| Til bund | | Forside |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2006

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion - årsberetning 2005

Indholdsfortegnelse

1 Indledning og sammenfatning

• 1.1 Indledning
• 1.2 Sammenfatning
• 1.3 Kemikalieinspektionen - organisation, arbejdsopgaver og samarbejde
  • 1.3.1 Organisation
• 1.4 Arbejdsopgaver
• 1.5 Samarbejde
  • 1.5.1 Nationalt
  • 1.5.2 Kemikaliehandlingsplanen

3 Giftkontrol

• 3.1 Tilsynsbesøg
• 3.2 Håndhævelse ved giftkontrol

4 Kampagner i 2005

• 4.1 Indledning
  • 4.1.1 Kontrolanalyser af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler
  • 4.1.2 Kontrol med forbudte bekæmpelsesmidler hos landmænd
  • 4.1.3 Kontrol med ulovlige bekæmpelsesmidler hos granplantageejere
  • 4.1.4 Kontrol med arsen i trykimprægneret træ
  • 4.1.5 Kontrol med algefjernere til tage
  • 4.1.6 Kontrol med mærkningen af kunstnerfarver
  • 4.1.7 TCEP i skumplastholdigt småbørnslegetøj
  • 4.1.8 Kontrol med bly i gummiarmbånd
• 4.2 Håndhævelse i forbindelse med kampagner

5 Indberetninger

• 5.1 Antal og fordeling
• 5.2 Sager på eget initiativ
• 5.3 Håndhævelse ved indberetninger og sager på eget initiativ

6 Notifikationer

• 6.1 Indledning
• 6.2 Udenlandske notifikationer
• 6.3 Danske notifikationer

7 Administrative opgaver

• 7.1 Gifttilladelser og giftmeddelelser
  • 7.1.1 Salgstilladelser
  • 7.1.2 Brugstilladelser
  • 7.1.3 Meddelelser om import eller salg en gros
• 7.2 Rapport til EU om kontrol med bekæmpelsesmidler
• 7.3 Rapport til EU om kontrol med ozonlagsnedbrydende stoffer

8 Retssikkerhedsloven

9 Straffesager

• 9.1 Indledning
• 9.2 Sager overdraget til politiet/uafsluttede sager
• 9.3 Afsluttede politisager 2005
• 9.4 Strafferetlige afgørelser 2005 efter Kemikalielovgivningen
  • 9.4.1 Udvalgte domsafgørelser
  • 9.4.2 Frifindelser
  • 9.4.3 Bødevedtagelser
  • 9.4.4 Frafaldne sager

10 Summary and conclusion

Bilag A Oversigt over lovgrundlag for Kemikalieinspektionens tilsynsområde pr. december 2005

Bilag B Oversigt over referencer

1 Indledning og sammenfatning

• 1.1 Indledning
• 1.2 Sammenfatning
• 1.3 Kemikalieinspektionen - organisation, arbejdsopgaver og samarbejde
  • 1.3.1 Organisation
• 1.4 Arbejdsopgaver
• 1.5 Samarbejde
  • 1.5.1 Nationalt
  • 1.5.2 Kemikaliehandlingsplanen

1.1 Indledning

Formålet med kemikalielovgivningen er at forebygge den sundhedsfare og miljøskade, som kemiske stoffer og produkter kan forårsage.

Kemikalieinspektionen udfører tilsyn med overholdelsen af reglerne i kemikalielovgivningen samt regler knyttet til denne lovgivning.

Tilsynsområdet spænder vidt – fra kosmetik til bly og bekæmpelsesmidler.

Et øjebliksbillede af tilsynsområdet kan findes i bilag A – i form af en liste over regelsættet pr. december 2005. Regler ændret i 2005 er markeret med fed skrift.

Kemikalieinspektionen fører tilsyn med overholdelsen af ca. 50 forskellige bekendtgørelser, forordninger og cirkulærer. Kemikalielovgivningen er fortrinsvis baseret på EU-direktiver, der først er retsgældende, når de implementeres i dansk lovgivning ved en bekendtgørelse. Forordningerne er direkte retsgældende.

Da regelsættet ændres ofte kan det anbefales at tage udgangspunkt i den nyeste liste over bekendtgørelser m.v. på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk under menuen Kemikalier – liste over love, bekendtgørelser m.v. på kemikalieområdet.

1.2 Sammenfatning

Kemikalieinspektionen har i 2005 prioriteret opgaver indenfor følgende områder.

• Kontrol med bekæmpelsesmidler
• Kontrol med giftige kemiske stoffer og produkter
• Kontrol med klassificering og mærkning af kemiske produkter
• Forberedelse af overførsel af dele af kontrol med bekæmpelsesmidler (enstrenget kontrol) til anden myndighed
• Behandling af notifikationer
• Opfølgning på overtrædelser fundet i forbindelse med Miljøstyrelsens arbejde med forbrugerprojekter
• REACH, den kommende EU-kemikalielovgivning
• Deltagelse i internationalt samarbejde

I årets løb har Kemikalieinspektionen samarbejdet med en række myndigheder – blandt andre Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Skat – der dels varetager tilsyn med visse områder af kemikalielovgivningen og dels varetager beslægtede opgaver på andre lovområder. Erfaringsudveksling og netværksdannelse er med til at give et godt grundlag for regelhåndhævelsen på kemikalieområdet.

Norge var vært for det årlige møde mellem de nordiske kemikalietilsynsmyndigheder. På mødet blev der bl.a. gjort status for de igangværende fælles projekter: kontrol med mærkningen af kunstnerfarver og tilsyn med den kommende EU-kemikalieregulering REACH. Næste fælles tilsynsprojekt er klassificering og mærkning af bilplejeprodukter.

Tyskland var vært for årets møde i CLEEN (Chemical Legislation European Enforcement Network) den 28. til 30. september 2005. På mødet blev resultatet af et fælles projekt EuroPCB, som omfatter kontrol med bortskaffelsen af PCB fremlagt. PCB står for polychlorerede biphenyler, en gruppe stoffer som er sundhedsskadelige og miljøfarlige. PCB er blevet brugt til bl.a. isoleringsolie i kondensatorer og transformatorer.. Status for projektet E-commerce, som omfatter kontrol med kemikalier via internettet, blev fremlagt. Projektet fortsætter i 2006. I 2006 starter projektet EuroAzo, som omfatter kontrol med azofarvestoffer i tekstiler. Danmark deltager i begge projekter. Et nyt tilsynsprojekt EuroBiocides, som omfatter kontrol med biocider (beskyttelsesmidler der ikke er til planter, f.eks. træbeskyttelsesmidler), blev besluttet igangsat i 2007.

I årets løb blev der i Danmark iværksat 8 kontrolkampagner inden for områderne bekæmpelsesmidler, klassificering og mærkning, legetøj og anvendelsesbegrænsning.

Behandlingen af indberetninger fra konkurrerende virksomheder, forbrugerorganisationer, privatpersoner og andre udgør en vigtig del af Kemikalieinspektionens kontrolvirksomhed. Indberetningerne er med til at give Kemikalieinspektionen et fingerpeg om, hvor der er risiko for mange overtrædelser. Kemikalieinspektionen prioriterer behandlingen af indberetninger efter betydningen for miljø og sundhed.

I 2005 har Kemikalieinspektionen modtaget 209 indberetninger.

Kemikalieinspektionen tog i 2005 i alt 28 sager op på eget initiativ. De 20 af dem handlede om bekæmpelsesmidler, heraf var 14 af sagerne opfølgninger på tidligere henvendelser til Kemikalieinspektionen.

1.3 Kemikalieinspektionen – organisation, arbejdsopgaver og samarbejde

1.3.1 Organisation

Kemikalieinspektionen har i 2005 været en sektion i Miljøstyrelsen Kemikalier. Pr. 1. februar 2006 blev Kemikalieinspektionen en sektion i Miljøstyrelsen Pesticider. Miljøstyrelsens organisation er beskrevet andetsteds på www.mst.dk .

I sommeren 2005 fik Kemikalieinspektionen yderligere to inspektører. Kemikalieinspektionen består dermed i dag af otte medarbejdere – en sektionsleder, seks inspektører og en jurist. Med Kemikaliehandlingsplanen kom Kemikalieinspektionen i starten af 2006 op på i alt ni medarbejdere.

I 2005 anvendte Kemikalieinspektionen i alt 5,8 mio. kr. Heraf udgjorde lønudgifterne (incl. pensionsbidrag) 3 mio. kr. og driftsudgifterne ca. 2,8 mio. kr. Driftsudgifterne omfatter bl.a. køb af analyser.

I 2005 har Miljøstyrelsen købt et XRF-instrument. Instrumentet kan ved hjælp af røntgenstråler detektere og måle indhold af metaller i forskelligt prøvemateriale. Kemikalieinspektionen har bl.a. brugt apparatet i to af sine kampagner i 2005 – kontrol med trykimprægneret træ og med bly i gummiarmbånd.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) foretager hvert år analyser af bekæmpelsesmidler til brug for inspektionens sagsbehandling (blandt andet kampagnen ”Kontrol med aktivstoffer i bekæmpelsesmidler”.

1.4 Arbejdsopgaver

Det er Kemikalieinspektionens ansvar at føre tilsyn og kontrol med, at gældende regler på kemikalieområdet overholdes.

Tilsynet omfatter giftkontrol, kontrolkampagner, behandling af indberetninger fra andre og sager, der tages op på Kemikalieinspektionens eget initiativ samt behandling af advarsler (notifikationer) fra andre EU-lande.

Derudover har Kemikalieinspektionen en række administrative opgaver.

