|
Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 70, 2006 Kortlægning og afgivelse samt sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i legetøj og børneartikler af skumplastIndholdsfortegnelse
4. Sammenfatning og konklusion ForordProjektet ”Kortlægning og afgivelse samt sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i legetøj og børneartikler af skumplast” er udført på vegne af Miljøstyrelsen som et samarbejde mellem Dansk Toksikologi Center, der har stået for kortlægningen og den sundhedsmæssige vurdering og Analytica AB, der har stået for udførelse af analyser. Formålet med projektet var at kortlægge legetøj og børneartikler produceret af skumplast i Danmark og på baggrund heraf udvælge et antal produkter til analyse for indhold af kemiske stoffer, der kan være problematiske for mennesker. På baggrund af analyseresultaterne var formålet endvidere at udvælge stoffer til en sundhedsmæssig vurdering. ResuméFormålet med Fase 1 var at kortlægge legetøj og børneartikler på det danske marked produceret af skumplast samt deres kemiske sammensætning. De fleste grossister og leverandører af legetøj og børneartikler var meget hjælpsomme med at levere lister over deres produktsortiment. Derimod var det vanskeligt at få oplysninger om forbruget, og næsten umuligt at få oplysninger om produkternes kemiske sammensætning. Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark (FLD), der omfatter syv af de største producenter i Danmark, vurderer, at mindre end 1 % af alt legetøj er fremstillet af skumplast (1). Baseret på data fra websiden ”Danmarks Statistik” - www.statistikbanken.dk udarbejdede DTC et estimat af legetøj og børneartikler på det danske marked (2). Websiden indeholder oplysninger om importerede produkter i kg, og da DTC ikke fandt legetøj eller børneartikler af skumplast, der var produceret i Danmark, omfattede estimatet kun antal importeret legetøj. Da det ikke var muligt at udvælge data på specifikke materialer, blev der i basen foretaget en avanceret søgning på skumplastprodukter. Herudfra blev den totale import af legetøj og børneartikler af skumplast i 2004 estimeret til at være 171,2 t. Det var i kortlægningsfasen ikke muligt at opnå oplysninger om produkternes fulde kemiske sammensætning, men DTC modtog oplysninger om anvendelsen af to basispolymerer, ethylen vinylacetat (EVA) og polyurethan (PUR). Miljøstyrelsen udvalgte på baggrund af kortlægningsfasen følgende produkter til testning:
Formålet med fase 2 var at bestemme indholdet af problematiske stoffer i de udvalgte produkter. De kemiske stoffer blev udvalgt ud fra viden om tilsatte additiver i plast samt om stoffer, der kan være problematiske for mennesker. Analysedelen var en iterativ proces, der blev indledt med kvalitative og kvantitative analyser af 8 produkter for bromerede flammehæmmere, TCEP, phthalater og metaller. Der blev endvidere testet for indhold af organotinforbindelser og farvestoffer samt screenet for flygtige organiske stoffer i udvalgte produkter. En oversigt over testresultaterne ses nedenfor.
Det blev påbudt at tilbagekalde to produkter (4 og 7) fra det danske marked, da de indeholdte phthalater i mængder, der var højere end den tilladte grænseværdi for legetøj beregnet til børn mellem 0-3 år på 0,05 % (3). 5 kemiske stoffer blev udvalgt til den sundhedsmæssige vurdering i fase 3; diisobutylphthalat (DIBP), di-n-butylphthalat (DBP), diisononylphthalat (DINP), monobutyltin (MBT) og dibutyltin (DBT). Formålet med fase 3 var at opstille toksikologiske profiler for ovennævnte 5 stoffer samt foretage en eksponeringsvurdering af MBT og DBT i produkt nr. 6. På baggrund af den sundhedsmæssige vurdering i fase 3 blev nedenstående vurderet. Den højeste mængde DIBP, der blev målt i de resterende 6 produkter, var 6,5 mg/kg i produkt 5 (svarende til 0,00065 %). Mængden er lavere end den ovennævnte grænseværdi (3), og giver ikke anledning til sundhedsmæssig bekymring. Den højeste mængde DBP der blev målt i de resterende 6 produkter, var 11,9 mg/kg i produkt 6 (svarende til 0,00119 %). Mængden er lavere end den ovennævnte grænseværdi (3), og giver ikke anledning til sundhedsmæssig bekymring. Den højeste mængde DINP, der blev målt i de resterende 6 produkter, var 935 mg/kg i produkt 1 (svarende til 0,0935 %). Mængden er højere end den ovennævnte grænseværdi (3), men produktet er beregnet til børn > 3 år og blev derfor ikke tilbagekaldt fra det danske marked. Forhandleren af produkt 1 er orienteret om indholdet af DINP i produktet og arbejder på at få stoffet helt ud af produktet. Legetøj og børneartikler produceret af skumplast er hovedsageligt produceret af EVA og PUR skum. På baggrund af denne kortlægning, vurderes det at fokus bør være på phthalatindholdet i disse produkter, da 2 ud af 8 produkter indeholdte koncentrationer over den tilladte grænseværdi for phthalater i legetøj beregnet til børn mellem 0-3 år på 0,05 % (3). Alle produkter indeholder endvidere DEHP. DEHP, DBP og BBP, der er klassificerede som reproduktionstoksiske stoffer, vil blive forbudt at anvende i koncentrationer over 0,1 % af massen i alle blødgjorte legetøjsprodukter eller småbørnsartikler. DINP, DIDP og DNOP vil blive forbudt at anvende i legetøj og børneartikler beregnet til at blive puttet i munden (4). Forbudet træder i kraft senest et år efter forslaget er vedtaget i rådet. Der blev analyseret for organotinforbindelser i 2 produkter (4 og 6). Produkt 4 er tilbagekaldt fra det danske marked og blev derfor ikke medtaget i vurderingen. Der blev målt hhv. 1,95 mg MBT/kg og 1,15 mg DBT/kg i produkt nr. 6 (en stofbog med PUR-fyld beregnet til børn under 3 år). Der blev ikke fundet tilstrækkelige data på MBT og DBTs toksiske effekter i dyr og mennesker. Vurderingen blev derfor baseret på en Tolerabel Daglig Indtagelse (TDI) for de to stoffer anbefalet af EU’s videnskabelige komite for toksicitet, økotoksicitet og miljø (Scientific Committee on Toxicity, Ecotoxicity and the Environment (CSTEE)) (5) og en NOAEL angivet for DBT (6). Vurderingen blev baseret på en worst-case betragtning, under antagelse af at hele den målte mængde MBT og DBT bliver frigivet på én dag og at det er hhv. et nyfødt barn og et barn på 1,5 år der bliver eksponeret. Gennemsnitsvægten for et nyfødt barn i Danmark er 3450 g (7) og for et barn på 1,5 år 9,85 kg (8). Der regnes med en additiv effekt af stofferne. En brøksum < 1 svarer til, at der ikke er grund til sundhedsmæssig bekymring for det samlede indhold af MBT og DBT i bogen. Daglig eksponering, tin, barn:
