Miljøprojekt, 1090 – Markedet for miljøeffektiv teknologi

Som en del af regeringens forberedelse af en dansk handlingsplan for miljøeffektiv teknologi, gennemførte Cowi i slutningen af 2005 en analyse af det globale marked for teknologi til løsning af væsentlige miljøudfordringer. Analysen blev udarbejdet for Miljøstyrelsen.

Analysen havde fokus på teknologi til at løse miljøudfordringer knyttet til klimaændringer, overudnyttelse af vandressourcerne samt forurening der udgør en sundhedstrussel inkl. luftforurening og kemikalier. Analysen blev gennemført på baggrund af eksisterende rapporter udarbejdet i Danmark, i væsentlige eksportlande, i EU samt i forskellige internationale organisationer som OECD og Det Internationale Energiagentur.

Resultatet af analysen fremgår af nærværende rapport. Da analysen blev gennemført i slutningen af 2005 er den udelukkende baseret på data og rapporter som var kendt på dette tidspunkt.

2 Indledning

EU-Kommissionen skønner det globale marked for miljøeffektiv teknologi til at udgøre omkring 4.100 mia. kr. (i 2002) - og anser markedet for at være præget af overgennemsnitlig vækst.
EU udgør ca. 1/3 af dette verdensmarked, USA lidt mere, og Japan ca. halvdelen - men hastig vækst i lande som Kina, Indien er ved at ændre det billede, både når det gælder energi, vand, og transport.
Markedet for miljøeffektiv teknologi er på klimaområdet drevet af en forventning til en fortsat stigning i energiforbruget på omkring 1,7% pr. år - hvis der ikke gribes yderligere ind. De seneste Kyoto-protokol-målsætnin-ger peger på et stort globalt investeringsbehov i ny teknologi på 3.679 mia. kr. pr. år i 2001-2010, voksende til 4.535 mia. kr. i 2010-2020 (i 2000 priser), og 5.108 mia. kr. i 2021-2030.
Dansk eksport til dette voksende verdensmarked anslås på nuværende tidspunkt til at ligge omkring 35-40 mia. kr. (2004). Vindmøller - hvor Danmark har en markedsandel på mere end 40% - har et stort vækstpotentiale. El produceret via vindkraft forventes at 17-doble mellem 2002 og 2030. Også biobrændsel er marked i vækst, mens deponering af CO₂ endnu er på forsøgsstadiet. Endelig må man ikke glemme, at energieffektiviseringsteknologier forventes at bidrage væsentligt til opfyldelsen af målsætningerne.
Markedet for miljøeffektiv teknologi på vandmiljøområdet vokser både som følge af et øget pres på vandressourcen - især i Asien, og som følge af skrappere miljøregler. De årlige globale investeringer i vandsektoren forventes at vokse fra 470 mia. kr. i 1995 til 1.140 mia. kr. (1995-priser) i 2025. I EU er det især de 10 nye lande, der skal investere for at kunne gennemføre EU's miljøregler.
Dansk vandsektoreksport beløb sig i 2002 til knap 5 mia. kr - en fordobling fra 1998. Omkring 600 mill. kr. af eksporten går til central- og østeuropæiske lande.
Der forventes en årlig vækst i husdyrproduktionen frem til 2020 på omkring 0,5% i I-lande og 2,6% i U-lande. Danmark er velpositioneret mht. en fremtidig efterspørgsel efter teknologier til at reducere landbrugets tab af næringsstoffer - fx. ved at være markedsledende for enzymer (fytase) til dyrefoder. Danmarks andel af EU's samhandel med enzymer har det seneste års tid udgjort ca. 30% - svarende til en eksport på godt 2 mia. kr.
Markedet for miljøeffektiv teknologi inden for miljø og sundhed tager udgangspunkt i at omkring 2-5% af sygdomsomkostningerne i OECD-lande, og 8-12% i ikke-OECD-lande skyldes miljøfaktorer.
Dansk eksport til dette marked skønnes at ligge op 2-3 mia. kr. om året. Danmark har fx godt fat i det voksende marked for partikelfiltre, der drives af globalt stigende bilejerskab og et transportomfang, der i EU forventes at vokse med 31% for persontransport og med 75% for godstransport mellem 2000 og 2020. Denne vækst øger også de danske chancer for yderligere deltagelse på biodieselmarkedet og på markedet for støjreducerende foranstaltninger.

Udgangspunktet for denne beskrivelse af markedet for miljøeffektiv teknologi er, at vi i dag står over for en række globale, regionale og lokale miljøudfordringer, som kræver en væsentlig indsats. Miljøeffektive teknologier kan bidrage til løsning af miljøproblemer relateret til klimaændringer, vand, samt miljø og sundhed - og i denne forbindelse arbejder Miljøstyrelsen via en tværministeriel embedsmandsgruppe med at få lavet en dansk handlingsplan på området.

Fokus i denne beskrivelse er lagt på en opgørelse af, hvor markederne er for de forskellige miljøeffektive teknologier - og hvor store disse markeder er her og nu, samt hvor de bevæger sig hen. Altså, formålet er at give et bud på hvilke teknologier, der vil være førende i at løse miljøproblemerne, og hvor der geografisk vil blive foretaget sådanne miljøinvesteringer.

Et næste spørgsmål er så, om danske virksomheder kan leve godt af disse markeder - danske såvel som udenlandske - der forventes at blive større og større. Der gås ikke i detaljer omkring de danske styrkepositioner - da dette gøres i en parallel FORA-undersøgelse /32/. Der gives dog hvor muligt et indblik i om Danmark allerede har en førerposition, der kan udnyttes på de voksende hjemme- og eksportmarkeder, om der findes teknologisk viden til brug på et nyt marked, eller om der er et behov for en ændret målretning af den danske for forskningsindsats.

