanvendes. Genvinding af dele af armaturer vil evt. også kunne inddrages, men det forudsætter gennemførelse af projekt 4, da der i projekt 5 ikke er afsat ressourcer til en kortlægning af alle materialer i armaturer. 7.5.1 Oversigtsskema
7.5.2 FormålEn række lyskilder, bl.a. sparepærer og kompaktlysstofrør kan i dag ikke genvindes effektivt. Projektet har til formål at igangsætte udviklingsprojekter, der skal resultere i nye metoder til genvinding af især de miljøproblematiske lyskilder. Det skal også undersøges om det vil være muligt at genvinde flere ressourcer fra armaturer. Denne del af projektet kræver dog gennemførelse af projektforslag 4, der har fokus på kortlægning af materialeindholdet i armaturer. 7.5.3 BaggrundAfhængigt af udformning og sammensætningen, giver de enkelte typer lyskilder forskellige muligheder for genvinding af materialer. Samtidig indeholder de ofte forskellige miljøfarlige stoffer, bl.a. kviksølv, der kan ende i miljøet. For de lige lysstofrør findes der i dag gode muligheder for genvinding af materialer. Sparepærer (som har indbygget elektronisk forkobling) samt kompaktrør (der har separat forkobling) er konstrueret med et bøjet fluorescerende rør. Rørets udformning gør, at det i dag ikke er muligt at rense det for bl.a. kviksølv på samme måde som de lige lysstofrør. For sparepærerne er der yderligere en sammenblanding af materialer, da soklen består af plast og lidt elektronik. For kompaktrør er der kun tale om en plastsokkel. Genvinding af disse rørtyper sker i dag på anlæg i bl.a. Tyskland, med langt fra optimale processer, da der dannes relativt meget affald til deponi. Desuden sker demontagen manuelt med meget stor risiko for påvirkning fra kviksølvdampe og støv. Elektriske lyskilder uden indhold af kviksølv genvindes ikke i dag. Det er ikke detaljeret undersøgt, om de indeholder miljøproblematiske stoffer. Hvis de ikke gør, vil de formentlig kunne knuses og separeres i materialefraktioner på genvindingsanlæg der er bygget på samme principper som eksisterende anlægstyper. For en stor del af de materialer der indgår i belysningsarmaturer eksisterer der processer til genvinding. Men kortlægningen i projekt 4 af materialeindholdet i belysningsarmaturer vil evt. pege på nogle materialer, der i dag ikke findes gode genvindingsprocesser for. For de ressourcemæssigt betydende materialer kan det være relevant at udvikle nye processer. 7.5.4 IndholdFase 1:
Projektets fase 1 tager udgangspunkt i statistik og oplysninger om omsætning fra forhandlere af lyskilder samt behandlere af affald. I forlængelse af kortlægningen undersøges hvilke relevante metoder og anlæg, der er i Danmark og inden for EU til genanvendelse af affald fra lyskilder. I denne del inddrages erfaringer og viden fra bl.a. behandlere af affald. Fase 2:
Denne fase tager udgangspunkt i kortlægningen fra fase 1 og skal på basis af erfaringerne med genvinding af lyskilder beskrive en metode til genvinding af materialer fra sparepærer og andre lyskilder med en lignende materialesammensætning. Metoden skal afprøves i praksis bl.a. med hensyn til at vurdere effektiviteten i forhold til nedbringelse af mængden af farligt affald. Desuden skal økonomien i et egentligt produktionsanlæg vurderes på baggrund af erfaringerne med forsøgsanlægget. 7.5.5 AktørerProjektets første fase gennemføres af en konsulent med erfaring inden for affaldshåndtering. Der nedsættes en styregruppe med Lysteknisk Selskab og repræsentanter for producenter af lyskilder og virksomheder, der arbejder med genvinding af lyskilder og lignende affald. Desuden skal producenter af armaturer og lyskilder inddrages, dels for at bidrage med oplysninger og viden om udstyrets sammensætning og indholdsstoffer, dels for at kunne indgå i en dialog om f.eks. materialevalg ved fremstilling af produkter. Projektets 2. fase gennemføres af en eller flere virksomheder med praktisk erfaring i genvinding af materialer fra lyskilder. Erfaringerne afrapporteres og udgives. 7.5.6 RessourcerHandlingsplanens første fase vil kunne gennemføres for ca. 1 mio. kr. Anden fase for ca. 1½-2 mio. kr. Der vil eventuelt være mulighed for, at de deltagende virksomheder bidrager med en vis egenfinansiering til 2. fase. 7.5.7 Tidsplan og milepæleProjektets første fase vil kunne gennemføres på under ½ år. Umiddelbart efter vil 2. fase kunne igangsættes, og denne vil kunne afsluttes efter 1-1½ år. 8 LitteraturBoustead 94-99 – Boustead, I.: ”Eco-profiles for the European plastics industry”, rapportserie, 1994 –1999 (også publiceret på lca.apme.org) DEFU 01 – Kofod, C. m.fl.: ”Market Research on the Use of Energy Efficient Lighting in the Commercial Sector”, markedsundersøgelse for DEFU i forbindelse med EU-projektet SAVE (nr. 4.1031/z/97-029), februar 2001. dk-TEKNIK 00 – Miljøvejledning for belysning. Baggrundsdokument. Første udkast, dk-TEKNIK,26-10-00 Elektronikpanelet 00 – Elektronikpanelets handlingsplan 2000-2003, oktober 2000. Energistyrelsen 95a – ”Teknologikatalog – energibesparelser i den offentlige sektor”, Energistyrelsen, december 1995 Energistyrelsen 95b – ”Teknologikatalog – energibesparelser i erhvervslivet”, Energistyrelsen, december 1995 Energistyrelsen 96 – ”Teknologikatalog – energibesparelser i boligsektoren”, Energistyrelsen, februar 1996 EU 99 – Kommissionens beslutning af 27. juli 1999 om opstilling af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til elektriske pærer (1999/568/EF) IEA 99 – Rapportserie, International Energy Agency, www.iea.org, 1999 Internettet 01 Phillips A/S, Osram A/S, Hüco m.fl., informationer fra deres internetsider. IPU 00 – ”Retningslinier for miljørigtig udvikling af produktfamilier indenfor elektromekanisk industri” (Produktfamilieprojektet), baggrundsrapport vedr. miljøvurdering af belysningsanlæg, Instituttet for Produktudvikling, 2000 IPU 01 – ”Retningslinier for miljørigtig udvikling af produktfamilier indenfor elektromekanisk industri” (Produktfamilieprojektet), samlet rapport, Instituttet for Produktudvikling, under udarbejdelse 2001. ISO 97 – ISO-standard 14040: ”Environmental management – Life Cycle Assessment – Principles and Framework”, International Organisation for Standardization, 1997 ISO 98a – ISO-standard 14041: ”Environmental management – Life Cycle Assessment – Goal and Scope Definition and Inventory Analysis”, International Organisation for Standardization, 1998 ISO 98b – ISO-standard 14042: ”Environmental management – Life Cycle Assessment – Life Cycle Impact Assessment, draft”, International Organisation for Standardization, 1998 LCV 99 – UMIP PC-værktøjet ”LCV-System”, version 2.11 beta, inkl. enhedsdatabase, Miljøstyrelsen, februar 1999 Lysteknisk 01 – Udkast til publikationen Belysningsarmaturer, ej offentliggjort, Lysteknisk Selskab. Lysteknisk 00 – Ansøgning om støtte til projekt inden for Program for renere produkter mv. Område: Brancheindsats inden for fremstillingsindustri – belysning: Renere produkter og bedre affaldshåndtering inden for belysningsbranchen. Forprojekt. Lysteknisk Selskab, april 2000. Lysteknisk 99 – Anvendelse af LED, LYS nr. 4 december, Lysteknisk Selskab, 1999. Lysteknisk 93 – Elektriske lyskilder. Lys og belysning, Lysteknisk Selskab, 1993. Miljømærkning 00 – Miljømærkning af Lyskilder, Kriteriedokument, 15. juni 2000 – 14. december 2003. Version 3.0, Nordisk Miljømærkning. Miljøstyrelsen 00a – ”Effektlisten 2000”, orientering nr. 6, publiceret på www.mst.dk, Miljøstyrelsen, 2000 Miljøstyrelsen 00b – ”Listen over uønskede stoffer”, orientering nr. 9, publiceret på www.mst.dk, Miljøstyrelsen, 2000 Miljøstyrelsen 97 – ”Listen over farlige stoffer”, Bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997 af listen over farlige stoffer, Miljøstyrelsen, 1997 Miljøstyrelsen 96 – Miljøprojekt 344. ”Massestrømsanalyse for kviksølv”, Miljøstyrelsen, 1996. Findes også på www.mst.dk. Servodan 00a – Personlig kommunikation med medarbejdere af virksomheden, december 2000 Servodan 00b – ”Lysstyring 4”, produktkatalog 2000, Servodan A/S, Sønderborg, 2000 Skatteministeriet 01 – Udkast til revision af afgift på affald og råstoffer. http://www.skm.dk/jura/affald/ WEEE 00 – Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, Direktivforslag om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (engelsk: Waste Electric and Electronic Equipment) (2000/0158 og 0159 COD), Bruxelles, juni 2000 http://europa.eu.int/eur-lex/da/com/pdf/2000/da_500PC0347_02.pdf Wenzel m.fl. 96 – Wenzel H.; Hauschild, M.; Rasmussen, E.: ”Miljøvurdering af produkter”, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen & Dansk Industri, København, 1996 Wenzel m.fl. 99 – Wenzel, H.; Caspersen, N.; Schmidt, A.: ”Livscyklus-check, en vejledning til TIC-konsulenter”, dk-TEKNIK & Instituttet for Produktudvikling, 1999 Bilag A Oversigt over produktgrupper i belysningsbranchen