Brøksummen for eksponering af hhv. et nyfødt barn og et barn på 1,5 år blev udregnet til 0,08 og 0,03, hvilket betyder, at der ikke er grund til sundhedsmæssig bekymring for indholdet af MBT og DBT i bogen. Margin of Safety (MoS) for eksponering for de to organotinforbindelser fra bogen blev udregnet ved at dividere NOAEL med eksponeringen (under antagelse af at hele den målte mængde MBT (1,95 µg/kg bog) og DBT (1,15 µg/kg bog) frigives på én dag). NOAEL værdien for DBT på 2,5 mg/kg lgv/dag blev anvendt både for MBT og DBT. MoS, MBT + DBT, Barn:
MoS på 86000 og 250000 blev udregnet hhv. for et nyfødt barn og et barn på 1,5 år, hvilket antages at være tilstrækkeligt til at beskytte børn. Den anvendte NOAEL for MBT samt antagelsen om at det totale indhold af organotinforbindelser frigives på én dag er begge med til at underestimere MoS. DTC vurderer at eksponering for organotinforbindelser fra bogen ikke giver anledning til bekymring. På baggrund af høje mængder organotinforbindelser, der er fundet i støv fra europæiske husholdninger, samt potentialet for at indtage organotinforbindelser fra hhv. modermælk eller fast føde og fra en bred vifte af andre forbrugerprodukter anbefaler DTC, at bidragene fra andre kilder udregnes. Det vil således være muligt at estimere hvor stor en andel af TDI, der kan allokeres til eksponering fra forbrugerprodukter. IndledningLegetøj og børneartikler produceret af plastik dominerer børneværelserne. Mange af disse produkter kan indeholde kemikalier, der er skadelige for mennesker og miljø. Da centralnervesystemet, immunsystemet og reproduktionsevnen hos børn er mere modtagelige for kemiske påvirkninger end hos voksne (9), er det vigtigt at vurdere, om disse produkter indeholder kemikalier, der kan forårsage uønskede bivirkninger hos børn, der leger med produkterne. I dette projekt er DTC blevet bedt om at kortlægge legetøj og børneartikler produceret af skumplast – fase 1. På baggrund af kortlægningen udvælges et antal produkter til testning på analyselaboratoriet Analytica AB – fase 2. Testprogrammet fastlægges udfra en viden om tilsatte additiver i plastprodukter samt viden om stoffer, der kan være problematiske for mennesker. På baggrund af analyseresultaterne udvælges 5 stoffer til en sundhedsmæssig vurdering – fase 3. 1. Kortlægning af legetøj
Formålet med Fase 1 er at kortlægge legetøj og børneartikler produceret af skumplast, der er på det danske marked samt deres kemiske sammensætning. Fase 1 omfatter følgende underaktiviteter:
1.1 Definition af produkterMiljøstyrelsen har i sin projektbeskrivelse præsenteret følgende eksempler på legetøj og børneartikler, der er fremstillet af skumplast: Gulvpuslespil og udklædningsgenstande, f.eks. masker, sværd og skjolde til rollespil. De fleste produkter, der er beregnet til den formaliserede form for rollespil, er fremstillet af latex og er derfor ikke medtaget i dette projekt. Bortset fra ovennævnte produktgruppe er tøjdyr, håndtag på cykelstyr, indlæg i rulleskøjter, beskyttelsesudstyr, skumbolde, svømmeudstyr, kroner og billedbøger medtaget i oversigten, hvis de indeholdt skumplast. Madrasser og møbler indeholdende skumplast blev undtaget, da de ikke anses for at være målet med projektet. 1.2 Kortlægning af legetøj og børneartikler af skumplastOversigten over legetøj og børneartikler af skumplast på det danske marked blev baseret på:
DTC vurderer, at ovennævnte aktiviteter er tilstrækkelige til at dække det danske marked for legetøj og børneartikler af skumplast. En liste over produkter på det danske marked vises i tabel 1.4. Tabel 1.1 kontaktede legetøjsgrossister (fremhævet), referencer fra grossister til andre forhandlere (ikke fremhævet)
*Forhandler af legetøj og børneartikler af skumplast. Tabel 1.2 Forretninger, der forhandler legetøj og børneartikler
* Forretninger, der forhandler legetøj og børneartikler af skumplast Tabel 1.3 Referencer fra danske websider med information om skumplastprodukter
Tabel 1.4 Produkter produceret af skumplast fundet på det danske marked.
* anslået af DTC Ø = diameter Figur 1 Fordeling på typer af legetøj og børneartikler baseret på tal fra kortlægningen.
1.3 Kemisk sammensætning af legetøj og børneartikler af skumplastErfaringen viser, at det ofte er vanskeligt at få fuldstændige kemiske sammensætningsoplysninger hos producenter. Da de fleste produkter, der er relevante for dette projekt, er produceret i Fjernøsten, har udarbejdelsen af oversigten over den kemiske sammensætning vist sig at være vanskelig og de tilgængelige oplysninger meget sparsomme. Det var ikke muligt at få produkternes fuldstændige kemiske sammensætningsoplysninger. Kun 2 producenter returnerede delvise informationer vedrørende produkternes kemiske sammensætning. Da dette sker under fortrolighed, har vi af hensyn til gennemskueligheden i produktoplysningerne undladt at angive disse informationer. 1.4. Estimeret forbrugDTC modtog oplysninger om salgstal fra meget få forhandlere af legetøj og børneartikler af skumplast. Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark (FLD), der omfatter syv af de største producenter i Danmark, vurderer, at mindre end 1 % af alt legetøj er fremstillet af skumplast (1). Oplysninger om importerede produkter angivet enten i kg eller DKK blev fundet på Danmarks Statistik’s webside – www.statistikbanken. dk (2). DTC estimerede, at der er fire hovedgrupper af legetøj produceret af skumplast. De fire hovedgrupper er legetøjsvåben, puslespil, bolde og svømmeudstyr. De øvrige produkter er mere isolerede eksempler, f.eks. en tavle med en svamp af skum, en dukkevogn med håndtag af skum eller rulleskøjter med skumindlæg. Da hensigten med dette projekt ikke tillader en fyldestgørende undersøgelse af de forskellige produkter, har vi besluttet at fokusere på hovedgrupperne (tabel 1.5). Da det ikke var muligt at vælge data på specifikke materialer, valgte DTC i statistikbasen mere overordnede data, som blev efterfulgt af et estimat specifikt på skumplastprodukter. Data er blevet valgt således: De fire hovedgruppers betegnelse i statistikbasen er: ”Legetøjsvåben”, ”puslespil undtagen træpuslespil”, ”bolde med undtagelse af golfbolde, bordtennisbolde, tennisbolde, cricketbolde, polobolde og oppustelige bolde” og ”svømmeudstyr inklusive svømme- og soppebassiner og børneartikler til udendørs brug”. DTC fandt hverken legetøj eller børneartikler af plastskum, der var produceret i Danmark. Derfor omfatter nedennævnte estimat kun importerede mængder. Tabel 1.5 Estimeret mængde legetøj og børneartikler af skumplast importeret i 2004
