|
Miljøprojekt nr. 1107, 2006 Genanvendelse af brugt stenuld - Forprojekt- ForprojektIndholdsfortegnelse1 Sammenfatning og konklusioner
3 Kortlægning af potentialet af brugt stenuld
4 Modeller for indsamlingsscenarier
Bilag A: Bygningsopgørelse fra Danmarks Statistik Bilag D: Fordeling af stenuldspotentiale i Danmark Bilag G: Økonomiberegninger for indsamlingsscenarier ForordDenne rapport er resultatet af et forprojekt for det overordnede projekt ”Genanvendelse af brugt stenuld”, der er støttet af Miljøstyrelsen. Projektholdet bag projektet bestod af:
Rapporten er udført for Rockwool A/S og Miljøstyrelsen af RAMBØLL fra foråret 2002 til foråret 2003. I den forbindelse skal der rettes tak til en række firmaer inden for nedrivnings- og renoveringsbranchen, genindvindingsbranchen og andre affaldsbehandlere samt institutioner som Håndværksrådet og en række byfornyelsesselskaber for hjælp igennem projektet. 1 Sammenfatning og konklusioner
Denne rapport omhandler undersøgelser af muligheden for at skabe genanvendelsesløsninger for brugt stenuld, herunder at undersøge om det er miljømæssigt og privatøkonomisk fordelagtigt med genanvendelse enten hos Rockwool eller hos en anden modtager. Undersøgelserne inkluderer følgende punkter:
Konceptet for undersøgelsen er, at alt brugt stenuld skal indsamles enten efter sortering på byggepladser og genbrugspladser eller på sorteringsanlæg, for derefter at blive recirkuleret til Rockwoolfabrikkerne eller andre alternative modtagere. Formålet har været at opsætte mulige genanvendelsesscenarier og vurdere alle scenarier med hensyn til miljø og økonomi, for herefter at holde disse resultater op imod praktiske forhindringer for, at scenarierne kan få succes. Ud fra betragtningerne om miljø, økonomi og praktiske forhindringer skal der anbefales en eller flere scenarier, der skal undersøges videre i et eventuelt hovedprojekt. 1.1 Kortlægning af stenuldspotentialetPotentialet af brugt stenuld der forventes at blive taget ud af den danske bygningsmasse i årene 2002-2012, blev beregnet ud fra to modeller:
Det blev konkluderet, at de beregnede mængder udfra model 1 var baseret på de mest realistiske betragtninger, og er derfor det bedste overslag til de videre beregninger i projektet. Mængderne for stenuldspotentialet beregnet via kortlægningsmodel 1 kan ses i nedenstående tabel for perioden 2002 -2012.
Stenuldspotentialet ses at stige væsentligt i perioden. Det skyldes, at flere af de bygninger, der bliver revet ned eller renoveret vil indeholde isoleringsmateriale. Data og informationer til beregning af potentialet har for størstedelen ikke været let tilgængelige, og der er foretaget kvalitative estimater for nogle beregningsparametre. Der er således en usikkerhedsmargen for potentialet på ca. ±1.000 ton. Til de videre beregninger i projektet blev potentialet for 2003 benyttet. 1.2 Indsamlings- og rensningsscenarierDer blev opstillet tre forskellige indsamlings- og rensningsscenarier til indsamling, rensning, neddeling og transport af det brugte stenuld til Rockwoolfabrikkerne eller til en anden modtager af brugt stenuld. De tre modeller beskriver følgende løsninger: o Kildesortering på byggepladserne. Sortering udføres og betales af bygherre. o Sortering af de affaldsfraktioner af byggeaffaldet, der kan indeholde isolering på et regionalt sorteringsanlæg. Maskinel og manuel sortering. o Sortering af de affaldsfraktioner af byggeaffaldet, der kan indeholde isolering på et centralt sorteringsanlæg. Maskinel og manuel sortering. Det vurderes, at ca. 70-75% af det brugte stenuld føres videre i genanvendelsessystemet, mens 20-25% betragtes som sorteringsrest for alle indsamlings- og rensningsscenarier. Glasuld og stenuld er ofte blandet sammen, og det vurderes at 20-25% glasuld føres videre sammen med stenulden i genanvendelsessystemet, en mængde der er acceptabel for Rockwool. Alle typer sortering og rensning forudsættes at kunne leve op til Rockwools krav til kvaliteten af det brugte stenuld. Behov for termisk behandling vil være afhængig af indholdet af kemiske urenheder, og anbefales undersøgt i videre undersøgelser. Endelig afklaring af sorteringskvaliteten samt renheden af den brugte stenuld kan først afgøres ved praktiske sorteringsforsøg. Ved opstilling af indsamlingsscenarierne vurderes det, at det mest realistiske og praktisk gennemførlige system for genanvendelse af brugt stenuld, vurderes at være en kombination af kildesortering og sortering på sorteringsanlæg. Denne kombination sker allerede på nedrivnings- og renoveringspladserne i dag, hvor ca. halvdelen kildesorteres i forbindelse med selektiv nedrivning til et vist niveau, mens resten blandes med andet affald. Brug af regionalt eller centralt sorteringsanlæg afhænger af den geografiske placering. For at få systemet med genbrug af brugt stenuld til at virke praksis, er det nødvendigt at der etableres aftaler med nedbrydningsvirksomheder, byggefirmaer, genbrugspladser, behandlere af affaldet (sorteringsanlæg), lokale transportører og myndighederne. 1.3 GenanvendelsesmodellerI projektet har det vist sig, at der er mulighed for, at andre end Rockwool kan modtage det brugte stenuld. RGS90 er ved at opstarte en produktion af blæsesand (Carbogrit) ved Stigsnæs baseret på brug af genanvendelsesmaterialer som råmaterialer. Det brugte stenuld er velegnet til produktion af blæsesandet, og en mængde blæsesand svarende til mængden af brugt stenuld afleveret hos RGS90 kan efter brug føres tilbage til Rockwools produktion. I projektet er der således opstillet i alt tre alternativer for genanvendelse:
Rockwools råmaterialeindtag er forskellig afhængig af, om der tilbagetages brugt stenuld eller brugt blæsesand. Det har derfor været nødvendigt at opsætte forskellige genanvendelsesmodeller afhængig af, hvilke råmaterialer der tilføres Rockwools produktion. 1.4 Vurderingen af de miljømæssige konsekvenserVurderingen af de miljømæssige konsekvenser er foretaget med UMIP’s miljøvurderingsmetode og er baseret på sammenligning med det nuværende bortskaffelsessystem - referencesystemet. Kun de processer, der vurderes at være forskellige for referencesystemet og modeller medtages i vurderingen. På følgende punkter vurderes der, at være en forskel mellem referencesystem og en eller flere af de opsatte modeller:
På enkelte punkter vurderes det, at der ikke vil være forskel mellem referencesystemet og de opsatte modeller. Det drejer sig om følgende:
Resultaterne for miljøvurderingen normaliseres og vægtes, således at de er sammenlignelige på tværs af de enkelte miljøpåvirkningskategorier og afspejler hvor alvorligt samfundet betragter disse miljøpåvirkninger. De vægtede bidrag til henholdsvis miljøeffekter og ressourceforbrug summeres for sammenligningens skyld. De vægtede resultater for miljøvurderingen af de opstillede scenarier i år 2003, ses i nedenstående tabel.
Konklusionen på miljøvurderingen er, at miljøbelastningerne reduceres ved genanvendelse af brugt stenuld for alle scenarier frem for at stenulden deponeres, mens der forbruges lidt flere ressourcer. Reduktionen er størst ved kildesortering af affaldet og direkte transport til Rockwool, tæt fulgt af sortering på anlæg og transport til Rockwool. Det dominerende for resultatet af miljøvurderingen er den store gevinst, der fås ved besparelse af volumenaffald til deponi. Uden denne besparelse vil alle scenarier give anledning til ekstra miljøbelastninger fra henholdsvis transport og ændring af Rockwools materialeindtag i forhold til referencesystemet. Forskellen mellem miljøresultaterne kan dog ikke siges at være signifikante, og det er svært at give en fast anbefaling på baggrund af resultaterne fra miljøvurderingen. 1.5 Vurderingen af de økonomiske konsekvenserVed økonomivurderingen benyttes det nuværende bortskaffelsessystem ligeledes som referencesystem, og der betragtes kun de økonomiske konsekvenser der er forskellige mellem referencesystem og opstillede modeller. Følgende betragtninger inddrages i økonomivurderingen:
De totale omkostninger ved de enkelte genanvendelsesscenarier ses i de nedenstående tabeller for henholdsvis den totale mængde stenuld og pr. ton stenuld.
Omkostningerne for referencesystemet friholdt fra alle processer der er fælles for referencesystemet og de opstillede modeller er på 5.083.560 kr eller 810 kr/ton, hvilket er omkostningerne ved deponering af stenulden. Konklusionen udfra resultaterne af økonomivurderingen er således at der opnås en økonomiske fordel ved kildesortering af affaldet, mens sortering på sorteringsanlæg vil have lidt flere omkostninger. Sortering på sorteringsanlæg vil i praksis ske på en kombination af regionale og centrale sorteringsanlæg, som følge af de eksisterende anlæg. De beregnede omkostninger for sortering på sorteringsanlæg har vist sig at være på cirka samme niveau, som RGS90´s omkostningsoverslag for et genanvendelsessystem, som er 950 kr/ton. Ved vurderingen af de økonomiske omkostninger for de enkelte scenarier er der flere betragtninger, der skal tages forbehold for. De mest betydende er prisoverslaget for sortering på anlæg, pris for transport samt omkostninger for bygherrerne. Omkostningerne for sortering er estimeret med en vis usikkerhed, da det ikke har været muligt at få konkrete bud fra sorteringsudbydere fritaget for statsgebyr for modtagelse mv. Priserne for transport vil muligvis være lavere ved konkret udførelse af et genanvendelsessystem end de priser der er medtaget i beregningerne, der er et gennemsnitligt prisoverslag fra en lang række transportører. Omkostningerne for entreprenørerne vurderes at stige ved genanvendelse af det brugte stenuld frem for deponi. Stigningen vil hovedsageligt ske ved kildesortering, hvor der vil være øgede omkostninger for mandetimer. Konklusionen på den økonomiske vurdering, er at hvis der udelukkende ses på de økonomiske resultater, kan det anbefales at lave videre undersøgelser på de scenarier, hvor indsamlingen sker via kildesortering og hvor mængden deles mellem Rockwool og Stigsnæs, eller hvor Rockwool modtager den totale mængde brugte stenuld. Senere sorteringsforsøg kan muligvis vise at der er behov for et manuelt eftercheck af sorteringskvaliteten for det kildesorterede stenuld, men dette bør kunne gøres for en økonomisk ramme, så scenarierne stadig er omkostningsmæssigt fordelagtigt i forhold til sortering på anlæg . 1.6 Sammenfattet vurderingDen samlede vurdering af de opstillede genanvendelsesscenarier lægger vægt på de miljømæssige og økonomiske konsekvenser samt på de praktiske problemstillinger ved gennemførelse af de enkelte scenarier. Miljøvurderingen viste, at der ikke var en signifikant miljømæssig forskel mellem de opsatte scenarier. Uanset valg af scenarium vil der opnås en miljømæssig besparelse ved genanvendelse af brugt stenuld. For så vidt angår de privatøkonomiske betragtninger, ligger omkostningerne ved at sikre genanvendelse via kildesortering, som angivet i rapporten, under prisen for deponering på 810 kr/ton, mens de ligger lidt over for sortering på anlæg. Omkostningerne ved sortering og rensning på anlæg ligger lidt under RGS90’s bud på 950 kr/ton for et totalt sorterings- og behandlingskoncept . De praktiske problemstillinger ved gennemførelse af de enkelte scenarier er hovedsageligt den kvalitet, som kan opnås for de enkelte scenarier, hvor kvaliteten ved kildesortering vurderes at være ringest. Her er der en konflikt mellem de økonomiske fordele og Rockwools krav til kvalitet. Det vurderes dog at der kan opnås en tilfredsstillende kvalitet af kildesorteringen på de store pladser, hvor der i dag udføres en vis form for kildesortering. Konklusionen på opvejningen af de økonomiske resultater mod de praktiske problemstillinger ved de enkelte scenarier er, at projektet anbefaler, at der arbejde videre med de praktiske muligheder for et genanvendelsessystem med en kombination af kildesortering på de store nedrivnings- og renoveringspladser og sortering af det blandede affald fra små pladser og genbrugsstationer på sorteringsanlæg. Såvel Rockwool som Stigsnæs bør undersøges som mulige aftagere, da omkostningerne for sortering og transport indeholder en vis usikkerhed og det vurderes derfor ikke at være signifikant forskel i omkostningerne mellem de forskellige modtagescenarier. 2 IndledningDanmark har et af verdens højeste niveauer for affaldsproduktion pr. indbygger. Affaldsmængderne er steget jævnt gennem de sidste tredive år. I slutningen af 1990’erne var der en tendens til at stigningen var stagnerende, men i de seneste år er affaldsmængderne igen stigende. EU’s affaldsdirektiver foreskriver en begrænsning af affaldsproduktionen hos medlemslandene samt at de skal opfylde visse niveauer for genanvendelse af en række materialer – herunder byggematerialer. Danmark har ydermere en national overordnet målsætning om at nedbringe affaldsmængderne og følge affaldshåndteringshierarkiet, hvor affaldsforebyggelse og genanvendelse principielt går forud for forbrænding og deponering. Dette projektet skal således ses som et led i strategien om, at Danmarks skal opfylde EU’s direktiver og de nationale mål for affaldsbehandling. Rockwool incitament til deltagelse i projektet er udover en forbedring af deres produkters miljøprofil også at kunne imødekomme et eventuelt kommende myndighedskrav til produktansvar. 2.1 FormålFormålet med projektet har været at belyse de praktiske, miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved genanvendelse af brugt stenuld. Herunder at:
Målet har været at belyse de praktiske forhindringer for de opsatte scenarier, samt at belyse de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved samtlige scenarier for på basis af det at anbefale videre arbejde med en eller flere af scenarierne. 2.2 Virksomhedens baggrundDen første fabrik til produktion af Rockwool blev etableret i Hedehusene i 1937. Rockwool har i dag tre fabrikker i Danmark, hvoraf to i dag er i produktion. De produktionsaktive fabrikker ligger henholdsvis i Vamdrup og Øster Doense, mens produktionen på fabrikken i Hedehusene nu er lukket. Rockwool benytter allerede nu en lang række genbrugsmaterialer i produktionen af stenuld. De første genbrugsmaterialer, der blev brugt, var internt spild fra produktionen, efterfølgende inddrages en lang række eksterne genbrugsmaterialer fra eksempelvis Det Danske Stålvalseværk, brugt blæsesand mv. Ydermere tilbagetager Rockwool også nogle af deres egne produkter, der har forladt fabrikkerne. Det drejer sig om Grodan fra gartnerier samt små mængder nyt afskær fra byggepladser. 2.3 Afgrænsning og definitionerProjektet afgrænser sig fra at se på påvirkninger på arbejdsmiljøet. Desuden fokuseres der hovedsageligt på bygningsisolering. Der produceres også Rockwoolprodukter til eksempelvis tagplader mm., men de vil være svære at genanvende, fordi der er pålimet eksempelvis asfalt på disse produkter. 2.4 MetodeDen overordnede metode i projektet har været at opstille forskellige scenarier til henholdsvis kortlægning af potentiale, indsamling samt håndtering og genanvendelse af det brugte stenuld. Scenarierne kan til en vis grad kombineres på tværs. Der findes ingen overordnede opgørelser over mængden af isoleringsmateriale, der deponeres i Danmark, og der er derfor opsat 2 scenarier til beregning af potentialet udfra henholdsvis mængden af byggeaffald til deponering og mængden af renoverede og nedrevne huse. Der opsættes tre realistiske scenarier til indsamling af det brugte stenuld, således at det kan vurderes hvilket et af scenarierne der er mest hensigtsmæssigt at benytte. Tilsvarende opsættes tre scenarier til håndtering af det brugte stenuld efter indsamling. Scenarierne indebærer sortering og behandling samt muligheder for genanvendelse. De enkelte scenarier er herefter belyst med hensyn til deres miljømæssige, økonomiske og praktiske konsekvenser i forhold til den nuværende håndtering af det brugte stenuld. Denne vurdering er udført ved at sammenligne med det eksisterende system for håndtering af brugt stenuld, nemlig deponering. Dette system kaldes i rapporten for ”referencesystemet”, fordi der ved beregning af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser, kun taget hensyn til forskelle mellem de opsatte scenarier og det eksisterende system. Ved hver scenarium identificeres de interessenter, der påvirkes og/eller skal påvirkes for at de forskellige scenarier kan virkeliggøres. 2.5 OrganiseringProjektet har været støttet af Miljøstyrelsen, og er gennemført af en projektgruppe bestående af Rockwool A/S og RAMBØLL. Det praktiske arbejde med sammenskrivningen af denne rapport er udført af Anne Louise Niemann, Jens Brøbech Legarth og Cyrill Holtse, RAMBØLL 3 Kortlægning af potentialet af brugt stenuld
Dette kapitel redegør for de overvejelser der er gjort ved kortlægning af potentialet af brugt stenuld. Det brugte stenuld der kan komme på tale at bruge i produktionen af nyt stenuld kan deles op i tre kategorier:
Rockwool genanvender pt. al deres produktionsaffald i produktionen af nyt stenuld. Således bliver alt ”rent” stenuldsaffald med kendt kemisk sammensætning genanvendt. Ligeledes har Rockwool en returordning, hvor noget afskær fra ubrugt stenuld bliver afleveret i poser hos forhandlere. Her forekommer der urenheder, men mængderne af det tilbagetagne afskær er så små, at det pt. håndteres vha. et relativt simpelt system. Stort set al brugt isoleringsmateriale taget ud fra nedrivning og renovering i Danmark bliver i dag bortskaffet via deponi, mens en meget lille del vurderes at blive genanvendt direkte. Ved modtagelsen på deponeringsanlægget bliver læsset med isoleringsmaterialer opblandet med andre affaldsfraktioner typisk indvejet og registreret som "diverse ikke brændbart". Som følge af isolerings lille rumvægt vil andelen af isoleringsmaterialer i affaldet visuelt være stor, men tonsmæssigt er andelen i de fleste tilfælde beskedent. En spørgerunde til en række deponeringsanlæg i Danmark, suppleret med besøg på udvalgte anlæg, har ikke kunne tilvejebringe en viden om mængden af deponerede stenuldsprodukter. Til kortlægning af potentialet er der derfor opstillet to modeller. Den første model baserer sig på mængden af huse der skønnes nedrevet og renoveret i Danmark pr. år, mens den anden model baserer sig på mængden af affald til deponi indeholdende isoleringsmaterialer. Beregningerne med de to modeller bruges til at krydschecke de resultater, som modellerne hver især kommer frem til. Begge modeller bruges til at beregne udviklingen i stenuldspotentialet i en tiårs periode fra 2002 til 2012 3.1 Kortlægningsmodel 1Beregningsmodel 1 beregner stenuldspotentialet udfra antallet af bygninger der bliver nedrevet og renoveret pr. år. Modellen indeholder en lang række parametre der har betydning for potentialet:
XI,A Bygningsareal pr. bygningskategori I fra år A (m²) ZI,J Areal bygningsdel J pr. areal bygningskategori I (m²/m²) QI,A,B Sandsynlighed for nedrivning af bygningskategori I fra år A i år B (år-1) WJ,A Isoleringmasse pr. areal bygningsdel J i bygningskategori I fra år A (kg/m²) YI,A,B Renoveret bygningsareal pr. bygningstype I i år B (m²) VI,A Isoleringsmasse udtaget pr. renoveret areal bygningsdel J i bygningstype I fra år A (kg/ m²) TI,A,B Sandsynlighed for renovering af bygningskategori I fra år A i år B (år-1) Si,j Renoveret areal bygningsdel pr. areal bygningstype (m²/m²) UA Rockwool markedsandel i år A A: Opførelsesår af bygning B: År for beregning af potentiale I: Bygningskategorier [1]: Række-, kæde- og dobbelthuse Flerfamiliehuse Kontor, administrationsbygninger m.m. Industribygninger Landbrugsbygninger J: Bygningsdel: Indervæg Terrændæk Etageadskillelse Tagetage Tag Hvor det for indeksene gælder at: 1900 ≤ A ≤ B B &≥ 2002 1 ≤ I ≤ 6 1 ≤ J ≤ 6 I det følgende præsenteres og diskuteres de valg og antagelser, der er lavet i forbindelse med beregning af isoleringspotentialet med model 1. 3.1.1 Nedrivning af bygningerFor at kunne beregne et årligt isoleringspotentiale fra nedrivning af bygninger er det nødvendigt at kende arealet af nedrevne bygninger samt aldersfordelingen heraf. Aldersfordelingen er vigtig, da isoleringsmængden varierer med bygningsalderen. Efter kontakt til kommuner, amter, Danmarks Statistik mm. kan det konstateres, at der ikke findes præcise registreringer eller statistikker for arealet af nedrevne bygninger i Danmark pr. år, endsige hvordan det nedrevne areal er fordelt på bygningsalder. Det antages derfor, at alderen for bygninger der nedrives, kan approksimeres til at følge en normalfordeling N (μ,σ²), hvor levetiden (middelværdien μ) og spredningen (σ) varierer med bygningskategorien. Der benyttes et 95% konfidensinterval[2]. Udfra den opstillede normalfordeling findes sandsynligheden for at en given bygningskategori fra et givent år rives ned i det år, som der ønskes beregnet for. Danmarks Statistik har tal for den samlede byggebestand i Danmark fordelt på bygningsår, og med sandsynligheden for nedrivning, kan det samlede nedrevne areal i Danmark pr. bygningskategori nu findes. Sandsynligheden for nedrivning fremskrives til 2012, men denne periodefremskrivning sker ikke for mængden af nybyggeri. Ifølge Danmarks Statistik stiger byggebestanden, men da de interessante bygninger i forbindelse med dette projekt er ældre bygninger, er det ikke nødvendigt at skønne en stigning i byggebestanden. Fastsættelsen af levetider for de forskellige bygningskategorier bliver hermed vigtig for beregningen af det nedrevne bygningsareal. Ifølge Miljøstyrelsens PROBA-projekt[3] fra 1990 [Miljøstyrelsen, 1990] er den gennemsnitlige levetid for boligbyggeri ca. 120 år i København og ca. 127 år i provinsen, med en spredning på 20 år. I den angivne levetid er der taget hensyn til at nogle huse rives ned relativt kort tid efter opførelsen på grund af byggefejl, mens andre har en længere levetid end gennemsnittet. Det elementbyggeri, der blev bygget under byggeboomet i 1960’erne og 70’erne, har dog næppe en så høj gennemsnitlig levetid som angivet i PROBA, da der i mange af disse boliger er problemer med indeklimaet mm. En del parcelhuse fra denne periode blev bygget med baggrund i den eksisterende byggetradition som kun i nogen grad tog hensyn til eksempelvis energiforbruget, og de er således nu i 2002 ved at være modne til enten nedrivning eller en gennemgribende renovering. Levetiden for boliger reduceres derfor i forhold til den føromtalte levetid, og der skelnes ikke mellem boliger beliggende i København og i provinsen. Levetiden for erhvervsbyggeri er kortere end for boligbestanden, men svinger meget afhængig af typen af byggeri. Rambøll bygge og anlægsafdeling forventer eksempelvis, at 25-35% af alle industribygninger vil være revet ned 50-75 år efter, at de er bygget. Bygningslevetider samt den tilhørende spredning, der bruges til den opstillede normalfordeling, kan ses i tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Estimerede bygningslevetider for forskellige bygningstyper og bygningsperioder i danmark, samt den tilhørende spredning af levetiden.
3.1.2 Renovering af bygningerOplysninger om det renoverede bygningsareal i Danmark pr. år er som det årlige nedrevne bygningsareal heller ikke umiddelbart tilgængelig. Grunden til det manglende datagrundlag er, at renovering foretages af både entreprenører og håndværkere, men også i høj grad af ”gør det selv”-folk. Kun omfattende renoveringsarbejder kræver tilladelse fra kommunen og amtet, og dette faktum gør det svært at registrere antallet af renoveringsarbejder. Ved kontakt til en række myndigheder viser det sig endvidere, at der ikke sker en separat registrering af hvor mange byggetilladelser, der gives til bygningsrenovering, men at registrering af tilbygnings- og ombygningstilladelser samlet sendes til Bygge- og Boligregistret (BBR). Danmarks Statistik fører statistik over den samlede mængde af tilbygnings- og ombygningstilladelser, der bliver givet i Danmark pr. år, men disse tal dækker over såvel byggeri i form af tilbygning som over ombygning til en anden bygningskategori. Antallet af ombygninger, der vil kunne give en delmængde af de samlede renoveringsarbejder, er ikke muligt at adskille fra den samlede mængde registreringer. Ifølge Danmarks Statistik fører de ikke statistik over arealet af renoverede bygninger på grund at det manglende datagrundlag. Heller ikke Håndværkerforeningen eller nogen af de kontaktede Byfornyelsesselskaber har oplysninger om det renoverede areal. By- og Boligministeriet udførte i 1998 en analyse af, hvordan det professionelle renoveringsmarked i Danmark forventes at udvikle sig for perioden 1998-2008 [By- og Boligministeriet, 1998]. Der blev dog i denne analyse fokuseret på de økonomiske aspekter i renoveringsaktiviteten og ikke mængden af renoveret areal. I PROBA –projektet forsøgte man at estimere den arealmæssige renoveringsaktivitet for forskellige bygningstyper (kategorier) i årene 1981-1987 [Miljøstyrelsen, 1990]. Aktiviteten blev estimeret ved hjælp af realkreditinstitutionernes udlån til om- og tilbygning samt udfra en gennemsnitlig husstandsstørrelse. Herved opnåede man et estimat for det samlede areal af renoverede bygninger pr. år, se tabel 2.