Tilsynsopgaver:

• Kontrol med overholdelsen af reglerne om meget giftige og giftige kemiske stoffer og produkter hos forhandlere. Kontrollen omfatter salg og opbevaring af giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter. Kontrollen foregår ved tilsynsbesøg hos forhandlere over hele landet.

• Kontrol af markedsføringen af bekæmpelsesmidler. Det kontrolleres at der kun markedsføres lovlige bekæmpelsesmidler. Kontrollen foregår ved tilsynsbesøg hos forhandlere over hele landet.

• Kampagner, som er tidsbegrænsede tilsyn på et afgrænset område. Kampagner gennemføres på de områder, Miljøstyrelsen prioriterer højest i det pågældende år. Kampagner kan f.eks. omfatte regler i en bekendtgørelse, en produktgruppe, en branche eller et geografisk område.

• Behandling af indberetninger. Kemikalieinspektionen modtager løbende henvendelser fra firmaer, privatpersoner, forbrugerorganisationer og andre myndigheder osv., om formodede overtrædelser af kemikalielovgivningen. Sagsbehandlingen kan – afhængig af overtrædelsen – for eksempel bestå i, at der foretages en vurdering af firmaets dokumentation for produktet, en analyse af produktet eller en kombination af disse kontrolformer. I nogle tilfælde må Kemikalieinspektionen tage kontakt til myndighederne i andre EU-lande for at få indhentet den nødvendige dokumentation fra producenter og importører i disse lande.

• Behandling af og opfølgning på sager, som Kemikalieinspektionen indleder på eget initiativ. Kemikalieinspektionen kan f.eks. blive opmærksom på formodede overtrædelser i forbindelse med annoncering i medierne og på nettet, ved udtagning af vareprøver eller under tilsynsbesøg. Flere sager er opstået i kølvandet på Kemikalieinspektionens kampagner og på Miljøstyrelsens kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter.

• Behandling af og opfølgning på notifikationer, som Kemikalieinspektionen via Sikkerhedsstyrelsen modtager fra andre EU-lande. Notifikationer advarer mod farlige kemiske produkter og farlige kemiske egenskaber ved varer.

Administrative opgaver:

• Udstedelse af tilladelser til at anvende eller sælge gifte, f.eks. mod muldvarpe. Opkrævning af forhandlergebyrer.

• Udstedelse af tilladelser til gift detail salg og behandling af meddelelser om gift en gros.

• Årlig rapportering til EU om bekæmpelsesmiddelkontrollen.

• I 2005 en rapportering til EU om tilsyn vedrørende reglerne i Forordningen om ozonlagsnedbrydende stoffer.

• Besvarelse af henvendelser fra borgere, virksomheder og andre myndigheder f.eks. politiet i forbindelse med gifttilladelser.

1.5 Samarbejde

1.5.1 Nationalt

Kemikalieinspektionen samarbejder med en række andre tilsynsmyndigheder, herunder Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Skat, Fødevarestyrelsen og politiet.

Tilsynet med visse regler i kemikalielovgivningen udføres enten helt eller delvist af andre tilsynsmyndigheder, som derefter indsender en tilsynsrapport eller en indberetning til Kemikalieinspektionen. F.eks. Søfartsstyrelsens tilsyn med halonanlæg om bord på skibe og Skats tilsyn med import og eksport af blandt andet bekæmpelsesmidler.

Omvendt har Kemikalieinspektionen behandling af sager vedrørende overholdelsen af dele af legetøjsbekendtgørelsen, der hører under Sikkerhedsstyrelsen.

En vigtig del af samarbejdet er at udveksle erfaringer og orientere de øvrige myndigheder om kemikaliereglerne for der igennem at forbedre håndhævelsen. Også spørgsmål om afgrænsning til andre regelsæt afklares via samarbejdet.

En anden vigtig del er når Kemikalieinspektionen yder ekspertise i forbindelse med politiets behandling af straffesager om overtrædelse af kemikalielovgivningen og når Kemikalieinspektionen behandler indberetninger fra andre myndigheder om formodede overtrædelser af kemikalielovgivningen.

1.5.1.1 Internationalt

Samarbejdet foregår med de øvrige EU-lande under CLEEN (Chemical Legislation European Enforcement Network) og med de nordiske lande i en kemikalietilsynsgruppe under Nordisk Ministerråd.

1.5.1.2 CLEEN

Tyskland var vært for årets møde i CLEEN den 28. til 30. september 2005. Formålet med netværket er at styrke de europæiske kemikalietilsynsmyndigheders samarbejde, at forbedre kendskabet til samt forståelsen og overholdelsen af kemikaliereglerne, samt at sørge for at der er lige vilkår for producenter og importører i alle landene.

I mødet deltog repræsentanter fra 13 medlemslande samt Norge, Schweiz, Rumænien og EU-kommissionen.

På mødet blev resultatet af et fælles projekt EuroPCB, som omfatter kontrol med bortskaffelsen af PCB, fremlagt. Resultatet viste at mange lande, bortset fra bl.a. Danmark, langtfra har fulgt planen for bortskaffelsen af PCB. Danmark deltog i projektet (bilag B).

Status for projektet E-commerce, som omfatter kontrol med kemikalier via internettet, blev fremlagt, projektet fortsætter i 2006. I 2006 starter projektet EuroAzo, som omfatter kontrol med azofarvestoffer i tekstiler. Danmark deltager i begge projekter. Et nyt tilsynsprojekt EuroBiocides, som omfatter kontrol med biocider, blev besluttet igangsat i 2007.

På mødet blev status for fremdriften med den nye kemikalieregulering REACH fremlagt og et projektforslag om udarbejdelsen af en kontrolstrategi blev drøftet.

1.5.1.3 Nordisk Tilsynsgruppe

Kemikalietilsynsmyndighederne i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark udgør en formel gruppe ”Nordisk tilsynsgruppe” under Nordisk Kemikaliegruppe i Nordisk Ministerråds regi. Formålet med gruppen er bl.a. at opbygge og vedligeholde et medarbejdernetværk, at føre en fælles indsats på udvalgte tilsynsområder og at koordinere den nordiske indsats på EU/EØS plan. (EØS: Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde )

Norge var vært for årets nordiske møde den 23. og 24. maj 2005. På mødet blev landenes tilsynsaktiviteter præsenteret og diskuteret. Konkrete tilsynsproblemer blev gennemgået og drøftet. Status for de igangværende fælles projekter: ”Kunstnerfarver” og ”Tilsyn med den kommende EU-kemikalieregulering REACH” blev fremlagt.  Sidstnævnte startede i 2004 som et nordisk samarbejdsprojekt om den fremtidige EU-lovgivning på kemikalieområdet, REACH. Kampagnen er nærmere beskrevet nedenfor.

Det blev besluttet at fastholde, at næste fælles tilsynsprojekt efter klassificering og mærkning af kunstnerfarver skal være klassificering og mærkning af bilplejeprodukter.

1.5.1.4 Nordisk projekt ”Analysis of the enforcement according to REACH"

I oktober 2003 fremlagde EU Kommissionen et forslag til en ny europæisk Kemikalieregulering, REACH. Selvom der kommer et fælles regelgrundlag, vil de enkelte lande/stater stadig være ansvarlig for håndhævelsen af reglerne. De nordiske lande blev på det nordiske møde i 2004 enige om, at der var et behov for at få analyseret forslaget i forhold til muligheden for håndhævelse.

I august 2004 blev der bevilliget penge fra Nordisk Ministerråd til et fællesnordisk projekt. Projektet skulle kortlægge dels hvilke tilsynsopgaver, der pålægges landene via REACH, dels hvilke kompetencer, der fremover vil blive aktuelle i forbindelse med håndhævelsen. I projektet har man koncentreret sig om de tre hovedkapitler; Registrering, Evaluering og Autorisation. Kortlægningen skulle resultere i et udkast til en guideline til inspektioner hos producenter og importører. Som led i kortlægningen skulle uklarheder og fortolkningsspørgsmål trækkes frem, ligesom det skulle fremgå, hvilke nuværende myndigheder, der berøres af REACH, og som evt. vil få del i tilsynet med REACH. Enten direkte eller som samarbejdspartner. I øjeblikket er der ved at blive udarbejdet en rapport, der forventes offentliggjort på Nordisk Ministerråds hjemmeside i elektronisk form i løbet af foråret 2006.

Som opfølgning på dette projekt er det foreslået at man på europæisk plan arbejder videre med et projekt om håndhævelse af REACH.

1.5.2 Kemikaliehandlingsplanen

Regeringen og Folketingets partier vedtog i efteråret 2005 en handlingsplan for en styrket kemikalieindsats 2006 – 2009. Kemikaliehandlingsplanen fokuserer på følgende overordnede målsætninger:

1. Mere kontrol
2. Større fokus på produkter til forbrugerne
3. Bedre kommunikation med virksomhederne

Følgende initiativer igangsættes for at få mere kontrol:

1. Der igangsættes flere tilsynskampagner og hermed øges antallet af kontrolbesøg og antallet af kontrolanalyser.
2. Der etableres mulighed for elektronisk indberetning af mulige overtrædelser på Miljøstyrelsens hjemmeside. Miljøstyrelsen skal færdigbehandle modtagne indberetninger inden 1 år.
3. Kontrollen med pesticider i landbrug, gartnerier og frugtplantager, som hidtil er blevet kontrolleret af Miljøstyrelsen, Plantedirektoratet og kommunerne, skal samles hos Plantedirektoratet.

Kemikaliehandlingsplanen kan hentes andetsteds på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

3 Giftkontrol

• 3.1 Tilsynsbesøg
• 3.2 Håndhævelse ved giftkontrol

3.1 Tilsynsbesøg

Salg og opbevaring m.v. af kemiske stoffer og produkter – herunder bekæmpelsesmidler – der er klassificerede og mærkede som giftig eller meget giftig er udførligt reguleret. Reglerne findes i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler og i bekendtgørelse om klassificering, mærkning m.v. af kemiske stoffer og produkter.