Den totale mængde af importeret legetøj og børneartikler produceret af skumplast i 2004 er estimeret til 171,2 ton. 1.5 Udvælgelse af produkter til analyseMiljøstyrelsen har udvalgt følgende produkter til testning. Tabel 1.6 Produkter til testning
2. Analyser2.1 FormålFormålet med fase 2 er at bestemme indholdet af problematiske stoffer i udvalgte produkter, da oplysninger om disse ikke umiddelbart kan skaffes fra importører eller producenter. På baggrund af resultaterne fra kortlægningsfasen blev der i samarbejde med Miljøstyrelsen udvalgt en række produkter til analyse for udvalgte kemiske stoffer (tabel 2.1). Produkterne blev udvalgt således, at de dækkede de mest solgte produkter på markedet, samt aldersgrupper både under og over 3 år. De tre nye legetøjsstandarder EN71-9: 2005, Final draft prEN71-10:2004 og Final draft prEN71-11:2005 indeholder ikke oplysninger om, hvorledes det anbefales, at de 8 produkter testes, idet de omfatter 26 andre produkttyper end de udvalgte. Kun masken hører ind under en af de nævnte produktgrupper: ”Toys worn over the mouth or nose”. De kemiske stoffer blev udvalgt ud fra en forventning om tilsatte additiver samt viden om stoffer, der kan være problematiske for mennesker. Analysedelen var en iterativ proces, der blev indledt med kvalitative og kvantitative analyser af 8 produkter for bromerede flammehæmmere, TCEP, phthalater og metaller. På baggrund af metaltesten, hvor der blev fundet tin i to af produkterne, blev disse to produkter endvidere testet for indhold af organotinforbindelser. To produkter, der repræsenterede hhv. et produkt med påtrykt farve og et indfarvet produkt blev endvidere udvalgt til analyse for indhold af farvestoffer. 4 Produkter blev udvalgt til screening for flygtige organiske stoffer dels på baggrund af en RAPEX meddelelse (Rapid Alert System for Non-Food Products) om et EVA produkt, der indeholdt organiske opløsningsmidler - og for et af produkternes vedkommende også en kemisk lugt ved produktet.. En oversigt over de udførte tests ses i tabel 2.2. Analyser er udført af Analytica AB. Tabel 2.1 Udvalgte produkter
2.2 AnalyseprogramAnalyse metoder er beskrevet i afsnit 2.3. Alle analyser er baseret på dobbeltbestemmelser. Tabel 2.2 Samlet oversigt over udførte test
2.3 AnalysemetoderPrøveforberedelse: En afvejet prøvemængde (ca. 30 - 50 g) blev udtaget fra alle produkternes skummatrice og neddelt til partikler med maksimalt 6 mm store overflader. For produkter med flere forskellige farver blev alle farverne inkluderet ligeligt fordelt, således at prøven var repræsentativ for hele produktet. For produkt nr.1 blev der udtaget prøvemateriale fra håndtaget, da dette er produktets hyppigste kontaktflade. For de produkter som indeholdte flere forskellige materialer (f.eks. tekstil, elastik og skum) blev der udelukkende udtaget delprøver af selve skummaterialet (produkt 4,5,6). 2.3.1 FlammehæmmereMetoden, der anvendes til analyse af indhold for bromerede flammehæmmere og TCEP, er Soxhlet-ekstraktion af 1-2 g materiale med toluen (4-5 timer). Ved Soxhlet ekstraktion opvarmes prøven og stofferne samt dampen opfanges i et lukket system. Målinger blev udført med GC-MS. Analyseusikkerheden er for pentabromodiphenyl ether (PeBDE) og octabromodiphenyl ether (OBDE) < 15 % og for de resterende decabromodiphenyl ether (DeBDE), tetrabromobisphenol A (TBBPA), hexabromocyclododecan (HBCD) og tris(2-chloroethyl)fosfat (TCEP) < 25 %. De anvendte interne standard er for PeBDE, OBDE, DeBDE, HBCD og TCEP: DBOFB (Dibromooctafluoro biphenyl) for " genfindingskontrol " og PCB209 for “ injiceringskontrol”. For TBBPA var den interne standard: Tribromophenol. De stoffer der blev testet for blev anvendt som eksterne standarder. 2.3.2 PhthalaterMetoden, der anvendes til testning af phthalatindhold, er en Soxhlet-ekstraktion (6 timer) med hexan. Ved Soxhlet ekstraktion opvarmes prøven og stofferne samt dampen opfanges i et lukket system. Målinger blev udført med GC-MS. Analyseusikkerheden på bestemmelserne er 20-30 %. De angivne detektionsgrænser for phthalatanalyserne er for standardanalyser i faste (ikke opskummede) matricer, med en fastsat prøvemængde (10 – 20 g). For testning i skum-matricer, kan den standardiserede prøvemængde ikke anvendes, idet volumen og overflade bliver så store, at det interfererer på selve analysen. Der er i phthalatanalyserne anvendt 1-2 g prøvemateriale, hvorfor detektionsgrænsen er 10 gange lavere end de målte minimum værdier. Interne standarder var hexaclorobenzen og deuteriummærket-DEHP. De stoffer der blev testet for blev anvendt som eksterne standarder. 2.3.3 MetallerDen anvendte metode til analyse af metalafgivelse følger legetøjsnormen, EN 71-3:1994. Udover de 8 metaller, der testes for i legetøjsstandarden, testes yderligere for tin og nikkel. En afvejet prøvemængde (ca. 2 g) neddeles til partikler med maksimum 6 mm store overflader. Partiklerne lægges i en 37 °C saltsyreopløsning (0.07 mol/l) – modsvarende 50 gange prøvens vægt, omrystes en time, står yderligere en time og filtreres eller centrifugeres før analyse. Analyse usikkerheden, der angives for metallerne i tabel 2.6 er for det enkelte metal og ikke specifikt for metoden. Analyserne for tin og nikkel er ikke akkrediterede metoder og kan derfor ikke angives med usikkerhed. 2.3.4 OrganotinforbindelserMetoden, der anvendes til analyse for indhold af organotinforbindelser, er en ekstraktion (2-3 timer) af 1-2 g materiale med en natrium diethyldithiocarbamatopløsning i ethanol, alkyleret med natrium tetraethylborat og overført til organisk fase ved ekstraktion med hexan. Analyseusikkerheden er 10-20 %. 