Måling af tungmetaller i dansk dagrenovation og småt brændbart

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund og formål

Igennem de sidste 30 år har der været fokus på minimeringen af udledningerne fra de danske forbrændingsanlæg og lossepladser, og ny teknologi er udviklet og taget i brug. Udledningerne har derfor nået et niveau i dag hvor yderligere minimering er meget vanskelig og dyr. Det er derfor blevet relevant at finde andre måder at mindske miljøbelastningen fra affaldshåndteringen. En af måderne hvormed miljøbelastningen kan mindskes er ved at vælge den rette behandlingsmetode til hver enkelt type affald, eller del af affaldet. For at dette kan lade sig gøre skal man have præcis viden om de enkelte affaldstypers indhold af farlige stoffer og hvilke dele af affaldet der bidrager med disse farlige stoffer. Med denne viden kan man finde den mest optimale behandling af affaldstypen og eventuelt sortere de belastede dele fra. Dette projekt har haft til formål at skaffe de nødvendige informationer om indholdet af farlige stoffer i dagrenovation og småt brændbart. Herudover har projektet haft til formål at finde ud af hvilke konsekvens indholdet havde på slaggerne fra forbrændingsanlæggene.

Undersøgelsen

Affaldet er undersøgt på to måder; dels ved at forbrænde dagrenovation og småt brændbart på et forbrændingsanlæg (indirekte analyse) og dels ved at måle direkte på 45 fraktioner sorteret ud af dagrenovation (direkte analyse). Undersøgelserne er udført af Ph.D. Studerende Christian Riber i samarbejde med Professor Thomas H. Christensen begge fra Institut for Miljø og Ressourcer ved Danmarks Tekniske Universitet. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen og I/S Amagerforbrænding, I/S Vestforbrænding, Århus Kommunale Værker, ELSAM Affald & Energi A/S (tilsammen affald danmark), Herning Kommune samt Institut for Miljø & Ressourcer.

Hovedkonklusioner

Projektets resultater tyder på, at kommuner med en aktiv indsats for indsamling af farligt affald og andet problematisk affald sender mindre tungmetaller til forbrænding og dermed via slaggen ud under de danske veje. Samtidig kan det konkluderes at indsamlingssystemet i form af beholderstørrelse og ejerforhold ikke påvirker affaldets indhold af tungmetaller.

Ud fra projektets resultater kan erhvervsaffaldets bidrag af tungmetaller til det blandede forbrændte affald beregnes. Disse beregninger tyder på at erhvervsaffaldet bidrager med den største del af cadmium, kobber, bly, zink, klorid og mangan i det blandede affald, der forbrændes i Danmark.

Ved den direkte måling af de 45 udsorterede fraktioner af den danske dagrenovation kan det konkluderes at:

  • Cadmium, mangan, nikkel, zink og kviksølv stammer hovedsageligt fra batterier og farligt affald
  • Arsen, kobber og bly stammer hovedsageligt fra metal som ikke er dåser eller folie
  • Kromindholdet stammer hovedsageligt fra sko, læder og tekstil.

Størstedelen af de fleste af tungmetallerne i dagrenovationen kan dermed fjernes hvis de ikke brændbare dele af affaldet samt læder og tekstil sorteres ud, og derfor ikke sendes til forbrænding.

Projektresultater

Ved forbrænding af affald på et forbrændingsanlæg kan affaldets indhold af et stof måles ved at måle på produkterne af forbrændingen og summere resultaterne. Dette kaldes indirekte analyse fordi man ikke måler direkte på affaldet. Sådanne målinger er udført på tre danske forbrændingsanlæg i Århus, Taastrup og Herning. Der er målt dels på det blandede affald der forbrændes og dels på affaldet fra husholdningerne i form af dagrenovation og småt brændbart fra genbrugsstationer. Med målingerne fra den indirekte analyse kan indholdet i erhvervsaffaldet beregnes og resultaterne kan ses i tabel A.

Tabel A Indhold af udvalgte tungmetaller i dansk dagrenovation, småt brændbart og erhvervsaffald

  Småt brændbart Dagrenovation Erhvervsaffald
Arsen 17,9 7,44 21
Cadmium 13,8 5,67 13
Krom 275 109 77
Kobber 2640 698 700
Kviksølv 3,02 2,56 -
Bly 879 299 580
Zink 2860 1290 1700

Enhed: mg/kg tørt affald.

Et tidligere miljøprojekt (868 fra 2003) sorterede dansk dagrenovation i 45 fraktioner og målte fraktionernes indbyrdes fordeling, disse fraktioner er yderligere analyseret i dette projekt. For at kunne måle direkte på de 45 vidt forskellige fraktioner af dagrenovationen, skulle nye metoder til håndtering og analyse anvendes.

Figur A Fordeling af kobber i 45 fraktioner af dagrenovation. Fraktioner der bidrager med mindre end 2 % er summeret

Figur A Fordeling af kobber i 45 fraktioner af dagrenovation. Fraktioner der bidrager med mindre end 2 % er summeret.

Metoderne til analyse af affald ved opdeling i fraktioner (direkte analyse) blev udviklet og testet. Følgende er målt i alle 45 fraktioner af dansk dagrenovation:

  • 24 grundstoffer
  • phthalater (plastblødgørere)
  • brændværdi
  • vandindhold og askeindhold

Figur A viser som eksempel fordelingen af kobber mellem fraktionerne og det fremgår hvilke fraktioner der bidrager mest (fraktioner der bidrager mindre end 2 % er summeret).

Der er visse uoverensstemmelser mellem den direkte og den indirekte analyses kemiske sammensætning i dagrenovation, specielt for stoffer der er målt i meget små koncentrationer. Dette vurderes, at være resultatet af, at den direkte analyse ikke dækker en stor nok mængde affald, til at kunne beskrive disse stoffer.

 



Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.