Kemikalieinspektionen prioriterer kontrollen af reglerne vedrørende giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter højt.

Hvert år foretager Kemikalieinspektionen tilsynsbesøg hos forhandlere for at kontrollere om reglerne overholdes. Firmaer, der har givet meddelelse om, at de ikke længere forhandler giftige eller meget giftige kemiske stoffer og produkter, aflægges også et kontrolbesøg.

Kemikalieinspektionen kontrollerer først og fremmest:

• At virksomheder, der sælger giftige eller meget giftige kemiske produkter til privatpersoner har tilladelse til det.
• At virksomheder, der importerer eller sælger giftige eller meget giftige kemiske produkter en gros, har meddelt det til Miljøstyrelsen.
• At virksomheder, der importerer eller sælger giftige eller meget giftige bekæmpelsesmidler har tilladelse til det, og at bekæmpelsesmidlerne er godkendte i Danmark.
• At giftige og meget giftige kemikalier opbevares korrekt.
• At pligten til at bogføre salg af giftige og meget giftige kemikalier overholdes.
• At der kun sælges lovlige bekæmpelsesmidler.

I 2005 har Kemikalieinspektionen foretaget 119 besøg i forbindelse med giftkontrol.

Ved tilrettelæggelsen af tilsynsbesøgene har Kemikalieinspektionen blandt andet lagt vægt på, hvornår de pågældende virksomheder sidst blev besøgt, og om der verserer – eller har verseret – sager om manglende overholdelse af reglerne.

Tabel 1: Antal tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 2005-2001

Der er i gennemsnit gennemført ca. 150 besøg om året i de seneste 5 år.

3.2 Håndhævelse ved giftkontrol

Kemikalieinspektionen giver mundtlig indskærpelse om reglerne, hvis der under tilsynsbesøget konstateres mindre forseelser. Det kan f.eks. være en indskærpelse om at bortskaffe gamle produkter på lovlig vis, eller om at sætte en gifttrekant/lås på døren.

Tabel 2: Indskærpelser givet ved tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 2005-2001

Ved kun 2,5 % af besøgene i 2006 var det nødvendigt at give indskærpelser. I årene forinden har det været nødvendigt ved lidt flere, nemlig knap 5 % af besøgene.

Hvis Kemikalieinspektionen under tilsynsbesøget konstaterer overtrædelser af grovere karakter bliver der efterfølgende givet skriftlige indskærpelser eller udstedt påbud eller forbud.

Tabel 3: Skriftlige indskærpelser, påbud og forbud givet ved tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 2005-2001

Påbuddene i 2005 blev blandt andet givet til grovvareselskaber, der ikke var opmærksomme på, at bekæmpelsesmidlet Pirimor er blevet omklassificeret til giftig. Derfor opbevarede de ikke midlet korrekt.

Der blev udstedt påbud i forlængelse af ca. 16 procent af besøgene.

4 Kampagner i 2005

• 4.1 Indledning
  • 4.1.1 Kontrolanalyser af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler
  • 4.1.2 Kontrol med forbudte bekæmpelsesmidler hos landmænd
  • 4.1.3 Kontrol med ulovlige bekæmpelsesmidler hos granplantageejere
  • 4.1.4 Kontrol med arsen i trykimprægneret træ
  • 4.1.5 Kontrol med algefjernere til tage
  • 4.1.6 Kontrol med mærkningen af kunstnerfarver
  • 4.1.7 TCEP i skumplastholdigt småbørnslegetøj
  • 4.1.8 Kontrol med bly i gummiarmbånd
• 4.2 Håndhævelse i forbindelse med kampagner

4.1 Indledning

Kemikalieinspektionen har i 2005 startet 8 kampagner.

Tabel 4: Kampagner 2005

4.1.1 Kontrolanalyser af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler

Hvert år udtager Kemikalieinspektionen en række prøver af bekæmpelsesmidler, der på Danmarks Miljøundersøgelser analyseres for overensstemmelse med det deklarerede indhold af aktivstof, det vil sige tolerancetærsklen anført i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, § 11.

I 2005 blev der foretaget analyser af produkter indeholdende aktivstofferne: diquat dibromid, florasulam, flupyrsulfuron-methyl, metsulfuron-methyl, tribenuron-methyl, dithianon, pyraclostrobin, thiram, diflubenzuron, esfenvalerat, bromadiolon. Alle de indsamlede produkter på nær produkter indeholdende bromadiolon blev derudover analyseret for indhold af octylphenol og nonylphenol (ulovlige overfladeaktive stoffer)

Der blev i forbindelse med undersøgelsen foretaget analyser af 37 produkter. I 11 tilfælde viste analysen et indhold af aktivstof, der ikke var i overensstemmelse med de accepterede tolerancer. I alle tilfælde på nær ét viste de for lavt indhold. I 2 tilfælde blev fundet nonylphenol, dog kun i mindre mængde.

Resultaterne af undersøgelsen udgives i en rapport, jf. Bilag B (2)

Sagsbehandlingen af resultaterne er endnu ikke afsluttet.

4.1.2 Kontrol med forbudte bekæmpelsesmidler hos landmænd

Kemikalieinspektionen foretog i 2005 tilsynsbesøg hos 110 landmænd. Formålet var hovedsagelig at kontrollere, om der blev opbevaret ulovlige bekæmpelsesmidler.

Ulovlige midler kan være produkter, der ikke er godkendt i Danmark– typisk produkter der er ulovligt importeret eller produkter, som tidligere har været lovlige, men som nu er blevet forbudte at besidde og anvende.

12 landmænd fik påbud om at bortskaffe forbudte bekæmpelsesmidler på lovlig vis, fire fik en mundtligt indskærpelse om generel oprydning.

4.1.3 Kontrol med ulovlige bekæmpelsesmidler hos granplantageejere

Silkeborg Kommune havde fra flere kilder fået oplyst, at der blev importeret og sprøjtet med forbudte bekæmpelsesmidler hos granplantageejere. Der var mistanke om anvendelse af produktet Velpar, hvor aktivstoffet er hexazinon. Dette aktivstof blev forbudt at anvende i Danmark pr. 1. juli 1995, på grund af stoffets persistens og mobilitet. Desuden er anvendelsen af Sumi Alpha EW med aktivstoffet esfenvalerat blevet begrænset til kun at måtte sprøjtes ved grantræernes rodhals.

For at påvise mulig brug af ulovlige midler eller ulovlig brug af lovlige midler, udtog Kemikalieinspektionen i maj 2005 nåle- og jordprøver til analyse for brug af midlerne Velpar og Sumi Alpha. Granplantagerne blev udvalgt i samarbejde med kommunerne Ry, Them, Kjellerup og Silkeborg.

11 granplantager blev besøgt. De områder, som blev valgt ud til prøvetagning, havde træer, der var mellem 1 og 1,5 meter høje. Alle granprøver blev taget midt på træerne og jordprøverne bestod af de øverste 2-3 cm af jorden.

Danmarks Miljøundersøgelser udførte efterfølgende analyserne.

Jordprøver fra fem granplantager viste indhold af hexazinon og én granprøve fra en af disse granplantager viste indhold af esfenvalerat. De fem ejere er blevet politianmeldt og yderligere to ejere har fået et påbud på grund af besiddelse af forbudte midler.

4.1.4 Kontrol med arsen i trykimprægneret træ

Der var tre formål med kampagnen. Hovedformålet var at kontrollere indholdet af arsen i trykimprægneret træ. De to andre formål var ikke kontrolmæssige. Det ene var at undersøge om der findes chrom i trykimprægneret træ i Danmark, da de imprægneringsmidler der er godkendte i Danmark ikke indeholder chrom. Det andet var at kortlægge markedet for dårligt imprægneret træ. Her blev kobber brugt som parameter. Der blev indhentet tilladelse til at foretage undersøgelse for andre stoffer i træ end arsen.

Kontroldelen bestod af 11 besøg i byggemarkeder, 10 besøg i trælasthandlere, to besøg hos supermarkeder og et besøg hos en forhandler af hegnsstolper. Forhandlerne var udvalgt dels geografisk, dels på baggrund af en markedsanalyse af branchen. Målingerne på træet blev foretaget med XRF-apparatet. Der blev målt for arsen, kobber og chrom i træet. Apparatet gjorde det muligt at scanne ca. 90 % af varesortimentet ved hvert tilsynsbesøg. Der blev foretaget 2145 målinger.

I 5 tilfælde blev der fundet imprægnerede træbyggeelementer, som indeholdt arsen. I 4 af de 5 fund kan det med sikkerhed konkluderes, at træet er fremstillet i Sverige i perioden fra 2003 og frem til første halvår af 2005.

Arsenbekendtgørelsen forholder sig kun til træ, der er behandlet med arsenforbindelser. Forurening og urenheder er der ikke taget højde for.

Det var på baggrund af de fundne overskridelser svært at bevise, at arsen var tilsat tilsigtet eller at der er blevet brugt et kobber/chrom/arsen-middel (CCA-middel) eller en anden arsenforbindelse.  Ved høje koncentrationer af arsen blev der givet salgsforbud og forhandleren fik påbud om at bortskaffe træet på forsvarlig vis.

Den nævnte kortlægning af chrom og kobber anvendes af Miljøstyrelsen i forbindelse med en informationskampagne.