2.3.5 FarvestofferMetoden til analyse for indhold af aromatiske aminer var ekstraktion af 2-5 g materiale ved 70°C i en bufferopløsning med pH=6 efterfulgt af reduktion i 30 min. og oprensning ved væske/væske ekstraktion. Målinger blev udført med GC-MS. Metoden til testning for indhold af de carcinogene, allergene og supplerende 4 farvestoffer var ekstraktion ved 70°C i methanol i 30 minutter og oprensning ved filtrering. Målinger blev udført med LC-MS. De rapporterede resultater er de ekstraherbare dele af farvestofferne. Analyseusikkerheden på prøverne var < 20 %. 2.3.6 Screening for organiske flygtige stofferMetoden til screening for organiske flygtige stoffer var neddeling af ca. 0,5-4 g materiale og tilsætning af 0,6 µg intern standard (deutereret toluen, deutereret C2-aromater, deutereret decan, deutereret C3 aromater). Screening for indhold af flygtige organiske komponenter var over et masseområde på 30-700 amu. (GC-MS-SCAN-mode – headspace) ved 80°C. Screeningen varer ca. 30 minutter og detektionsgrænsen estimeres til at være ca. 0,5 ug/prøve. Det estimeres at de største komponenter, der inkluderes i en sådan screening, er alkaner omkring C14-C16. Der er ingen angivelse af analyseusikkerhed, idet analysen var en screening for flygtige stoffer, uden kvantificering eller kvalificering af stofferne. Såfremt der havde været mere tid i projektet kunne evt. flygtige kemiske stoffer være identificeret og kvantificeret. 2.4 Analyseresultater2.4.1 FlammehæmmereIndhold af flammehæmmere over detektionsgrænsen er ikke målt. EU har fastsat en grænseværdi på 0,1 % for indhold af PeBDE og OBDE. Produkter, der indeholder et af disse to stoffer over grænseværdien, må ikke markedsføres i EU. Detektionsgrænsen for alle testede flammehæmmere ligger under grænseværdien, og DTC vurderer, at resultaterne ikke giver anledning til videre testning. Tabel 2.3 Indhold af flammehæmmere i mg/kg. Værdierne er et gennemsnit af dobbeltbestemmelser. Analyseusikkerheden er for pentabromodiphenyl ether (PeBDE) og octabromodiphenyl ether (OBDE) < 15 % og for de resterende decabromodiphenyl ether (DeBDE), tetrabromobisphenol A (TBBPA), hexabromocyclododecan (HBCD) og tris(2-chloroethyl)fosfat (TCEP) < 25 %.
*DG: Detektionsgrænse 2.4.2 PhthalaterDer blev fundet indhold af phthalater i samtlige prøver. Produkterne 4 og 7 overskrider begge den tilladte grænse for phthalater i legetøj beregnet til børn mellem 0-3 år på 0,05 % (3). På emballagen af produkt nr. 7 er angivet, at produktet er beregnet til børn over 3 år. Sikkerhedsstyrelsen har imidlertid afgjort, at det p.g.a. udseende og udformning henvender sig til børn under 3 år. Miljøstyrelsen har på denne baggrund vurderet, at den skal overholde den fastsatte grænseværdi for phthalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år. Produkt 4 indeholder i alt 1867,8 mg/kg (svarende til 0,19 %), hvor diisobutylphthalat (DIBP) (1800 mg/kg) udgør den absolut største mængde. Produkt 7 indeholder i alt 1451,8 mg/kg (svarende til 0,15 %), hvor di-n-butylphthalat (DBP) (780 mg/kg) udgør den største mængde. Disse to produkter (4 og 7) blev derfor tilbagekaldt fra det danske marked. Alle 8 produkter indeholder endvidere di-2-(ethylhexyl)phthalat (DEHP). Tabel 2.4 Indhold af phthalater [mg/kg] i alle 8 produkter. Værdierne er et gennemsnit af dobbelt bestemmelser. Analyseusikkerheden på bestemmelserne er 20-30 %.
*DG: Detektionsgrænse I forbindelse med vurderingen af ovenstående resultater blev DTC opmærksom på, at der ikke var testet for diisodecylphthalat (DIDP) og diisononylphthalate (DINP). Der blev derfor testet yderligere for disse to phthalater. Der blev ikke testet i produkt 4 og 7, idet det var irrelevant at teste i produkter, der var tilbagekaldt fra det danske marked. Tabel 2.5 Indhold af phthalater [mg/kg] i de udvalgte prøver. Værdierne er et gennemsnit af dobbelt bestemmelser. Analyseusikkerheden på bestemmelserne er 20-30 %.
*DG: Detektionsgrænse På baggrund af ovenstående phthalatanalyser er DIBP, DBP og DINP udvalgt til at blive vurderet i fase 3. 2.4.3 MetallerIngen af produkterne frigiver metaller i koncentrationer, der overstiger migrationsgrænserne i DS/EN 71-3. Produkterne 4 og 6 frigiver tinforbindelser (henholdsvis 45 mg/kg og 21 mg/kg beregnet som gennemsnittet af to bestemmelser). Da disse produkter er fremstillet af polyurethan (PUR), kan der være tale om organotinforbindelser, der anvendes som katalysatorer i produktionen af PUR skum. Tabel 2.6 Migration af tungmetaller angivet i mg/kg. Værdierne er et gennemsnit af dobbeltbestemmelser.
*DG: Detektionsgrænse **AU: Analyseusikkerhed for de enkelte metaller 2.4.4 Sammenfatning af indledende kvalitative og kvantitative analyserKonklusionen af ovenstående resultater var:
På baggrund heraf blev det besluttet at analysere produkt 4 og 6 for at afklare, om produkterne indeholder organotinforbindelser, og i givet fald hvilke. 2.4.5 OrganotinforbindelserDer blev målt monobutyltin (MBT) og dibutyltin (DBT) i produkt 4 og 6 over detektionsgrænsen. Tabel 2.7 Indhold af organotinforbindelser [µg/kg ] i de udvalgte prøver.
*DG: Detektionsgrænse På baggrund af data i ovenstående tabel, udvælges MBT og DBT til at blive vurderet i fase 3. 2.4.6 IsocyanaterDer kan forekomme isocyanater i produkter produceret af polyurethan (PUR) skum ved for hurtig emballering i tæt plast. Der blev ikke testet for isocyanater, idet de to produkter af PUR skum, ikke var pakket i luftfri emballage og derfor blev vurderet at være færdighærdede. 2.4.7 FarvestofferDer blev udvalgt 2 produkter til testning for farvestoffer. Produkterne blev udvalgt mellem de resterende 6 produkter (1, 2, 3, 5, 6 og 8). De udvalgte produkter var sværd og gulvpuslespil, (1 og 2), da de to produkter repræsenterede hhv. et produkt med påtrykt farve og et meget farverigt indfarvet produkt. Der blev testet for azofarvestoffer, farvestoffer, der er kendte allergener eller carcinogener samt 4 supplerende farvestoffer fra EN71-9. Se de specifikke farvestoffer i nedenstående tabel 2.8. Tabel 2.8 Liste over testede farvestoffer og detektionsgrænser. Analyseusikkerheden er < 20%.
