| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt - Renere produkter og bedre affaldshåndtering inden for belysningsbranchen

Bilag A

Oversigt over produktgrupper i belysningsbranchen

1 Indledning

2 Bilagets opbygning

3 Lyskilder

• 3.1 Lyskilders kviksølvindhold
• 3.2 Glødelamper og halogenglødelamper
• 3.3 Lysstofrør, kompaktlysstofrør og -lamper
• 3.4 Udladningslamper
• 3.5 Nye typer lyskilde
  • 3.5.1 Induktionslampe
  • 3.5.2 Lysdioder
  • 3.5.3 Fiberlys (delvis et armatur)
• 3.6 Andre lyskilder

4 Armaturer

• 4.1 Boligbelysning
• 4.2 ndustri, handel og service samt det offentlige
• 4.3 Andre armaturer

5 Forkoblingsudstyr

6 Udstyr til styring og regulering

1 Indledning

Nærværende bilag indeholder en oversigt over de mest almindelige typer af belysningsprodukter, der sælges på det danske marked, fordelt på hovedgrupperne:

• lyskilder,
• armaturer,
• forkoblingsudstyr samt
• udstyr til styring og regulering.

Markedets størrelse og fordeling på de forskellige produkttyper er søgt beskrevet, med specielt fokus på den danske produktion. Desuden er beskrevet en række miljørelaterede parametre.

Oversigten er dels blevet til ud fra litteraturstudier og dels ud fra 9 interviews med nøglepersoner i belysningsbranchen. Da de foreliggende produktions-/import- og eksportstatistikker er upræcise i indrapportering og ikke – ud fra dette formål logiske i struktur – må de nedenfor angivne antal og størrelser tages med betydeligt forbehold.

Der er valgt at se bort fra elektromagnetisk udstråling og netstøj og alene fokuseret på produkterne, deres tilblivelse og formodede håndtering ved ”end of life”.

Bilaget er at betragte som et baggrundsdokument. Formålet med bilaget har først og fremmest været at skabe et overblik over de kategorier af belysningsprodukter, indenfor hvilke det kan være relevant at pege på projekter i handlingsplanen.

De væsentligste konklusioner fra bilaget er sammendraget i hovedrapportens kapitel 2. De referencerne, der er anvendt i bilaget er beskrevet i hovedrapportens kapitel 8.

2 Bilagets opbygning

Bilaget indeholder en oversigt over de mest almindelige typer af belysningsprodukter på markedet. For hvert belysningsprodukt er udarbejdet et skema, der beskriver produktet i hovedtræk, i øvrigt henvises til faglitteraturen.

Hvert skema indledes med en overordnet beskrivelse af belysningsprodukternes opbygning og anvendelse.

Materialesammensætningen for hver produktgruppe er angivet i hovedtræk. Da variationerne inden for den enkelte produktgruppe er store, har det ikke været muligt at udarbejde en udtømmende liste over alle de materialer, der kan være anvendt i produkterne. For mere detaljerede oplysninger henvises til producenterne/importørerne af belysningsprodukterne.

Levetid og vægt er væsentlige parametre for vurdering af produktets miljøpåvirkning set i et livscyklusperspektiv. Så vidt det har været muligt er disse parametre skønnet for hver enkel produktgruppe.

I skemaerne er medtaget en række væsentlig parametre til karakterisering af lyskilder, omfattende lysudbytte, farvetemperatur samt farvegengivelse. Et groft skøn over det årlige elforbrug, der hidrører fra de forskellige typer lyskilder er desuden angivet.

For hver produktkategori er det årlige forbrug af produktet i Danmark anslået, idet der er taget udgangspunkt i:

• Skønnet salg (det samlede salg i mio. kr./år i Danmark)
• Skønnet produktion (antal producerede stk./år i Danmark).

Denne opdeling er valgt ud fra en betragtning om, at den giver den enkleste adgang til det videre analysearbejde. Tallene stammer delvis fra tilgængeligt statistisk materiale fra Danmarks Statistik.

Det har ikke været muligt at finde anvendelige data for, hvor stor en del af salget, der hidrører fra importerede varer, samt hvor stor en del af produktionen, der eksporteres.