6 Udstyr til styring og regulering 1 IndledningNærværende bilag indeholder en oversigt over de mest almindelige typer af belysningsprodukter, der sælges på det danske marked, fordelt på hovedgrupperne:
Markedets størrelse og fordeling på de forskellige produkttyper er søgt beskrevet, med specielt fokus på den danske produktion. Desuden er beskrevet en række miljørelaterede parametre. Oversigten er dels blevet til ud fra litteraturstudier og dels ud fra 9 interviews med nøglepersoner i belysningsbranchen. Da de foreliggende produktions-/import- og eksportstatistikker er upræcise i indrapportering og ikke – ud fra dette formål logiske i struktur – må de nedenfor angivne antal og størrelser tages med betydeligt forbehold. Der er valgt at se bort fra elektromagnetisk udstråling og netstøj og alene fokuseret på produkterne, deres tilblivelse og formodede håndtering ved ”end of life”. Bilaget er at betragte som et baggrundsdokument. Formålet med bilaget har først og fremmest været at skabe et overblik over de kategorier af belysningsprodukter, indenfor hvilke det kan være relevant at pege på projekter i handlingsplanen. De væsentligste konklusioner fra bilaget er sammendraget i hovedrapportens kapitel 2. De referencerne, der er anvendt i bilaget er beskrevet i hovedrapportens kapitel 8. 2 Bilagets opbygningBilaget indeholder en oversigt over de mest almindelige typer af belysningsprodukter på markedet. For hvert belysningsprodukt er udarbejdet et skema, der beskriver produktet i hovedtræk, i øvrigt henvises til faglitteraturen. Hvert skema indledes med en overordnet beskrivelse af belysningsprodukternes opbygning og anvendelse. Materialesammensætningen for hver produktgruppe er angivet i hovedtræk. Da variationerne inden for den enkelte produktgruppe er store, har det ikke været muligt at udarbejde en udtømmende liste over alle de materialer, der kan være anvendt i produkterne. For mere detaljerede oplysninger henvises til producenterne/importørerne af belysningsprodukterne. Levetid og vægt er væsentlige parametre for vurdering af produktets miljøpåvirkning set i et livscyklusperspektiv. Så vidt det har været muligt er disse parametre skønnet for hver enkel produktgruppe. I skemaerne er medtaget en række væsentlig parametre til karakterisering af lyskilder, omfattende lysudbytte, farvetemperatur samt farvegengivelse. Et groft skøn over det årlige elforbrug, der hidrører fra de forskellige typer lyskilder er desuden angivet. For hver produktkategori er det årlige forbrug af produktet i Danmark anslået, idet der er taget udgangspunkt i:
Denne opdeling er valgt ud fra en betragtning om, at den giver den enkleste adgang til det videre analysearbejde. Tallene stammer delvis fra tilgængeligt statistisk materiale fra Danmarks Statistik. Det har ikke været muligt at finde anvendelige data for, hvor stor en del af salget, der hidrører fra importerede varer, samt hvor stor en del af produktionen, der eksporteres. FABA (Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer) fører en salgsstatistik for medlemmer, men denne er ikke tilgængelig udenfor foreningen. På lyskilde- og elektronikfronten findes der, så vist det har kunnet spores, slet ikke nogen branchestatistik. Håndtering og bortskaffelse af affaldet fra produkterne er beskrevet i det omfang det har været muligt at skaffe oplysninger. Der er skelnet mellem indsamlingen blandt professionelle (erhvervsvirksomheder) samt boligkunder. Montageudstyr til belysning såsom wirer, skruer, barduner, pendelrør er kun medtaget i det omfang, hvor det indgår som en del af det solgte produkt. 3 LyskilderLyskilderne opdeles i grupper efter anvendelse og produktionsteknologi: Temperaturstrålere
For hver lyskilde er i skemaerne kort beskrevet deres lystekniske egenskaber, som defineret nedenfor: Lysudbytte: Forholdet mellem den lysstrøm, som lyskilden udsender og den optagne effekt. Populært sagt et udtryk for virkningsgraden af lyskilden. Levetid: Den nominelle levetid for en lyskilde er det antal timer, der er gået, når 50% af lyskilderne (af samme type) er udbrændt. Farvetemperatur: Et mål for en lyskildes farve. (Normal området er fra 0 – 10.000 K). Høje farvetemperaturer (over 3000 K) benævnes ”kolde”, mens lavere farvetemperatur benævnes ”varme”. Farvegengivelsesindeks Ra: Farvegengivelsesindekset angiver lyskildens evne til at gengive farver korrekt. Skalaen går fra 0-100, hvor værdien 100 betyder optimal farvegengivelse i forhold til en referenceværdi. Lyskilderne, deres virkemåde og teknik er i øvrigt udførligt beskrevet i publikationen ”Elektriske Lyskilder” [Lysteknisk 93]. I tabel A3.1 opstillet et uddrag af de væsentligste oplysninger om de forskellige lyskilder. I skema A3.1-A3.7 er vist mere detaljerede oplysninger. Lyskilder er, som mange andre produkter, tekniske kompromiser. Glødelamper og lysstofrør giver generelt den bedste lysfarve og farvegengivelse. De anvendes derfor typisk i private hjem, på kontorarbejdspladser og andre steder, hvor der kræves god farvegengivelse. Generelt er det også de produkter, der har det højeste energiforbrug og/eller til den højeste pris (indkøb + drift). I modsætning hertil findes en række produkter typisk udladningslamper, med en lang levetid, en ringere farvegengivelse og et tilsvarende lavt energiforbrug. Disse produkter anvendes typisk i udebelysning og industri (haller). I de senere år er det lykkes at opnå en væsentlig bedre farvegengivelse i en række nye metalhalogen- og højtryksnatriumlamper. Disse produkter er meget anvendelige specielt i butiksbelysning. Tabel A3.1 Lyskilder Levetiden for lyskilder varierer fra mindre end 1000 timer for glødelamper til mere end 20.000 timer for de bedste lysstofrør og udladningslamper. Der findes dog specielle produkter, som f.eks. induktionslampen, der har levetider på op til 60.000 timer samt lysdioder med levetider på op til 100.000 timer. Næsten alle lyskilder importeres fra udlandet fra et lille antal store internationale producenter. Der findes kun én mindre producent af speciallyskilder i Danmark (ca. 1 mio. lyskilder/år). Den danske produktion omfatter en række specielle varianter af glødelamper; hvoraf kun en mindre del anvendes på det danske marked - resten anvendes til eksport. Det totale årlige energiforbrug til belysning er i størrelsesordnen 4.500 GWh/år, se fordelingen på sektorer i hovedrapportens kapitel 3. Knap halvdelen af energiforbruget anvendes i glødelamper og halogenglødelamper, men den øvrige del anvendes i lysstofrør, kompaktlysstofrør og –lamper (sparepærer), udladningslamper mv. Lysstofrør og udladningslamper anvendes i stor udstrækning på det professionelle marked. På boligmarkedet anvendes overvejende glødelamper og halogenglødelamper samt et stigende antal sparepærer. Autolamper beskrives traditionelt set ikke i lyskildeoversigter p.g.a af den særlige anvendelse, selv om de forhandles/importeres primært af den etablerede belysningsbranche. De er dog medtaget i nærværende oversigt, idet salget af autolamper udgør en relativ stor andel af det totale salg af lyskilder (10-15%) og fordi udskiftningen ofte foretages på steder (autoværksteder), hvor en håndtering ved udskiftning vil kunne styres. 3.1 Lyskilders kviksølvindholdKviksølv i lyskilder kan udgøre et miljøproblem. Nedenfor er angivet en oversigt over de enkelte grupper af lyskilders kviksølvindhold. I næsten hele gruppen af luminiscensstrålende lamper er det en forudsætning for at lampen lyser, at den indeholder kviksølvdampe. En lille forøgelse af kviksølvindholdet i en lyskilde giver en større forøgelse af levetiden. Sammenhængen er ikke lineær. Det er derfor ikke nødvendigvis en miljømæssig fordel med et meget lavt kviksølvindhold, hvis det sker på bekostning af levetiden, fordi den totale mængde kviksølv, der medgår til at oplyse et rum i et bestemt stykke tid, derved bliver større [dk-TEKNIK 00]. Der pågår dog et stort arbejde i branchen for at udvikle nye lyskilder uden eller med et stærkt reduceret kviksølvindhold. For at få det Nordiske Miljømærke Svanen gælder for lysstofrør og kompaktlysstofrør, at en lyskilde, der kun kan levere lys i halv så mange timer som en anden kun må have halvt så stort et kviksølvindhold. Kravet er fastsat ud fra følgende formel: Kviksølvindhold (målt i mg)<= Levetid (målt i timer)/2500, hvor kviksølvindholdet dog ikke må overstige 10 mg i lysstofrør og 6 mg i kompaktlysstofrør [Miljømærkning 00]. For at få det europæiske miljømærke Blomsten gælder, at pærer med en fatning (kompaktlysstofrør/sparepærer) skal have en gennemsnitlig levetid på over 10.000 timer og et gennemsnitlig kviksølvindhold på under 6 mg Hg pr. lyskilde. For pærer med to fatninger (lysstofrør) og en levetid på 10.- 20.000 timer skal kviksølvindholdet være under 7,5 mg Hg, mens det ved en levetid større end 20.000 timer skal være på under 10 mg Hg pr. lyskilde [ EU 99].