4.1.5 Kontrol med algefjernere til tage

Annoncer i have- og boligmagasiner afslørede at mange tagrensere og –malere markedsfører algebekæmpelse/fjernelse af grønne belægninger og lignende på tage ulovligt. Midler til algebekæmpelse skal godkendes af Miljøstyrelsen, der foreløbig kun har godkendt et enkelt produkt til dette.

29 virksomheder modtog i juli en meddelelse fra Kemikalieinspektionen om markedsføring på hjemmesider og i magasiner af algebehandlingsydelser med ikke-godkendte midler. Virksomhederne blev bedt om dokumentation for de produkter, de anvender.

Ud af de 29 henvendelser har ca. 18 virksomheder svaret. Heraf er 12 af virksomhederne organiseret i samme brancheorganisation, og organisationens formand har på vegne af de 12 medlemmer meddelt, at deres medlemmer vil ændre markedsføring, så medlemmerne fremover udbyder ydelsen som ”desinfektion af tage”.

Sidst på året blev Kemikalieinspektionen endvidere gjort opmærksom på, at der på internettet fortsat blev udbudt produkter til algebehandling fra bl.a. malingsproducenter. Produkterne er ikke godkendte jf. Miljøstyrelsens godkendelsesordning.

På den baggrund fik 4 producenter i december måned indskærpelse fra Kemikalieinspektionen om at deres salg af bekæmpelsesmidler til algebehandling ikke var lovlig. 5 detailhandlere, som solgte et af produkterne på hjemmesider, har tillige fået en indskærpelse om at standse deres markedsføring af produktet.

Efterlevelsen af meddelelserne vil blive kontrolleret i 2006, når sæsonen for have- og husarbejde begynder. Opgørelsen over hvilke midler, der bliver brugt til tagrens, vil samtidig blive sammenfattet ud fra de indkomne svar.

4.1.6 Kontrol med mærkningen af kunstnerfarver

Miljøstyrelsen har som led i et nordisk tilsynsprojekt kontrolleret klassificering og mærkning af en del kunstnerfarver som markedsføres på det danske marked. Kontrollen er afgrænset til at omfatte vand-, gouache-, acryl- og oliefarve til kunstnerisk brug og omfatter derfor ikke farver, der er CE-mærkede jf. legetøjslovgivningen.

Inspektionen har ved brevkontrol og besøg hos 10 importører og 1 producent kontrolleret 140 farvenuancer i 20 forskellige producentvaremærker.

Der er fundet indhold af cadmiumforbindelser og zinkoxid i farverne.

I cadmiumforbindelserne anvendes farvepigmenterne:

Pigment Yellow 35 - PY 35 - CI 77205 - Cadmium Zinksulfide

Pigment Red 108 - PR 108- CI 77202 – Cadmium Sulphoselenid og Cadmium Selenid

Pigment Orange 20 – PO20- CI 77202 – Cadmium Sulfoselenid.

Zinkoxid anvendes som stof i farvepigmentet Pigment White 4- PW4. Stoffet er netop blevet optaget på listen over farlige stoffer med klassificering som miljøfarlig (N) med risikosætning 50/53: ”Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”.

Der er uenighed om tolkningen af reglerne vedrørende klassificering af cadmiumforbindelserne, idet pigmenterne er undtaget den generelle indgang for cadmiumforbindelser på Listen over farlige stoffer. Da Miljøstyrelsen og pigmentbranchen er uenige om tolkningen, har Kemikalieinspektionen kontaktet EU-kommissionen for at få afklaret den præcise tolkning af undtagelsen. Da pigmenterne fremstilles i andre EU-lande, kan de nordiske lande ikke håndhæve reglerne overfor producenterne.

Kampagnen er endnu ikke afsluttet.

4.1.7 TCEP i skumplastholdigt småbørnslegetøj

I forbindelse med et forbrugerprojekt i Miljøstyrelsen blev den chlorerede flammehæmmer TCEP (tris (2-chlorethyl) phosphat)fundet i et stykke babylegetøj med skumfyld. På baggrund af en vurdering af faren ved produktet^[1] besluttede Miljøstyrelsen at undersøge, om lignende legetøj på markedet også indeholdt det skadelige stof. Kemikalieinspektionen udtog 21 stykker baby/småbørnslegetøj med skum og/eller fiberfyld. De 21 stykker legetøj repræsenterede i alt 16 mærker og blev udtaget i landsdækkende kæder for at opnå så bred en dækning af markedet som muligt.

Ingen af de analyserede stykker skum/fiberfyld indeholdt TCEP. Legetøjet blev udelukkende analyseret for indhold af TCEP.

4.1.8 Kontrol med bly i gummiarmbånd

I forbindelse med afprøvning af Kemikalieinspektionens XRF-instrument opdagede Kemikalieinspektionen, at der var bly i et gummiarmbånd til støtteformål. På baggrund af fundet besluttede Kemikalieinspektionen at lave en stikprøvekontrol på området.

Kemikalieinspektionen udtog 27 prøver af kulørte gummiarmbånd hos forskellige forhandlere og foreninger, der reklamerede med armbåndene på nettet. Armbåndene blev analyseret for indhold af bly ved hjælp af Kemikalieinspektionens XRF-instrument. Et armbånd havde et blyindhold meget tæt på grænseværdien i blybekendtgørelsen. I tre andre var grænseværdien overskredet betydeligt. Der blev nedlagt salgsforbud mod disse tre armbånd.

4.2 Håndhævelse i forbindelse med kampagner

De gennemførte kampagner førte til en række sager om overtrædelse af kemikalielovgivningen.

Tabel 5: Sager i forbindelse med kampagner 2005, fordelt efter afslutningsform

*jf. kemikalielovens § 48. stk.2 kan Kemikalieinspektion meddele den ansvarlige at et ulovligt forhold, f.eks. salg af et ulovligt produkt, skal bringes til ophør. Påbud anvendes f.eks. når et ulovligt produkt kræves trukket tilbage fra forhandlere.

** Kan f.eks. være frivillig tilbagetrækning af produkt eller ændring af produktets sammensætning.

*** Politianmeldt

Der er sendt/udstedt 35 indskærpelser/påbud i forbindelse med de 6 kampagner, der er afsluttet. 3 kampagner er endnu ikke afsluttet.

Kemikalieinspektionen vil i nødvendigt omfang følge op på de sager, hvor der er udstedt indskærpelser/påbud, for at se om de efterleves.

5 Indberetninger

• 5.1 Antal og fordeling
• 5.2 Sager på eget initiativ
• 5.3 Håndhævelse ved indberetninger og sager på eget initiativ

5.1 Antal og fordeling

I 2005 modtog Kemikalieinspektionen 209 indberetninger om formodede overtrædelser af kemikalielovgivningen.

Sagsbehandlingen har – afhængigt af overtrædelsernes karakter – primært bestået af indhentning af dokumentation for produktet og gennemgang af dokumentationen herfor. I en del tilfælde har Kemikalieinspektionen foretaget besøg på baggrund af en indberetning.

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af indberetninger, der i de seneste fem år har givet anledning til sagsoprettelse.

Tabel 6: Antal indberetninger 2005-2001

I 2005 modtog Kemikalieinspektionen færre indberetninger end året før. Men antallet er fortsat omtrent dobbelt så højt som i 2002-2003.

Det forholdsvis høje antal indberetninger skyldes blandt andet 87 indberetninger om halonanlæg på skibe og 24 indberetninger om indhold af POP-stoffer i fyrværkeri. Sidstnævnte er et forholdsvis nyt tilsynsområde (fra 2004)og har baggrund i Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer) og i ændring af direktiv 79/117/EØF, der trådte i kraft 20.maj 2004. I løbet af 2005 har Beredskabsstyrelsen alene indberettet 24 forhold relateret til disse regler.

Tabel 7: Indberetninger fordelt på bekendtgørelser/områder 2001-2005

Tallene i () viser den procentvise fordeling (afrundede tal)

* Kategorien ”andre” varierer fra år til år og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes fra år til år. I 2005 omfattede kategorien blandt andet nikkel, arsen, creosot og bly.

Opgørelsesmetoden er ændret i forhold til tidligere årsberetninger, idet blandt andet legetøj og nikkel, der før blev opgjort selvstændigt, nu indgår i kategorien ”andre”. Dette skyldes at der på disse områder i 2005 kun har været ganske få sager i forhold til andre områder.

De tre enkeltområder, hvor der i 2005 er modtaget flest indberetninger, er ozonlagsnedbrydende stoffer, bekæmpelsesmidler og kosmetik.

Indberetningerne kom blandt andet fra organisationer, myndigheder, virksomheder og privatpersoner.

Tabel 8: Indberetninger 2005-2002, fordelt på indberettere

* herunder udenlandske myndigheder og ”Myndighedssamarbejdet på affaldsområdet”

5.2 Sager på eget initiativ

28 sager er oprettet på eget initiativ. 14 af dem er oprettet på baggrund af Kemikalieinspektionens besøg hos firmaer, der tidligere har haft problemer med at efterleve kemikalielovgivningen. De øvrige 14 er sager, hvor Kemikalieinspektionen enten via nettet/pressen eller tilsynsbesøg i andet øjemed er blevet opmærksom på en overtrædelse. Også via Miljøstyrelsens arbejde med kortlægning af forbrugerprodukter er der fundet overtrædelser, som Kemikalieinspektionen har taget op.

Tabel 9: Antal sager på eget initiativ 2005-2001

De 28 sager fordeler sig på følgende områder:

Tabel 10: Sager på eget initiativ fordelt på bekendtgørelser

* Øvrige varierer fra år til år. I 2005 omfatter kategorien phthalater, cadmium og motorbenzin med bly.