Tabel 2 Renoveret etageareal og tilbygninger i 1000 m² i Danmark i perioden 1981-1987 estimeret i PROBA-projektet [Miljøstyrelsen, 1990]. Det er her valgt ikke, at medtage estimatet for renoverede landbrugsbygninger, da de ikke antages at bidrage med isolering i særlig grad. Række-, kæde og dobbelthuse antages at være inkluderet i bygningskategorien Enfamiliehuse, mens kategorien Erhverv antages at indeholde alle bygningstyper, der ikke betegnes som boliger. Landbrugsbygninger bliver ikke renoveret, men bliver som oftest revet ned og der bliver opført nye bygninger [By- og Boligministeriet, 1998]. Der ses derfor bort fra landbrugsbygninger i beregningen af det renoverede areal. Det estimerede renoverede etageareal og tilbygninger for perioden 1981-1987, der kan ses i tabel 2, må forventes ikke at dække det samlede renoverede areal, da der ikke lånes penge til alle typer af renoveringer. Låntagning sker hovedsageligt til lidt større renoveringsopgaver, hvor håndværkere inddrages og ikke til mindre gør-det-selv renovering. Dette skal der tages højde for ved en videre beregning. Ud fra renovationsaktiviteten i perioden 1981-1987 forsøges det, at estimere renovationsaktiviteten for 2002 og herefter at fremskrive den til 2012. I følge den føromtalte analyse af renoveringsmarkedet i Danmark for perioden 1998-2008, lå renoveringen i Danmark i 1998 på cirka samme niveau som i 1987/1988. I følge forskellige Byfornyelsesselskaber er renoveringsaktiviteten siden 1998 steget, så niveauet i 2002 er omtrentlig som i 1985 for boliger, mens erhvervsbygninger er gået frem siden dengang. Væksten i renoveringsaktiviteten skyldes til dels, at det lave renteniveau gør det attraktivt at låne penge til boligforbedring og at den stabile økonomiske fremgang har haft en positiv indvirkning på erhvervssektoren, ifølge Statistisk 10-års oversigt har byggerenten været faldende over en lang årrække [Danmarks Statistik, 2001]. Også regeringens tilskud til en række byfornyelsesprojekter har haft indvirkning på renoveringsaktiviteten. I tabel 3 ses en skønnet udvikling i renoveringsaktiviteten fra år 2002 og frem til 2012. Niveauet for 2002 er baseret på renoveringsaktiviteten for boliger i 1985, mens niveauet for erhvervsbygninger er sat ud fra niveauet i 1987. Renoveringsaktiviteten er fremskrevet til 2012 ved hjælp af By- og Boligministeriets analyse af det danske renoveringsmarked, hvor der er udarbejdet vækstscenarier for renoveringer af forskellige bygningstyper. I analysen arbejdes der med henholdsvis et positivt og et negativt scenarium afhængig af, hvordan samfundets økonomiske situation udvikler sig. Det er her antaget, at den stabile økonomiske vækst med lav inflation fortsætter dog med lidt afmatning sidst i perioden, der betyder at væksten er knap så høj. Analysens scenarier for væksten i renoveringsaktiviteten går kun frem til 2008, herefter er det valgt at sætte væksten for boligrenoveringen til 4,5% fra 2009 til 2012 med henblik på en knap så kraftig økonomisk vækst, mens erhvervsrenoveringen efter 2008 fortsætter med den faldende tendens i væksten, se tabel 3. Ved fremskrivning af det renoverede areal antages det, at en økonomisk vækst svarer til en arealmæssig vækst.
Tabel 3 Skønnet vækstudvikling i renoveret og tilbygget areal i Danmark i perioden 2002-2012. Det antages at 65% af arealet er renoveret areal. Småboliger inkluderer her boliger af typen enfamiliehuse, række-,kæde- og dobbelthuse. Erhvervsarealet dækker såvel renovering af industriejendomme og som renovering af kontor og administrationsbygninger. Kilde til den procentmæssige vækst i renoveringsaktiviteten er [By- og Boligministeriet, 1998]. Renoveringsmarkedet og dermed udviklingen i renoveringsaktiviteten påvirkes ikke så meget af konjunkturændringer som det øvrige byggemarked, da der til stadighed vil være brug for reparation og vedligeholdelse, til gengæld er renoveringsmarkedet påvirkelig af tilskud fra regeringen og af politiske indgreb eksempelvis for forbruget. Ved sådanne indgreb vil der uundgåeligt ske en opbremsning af især renoveringsaktiviten for erhvervsbygninger med eftervirkninger i renoveringen af boligmassen. Den store vækst i renoveringen af boligmassen, der skønnes at ske i perioden 2002-2012 skyldes, at den store boligmasse fra 1960’erne og 1970’erne er ved at være moden til renovering i denne periode. Samtidig vil der i mange af typehusene ske et generationsskifte i ejerne, således at de indretningsmæssige krav til typehusene er anderledes, end da de blev bygget. Renoveringsarbejder for erhvervsbygninger i den modellerede perioden vil typisk være renovering af de flade tage samt ændring af lokalernes indretning. Væksten vil udjævne sig efter, at mange af disse renoveringer er udført. Se en dybere beskrivelse af analysen af renoveringsmarkedet i [By- og Boligministeriet, 1998]. 3.1.2.1 Renoveret areal med isoleringKun det renoverede og ombyggede areal medfører udtagning eller udskiftning af isolering, mens det tilbyggede areal ikke forventes at medfører udtagning af isolering i nævneværdig grad. Med baggrund i oplysninger fra håndværksbranchen estimeres det, at ca. 70% af arealet i tabel 3, dækker over det renoverede og ombyggede areal. Det renoverede areal i tabel 3 tager kun højde for de renoveringer, der udføres af professionelle, mens renoveringer udført af ”gør-det-selv” folk ikke er inkluderet, da det ikke har været muligt at kvantificere dette areal. Det er dog hovedsageligt professionelle, der udfører store renoveringsopgaver med udskiftning af isolering, og hovedparten af den udtagne isolering vurderes derfor at være medregnet i denne beregning. For at finde et estimat for isoleringsmængden, der tages ud af renoverede bygninger, er det nødvendigt at finde aldersfordelingen af de renoverede bygninger samt at undersøge hvilke renoveringer, der fører til udtagning af isolering. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om aldersfordelingen af bygninger, der renoveres, og udfra oplysninger fra eksempelvis Byfornyelsesselskaberne, er det derfor valgt, at antage at der udføres renovering på enfamilieshuse første gang, når de i gennemsnit er cirka 40 år gamle ± 10 år, etageboliger når de er 45 år ± 10 år og erhvervsbygninger når de er 35 år ± 20 år. Alderen af bygninger, der renoveres, antages at kunne approksimeres til en normalfordeling, som for enfamilieshuse vil have en spredning på 5 år og et 95% konfidensinterval på 10 år[4], dvs. at der på 95% af alle boliger udføres en form for renovering, når de er mellem 30 og 50 år gamle. Spredningen er ligeledes 5 år for etageboliger og 10 år for erhvervsbygninger, når der undersøges for et 95% konfidensinterval. Ifølge renoveringsanalysen af By- og Boligministeriet [By- og Boligministeriet, 1998] ser den økonomiske fordeling afrenoveringsaktiviteten for håndværkere cirka ud som i Figur 1.
Figur 1: Den procentmæssige fordeling af omkostninger i renoveringssektoren for håndværkere ifølge [By- og Boligministeret, 1998]. De samlede omkostninger løb i 1998 op på 49 mia. kr. Ikke alle typer renoveringsarbejder listet i Figur 1 vil potentielt kunne medføre udtagning af isolering. Renoveringsarbejder som vindues- og køkkenudskiftning vil eksempelvis sjældent medfører isoleringsaffald. I Figur 2 ses fordelingen af omkostninger på de renoveringsarbejder, der potentielt medfører udtagning af isolering.
Figur 2: Den procentmæssige fordeling af omkostninger for renoveringsopgaver, der involverer udtagning af isoleringsmaterialer ifølge [By- og Boligministeret, 1998].. Der er store forskelle i omkostningerne pr. renoveret areal mellem forskellige typer renoveringsarbejder, især er det oftest dyrt at udskifte vinduer, køkken og badeværelse. Ingen af disse renoveringsarbejder involverer imidlertid udtagning af isolering, og omkostningerne for de typer renoveringsopgaver, der er medtaget i Figur 2 er mere ligeligt fordelt pr. renoveret areal. Det areal, der potentielt kan medføre udtagning af isolering, udregnes udfra renoveringsomkostningerne, ved at antage, at 1% af renoveringsomkostningerne svarer til 1% af det renoverede areal. Renoveringsopgaver, der ikke involverer udtagning af isolering, antages at bidrage med en lille arealstørrelse relativt til de opgaver, der involverer udtagning af isolering. Det er Rambølls vurdering, at ca. 75% af det renoverede areal involverer opgaver, der giver et potentiale for udtagning af isolering. Langt fra al renovering, der potentielt kan medføre isoleringsudtagning, medfører at der reelt bliver udtaget isolering. Tagudskiftning vil som hovedregel medføre, at der også udskiftes isolering, mens nogle typer af efterisolering og ombygningsarbejder, eksempelvis ved efterisolering af tag og ved udskiftning af gulv, medfører udskiftning af isolering. Det har ikke været muligt at finde nogle præcise oplysninger for, hvor stor en procentdel af renoveringopgaverne, der medfører udskiftning af isolering, men ud fra oplysninger indsamlet ved kontakt til Byfornyelsesselskaber og Rambølls egne folk er der er estimeret følgende procentsatser for hvor stor en del af renoverings- og ombygningsarbejderne der medfører udskiftning af isolering:
Tage er dog typisk ikke en bygningsdel, der udskiftes efter de 35, 40 eller 45 år, som er sat som gennemsnitsalderen for hvornår henholdsvis erhvervsbygninger, enfamilieshuse og etageboliger renoveres første gang. Tegltage holder væsentligt længere, mens betontegl og eternittage ikke har lige så stor holdbarhed. Flade tage på industribygninger har også relativ kort levetid i forhold til tegltage. Rent regneteknisk tages der højde for at tages levetid i gennemsnit er længere end tiden for første renovering ved, at reducere mængden af tageudskiftninger, der medfører udtagning af isolering. Herved fremkommer det, at 11,9% af det renoverede areal, hvor der sker udskiftning af gammel isolering, er tagareal, 2,2% er terrænareal, 2,3% af vægareal og 1,3% er etageareal. Det antages, at de renoverede vægge fordeler sig ligeligt på ydervægge og indervægge. I forbindelse med overvejelser omkring rigtigheden af antagelserne, skal det igen understreges, at der her hovedsageligt regnes på det skønnede renoverede areal udført af professionelle, mens renoveringer udført af gør-det-selv folk ikke er medtaget. Udtagning af større mængder isolering antages dog hovedsageligt at blive udført af professionelle. 3.1.3 BygningsdeleIsoleringsmængden i bygninger varierer med de typer af bygningsdele, det indgår i. Det er derfor nødvendigt at kende arealfordelingen af bygningsdele pr. bygningskategori for at kunne finde isoleringsmængden, der udtages af et nedrevet hus. På trods af at der kan være store variationer i arealet af bygningsdele indenfor de enkelte kategorier og på bygningsalderen, vælges det i denne beregning at anvende samme gennemsnitlige areal bygningsdele pr. bygningskategori og for byggeperioden fra 1937 til 2002. Beregningen af isoleringsmængden er en overslagsberegning, og det antages i dette lys for rimeligt at anvende gennemsnitlige bygningsdelsarealer, ligesom antagelsen om ens areal for forskellige bygingsaldre menes at være rimelig, fordi mere end halvdelen af bygningsbestanden er bygget siden 1960. En arealopgørelse af bygningsdele pr. etageareal for forskellige bygningstyper er estimeret i et projekt omhandlende byggeriets materialeforbrug [Miljøstyrelsen, 1993]. Denne arealopgørelse fokuserer ikke på at kvantificere arealet af samtlige bygningsdele i en bygning, og opgørelsen indeholder eksempelvis ikke gennemsnitsareal af terrændæk pr. bygningskategori, men kun arealet af dæk eksl. terrændæk, hvorved kun arealet af etagedæk pr. etageareal er kvantificeret. Arealet af terrændæk for de forskellige bygningstypr. er imidlertid vigtigt til beregningen af stenuldspotentiale, da terrændækket (gulv mod jord) sammen med tagværker var en bygningsdel, der historisk set blev isoleret først. Denne isolering fandt også sted, før der kom lovkrav om varmeisolering via bygningsreglementet i 1961, mens det var sparsomt med isolering af andre bygningsdele. Til beregning af isoleringsmængden er det desuden nødvendigt at kunne skelne mellem arealet af etageadskillelser og tagetageareal. Arealer for bygingsdelene: Terrændæk, etagesadskillelser og tagetageareal beregnes udfra BBR-opgørelser fra Danmarks Statistik, se bilag A, mens arealopgørelserne af bygningsdelene: ydervægge, indervægge tages direkte fra [Miljøstyrelsen, 1993], se tabel 4. Beregningen af bygningsdelsareal kan ses i bilag B. Tabel 4 Kvadratmeter bygningsdel pr. 1000 m² bygning. Det udnyttelige tagetageareal består af såvel et udnyttet som et uudnyttet areal. Kilde til arealet af tag og vægge [Miljøstyrelsen, 1993], beregning af arealet for terrændæk, etageadskillelse og udnyttelig tagetage kan ses i bilag B. Arealet af inder- og ydervægge er eksklusiv arealet af døre og vinduer.