Der er ikke målt farvestoffer i de to produkter over detektionsgrænsen. I henhold til legetøjsstandarden ”organic chemical compounds – requirements”, EN71-9 er grænseværdien for aromatiske aminer fastsat som detektionsgrænsen (5 mg/kg). Som beskrevet under afsnit 2.1 omfatter denne standard ikke produkter som sværdet og puslespillet, men det antages, at der ikke er anledning til bekymring for indhold af azofarvestoffer i de to produkter på baggrund af grænseværdien fastsat for andre produkttyper. Detektionsgrænsen for de carcinogene, allergene og supplerende 4 farvestoffer ligger dog væsentligt højere end den detektionsgrænse, der er angivet i Final draft prEN71-11 på 10 mg/kg. Dette skyldes som beskrevet for phthalatanalyserne i afsnit 2.3.2, at der er anvendt en mindre mængde prøvemateriale end angivet til standardanalyser i faste (ikke opskummede) matricer, da en højere prøvemængde ville interferere på selve analysen. Det er således ikke muligt at vurdere, om mængden af farvestoffer overskrider grænseværdierne, der er foreslået i EN71- 9. En sådan vurdering kræver en testmetode, der kan analysere de pågældende farvestoffer med en lavere detektionsgrænse i komplekse polymermaterialer. 2.4.8 Screening for organiske flygtige stofferDen sidste test var en screening for organiske flygtige stoffer. Metoden kunne detektere tilstedeværelsen af organiske flygtige stoffer (< C14-C16), men ikke kvantificere eller kvalificere signalerne. 4 produkter blev udvalgt til denne screening: Sværd, gulvpuslespil 1, maske og bold (hhv. 1, 2, 5 og 8). Baggrunden for udvælgelsen af disse 4 produkter var en RAPEX meddelelse (Rapid Alert System for Non-Food Products) om et EVA produkt, der indeholdt organiske opløsningsmidler - og for boldens vedkommende - også en kemisk lugt ved produktet. Puslespillet og bolden var ved indkøb emballeret, og for at udføre test i et produkt, der bedst simulerer, hvad et barn udsættes for ved åbning af et nyt produkt, blev det forsøgt at genfremskaffe disse produkter. Bolden var imidlertid udgået, og kun puslespillet blev anskaffet på ny. Test i bold, maske og sværd blev udført i de tidligere indkøbte produkter. Tabel 2.9 Screening for organiske flygtige stoffer i de udvalgte prøver (< C14-C16)
Der blev detekteret signaler for flygtige organiske forbindelser (< C14-C16) i kromatogrammet for produkt nr. 2 og nr. 8. Kun i produkt nr. 8 var signalerne tydelige. Analyselaboratoriet har identificeret at signalerne svarer til stoffer med en kulstofkædelængde på C10 - C14.. Disse signaler er ikke nærmere kvalificeret eller kvantificeret af tidsmæssige årsager. Såfremt der havde været mere tid i projektet kunne de kemiske stoffer være identificeret og koncentrationerne bestemt. 2.5 Sammenfatning af analyseresultaterAnalyserne og resultaterne er sammenfattet i oversigt 2.10. Tabel 2.10 Samlet oversigt over udførte test og vurdering af testresultater
På baggrund af analyseresultaterne blev DIBP, DBP, DINP, MBT og DBT udvalgt til at blive vurderet i fase 3. 3. Sundhedsmæssig vurderingPå baggrund af analyseresultaterne blev diisobutylphthalat (DIBP), di-n-butylphthalat (DBP), diisononylphthalate (DINP), monobutyltin (MBT) og dibutyltin (DBT) udvalgt til at blive vurderet. I det følgende er toksikologiske profiler opstillet for de 5 kemiske stoffer. 3.1 Toksikologiske profiler3.1.1 DiisobutylphthalatAnvendelseAnvendes som blødgøre i plast, maling, lak , lim og trykfarver (10). Identifikation
Fysisk-kemiske egenskaber (16).
Den højeste mængde DIBP, der blev målt i de resterende 6 produkter, var 6,5 mg/kg i produkt 5 (svarende til 0,00065 %). Mængden er væsentligt lavere end den tilladte grænseværdi for phthalater i legetøj beregnet til børn mellem 0-3 år på 0,05 % (3), og stoffet vurderes ikke yderligere. 3.1.2 Di-n-butylphthalatAnvendelseAnvendes som blødgøre i plast, maling, lak, lim og trykfarver (10). Identifikation
Fysisk-kemiske egenskaber (16).
Den højeste mængde DBP der blev målt i de resterende 6 produkter, var 11,9 mg/kg i produkt 6 (svarende til 0,00119 %). Mængden er væsentlig lavere end den tilladte grænseværdi for phthalater i legetøj beregnet til børn mellem 0-3 år på 0,05 % (3), og stoffet vurderes ikke yderligere. 3.1.3 Diisononyl phthalateAnvendelseAnvendes som blødgører i plast (10). IdentifikationDINP forekommer som en kompleks blanding af primært C9-forgrenede isomerer (1,2-benzendicarboxylsyre, di-C8-10-forgrenede alkylestere, C9-rige (CAS-nr. 68515-48-0) og diisononylphthalat (28553-12-0). Nogle af de fysisk/kemiske data er derfor angivet som et interval, da de afhænger af blandingens sammensætning.
Fysisk-kemiske egenskaber (16), (24).