FABA (Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer) fører en salgsstatistik for medlemmer, men denne er ikke tilgængelig udenfor foreningen. På lyskilde- og elektronikfronten findes der, så vist det har kunnet spores, slet ikke nogen branchestatistik.

Håndtering og bortskaffelse af affaldet fra produkterne er beskrevet i det omfang det har været muligt at skaffe oplysninger. Der er skelnet mellem indsamlingen blandt professionelle (erhvervsvirksomheder) samt boligkunder.

Montageudstyr til belysning såsom wirer, skruer, barduner, pendelrør er kun medtaget i det omfang, hvor det indgår som en del af det solgte produkt.

3 Lyskilder

Lyskilderne opdeles i grupper efter anvendelse og produktionsteknologi:

Temperaturstrålere

• glødelamper
• halogenglødelamper
• Luminescensstrålere
• Lysstofrør, kompaktlysstofrør og sparepærer (kompaktlysstoflamper)
• Udladningslamper (kviksølv-, metalhalogen-, højtryksnatrium- og lavtryksnatriumlamper)

For hver lyskilde er i skemaerne kort beskrevet deres lystekniske egenskaber, som defineret nedenfor:

Lysudbytte: Forholdet mellem den lysstrøm, som lyskilden udsender og den optagne effekt. Populært sagt et udtryk for virkningsgraden af lyskilden.

Levetid: Den nominelle levetid for en lyskilde er det antal timer, der er gået, når 50% af lyskilderne (af samme type) er udbrændt.

Farvetemperatur: Et mål for en lyskildes farve. (Normal området er fra 0 – 10.000 K). Høje farvetemperaturer (over 3000 K) benævnes ”kolde”, mens lavere farvetemperatur benævnes ”varme”.

Farvegengivelsesindeks Ra: Farvegengivelsesindekset angiver lyskildens evne til at gengive farver korrekt. Skalaen går fra 0-100, hvor værdien 100 betyder optimal farvegengivelse i forhold til en referenceværdi.

Lyskilderne, deres virkemåde og teknik er i øvrigt udførligt beskrevet i publikationen ”Elektriske Lyskilder” [Lysteknisk 93].

I tabel A3.1 opstillet et uddrag af de væsentligste oplysninger om de forskellige lyskilder. I skema A3.1-A3.7 er vist mere detaljerede oplysninger.

Lyskilder er, som mange andre produkter, tekniske kompromiser. Glødelamper og lysstofrør giver generelt den bedste lysfarve og farvegengivelse. De anvendes derfor typisk i private hjem, på kontorarbejdspladser og andre steder, hvor der kræves god farvegengivelse. Generelt er det også de produkter, der har det højeste energiforbrug og/eller til den højeste pris (indkøb + drift).

I modsætning hertil findes en række produkter typisk udladningslamper, med en lang levetid, en ringere farvegengivelse og et tilsvarende lavt energiforbrug. Disse produkter anvendes typisk i udebelysning og industri (haller). I de senere år er det lykkes at opnå en væsentlig bedre farvegengivelse i en række nye metalhalogen- og højtryksnatriumlamper. Disse produkter er meget anvendelige specielt i butiksbelysning.

Tabel A3.1 Lyskilder

Klik her for at se Tabel A3.1

Levetiden for lyskilder varierer fra mindre end 1000 timer for glødelamper til mere end 20.000 timer for de bedste lysstofrør og udladningslamper. Der findes dog specielle produkter, som f.eks. induktionslampen, der har levetider på op til 60.000 timer samt lysdioder med levetider på op til 100.000 timer.

Næsten alle lyskilder importeres fra udlandet fra et lille antal store internationale producenter. Der findes kun én mindre producent af speciallyskilder i Danmark (ca. 1 mio. lyskilder/år). Den danske produktion omfatter en række specielle varianter af glødelamper; hvoraf kun en mindre del anvendes på det danske marked - resten anvendes til eksport.

Det totale årlige energiforbrug til belysning er i størrelsesordnen 4.500 GWh/år, se fordelingen på sektorer i hovedrapportens kapitel 3.

Knap halvdelen af energiforbruget anvendes i glødelamper og halogenglødelamper, men den øvrige del anvendes i lysstofrør, kompaktlysstofrør og –lamper (sparepærer), udladningslamper mv. Lysstofrør og udladningslamper anvendes i stor udstrækning på det professionelle marked. På boligmarkedet anvendes overvejende glødelamper og halogenglødelamper samt et stigende antal sparepærer.