5.3 Håndhævelse ved indberetninger og sager på eget initiativ

Tabel 11: Antal afsluttede indberetningssager og sager på eget initiativ 2005-2001

I 2005 afsluttede Kemikalieinspektionen i alt 129 sager. Antallet ligger tæt på antallet i 2001-2003. Det høje antal afsluttede sager i 2004 skyldtes afvikling af en sagspukkel af indberetninger.

Sagerne startede enten i 2005 eller tidligere – som indberetninger eller som sager på eget initiativ.

Tabel 12: Indberetninger og sager på eget initiativ, fordelt på afslutningsform 2005

* phthalater, motorbenzin med bly, nikkel, arsen, cadmium, legetøj.

** de ni sager handlede om halonanlæg på skibe og blev afsluttet med følgende: halonanlæg udskiftet efter aftale, skibet solgt til udlandet, skibet skrottet/ophugget.

I 12 % af sagerne vurderede Kemikalieinspektionen, at der ikke var tale om en overtrædelse af reglerne. Selvom der ikke konstateres en overtrædelse vil sagsbehandlingen i begyndelsen være den samme som ved overtrædelser.

39 % af sagerne blev afsluttet med enten en meddelelse om at fortsat salg eller anvendelse af et produkt ikke er tilladt eller et påbud/forbud, afhængig af produktets farlighed.

9 sager, svarende til 7 % af de afsluttede indberetninger og sager på eget initiativ, blev overdraget til anklagemyndigheden. Det var bl.a. 7 sager om ulovlig eksport af kølemøbler med CFC (ozonlagsnedbrydende stoffer).

Politianmeldelser som følge af Kemikalieinspektionens kampagner er beskrevet i afsnit 4.2

26 % af sagerne blev afsluttet på anden måde, herunder

• ophør med markedsføring
• mærkning rettet efter partshøring
• produktet indkøbt i udlandet
• oplysninger kan ikke fremskaffes
• uoverensstemmelse mellem reglerne i de forskellige EU-lande
• bagatelagtig overtrædelse

6 Notifikationer

• 6.1 Indledning
• 6.2 Udenlandske notifikationer
• 6.3 Danske notifikationer

6.1 Indledning

Via Sikkerhedsstyrelsen modtager Kemikalieinspektionen advarsler (notifikationer) fra andre EU-medlemslande om kosmetik, legetøj og farlige kemiske egenskaber ved andre produkter.

De enkelte medlemslande har jf. produktsikkerhedsdirektivet pligt til at underrette EU-Kommissionen, hvis de ved tilsyn konstaterer farlige produkter. EU-kommissionen sender advarslerne videre til medlemslandene. I Danmark er det Sikkerhedsstyrelsen, der koordinerer og videreformidler advarslerne til de relevante myndigheder.

Kemikalieinspektionen sender notifikationerne i høring i de relevante brancher/brancheforeninger og større forretningskæder. Sikkerhedsstyrelsen skal underrettes inden 1 måned, hvis Kemikalieinspektionen finder produktet på det danske marked.

Det er forholdsvis sjældent, de notificerede produkter findes på det danske marked.

Hvis de findes, vælger Kemikalieinspektionen i de fleste tilfælde at advare forbrugerne via en pressemeddelelse. Firmaerne opfordres til frivillig tilbagetrækning, i visse tilfælde udsteder Kemikalieinspektionen salgsforbud.

6.2 Udenlandske notifikationer

I 2005 har Kemikalieinspektionen modtaget 59 notifikationer – knap en fordobling af antallet siden 2004. Dette skyldes dels EU´s udvidelse, dels en øget opmærksomhed i de enkelte lande omkring kemiske egenskaber ved forskellige varer.

Der var 25 notifikationer om kosmetiske produkter, 19 om legetøj og 15 om kemiske egenskaber ved en række varer/produkter.

Kosmetiknotifikationer handlede om følgende:

• Hydroquinonholdige cremer/ansigtsmasker mv. Hydroquinon er forbudt i cremer m.v.
• Produkter, især mascara´er , med indhold af nitrosaminer (forbudt i EU).
• Farver til hennatatovering med det sorte farvestof paraphenylendiamin (PPD), som udelukkende er tilladt i hårfarver. PPD kan give kraftige allergiske reaktioner.
• Bakterieforurenede shampooer og cremer.
• Parfumer med forbudte indholdsstoffer.
• Hårfarve med blyacetat (forbudt).
• Kosmetikprodukter med indhold af K1-vitamin (allergifremkaldende).

Da enkelte af de hydroquinonholdige cremer tidligere er fundet i Danmark fik en række afrikansk inspirerede frisører/butikker særlig underretning om de forbudte cremer.

Legetøjsnotifikationerne handlede om mange forskellige typer legetøj:

• Frigivelse af bly fra legetøjslommelygte, bondegårdsdyr.
• Frigivelse af bly og cadmium fra boksesæt, fortorvs/gadekridt og diverse legetøjsbiler.
• Frigivelse af bl.a. isooctanol, 2-phenyl-2-propylmethylether og 2-phenyl-2-propanol fra skumplastpuslespil.
• Klistermærker med phenol.
• Azofarvestoffer i diverse tøjdyr.
• Gel-penne med diethylenglycol, der er klassificeret som sundhedsskadelig, farlig ved indtagelse.
• ”Slim”-legetøj med borsyre.
• En række legetøjsfigurer med cyclohexanon. (et opløsningsmiddel) Efter en risikovurdering i Miljøstyrelsen af produkterne valgte Kemikalieinspektionen at undlade at udsende notifikationerne.

Kun et enkelt produkt blev fundet i Danmark, klistermærker med phenol. Da de udenlandske analyseresultater ikke kunne verificeres, greb Kemikalieinspektionen ikke ind over for salget.

De 15 notifikationer om produkter med farlige kemiske egenskaber handlede om mange forskellige produkter og indholdsstoffer:

• Azofarvestoffer i karnevalsudstyr, badesvamp, cykelhandsker og div. tøjstykker
• Cement med for højt chromindhold
• Lappegrej med benzen
• Tuschpenne med 2-ethoxyethanol
• Luftfrisker der kan forveksles med legetøj
• Viskelædere med phthalater (DEHP). Disse notifikationer blev ikke udsendt, da der ikke er forbud i Danmark mod phthalater i viskelæder.

6.3 Danske notifikationer

I 2005 har Kemikalieinspektionen sendt tre notifikationer til EU-Kommissionen via Sikkerhedsstyrelsen.

Babylegetøj

Kemikalieinspektionen har sendt en advarsel om et stykke babylegetøj med indhold af flammehæmmeren tris(2-chloroethyl)phosphat- TCEP – og en om et stykke babylegetøj med phthalater. Produkterne blev fundet via Miljøstyrelsens kortlægning af forbrugerprodukter.

I forbindelse med Miljøstyrelsens kortlægning af forbrugerproduktet viste en analyse, at et stykke legetøj indeholdt en chloreret flammehæmmer, TCEP.  Der er ikke nogen akut sundhedsfare ved TCEP, men der er tale om et stof, som i dyreforsøg har vist kræft og nyreskader. Miljøstyrelsen vurderede derfor, at legetøjet udgjorde en uacceptabel sundhedsrisiko for børn, der er i tæt kontakt med det gennem længere tid.

Det andet stykke legetøj indeholdt 380.000/360.000 mg/kg diisononylphthalat (en plastblødgører)i plastdele inden i legetøjet. Grænsen er iflg. Phthalatbekendtgørelsen 500 mg/kg.

Den danske importør trak produktet tilbage. Kemikalieinspektionen underrettede Sikkerhedsstyrelsen om at de to produkter efter Miljøstyrelsens vurdering straks skulle notificeres i EU.

Kommissionen besluttede at udsende notifikationerne efter informations-proceduren, der bruges, når der er tale om begrænset fare, samt når produkter er trukket frivilligt tilbage af importøren, hvad der var tilfældet i Danmark.

Miljøstyrelsen udsendte en pressemeddelelse med advarsel til forbrugerne.

Tekstilimprægnering

Kemikalieinspektionen fik fra Giftinformationscentralen en indberetning om et tekstilimprægneringsmiddel til møbelstof.  Midlet havde givet mindst 10 personer lungesymptomer. Importøren trak efter henvendelse fra Kemikalieinspektionen med det samme produktet tilbage. Kemikalieinspektionen underrettede Sikkerhedsstyrelsen, og Kommissionen udsendte en notifikation efter sædvanlig procedure, dvs. så hurtigt som muligt efter modtagelsen fra Danmark.

Miljøstyrelsen udsendte sammen med Giftinformationscentralen en pressemeddelelse med en advarsel mod det farlige produkt.

7 Administrative opgaver

• 7.1 Gifttilladelser og giftmeddelelser
  • 7.1.1 Salgstilladelser
  • 7.1.2 Brugstilladelser
  • 7.1.3 Meddelelser om import eller salg en gros
• 7.2 Rapport til EU om kontrol med bekæmpelsesmidler
• 7.3 Rapport til EU om kontrol med ozonlagsnedbrydende stoffer

7.1 Gifttilladelser og giftmeddelelser

Kemikalieinspektionen varetager udstedelsen af forskellige salgs- og brugstilladelser for giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter – herunder bekæmpelsesmidler.

7.1.1 Salgstilladelser

Gældende tilladelser til salg af giftige bekæmpelsesmidler ligger stabilt lavt og har gjort det i de senere år.

Tabel 13: Antal gældende tilladelser 2005-2001*

* Tilladelserne er gældende i to år.

Antallet af tilladelser til salg af gifte til ikke-erhvervsmæssig brug (gift detail) har i de sidste fem år ligget på ca. 30 pr. år. Tilladelserne er typisk til salg af gifte til skoleundervisning, blyholdige porcelænsfarver til hobbybrug og methanol til modelflyvning.