Opgørelsen af markederne - især de fremtidige markeder - er forbundet med en vis usikkerhed. Rationalerne for skønnene, altså hvad der forventes at drive markederne, beskrives derfor kort. Dette kan være direktiver, reguleringer, opfindelser eller lignende, som åbner op for nye markedsmuligheder.

De ovenfor stillede spørgsmål søges besvaret via et studie af allerede eksisterende materiale. Der lægges derfor stor vægt på en redegørelse for, hvor svarende er fundet, dvs. præcise kildeangivelser, så læseren selv kan gå dybere ned i de forskellige svar. Svarene er som sagt forbundet med en vis usikkerhed, som til dels skyldes den måde statistikken opgøres på. For det første påvirker al teknologi miljøet på en eller anden måde, men statistikken medtager normalt kun det udgifter, der tydeligt er begrundet i miljøbeskyttelseshensyn. For det andet undervurderer statistikkerne sandsynligvis udgifterne til renere produkter og renere teknologier på grund af målevanskeligheder.

3 Klimaændringer

Det globale energiforbrug er 10,3 mia. toe (tons olieækvivalenter) i 2002 og forventes at vokse med 1,7% årligt frem til 2030, hvis udviklingen fortsætter som i dag.
I IEA's business-as-usual scenarium vil fossile brændstoffer, som kul, olie og gas stadig udgøre hovedparten - og en stigende andel af brændselsforsyningen, svarende til en samlet andel på ca. 80% i 2002 og 82% i 2030.
Investeringerne i primærenergisektoren androg 2.600 mia. kr. i 2000 og forventes at andrage 4.000 mia. kr. om året i 2030 i business-as-usual scenariet. Skal reduktionsmålene for CO₂ indfris peger det på, at investeringerne skal være endnu større, samt at de vil blive drejet i retning af øget vedvarende energi og andre investeringer i energisektoren, der reducerer udledningen af CO₂.
Massive investeringer i primært elproduktionsanlæg skal til for at kunne følge med energiefterspørgslen. IEA skønner at det årlige samlede investeringsbehov andrager 3.600 mia. kr. om året frem til 2030. Over halvdelen af dette beløb skal anvendes i udviklingslandene.
IEAs alternative scenarium er mere miljøvenlig med flere miljøeffektive foranstaltninger, der vil medføre en CO₂-emission, der er 16% under business-as-usual scenariet i 2030. Dette forudsætter endnu flere investeringer i miljøteknologi.
IEA forventer, at markedet for energieffektivisering vil være endnu større end markedet for energiproduktion. Det skønnes at bolig- og servicesektorens energibehov kan reduceres med 41% ved hjælp af energispareteknikker og at drivhusgas emissioner fra bygninger kan mindskes med 20-25% i løbet af de næste 10 år.
I 2002 anslås danske virksomheders eksport af energiteknologi til omkring 25 mia. kr., svarende til 5,5% af landets samlede eksport. 90% af eksporten stammer fra 10 virksomheder. Vindmøller udgør 60% af eksporten - og dækker ca. 40% af verdensmarkedet. For 2004 anslås eksporten at have nærmet sig de 35 mia. kr.

Energibehovet er globalt gennem de seneste årtier konstant øget, hvilket har medført øgede drivhusgasemissioner. Drivhusgasserne menes ^[1] at medføre ændringer i det globale klima, der vil påvirke den måde vi i fremtiden vil indrette vores samfund på. Effekterne kan få vidtrækkende konsekvenser i mange sektorer og områder i det sociale liv /6/. Der kan i fremtiden være behov for større kloakker som følge af øget regnvandsnedbør på nogle årstider, øget kunstvanding på andre årstider som følge af for lidt vand, flere køleanlæg i huse og på arbejdspladser som følge af højere temperaturer, nye (tropiske) sygdomme der bevæger sig nordpå med stigende temperaturer, dyre og plantearters leveområder indskrænkes, forsvinder eller flytter nordpå som følge af temperaturstigninger.

Figur 3-1: Global energiefterspørgsel fordelt på fossile brændstoffer og alternative energikilder 1971-2030

Figuren ovenfor viser, at det international energiagenturs (IEA) business-as-usual scenarium skønner det samlede energiforbrug til at vokse med 1,7% ^[2] om året i perioden 2002 frem til 2030 - både af de traditionelle fossile brændstoffer, som olie, kul, og gas, og af vedvarende energi, som biomasse og affald, vindkraft og vandkraft. Dette svarer til en samlet energiforøgelse på 60% i forhold til forbruget i dag, og hvor de fossile brændstoffer stadig vil dominere.

For at kunne klare denne øgede efterspørgsel skal der massive investeringer til, svarende til over 102 billioner ^[3] kr. i perioden 2003-2030. I årlige investeringer svarer dette til 3.600 mia. kr., hvoraf halvdelen skal anvendes i U-lande. Finansieringen er til stede, men tilgængeligheden kan vise sig at være vanskelig at opnå for udviklingslande (ikke-OECD-lande), idet de internationale investeringsinstitutter og banker vil kræve at betingelserne for at yde lån er til stede.