Den højeste mængde DINP, der blev målt i de resterende 6 produkter, var 935 mg/kg i produkt 1 (svarende til 0,0935 %). Mængden er højere end den tilladte grænseværdi for phthalater i legetøj beregnet til børn mellem 0-3 år på 0,05 % (3). Produktet er beregnet til børn > 3 år og er derfor ikke tilbagekaldt fra det danske marked. Forhandleren af produkt 1 er orienteret om indholdet af DINP i produktet og arbejder på at få stoffet helt ud af produktet. 3.1.4 MonobutyltinAnvendelseAnvendes som katalysator i produktionen af PUR skum. Organotinforbindelser anvendes også i anden plast (f.eks. PVC), fødevareemballage, pesticider og maling (25). Identifikation
Fysisk-kemiske egenskaber
Der er ikke fundet data på monobutyltins toksiske effekter i dyr og mennesker ved en søgning i toksikologiske databaser (Micromedex[12] og TOXNET[13]) og opslagsværker på DTC. Stoffet vurderes i afsnit 3.1.7. 3.1.5 DibutyltinAnvendelseAnvendes som katalysator i produktionen af PUR skum. Organotinforbindelser anvendes også i anden plast (f.eks. PVC), fødevareemballage, pesticider og maling (25). Identifikation
Fysisk-kemiske egenskaber
Der er ikke fundet tilstrækkelige data på dibutyltins toksiske effekter i dyr og mennesker. Der er søgt data i toksikologiske databaser (Micromedex og TOXNET) og opslagsværker på DTC. Stoffet vurderes i afsnit 3.1.7. 3.1.6 Tinforbindelser genereltTin kan gå i forbindelse med andre kemiske stoffer og danne uorganiske og organiske tinforbindelser. Tin i forbindelse med f.eks. chlor, svovl eller oxygen er uorganiske forbindelser og anvendes i produkter som tandpasta, parfume, sæbe, tilsætningsstoffer og farvestoffer. Tin bundet til carbon-forbindelser danner organiske tinforbindelser som f.eks. de to ovennævnte, mono- og dibutyltin (25). Eksponering for uorganiske tinforbindelser kan f.eks. ske ved at indtage føde eller drikkevare, der har været opbevaret i dåser med tinbeklædning (i dag er over 90 % af de tinbeklædte dåser dog dækket med en lak for at mindske eksponering fra tin). Uorganiske tinforbindelser er ikke så toksiske som organiske tinforbindelser, på grund af den ringe optagelse i mave- tarmkanalen. Indtagelse af store mængder uorganisk tin kan give mavesmerter, blodmangel og lever- og nyreproblemer (25). Eksponering for organotinforbindelser kan ske ved at indtage fisk, der er fanget nær kysten (25) og fra diverse forbrugerprodukter såsom legetøj af PUR eller PVC, indlæg til sko, cykelbukser, fodspray og silikonebetrukket bagepapir (27). Indånding af luft og støv kan også forårsage organotineksponering p.g.a. gulv- og vægbeklædninger, der ved slitage frigiver organotinforbindelser. Der er fundet niveauer af MBT og DBT på hhv. 2,8 og 1,3 mg/kg støv i europæiske husholdninger (28). Indånding, indtagelse eller hudkontakt med organotinforbindelser kan påvirke hjernen og centralnervesystemets evne til at fungere og kan i værste fald forårsage dødsfald. Nogle organotinforbindelser har vist sig at påvirke immunsystemet og reproduktionen hos dyr, men disse effekter er ikke undersøgt i mennesker (25). Både uorganiske og organiske tinforbindelser kan give øjen- og hudirritation. Uorganiske tinforbindelser har ikke vist tegn på kræftfremkaldende effekter, men en bestemt organisk tinforbindelse, triphenyltin hydroxid, har vist sig at fremkalde kræft i mus og rotter ved lang tids oral eksponering. Der er divergerende opfattelser af, hvorvidt tinforbindelser kan blive overført til afkommet via modermælken (25). Der er data fra et studie af kvinder i Zaire og Guatemala, hvor der er fundet gennemsnitlige tinniveauer i modermælk på hhv. 0,24 og 2,81 µg/l modermælk. Der er ingen angivelse af om de målte tinkoncentrationer stammer fra uorganiske eller organiske tinforbindelser (29). Børn under 6 måneder forventes hovedsageligt at indtage modermælk eller modermælkserstatning (30). Såfremt de målte tinkoncentrationer i modermælk stammer fra organiske tinforbindelser, kan indtagelse af modermælk også være en kilde til eksponering for organiske tinforbindelser (29). Derudover kan eksponering for organiske tinforbindelser ske gennem indånding af støv (28). Børn over 6 måneder, bliver eksponeret for tin gennem føden, ved at spise forurenet jord og ved at indånde støv indeholdende tinforbindelser. I en 7-dages undersøgelse af børn i alderen 1,75 – 2,2 år i Storbritannien fandt man, at den daglige indtagelse af tin gennem fødevarer var 1,78 mg/kg legemsvægt og et estimat af daglig eksponering gennem indtagelse af forurenet jord var 1- 200 µg Sn/dag. Der er ingen angivelse af om de målte tinkoncentrationer stammer fra uorganiske tinforbindelser eller organiske tinforbindelser (25). 3.1.7 Vurdering af organiske tinforbindelser i produkt nr. 6Der blev analyseret for organotinforbindelser i 2 produkter (4 og 6). Produkt 4 er tilbagekaldt fra det danske marked og medtages derfor ikke i vurderingen. Der blev målt hhv. 1,95 µg/kg monobutyltin (MBT) og 1,15 µg/kg dibutyltin (DBT) i produkt nr. 6 (en stofbog med PUR-fyld beregnet til børn under 3 år). Da små børn forventes at putte ting i munden, vil eksponering fra stofbogen med PUR-fyld hovedsageligt være oral. Ved kontakt med spyt bliver det yderste stoflag gennemblødt og eventuelle kemiske stoffer i PUR-skummet i bogen kan blive tilgængelige for indtagelse. Der er ikke testet for frigivelse af organotinforbindelser til sved og spyt, og nedenstående vurdering baseres således på en worst-case betragtning. Tabel 3.1 Koncentration af MBT og DBT i produkt nr. 6. Værdierne er et gennemsnit af dobbelt bestemmelser. CSTEEs anbefalede TDI for MBT og DBT.
Gennemsnitsvægten for et nyfødt barn i Danmark er 3450 g (7) og for et barn på 1,5 år 9,85 kg (8). Det antages, at hele den målte mængde MBT og DBT frigives og indtages på én dag. Der regnes med en additiv effekt af stofferne. Følgende formel anvendes til beregning af den samlede påvirkning fra MBT og DBT. En brøksum < 1 svarer til, at der ikke er grund til sundhedsmæssig bekymring for det samlede indhold af MBT og DBT i bogen: Daglig eksponering, tin, barn:
Daglig eksponering, tin, nyfødt:
Daglig eksponering, tin, 1,5 år:
Det ses af ovenstående beregning, at der ikke er grund til sundhedsmæssig bekymring for indholdet af MBT og DBT i bogen. Margin of Safety (MoS)[14] for eksponering for de to organotinforbindelser fra bogen kan udregnes ved at dividere NOAEL med eksponeringen. NOAEL værdien for DBT på 2,5 mg/kg lgv/dag anvendes både for MBT og DBT. Det antages, at hele den målte mængde MBT (1,95 µg/kg bog) og DBT (1,15 µg/kg bog) frigives på én dag. MoS, MBT + DBT, Barn:
MoS, MBT + DBT, nyfødt:
MoS, MBT + DBT, barn på 1,5 år:
Som det ses af ovenstående udregninger giver eksponering for organotinforbindelser fra bogen en MoS på 86000 og 250000 hhv. for et nyfødt barn og et barn på 1,5 år. En høj MoS yder en stor sikkerhed for forbrugeren. I dette tilfælde anbefales det at MoS er mindst 1000. Der vil således være en sikkerhedsfaktor på 10 for at tage højde for ekstrapolering fra dyre forsøg til mennesker og en faktor 10 for at tage højde for kvalitet og relevans af data, der ligger til grund for den angivne NOAEL værdi samt en faktor 10 for at tage hensyn til særligt følsomme individer. Den anvendte NOAEL for MBT samt antagelsen om, at det totale indhold af organotinforbindelser frigives på én dag, er ydermere med til at underestimere MoS. I praksis er det ikke sandsynligt at hele den målte koncentration af tinforbindelser frigives på én dag. DTC vurderer derfor, at eksponering for organotinforbindelser fra bogen, ikke giver anledning til sundhedsmæssig bekymring. På baggrund af de store mængder organotinforbindelser, der er fundet i støv fra europæiske husholdninger, samt potentialet for at indtage organotinforbindelser fra hhv. modermælk eller fast føde og fra en bred vifte af andre forbrugerprodukter, anbefaler DTC, at bidragene fra andre kilder udregnes. Det vil således være muligt at estimere hvor stor en andel af TDI, der kan allokeres til eksponering fra forbrugerprodukter. 4. Sammenfatning og konklusionMiljøstyrelsen udvalgte på baggrund af kortlægningsfasen følgende produkter til testning:
Analysedelen var en iterativ proces, der blev indledt med kvalitative og kvantitative analyser af 8 produkter for bromerede flammehæmmere, TCEP, phthalater og tungmetaller. Der blev endvidere testet for indhold af organotinforbindelser og indhold af farvestoffer samt screenet for flygtige organiske stoffer i udvalgte produkter. Der blev kun målt koncentrationer af phthalater og organotinforbindelser over detektionsgrænsen. Det blev påbudt at tilbagekalde to produkter (4 og 7) fra det danske marked, da de indeholdte phthalater i mængder, der var højere end den tilladte grænseværdi for legetøj beregnet til børn mellem 0-3 år på 0,05 % (3). . 5 kemiske stoffer blev udvalgt til den sundhedsmæssige vurdering i fase 3; diisobutylphthalat (DIBP), di-n-butylphthalat (DBP), diisononylphthalate (DINP), monobutyltin (MBT) og dibutyltin (DBT). Den højeste mængde DIBP og DBP, der blev målt i de resterende 6 produkter var hhv. i produkt 5 og 6. Mængden var lavere end den tilladte grænseværdi for phthalater i legetøj beregnet til børn mellem 0-3 år på 0,05 % (3), og giver ikke anledning til sundhedsmæssig bekymring. Den højeste mængde DINP, der blev målt i de resterende 6 produkter var i produkt 1. Mængden var højere end den tilladte grænseværdi for phthalater i legetøj beregnet til børn mellem 0-3 år på 0,05 % (3), men produktet er beregnet til børn > 3 år og blev derfor ikke påbudt tilbagekaldt fra det danske marked. Forhandleren af produkt 1 er orienteret om indholdet af DINP i produktet og arbejder på at få stoffet helt ud af produktet. På baggrund af denne kortlægning, vurderes det at fokus bør være på phthalatindholdet i skumplast produkter, da 2 ud af 8 produkter indeholdte koncentrationer over den tilladte grænseværdi for phthalater i legetøj beregnet til børn mellem 0-3 år på 0,05 % (3). Alle produkter indeholder endvidere DEHP. DEHP, DBP og BBP, der er klassificerede som reproduktionstoksiske stoffer, vil blive forbudt at anvende i koncentrationer over 0,1 % af massen i alle blødgjorte legetøjsprodukter eller småbørnsartikler. DINP, DIDP og DNOP vil blive forbudt at anvende i legetøj og børneartikler beregnet til at blive puttet i munden (4). Forbudet træder i kraft senest et år efter forslaget er vedtaget i rådet. Der blev testet for organotinforbindelser i 2 produkter (4 og 6). Produkt 4 er tilbagekaldt fra det danske marked og medtages derfor ikke i vurderingen. Der blev målt hhv. 1,95 µg MBT/kg og 1,15 µg DBT/kg i produkt nr. 6 (en stofbog med PUR-fyld beregnet til børn under 3 år). En eksponeringsvurdering baseret på worst-case betragtninger og en additiv effekt af de to stoffer blev udført for et nyfødt barn og et barn på 1,5 år. Det blev antaget, at hele den målte koncentration af MBT og DBT bliver frigivet og indtaget på én dag. Der blev ikke fundet tilstrækkelige data på MBT og DBTs toksiske effekter i dyr og mennesker, så vurderingen blev baseret på indholdet af tin og en Tolerabel Daglig Indtagelse (TDI) for de to stoffer anbefalet af EU’s videnskabelige komite for toksicitet, økotoksicitet og miljø (Scientific Committee on Toxicity, Ecotoxicity and the Environment (CSTEE)) (5). En brøksum < 1 svarer til, at der ikke er grund til sundhedsmæssig bekymring for det samlede indhold af MBT og DBT i bogen. Den additive effekt af stofferne blev udregnet til 0,08 og 0,03 for hhv. et nyfødt barn og et barn på 1,5 år. Det vurderes derfor, at der ikke er grund til sundhedsmæssig bekymring for indholdet af MBT og DBT i bogen. Margin of Safety (MoS) for eksponering for de to organotinforbindelser fra bogen blev udregnet ved at dividere NOAEL med eksponeringen (under antagelse af at hele den målte mængde MBT (1,95 µg/kg bog) og DBT (1,15 µg/kg bog) frigives på én dag). NOAEL værdien for DBT på 2,5 mg/kg lgv/dag blev anvendt både for MBT og DBT. En MoS på 86000 og 250000 blev udregnet hhv. for et nyfødt barn og et barn på 1,5 år, hvilket antages at give tilstrækkelig beskyttelse. DTC vurderer at eksponering for organotinforbindelser fra bogen ikke giver anledning til sundhedsmæssig bekymring. DTC anbefaler at bidragene fra andre kilder udregnes. Det vil således være muligt at estimere hvor stor en andel af TDI, der kan allokeres til eksponering fra forbrugerprodukter. 5. Referenceliste1. Mattel, Zapf Creation, Brio et al. Kommunikation med medlemmer i FLD ved deres generalforsamling d. 23.5.05. 2005. 2. Danmarks statistik. Statistikbanken. Danmarks Statistik 2005. Available from: www.statistikbanken.dk. 3. Bekendtgørelse om forbud mod phthalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler m.v. Bekendtgørelse nr 151 af 15.marts 1999. Miljøstyrelsen 1999. Available from: http://www.retsinfo.dk/. 4. European Commission. Permanent ban of phthalates: Commission hails long-term safety for children's toys. European Commission 2005. Available from: http://europa.eu.int/rapid/pressReleasesAction.do?reference= 5. Scientific Committee on Toxicity and the Environment (CSTEE). Opinion on the non-food aspects of "Assessment of the risks to health and the environment posed by the use of organostannic compounds (excluding use as a biocide in antifouling paints) and a description of the economic profile of the industry." . European Commision, Health & Consumer Protection Directorate-General 2003. Available from: http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/sct/out188_en.pdf. 6. Risk & Policy Analysts Limited. Assessment of the risks to health and the environment posed by the use of organostannic compounds (excluding use as a biocide in antifouling paints) and a description of the economic profile of the industry. Draft Final Report. European Commission - Directorate General Enterprise; 2002. 