Autolamper beskrives traditionelt set ikke i lyskildeoversigter p.g.a af den særlige anvendelse, selv om de forhandles/importeres primært af den etablerede belysningsbranche. De er dog medtaget i nærværende oversigt, idet salget af autolamper udgør en relativ stor andel af det totale salg af lyskilder (10-15%) og fordi udskiftningen ofte foretages på steder (autoværksteder), hvor en håndtering ved udskiftning vil kunne styres.

3.1 Lyskilders kviksølvindhold

Kviksølv i lyskilder kan udgøre et miljøproblem. Nedenfor er angivet en oversigt over de enkelte grupper af lyskilders kviksølvindhold.

I næsten hele gruppen af luminiscensstrålende lamper er det en forudsætning for at lampen lyser, at den indeholder kviksølvdampe. En lille forøgelse af kviksølvindholdet i en lyskilde giver en større forøgelse af levetiden. Sammenhængen er ikke lineær. Det er derfor ikke nødvendigvis en miljømæssig fordel med et meget lavt kviksølvindhold, hvis det sker på bekostning af levetiden, fordi den totale mængde kviksølv, der medgår til at oplyse et rum i et bestemt stykke tid, derved bliver større [dk-TEKNIK 00]. Der pågår dog et stort arbejde i branchen for at udvikle nye lyskilder uden eller med et stærkt reduceret kviksølvindhold.

For at få det Nordiske Miljømærke Svanen gælder for lysstofrør og kompaktlysstofrør, at en lyskilde, der kun kan levere lys i halv så mange timer som en anden kun må have halvt så stort et kviksølvindhold. Kravet er fastsat ud fra følgende formel:

Kviksølvindhold (målt i mg)<= Levetid (målt i timer)/2500, hvor kviksølvindholdet dog ikke må overstige 10 mg i lysstofrør og 6 mg i kompaktlysstofrør [Miljømærkning 00].

For at få det europæiske miljømærke Blomsten gælder, at pærer med en fatning (kompaktlysstofrør/sparepærer) skal have en gennemsnitlig levetid på over 10.000 timer og et gennemsnitlig kviksølvindhold på under 6 mg Hg pr. lyskilde.

For pærer med to fatninger (lysstofrør) og en levetid på 10.- 20.000 timer skal kviksølvindholdet være under 7,5 mg Hg, mens det ved en levetid større end 20.000 timer skal være på under 10 mg Hg pr. lyskilde [ EU 99].

* små wattager (<125W): 20 mg; store wattager (>125W): 30 mg

Tabel A3.2. Lyskilders kviksølvindhold

Da det kan være vanskeligt at undgå kviksølv i lyskilderne arbejdes både fra branchens siden, genvindingsindustriens og Miljøstyrelsens side på at sikre en effektiv indsamling og genvindingsordning af kviksølvholdige lyskilder.

Der blev således i år 2000 indviet et helt nyt behandlingsanlæg til genanvendelse af udtjente kviksølvholdige lige lysstofrør, der kan genvinde op til 98% af materialerne i rørene. Det er dog langt fra alle lige lysstofrør, der bliver indsamlet til genanvendelse og systemerne til indsamling og genanvendelse af de øvrige kviksølvholdige lyskilder har endnu ikke en tilstrækkelig kvalitet. Der er således mange barriere mod en effektiv indsamling.

Specielt er den eksisterende lovgivning ikke tilstrækkelig effektiv. Men med formodet vedtagelse af WEEE-direktivet [WEEE 00] i løbet af i år kan der på sigt forventes, at komme krav om at alle lyskilder indsamles med henblik på genanvendelse.

3.2 Glødelamper og halogenglødelamper

Temperaturstrålerne opdeles i:

• Glødelamper
• Halogenglødelamper

Under gruppen halogenglødelamper er medtaget undergruppen dværglamper, der typisk anvendes i f.eks. ”gammeldags lommelygter.

Autolamper er typisk glødelamper eller halogenglødelamper, men der kan også være tale om andre lyskildeformer.