7.1.2 Brugstilladelser

Tilladelse til brug af meget giftige bekæmpelsesmidler er personlig og livsvarig, men udstedes kun til personer, der har gennemført et særligt giftkursus. Tilladelser udstedes til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise. Antallet ligger på omkring 6-700 nye hvert år.

Tabel 14: Antal udstedte tilladelser pr. år

7.1.3 Meddelelser om import eller salg en gros

Virksomheder, der importerer giftige stoffer eller produkter eller sælger sådanne produkter en gros, skal meddele dette til Miljøstyrelsen, som efterfølgende kvitterer herfor. Meddelelsen er gældende i tre år. Styrelsens anerkendelse af meddelelsen, er virksomhedens bevis for retten til at besidde giftige stoffer og produkter.

Tabel 15: Antal gældende meddelelser pr. år

Virksomheder, der anvender giftige stoffer eller produkter i deres produktion, skal meddele dette til Arbejdstilsynet. En meddelelse er gældende i tre år, og Arbejdstilsynet fører det løbende tilsyn med virksomhedernes anvendelse.

Kemikalieinspektionen modtager en kopi af de modtagne meddelelser til orientering.

7.2 Rapport til EU om kontrol med bekæmpelsesmidler

Kemikalieinspektionen rapporterer hvert år til EU om Danmarks kontrol- og tilsynsopgaver vedrørende bekæmpelsesmidler. Baggrunden for rapporteringen er EU´s direktiv om plantebeskyttelsesmidler, der fastlægger, at medlemslandene hvert år skal rapportere om kontrolopgaver relateret til bekæmpelsesmidler. Rapporten er medtaget i listen over referencer (bilag B).

7.3 Rapport til EU om kontrol med ozonlagsnedbrydende stoffer

For at følge udviklingen i anvendelsen af de ozonlagsnedbrydende stoffer stiller EU-kommissionen hvert år medlemslandene en række spørgsmål vedrørende ozonlagsnedbrydende stoffer. I 2005 skulle landene oplyse antallet af tilbageværende halonanlæg om bord på skibe og afviklingen af anlæggene.  Kemikalieinspektionen indrapporterede antallet på baggrund af de indberetninger, Kemikalieinspektionen har modtaget fra Søfartsstyrelsen.

8 Retssikkerhedsloven

Den 1. januar 2005 trådte retssikkerhedsloven i kraft. Hovedsigtet med loven er at fastsætte rammer for de administrative myndigheders adgang til privat ejendom og at sikre, at de administrative myndigheder ikke foretager en egentlig politimæssig efterforskning af formodede lovovertrædelser.

De administrative myndigheder kan naturligvis kræve de nødvendige oplysninger til en administrativ lovliggørelse af et ulovligt forhold, men hvis oplysningerne udelukkende tænkes anvendt til en strafferetlig forfølgelse, så skal eventuel yderligere efterforskning foretages af politiet efter retsplejelovens regler herom.

De administrative tilsynsmyndigheders adgang til private indendørs arealer, skal som hovedregel varsles. Kun i tilfælde hvor øjemedet forspildes, hvis besøget varsles, kan tilsynsmyndighederne foretage inspektionsbesøg uden forudgående varsel.

I langt de fleste tilfælde sker Kemikalieinspektionens besøg efter undtagelsesbestemmelsen.

De nye regler forskriver, at tilsynsmyndigheden ved besøgene oplyser, hvorfor besøget foretages og efter hvilke retsregler. Endvidere kan den besøgte forlange, at der afleveres en rapport om tilsynet inden 14 dage.

Kemikalieinspektionen har valgt at udarbejde rapporten på stedet. Rapporten udleveres til den besøgte efter hvert besøg. Sammen med den lovpligtige skrivelse giver den en god information om, hvem Kemikalieinspektionen er, hvorfor Kemikalieinspektionen kommer, og hvad der egentlig skete ved tilsynet. Den egentlige rapport er håndskrevet, men det tilstræbes at den er letlæselig. Af rapporten fremgår, om besøget giver anledning til yderligere tiltag eller om alt er fundet i orden. Rapporten kan udformes som et forvarsel til et egentlig påbud, som efter Forvaltningsloven skal forvarsles.

Det er Kemikalieinspektionens indtryk, at der generelt er tilfredshed med den service, der ydes ved tilsynsbesøgene, og at rapporten som hovedregel afleveres umiddelbart efter tilsynet på stedet.

9 Straffesager

• 9.1 Indledning
• 9.2 Sager overdraget til politiet/uafsluttede sager
• 9.3 Afsluttede politisager 2005
• 9.4 Strafferetlige afgørelser 2005 efter Kemikalielovgivningen
  • 9.4.1 Udvalgte domsafgørelser
  • 9.4.2 Frifindelser
  • 9.4.3 Bødevedtagelser
  • 9.4.4 Frafaldne sager

9.1 Indledning

I Kemikalielovens § 59 er det fastlagt, at overtrædelse af de opregnede bestemmelser kan straffes med bøde. Det fremgår videre, at straffen under særlige omstændigheder kan stige til fængsel i 2 år.

I bekendtgørelser, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes regler om straf svarende til de i loven anførte.

Hovedparten af Kemikalieinspektionens sager afsluttes administrativt ved, at den pågældende person eller virksomhed tilkendegiver, at de vil efterkomme Kemikalieinspektionens indskærpelser, påbud eller forbud.

Kemikalieinspektionens hovedformål med tilsynet er at lovliggøre ulovlige forhold, det vil sige at gribe ind, når der findes ulovlige og farlige produkter på markedet. Det er i denne forbindelse værd at huske, at en politianmeldelse i sig selv ikke er et egnet lovliggørelsesmiddel, da en idømt eller vedtagen straf ikke nødvendigvis i sig selv lovliggør et farligt eller ulovligt produkt.

Politianmeldelser sker derfor som hovedregel kun, hvis der er tale om gentagne eller grove overtrædelser af lovgivningen, eller hvis der er tale om et stort antal ensartede overtrædelser, hvor man kan konstatere, at en hel branche ikke følger de vedtagne regler.

En lovovertrædelse anses for at være grov, hvis den er begået forsætligt, eller der ved overtrædelsen er voldt skade på menneskers sundhed eller på miljøet eller fremkaldt fare herfor. Overtrædelser af grov karakter anmeldes normalt til politiet, hvis det i det konkrete tilfælde skønnes, at en anmeldelse kan føre til en domfældelse. For eksempel politianmelder Kemikalieinspektionen som udgangspunkt import af ikke-godkendte bekæmpelsesmidler, fordi reglerne herom har væsentlig betydning for sundhed og miljø.

I de tilfælde, hvor Kemikalieinspektionen med det samme beslutter, at en overtrædelse skal politianmeldes, og hvor forholdet ikke samtidig skal lovliggøres administrativt, vil det være mest korrekt, at det er politiet, der foretager den videre efterforskning. Det vil sige, at en anmeldelse sker på baggrund af den viden, Kemikalieinspektionen har på anmeldelsestidspunktet. Politiets efterforskning – herunder eventuelle vidneafhøringer – kan ændre opfattelsen af hændelsesforløbet og dermed skyldsspørgsmålet.

Det bemærkes her, at Kemikalieinspektionen i et vist omfang overdrager sager om ulovlig import af bekæmpelsesmidler til Skat, hvis bekæmpelsesmidlet kan købes i Danmark. Årsagen er at formålet med importen må anses for at være et ønske om ikke at betale den lovpligtige afgift på bekæmpelsesmidler. Skat afslutter sagen med en konfiskation af den unddragne afgift og en administrativ bøde på 25 % af det unddragne beløb. Det er samme beløb som Kemikalieinspektionen indstiller til anklagemyndigheden om at søge inddraget ved et bødeforlæg eller en dom.

Hvis der er tale om import af ulovlige midler anmoder Kemikalieinspektionen anklagemyndigheden om en strafferetlig tiltalerejsning, da det ikke er muligt at fastsætte en afgift på ulovlige midler.

9.2 Sager overdraget til politiet/uafsluttede sager

I 2005 har Kemikalieinspektionen overdraget 21 sager til politiet til videre foranstaltning. Hertil kommer, at Kemikalieinspektionen har afgivet udtalelse i sager, hvor andre end Kemikalieinspektionen har anmodet anklagemyndigheden om en tiltalerejsning. I 2005 afgav Kemikalieinspektionen udtalelse i 5 sager. Dertil kommer udtalelser, hvis anklagemyndigheden har ønsket en uddybning af Kemikalieinspektionens anmodning om tiltalerejsning eller tiltaltes forklaring giver anledning hertil.

Pr. 31. december 2005 var der, efter hvad Kemikalieinspektionen har kendskab til, 26 uafsluttede sager i forskellige politikredse. I disse sager har Kemikalieinspektionen enten anmodet politiet om tiltalerejsning eller om at efterforske sagen yderligere med henblik på at afgøre, hvorvidt der skal rejses tiltale for overtrædelse af lov om kemiske stoffer og produkter eller Kemikalieinspektionen har udtalt sig om tiltale- og sanktionsspørgsmålet.

9.3 Afsluttede politisager 2005

I 2005 blev der afsluttet 19 sager. Antallet af sager er opgjort i forhold til de sager, som Kemikalieinspektionen har kendskab til, det vil sige enten de sager, hvor Kemikalieinspektionen selv har anmeldt sagen, eller de sager hvor Kemikalieinspektionen har afgivet udtalelse i sagen.

Otte sager kom for en domstol. Heraf fastsatte retten bøder i seks af sagerne, i en sag fik virksomheden en advarsel, og i en sag blev virksomheden frifundet. Den største af de seks bøder var på 25.000 kr. for overtrædelse af Rådets forordning om ozonlagsnedbrydende stoffer.