* små wattager (<125W): 20 mg; store wattager (>125W): 30 mg Tabel A3.2. Lyskilders kviksølvindhold Da det kan være vanskeligt at undgå kviksølv i lyskilderne arbejdes både fra branchens siden, genvindingsindustriens og Miljøstyrelsens side på at sikre en effektiv indsamling og genvindingsordning af kviksølvholdige lyskilder. Der blev således i år 2000 indviet et helt nyt behandlingsanlæg til genanvendelse af udtjente kviksølvholdige lige lysstofrør, der kan genvinde op til 98% af materialerne i rørene. Det er dog langt fra alle lige lysstofrør, der bliver indsamlet til genanvendelse og systemerne til indsamling og genanvendelse af de øvrige kviksølvholdige lyskilder har endnu ikke en tilstrækkelig kvalitet. Der er således mange barriere mod en effektiv indsamling. Specielt er den eksisterende lovgivning ikke tilstrækkelig effektiv. Men med formodet vedtagelse af WEEE-direktivet [WEEE 00] i løbet af i år kan der på sigt forventes, at komme krav om at alle lyskilder indsamles med henblik på genanvendelse. 3.2 Glødelamper og halogenglødelamperTemperaturstrålerne opdeles i:
Under gruppen halogenglødelamper er medtaget undergruppen dværglamper, der typisk anvendes i f.eks. ”gammeldags lommelygter. Autolamper er typisk glødelamper eller halogenglødelamper, men der kan også være tale om andre lyskildeformer. Produkterne er mere detaljeret beskrevet i skema A3.1 – A3.3.
A3.1. Glødelamper
A3.2. Halogenglødelamper og dværglamper
Skema A3.3. Autolamper 3.3 Lysstofrør, kompaktlysstofrør og -lamperDer skelnes mellem følgende typer lysstofrør:
Desuden findes et antal forskellige specialprodukter, disse er medtaget i opgørelsen under almindelige lysstofrør. Produkterne er mere detaljeret beskrevet i skema A3.4 – A3.6.
Skema A3.4. Alm. lysstofrør
Skema 3.5 Kompaktlysstofrør med stiftsokkel
Skema A3.6. Sparepærer - kompaktlysstoflampe med gevindsokkel 3.4 UdladningslamperInden for udladningslamper er der meget stort variation i de tekniske egenskaber. Variationerne er så store, at det er vanskeligt at lave en fornuftig opdeling af udladningslamperne med hensyn til lysfarve/pris/energiforbrug eller lignende. Alle oplysningerne er derfor samlet i ét skema. Traditionelt skelnes der dog mellem:
Der er en tendens til at de forskellige lampetyper i højere grad kan gå ind og substituere hinanden. Lavtryksnatriumlamper anvendes i Danmark kun i meget begrænset omfang og næsten udelukkende til sikkerhedsbelysning. Produktet er derfor ikke nærmere beskrevet her. Udladningslamperne er mere detaljeret beskrevet i skema 3.7.
Skema A3.7. Kviksølv-, højtryksnatrium- og metalhalogenlamper 3.5 Nye typer lyskildeIkke mindst grundet dyre udskiftningsomkostninger og høje energipriser/miljøafgifter er der, de seneste år, kommet en række nye lyskilder på markedet. Tre nye typer skal her nævnes, fordi de forventes at få en betydelig udbredelse eller indebærer betydelige teknologispring:
Miljømæssigt er disse produkter næppe særligt belastende bl.a. på grund af meget lange levetider, men området foreslås undersøgt nærmere. Som regel er de nye lyskilder bundet til avanceret elektronisk styring. Problemstillingerne omkring håndtering af disse lyskilder i forbindelse med bortskaffelse er p.t. ikke klarlagt. 3.5.1 InduktionslampeInduktionslampen blev introduceret af Philips for ca. 5 år siden. G.E. Lighting og Osram A/S har senere fulgt initiativet op. Induktionslampen bygger på princippet med det elektrodeløse lysstofrør og har i princippet de samme farveegenskaber. Den elektromagnetiske energi overføres til den lysende del af lampen via et elektromagnetisk højfrekvensfelt (1- 5 MHz). Fordelen er, at lyskilden er elektrodeløs og dermed kan sikre en meget lang levetid. (>50.000 timer). Ulempen er en forholdsvis kompliceret styring og en tilsvarende høj pris. Anvendelsen er i dag i professionelle inde og udearmaturer, specielt på vanskeligt tilgængelige steder som f.eks. i høje haller og lufthavne. 3.5.2 LysdioderLysdioder (LED) var oprindeligt ikke noget egentlig lysprodukt og blev indtil for ca. 6 år siden stort set kun brugt som indikatorlamper. Betydelig forskning har imidlertid ført til forbedring af lysdioders effektivitet og der er kommet flere lysfarver incl. næsten helt hvide typer. De hvide lysdioders lysudbytte er dog endnu for lavt til, at de er rentable at anvende til almene belysningsformål. Lysdioder er meget små – mindre end en fingernegl. De er opbygget af bl.a. en chip, der genererer lys og en reflektor som sikrer, at lyset sendes ud af dioden. Lysdioden kræver en elektronisk styring. Fordelene ved lysdioderne er farvemulighederne, det forholdsvis høje lysudbytte, den lille størrelse og ikke mindst en lang levetid (> 40.000 timer). Ulemperne er kravet om elektronisk styring, den punktformige lysudsendelse og en relativt høj pris. Lysdioder anvendes i dag primært i lysskilte, nedgravningsarmaturer til veje, cykellygter og i specialbelysning. I takt med at lysdioder bliver mere effektive, forventes de at få en meget betydelig udbredelse i de kommende år, også i mere almindelige belysningssystemer [Lysteknisk 99]. 3.5.3 Fiberlys (delvis et armatur)Fiberlys er egentlig ikke en ny lyskilde, men snarere en ny måde at transportere lys på. Fiberlys bygger på princippet om, at lys udsendt fra en reflektorlampe sendes gennem en glas- eller plastleder (fiber) med en helt speciel opbygning, hen til det sted, hvor lyset skal bruges. Fordelen er at lyset herved f.eks. kan anvendes i springvand, butikker samt i områder med eksplosionsfarlige materialer eller dampe. Den typiske transportlængde er 5 – 15 m. Ulempen er en høj pris og en lav virkningsgrad (10 - 90 % af den anvendte lyskildes). 3.6 Andre lyskilderDer findes desuden en hel række specielle lyskilder. Som eksempler kan nævnes:
Fælles for disse lamper er (med undtagelse af solarielamperne), at de generelt anvendes i begrænset omfang og på meget spredte lokationer. Totalt set omfatter alle disse lamper et salg i Danmark anslået til 100 - 250 mio. kr./år fordelt på mindst 2000 typer. Der er ingen dansk produktion. Der ses derfor ikke nærmere på disse typer af lyskilder. 4 ArmaturerGenerelt skelnes der mellem to hovedtyper af armaturer:
Armaturernes opgave er at fastholde og beskytte lyskilden samt at fordele lyset i rummet uden at der opstår generende blænding. I tabel A4.1 er sammenstillet nogle af de væsentlige oplysninger om armaturerne og deres anvendelse. Produkterne er mere detaljeret beskrevet i skema A4.1 – A4.3. Armaturerne har generelt en lang levetid, idet de ikke bliver slidt på samme måde som lyskilder. Der findes således mange armaturer der er mere end 30 år gamle, men der er en tendens til, at armaturer skiftes oftere som følge af mode specielt i boligsektoren. Selv om armaturer har en lang levetid er materialeforbruget til armaturer generelt større end materialeforbruget til de lyskilder, der anvendes i armaturets levetid. Danmark har tradition for at producere belysningsarmaturer og har en stor eksport til udlandet. Der findes en lille gruppe store producenter samt et antal mindre fabrikanter. Miljøproblemerne i forbindelse med armaturer ligger ikke så meget i anvendelse af farlige kemiske stoffer, men mere i, at der produceres utrolig mange forskellige typer produkter (alene produceres 25.000 forskellige typer boligarmaturer). Desuden findes et stort antal ældre belysningsprodukter med meget forskelligartet materialesammensætning. Dette vanskeliggør sortering af produkterne i forbindelse med affaldshåndteringen og adskillelsen i forskellige materialetyper. Desuden er en del af plastmaterialerne, med dagens teknologi, vanskelige at genanvende. Spildprodukter fra produktionen af armaturer er stort set de samme som nævnt nedenfor under materialeindhold. Sammenlignet med lyskilder anvendes der kun få hjælpestoffer til produktionen af armaturer. De væsentligste hjælpestoffer er el, vand, varme samt lak (primært pulverlakering). Tabel A4.1 Armaturer Klik her for at se tabel A4.1 Armaturer 4.1 Boligbelysning
Skema A4.1. Armaturer til boligbelysning 4.2 Industri, handel og service samt det offentlige.Det årlige salg af lysarmaturer til brug i industri, handel og service samt i det offentlige er på ca. 1,7 mio. stk. svarende til ca. 500 - 600 mio. kr. Teknisk set skelnes mellem følgende kategorier af armaturer: Indendørsarmaturer
Udendørsarmaturer normalt i plast/stål/aluminium/glas/støbejern. De nævnte indendørsarmaturer dækker alle andre indendørsområder end private hjem, mens udendørsarmaturer tilsvarende dækker de udendørs anvendelser incl. belysning på pladser og veje med der tilhørende master. Det eneste formål med masterne er ofte at bære armaturet. Denne tekniske opdeling er ikke alene naturlig i relation til materialeforbrug, men også i relation til produktionen, da danske fabrikanter i stort omfang har specialiseret sig i indendørs eller udendørsarmaturer. Produkterne er mere detaljeret beskrevet i skema A4.2 – A4.3.