Produkterne er mere detaljeret beskrevet i skema A3.1 – A3.3.

A3.1. Glødelamper

A3.2. Halogenglødelamper og dværglamper

Skema A3.3. Autolamper

3.3 Lysstofrør, kompaktlysstofrør og -lamper

Der skelnes mellem følgende typer lysstofrør:

• Almindelige lysstofrør
• Kompaktlysstofrør
• Sparepærer (kompaktlysstoflamper)

Desuden findes et antal forskellige specialprodukter, disse er medtaget i opgørelsen under almindelige lysstofrør.

Produkterne er mere detaljeret beskrevet i skema A3.4 – A3.6.

Skema A3.4. Alm. lysstofrør

Skema 3.5 Kompaktlysstofrør med stiftsokkel

Skema A3.6. Sparepærer - kompaktlysstoflampe med gevindsokkel

3.4 Udladningslamper

Inden for udladningslamper er der meget stort variation i de tekniske egenskaber. Variationerne er så store, at det er vanskeligt at lave en fornuftig opdeling af udladningslamperne med hensyn til lysfarve/pris/energiforbrug eller lignende. Alle oplysningerne er derfor samlet i ét skema. Traditionelt skelnes der dog mellem:

• Almindelig kviksølvlamper
• Højtryksnatriumlamper
• Lavtryksnatriumlamper
• Metalhalogenlamper

Der er en tendens til at de forskellige lampetyper i højere grad kan gå ind og substituere hinanden.

Lavtryksnatriumlamper anvendes i Danmark kun i meget begrænset omfang og næsten udelukkende til sikkerhedsbelysning. Produktet er derfor ikke nærmere beskrevet her.

Udladningslamperne er mere detaljeret beskrevet i skema 3.7.

Skema A3.7. Kviksølv-, højtryksnatrium- og metalhalogenlamper

3.5 Nye typer lyskilde

Ikke mindst grundet dyre udskiftningsomkostninger og høje energipriser/miljøafgifter er der, de seneste år, kommet en række nye lyskilder på markedet. Tre nye typer skal her nævnes, fordi de forventes at få en betydelig udbredelse eller indebærer betydelige teknologispring:

• Induktionslampe,
• lysdioder og
• fiberlys.

Miljømæssigt er disse produkter næppe særligt belastende bl.a. på grund af meget lange levetider, men området foreslås undersøgt nærmere. Som regel er de nye lyskilder bundet til avanceret elektronisk styring. Problemstillingerne omkring håndtering af disse lyskilder i forbindelse med bortskaffelse er p.t. ikke klarlagt.

3.5.1 Induktionslampe

Induktionslampen blev introduceret af Philips for ca. 5 år siden. G.E. Lighting og Osram A/S har senere fulgt initiativet op. Induktionslampen bygger på princippet med det elektrodeløse lysstofrør og har i princippet de samme farveegenskaber. Den elektromagnetiske energi overføres til den lysende del af lampen via et elektromagnetisk højfrekvensfelt (1- 5 MHz).

Fordelen er, at lyskilden er elektrodeløs og dermed kan sikre en meget lang levetid. (>50.000 timer). Ulempen er en forholdsvis kompliceret styring og en tilsvarende høj pris. Anvendelsen er i dag i professionelle inde og udearmaturer, specielt på vanskeligt tilgængelige steder som f.eks. i høje haller og lufthavne.

3.5.2 Lysdioder

Lysdioder (LED) var oprindeligt ikke noget egentlig lysprodukt og blev indtil for ca. 6 år siden stort set kun brugt som indikatorlamper. Betydelig forskning har imidlertid ført til forbedring af lysdioders effektivitet og der er kommet flere lysfarver incl. næsten helt hvide typer. De hvide lysdioders lysudbytte er dog endnu for lavt til, at de er rentable at anvende til almene belysningsformål.

Lysdioder er meget små – mindre end en fingernegl. De er opbygget af bl.a. en chip, der genererer lys og en reflektor som sikrer, at lyset sendes ud af dioden. Lysdioden kræver en elektronisk styring.

Fordelene ved lysdioderne er farvemulighederne, det forholdsvis høje lysudbytte, den lille størrelse og ikke mindst en lang levetid (> 40.000 timer). Ulemperne er kravet om elektronisk styring, den punktformige lysudsendelse og en relativt høj pris.