3.1.4 Isoleringstykkelse i bygningsdeleIsoleringstykkelsen i bygningsdele varierer afhængig af hvilken bygningskategori, der kigges på, samt hvornår bygningen blev opført. Isoleringstykkelsen i bygningsdelene er fastsat ved hjælp af kravene i det til opførselstidspunktet aktuelle Bygningsreglement, samt ved hjælp af Rockwools brochure ”Den lille lune”, som har været udgivet siden det første Bygningsreglement og som giver guidelines for hvordan kravene i Bygningsreglementet opfyldes. Bygningsreglementet blev første gang udgivet i 1961 og hermed kom også de første lovkrav til isolering af nogle typer bygninger. Rockwool begyndte imidlertid at producere stenuld i 1937, og beregningen af isoleringspotentialet skal således beregnes allerede fra dette årstal. Perioden fra 1937 –1960 er ikke dækket af et Bygningsreglement, og isoleringstykkelser fra denne periode er derfor estimeret med hjælp fra Elo Larsen, Rockwool. Ved estimeringen af isoleringstykkelserne er der ikke taget hensyn til en eventuel senere efterisolering af bygningerne. De estimerede isoleringstykkelser pr. bygningsdel er kvalitetssikret og godkendt af Jørgen Steckhahn fra Rockwools Teknisk Service, se bilag B. Der er taget højde, for at bygningsdelen ”ydervægge” indeholder forskellige isoleringstykkelser afhængig af, om der er tale om lette eller tunge ydervægge. 3.1.5 Massefylde for stenuldRockwools sortiment af stenuldsisolering dækker over mange forskellige typer isoleringsprodukter udviklet til forskellige bygningsdele. Både historisk set og nu er de mest brugte typer isolering A-batts og A-pladebatts. A-batts var den første form for isolering, og den bruges hovedsageligt til etageadskillelser, lofter og vægge, mens A-pladebatts bruges til gulv/terrændæk. A-plad ebatts blev først produceret fra 1960’erne, så før dette tidspunkt blev A-batts brugt, hvis gulvet blev isoleret med mineraluld. Som hovedregel blev gulvet før 60’erne dog ikke isoleret med mineraluld, men eksempelvis med lecasten. Rumvægten for de to mest brugte typer isolering A-batts og A-pladebatts er og har historisk set været meget forskellig, da pladebatts til gulv samtidig med en varmeisolerende og brandsikrende effekt også skal have en vis bærende funktion. Udviklingen i stenuldens rumvægt for A-batts og A-pladebatts kan ses i Figur 3.
Figur 3: Udvikling af rumvægten for henholdsvis Rockwool A-batts og Rockwool A-pladebatts. A-batts blev produceret fra 1937, mens A-pladebatts først blev produceret fra 1960’erne. Udviklingen er baseret på informationer fra Erling Olsen, Rockwool. Det, der er den afgørende parameter for A-batts rumvægt, er, at nå den ønskede varmeisoleringsgrad, mens trykstyrken er afgørende for A-pladebatts. Her er varmeisoleringen altid opfyldt, når den ønskede trykstyrke er nået. Udfra Figur 3 vurderes det, at det brugte stenuld, der i den modellerede periode vil have en gennemsnitsmassefylde på 50 kg/m³. 3.1.6 MineraluldspotentialeDer er et isoleringspotentiale fra såvel nedrivning og som fra renovering af bygninger. Mængden af isolering fra begge byggearbejder afhænger af hvilken bygningskategori, samt hvilken alder den bygning, der arbejdes med, har. I de forudgående beregninger er der taget højde for disse betragtninger Til beregning af isoleringspotentialet, der kommer fra boliger, er der desuden taget højde for om boligen har en udnyttet eller uudnyttet tagetage. Hvis tagetage udnyttes isoleres taget og tagetagen isoleres som etageadskillelse. Hvis tagetage ikke udnyttes isoleres tagetages som tag og taget isoleres ikke. Det antages, at i beregningen af isoleringspotentialet, at 65% af tagetagen i enfamilieshuse og række-, kæde- og dobbelthuse udnyttes, mens 40% udnyttes i flerfamilieshuse. Ved beregning af det isoleringspotentiale, der kommer fra ydervægge, er der taget højde for at der er forskellig isoleringsmængder i tunge og lette ydervægge. Fordelingen af tunge og lette ydervægge for de forskellige bygningskategorier er estimeret til gennemsnitlig at være 85% tunge og 15% lette ydervægge for alle typer boliger samt kontor og administrationsbygninger, 75/25 for industribygninger og 95/5 for landbrugsbygninger. Generelt er der ved beregning af isoleringspotentialet ikke taget højde for, at der i nogle bygninger er blevet efterisoleret, og at der derfor er større isoleringstykkelser, end da bygningen blev bygget. 3.1.6.1 Mineraluldspotentiale fra nedrivning af bygningerDer sker en vækst i mængden af isolering fra nedrivning af bygninger i den undersøgte periode, se tabel 5. Dette skyldes, at de bygninger, der bliver nedrevet i 2012 indeholder mere isoleringsmateriale end de bygninger, der bliver revet ned i 2002. Tabel 5: Mineraluldspotentiale fra nedrivning
3.1.6.2 Mineraluldspotentiale fra renovering af bygningerIsoleringspotentialet fra renovering vil ligeledes stige, da mængden af isolering i de renoverede bygninger stiger, se tabel 6. På et tidspunkt vil de bygninger, der bliver renoveret, have en så stor isoleringstykkelse, at isoleringen ikke vil blive taget ud i samme grad som det er tilfældet i dag, hvor mange bygninger har en utilsvarende isoleringstykkelse i forhold til de energi- og varmekrav der sættes til bygningerne. Dette forventes dog ikke at ske indenfor den modellerede periode. Tabel 6: Mineraluldsspotentiale fra renovering
3.1.6.3 Samlet mineraluldsisoleringspotentialeDet samlede isoleringspotentiale fra nedrivninger og renoveringer for år 2002 til 2012 består af såvel stenuld som glasuld, se tabel 7. Markedsandelen mellem stenuld og glasuld er 65/35, Rockwool vurderes at producere langt den største mængde stenuld brugt i Danmark. Denne markedsandel er et cirka niveau for hele perioden, og det anses derfor for rimeligt at antage, at den vægtmæssige fordeling af de to typer isolering også svarer til denne fordeling. Tabel 7: Totalt forventet stenuldsspotentiale for perioden 2002-2012
3.2 Kortlægningsmodel 2Kortlægningsmodel 2 basere sig på beregning af stenuldspotentialet udfra mængden af affald, der indeholder isoleringsmaterialer.
CB: Mængde byggeaffald i år B (kg/år) D : Isoleringsmængde i byggeaffald (kg/kg) E : Rockwools markedsandel af isoleringsmateriale B: År for beregning af potentiale 2002 ≤ B =2012 3.2.1 Affald med isoleringBrugt isoleringsmateriale bortskaffes i dag sammen med flere forskellige affaldstyper. Langt hovedparten deponeres. Generelt stammer den største mængde bygge/anlægsaffald fra henholdsvis bygge- og anlægsbranchen og fra de kommunale genbrugsstationer. Bygge/anlægsaffaldet fra de kommunale genbrugsstationer kommer for en stor del fra mindre håndværksfirmaer, der betaler et årligt gebyr for brug af genbrugsstationerne. Generelt er mængden af bygge/anlægsaffald stærkt afhængig af aktiviteten i bygge- og anlægssektoren, der igen er konjunkturafhængig. Mængden af byggeaffald kan derfor være vanskelig at prognosticere. Miljøstyrelsen har dog i forbindelse med Affaldsstatistik 2000 lavet en fremskrivning af bygge/anlægs-affaldsmængderne for perioden 2000-2020, se tabel 8. Tabel 8: Udvikling af bygge- og anlægsaffaldsmængder for perioden 2000 til 2020. Disse tal indeholder byggeaffald der går til genanvendelse såvel som deponering [Affaldsstatistik, 2000]
Den statistiske udvikling af bygge- og anlægsaffaldsmængder i Danmark, der ses i tabel 8 er genereret ud fra historiske tal i Miljøstyrelsens informationssystem for affald og genanvendelse (ISAG). De historiske tal for affaldsmængderne findes kun for perioden 1994-2000, dvs. der er tale om en fremskrivning på basis af få år, hvilket øger usikkerheden. Ifølge Miljøstyrelsens ISAG-sekretariat er der i fremskrivningen ikke justeret så meget på forskellige usikkerhedsparametre, så som at den selektive nedrivning inden for byggeriet formentlig vil vinde større indpas og dermed påvirke mængden af affald. Prognosen for den fremtidige mængde af bygge- og anlægsaffald bruges i dette projekt under hensyntagen til, at der er en vis usikkerhed i affaldsmængderne. Miljøstyrelsen, KL og FMK (Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne) er i øjeblikket ved at udarbejde et kommunekatalog, hvor kommunerne bl.a. skal oplyse om deres håndtering af affald fra genbrugsstationerne samt føre statistik over mængderne, dette vil mindske usikkerheden i mængderne af affald og lette en prognosticering af affald fra denne kilde. Oplysninger fra kommunekataloget er i skrivende stund endnu ikke tilgængelige [Videncenter for Affald, 2002]. Det ses i tabel 8, at mængden af bygge/anlægsaffald i år 2000 på 2.200.000 ton ikke stemmer overens med mængden af affald fra bygge- og anlægsbranchen i år 2000 på 3.223.000 ton [Affaldsstatistik, 2000]. Dette skyldes, at ikke al affald fra bygge- og anlægsbranchen er bygge/anlægsaffald. 3.2.2 Mineraluldsmængde i bygge/anlægsaffaldDer har indtil nu ikke været den store fokus på kvantificeringen af isoleringsmængden i bygge/anlægsaffald, og der er derfor ikke lavet mange sorteringsforsøg, hvor mængden af isolering er opgjort specifikt for bygge/anlægsaffald. En netop færdiggjort Miljøstyrelsesprojekt med fokus på karakterisering af deponeringsegnet affald samt vurdering af den potentielle miljøbelastning fra deponeringsanlæg, indeholder sorteringsforsøg af blandet affald, sendt til deponering på tre forskellige deponeringsanlæg [Miljøstyrelsen, 2002]. Det blandede affald, der blev foretaget sortering af, stammer fra genbrugsstationer, industrier samt bygge/anlægsbranchen. I projektet skelnes der mellem blandede og ensartede affaldslæs. Den gennemsnitlige vægtmængde mineraluld i de sorterede blandede læs var på 2,4%, heraf 1,2% i affald fra industrier og bygge- og anlæg og 6,1% fra kommunalt affald/storskrald. Kun læs med blandet affald af ensartet karakter fra AV-Miljø indeholdt mineraluld, her var den gennemsnitlige vægtmængde på 1,1%. De nævnte sorteringsforsøg i Miljøstyrelsesprojektet er dog baseret på sortering af meget få læs affald, i alt 13 læs, hvor af kun de 5 indeholdt mineraluld. I alt udgør den sorterede mængde affald ca. 0,1% af den samlede mængde affald, der deponeres på de undersøgte deponeringsanlæg og en endnu mindre mængde i forhold til den samlede mængde affald deponeret i Danmark. Usikkerheden på de opnåede mineraluldsprocenter er derfor ganske stor, og usikkerheden øges af, at affaldet fra en genbrugsstation, der bidrager med den største mængde mineraluld (10%) var vådt og blev sorteret i regnvejr. Gammelt mineraluld er i stand til at opsuge en del vand. Massefylden af det sorterede mineraluld må derfor antages at være væsentligt større end hvis det havde været tørt. Den gennemsnitlige mængde af mineraluld i det deponerede affald forventes derfor, at være lavere end de 2,4%. Med baggrund i oplysninger fra nedrivningsbranchen anvendes i beregningerne et konservativt estimat for vægtprocenten af mineraluld i bygge/anlægsaffald på gennemsnitligt 0,5%. Mængden forventes at ændre sig over tid, da bygninger med mere isoleringsmateriale vil blive revet ned i fremtiden. Ved beregningerne anvendes en 5% stigning i mængden af isolering om året. Ved at benytte tallene fra nedrivningsbranchen beregnes mineraluldspotentialet. 3.2.3 MineraluldspotentialePotentialet af mineraluld fra bygge/anlægsaffaldet i perioden 2002-2012 beregnes ud fra de fremskrevne mængder af byggeaffald, samt procentdelen af mineraluld i affaldet, se tabel 9. Som i kortlægningsmodel 1 sættes Rockwools markedsandel for mineraluld til 65% i perioden 1937-2002. Tabel 9: Stenuldspotentiale i bygge/anlægsaffald beregnet udfra kortlægningsmodel 2.
3.3 Diskussion af stenuldspotentialetVed brug af de to kortlægningsmodeller, der er blevet sat op til beregning af stenuldspotentialet i perioden 2002-2012, opnås to forskellige, men alligevel relativt set overensstemmende resultater, se i nedenstående tabel 10. Tabel 10: Beregnede stenuldspotentialer for henholdsvis kortlægningsmodel 1 og 2.