Skema A4.2. Indendørsarmaturer til brug i industri, handel og service samt det offentlige.
Skema A4.3. Udendørsarmaturer til brug i industri, handel og service samt det offentlige. 4.3 Andre armaturerDer findes i øvrigt en række specialarmaturer til forskellige formål, herunder skal nævnes:
Solarierne udgør næppe nogen umiddelbar fare med hensyn til farlige kemiske stoffer. De indeholder (og forbruger) dog et stort antal lysstofrør, der har et højt kviksølvindhold, og ganske store mængder af plast og metal. Sikkerhedsbelysningen er drevet af indbygget konverter samt akkumulator. Indtil for kort tid siden var hovedtypen NiCd, altså et miljømæssigt meget problematisk produkt. Et forsigtigt skøn over installerede akkumulatorer viser mindst 350.000 stk., der på et tidspunkt skal udskiftes. En NiCd akkumulators levetid er 3 - 7 år, hvor armaturets et 10 - 15 år eller mere. De tre produkter er mere detaljeret beskrevet i skema A4.4 - A4.6.
Skema A4.4. Solarier
Skema A4.5. Lysskilte
Skema A4.6. Sikkerhedsbelysning (-armaturer) 5 ForkoblingsudstyrForkoblingsudstyr opdeles traditionelt således:
Der er næsten ingen lighedspunkter i de 6 produkters funktioner. For at skabe et overblik er de nedenfor derfor kort beskrevet hver for sig. En gasudladning som findes i f.eks. et lysstofrør eller en udladningslampe har en såkaldt negativ strøm spændingskarakteristik. Dette betyder i praksis, at strømmen stiger voldsomt uden en strømbegrænsning. Denne begrænsning udgøres af den konventionelle eller den elektroniske forkobling. Den konventionelle forkobling er opbygget af en isoleret kobbertråd viklet op omkring en jernkerne fremstillet i lamineret siliciumjern. Denne konstruktion sikrer dels en strømbegrænsning dels muligheden for at skabe en tilstrækkelig spænding over lyskilden til at den sammen med en glimtænder eller en starter kan starte lyskilden. Forkoblingens elektriske virkemåde nødvendiggør, at der som regel må indsættes en kondensator til at "dreje vekselstrømmen på plads" i elnettet. Den elektroniske forkobling er en kompleks enhed, som kort fortalt omsætter elnettets 50 Hz til f.eks. 80.000 Hz. Ved denne spænding er f.eks. lysstofrøret mere effektivt, hvorfor der kan opnås en betydelig energibesparelse. Alle nødvendige komponenter til drift af lyskilden er normalt indbygget i den elektroniske forkobling. Der kræves altså ingen særskilt kondensator eller starter. Glimtænderen består som regel af en bimetalenhed i et lille glasrør, der - når lyset skal tændes i fx lysstofrøret - efter nogle sekunder kortslutter forkoblingen. Efter yderligere en kort periode afbrydes denne kortslutning og der skabes en tilstrækkelig stor spænding over lysstofrøret til at det starter. Efter starten er glimtænderen inaktiv. Startere til udladningslamper er en separat komponent, der enten via drosselspolen eller selvstændigt (afhængigt af fabrikat) genererer en tilstrækkelig spænding til at en udladningslampe kan starte. Efter start går starteren i en stand by tilstand, hvor den – med et lille strømforbrug – holder øje med lyskilden. Startere for udladningslamper bliver i stigende omfang overflødige i takt med fremkomsten af elektroniske forkoblinger. Fasekondensatoren er opbygget af to meget tynde elektrisk ledende lag af f.eks. alufolie, der er viklet op med et elektrisk isolerende lag af papir eller plastfolie. Viklingen er lagt i et beskyttende hylster af aluminium eller plast. Fasekondensatoren har til opgave at "dreje vekselstrømmen på plads" i koblinger med konventionelle forkoblinger. Indtil ca. 1982 blev der solgt en lang række armaturer med PCB-fyldte kondensatorer. PCB er siden konstateret som værende en betydelig miljøgift. Der er siden fra offentlig side gjort en betydelig indsats for at indsamle disse kondensatorer. Et faktum er det dog, at der er smidt et betydeligt antal kondensatorer ud sammen med almindeligt affald. Der er i dag et ukendt antal kondensatorer fra før ca. 1980 i drift. Det må imidlertid konstateres, at de sidder meget spredt og antallet er begrænset. Transformere til halogenlamper er enten opbygget efter det "traditionelle princip" (kobber/jerntransformer) eller som elektronisk transformer. Den traditionelle kobber/jerntransformer har to isolerede kobberviklinger på en kerne opbygget på lamineret siliciumjern. Forholdet mellem viklingsantallet på de to viklinger giver forholdet mellem spændingen ud (oftest 12V) og spændingen på indgangen (230V). Den elektroniske transformer skal som den traditionelle transformer omsætte spændingen fra 230 V til f.eks. 12V. I den elektroniske transformer sker det udelukkende af elektronisk vej og uden de tunge og pladskrævende jernkerner og kobberviklinger. I tabel A5.1 er sammenstillet de væsentligste oplysninger om de forskellige typer forkoblingsudstyr, mens de enkelte produkter er beskrevet mere detaljeret i skema A5.1-A5.6. Den danske produktion af forkoblingsudstyr er generel lille sammenholdt med markedets samlede størrelse. Specielt elektroniske forkoblinger og transformere har et højt indhold af elektronik. Produktionen af printplader og øvrige elektronikkomponenter foregår i praksis som ved anden print og elektronikproduktion. Der vil derfor ikke blive set nærmere på dette område i denne rapport. Bortskaffelsen af forkoblingsudstyret sker typisk i forbindelse med bortskaffelse af armaturerne. Tabel A5.1 Forkoblingsudstyr
Skema A5.1. Konventionelle forkoblinger
Skema A5.2. Elektroniske forkoblinger
Skema A5.3. Glimtændere
Skema A5.4. Startere til udladningslamper
Skema A5.5. Fasekondensatorer
Skema A5.6. Transformere til halogenglødelamper 6 Udstyr til styring og reguleringOmrådet omfatter produkter, strækkende sig fra det enkle kontaktur og bevægelsesmelderen, dagslysafhængig on/off styring over håndbetjente lysdæmpere til lysstofrør. Dertil kommer komplekse styringer af lys varme og ventilation, der er integreret i installationen, og som det nyeste kan overvåge lyskildernes tilstand, deres styring og programmering foregår via radiosignal. Stikkontakture anvendes til at tænde og slukke for mange typer apparater, men en stor del anvendes dog til belysning. Området, der er vokset op inden for branchen gennem de sidste 10 - 15 år, er i meget hastig vækst. Der ses vækstrater på 40 - 50 % i Sverige, og tilsvarende stigninger forventes her. Generelt giver systemerne en god komfort (forbedring) og er med til at sikre lys på det tidspunkt, hvor brugeren har brug for det. Miljømæssigt giver styrings- og reguleringsenhederne nok en vis energibesparelse i forhold til stedse brændende lys. Det skal dog bemærkes, at disse systemer ”er kommet ind i belysningen” ofte uden at bidrage til den egentlige belysning. Det kan derfor være relevant at se nærmere på dette område. Skema A6.1 viser produkterne lidt nærmere.