Lysdioder anvendes i dag primært i lysskilte, nedgravningsarmaturer til veje, cykellygter og i specialbelysning. I takt med at lysdioder bliver mere effektive, forventes de at få en meget betydelig udbredelse i de kommende år, også i mere almindelige belysningssystemer [Lysteknisk 99].

3.5.3 Fiberlys (delvis et armatur)

Fiberlys er egentlig ikke en ny lyskilde, men snarere en ny måde at transportere lys på. Fiberlys bygger på princippet om, at lys udsendt fra en reflektorlampe sendes gennem en glas- eller plastleder (fiber) med en helt speciel opbygning, hen til det sted, hvor lyset skal bruges.

Fordelen er at lyset herved f.eks. kan anvendes i springvand, butikker samt i områder med eksplosionsfarlige materialer eller dampe. Den typiske transportlængde er 5 – 15 m. Ulempen er en høj pris og en lav virkningsgrad (10 - 90 % af den anvendte lyskildes).

3.6 Andre lyskilder

Der findes desuden en hel række specielle lyskilder. Som eksempler kan nævnes:

• Solarielamper
• Varmelamper
• UV lamper
• Fotolamper / diskolamper mv.

Fælles for disse lamper er (med undtagelse af solarielamperne), at de generelt anvendes i begrænset omfang og på meget spredte lokationer. Totalt set omfatter alle disse lamper et salg i Danmark anslået til 100 - 250 mio. kr./år fordelt på mindst 2000 typer. Der er ingen dansk produktion. Der ses derfor ikke nærmere på disse typer af lyskilder.

4 Armaturer

Generelt skelnes der mellem to hovedtyper af armaturer:

• Armaturer til boligbelysning
• Armaturer til industri, handel og kontor mv.
  • Indendørsarmaturer
  • Udendørsarmaturer

Armaturernes opgave er at fastholde og beskytte lyskilden samt at fordele lyset i rummet uden at der opstår generende blænding.

I tabel A4.1 er sammenstillet nogle af de væsentlige oplysninger om armaturerne og deres anvendelse. Produkterne er mere detaljeret beskrevet i skema A4.1 – A4.3.

Armaturerne har generelt en lang levetid, idet de ikke bliver slidt på samme måde som lyskilder. Der findes således mange armaturer der er mere end 30 år gamle, men der er en tendens til, at armaturer skiftes oftere som følge af mode specielt i boligsektoren.

Selv om armaturer har en lang levetid er materialeforbruget til armaturer generelt større end materialeforbruget til de lyskilder, der anvendes i armaturets levetid.

Danmark har tradition for at producere belysningsarmaturer og har en stor eksport til udlandet. Der findes en lille gruppe store producenter samt et antal mindre fabrikanter.

Miljøproblemerne i forbindelse med armaturer ligger ikke så meget i anvendelse af farlige kemiske stoffer, men mere i, at der produceres utrolig mange forskellige typer produkter (alene produceres 25.000 forskellige typer boligarmaturer). Desuden findes et stort antal ældre belysningsprodukter med meget forskelligartet materialesammensætning. Dette vanskeliggør sortering af produkterne i forbindelse med affaldshåndteringen og adskillelsen i forskellige materialetyper. Desuden er en del af plastmaterialerne, med dagens teknologi, vanskelige at genanvende.

Spildprodukter fra produktionen af armaturer er stort set de samme som nævnt nedenfor under materialeindhold. Sammenlignet med lyskilder anvendes der kun få hjælpestoffer til produktionen af armaturer. De væsentligste hjælpestoffer er el, vand, varme samt lak (primært pulverlakering).

Tabel A4.1 Armaturer

Klik her for at se tabel A4.1 Armaturer

4.1 Boligbelysning

Skema A4.1. Armaturer til boligbelysning

4.2 Industri, handel og service samt det offentlige.

Det årlige salg af lysarmaturer til brug i industri, handel og service samt i det offentlige er på ca. 1,7 mio. stk. svarende til ca. 500 - 600 mio. kr.

Teknisk set skelnes mellem følgende kategorier af armaturer:

Indendørsarmaturer

• i primært stål eller aluminium
• i primært plast og stål

Udendørsarmaturer normalt i plast/stål/aluminium/glas/støbejern.