Væksten i stenuldspotentialet er udtryk for, at en stigende mængde isolering vil blive udskiftet fra den danske bygningsmasse. Denne vækst vil stagnere, når isoleringstykkelsen i de bygninger, der renoveres, er nogenlunde tilsvarende til de krav der stilles til isoleringstykkelsen i Bygningsreglementet. Denne stagnation vil ikke ske inden for den modellerede periode. Kortlægningsmodel 1 tager hensyn til adskillige af de forhold, der gør sig gældende i forbindelse med dannelsen af stenuldsaffaldet, det være sig mængden af nedrevne og renoverede bygninger, mængden af bygningsdele i bygningerne, bygningslevetider mm. Modellen kræver mange oplysninger for, at stenuldspotentialet kan beregnes, og hermed kompliceres beregningerne væsentligt. Dette sætter krav til datakvaliteten. Kortlægningsmodel 2 er derimod en forenklet måde at beregne isoleringspotentialet på, hvilket ikke gør beregningsmetoden dårlig, men blot øger usikkerheden. Desuden er de aktuelle beregninger baseret på en affaldsprognose med en vis usikkerhed og en gennemsnitlig isoleringsmængde i al bygningsaffald. Ved beregning af stenuldspotentialet med kortlægningsmodel 1, er der ikke taget højde for, at noget af det udtagne isolering er af en så god kvalitet, at det sælges videre til direkte genbrug, det vurderes dog ikke påvirke stenuldspotentialet væsentligt. Beregningen af stenuldspotentialet tager ikke højde for, om bygningerne er blevet efterisoleret. Heri ligger en usikkerhed i modellen, der dog kun kan bidrage til et større potentiale. Potentialet beregnet med hverken kortlægningsmodel 1 eller 2 tager højde for, at noget isolering ved nedrivning og renovering vil være af en sådan karakter, at sortérbarheden er meget dårlig, eksempelvis hvis isoleringen smuldrer og derved ikke er muligt at sortere fra det øvrige affald. I model 2 medtages den mængde af afskæringsaffald fra nyt stenuld, som ikke bliver leveret tilbage til Rockwool via deres returtagningsordning. Afskæringsaffaldet medtages ikke i model 1, men det vurderes ikke at være en væsentlig mængde af det samlede potentiale. Stenuldspotentialet, der er beregnet i dette projekt, medtager kun stenulden i den danske bygningsmasse. En øgning af potentialet kan ske, hvis stenuld fra Sydsverige medregnes, da det geografisk ligger tæt på Danmark. Det beregnede stenuldspotentiale indeholder som nævnt tidligere hovedsageligt A-batts og A-pladebatts, da det er de typer stenuldsprodukter, der nu udskiftes i bygningsmassen. Således vil eksempelvis Rockfon , der er produceret fra ca. 1980 og frem, ikke optræde i stenuldspotentialet beregnet udfra model i nævneværdig grad. Rockfon er et stenuldsprodukt, der af Rockwool vurderes til ikke at være egnet til genanvendelse sammen med de andre typer stenuld. De beregnede potentialer vurderes til at være inden for en realistisk ramme set ud fra den kendsgerning, at sorteringsforsøgene nævnt under præsentationen af model 2 opnår resultater, der ligger væsentligt over resultaterne opnået med begge beregningsmodeller, selv når usikkerheden i resultaterne fra sorteringsforsøgene tages i betragtning. Usikkerheden på beregningerne af potentialet vurderes hermed, at ligge inden for et område på omkring ±1000 ton med lidt større usikkerhed for potentialet sidst i beregningsperioden. Sikkert er det dog at mængden af stenuld til isolering vil stige i de kommende år, da flere bygninger med isolering vil blive renoveret eller nedrevet. I de videre beregninger arbejdes der med stenuldspotentialet beregnet med kortlægningsmodel 1, der vurderes at være de mest realistiske tal. 3.4 Stenuldsmængder og fordeling i DanmarkTil opstilling af modeller for, hvordan stenulden kan indsamles og transporteres til Rockwool fabrikkerne eller andre aftagere er det nødvendigt at finde et overslag over fordelingen i Danmarks landsdele. I Danmark er det kommunerne, der står for indsamling af affaldet, og hovedparten administrerer erhvervsaffaldsområdet helt eller delvist igennem et fælleskommunalt eller et privat affaldsselskab. Derfor vil det være mest optimalt at fordele stenuldsmængden udfra affaldsselskabernes oplande. Fordelingen af stenuldsmængderne skal baseres på statistiske tal som eksempelvis bygningsareal pr bygningskategori, og dette findes naturligvis ikke specifikt for affaldsselskabernes oplande. Andre rapporter med kortlægning af bygningsaffald, oplysninger fra ISAG eller Videncenter for Affald, har heller ikke kunnet give oplysninger, der kan være til hjælp i en fordeling efter affaldsselskaber. Stenuldspotentialet opdeles derfor på amtsligt niveau. Fordelingen gøres ved først at finde fordelingen af boligtyper i landets amter. Fra tidligere kapitler kendes mængden af brugt stenuld fra henholdsvis renovering og nedrivning, og udfra kendskab til frekvensen af renoveringer og nedrivninger fordeles stenuldspotentialet. 3.4.1 Opdeling af brugt stenuld fra renovering og nedrivning (2003)Mængden af brugt stenuld der skønnes at komme ud fra bygninger i år 2003 er på 6276 ton. Denne mængde fordeler sig på de to bygningsaktiviteter renovering og nedrivning af de forskellige bygningskategorier. Fordelingen af bygningskategorier er ifølge Danmarks Statistik, 2002:
Renoveringsarbejder på landbrugsbygninger vurderes at bidrage med uvæsentlige mængder brugt stenuld, og landbrugsbygninger udelades derfor fra bygningskategorien i forbindelse overslaget over mængden af brugt stenuld fra renovering. Den arealmæssige fordeling i bygningskategorien bliver derfor 63% kontor og administrationsbygninger og 37% industribygninger, når der fokuseres på renovering. Isoleringen af kontor og administrationsbygninger blev generelt indledt fra starten af 60’erne med ikrafttræden af det første bygningsreglement, mens isoleringen af industribygninger indledtes fra midten til slutningen af 60’erne. Kun visse typer industribygninger blev isoleret. Ydermere er isoleringstykkelsen større for kontor og administrationsbygninger end for industribygninger, så den arealmæssige fordeling er ikke helt er nok til fastsættelse af fordelingen af isolering. Ud fra de nævnte betragtninger antages det, at 75% af isoleringen udtaget ved renovering af erhvervsbygninger kommer fra kontor og administrationsbygninger, mens 25% kommer fra industribygninger. Fordelingen af brugt stenuldsmængderne på bygningstyper og bygningsaktivitet udfra de nævnte betragtninger kan ses i tabel 11. Tabel 11: Stenuldspotentialet for år 2003 fordelt på bygningsarbejderne: nedrivning og renovering. Beregningen af fordelingen kan ses i bilag D.
Mængden af stenuld fra nedrivning af eksempelvis bygningskategorien række- kæde- og dobbelthuse er meget lille. Dette skyldes hovedsageligt, at der er få af denne type bygninger, der har en alder, så de vil blive revet ned i 2002. Der er dog et stort antal række-, kæde- og dobbelthuse bygget i perioden fra 1970’erne og frem, og isoleringsmængden fra renovering af denne type huse vil derfor være stigende. Under fordelingen af brugt stenuld i de 14 danske amter[5] tages der hensyn til, at bygningstætheden er skævt fordelt i de danske amter, og der er ligeledes en forskellig fordeling af bygningskategorier. Eksempelvis er arealet af etageboliger væsentlig større i Københavns amt end i Ringkøbing amt, mens arealet af landbrugsbygninger er væsentligt større i Ringkøbing amt end i Københavns amt. Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitlige bygningstæthed (arealmæssigt) især stor i Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter, bygningstætheden i Århus, Vejle og Fyns amt er mellemtæt, mens bygningstætheden er lav i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing, Ribe Sønderjylland, Vestsjælland, Storstrøms og Bornholms amter. Hvis det brugte stenuld genereret ved nedrivning og renovering fordeles over alle amter i landet under hensyntagen til arealet af forskellige bygningskategorier i amtet og den dertilhørende mængde af isolering, vil Københavns amt, Frederiksborg amt og Roskilde amt stå for produktionen af ca. 25% af potentialet af brugt stenuld. I fordelingen tages der også hensyn til, at der også er regionale forskelle på antallet af renoverings- og nedrivningsarbejder i Danmark. Eksempelvis renoveres og nedrives der mindre, jo længere man kommer ud på landet og vice versa, når man kommer tættere på en storby. Dette hænger både sammen med at bygningsmassen er større i byområderne, men også med at ejendommens stand og udstråling oftest prioriteres højere i byområder, mens ejendommene på landet i højere grad er brugsgenstande. Ifølge bygningsrådgivere fra Rambøll kan man tage højde for de regionale skævheder i forbindelse med antallet af nedrivninger og renoveringer ved at fordele 30% af isoleringsaffaldet på landsplan til Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter, 30% af isoleringsaffaldet til fra Århus, Vejle og Fyns amter, mens de resterende 40% af isoleringsaffaldet fordeles i resten af landets amter. Fordelingen af isoleringsaffaldet i de enkelte amter sker ved, at tage hensyn til den procentmæssige arealfordeling i forhold til det isoleringspotentiale, der kommer fra nedrivning eller renovering af de enkelte bygningskategorier. Resultatet ved ligelig fordeling af isoleringsaffaldet på bygningsarealet henholdsvis ved skæv fordeling under hensyntagen til regionale forskelle præsenteres i tabel 12. Tabel 12 Stenuldsmængden skønnet i opgave 1 for år 2003 ved henholdsvis lige og skæv fordeling i Danmarks amter. Ved lige fordeling af isoleringsmængden, er stenulden fordelt ligeligt på arealet af forskellige bygningskategorier, mens der er taget hensyn til de regionale forskellige i renoverings- og nedrivningsaktiviteten i den skæve fordeling.
I fordelingen af det brugte stenuld på Danmarks amter tages der ikke højde for, at aldersfordelingen af bygninger ikke nødvendigvis er ligeligt fordelt i amterne. Nye bygninger indeholder mere isolering end ældre bygninger. Ved overslaget af det nedrevne og renoverede areal i kapitel 3 blev der taget højde for aldersfordelingen af husene, og det vurderes derfor, at manglende hensyntagen til aldersfordelingen her ikke har betydning for den skønnede fordelingen af stenuldsmængder i amterne. Rockwool har oplyst, at den procentmæssige fordeling af salget af bygningsisoleringsprodukter i ton fra 1999 til 2001 var fordelt på følgende måde:
Fordelingen der er estimeret i tabel 12 med den skæve fordeling i Danmarks amter ligger på 48% til Sjælland og øerne og 52% til Jylland. Den skønnede fordeling vurderes med denne begrundelse at være rimelig. 4 Modeller for indsamlingsscenarierDet følgende kapitel indeholder forslag til hvordan stenulden kan indsamles, sorteres og transporteres til et genanvendelsessted efter at det er taget ud af renoverede eller nedrevne bygninger. Hvis der er processer, som er identiske mellem referencesystem og indsamlingsscenarier, vil disse blive udeladt. 4.1 Generelt til indsamlingsmodellerneDer er opstillet tre forskellige modeller med landsdækkende indsamlingsordninger for det stenuldspotentiale, der blev estimeret i kapitel 3.