Skema A6.1. Styring og regulering Bilag B Miljøscreening af fire produkteksempler i belysningsbranchen
4 Udvælgelse af produkter til miljøanalyse 5 Livscyklus-screening af fire produkteksempler
6 Indsatsområder indenfor belysningsbranchen 1 IndledningBelysningsbranchen blev i foråret 2000 udpeget som et særligt indsatsområde, hvor Miljøstyrelsen har til hensigt at støtte produktudvikling og andre initiativer for at fremme udbredelsen af renere produkter. I dette forprojekt er målet at udpege de væsentligste miljøforhold og opstille en handlingsplan, der kan fremme miljøforbedringer gennem produktudvikling og andre tiltag indenfor branchen. Et af værktøjerne, der anvendes i dette arbejde er livscyklusbaserede miljøvurderinger. Kernen i nærværende bilag er livscyklus-screeninger af fire produkteksempler indenfor belysningsbranchen. Disse livscyklus-screeninger bruges til at udpege de væsentligste miljøforhold i branchen. Bilaget er opbygget på følgende måde:
De væsentligste konklusioner fra bilaget er sammendraget i hovedrapportens kapitel 3. Referencerne i bilaget er beskrevet i hovedrapportens kapitel 8. 2 MiljøvurderingsmetodenI dette kapitel gives en kort beskrivelse af miljøvurderingsmetoden UMIP, der er anvendt i dette forprojekt. Denne beskrivelse baserer sig på beskrivelsen i [IPU 01]. En mere udførlig beskrivelse findes f.eks. i [Wenzel m.fl. 96]. 2.1 BaggrundUMIP står for ”Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter”. UMIP-programmet var et 5-årigt udviklingsprogram iværksat i 1991 af Miljøstyrelsen med deltagelse af
UMIP-metoden er internationalt anerkendt og anvendt, og metoden er i alle hovedtræk i overensstemmelse med de krav til livscyklusvurdering (LCA) som ISO-standarderne i 14040 serien definerer, se [ISO 97, 98a, 98b]. Udover dokumentationen i form af bøger understøttes metoden af et PC-værktøj med tilhørende database som indeholder omkring 250 enhedsprocesser, se [LCV 99]. UMIP-metoden er målrettet til anvendelse i produktudvikling, idet der netop her er det største råderum, når det gælder om at miljøforbedre et produkt. 2.2 Miljøbelastning fra produkterEt produkts miljøbelastninger opstår i de processer, som tilsammen udgør livsforløbet. Helheden af processerne i et produkts livsforløb kaldes også produktsystemet. Livsforløbet opdeles ofte i fem faser:
I processerne kan der ”forbruges” energi, f.eks. el eller forbrænding af olie og naturgas. (Der bruges anførelsestegn, idet energi ikke bliver forbrugt men blot omdannet, f.eks. fra elektrisk energi til termisk energi). Der kan også bruges materialer som f.eks. kobber eller plast. Der kan forekomme emissioner (udledninger), enten direkte fra processerne eller indirekte f.eks. fra kraftværket, som leverer elektricitet til en proces. Emissionerne belaster miljøet hvis de bidrager til miljøeffekter som f.eks. drivhuseffekt og forsuring. Som hovedregel kan miljøeffekterne opdeles i to grupper afhængig af kilden til emissioner, nemlig
Ressourceforbrug kan som hovedregel også opdeles i to grupper, nemlig
2.3 Brug af UMIP- vurderingsmetodenNår et produkt miljøvurderes følger man en bestemt procedure. Internationalt er man blevet enige om, at en miljøvurdering skal indeholde følgende trin:
Hvad de enkelte trin dækker forklares i det følgende. Desuden henvises til ordforklaringen i bilag E. 2.3.1 Definition af formål og afgrænsningDefinition af formål besvarer følgende spørgsmål:
Afgrænsningen besvarer følgende spørgsmål:
Når miljøvurderingen anvendes til at sammenligne alternative løsninger, er ydelsen det man vurderer. F.eks. kan ydelsen ”ventilation af et rum” opnås på forskellige måder, nemlig f.eks. ved at åbne et vindue eller ved hjælp af et ventilationsanlæg. For at sikre, at det er den samme ydelse, der bliver vurderet hver gang, defineres ydelsen i forhold til mængden og kvaliteten af ydelsen. Dette kaldes den Funktionelle Enhed. Definitionen af den Funktionelle Enhed er helt afgørende for miljøvurderingens resultat. Afgrænsningen indeholder også parametre som tidsmæssig, geografisk og teknologisk afgrænsning. F.eks. fastlægges om det er moderne eller gamle produktionsmetoder, i hvilke lande produktet sælges og dermed anvendes osv. 2.3.2 KortlægningI kortlægningen samles og bearbejdes data fra alle processer i produktets livsforløb, dvs. ”fra vugge til grav”. Det er de data, som skal bruges til at opgøre forbrug (input) og udledninger (output) fra alle processer i produktets livsforløb. Denne opgørelse er resultatet af kortlægningen. UMIP-metoden anvender en styklistestruktur for produktet, hvor materialeindhold og produktionsprocesser er nøje specificeret. Data bearbejdes og lagres som såkaldte enhedsprocesser, dvs. at data relateres til en bestemt mængde af produktet fra den givne proces. Det gør dem skalérbare og dermed generelt anvendelige i forskellige sammenhænge i miljøvurderingsforløbet. Dataformatet i UMIP indeholder tre kategorier af informationer:
UMIP-enhedsprocesdatabasen (se [LCV 99]) indeholder mulighed for at rette i eller oprette helt nye databeskrivelser, når det er nødvendigt. Erfaringen viser, at det ofte er en særdeles tidskrævende arbejdsopgave at indsamle og bearbejde data i forbindelse med en miljøvurdering. 2.3.3 Vurdering af miljøpåvirkningNår opgørelsen er sammenstillet skal den vurderes. Første trin i vurderingen er en oversættelse af inputs og outputs til de miljøeffekter, som enkelte forbrug hhv. udledninger forventes at give. Denne oversættelse kaldes karakterisering og det man regner sig frem til kaldes miljøeffektpotentialer. I UMIP-metoden vurderes miljøeffekter, ressourceforbrug og arbejdsmiljøeffekter. Sidstnævnte ses der dog bort fra i dette forprojekt. For at fortolke ressourceforbrug og de forventede miljøeffekter er det nødvendigt at bringe dem på en fælles skala og bruge samme sammenligningsreference. Det kaldes normalisering. Herved besvares f.eks. spørgsmålet ”Hvor store er miljøeffekterne?”. Ved normaliseringen bliver størrelsen af de forventede miljøeffekter og ressourceforbrug udtrykt i en enhed, som det er let at forholde sig til, nemlig brøkdele af den årlige belastning fra en gennemsnitsperson. Det udtrykkes i enheden personækvivalenter (PE) f.eks. for en gennemsnitspersons belastning i Danmark i 1990, og skrives som PE DK90 eller i verden, som skrives PE W90. UMIP-PC-værktøjet understøtter denne procedure og resultaterne kan vises som let overskuelige diagrammer. Efterfølgende foretages en usikkerheds- og følsomhedsvurdering af vurderingens resultater. I vurderingen ligger også muligheden for at fortolke resultaterne fra normaliseringen, dvs. at lave en indbyrdes sammenligning. Det kaldes vægtning. Herved besvares spørgsmål såsom: ”Hvor alvorlige er de forventede miljøbelastninger eller trækket på ressourcer?”, ”Hvad er værst: bidrag til drivhuseffekt eller til forsuring?”, ”Hvilke effekttyper er globale og hvilke er regionale, og hvad er vigtigt?”. Den indbyrdes alvorlighed af miljøeffekterne udtrykkes i et sæt af vægtningsfaktorer, som afspejler de mulige konsekvenser af miljøeffekterne i forhold til hinanden. Vægtningen kan baseres både på rent miljøfaglige parametre, som kritiske tærskelværdier samt på mere holdningsprægede parametre som politisk fastsatte reduktionsmål for udledninger, som f.eks. for CO2-udledning. UMIP-metoden tager udgangspunkt i de eksisterende målsætninger for reduktion af forskellige former for miljøbelastninger og udtrykkes i enheden PEMWDK2000. Det står for ”personækvivalent ved målsatte eller accepterede udledninger i år 2000 globalt, regionalt og lokalt”. I UMIP-metoden vægtes ressourceforbruget efter forsyningshorisontens længde. Herved behandles der kun ”reserver”, dvs. de ressourcer, som er kendte og som kan udbyttes på en økonomisk måde. De reserver, der teoretisk står til rådighed for en gennemsnitsperson i verden - og alle dens efterkommere – kaldes Person Reserver, PR. Der tages udgangspunkt i forsyningshorisonten på verdensplan i 1990. Ressourceforbruget udtrykkes derfor typisk i enheden ”milli-PersonReserver, World, 1990” forkortet mPRW90. Også hele vægtningsproceduren udføres i UMIP-PC-værktøjet, og resultaterne illustreres - ligesom ved normaliseringen - i let overskuelige diagrammer. 2.3.4 FortolkningDen yderligere fortolkning omfatter også en vurdering af, hvorvidt resultaterne opfylder formålet med miljøvurderingen fyldestgørende. Herved besvares spørgsmål såsom: ”Svarer resultaterne på de stillede spørgsmål?”, ”Er vurderingen god nok til at gøre det?” ”Kan målgruppen anvende resultaterne?”, osv. 2.4 De udførte miljøvurderingerMiljøvurderingerne for produkteksemplerne er udført i UMIP PC-værktøjet med tilhørende database [LCV 99]. Med udgangspunkt i de indsamlede data er opstillet en model for hver produkteksempel. Modellen omfatter ressourceforbrug og udslip til miljøet som processerne i produktets livscyklusfaser medfører. På baggrund af den opstillede model er miljøpåvirkningerne beregnet. Resultaterne præsenteres i søjlediagrammer, hvor det er let at udpege de væsentligste påvirkninger, se figurerne i kapitel 5 af dette bilag. 3 Livscyklus-screeningLivscyklus-screeninger adskiller sig fra almindelige livscyklusvurderinger (Life Cycle Assessments, LCAs) ved, at