Et bæredygtigt energiforsyningssystem kræver et teknologisk gennembrud der radikalt vil ændre den måde vi producerer og forbruger energi på. IEA har udarbejdet en række alternative scenarier ^[4] for udviklingen af forskellige indikatorer frem til 2050 - herunder for energiforbruget, investeringer i energiforsyningen, teknologisk udvikling, og økonomisk vækst.

Agenturets alternative vurdering beror på vedtagelsen af yderligere miljøbeskyttende foranstaltninger, især med hensyn til udledningen af drivhusgasser, hvilket indebærer en mindre efterspørgsel efter fossile brændstoffer og stigende efterspørgsel efter vedvarende energi. Denne alternative vurdering medfører, at det samlede energiforbrug vil vokse med 1,3% årligt.

Tabel 3-1 viser, at det stigende forbrug af fossile brændstoffer især forventes at ske uden for OECD, som dog vil forblive den største forbruger. Det er især lande som Brasilien, Kina, Afrika og Indien, hvor den største vækst vil finde sted.

Tabel 3-1: Ændring i efterspørgslen efter fossile brændstoffer på udvalgte landegrupper 2002–2030

Noter: IEA business-as-usual scenarium.
1 Gennemsnitlig årlig vækstrate.
2 Verdens totaler er med lagerforskydninger og statistisk usikkerhed.
3 inkl. Brasilien.
Kilde: /4/ s. 82, 130, 170.

Kyoto-protokollen og klimakonventionen opstiller de overordnede målsætninger for reduktioner af drivhusgasser til atmosfæren. I de udviklede lande varierer disse fra en reduktion på ned til 8% til en stigning på op til 10% i visse lande i perioden 1990-2012 ^[5]. Med den udvikling i alene CO₂-emissioner i forskellige sektorer og geografiske områder skal der intense investeringer til for at kunne nå disse målsætninger. Cirkeldiagrammet viser den samlede mængde CO₂-emission i 2002 i millioner af tons. Udledningen af CO₂ stammer hovedsageligt fra elsektoren. Senest har de europæiske stats- og regeringschefer besluttet ved Forårstopmødet 2005, at der for EU bør overvejes reduktionsspor i størrelsesorden 15-30 % i 2020 sammenlignet med udgangspunktet i Kyoto-protokollen og på lidt længere sigt i henhold til ånden i Rådets (Miljø) konklusioner, der peger på en 60-80% reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2050. Det giver en klar indikation af forventningerne til fremtidens regulerings-regime, herunder behovet for at ændre udviklingen væk fra IEA's business-as-usual scenarium.

Note: IEA business-as-usual scenarium.
1 Central- og Østeuropa.
Kilde: /4/ s. 75.

I dansk miljølovgivning er der taget en række tiltag gennem de senere år der skal tilskynde til en reduktion af energiforbruget i industrien, og til en reduktion af drivhusgasser, eksempelvis CFC og haloner. Andre tiltag øger incitamenterne til at investere i ny teknologi, der kan reducerer drivhusgasemissionerne.

Klimagasmålsætninger kræver voldsomme investeringer over de næste 30 år i nye teknologier og øget anvendelse af vedvarende energiformer. Baseret alene på energiefterspørgslen vurderes det årlige investeringsbehov at øges fra 3.338 mia. kr. i 2000 til 5.108 mia. kr. i perioden 2021-2030, jf. tabellen nedenfor.

Dansk eksport af miljøeffektiv teknologi inden for energisektoren androg i 2002 ca. 24,5 mia. kr. Fordelingen på områder er vist i nedenstående figur. De tre store områder består af vindmøller, der udgør 61% af eksporten, energieffektiv teknologi 15%, og fjernvarme og kraftvarme (vedvarende, affald, og fossile) 10%. Der er 10 virksomheder der står for hovedparten af energiteknologieksporten, svarende til 90% af den samlede eksport.

Figur 3-2: Fordeling af dansk eksport af miljøeffektiv teknologi inden for energisektoren i mia. kr. (2002)

Optimering og reduktion af energiforbruget vil sammen med en fleksibel energiforsyning med høj andel af vindkraft markant kunne reducere miljøbelastningen fra vores energiforbrug. Det skønnes /38/, at der i Danmark anvendes ca. 50% af energiforbruget til opvarmning og drift af bygninger. Forskningen inden for energieffektivisering og optimering er internationalt set i top i Danmark. Der er således et stort potentiale for danske virksomheder til at udvide deres marked ikke mindst i EU-landene. Som eksempler kan nævnes Danmarks forholdsvis store eksport af termostater og varmeanlæg.

Det er især elproduktion. hvor investeringsbehovet vil være størst. Her vil restriktioner på anvendelsen af fossile brændstoffer medvirke til at gøre vedvarende energikilder mere konkurrencedygtige. Tabel 3-4 viser, at elproduktionen på basis af vedvarende energikilder forventes i gennemsnit at vokse med ca. 7% om året, hvis hydroelectricitet ikke medregnes - og med ca. 4% om året hvis denne medregnes. Forholdsvis størst vækst forventes i solenergi, bølgeenergi og vindenergi.

Den øgede elektricitetsproduktion via vindmøller nødvendiggør flere vindmøller. Det vurderes at verdensmarkedet for vindmøller vil mere end fordobles over de næste 5 år, svarende til en gns. årlig vækst på 20%, jf. tabellen nedenfor. Det er særligt lande som Canada, USA, Indien, Kina, Spanien, Tyskland og Storbritannien der vil have et stort potentiale for udvidelse af deres kapacitet. Andre interessante markeder vil være Japan og Australien, der begge har et kæmpe vindressourcepotentiale.