7. Statistik på vægt og længde for baby 0-12 mdr.". Internet 2005. Available from: http://morsverden.dk/statistik/baby_statistik.php. 8. Bremmer HJ,van Veen MP. Children's toys fact sheet : to assess the risks for the consumer. Bilthoven: Rijksinstituut voor Volksgezonheid en Milieu;National Institute of Public Health and the Environment; 2002. (RIVM report; 612810012 Available from: www.rivm.nl/bibliotheek/rapporten/612810010.html. 9. Miljøstyrelsen. Children and the unborn child: exposure and susceptibility to chemical substances - an evaluation http://www.mst.dk/udgiv/Publications/2001/87-7909-574-7/html/default_eng.htm. Environmental project 2005;589: 10. Sheftel VO. Indirect Food Additives and Polymers : Migration and Toxicology. Boca Raton, Fla : Lewis: 2000. 11. Listen over farlige stoffer. Bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 . Miljøstyrelsen 2005. Available from: http://www.retsinfo.dk/. 12. Arbejdstilsynet. Grænseværdier for stoffer og materialer. At-vejledning C.0.1 April 2005. Arbejdstilsynet 2005. Available from: http://www.at.dk/graphics/at/pdf/at-vejledninger/gv-liste-april-2005.pdf. 13. Orientering fra miljøstyrelsen nr. 8: Listen over uønskede stoffer 2004. Opdatering af listen over uønskede stoffer, 17.06.05. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2004. (Orientering fra Miljøstyrelsen; vol. 2004:8) 14. European Commission. ECB. European Chemicals Bureau . European Commission 2005. Available from: http://ecb.jrc.it/. 15. European Commission. Synoptic document: Provisional list of monomers and additives notified to European commission as substances which may be used in the manufacture of plastics intended to come into contact with foodstuffs. European Commission 2003. Available from: http://cpf.jrc.it/webpack/downloads/synoptic% 16. National Library of Medicine (NLM). Hazardous Substances Data Bank (HSDB). USA [updated 2005]. Available from: http://www.toxnet.nlm.nih.gov/cgi-bin/sis/htmlgen?HSDB. 17. Registry of Toxic Effects of Chemical Substances (RTECS). Diisobutylphthalat. Micromedex 2005. Available from: http://csi.micromedex.com. 18. Altstoffe : Daten Zur Beurteilung Der Wirkung Auf Mensch Und Umwelt : Datensätze. Band 16. Frankfurt am Main: Verband der Chemischen Industrie e.V.; 1994. 19. GDCh-Advisory Committeeon Existing Chemicals ofEnvironmental Relevance (BUA). Diisobutylphthalate (DIBP). BUA report German Chemical Society;Gesellschaft Deutscher Chemiker; 1997;201. Available from: http://www.hirzel.de/bua-report/PDF/Summary_Report201.pdf. 20. Seed JL. Abstract from: Mutagenic activity of phthalate esters in bacterial liquid suspension assays. Environmental Health Perspectives. 1982;45:111-4. 21. Sullivan FM, Watkins WJ, van Venne MT, editors. The Toxicology of Chemicals. - Series 2: Reproductive Toxicity. - 1: Summary Reviews of the Scientific Evidence. Luxembourg : Office for Official Publications of the European Communities: Commission of the European Communities, Directorate-General for Employment, Industrial Relations and Social Affairs, Health and Safety Directorate;UMDS, Division of Pharmacology;University of London, St. Thomas' Hospital; 1993. EUR; 14991 EN). 22. Oishi S., Hiraga K. Abstract from: Effect of phthalic acid esters on mouse testes. Toxicological Letter. 1980;5(6):413-6. 23. European Commission. European Union Risk Assessment Report. DIBUTYL PHTHALATE. European Commission 2004. Available from: http://ecb.jrc.it/DOCUMENTS/Existing-Chemicals/ 24. European Commission. European Union Risk Assessment Report. 1,2-BENZENEDICARBOXYLIC ACID, DI-C8-10-BRANCHED ALKYL ESTERS, C9-RICH AND DI-"ISONONYL" PHTHALATE (DINP). European Commission 2003. Available from: http://ecb.jrc.it/DOCUMENTS/Existing-Chemicals/RISK_ASSESSMENT/REPORT/dibutylphthalatereport003. 25. Harper C, et al. Toxicological Profile for Tin and Tin Compounds : Draft. Atlanta, Ga: United States Department of Health and Human Services, Public Health Service, Agency for Toxic Substances and Disease Registry; 2003. 4, 257p . 26. RTECS. Registry of Toxic Effects of Chemical Substances. Dibutyl-Stannane. http://csi.micromedex.com 1998 Aug. Available from: http://csi.micromedex.com/DATA/RT/RTWH6883600.HTM?Top=Yes. 27. Helle Buchardt Boyd, Lena Hùglund. Consumer exposure to organotins prepared for the EU Commission. EU Commission DG Sanco; 2003. 28. Santillo D, Labunska I, Davidson H, Johnston P, Strutt M, Knowles O. Consuming chemical. Hazardous chemicals in house dust as an indicator of chemical exposure in the home. Greenpeace Research Laboratories. 2003. 29. Minor and Trace Elements in Breast Milk : Report of a Joint WHO/IAEA Collaborative Study. Geneva: World Health Organization;International Atomic Energy Agency; 1998. 30. van Engelen JGM,Prud'homme de Lodder LCH. Non-food products : how to assess children's exposure? Bilthoven: Rijksinstituut voor Volksgezonheid en Milieu;National Institute of Public Health and the Environment; 2004. (RIVM report; vol. 320005001) Fodnoter[1]. Danmarks statistik – www.statistikbanken.dk: Oplysninger om importerede produkter i kg (2). [2] Gruppe-R: Kvantitative restriktioner for en gruppe af phthalaters migration til fødevaren [3] LD50: Den dosis der er dødelig for 50% af en given population [4] OECD: Organization for Economic Co-operation and Development [5] NOEL: No Observed Effect Level [6] TDI: Tolerabel Daglig Indtagelse [7] NOAEL: No Observed Adverse Effect Level [8] NOAEC: No Observed Adverse Effect Concentration [9] LOAEC: Lowest Observed Adverse Effect Concentration [10] LOAEL: Lowest Observed Adverse Effect Level [11] MoS: Margin Of Safety [12] Micromedex indeholder databaserne: MEDITEXT®, HAZARDTEXT®, CHRIS, Dolphin MSDS, HSDB®, IRIS, LOLI®, New Jersey Hazardous Substance Fact Sheets, NIOSH Pocket Guide (TM), OHM/TADS, RTECS®, REPROTEXT®, REPROTOX®, Shepard's Catalog of Teratogenic Agents, TERIS, - Teratogen Information System og Martindale. [13] TOXNET indeholder databaserne: CCRIS, ChemIDplus Lite, ChemIDplus Advanced, DART/ETIC, DIRLINE, GENE-TOX, Haz-Map, Household Products, HSDB, IRIS, ITER, TOXLINE, TOXMAP, TRI. [14] MoS (Margin of Safety): MoS udtrykker den faktor, som NOAEL er højere end det estimerede eksponeringsniveau. Jo større MoS, desto mindre er risikoen.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