I forhold til en almindelig LCA er indsatsen forbundet med dataindsamlingen – som typisk er den mest tidskrævende del af en LCA - dermed betydeligt reduceret i en livscyklus-screening. I dette forprojekt er dog også medtaget væsentlige udledninger til omgivelserne (f.eks. klorerede forbindelser ved afbrænding af PVC og udledninger fra energiomsætning) idet beregningerne blev udført ved hjælp af UMIP PC-værktøjet som automatisk også beregner udledninger. 3.1 MEKA-princippetLivscyklus-screeningerne i dette forprojekt tager udgangspunkt i MEKA-princippet, som er udviklet i forbindelse med UMIP-projektet (Wenzel at al. 96), se kapitel 2 af dette bilag. Her blev det brugt til at skabe overblik ved at systematisere og forenkle miljøvurderingens input-data. Akronymet MEKA står for Materialer, Energi, Kemikalier og Andet. MEKA-princippet er senere videreudviklet til brug for landets Tekniske Informations Centre (TIC) [Wenzel et al. 99]. Princippet består i, at man inddeler miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i hele produktets levetid, efter de kilder, de stammer fra: Materialer, udtrykker produktets ressourceforbrug (forbrug af materialer og det deraf følgende forbrug af råstoffer, energibærende ressourcer og generering af affald). Energi, repræsenterer flere væsentlige forureningsbidrag (bidrag til drivhuseffekten, ”smog”, forsuring samt næringssaltbelastning i form af kvælstofoxider). Kemikalier, med fokus på selve kemikalierne og deres miljøbelastende egenskaber (anvendelse af kemikalier der potentielt kan have giftige virkninger på miljø og mennesker). Andet indeholder væsentlige forhold der ikke indgår i ovenstående (f.eks. støj og ikke-kemikalie relateret arbejdsmiljø). Forhold under denne kategori er ikke medtaget i livscyklus-screeningerne i dette forprojekt. Fordelen ved inddelingen efter MEKA-princippet er, at den stort set er dækkende for hele miljøbelastningen af et produkt. Samtidig kan man med nogle få præciseringer opdele de potentielle ressource- og miljøproblemer i kategorier uden væsentlige overlap, hvorved miljøproblemerne kan beskrives på en overskuelig måde. 3.2 Praktisk anvendelse af MEKA-princippetVed praktisk anvendelse af MEKA-princippet benyttes det såkaldte MEKA-skema (se tabel B3.1). MEKA-skemaet udfyldes som en bruttoliste over produktets ressourceforbrug og miljøpåvirkning med livscyklusfaserne som kolonne-overskrifter og de 4 kilder til miljøpåvirkninger (materialer, energi, kemikalier og andet) som række-overskrifter.
Tabel B3.1: MEKA-skemaet, som anvendes til livscyklus-screeningen Materialeforbrug Rækken ”materialer” indeholder typisk oplysninger om materialeforbruget fra en stykliste eller tilsvarende. Der er i dette projekt anvendt data fra UMIP PC-værktøjet [LCV 99], dvs. offentliggjorte data om ressourceforbrug og miljøbelastning ved fremstilling. Ressourceforbruget i forbindelse med produkter i belysningsbranchen udgøres hovedsagelig af metaller (både ikke-sparsomme såsom stål og aluminium samt sparsomme metaller såsom kobber) og ressourcer der bruges til el-produktion (f.eks. kul). For plastmaterialer der i dette forprojekt inkluderer både selve ressourceforbruget (også kaldet ”feedstock”) og energien til fremstillingen (”fuel”), begge omregnet til primærenergi. Energiopgørelse Under rækken ”energi” er medtaget alle bidrag til energiforbrug i produktets livscyklus, uanset om det drejer sig om energiindhold i råvarer, kemiske stoffer eller anvendte energiråstoffer til fremstillingsprocessen. Energi angives som primær energi (MJ), det vil sige brændværdien af de energiressourcer, der medgår til at levere en given mængde energi hos forbrugeren. Herved tages der hensyn til effektivitet i f.eks. kraftværker og andre energiforsyningssystemer, f.eks. [IEA 99]. Data for energiforbruget til fremstilling af råmaterialerne er for de fleste plastmaterialer indsamlet af sammenslutningen for de europæiske plastproducenter, APME [Boustead 94-99]. Energiforbrug i produktionsfasen dækker energi til driften af produktionsudstyr. Energi til fremstilling af produktionsudstyret, dvs. maskiner, formværktøjer o.l., er derimod ikke medtaget på grund af deres typiske holdbarhed over en længere årrække. Udstyret kan producere et stort antal produkter og miljøpåvirkninger fra dens egen fremstilling er dermed af relativ lille betydning. Såkaldt ”overhead”, dvs. elforbruget til belysning og ventilation af produktionsstedet samt energiforbruget til opvarmning og intern transport, er generelt heller ikke medregnet. Erfaringer fra tidligere projekter viser, at overhead kan f.eks. udgør 75% af den samlede energiforbrug til fremstillingen af elektromekaniske produkter (se [Wenzel m.fl. 96]]. Data for transportprocesser (typisk med lastbil) og data for el-forbrug i brugsfasen stammer fra UMIP PC-værktøjet [LCV 99]. I Danmark forbrændes langt det meste brændbare affald, og der er en relativ høj udnyttelsesgrad af varme fra affaldsforbrænding. I livscyklus-screeningerne i dette forprojekt er der skønsmæssigt regnet med forbrænding af alt brændbart husholdningsaffald i Danmark, samt en udnyttelse på 75 % af materialets brændværdi. Genvindingsgraden af materialer er, såfremt relevant, estimeret til 80%, baseret på målsætninger for 2006 defineret i et EU-direktiv-forslag, der også omfatter belysningsudstyr, se [WEEE 00]. (Direktiv-forslaget angiver dog ingen konkrete genvindingsgrader for belysningsudstyr.) Genvindingsgraden på 80% vurderes at være optimistisk. En genvindingsgrad på mindst 60% anses som realistisk. Kemikalier Det er svært at forenkle en miljøvurdering af kemikalier. Ved livscyklus-screeningerne er der taget udgangspunkt i oplysningerne i UMIP-databasen. Det blev desuden undersøgt, om der indgår kemiske stoffer i produkternes livscyklus, som optræder på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, listen over uønskede stoffer eller effektlisten [MST 97, 00a, 00b]. Andet Rækken ”andet” dækker alle de forhold, som ikke er dækket i det foregående. Det vil typisk være arbejdsmiljøproblemer, som ikke handler om kemikalier, f.eks. støj og ensidigt gentaget arbejde. Arbejdsmiljøet og andre forhold der falder under ”andet” er ikke blevet vurderet i livscyklus-screeningerne i dette forprojekt. Rækken kan dog f.eks. også bruges til at udtrykke en risiko, f.eks. risiko for eksplosion eller skoldning. Her kan der tages udgangspunkt i virksomhedens arbejdspladsvurderinger (APVer), såfremt de er tilgængelige. 4 Udvælgelse af produkter til miljøanalyseEn indledende gennemgang af litteraturen viste, at det samlede årlige el-forbrug til belysning i Danmark i perioden '93-'95 udgjorde ca. 4.500 GWh. Dette svarer til godt 12 % af den samlede el-produktion i Danmark i 1995 som lå på ca. 37.000 GWh [Energistyrelsen 95a, 95b, 96]. Belysningens el-forbrug andrager således en væsentlig andel af den samlede danske el-produktion og dens resulterende miljøpåvirkninger.