Note: 1 Skøn baseret på markedsudvikling og forventede fremtidige vindmølleprojekter.
2 Australien, Japan, New Zealand og Sydkorea.
Kilde: /7/

Markedsefterspørgslen i 2014 vurderes at andrage 29.000 MW pr. år. Værdien af det årlige marked vurderes at andrage 69 mia. kr. i 2005 og forventes at stige til 127 mia. kr. i 2009.

Danmark står stærkt på det internationale marked for vindmøller. Samlet set udgør Danmarks markedsandel af verdensmarkedet mere end 40%, heraf udgør Vestas mere end 36% af verdensmarkedet svarende til næsten det dobbelte af den næststørste vindmølleproducent i Spanien. Vi vurderer, at den danske position skabt ved at være først på markedet også i fremtiden betyder, at Danmark vil være med i front ved udviklingen af ny vindmølleteknologi.

Flydende biobrændsel er et alternativ brændstof til fossile brændstoffer anvendt i primært transportsektoren. Brændslerne vil kunne være på markedet inden for en periode på 10-15 år. Biobrændslerne der kan udvikles er ethanol, estere af vegetabilske olier og termisk forgasningsbaserede flydende brændstoffer, især dimethyleter - DME. Forsknings- og udviklingsindsatsen har de senere år været koncentreret om fremstilling af ethanol ud fra lignocellulose (”fibre”) såsom halm, majsstrå, træ, affald, særlige energiafgrøder mv., som har begrænset alternativ anvendelse.

Markedet for solenergi er i dag et meget lille marked, når man ser på det samlede marked for vedvarende energikilder. Et grundlæggende problem med solenergi er, at man i dag ikke effektivt nok kan lagre energien med henblik på at anvende den senere. Teknologien er ligeledes meget dyr og koster således 10 gange så meget at producere i forhold til energiproduktion fra gas. For solceller regner IEA i deres business-as-usual scenarium, at kapitalomkostningerne frem mod 2030 vil halveres og komme ned på niveau med andre teknologier. I afsides egne kan solenergi være en omkostningseffektiv løsning.

Deponering af CO₂ er en måde hvorpå man kan mindske emissionen af CO₂ til atmosfæren. Deponering af CO₂ er primært rettet mod brændselsforsyningssektoren og energiproducenter og er endnu kun på forsøgsstadiet. Der gennemføres en række vigtige forsøgsprojekter i bl.a. USA, Japan, Kina og Norge (Statoils: Sleipner vest gasfelt). Med henblik på at opnå en større teknologiforståelse, øget effektivitet og reducerede omkostninger for CO₂-deponering har IEA regnet med at 10 store projekter bør være iværksat inden 2015. Hvert anlæg koster mellem 500–1000 mill. $. Derudover har IEA i deres business-as-usual scenarium regnet på effekten af at øge CO₂-opsamlingskapaciteten således at 3 gigatons ^[6] kan opsamles i 2030. De samlede investeringer vil ligge i omegnen af 2.205–2.772 mia. kr., svarende til at investeringerne i energiproduktion i OECD-landene øges med 20-25%.

4 Vandmiljø

Næsten 2/3 af verdens årlige vandforbrug på godt 2000 km³ foregår på det stadig voksende asiatiske marked - og forekommer hovedsageligt i landbrugssektoren, selvom væksten i forbruget fremover forventes at ske i industrien og blandt husholdninger. I bl.a. Asien er det teknologiske niveau i gennemsnit under det danske - og her er således et marked for både dansk miljøeffektiv teknologi og rådgivning.
De årlige globale investeringer i vandsektoren forventes at vokse fra 470 mia. kr. i 1995 til 1.140 mia. kr. (1995-priser) i 2025.
Realiseringen af FN's millenniummål om en halvering af den andel af jordens befolkning som ikke har adgang til rent vand inden 2015 forudsætter, at der hver dag bygges nye anlæg som leverer vand til 200.000 mennesker, samt sanitære systemer til 400.000 mennesker.
De 10 nye EU-lande vil have et særligt investeringsbehov for at kunne gennemføre EU's miljøregler. Behovet skønnes til mellem 2% og 3% af BNP - sammenlignet med 1,6% i de gamle EU-lande. Danske virksomheder har i flere år opereret på disse nye EU markeder, og det anslås, at vi i 2002 eksporterede produkter til vandsektoren for omkring 600 mill. kr. til central- og østeuropæiske lande - svarende til 16% af den samlede vandsektoreksport på knap 5 mia. kr., der samtidig oplevede en fordobling mellem 1998 og 2002.
Der forventes en årlig vækst i husdyrproduktionen frem til 2020 på omkring 0,5% i I-lande og 2,6% i U-lande. Danmark er velpositioneret mht. en fremtidig efterspørgsel efter teknologier til at reducere landbrugets tab af næringsstoffer - fx. ved at være markedsledende for enzymer (fytase) til dyrefoder. Danmarks andel af EU's samhandel med enzymer har det seneste års tid udgjort ca. 30% - svarende til en eksport på godt 2 mia. kr.

Vand er en livsbetingelse for mennesker og natur. Disse livsbetingelser trues både globalt og i EU af forurening af drikkevandet, vandmangel, algeopblomstring, forurening med miljøfremmende stoffer, samt overfiskning. Dette gælder også Danmark, selvom vi endnu har tilstrækkeligt med rent grundvand. Udfordringen består i at udvikle og anvende miljøeffektive teknologier, der både sikrer vand af høj kvalitet, samt at der er nok af den. Sidstnævnte retter sig både mod vandmangel til forbrug, men også mod det at større vandmængder reducerer koncentrationen af giftstoffer. Ekstensiv vandinddrivning kan dog have nogle negative miljøkonsekvenser.