De nævnte indendørsarmaturer dækker alle andre indendørsområder end private hjem, mens udendørsarmaturer tilsvarende dækker de udendørs anvendelser incl. belysning på pladser og veje med der tilhørende master. Det eneste formål med masterne er ofte at bære armaturet.

Denne tekniske opdeling er ikke alene naturlig i relation til materialeforbrug, men også i relation til produktionen, da danske fabrikanter i stort omfang har specialiseret sig i indendørs eller udendørsarmaturer.

Produkterne er mere detaljeret beskrevet i skema A4.2 – A4.3.

Skema A4.2. Indendørsarmaturer til brug i industri, handel og service samt det offentlige.

Skema A4.3. Udendørsarmaturer til brug i industri, handel og service samt det offentlige.

4.3 Andre armaturer

Der findes i øvrigt en række specialarmaturer til forskellige formål, herunder skal nævnes:

• Solarier
• Lysskilte
• Sikkerhedsbelysning

Solarierne udgør næppe nogen umiddelbar fare med hensyn til farlige kemiske stoffer. De indeholder (og forbruger) dog et stort antal lysstofrør, der har et højt kviksølvindhold, og ganske store mængder af plast og metal.

Sikkerhedsbelysningen er drevet af indbygget konverter samt akkumulator. Indtil for kort tid siden var hovedtypen NiCd, altså et miljømæssigt meget problematisk produkt. Et forsigtigt skøn over installerede akkumulatorer viser mindst 350.000 stk., der på et tidspunkt skal udskiftes. En NiCd akkumulators levetid er 3 - 7 år, hvor armaturets et 10 - 15 år eller mere.

De tre produkter er mere detaljeret beskrevet i skema A4.4 - A4.6.

Skema A4.4. Solarier

Skema A4.5. Lysskilte

Skema A4.6. Sikkerhedsbelysning (-armaturer)

5 Forkoblingsudstyr

Forkoblingsudstyr opdeles traditionelt således:

• Konventionelle forkoblinger
• Elektroniske forkoblinger
• Glimtændere
• Startere til udladningslamper
• Fasekondensatorer
• Transformere til halogenlamper

Der er næsten ingen lighedspunkter i de 6 produkters funktioner. For at skabe et overblik er de nedenfor derfor kort beskrevet hver for sig.

En gasudladning som findes i f.eks. et lysstofrør eller en udladningslampe har en såkaldt negativ strøm spændingskarakteristik. Dette betyder i praksis, at strømmen stiger voldsomt uden en strømbegrænsning. Denne begrænsning udgøres af den konventionelle eller den elektroniske forkobling.

Den konventionelle forkobling er opbygget af en isoleret kobbertråd viklet op omkring en jernkerne fremstillet i lamineret siliciumjern. Denne konstruktion sikrer dels en strømbegrænsning dels muligheden for at skabe en tilstrækkelig spænding over lyskilden til at den sammen med en glimtænder eller en starter kan starte lyskilden. Forkoblingens elektriske virkemåde nødvendiggør, at der som regel må indsættes en kondensator til at "dreje vekselstrømmen på plads" i elnettet.

Den elektroniske forkobling er en kompleks enhed, som kort fortalt omsætter elnettets 50 Hz til f.eks. 80.000 Hz. Ved denne spænding er f.eks. lysstofrøret mere effektivt, hvorfor der kan opnås en betydelig energibesparelse. Alle nødvendige komponenter til drift af lyskilden er normalt indbygget i den elektroniske forkobling. Der kræves altså ingen særskilt kondensator eller starter.

Glimtænderen består som regel af en bimetalenhed i et lille glasrør, der - når lyset skal tændes i fx lysstofrøret - efter nogle sekunder kortslutter forkoblingen. Efter yderligere en kort periode afbrydes denne kortslutning og der skabes en tilstrækkelig stor spænding over lysstofrøret til at det starter. Efter starten er glimtænderen inaktiv.