I seks sager vedtog de anklagede bødeforlæg. Det største bødeforlæg blev vedtaget i en sag om ulovlig eksport af ozonlagsnedbrydende stoffer. Bøden var på 15.000 kr.

I de sidste fem sager blev påtalen af forskellige årsager opgivet.

Tabel 16: Straffesager 2005-1998

* De fem sager,  hvor påtale blev opgivet, er ikke medregnet her.

** Også overtrædelse af regler i straffeloven

9.4 Strafferetlige afgørelser 2005 efter Kemikalielovgivningen

9.4.1 Udvalgte domsafgørelser

Ozonlagsnedbrydende stoffer

Dom afsagt af Helsingør Byret den 19. april 2005 (Sag nr. 1.215/2005)

En eksportør var tiltalt for eksport af 2 containere indeholdende i alt 153 stk. kølemøbler indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer til Elfenbenskysten og Ghana.

Eksporten er forbudt i henhold til Rådets forordning om forbud mod eksport af ozonlagsnedbrydende stoffer, jf. bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer, jf. straffelovens § 21.

Eksportøren blev idømt en bøde på 25.000,- kr.

Ved bødefastsættelsen lagde retten vægt på, at tiltalte er erhvervsdrivende med eksport af kølemøbler, og at den anden container er pakket og afsendt kun 3 dage før besigtigelsen af den første container i frihavnen, uden at tiltalte orienterede Toldvæsnet og Miljøstyrelsen herom.

Dom afsagt af Roskilde Byret den 7. december 2005 (Sag nr. S 5-3157/05)

En eksportør var tiltalt for eksport af mindst 10 stk. kølemøbler indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer til Rumænien.

Eksporten er forbudt i henhold til Rådets forordning om forbud mod eksport af ozonlagsnedbrydende stoffer, jf. bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer, jf. straffelovens § 21.

Tiltalte havde tidligere vedtaget en bøde for ulovlig eksport af ozonlagsnedbrydende stoffer.

Tiltalte blev idømt en bøde på 10.000,- kr.

Bekæmpelsesmidler

Dom afsagt den 26. september 2005 af Retten i Odense (sag nr. SS 1.3510/05)

En gartner var tiltalt for brug af et ulovligt bekæmpelsesmiddel indeholdende iprodion. Dette stof er opført i lovens bilag 2, liste A om aktivstoffer, som ikke må anvendes i bekæmpelsesmidler eller grupper heraf efter 1. oktober 1998, jf. kemikalielovens § 35d, stk. 1, jf. stk. 2, nr.1, jf. § 59,stk.1, jf. bekendtgørelse nr. 673 af 20/8-1997 § 2, stk.3, nu bekendtgørelse nr. 824 af 23/7-2004.

Forholdet blev afsløret ved at nogle tomater blev analyseret af Fødevarestyrelsen. Tiltalte erkendte sig skyldig og oplyste, at han kun havde brugt meget lidt af midlet.

Tiltalte blev idømt en bøde på 10.000,- kr.

Kosmetik

Dom afsagt af retten i Århus, 16. afdeling, i sag SS 16.5306/2005

En forretningsdrivende var tiltalt for import af 96 stk. sæbe indeholdende kviksølv med henblik på videresalg.

Markedsføring af sæber indeholdende kviksølv er forbudt ifølge bekendtgørelse om kosmetiske produkter § 9, stk. 3, jf. § 10, bilag 2, pkt. 274, jf. § 33, jf. straffelovens § 21.

Tiltalte forklarede, at importen udelukkende var sket til eget brug.

Retten tilsidesatte efter Miljøstyrelsens vidneudsagn tiltaltes forklaring om at sæben udelukkende var til eget brug, idet sæben på baggrund af mængden måtte anses for at være indført med henblik på videresalg.

Tiltalte blev idømt en bøde på 15.000,- kr. for forsøg på markedsføring af kviksølvsæberne.

Af dommen kan udledes, at import af kosmetiske midler til eget brug er tilladt efter kosmetikbekendtgørelsen.

9.4.2 Frifindelser

Retten i Grenå, dom afsagt den 27. januar 2005 ( sag nr. 511/04)

En maskinstation var tiltalt for at sælge bekæmpelsesmidler i brudte uoriginale pakninger.

Forholdet er en overtrædelse af bekendtgørelses nr. 533 af 18. juni 2003 § 39, stk. 1, jf. § 63, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte nægtede sig skyldig.

Retten fandt ikke, at der var ført bevis for at tiltalte havde solgt bekæmpelsesmidler i brudte uoriginale pakninger, hvorfor tiltalte blev frifundet.

9.4.3 Bødevedtagelser

Phthalatbekendtgørelsen

Phthalater i svømmevinger

I 2004 anmeldte Miljøstyrelsen 12 virksomheder for overtrædelse af phthalatbekendtgørelsen. 11 sager drejede sig om salg af badevinger indeholdende phthalater. Den sidste drejede sig om salg af legetøj og børneartikler indeholdende phthalater.  Pr. 1. februar 2006 er alle disse sager afgjort.

8 sager er afgjort ved accepterede bødeforlæg på 10.000 kr.

1 forhandler fik en dom afsagt af Københavns byret ved idømmelse af bøde på 10.000 kr.  En sag blev afgjort med en advarsel på grund af særlig formildende omstændigheder ved sagen, og i en  sag blev tiltalen opgivet på grund af fejl i anklageskriftet. Én modtog en bøde på 5.000,- kr. og ankede sagen til Øster Landsret. Landsretten stadfæstede den 27. januar 2006 underrettens dom blandt andet grundet i, det ringe antal badevinger, forhandleren havde solgt på anmeldelsestidspunktet.

Bekæmpelsesmidler

Ulovlig anvendelse

Politimesteren i Viborg

(jr. nr. 4700-88230-00002-04)

En landmand vedtog en bøde på 7.500,- kr. for at have tågesprøjtet juletræskulturer med et bekæmpelsesmiddel, der kun må anvendes udendørs til dypning og rodhalsesprøjtning. Forholdet er en overtrædelse af kemikalielovens § 35d, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 59, stk. 1, nr. 1.

Ulovlig import

Politimesteren i Silkeborg (jr. nr. 4400-88110-00019-04)

En forretningsindehaver vedtog en bøde på 10.000 kr. for ulovlig import af 29 dåser insektmidler.

Forholdet er omfattet af kemikalielovens § 59, stk. 1, nr. 2, jf. § 33 stk. 1.

9.4.4 Frafaldne sager

Kemikalieinspektionen frarådede anklagemyndigheden at rejse tiltale i 2 sager, da man fandt, at der ikke var sket en overtrædelse af gældende lovgivning. Anklagemyndigheden fulgte Kemikalie-inspektionens indstilling.

Anklagemyndigheden har endvidere opgivet at retsforfølge 3 sager om overtrædelser af reglerne om ozonlagsnedbrydende stoffer, fordi de tiltalte er fraflyttet landet.

10 Summary and conclusion

The Chemical Inspection Service is responsible for Danish EPA supervision of legislation regulating chemicals in Denmark: the Act on Chemical Substances and Products, statutory orders, and regulations and circulars issued under the Act.

In 2005, the Chemical Inspection Service gave priority to tasks in the following areas:

• control of pesticides
• control of toxic chemical substances and products
• control of classification and labelling of chemical products
• preparations to transfer part of control of pesticides to another authority
• processing notifications
• follow-up of infringements found in connection with Danish EPA work with consumer products
• REACH, the future EU chemicals legislation
• participation in international cooperation

Supervision and enforcement of chemicals regulation are core objectives of the Chemical Inspection Service. In 2005 the Inspection Service launched eight campaigns focussing on pesticides, biocides, classification and labelling, and various limitations on use.

In connection with some of the campaigns, publications were issued – see Annex B (Survey of publications – in Danish).

In 2005, the Chemical Inspection Service carried out 119 inspections in connection with its control of compliance with regulation on chemical substances and products classified as “toxic” or “very toxic”. The Chemical Inspection Service places high priority on this control work.

Enforcement reports from enterprises, consumer organisations and private persons were considered by the Chemical Inspection Service. In 2005 the Service received 209 reports. This is slightly less than for the preceding year, when the Chemical Inspection Service received 227 notifications. However, it is still twice as many as for the years 2002-2003.

A total of 21 reports were handed over to the public prosecution service.

Each year the Chemical Inspection Service initiates its own inspection cases. In 2005, the Service took up 28 cases for inspection. These included 14 cases arising from inspection visits at companies which have previously had problems complying with the chemicals legislation. The other cases were initiated because the Chemical Inspection Service became aware of transgressions through inspections for other purposes or through the media.

In 2005, 14 criminal cases of infringement of chemicals regulations were concluded. Twelve cases resulted in fines. The level of fines ranged between DKK 5,000- 25,000/ EURO 669 – 3,350. The largest fine was imposed in a case regarding infringement of Council Regulation no. 2047/2000 of 29 June 2000 as amended by Regulation no. 2038/2000 of 28 September 2000 on substances that deplete the ozone layer.

From 28 to 30 September 2005, Germany hosted the annual meeting of CLEEN(Chemical Legislation European Enforcement Network). The Network aims at strengthening cooperation among European chemical inspection services, thus improving the knowledge and understanding of and compliance with the chemicals regulation, and at making sure that manufacturers and importers operate under equal conditions in all countries. At the meeting, the results were presented of the common EuroPCB project on disposal of PCB. A status report was presented for the E-commerce project on control of chemicals traded on the Internet. Denmark is taking part in next year’s project on control of azo dyes. It was decided to initiate a new project, EuroBiocides, in 2007.