EU's Vandrammedirektiv /11/ fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvandet i EU. Rammerne omfatter en koordinering af administrative ordninger inden for vandområdedistrikter, fastlæggelsen af miljømål, registrering og overvågning, samt udarbejdelsen af planer og strategier for et bedre vandmiljø.

Den danske Vandmiljøplan III (VMP III) /12/ sætter i overensstemmelse med EU's Vandrammedirektiv mere præcise mål for reduktioner i landbrugets fosforoverskud, fosforudledningen, samt kvælstofudvaskningen. Herudover vil der være en øget indsats for fx beskyttelse af særlig sårbar natur, næringsstoftab, lugtemissioner, og økologien. Målopfyldelsen anses ikke at kunne ske uden udviklingen og indførelsen af nye miljøeffektive teknologier.

Vandforbruget og dermed vandforsyningen i Danmark karakteriseres ikke som værende i vækst (fx /13/ s.10), hvilket betyder at hjemmemarkedet for avanceret viden og især teknologi ikke er stort. Globalt set viser tabel 4-1 dog en forventning til et øget vandforbrug - en vækst der dog er mindre end befolkningsvæksten. Dermed vil en større del af befolkningen opleve vandmangel, selvom vandspareteknologier bliver mere udbredte. Mere markant viser tabellen en forventning til et endnu større indvindingsbehov. Dette dækker over en generel stigende effektivitet, der overskygges af en forskydning over mod anvendelsen flere forholdsvis mindre effektive teknologier, da indvindingsvæksten især kan henføres til U-lande. Dette betyder samtidig, at der her er et potentielt marked for mere miljøeffektive teknologier. Unesco /22/ forventer at dette marked fortsat vil findes i Asien (se figur 4-1).

Figur 4-1: Andel af globalt vandforbrug i 1995 - og andel den forventede vækst i vandforbruget mellem 1995 og 2025

Dette fremgår også af forventningerne til det globale investeringsbehov i vansektoren vist i tabel 4-2. Det anslås fx, at der er behov for en 150% stigning i de årlige investeringer i vandforsyning og -rensning i 2025 i forhold til i 1995.

Tabel 4-2: Globalt investeringsbehov i vandsektoren - mia. kr. pr år (1995 priser)

Flere analyser - bl.a. /15/ og /16/ - anslår at de 10 nye EU-lande vil have et særligt investeringsbehov for at kunne gennemføre EU's miljøregler. De samlede miljøinvesteringer forventes at vokse fra knap 2% af BNP til mellem 2% og 3% - hvoraf vandsektoren forventes at lægge beslag på ca. en tredjedel. Til sammenligning udgør miljøinvesteringerne i de gamle EU-lande omkring 1,6% af BNP.

Danske virksomheder har i flere år opereret på disse nye EU markeder - og står derfor umiddelbart stærkt mht. at fastholde markedsandele. Det anslås /22/, at Danmark i 2002 eksporterede produkter til vandsektoren for omkring 600 mill. kr. til central- og østeuropæiske lande - svarende til 16% af den samlede vandsektoreksport på knap 5 mia. kr - en eksport der samtidig oplevede en fordobling mellem 1998 og 2002.

Med hensyn til en mere præcis vurdering af den fremtidige markedsudvikling i de nye EU-lande - og for den sags skyld de gamle - må det pointeres, at tilstræbte sammenlignelige data på vand- og spildevandsområdet fra Eurostat /17/ ikke synes helt sammenlignelige. De tilgængelige tal giver dog et fingerpeg i retning af voksende markeder - både mht. til vandspare- og spildevandsteknologier.

Det forventes /19/, at husdyrproduktionen vil vokse væsentligt i de kommende år - og forventeligt med en stærk regional koncentration, både inden for de enkelte lande og mere globalt set. /9a/ s.26 anslår fx en årlig vækst i oksekødsproduktionen med 0,6% i I-landene frem til 2020, men noget mere i U-landene med 2,6%. For svinekød forventes vækstrater på hhv. 0,4% og 2,7%. Indien forventes at have den største produktionsvækst, efterfulgt af Kina og de afrikanske lande syd for Sahara. Denne vækst og koncentration skal ses i lyset af, at eutrofiering er blevet stort miljøproblem mange steder i verdenen.

Ifølge det danske teknologiske fremsyn om miljøvenligt landbrug /20/ forventes samtidig færre, men større og mere specialiserede landbrug i Danmark.

VMP III /12/ nævner tilsætning af enzymer (fytase) til dyrefoder, som øger dyrenes mulighed for at udnytte foderets naturlige indhold af fosfor - og dermed mindsker mængden af fosfor i gødningen. Dette forhold kan muligvis give anledning til øget dansk forsknings- og udviklingsstøtte på dette område. Der nævnes /20/ genteknologi som et anden måde at reducere tabet af næringsstoffer ved at ændre på planteindholdsstofferne.

Handelsdata for fytase eller lignende specifikke enzymer er ikke umiddelbart tilgængelige. Eurostat-data ^[7] indikerer dog, at Danmark allerede har en stor markedsadgang, når det gælder enzymer generelt. Danmark eksporterede fx for godt 2 mia. kr. til andre EU-lande det seneste års tid - svarende til ca. af EU's samlede samhandel med enzymer. Derudover har Novozymes /25/ en del udenlandske produktionsenheder, således at dens andel af verdensmarkedet skønnes at ligge på mellem 40 og 50%, og der kendes til det forhold, at virksomheden /21/ allerede producerer og eksporterer fytase - efter sigende med stor succes.