Tabel B4.1 Belysningens andel af elforbruget i forskellige sektorer [Energistyrelsen 95a, 95b,96] De tre sektorer, der anvendte den største andel af ”det samlede elforbrug i Danmark til belysning” i 1993/95 var, jf. tabel B4.1:
Tilsammen stod disse tre sektorer for mere end 80 % af det belysningsrelaterede el-forbrug i Danmark. 4.1 Kriterier for valgI projektets startfase udvalgte projektgruppen i tæt dialog med industrien 4 typiske produkteksempler til nærmere analyse. Kriterier for valg af produkteksemplerne var bl.a.:
4.2 De valgte produkterProdukterne, der blev udvalgt, er:
Den sidstnævnte produktgruppe er valgt fordi den forventes at rumme et potentiale for forbedringer. Det vurderes at være relevant at afdække størrelsen af dette potentiale. Det undersøgte produkteksempel stammer fra handels-, kontor- og servicesektoren, hvor lysstyring ofte bliver anvendt. En aktuel dansk undersøgelse viser, at elforbruget til belysning i handels-, kontor og servicesektoren hidrører alt overvejende fra belysning af butiksarealer og butiksvinduer, se [DEFU 2001]. Samme rapport viser at 12V-halogenglødelamper og 3-pulver lysrør samt i mindre grad glødelamper er de oftest anvendte lyskilder i butiksbelysning. 5 Livscyklus-screening af fire produkteksemplerDette kapitel omhandler livscyklus-screeninger af hver produkteksempel, bestående af:
Beregningerne i forbindelse med studiet er udført ved hjælp af UMIP PC-værktøjet, version 2.11 beta [LCV 99], hvori der ligeledes er opbygget en model af produktet og de vigtigste processer i dets livsforløb. Fremgangsmåden og de brugte enheder er beskrevet i hhv. kapitel 2 og 3 af dette bilag. 5.1 Boligsektoren: Pendel ”PH 5”
Figur B5.1: Pendelarmatur PH 5 Som produkteksempel for boligsektoren blev der valgt en PH 5 pendelarmatur fra, Louis Poulsen Lighting A/S. Louis Poulsen producerer en model til alm. glødelamper og en model PH 5 Plus til sparepære. Screeningen baserer sig på den førstnævnte model, der er den mest solgte med ca. 10.000 stk. pr. år. Produktet vejer ca. 3,5 kg inkl. emballage. 5.1.1 SystemafgrænsningAnalysen går bl.a. ud fra en levetid på 20 år og et forbrug på 25 stk. 100 W glødepærer. (På grund af armaturets høje æstetiske værdi er det dog muligt, at levetiden er langt højere end 20 år.) Flowsheet-diagrammet i figur B5.2 viser det betragtede livsforløb af produktet. Der gås ud fra en brugstid på 20.000 timer (5 timer/dag, 200 dage/år, 20 år). Bortskaffelsesscenario er det for husholdningsaffald, dvs. forbrænding - på trods af et EU-direktiv-forslag omkring behandling af elektrisk og elektronisk affald. Der betragtes dermed et ”worst case” scenario. Den undersøgte Funktionelle Enhed defineres som: ”Behagelig blendfri belysning af et spisebord over en periode af 20 år i Danmark (brug i 5 timer/dag, 200 dage/år).”
Figur B5.2: Flowsheet-diagram af PH5'erens livsforløb 5.1.2 Opgørelse af miljøbelastningMiljøbelastningen forbundet med det undersøgte produkt er vist i figur 5.3.
Figur B5.3: Faseopdelt miljøresultat for PH 5'eren Figuren viser, at omkring 97% af miljøbelastningen stammer fra produktets brugsfase. Bidrag til effektkategorier som ”drivhuseffekt” og ”volumenaffald” etc. stammer fra strømforbruget i brugsfasen. Miljøbelastninger i forbindelse med strømforbruget er således den dominerende faktor i PH5's livscyklus. I forhold til denne faktor er alle andre bidrag, fx. til ”slagge og aske” fra bortskaffelsesfasen, negligeable. Et overblik over ressourceforbruget gives i figur B5.4.
Figur B5.4: Faseopdelt ressourceprofil for PH 5'eren” Ressourceprofilen viser materialefasen og brugsfasen som dominerende med ca. 60% hhv. 40%. Brugsfasen trækker på primære energikilder såsom råolie, naturgas og stenkul. Zinkforbruget stammer fra zinkfosfateringen af skærme inden vådlakeringen. Aluminiumforbruget i materialefase stammer fra de 1,8 kg primæraluminium der findes i produktet. Kobberforbruget hidrører overvejende fra de ca. 3 m ledning der følger med produktet. Det skal bemærkes at selv om både kobber og zink ikke forekommer med særligt store mængder i produktets livscyklus (se tabel B5.1 på næste side), slår forbrugene hårdt igennem, når de bliver vægtede. Dette skyldes, at de begge er sparsomme ressourcer med en kort forsynings horisont. Zink og kobber har en relativ høj betydning – på trods af de relativ små mængder der bruges i produktet – fordi de er sparsomme ressourcer. Derfor tildeles dem en høj vægtningsfaktor (se afsnit 2.3.3 vedr. vægtning). Både miljøprofilen hhv. ressourceprofilen er vist i ”samme målestok” i alle eksempler for at gøre eksemplernes resultater bedre sammenlignelige. 5.1.3 Samlet overblikPå næste side gives et samlet overblik over de data der ligger til grund for ovenstående grafer, (tabel B5.1). Tabel B5.1: MEKA-skema for et produkteksempel indenfor område 1. BOLIGBELYSNING 5.2 Den offentlige sektor: ”Albertslundlygten, mini”
Figur B5.5: Albertslundlygten, mini Som produkteksempel for belysning i den offentlige sektor blev der valgt en Albertslundlygte, mini fra, Louis Poulsen Lighting A/S. (Der findes også en ”maxi” udgave.) Louis Poulsen producerer versioner til både alm. glødelamper (max. 150 W), kviksølvlamper (max. 80 W) og højtryksnatriumlamper (max. 70 W). Versionen til kviksølvlamper sælges i størst antal (ca. 3.000 stk./år). Der er derfor valgt en model til 50 W kviksølvlamper. Produktet vejer ca. 9 kg inkl. emballage. 5.2.1 SystemafgrænsningAnalysen går bl.a. ud fra en levetid på 15 år og et forbrug på 5 stk. 50 W kviksølvlamper (fx. type Philips HPL Comfort 50 W). Flowsheet-diagrammet forneden viser det betragtede livsforløb af produktet. (Figur B5.6)
Figur B5.6: Flowsheet-diagram af livsforløbet Der antages en brugstid på 60.225 timer (11 timer/døgn, 365 døgn/år, 15 år). Bortskaffelsesscenario er 80% genvinding og 20% forbrænding. Denne antagelse beror på tal i EU-direktiv-forslaget omkring behandling af elektrisk og elektronisk affald (der kræves generelt 60%-80% genvinding, dog ikke umiddelbart for belysningsudstyr). Der betragtes dermed et ”best case” scenario, der indeholder en fase ”Undgået produktion”. Denne fase har ikke været med i den første case (PH 5'eren), idet det dér ikke regnedes med genvinding af materialer. Den undersøgte Funktionelle Enhed defineres som: ”Vedligeholdelseslav belysning af ca. 50 m² offentligt område over en periode af 15 år i Danmark (11 timer/døgn, 365 døgn/år).” 5.2.2 Opgørelse af miljøbelastningMiljøbelastningen forbundet med det undersøgte produkt er vist i figur B5.7. Figur B5.7: Faseopdelt miljøresultat for Albertslundlygten” Figuren viser, at omkring 96% af miljøbelastningen stammer fra produktets brugsfase. Bidrag til effektkategorier som ”drivhuseffekt” og ”volumenaffald” etc. stammer fra strømforbruget i brugsfasen. Miljøbelastninger i forbindelse med strømforbruget er således den dominerende faktor også i Albertslundlygten's livscyklus. Dette overrasker ikke. I forhold til denne faktor er alle andre bidrag, fx. til ”slagge og aske” fra bortskaffelsesfasen, negligeable. Et overblik over ressourceforbruget gives i figur B5.8. Figur B5.8: Faseopdelt ressourceprofil for Albertslundlygten” Ressourceprofilen viser materialefasen og brugsfasen som dominerende forbrugskilder med ca. 60% hhv. 40%. Brugsfasen trækker på primære energikilder såsom råolie, naturgas og stenkul. Nikkelforbruget stammer hovedsageligt fra ca. 1,5 kg rustfrit stål. De negative udslag stammer fra genvindingsfasen ”Undgået produktion” hvor der er antaget en genvindingsgrad på 80 vægt-%. 5.2.3 Samlet overblikPå næste side gives et samlet overblik over de data der ligger til grund for ovenstående grafer, (tabel B5.2). Tabel B5.2: MEKA-skema for et produkteksempel indenfor 2. OFFENTLIG BELYSNING (PARKBELYSNING) 5.3 Handels-, kontor- og servicesektoren: ”Zenith 190 downlight”Som produkteksempel for belysning indenfor handels-, kontor- og service sektoren blev valgt en ”Zenith downlight 190” fra Thorn-Jakobsson A/S med 2 x 13 W dæmpbar kompaktlysstofrør. (Datagrundlaget og antagelser i dette eksempel baserer sig i høj grad på en livscyklusvurdering af ”low”-udgaven af dette armatur, se [IPU 00]). Produktet vejer ca. 0,8 kg ekskl. emballage. 5.3.1 SystemafgrænsningDette produkt udfylder en funktion som baggrundsbelysning i kontorlokaler og gangarealer. Til opfyldelse af denne funktion er der undersøgt en såkaldt downlight, som indbygges i loftet. Den valgte downlight er af typen Zenith 190. Zenith 190 anvender 2 kompakte lysstofrør på 9, 13, eller 18 W. Eksemplet er beregnet på basis af 2 x 13 W kompaktlysstofrør.