The chemical inspection services in Norway, Sweden, Finland, Iceland, and Denmark have joined together in the formal “Nordic Inspection Group” under the Nordic Council of Ministers’ Nordic Chemical Group. The group works to set up and maintain a network of inspection service staff to contribute jointly to selected inspection areas, and to coordinate the Nordic efforts at EU/EEA level.

Norway hosted the annual meeting. Status was taken at the meeting of the common projects in progress: control of labelling of artists paints and supervision of the forthcoming EU chemicals regulation, REACH. The next common supervision project will be classification and labelling of car-care products.

Bilag A Oversigt over lovgrundlag for Kemikalieinspektionens tilsynsområde pr. december 2005

Listen omfatter 65 love, bekendtgørelser, cirkulærer, regulativer og forordninger.

Regler skrevet med fed skrift er nye/ændrede i 2005:

Kemiske stoffer og produkter

Lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996.

Lov nr. 424 af 10. juni 1997 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter (forbud mod besiddelse og strengere straf)

Lov nr. 231 af 21. april 1999 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter (privat finansiering af tilsyn)

Lov nr. 256 af 12. april 2000 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter (markedsføring af biocidholdige produkter m.v.)

Lov nr. 296 af 30. april 2003 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter (revurdering af godkendelser m.v)

Lov nr. 441 af 10. juni 2003 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter(Implementering af Rotterdamkonventionen m.v)

Lov nr. 315 af 5. maj 2004 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og lov om dyreforsøg (markedsføringsforbud for kosmetiske midler, der er testet med dyreforsøg, forbud mod udførelse af dyreforsøg med færdige kosmetiske midler samt offentliggørelse af visse oplysninger om kosmetiske midler m.v.)

Lov nr. 1373 af 20. december 2004 om ændring af en række love på miljøområdet (ændring af tilsynsbestemmelserne)

Cirkulære nr. 14003 af 15. august 1986 om retningslinier for politiets påtegning af giftrekvisitioner

Bekæmpelsesmidler:

Bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler

Bekendtgørelse nr. 824 af 23. juli 2004 om ændring af bilag 2, liste A, i lov om kemiske stoffer og produkter. (forbud mod bekæmpelsesmidler med fenpropimorph og metribuzin)

Bekendtgørelse nr. 558 af 19.juni 2003 om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler

Bekendtgørelse nr. 404 af 25. maj 2004 om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler

Bekendtgørelse nr. 1481 af 16. december 2005 om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

Bekendtgørelse nr.524 af 28.september 1982 om anvendelse af methylbromid til jorddesinfektion.

Bekendtgørelse nr. 185 af 15. april 1981 om udbringning af bekæmpelsesmidler

fra luftfartøjer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 298 af 20. maj 1987

Giftnævnets regulativ af 2.april 1974 for anvendelse af cyanbrinte til bekæmpelse af skadedyr.

Giftnævnets regulativ af 2.april 1974 for anvendelse af fosforbrinte til bekæmpelse af skadedyr.

Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse nr. 12051 af 1. november 1989 om bekæmpelse af skadedyr i folkekirkens kirker.

Bekendtgørelser om anvendelsesbegrænsning af en række kemiske stoffer og produkter:

Bekendtgørelse nr. 420 af 21. april 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af penta-chlorphenol, (PCP).

Bekendtgørelse nr.144 af 14. april 1982 om forbud mod anvendelse af gifte i visse varmesystemer.

Bekendtgørelse nr.289 af 22. juni 1983 om begrænsning af formaldehyd i spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, som anvendes i møbler, inventar og lignende.

Bekendtgørelse nr. 571 af 29. november 1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere.

Bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 om regulering af visse industrielle drivhusgasser

Bekendtgørelse nr. 51 af 10. februar 1986 om narre- og flaskesutter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 156 af 3.marts 1994.

Bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998 om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor, som ændret ved bekendtgørelse nr. 764 af 27. august 2001.

Bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december 1997 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, som ændret ved bekendtgørelse nr. 380 af 19. juni 1998, ved bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998, ved bekendtgørelse nr. 297 af 22. april 2000, ved bekendtgørelse nr. 1012 af 13. november 2000 § 11, stk. 2, ved bekendtgørelse nr. 926 af 18. november 2002 og ved bekendtgørelse nr. 536 af 18. juni 2003.

Bekendtgørelse nr. 536 af 18. juni 2003 om begrænsning af salg og anvendelse af arsen.

Bekendtgørelse nr. 24 af 14. januar 2000 om forbud mod import og salg af visse nikkelholdige produkter.

Bekendtgørelse nr. 789 af 12. august 2005 om ændring af bekendtgørelses om forbud mod import og salg af visse nikkelholdige produkter.

Bekendtgørelse nr. 1199 af 23.december 1992 om forbud mod salg, import og fremstilling af cadmiumholdige produkter.

Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om indhold af cadmium i fosforholdig gødning.

Bekendtgørelse nr. 243 af 19.april 2002 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer (forbud og anvendelsesbegrænsning).

Rådets forordning nr.2037/2000 af 29. juni 2000, samt ændring nr. 2038/2000 af 28. september 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

Bekendtgørelse nr. 627 af 1. juli 2003 om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter.

Bekendtgørelse nr. 1044 af 16. december 1999 om visse batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr. 665 af 4. juli 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot.

Bekendtgørelse nr. 535 af 18. juni 2003 om ændring af bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af creosot.

Bekendtgørelse nr. 534 af 18. juni 2003 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot til træbeskyttelse og creosotbehandlet træ.

Bekendtgørelse nr. 416 af 29. maj 2005 om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling.

Bekendtgørelse nr. 1271 af 12. december 2005 om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling.

Bekendtgørelse nr. 830 af 30. oktober 1999 om mærkning og begrænsning af import, salg og anvendelse af overfladebehandlingsprodukter.

Bekendtgørelse nr. 1012 af 13. november 2000 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly.

Bekendtgørelse nr. 461 af 26. maj 2003 om forbud mod import og salg af kortkædede chlorparaffiner.

Bekendtgørelse nr. 755 af 15. august 2003 om forbud mod import, salg og anvendelse af visse azofarvestoffer

Bekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 2003 om import og salg af person- og varebiler m.v., der indeholder visse farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr. 76 af 9. februar 2004 om begrænsning af import, salg og anvendelse af penta- og octabromdiphenylether.

 Bekendtgørelse nr. 1006 af 12. oktober 2004 om begrænsning af import, salg og anvendelse samt mærkning af nonylphenol, nonylphenolethoxylat og cement.

Bekendtgørelse nr. 1008 af 12. oktober 2004 om begrænsning af import og salg af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr. 1049 af 27. oktober 2005 om markedsføring og mærkning af flygtige organiske forbindelser i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparations-lakering.

Bekendtgørelser og cirkulærer om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Bekendtgørelse nr. 970 af 16. oktober 2005 om ændring af bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Bekendtgørelse nr. 439 af 3. juni 2002 af Listen over farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr. 73 af 16.februar 1993 om henlæggelse til Miljøstyrelsen af opgaver og beføjelser vedrørende udførsel fra og indførsel til EF af visse farlige kemikalier.

Rådets forordning nr. 2455/92 af 23.juli 1992 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier.

Kommissionens forordning nr. 1492/96 af 26. juli 1996 om ændring af bilag II og bilag III til Rådets forordning nr. 2455/92 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier.

Bekendtgørelse om anmeldelse af nye stoffer:

Bekendtgørelse nr. 928 af 19. november 2002 om anmeldelse af nye kemiske stoffer.

Bekendtgørelse nr. 344 af 4. maj 2004 om ændring af bekendtgørelse om anmeldelse af nye kemiske stoffer.

Bekendtgørelse nr. 969 af 16. oktober 2005 om ændring af bekendtgørelse om anmeldelse af nye kemiske stoffer.

Forordning om eksisterende stoffer:

Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer.

Forordning om persistente organiske miljøgifte

Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF

Forordning om vaske- og rengøringsmidler

Europaparlamentets og Rådets forordning(EF) Nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler

Forordning om eksport og import af farlige kemikalier (PIC)

Europa-parlamentets og rådets forordning (EF) nr. 304/2003 af 28. januar 2003 om eksport og import af farlige stoffer

Bekendtgørelse om kosmetik:

Bekendtgørelse nr. 74 af 14. januar 2005 om kosmetiske produkter

Love og bekendtgørelser om produktsikkerhed/legetøj:

Erhvervsministeriets lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed.

Erhvervsministeriets lov nr. 1170 af 19. december 2003 om ændring af lov om produktsikkerhed.

Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1037 af 8. december 2003 om koordination af administrationen af produktsikkerhedsloven.

Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 1116 af 12. december 2003 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.

Bekendtgørelse nr. 151 af 15. marts 1999 om forbud mod phthalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 975 af 27. november 2002.

Øvrige:

Lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse nr. 1226 af 7. december 2005 om omgang m.v. med visse stoffer og produkter hvis indhold kan anvendes som lægemidler til dyr.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 844 af 30. september 1994 om aerosoler.

Bilag B Oversigt over referencer

(1) EuroPCB: Inventory PCB enforcement in member states, August 2005, www.cleen-eu.net

(2) NERI Technical report: Control of Pesticides 2005 ( In preparation)

(3) EU-rapport om bekæmpelsesmidler. Kan fås ved henvendelse til Kemikalieinspektionen.

Fodnoter

^[1] Uddrag af endnu ikke offentliggjort rapport om smags- og duftstoffer i legetøj til børn kan læses andetsteds på www.mst.dk

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Juni 2006 • © Miljøstyrelsen.