Næringsstofforureningen kan også mindskes ved bedre staldteknologi, såsom indretning af afløbssystemer, køling mv. Der kan ligeledes anvendes bedre systemer til behandling af gylle - inkl. gylleseparation, forsuring, bioforgasning og alternativ anvendelse af gylle - ureaproduktion mv. Herudover kan bedre udbringningsteknologier såsom nedfældningsteknologier reducere fordampning og sikrer en bedre fordeling af gødningen, ligesom intelligent styring af dosseringen kan reducere tabet af næringsstoffer.

Markedet for sådanne teknologier må anses at være voksende på lige fod med den forventede vækst i husdyrproduktionen. Miljøstyrelsen /24/ vurderer dog at gylleseparationsanlæggene installeret i Danmark stadig er på demonstrationsstadiet - både de højteknologiske og de lavteknologiske anlæg, da det ved de nuværende lovgivningsmæssige krav i dag ikke er økonomisk fordelagtigt for landmænd at investere i teknologien. Det anses dog at danske leverandører i fremtiden vil drage fordel af at allerede at deltage på markedet nu - i Danmark og på eksportmarkedet. Markedsindtrængning i lavindkomstlande afventer sandsynligvis et væsentligt prisfald på anlæggene.

Ifølge Miljøtilstandsrapporten fra 2005 /18/ s.94 er Danmark nået langt med at reducere næringsstofforureningen fra spildevandsudledningerne. Derimod står mange andre lande over for store investeringer på dette område. De basale teknologier er til stede, når det gælder rensning for en lang række stoffer inkl. næringsstoffer, men udgifterne til etablering og drift af spildevandsrensnings-systemer fortsat så store, at det er en væsentlig barriere i mange lande, og der er derfor et stort behov for teknologiudvikling, der reducerer disse omkostninger. Skærpede krav i VMP III til rensning af spildevand fra kommunale rensningsanlæg og industrielle egenudledere vil dog også fordre nye teknologier.

DHI /13/ s.18 påpeger således, at de danske virksomheder ikke har specielt fokus på det danske marked, men i stedet henvender sig til et internationalt marked - dog få med synlig gennemslagskraft endnu. Miljøstyrelsen /22/ s.16 opgør som allerede nævnt, at den danske eksport af produkter til vandsektoren, hvoraf omkring en tredjedel vedrører spildevandsrensning, er stigende - med en fordobling mellem 1998 og 2002. Geografisk aftages godt en tredjedel af produkterne i Norden, Storbritannien og Tyskland, og en fjerdedel i Mellemøsten, Asien og Japan.

Den officielle handelsstatistik fra Eurostat bidrager ikke videre til en belysning af eksportmarkedet for spildevandsteknologier eller renseanlæg. Dette skyldes, at disse ikke har deres egen kategori i vareklassifikationen. En del er indeholdt i restkategorien: støbninger af jern og stål i.a.n.

I tilknytning til EU's teknologiplatform om vand og sanitet /26/ er der sket en omfattende kortlægning nogle miljøeffektive teknologier, som forventes at trænge igennem på både danske og udenlandske markeder. I Danmark har vi bl.a. særlige kvalifikationer når det gælder minirenseanlæg - der kan honorere meget skrappe krav til organisk stof, nitrifikation og fosforfjernelse, små decentrale grønne renseanlæg, samt renseanlæg med et ekstra rensetrin. Der arbejdes også med nye avancerede renseteknologier der bl.a. kan bruges til at reducere risiko for smitte spredning samt fjerne en række miljøfremmede stoffer.

Der er også et marked for teknologier til vandforsyningen, samt til at spare på vandet - ikke mindst i lyset af at realiseringen af FN's millenniummål om en halvering af den andel af jordens befolkning som ikke har adgang til rent vand inden 2015 forudsætter /26/ s.11, at der hver dag bygges nye anlæg som leverer vand til 200.000 mennesker, samt sanitære systemer til 400.000 mennesker.

Som nævnt ovenfor forventes der globalt set at ske en øget vandindvinding, som kan have nogle miljømæssige konsekvenser. De danske vandforsyningsselskaber beskrives af DHI /13/ som værende usynlig i et internationalt marked, som domineres af franske, engelske og tyske vandselskaber. Enkelte virksomheder såsom Grundfos og Danfoss er dog markante på komponentmarkedet.

Derimod anses en række danske FoU- og videninstitutioner, at stå stærkt internationalt - især på kompetencer som procesforståelse, vandmiljø, modellering, styring, regulering og overvågning (SRO), monitering, samt på vandressourceforvaltning. Der ligger således et potentiale i at denne viden materialiserer sig i eksportprodukter i fremtiden.

FN-medlemslandene /26/ har som ovenfor nævnt sat som et af målene, at den andel af verdens befolkning, der ikke har adgang til rent vand, skal halveres inden 2015. Det vurderes i denne sammenhæng, at der hvert år dør 3 mill. som følge af dårligt drikkevand, og at over 1 mia. mangler ordentligt van, mens næsten 2.5 mia. ikke har adgang til spildevandsrensning. Dette findes renseteknologier som UV-behandling kombineret med avanceret oxidationsteknikker, og ozon-teknik. Mange af teknologierne er på prøvestadier, så udfordringen synes således at ligge i at få afprøvet dem i praksis, som første trin mod en egentlig markedsføring.