Figur B5.9: Flowsheet-diagram af livsforløbet Der antages en brugstid på 50.000 timer som svarer til forkoblingens levetid (12 timer/døgn, 365 døgn/år, 11,4 år). Bortskaffelsesscenario er 90% genvinding og 10% forbrænding. Denne antagelse stammer fra en udførlig LCA dokumenteret i [IPU 00] og beror bl.a. på tal i EU-direktivforslaget omkring elektrisk og elektronisk affaldsbehandling (der kræves generelt 60%-80% genvinding, dog ikke umiddelbart for belysningsudstyr). Der betragtes dermed et ”best case” scenario. Den undersøgte Funktionelle Enhed defineres som: ”Belysning i et areal som er 3 m lang og 2,5 m bred, med 100 lux ved gulvplan i 50.000 timer (11,4 år hhv. 12 h/døgn, 365 døgn/år) i Danmark.” 5.3.2 Opgørelse af miljøbelastningMiljøbelastningen forbundet med det undersøgte produkt er vist i figur B5.10. Klik her for at se figur B5.10 Figur B5.10: Faseopdelt miljøresultat for Zenith'en” Figuren viser, at omkring 99% af miljøbelastningen stammer fra produktets brugsfase. Bidrag til effektkategorier som ”drivhuseffekt” og ”volumenaffald” etc. stammer fra strømforbruget i brugsfasen. Miljøbelastninger i forbindelse med strømforbruget er således den absolut dominerende faktor i Zenith'ens livscyklus. I forhold til denne faktor er alle andre bidrag negligeable. Et overblik over ressourceforbruget gives i figur B5.11. Klik her for at se figur B5.11 Figur B5.11: Faseopdelt ressourceprofil for Zenith'en” Ressourceprofilen viser brugsfasen og dernæst materialefasen som afgørende. Brugsfasen trækker på primære energikilder såsom råolie, naturgas og stenkul. I materialefasen ses også de vægtede ressourcer til fremstillingen af elektroniske dele. De materialer, som tydeligt fremgår er kobber, tin, guld (og til dels nikkel, zink og antimon). Forbruget af materialer modregnes til dels ved ”undgået produktion” af nye materialer når den elektroniske forkobling genvindes, dette gælder dog ikke tin. Genvindingsprocenter er estimeret af IPU, se [IPU 00]. 5.3.3 Samlet overblikPå næste side gives et samlet overblik over de data der ligger til grund for ovenstående grafer, (tabel B5.3). Tabel B5.3: MEKA-skema for et produkteksempel indenfor 3. Handels-, kontor- og servicesektoren 5.4 Udstyr til styring og regulering: eksempel fra
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Armatur | Fællesbetegnelse for alle genstande, som fastholder, tilslutter, evt. beskytter lyskilder, og som kan fordele og afskærme lyset. I daglig tale kaldet lampe. Inkluderer hele lampen
undtagen lyskilden (pæren). |
| Farvegengivelsesindeks Ra | Udtryk for en lyskildes evne til at gengive farver naturligt. Angives i en skala fra 0 - 100, hvor 100 er optimalt. |
| Farvetemperatur | Et mål for en lyskildes farve. (Normal området er fra 0-10.000 Kelvin.) Lyskilder med en høj farvetemperaturer (over 3000 K) benævnes ”kolde”, mens lavere farvetemperaturer
benævnes ”varme”. |
| Forkoblingsudstyr | Nødvendigt tilbehør til tænding og drift af udladningslamper (lyskilder, hvor gas eller metaldampe skal påvirkes af strøm for at udsende lys, f.eks. lysstofrør). Kan omfatte
drosselspoler, modstande, spændingstransformere, kondensatorer, startere m.m. Kan være elektroniske. |
| Funktionel enhed | En beskrivelse af produktets ydelse (service). Basis for sammenligninger. Den Funktionelle Enhed skal indeholde både en kvalitativ beskrivelse af ydelsen og en kvantificering. I
kvantificeringen skal varigheden af ydelsen fastlægges, herunder levetiden for produktet. |
| Genanvendelse | Samlebetegnelse for genbrug og/eller genvinding. |
| Genbrug | Materialet bruges igen som det er. |
| Genvinding | Materialet behandles (f.eks.omsmeltes) inden genanvendelse. |
| Gevindsokkel | Sokkel på lyskilde, som bevirker at lyskilden kan anvendes direkte i fatninger til glødelamper i modsætning til stiftsokkel. |
| Glødelampe | I daglig tale kaldet glødepære eller bare pære. |
| Kompakt(lysstof)rør | Sammenbøjet lysstofrør med stiftsokkel; kan have indbygget glimtænder. Kræver forkoblingsudstyr f.eks. monteret i armaturet. |
| Kompaktlysstoflampe | Se sparepære. |
| Kviksølv | Giftigt metal, hvis dampe kan udsende ultraviolet stråling ved elektrisk påvirkning. |
| Lavenergipære | Fællesbetegnelse for sparepærer, lysstofrør og kompaktlysstofrør. |
| Levetid | Det antal timer, der er gået, når 50% af lyskilderne (af samme type) er udbrændt. |
| LFA-analyse | Logical Framework Analysis. En struktureret metode til analyse, planlægning og opfølgning ved større projekter og programmer. LFA består af en række trin, som fører
projektgruppen gennem en analyse af interessenter, problemer, mål og alternative strategier frem til det endelige projektdesign. |
| Luminiscensstrålere | Lyskilder, hvor lyset fremkommer ved specielle udladningsprocesser i lyskilden. (lysstofrør, kompaktlysstofrør, sparepære og udladningslamper). |
| Lyskilder | Inkluderer alle former for lysgivere, i daglig tale kaldet pærer og lysstofrør. |
| Lysstof (lyspulver) | Fluorescerende stof, som benyttes i forskellige lyskilder til at omsætte ultraviolet stråling til synligt lys. Findes i mange varianter, hvor 3-pulver typen og 5-pulver typen især er
relevante. 3-pulver typen har et farvegengivelsesindex (Ra) på 82-85, mens 5-pulver typen har et Ra på ca. 95. |
| Lysstofrør | Rørformet lavtrykskviksølvlampe, hvor ultraviolet stråling omdannes til lys ved hjælp af et lysstof (lyspulver) på indersiden af røret. Indeholder ikke forkoblingsudstyr. Disse må
derfor være indbygget i armaturet. |
| Lysudbytte | Udtryk for forholdet mellem den lysstrøm som lyskilden udsender og den optagne effekt. Populært udtryk for virkningsgraden af lyskilden. |
| MEKA-princippet | Inddeling af kilder for miljøpåvirkninger hhv. for ressourcetræk i Materialer, Energi, Kemikalier og Andet |
| PEMWDK2000 | Målsat personækvivalent, enhed for vægtede miljøeffektpotentialer, der ved vægtningen udtrykkes i forhold til samfundets målsatte belastninger for år 2000. Optræder som
PEMW2000 eller PEMDK2000 afhængigt af, om vægtningsfaktorerne er baseret på globale(W) eller danske (DK) udledninger i år 2000. I miljøanlyseprofilerne angivet som milli
PEMWDK2000. |
| PRW90 | Personreserve, enhed for vægtede forbrug af ressourcer, der ved vægtningen udtrykkes som andele af personreserven, som den blev opgjort i 1990. Optræder som PRW90, idet
reserven er opgjort for verden (W) i 1990. I miljøanalyseprofilerne angivet som milli PRW90. |
| Sparepære | Sammenbøjet lysstofrør med gevindsokkel og med forkoblingsudstyr indbygget i soklen. Kaldes også kompaktlysstoflampe. |
| Stiftsokkel | Sokkel på lyskilde. Modsætning til gevindsokkel. Soklen har 2-4 "ben". Armatur og sokkel må nødvendigvis passe sammen. |
| Temperaturstråler | Lyskilde, der fremstiller lys ved at opvarme en glødetråd. (glødelamper og halogenglødelamper). |
| UMIP | Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter. |
Version 1.0 April 2006 • © Miljøstyrelsen.