Startere til udladningslamper er en separat komponent, der enten via drosselspolen eller selvstændigt (afhængigt af fabrikat) genererer en tilstrækkelig spænding til at en udladningslampe kan starte. Efter start går starteren i en stand by tilstand, hvor den – med et lille strømforbrug – holder øje med lyskilden. Startere for udladningslamper bliver i stigende omfang overflødige i takt med fremkomsten af elektroniske forkoblinger.

Fasekondensatoren er opbygget af to meget tynde elektrisk ledende lag af f.eks. alufolie, der er viklet op med et elektrisk isolerende lag af papir eller plastfolie. Viklingen er lagt i et beskyttende hylster af aluminium eller plast. Fasekondensatoren har til opgave at "dreje vekselstrømmen på plads" i koblinger med konventionelle forkoblinger.

Indtil ca. 1982 blev der solgt en lang række armaturer med PCB-fyldte kondensatorer. PCB er siden konstateret som værende en betydelig miljøgift. Der er siden fra offentlig side gjort en betydelig indsats for at indsamle disse kondensatorer. Et faktum er det dog, at der er smidt et betydeligt antal kondensatorer ud sammen med almindeligt affald. Der er i dag et ukendt antal kondensatorer fra før ca. 1980 i drift. Det må imidlertid konstateres, at de sidder meget spredt og antallet er begrænset.

Transformere til halogenlamper er enten opbygget efter det "traditionelle princip" (kobber/jerntransformer) eller som elektronisk transformer. Den traditionelle kobber/jerntransformer har to isolerede kobberviklinger på en kerne opbygget på lamineret siliciumjern. Forholdet mellem viklingsantallet på de to viklinger giver forholdet mellem spændingen ud (oftest 12V) og spændingen på indgangen (230V).

Den elektroniske transformer skal som den traditionelle transformer omsætte spændingen fra 230 V til f.eks. 12V. I den elektroniske transformer sker det udelukkende af elektronisk vej og uden de tunge og pladskrævende jernkerner og kobberviklinger.

I tabel A5.1 er sammenstillet de væsentligste oplysninger om de forskellige typer forkoblingsudstyr, mens de enkelte produkter er beskrevet mere detaljeret i skema A5.1-A5.6.

Den danske produktion af forkoblingsudstyr er generel lille sammenholdt med markedets samlede størrelse.

Specielt elektroniske forkoblinger og transformere har et højt indhold af elektronik. Produktionen af printplader og øvrige elektronikkomponenter foregår i praksis som ved anden print og elektronikproduktion. Der vil derfor ikke blive set nærmere på dette område i denne rapport.

Bortskaffelsen af forkoblingsudstyret sker typisk i forbindelse med bortskaffelse af armaturerne.

Tabel A5.1 Forkoblingsudstyr

Klik her for at se tabel A5.1

Skema A5.1. Konventionelle forkoblinger

Skema A5.2. Elektroniske forkoblinger

Skema A5.3. Glimtændere

Skema A5.4. Startere til udladningslamper

Skema A5.5. Fasekondensatorer

Skema A5.6. Transformere til halogenglødelamper

6 Udstyr til styring og regulering

Området omfatter produkter, strækkende sig fra det enkle kontaktur og bevægelsesmelderen, dagslysafhængig on/off styring over håndbetjente lysdæmpere til lysstofrør. Dertil kommer komplekse styringer af lys varme og ventilation, der er integreret i installationen, og som det nyeste kan overvåge lyskildernes tilstand, deres styring og programmering foregår via radiosignal.

Stikkontakture anvendes til at tænde og slukke for mange typer apparater, men en stor del anvendes dog til belysning.

Området, der er vokset op inden for branchen gennem de sidste 10 - 15 år, er i meget hastig vækst. Der ses vækstrater på 40 - 50 % i Sverige, og tilsvarende stigninger forventes her. Generelt giver systemerne en god komfort (forbedring) og er med til at sikre lys på det tidspunkt, hvor brugeren har brug for det.

Miljømæssigt giver styrings- og reguleringsenhederne nok en vis energibesparelse i forhold til stedse brændende lys. Det skal dog bemærkes, at disse systemer ”er kommet ind i belysningen” ofte uden at bidrage til den egentlige belysning. Det kan derfor være relevant at se nærmere på dette område.

Skema A6.1 viser produkterne lidt nærmere.

Skema A6.1. Styring og regulering

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2006, © Miljøstyrelsen.