5 Miljø og sundhed

Miljøfaktorer skønnes at være skyld i omkring 2-5% af sygdomsomkostningerne i OECD-lande, og 8-12% i ikke-OECD-lande.
Både regeringen og EU tilskynder til udviklingen af miljøeffektive teknologier - især gennem øget forskning vedr. sammenhængen mellem miljø og sundhed.
Et globalt stigende bilejerskab og et transportomfang, der i EU forventes at vokse med 31% for persontransport og med 75% for godstransport mellem 2000 og 2020, vil alt andet lige øge den sundhedsskadelige luftforening, samt give mere støj.
Det voksende EU marked - og nye markeder i andre dele af verdenen - for partikelfiltre, NOx-katalysatorer og lignende forventes at være med stor dansk markedsandel. Omkring en 1/3 af partikelfiltre til eftermontering på tunge køretøjer i EU forventes at være danskproducerede.
Danmark vurderes også gode chancer for yderligere deltagelse på biodieselmarkedet via en indsats mht. teknologisk udvikling - og via et globalt stigende bilejerskab, især i Asien. Derimod er biodiesel stadig ikke konkurrencedygtigt på det danske marked.
Der findes en dansk kemikalie-miljøklynge, som har en klar erhvervsposition - ikke mindst når det gælder industriel bioteknologi, hvor verdensmarkedet i 2010 skønnes at ville ligge på mellem 82 og 164 mia. kr. og udgøre 10-20 % af den kemiske industri.

Miljøet påvirker vores sundhed - både positivt og negativt. Luftforureningen øger bl.a. forekomsten af astma, lungekræft og kredsløbsrelaterede sygdomme, og nogle kemikalier øger risikoen for kræft, nedsat forplantningsevne, ændret arvemasse, samt overfølsomhed og allergi. Mikrobiologisk forurening af vand og støj er også centrale sundhedsfaktorer. Melse og Hollander /27/ - skønner fx at miljøfaktorer er skyld i omkring 2-5% af sygdomsomkostningerne i OECD-lande, mens andelen er forholdsvis større i ikke-OECD-lande med omkring 8-12%.

Regeringen /28/ lægger op til, at indsatsen for miljø og sundhed skal være forebyggende og skal bidrage til en bæredygtig udvikling. Forebyggelsen vil ske både gennem substitutionsprincippet, hvor sundhedsfarlige kemikalier udskiftes med mindre farlige kemikalier, og ved at finde og bruge teknologier, som påvirker miljøet og dermed sundheden mindre.

Strategi og handlingsplanen giver dog ikke konkrete bud på nye miljøeffektive teknologier, men lægger op til en tilskyndelse til øget forskning - herunder via en udnyttelse af EU's 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.

Miljøstyrelsen /29/ påpeger, at kravene i EU til partikelfiltre på både personbiler og tunge køretøjer til en vis grad bliver styret af EU normer, der igen styres af fastsatte grænseværdier og målsætninger (se fx /18/ s.63). Der forventes således at være et voksende marked for partikelfiltre. I denne sammenhæng antager /29/ at den største del (67%) af de partikelfiltre, der vil blive anvendt til eftermontering på tunge køretøjer i Danmark vil være dansk producerede. Samtidig regnes der med en dansk markedsandel i EU på mellem 15% og 50% - med en 33% antagelse i basisscenariet. På det danske marked anses potentialet at beløbe sig til 50.000 sådanne filtre.

Hybridbiler forventes af mange at bidrage til et bedre bymiljø i fremtiden. Danmark har dog i modsætning til fx Norge ikke deltaget i udviklingen af en sådan /30/. Derimod skønner Miljøstyrelsen /31/, at Danmark er en medspiller i produktionen af biodiesel, men uden af være foran rent teknologisk. FORA /32/ vurderer dog danske virksomheder og forskningsinstitutioner til at have gode muligheder for at indgå i den teknologiske udvikling og for at udnytte et teknologisk gennembrud til kommerciel fordel. Biodiesel sælges ikke på det danske marked, da det ikke er konkurrencedygtigt, men eksporteres primært til Tyskland.

Stort set alle forventer et globalt stigende bilejerskab - og dermed et voksende marked for nye teknologier i nye biler. Tabel 5-1 viser fx at det fremtidige marked især findes i Asien - fremdeles i Kina, mens Danmark og de andre nordiske ligger i lavvækstgruppen sammen med store bilejende lande som USA, Tyskland, og Japan. Alle lande vil dog - idet at man skifter bil med jævne mellemrum - udgøre store markeder mange år fremover.

Tabel 5-1: Aspirations-Indeks (AI) - forholdet mellem nuværende og forventet bilejerskab

Miljøbelastningen - og dermed behovet for miljøeffektiv teknologi - afhænger dog i sidste ende af, hvor meget bilerne og andre transportmidler benyttes. De seneste forventninger, som EU-Kommissionen bruger i sin planlægning, er vist i tabel 5-2. Heraf fremgår det, at behovet for teknologi især øges for den tunge godstransport på vej, mens mere miljøvenlige fly også bør tilstræbes.

Der findes i dag brændeovne på markedet, der har højere energieffektivitet og lavere udslip af skadelige stoffer end konventionelle brændeovne, men det vurderes, at der er potentiale for at udvikle mere miljøvenlige brændeovne. Et norsk firma har udviklet en prototype på et partikelfilter til brændeovne, der kan reducere partikeludslippet med op til 85-95%, men der er behov for yderligere udvikling til kommercialisering af filtret. Desuden kan udvikling af biobrændsler (fx træpiller) og nye skorstenssystemer bidrage til højere effektivitet og mindre forurening. Danmark er med knap 10% (ca. 370 mill. kr. ^[8]) af EU-samhandlen med brændeovne en væsentlig nettoeksportør med en stor markedsandel, og må derfor forventes at stå godt mht. udviklingen og markedsføringen af en ny generation af brændeovne.