Det er valgt at opsætte flere modeller for at kunne sammenligne de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved forskellige indsamlingsordninger. Indsamlingsordninger er holdt adskilt og giver derfor et teoretisk billede af, hvordan indsamlingen kan ske. En senere indsamling vil i praksis kunne indeholde elementer af flere af modellerne. Hver indsamlingsordning indeholder såvel sortering som transport fra kilde til omlasteplads/sorteringsplads og efterfølgende transport til genanvendelsessted. I dette kapitel beregnes transportafstande, mens de økonomiske omkostninger ved transporten beregnes senere. Alle beregninger skal foretages i forhold til det eksisterende system – referencesystemet – og transportafstandene for referencesystemet estimeres. 4.1.1 Indsamlingens overordnede strukturTil opstillingen af indsamlingsscenarierne for transport af stenuld til Rockwoolfabrikkerne blev det indledende overvejet, om det var muligt at bruge det logistiksystem, som Rockwool allerede har i forbindelse med udbringning af stenuldsprodukterne. Rockwools biler kører rundt i hele landet, fulde ud og som oftest tomme hjem. Hvis disse biler kunne bruges, ville der være besparelser at hente. På nuværende tidspunkt er det disse biler, der medtager det afskær, der indsamles via Rockwools retursystem. I forbindelse med transport af brugt stenuld over de lange afstande fra de forskellige amter til de to Rockwoolfabrikker skal det brugte stenuld komprimeres for at reducere transportomkostningerne. I lyset af mængderne der skal transporteres, er det mest hensigtsmæssigt at benytte sig af forskellige typer komprimeringscontainere, der findes på markedet. Fragtbilerne, der kører ud med Rockwoolprodukter kan ikke medtage en komprimeringscontainer, og det vurderes derfor, at det eksisterende logistiksystem ikke kan bruges i forbindelse med indsamling af brugt Rockwool. 4.1.1.1 Indsamling til omlastestation/sorteringspladsI referencesystemet bliver det brugte stenuld indsamlet og kørt til deponi. Her ligger allerede en del transport. De samlede transportafstande pr. År for de enkelte modeller beregnes og holdes senere op mod transportafstandene i referencesystemet. 4.1.1.2 Krav til sorteringDer stilles krav til den stenuld, som Rockwool vil modtage. Dette er dels af hensyn til en ensartet kvalitet af produkterne, men også af hensyn til Rockwools miljøgodkendelse. Hvis stenulden eksempelvis indeholder store mængder maling eller andre kemiske produkter kan dette muligvis være årsag til overskridelse af emissionsniveauerne for Rockwools miljøgodkendelse. Urenheder i de benyttede råvarer kan desuden være årsag til et stop af produktionen, hvilket er omkostningsfuldt. Det skal således sikres at det stenuld der tages tilbage ikke indeholder:
Visse typer organisk materialer samt kemiske produkter som plastik og olie kan accepteres i det brugte stenuld i begrænsede mængder. Da det kan være svært at frasortere al glasuld vurdere Rockwool at de har et toleranceniveau for indhold af glasuld i det brugte stenuld på ca. 20%. I denne mængde forventes glasulden ikke at genere produktionen, så længe den kemiske sammensætning af råmaterialerne kendes og er stabil. Den brugte stenuld skal være neddelt i mindre stykker inden Rockwool kan bruge det, dette kan enten ske efter sortering eller hos selve Rockwool. 4.1.1.2.1 Mulige sorteringsmetoderVed kildesortering forudsættes det, at stenulden sorteres til en tilfredsstillende kvalitet på byggepladserne. Eventuelt kan det blive nødvendigt med et ekstra manuelt check. Sorteringsmetoderne der benyttes på de regionale og centrale sorteringsanlæg afviger nødvendigvis ikke så meget fra hinanden, men de centrale sorteringsanlæg vil muligvis kunne klarer sorteringen hurtigere på grund af mere maskinel. Sortering af det blandede byggeaffald vil ske efter nuværende praksis på sorteringsanlæggene. Den vil typisk bestå af to trin: maskinel og manuel sortering. Den maskinelle sortering vil ske med en polygrab, hvor sorteringen sker så grundigt som muligt. Her vil stenulden blive grovsorteret. Den maskinelle sortering kan eventuelt herefter blive støttet af en ballistisk separator, der er en sorteringsmaskine, der tager hensyn til sorteringskriterier som specifik vægt, træghed og til dels elasticitet eller stivhed. Ved at udsætte affaldsblandingen for en opad- og fremadrettet kastebevægelse, vil den vinkel materialet følger være stejlere jo lettere og mere elastisk materialet er. Tungt og stift materiale bevæger sig bagud, mens let og blødt materiale bevæger sig forover. Kasteelementerne er udstyret med huller så fint materiale vil sorteres fra. [Christensen et al. (1998)] Ved en efterfølgende manuel sortering kan isoleringsmaterialet blive sorteret i stenuld og glasuld. Der kan med fordel benyttes ”negativ sortering”, hvilket betyder at man rensorterer en hovedstrøm ved manuelt at fjerne urenhederne og ikke målmaterialet - stenulden. Efter den manuelle sortering kan der benyttes en tromlesigte til at sikre at alle sten mv. er fjernet. Hvis det brugte stenuld i senere sorteringsforsøg vurderes at indeholde for store mængder kemiske urenheder, kan det blive nødvendigt at udføre termiske behandling, hvor stenulden opvarmes. Dette er dog en meget dyr proces og bør så vidt muligt undgås. 4.1.1.3 Kørsel til Rockwool fabrikkerMængderne af stenuld er fordelt cirka ligeligt mellem de to Rockwoolfabrikker, selv om den geografiske fordeling for fabrikkerne ikke er helt ligelig. Al transport af brugt stenuld mellem Sjælland og det øvrige Danmark sker over Storebæltsbroen. Alternativt kan noget fragtes via skib, men det vurderes ikke at påvirke fordelingen væsentligt. Bornholm og de andre små danske øer er særtilfælde ved indsamling af genbrugelige materialer. På de små øer vil mængden af stenuld være meget lille og ikke betydende for opsætning af indsamlingsmodellerne. Mængderne på Bornholm er noget større pga. øens størrelse (skønnet til 45 ton i 2003), men rent geografisk ligger øen langt fra resten af Danmark. Transporten til Rockwool modelleres derfor som skibstransport. 4.1.1.4 Alternativ aftagerEkstern genanvendelse af affald, som der her opstilles indsamlingsscenarier for, kan opdeles i følgende to typer:
En alternativ aftager for det brugte stenuld på Sjælland kan være RGS 90 A/S, der blandt andet har udviklet en produktion af Carbogrit-blæsesand, hvor råmaterialerne er forskellige affaldsprodukter. Ifølge RGS 90 er der god mulighed for, at bruge brugt stenuld som råmateriale til Carbogrit-produktionen, hvorefter dette efter brug kan føres til Rockwoolfabrikkerne som et råmateriale. I opbygning af indsamlingsmodellerne og ved senere økonomiske beregninger medtages Carbogrit-fabrikken på Stigsnæs ved Skælskør, derfor som en alternativt lokalitet. 4.1.1.5 Komprimering af stenuld ved transportRockwools hulrumsfyld kan ifølge Erling Olsen, Rockwools Teknisk Service komprimeres i en balle på Rockwool fabrikkerne til en vægtfylde på ca. 200 kg/m³. Ved komprimering af brugt stenuld i containere kan det dog komprimeres mere end der gøres med hulrumsfyldet, da der her ikke skal tages hensyn til uldens struktur. Vægtfylden for komprimeret stenuld kan ifølge Erling Olsen sættes til 250 kg/m³. Denne vægtfyldet bruges, når stenuldsmængden i en komprimeringscontainer skal beregnes. 4.2 IndsamlingsmodellerI de følgende afsnit beskrives de opstillede indsamlingsscenarier. 4.2.1 KildesorteringKildesortering af det brugte stenuld sker ved den kilde, hvor det genereres. Isoleringsmateriale er ikke inkluderet i Affaldsbekendtgørelsens række af materialer fra byggesektoren, der skal udsorteres separat og indsamles, og derfor ses det sjældent at isolering sorteres fra det blandede byggeaffald. Miljøministeriet og Entreprenørforeningens Nedrivningssektion har dog en aftale om selektiv nedrivning af bygninger, med det formål at øge mængden af kildesorteret affald. Der skal ikke betales statsgebyr på affald, der kan genanvendes, og det kildesorterede affald kan derfor afleveres langt billigere på et modtageanlæg end blandet affald. Dette forudsætter naturligvis at byggeherren har færre udgifter til kildesorteringen end prisen for aflevering på deponi. Efter sortering bringes det brugte stenuld til en omlastestation, hvor det komprimeres. I komprimeret tilstand transporteres det til den nærmeste Rockwool-fabrik eller andet oparbejdningssted, der tager imod brugt stenuld. Beregninger i forbindelse med kildesorteringsmodellen kan ses i bilag E1. I nedenstående Figur 4 ses en skitse af modellen med kildesortering.
Figur 4: Skitse af indsamlingsmodel, hvor stenulden bliver sorteret ved kilden. 4.2.1.1 IndsamlingDet kildesorterede brugte stenuld opsamles i 1,8 m³ metalbure som dem, der benyttes til indsamling af pap og plastik. Der er to separate grene afhængig af byggepladsens størrelse: 1. Ved store byggepladser genereres der meget brugt stenuld. Indsamlingen sker i bure på selve pladsen, og disse transporteres til en omlastestation eller et andet opsamlingssted for stenulden, hvor stenulden neddeles og komprimeres. Neddelingen kan eventuelt også ske hos Rockwool. 2. Ved de mindre byggepladser, eksempelvis ved mindre arbejder udført af små håndværkere eller af private, hvor der ikke genereres så meget brugt stenuld, indsamles stenulden eksempelvis i poser. Stenulden afleveres ved genbrugsstationerne, der har bure magen til dem på byggepladsen. Erhvervsaffaldskonsulenten hos affaldsselskabet KAVO mener, at det er realistisk, at de genbrugsstationer, der modtager erhvervsaffald, får et separat bur til opsamling af stenuld. Transportørerne henter burene ved genbrugsstationerne og bringer dem til omlastestationen. Indledningsvis blev det undersøgt om der kunne bruges komprimatorbiler til indsamling af det brugte stenuld. Renoflex afviste ideen, da ødelæggelser af bilerne med eventuelle urenheder i affaldet ville være for kostbare. I burene kan det brugte stenuld presses lidt sammen til en rumvægt på ca. 70 kg/m³. Dvs. et bur indeholder i gennemsnit 126 kg. Herved kan antallet af burtømninger findes. Der hentes og bringes bure i samme kørsel, herved spares der på kørslen. En gennemsnitlig rundtur til indsamling af bure og kørsel til omlastestationen skønnes at være på en femtedel af, hvad der ville blive kørt, hvis burene enkeltvis skulle køres til omlastestationen. Der modelleres med at lastbilerne til afhentning af bure kan indeholde 16 bure ad gangen. På Bornholm bruges en lastbil, der kan medtage 5 bure. 4.2.1.2 Transportafstand fra omlastestationer til Rockwoolfabrikker.Affaldet vurderes at blive transporteret over længere afstande ved kildesortering end i referencesystemet, hvor det brugte stenuld totalt for 2003 ca. transporteres 37.750 km . I dette projekt regnes der på forskellen mellem referencesystem og de opsatte modeller, og den ekstra transportafstand skal derfor findes. Transportafstanden findes ved hjælp af den gennemsnitlige afstand mellem byggepladsen og omlastestationen. Den estimeres at være lig med middelafstanden fra et punkt i en cirkel ind til centrum (middelafstand = 2/3*r). Cirklens areal sættes lig det enkelte amts areal, hvor det enkelte punkt er kilden. Antallet af omlastestationer estimeres til brug for beregningen. Det har ikke været muligt at finde antallet af omlastestationer, og det er derfor estimeret på baggrund af oplysninger fra Renosam samt nogle affaldsselskaber. Det estimerede antal omlastestationer kan ses i tabel 13 nedenfor. Ved omlastestationerne komprimeres det brugte stenuld i komprimeringscontainere. Containerne skal have en stor volumenkapacitet, for at spare på transportomkostningerne af det voluminøse brugte stenuld. Ifølge containerleverandøren Micodan vil en mobil komprimatorcontainer på omkring 20 m³ egne sig til en omlastestation. En sådan container kan indeholde 5 ton brugt stenuld. På Bornholm har omlastestationen ikke en komprimatorcontainer til komprimering af det brugte stenuld, da kapaciteten i en sådan container skønnes for stor til stenuldsmængden på øen. Isoleringen presses derimod i en ballepresser i lignende stil med dem, der benyttes til presning af pap. Stenulden kan presses til ca. 200 kg/m³, som hos Rockwool. Ballen omvikles med plastikfolie, så der ikke tabes materiale under transporten. Antal tømninger pr. år samt en estimeret transportafstand fra omlastestationerne til Rockwoolfabrikkerne kan ses i tabel 13. Tabel 13 Estimeret antal omlastestationer i de danske amter, antal mobile komprimatorcontainertømninger pr. år, hvis det antages, at der er en mobil komprimatorcontainer pr. omlastestation samt transportafstand til henholdsvis Rockwool og Stigsnæs.
Det komprimerede stenuld transporteres til Rockwoolfabrikkerne eller til anden modtager på optrækker-lastbil, der kan tage to containere ad gangen. Antallet af kørsler dikteres af det antal containertømninger, der er nødvendig for stenuldsmængden i amtet. Stenulden fra Bornholm transporteres som tidligere nævnt med skib til Vamdrup-fabrikken, der er den nærmeste Rockwoolfabrik. Her regnes der med, hvor meget det koster at transportere 1 kg/km. 4.2.1.3 Samlet transport for indsamlingssystem kildesorteringDe den samlede transportafstande for indsamlingsscenariet med kildesortering ses i tabel 14. Ved kombinationen af transport til henholdsvis Rockwool og Stigsnæs er affald fra Sjælland og Bornholm transporteret til Stigsnæs, mens alt andet er transporteret til Rockwool. Tabel 14: Samlede beregninger af transportafstande (km) for hentning af bure med kildesorteret stenuld, samt transportafstande til henholdsvis Rockwool og Stigsnæs. Transport fra Bornholms amts til modtagesteder er angivet i længde til modtagested.
4.2.2 Regionale sorteringsanlægIndsamlingsordningen med regionale sorteringsanlæg bygger på, at det blandede affald med isolering fra henholdsvis byggepladser og genbrugspladser indsamles i containere og transporteres til et regionalt sorteringsanlæg. På de regionale sorteringsanlæg sortereres stenuld og glasuld for sig. Det brugte stenuld komprimeres og transporteres i komprimeret tilstand til den nærmest liggende Rockwool-fabrik eller andet oparbejdningssted, der tager imod brugt stenuld. Beregninger i forbindelse med denne model kan ses i bilag E2. I nedenstående Figur 5 ses en skitse af modellen.
