| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Befolkningens viden, holdninger og adfærd i relation til klimaspørgsmålet

1 Om denne undersøgelse

Regeringen er gennem FN's Klimakonvention og Kyoto-protokollen forpligtet til at sikre offentligheden adgang til information og til at fremme undervisning, uddannelse og folkeoplysning om klimaændringerne. Som grundlag for dette arbejde har Miljøstyrelsen ønsket en kortlægning af, hvad den danske befolkning i dag ved, mener og gør i relation til klimaspørgsmålet. Samtidig har man ønsket af følge op på en mindre måling fra 2003 [2] af befolkningens viden om og holdning til klimaspørgsmålet. Det er baggrunden for, at denne undersøgelse er blevet gennemført.

Undersøgelsen kortlægger således, hvad befolkningen ved og ikke ved om klimaproblemet, hvilke holdninger befolkningen har til emnet, og hvorvidt befolkningen tilpasser sine daglige handlinger for at nedbringe sit bidrag til klimaændringerne.

Endvidere afdækker rapporten de faktorer, der vil være mest perspektiv i, at påvirke gennem information med henblik på at øge befolkningens engagement i at reducere Danmarks bidrag til CO2-udslippet.

1.1 Vidensanalyse

Befolkningen spørges fra tid til anden, hvor godt man føler sig orienteret og hvor meget man mener at vide om forskellige miljøspørgsmål; se fx Europakommissionens Eurobarometer 217, 2004-2005. På den måde får man et indblik i befolkningens oplevelse af egen viden, men ikke et håndfast billede af, hvor meget befolkningen egentlig ved.

Derfor har vi i denne sammenhæng gennemført en slags eksamination af respondenterne ved at stille dem en række multiple choice-spørgsmål, hvor der skal træffes valg mellem forkerte og rigtige på forhånd formulerede svarmuligheder, som relaterer sig til klimaproblemet.

Fordelen ved denne spørgemetode er, at vi – ud over at få indsigt i, hvilke emner befolkningen konkret ved og ikke ved noget om - får svar som kan omdannes til en vidensscore, altså et enkelt, kvantitativt udtryk for befolkningens viden. Dette gør det let at sammenligne forskellige deludsnit af befolkningen og at gennemføre analyse af, hvilken betydning viden har i forhold til handling.

1.2 Holdningsanalyse

Lidt i samme ånd har vi forsøgt at komme tæt på befolkningens holdninger til klimaproblemet ved at sætte fokus på hele spektret fra, hvad der bør gøres internationalt, over hvad der bør gøres af de danske myndigheder, til hvad den enkelte selv bør gøre. Der er nemlig undersøgelser nok, der viser, at befolkninger prioriterer miljøet ligeså højt som andre politikområder, fx økonomisk og social politik (Europakommissionens Eurobarometer 217, 2004-2005). Men der er ikke så mange, der sammenholder sådanne generelle holdninger med de holdninger, man har til miljøhensyn, når det har konsekvenser i ens eget hverdagsliv.

Vi stillede således en række skalaspørgsmål til respondenterne om deres generelle holdning til forebyggelse af klimaændringer, deres holdning til forskellige forebyggende myndighedstiltag og deres holdning til i handling selv at forebygge udslip af drivhusgasser. På baggrund af respondenternes skalasvar kan vi omsætte deres holdning til et enkelt kvantitativt udtryk. Det gør det let at sammenligne forskellige deludsnit af befolkningen og gør det muligt at gennemføre analyser af, hvad holdning betyder for handling.

1.3 Adfærdsanalyse

Befolkningens adfærd undersøges i to trin. For det første spørges til, hvilke handlinger de helt konkret har foretaget. Her kan svares ja eller nej. Spørgsmålene er med andre ord formuleret sådan, at det i nogen grad har karakter af usandhed, hvis man pynter på fakta. For det andet spørges til, om motiverne til de samme handlinger omfattede ønsket om at forebygge klimaændringer, eller om det alene skyldes andre hensyn. Herved kan vi se, i hvor høj grad bevidsthed om klimaændringerne er et aktiv i befolkningens bevæggrunde med hensyn til at træffe miljørigtige valg i hverdagens handlinger.

Miljørigtigheden og klimahensynet kan på denne baggrund omsættes til et enkelt kvantitativt udtryk, hvormed vi kan sammenligne forskellige deludsnit af befolkningen og relatere adfærd og adfærdsmotiver til viden og holdning.

1.4 Dataindsamling

Efter de ovenstående principper udarbejdedes et elektronisk spørgeskema på et halvt hundrede spørgsmål, som blev sendt til 4.000 medlemmer af Zaperas netpanel, der er valideret gennem sammenlignende undersøgelser. Undersøgelsen blev lukket, da 1.707 personer havde svaret. Det er en relativt stor stikprøve, der på totalniveau giver en meget lille statistisk usikkerhed, og som også tillader at sætte fokus på nogle forskellige deludsnit udfra baggrundsvariable som alder, uddannelse mv. samt viden, holdning mv. Svarmulighederne viste sig for respondenterne i randomiseret rækkefølge, således at rækkefølge ikke påvirker undersøgelsens resultat. Spørgeskemaet er desuden programmeret, så respondenterne styres ret håndfast gennem skemaet, hvorved fejludfyldninger reduceres til et minimum. En printversion af spørgeskemaet er vedlagt som bilag 1.

1.5 Stikprøven

De 1.707 respondenter ligner langt hen ad vejen den danske befolkning. Der er kun ubetydelige afvigelser med hensyn til fordelingen af køn, aldersgrupper og geografi, og der er foretaget en vejning på disse punkter, så resultaterne er valide. Med hensyn til uddannelse har stikprøven en overrepræsentation af højtuddannede. Der er derfor foretaget en vejning også på dette punkt, for at få stikprøven til også uddannelsesmæssigt at ligne befolkningen. Se evt. bilag 3.

1.6 Analyse

Besvarelserne fra de 1.707 respondenter er blevet analyseret med henblik på, hvordan befolkningen som helhed har besvaret spørgsmålene, og hvordan besvarelser fra deludsnit adskiller sig fra hele befolkningen. En samlet oversigt over hele stikprøvens besvarelser ses i form af grafer og enkle tabeller i bilag 2 og i form af krydstabeller i bilag 3.

Endvidere har vi gennemført en effektanalyse, som viser sammenhænge mellem viden og holdning på den ene side og handling på den anden. Til dette formål anvendes de enkle kvantitative udtryk for viden, holdning og handling, som er omtalt ovenfor, i en multipel regressionsanalyse. Outputtet heraf bliver en rangordning af faktorer, som fremmer eller hæmmer en adfærd, som er med til at reducere udslippet af drivhusgasser.

Fodnoter

[2] Befolkningens viden om og holdning til klimaspørgsmål, Advice Analyse og Strategi (Explora) 2003.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.