FORA /32/ konkluderer at der findes en dansk kemikalie-miljøklynge. Deres spørgeskemaundersøgelse viser at 70% af de virksomhederne i klyngen vurderer, at det danske viden- og kompetenceniveau er verdens førende eller på niveau med verdens førende; 37% svarer, at de har en eksportandel, som ligger over 40% af deres samlede salg, mens 78% mener, at de har betydningsfulde udenlandske konkurrenter. Industriel bioteknologi peges ud som særligt interessant, idet det skønnes /34/ at verdensmarkedet i 2010 vil ligge på mellem 82 og 164 mia. kr. og udgøre 10-20% af den kemiske industri. Samtidig har danske virksomheder en klar erhvervsposition.

6 Kilder

/1/ Environmental News No. 41 (2000): Danish Environmental Exports of Products and Consultancy Services within the Water Sector in 1998. Danish Environmental Protection Agency - Danish Ministry of Environment and Energy.

/2/ International Energy Agency and Organisation for Economic Co-Operation and Development (2003): Energy to 2050: Scenarios for a Sustainable Future. OECD/IEA.

/3/ Energistyrelsen (2005): Energistrategi 2025: Perspektiver frem mod 2025 og Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur. Transport- og Energiministeriet.

/4/ International Energy Agency and Organisation for Economic Co-Operation and Development (2004): World Energy Outlook 2004. OECD/IEA.

/5/ International Energy Agency and Organisation for Economic Co-Operation and Development (2003): World Energy Investment Outlook. OECD/IEA.

/6/ Miljøstyrelsen (2005), Internationale erfaringer med klimatilpasning, Miljørapport udarbejdet af COWI.

/7/ BTM Consult (2005), International Wind Energy Development – World Market Update 2004 Forecast 2005-2009.

/10/ Energistyrelsen (2002), Eksport af energiudstyr og energirådgivning i år 2002.

/11/ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

/13/ DHI (2002), Kompetenceklyngen vand - en analyse af virksomhederne og deres rammebetingelser.

/15/ Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber (2002), Miljøteknologi og bæredygtig udvikling, KOM(2002) 122.

/16/ Ecotec (2002), Analysis of the EU Eco-Industries, their Employment and Export Potential.

/19/ IFPRI, FAO og ILRI (1999), Livestock to 2020 - The Next Food Revolution, Food, Agriculture, and the Environment, Discussion Paper 28.

/20/ Borch, Kristian, Grønt teknologisk fremsyn om miljøvenligt landbrug: Husdyrproduktion, Teknologirådet.

/22/ Miljøstyrelsen (2003), Eksport af produkter og rådgivningsydelser til miljøområdet 2002.

/24/ Miljøstyrelsen (2005), Samfundsmæssige konsekvenser af forslag til initiativer til at fremme miljøeffektiv teknologi - Case: Gyllesepareringsteknologi, internt arbejdspapir, december.

/26/ WWSTP (2005) - Water Supply and Sanitation Technology Platform, Water - safe, strong and sustainable, Vision on European water supply and sanitation in 2030.

/27/ Melse J.M og A.E.M de Hollander (2001), Environment and health within the OECD-region: lost health, lost money, RIVM, the Netherlands.

/28/ Regeringen (2003), Miljø og sundhed hænger sammen - Strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhed mod miljøfaktorer.

/29/ Miljøstyrelsen (2005), Samfundsmæssige konsekvenser af forslag til initiativer til at fremme miljøeffektiv teknologi - Case: Partikelfiltre til tunge køretøjer, internt arbejdspapir, december.

/30/ Norges forskningsråd (2005), Avanserte materialer Norge 2020 - Sluttrapport fra et foresight-prosjekt.

/31/ Miljøstyrelsen (2005), Samfundsmæssige konsekvenser af forslag til initiativer til at fremme miljøeffektiv teknologi - Case: Biodiesel, internt arbejdspapir, december.

/32/ FORA (2005), Miljøteknologiske styrkepositioner - en erhvervsanalyse af klyngedannelse, december.

/35/ Miljøstyrelsen, Vandenheden (2005), Teknologi - Mikrobiologisk forurening af vand.

/36/ Miljøstyrelsen (2003), Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj.

/37/ TEN-STAC (2004), Scenarios, traffic forecasts and analysis of corridors on the Trans-European Network.

/38/ VTU (2003), Grønt teknologisk fremsyn om perspektivrige grønne teknologier med erhvervspotentiale, maj.

[1] Der er uenighed i videnskabelige kredse om betydningen af drivhusgasserne for det globale klima. Der synes dog at være et flertal i de videnskabelige kredse der mener at klimaforandringer vil føre til stigende temperaturer samt øget ekstreme vejrforhold.

[2] Referencescenariet tager højde for den lovgivning der vedtaget pr. medio-2004.

[5] EU har en samlet målsætning om at nå en reduktion på 8%. Målsætningen for Danmark er en reduktion på 21%.

[6] Global CO₂-emission i business-as-usual scenariet svarer til 38 gigatons i 2030.

Markedet for miljøeffektiv teknologi

Indholdsfortegnelse

1 Forord

2 Indledning

3 Klimaændringer

4 Vandmiljø

5 Miljø og sundhed

6 Kilder