Figur 5: Skitse af model 2, hvor stenulden bliver sorteret på regionalt sorteringsanlæg. 4.2.2.1 IndsamlingPå byggepladserne og på genbrugsstationerne bliver affaldet opsamlet i 16 m³ lukkede containere. Transportafstandene beregnes med samme metode som for kildesortering, dvs. der findes en gennemsnitlig afstand mellem byggeplads og sorteringsanlæg. Det vurderes at transporten til de regionale sorteringsanlæg er lig transporten til deponi i referencesystemet. 4.2.2.2 Antal regionale sorteringsanlægDer findes en række sorteringsanlæg rundt om i Danmark. Disse kaldes her regionale sorteringsanlæg. Hos Miljøstyrelsen, Videncenter for Affald eller andre kilder til affaldsinformation findes der i øjeblikket ikke et samlet overblik over antallet af sorteringsanlæg i Danmark. Ifølge Affaldsteknisk Samarbejde findes der i øjeblikket syv sorteringsanlæg i hovedstadsområdet [Ren Viden 5/2002], og fra bla. Renosam, der er Foreningen for fælles-kommunale affaldsselskaber i Danmark, kan der hentes oplysninger om andre sorteringsanlæg. Oplysningerne fra Renosam er dog ikke udtømmende, da ikke alle affaldsselskaber er medlem af foreningen og desuden findes der også et antal private sorteringsanlæg til sortering af byggeaffald. Et skønnet antal sorteringsanlæg i Danmark baseret på indsamlede oplysninger fra affaldssel-skaberne, Renosam samt et bud fra Videncenter for Affald kan ses i tabel 15. Ved de regionale sorteringsanlæg bliver stenulden sorteret fra øvrigt isoleringsmateriale, som eksempelvis glasuld. En medarbejder fra Affaldsselskabet Revas i Viborg, der har eget sorteringsanlæg, hvor der sorteres byggeaffald, mener, at det i grove træk er muligt af adskille stenuld og glasuld under sorteringen. Efter sorteringen bliver stenulden komprimeret i mobile komprimeringscontainere på 20 m³, som dem der blev beskrevet i modellen for kildesortering. Den nødvendige containertømningsfrekvens findes ud fra mængden af brugt stenuld til de enkelte amter pr. år, og her udfra vurderes det nødvendige antal containere pr. amt. Antallet af containere pr sorteringsanlæg samt transportafstande kan ses i tabel 15. Tabel 15 Skønnet antal regionale sorteringsanlæg i Danmark samt antal komprimeringscontainere pr sorteringsanlæg.
Også i denne model regnes der med, at det brugte stenuld i Bornholms amt transporteres videre i baller. 4.2.2.3 Samlet transport for indsamlingsscenarium regionale sorteringsanlægDe samlede transportafstande for indsamlingsscenariet med regionale sorteringsanlæg ses i tabel 16. Det inkluderer såvel indsamling fra affaldskilde til sorteringsanlæg som transport fra sorteringsanlæg til modtager af stenulden. Ved kombinationen af transport til henholdsvis Rockwool og Stigsnæs er affald fra Sjælland og Bornholm transporteret til Stigsnæs, mens alt andet er transporteret til Rockwool. Tabel 16: Samlede beregninger af transportafstande (km) fra affaldskilde over sorteringsanlæg til henholdsvis Rockwool og Stigsnæs, samt en kombination heraf.
4.2.3 Centrale sorteringsanlægDenne indsamlingsordning bygger på princippet om centrale anlæg for sortering af bygge- og anlægsaffald, hvor der er få men store og effektive sorteringsanlæg. Der benyttes nogle af de centrale sorteringsanlæg, der allerede findes og placering af nye foreslås. Det blandede byggeaffald samles i containere og transporteres til sorteringsanlægget, hvor det sorteres, komprimeres og køres til den nærmest liggende Rockwool-fabrik eller andet oparbejdningssted, der tager imod brugt stenuld. Beregninger i forbindelse med denne model kan ses i bilag E3. I nedenstående Figur 6 ses en skitse af modellen. Figur 6: Skitse af model med centrale sorteringsanlæg. 4.2.3.1 IndsamlingPrincipperne i indsamlingen af brugt stenuld i denne model er meget lig modellen med regionale sorteringsanlæg. På byggepladserne og på genbrugsstationerne bliver det blandede byggeaffald samlet i 16 m³ lukkede containere. Antallet af containertømninger pr. år beregnes udfra mængden af affald. Den gennemsnitlige rumvægt for det blandede byggeaffald anslås til at være 150 kg/m³. Den gennemsnitlige afstand mellem byggeplads/genbrugsplads og regionalt sorteringsanlæg beregnes som i modellen for kildesortering. 4.2.3.2 Antal centrale sorteringsanlægPlaceringen af de centrale sorteringsanlæg samt antallet, der er regnet med i denne model, kan ses i tabel 17. Afstandene mellem Ringkøbing amt og sorteringsanlæggene i henholdsvis Vejle og Viborg amt er cirka lige lange. Det vurderes derfor, at vognmændene i den nordlige del af amtet vælger at køre affaldet til Viborg, mens vognmændene i den sydlige del af amtet kører til Vejle. Da sorteringsanlæggene er store, vil de have så meget brugt stenuld, der skal komprimeres, at der bliver investeret i en stationær komprimator med tilhørende almindelige komprimeringscontainere. Disse containere har et større volumen end de mobile komprimeringscontainere. Ifølge containerleverandøren Micodan vil en stationær komprimator af typen SK2 være egnet til et sorteringsanlæg. Hertil skal bruges en lukket komprimatorcontainer på 30 m³, der kan indeholde 7,5 ton komprimeret brugt stenuld. Antallet af containertømninger pr. år, samt transportafstande kan ses i tabel 17. Tabel 17: Placering af de centrale sorteringsanlæg i de forskellige områder, antallet af containertømninger pr. år samt transportafstande mellem de centrale sorteringsanlæg og Rockwool/Stigsnæs. Ringkøbing amt er delt i to, da afstanden vil gøre at valget af sorteringsanlæg afhænger af, hvor man er i amtet.
I model 3 regnes det også med, at det brugte stenuld i Bornholms amt transporteres videre i baller. 4.2.3.3 Samlet transport for indsamlingsscenarium med centrale sorteringsanlægDen samlede transportafstande for indsamlingsscenariet med centrale sorteringsanlæg ses i tabel 18. Det inkluderer såvel stenulds forholdsmæssige andel af indsamlingen af det blandede byggeaffald til sorteringsanlæg, som transport fra sorteringsanlæg til modtager af stenulden. Ved kombinationen af transport til henholdsvis Rockwool og Stigsnæs er affald fra Sjælland og Bornholm transporteret til Stigsnæs, mens alt andet er transporteret til Rockwool. Tabel 18: Samlede beregninger af transportafstande (km) til henholdsvis Rockwool og Stigsnæs, samt en kombination heraf.
4.3 Vurdering af indsamlingsmodellerSåvel ved sortering på byggepladserne og ved sorteringsanlæggene vil der gå en del stenuld til spilde, da noget af stenulden vil være småstykker og smulder der ikke er til at sortere fra det øvrige affald. Sorteringsresten vurderes til at være omkring 20%. Det vurderes dog at der tilsvarende kommer ca. 20% glasuld med i det stenuld der føres videre genanvendelsesscenariet, da glasulden og stenulden kan være svært at visuelt at adskille. Det beregnede transportafstande for de enkelte indsamlingsmodeller er opsummeret i nedenstående tabel 19. Transportafstandene for indsamling af stenulden fra affaldskilde er sat i forhold til referencesystemet, da der i projektet regnes på merbelastninger i forhold til det eksisterende system. Afstandene fra Bornholm til stenuldsmodtager med skib er angivet i km pr. transportvej, da der senere skal regnes på de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved transport pr. ton brugt stenuld og ikke på et fuldt skib. Tabel 19: Totale transportafstande (km) med forskellige transportmidler for de forskellige indsamlingsmodeller fra henholdsvis affaldskilde, til omlastestation/sorteringsanlæg og herefter til stenuldsmodtager. Transportafstandene er sat i relation til referencesystemet.
Udover mængderne af stenuld og de beregnede transportafstande er der en række betragtninger for de enkelte modeller, der har betydning for vurderingen af de praktiske muligheder. Et afgørende punkt ved valg af model er kvaliteten af det brugte stenuld, der kræves. Ved opstilling af scenarierne er de forudsat at såvel kildesortering som sortering på anlæg kan give den ønskede kvalitet. Det ønskes eksempelvis ikke, at der skal ske en eftersortering af det kildesorterede brugte stenuld, men det vil blive kasseret ved ankomst til Rockwoolfabrikken, hvis kvaliteten er for ringe. Her kan det så blive nødvendigt med et ekstra check af kvaliteten, end der er regnet med I det opsatte scenarie for kildesortering. Kun sorteringsforsøg kan opklare, om der med de forskellige modeller kan opnås den ønskede kvalitet. Ligeledes er det også først muligt at afgøre om Rockwool og eksempelvis Carbogritproduktionen ved Stigsnæs har samme krav til renheden af det brugte stenuld ved konkrete forsøg. Brug af kildesortering kræver i høj grad velvillighed fra entreprenørerne til at kildesortere byggeaffaldet. I mange tilfælde kan sorteringen formentligt gennemføres uden væsentligt øgede omkostninger, men også uden væsentlige besparelser. I disse tilfælde kan der være tendens til at entreprenørerne fravælger kildesorteringen, fordi det er for besværligt at igangsætte en sorteringsordning, og fordi det vil betyde et øget tidsforbrug både ved planlægning, og når de ansatte skal sættes ind i de nye sorteringsregler. Effektiv sortering vil sikkert kræve at entreprenørerne har et økonomisk incitament til selektiv nedrivning og frasortering af stenulden. Der kan endvidere være forskel på typen af arbejdsplads, hvor brugte stenuld dannes - om det er på en stor nedrivningsplads eller om det dannes af et mindre håndværkerfirma. Det kan måske være sværere at sortere affaldet på en stor nedrivningsplads, da der her bliver brugt store maskiner til arbejdet.. Sortering på sorteringsanlæg kræver også entreprenørernes samarbejde eller også en indblanding fra myndighedernes side, da et succeskriterium for de to modeller er, at det brugte stenuld bliver kørt til sortering og ikke til deponi, som det sker nu. Igen handler det om økonomisk incitament, da sorteringen er en markedsstyret mekanisme. Målet med projektet er, at se på forskellene i de praktiske muligheder for udførelse samt på de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved de enkelte opsatte scenarier. De praktiske muligheder for gennemførelse anses som værende størst ved sortering på sorteringsanlæg, da det vurderes, at der opnås den bedste sorteringskvalitet. Det vil i praksis være en kombination af regionale og centrale sorteringsanlæg, afhængig af den geografiske lokalitet. I praksis er der idag en kombineret kildesortering og sortering på anlæg af byggeaffald og dette bør kunne videreføres til et system med genanvendelse af stenuld. En fordel ved at benytte kildesortering, hvor det kan gennemføres, er, at det rent ressourcemæssigt er den mest optimale model. Her sker der ikke først en sammenblanding af affaldet for herefter at skille det ad igen. Kildesortering er desuden Miljøstyrelsens foretrukne metode til affaldshåndtering. For alle metoder – kombinerede eller ej – gælder dog at et succesfuldt samarbejde med entreprenørerne er essentielt for alle scenarier. 5 Modeller for genanvendelse
I kapitel 3 blev forskellige indsamlingsordninger beskrevet med transport til henholdsvis Rockwoolfabrikkerne, til Carbogritfabrikken i Stigsnæs eller en kombination heraf. Der blev fremlagt for og imod modellerne til indsamling. Der tages her ikke hensyn til hvilken indsamlingsmodel, der vælges, men blot at det brugte stenuld leveres sorteret til en modtager i en tilfredsstillende kvalitet. Dette kapitel belyser forskellige modeller for genanvendelse af det brugte stenuld efter det er sorteret. Alle genanvendelsesmodellerne bygger på at det brugte stenuld føres tilbage til Rockwool enten i form af brugt stenuld eller via brugt blæsesand. Genanvendelsesmodellerne kan således kombineres med indsamlingsscenarierne på forskellige måder. 5.1 Rockwools råmaterialeindtagVed opsætning af genanvendelsesmodeller er det vigtigt at se på, hvordan Rockwools indtag af råmaterialer ændrer sig ved forskellige løsningsmuligheder. Som refererencesystem bruges råmaterialeindtaget på Rockwools fabrik i Øster Doense. Det er den fabrik, der skal deltage i eventuelle testkørsler med genanvendelse af brugt stenuld. På nuværende tidspunkt er råmaterialesammensætningen som præsenteret i tabel 20. Råmaterialesammensætningen ændrer sig dynamisk afhængig af tilgængelighed og rentabilitet og Rockwool arbejder tilstadighed med at forbedre fabrikkernes miljøpåvirkninger og økonomi. En vurdering af effekterne af en eventuel genanvendelse af brugt stenuld, skal gøres på basis af en fast sammensætning til sammenligníng. Ifølge Rockwool er sammensætningen i tabel 20 repræsentativ som sammenligningsgrundlag. Tabel 20: Råmaterialeindtag hos Rockwoolfabrik i Øster Doense. J= jomfruelige råmaterialer, G= genbrugsmaterialer.
I mængden af uldaffald er inkluderet stenuldsspildet fra egen produktion, dyrkningssubstratet Grodan, der tages retur fra gartnerier, samt en lille mængde afskær der tages retur via Rockwools returtagningsordning. Den totale mængde råmaterialer anvendt hos Rockwool i 2002 var på ca. 160.000 ton. Hvis der inddrages en mængde brugt stenuld enten direkte som det er eller hvis det inddrages indirekte efter at være brugt i blæsesand, vil sammensætningen af Rockwools indtag af råmaterialer blive påvirket. DDS slaggen kommer fra Det Danske Stålvalseværk. Produktionen er stoppet, men der findes endnu et stort lager af slagge, så brugen vil ikke ophøre foreløbig. Der kan opsættes en række forskellige genanvendelsesmodeller hvor råmaterialeindtaget varierer. For alle modeller gælder det, at det brugte stenuld eller blæsesand forskubber andre råmaterialer.
5.2 Genanvendelsesmodel 1: Alt til RockwoolModellen hvor alt brugt stenuld tilføres Rockwool er skitseret i Figur 7.
Figur 7: Genanvendelsesmodel 1 hvor al brugt stenuld transporteres til Rockwool. Afhængig af om det brugte stenuld neddeles på sorteringspladsen eller ej, vil det brugte stenuld blive neddelt hos Rockwool. Afhængig af om stenulden er neddelt før ankomst til Rockwool eller ej, kan der være behov for at Rockwoolfabrikkerne har en shredder stående. Herefter vil det brugte stenuld blive opbevaret i en doseringssilo, der doserer til stangmøllen, hvor ulden findeles, så det kan bruges i råmaterialebriketterne. Kassen med den stiplede linje illustrerer at sammensætningen af Rockwools råmaterialer ændres ved indtag af brugt stenuld i forhold til nuværende sammensætning. Dette præciseres i forbindelse med miljøvurderingerne. 5.3 Genanvendelsesmodel 2: Fordeling af brugt stenuld mellem Rockwool og blæsesandsproduktionModellen hvor det brugte stenuld fordeles mellem Rockwool og blæsesandsproduktionen er skitseret i Figur 8.
Figur 8: Genanvendelsesmodel 2 hvor noget brugt stenuld transporteres direkte til Rockwool mens noget transporteres til blæsesandsproduktionen. Efter brug føres blæsesandet til Rockwool. Afhængig af om det brugte stenuld neddeles på sorteringspladsen eller ej, vil det brugte stenuld blive neddelt hos Rockwool. For den andel af det brugte stenuld der sendes til Rockwool vil processen være som i model 1. Andelen af brugt stenuld, der sendes til blæsesandsproduktionen, sendes mængdemæssigt retur til Rockwool som brugt blæsesand. Rockwool vil muligvis kunne modtage mere blæsesand end den mængde brugte stenuld som RGS90 bruger i produktionen af blæsesand. For at lette scenarierne samt for at undgå urealistiske spekulationer vedr. mængden af blæsesand som råmateriale til stenuldsproduktionen er der i disse beregninger medregnet, at Rockwool modtager en mængde brugt blæsesand retur svarende til cirka den mængde brugt stenuld som RGS90 får ind i deres blæsesandsproduktion. Det er illustreret på figuren at det brugte blæsesand skal renses og godkendes inden Rockwool modtager det. Rensningen vil typisk være i form af sigtning for at sikre at blæsesandet ikke indeholder store dele. Rockwool vil langt fra være i stand til at modtage al den brugte blæsesand, som RGS90 vil kunne levere. Den resterende mængde blæsesand går til andet formål. Rockwool skal opsætte en modtageklausul for det brugte blæsesand i stil med den eksisterende for alusilikat, vedrørende de urenheder som blæsesandet ikke må indeholde. RGS90 bringer og henter deres blæsesand hos forbrugeren i en transportabel silo, der vil være let at tømme ved Rockwools doseringsanlæg. Råvaresammensætningen ændrer sig i forhold til den nuværende sammensætning, når der indtages såvel brugt stenuld som blæsesand. Dette præciseres senere i forbindelse med miljøvurderingen. 5.4 Genanvendelsesmodel 3: Alt til blæsesandsproduktionModellen, hvor alt det brugte stenuld sendes til blæsesandsproduktionen i Stigsnæs, er skitseret i figur 9.
Figur 9: Genanvendelsesmodel 3 hvor alt brugt stenuld transporteres til blæsesandsproduktionen. Efter brug føres blæsesandet Rockwool. En tilsvarende mængde brugt renset blæsesand leveres til Rockwool af RGS90. Der vil dermed ske en ændring i råvaresammensætningen i forhold til det nuværende. Dette præciseres senere i forbindelse med miljøvurderingen. 5.5 Samlet vurdering af genanvendelsesmodellerDer er opsat tre mulige modeller for genanvendelse af det brugte stenuld. Da stenulden er særdeles velegnet som råmateriale til Carbogrit er alle tre modeller praktisk gennemførlige. Det har ikke været muligt at undersøge om der er forskel I den kvalitet som henholdsvis Rockwool og RGS90 kan acceptere. Dette må videre forsøg vise. Det vil være lettere for Rockwool at modtage brugt blæsesand end det brugte stenuld, da det kan føres direkte til doseringsanlæget, hvor imod det brugte stenuld kræver opbevaringsplads, separat doseringssystem mv. 6 Miljøvurdering
Dette kapitel indeholder en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved at implementere de enkelte indsamlingsmodeller og genanvendelsesmodeller, der er opsat i de forrige kapitler. Herefter belyses de miljømæssige konsekvenser for kombinationer af de enkelte modeller. 6.1 Udgangspunkt for miljøvurderingI den miljømæssige vurdering ses der på forskellen i miljøbelastningerne mellem det eksisterende system for bortskaffelse af brugt stenuld via deponi og de opsatte modeller. Det vil sige, at der ikke ses på de totale miljøbelastningerne ved henholdsvis det eksisterende system (også kaldet referencesystemet) og de opsatte modeller, men udelukkende på de miljøbelastninger der er adskiller de to, hvilket også kan kaldes netto–belastninger. Set i lyset af ovenstående skal det understreges, at miljøvurderingen således ikke er baseret på livscyklusvurderinger af de enkelte scenarier, men derimod på marginal betragtninger ud fra et livscyklusperspektiv. Samtlige processer i de enkelte scenarier, der er forskellige fra det eksisterende bortskaffelsessystem medtages således i vurderingen. Der gives begrundelser hvis nogle input og output ikke medtages i miljøvurderingen. På følgende punkter vurderes der at være en forskel mellem referencesystem og en eller flere af de opsatte modeller:
De ovennævnte forskelle kvantificeres og beregnes for hver opsat model i denne miljøvurdering. Belastningerne fra transporten beregnes under miljøvurdering af indsamlingsmodellerne, belastningerne fra ændring i råmaterialesammensætningen beregnes under genanvendelsesmodellerne og besparelsen i deponi beregnes under referencesystemet. På enkelte punkter vurderes det, at der ikke vil være forskel mellem referencesystemet og de opsatte modeller. Det drejer sig om følgende:
I referencesystemet er der allerede et vist omfang af transport fra affaldskilde til deponi. Da miljøvurderingen kun medtager netto-belastninger, modregnes mængden af transport i referencesystemet i den mængde transport, der medtages for de enkelte indsamlingsscenarier. Rockwool har ved en overslagsberegning vurderet, at der ikke vil være en energigevinst ved at inddrage brugt stenuld i produktionen frem for andre råmaterialer. Dette skyldes at det brugte stenuld skal smeltes på lige fod med de andre råmaterialer, og at der ikke opnås nogle energigevinster ved smeltningen. Rockwool ønsker ikke at genbruge det brugte stenuld ved at granulere og indblæse det direkte i ny stenuld, da det forringer kvaliteten af produkterne. Granulering frem for smeltning vil dog give en væsentlig energigevinst. 6.1.1 EffektkategorierDet er i denne miljøvurdering valgt at medtage følgende effektkategorier: 6.1.2 Miljøpåvirkninger
6.1.3 Ressourceforbrug
De miljøpåvirningskategorier, der ikke er valgt at medtage i denne vurdering er stratosfærisk ozonnedbrydning samt toksistet. Ved beregningerne har det vist sig at bidragene til disse kategorier er små og derfor ikke har væsentlig betydning for resultatet. Ved vurdering af emissionernes bidrag til de enkelte miljøeffektkategorier, multipliceres mængden af emissioner med specifikke miljøeffektfaktorer, således at de udtrykkes i ækvivalenter, eksempelvis CO2-ækvivalenter for drivhuseffekt. 6.1.4 Normalisering og vægtningFor at kunne sammenligne de miljømæssige belastninger ved de enkelte scenarier bliver effektpotentialerne normaliseret og vægtet efter UMIP metoden [Wenzel, H. et al, 1997]. Normalisering betyder, at alle bidrag relateres til bidraget fra én gennemsnitsperson i ét år. Normaliseringen giver et billede af de relative størrelser af effekterne så de viser om der er tale om store eller små effekter i forhold til den gennemsnitlige effekt pr. person. På basis af de normaliserede resultater er det dog ikke muligt at vurdere alvorligheden eller betydningen af de enkelte effekter, dette gøres i vægtningen. Vægtning betyder, at der tages hensyn til samfundets syn på alvorligheden af de enkelte miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, samt hvor langt samfundet er fra at opfylde nogle erklærede reduktionsmålsætninger for de enkelte effektkategorier. De normaliserede miljøpåvirkninger og ressourceforbrug præsenteres i personækvivalenter (PE), hvor én PE svarer til mængden af miljøpåvirkninger og ressourceforbrug for en gennemsnitsperson i ét år. De vægtede resultater præsenteres i henholdsvis personækvivalenter målsat (PET) og person reserver (PR), hvor der tages hensyn til de politisk målsatte mængder af miljøpåvirkninger pr. person og til mængden af kendte ressource-reserver pr. person. Normaliserings- og vægtningsfaktorer er netop blevet opdateret for alle miljøpåvirkningskategorier med undtagelse af affaldskategorierne. De nye faktorer benyttes derfor for miljøpåvirkningskategorierne [Strandorf, H, et al, 2002], mens faktorerne fra [Wenzel, H. et al, 1997] benyttes for affalds- og ressourcekategorierne. De benyttede faktorer kan ses i bilag F. 6.2 Miljømæssige konsekvenser ved indsamlingsmodellerFor indsamlingsmodellerne skal der beregnes de miljømæssige konsekvenser ved al transport udover det der sker i referencesystemet. Produktion af bure, containere, lastbiler mm. medtages ikke i miljøberegningerne. Potentialet af brugt stenuld i referencesystemet blev tidligere beregnet til 6276 ton i 2003. Det vurderes, at ca. 20-25% af den brugte stenuld ikke vil blive frasorteret ved sortering, såvel ved kildesortering som på sorteringsanlæg, men vil ligge som smulder tilbage i affald, og vil blive deponeret. Mellem 75-80% af det brugte stenuld vil gå videre i genanvendelsessystemet. Ved sorteringen kan det være svært at adskille stenuld og glasuld. Det vurderes, at mængden af glasuld, der kommer med i genanvendelsessystemet ved sortering, omtrentligt vil svare til tabet af brugt stenuld fra sorteringen. Rockwool kan acceptere denne mængde glasuld i deres produktionssystem. Mængden af brugt stenuld, der transporteres til Rockwool reduceres derfor ikke, og genanvendelsesmodellerne tilskrives heller ikke en sorteringsrest til deponi, da mængden af sparet glasuld til deponi svarer til sorteringsresten af brugt stenuld. Som beskrevet i kapitel 4 vurderes det, at transporten fra kilde til anlæg i indsamlingsmodellen med sortering på regionale anlæg svarer til transport fra kilde til deponi i referencesystemet. For de andre indsamlingsmodeller vælges det at lægge den ekstra transport fra kilde til sorteringsanlæg/omlastestation i forhold til referencesystemet til den øvrige transport. Antal kørte kilometer i 2003 for indsamlingsmodellerne fra sorteringsanlæg/omlastestation til genanvendelsessted i forhold til referencesystemet blev beregnet i forrige kapitel. De er opsummeret i tabel 21 Tabel 21: Estimat for antal kørte kilometer fra sorteringsanlæg/omlastestation for forskellige indsamlingsmodeller i 2003.
Antal kørte kilometer til stenuldsmodtager er det samme for modellen med kildesortering som med regionale sorteringsanlæg. Til modellen for kildesortering skal dog tillægges lidt ekstra transport fra affaldskilde til omlastestation. For alle modeller køres der med lastbil med to containere fra sorteringsanlæg/omlastestation til genanvendelsessted, mens der fra affaldskilde til sorteringsanlæg/omlastestation køres med lastbil uden anhænger. I miljøberegningerne regnes der med, at der på halvdelen af turen køres med læs på lastbilerne, mens returkørslen køres tom. Ved videreførelse af projektet kan der eventuelt forhandles med f.eks. DSV (Danske Sammensluttede Vognmænd) om muligheden for at medbringe andre materialer retur, hvorved der ikke sker tom retur kørsel. Muligheden anses dog ikke for at være så stor pga. brug af komprimeringscontainere. Der kan være en mulighed for at benytte skibstransport fra København og Frederiksborg amter til Rockwoolfabrikkerne. Der findes dog ingen faste skibslinjer fra København til henholdsvis Kolding (Vamdrup fabrikken) og Randers/Ålborg (Doense fabrikken) og fabrikkerne ligger ikke tæt på en havn. Transportkæden vil således være læsning af container i Københavns havn eller Helsingør havn med skib til Kolding eller Randers/Ålborg, hvorefter containerne skal transporteres med lastbil til Rockwool fabrikkerne. Muligheden kan dog undersøges ved videreførelse af projektet. 6.2.1 Opsumering af miljøvurdering af indsamlingsmodellerI de følgende tabeller er de normaliserede og vægtede resultater ved transporten for de enkelte indsamlingsmodeller præsenteret. Til modelleringen af transporten er der benyttet det nyligt opdaterede transportprocesser i UMIP-databasen. Der er vist resultater for de forskellige kombinationer af modtagere for det brugte stenuld, hvilket er repræsenteret ved genanvendelsesmodellerne. Genanvendelsesmodellerne siger noget om, hvor det brugte steunuld køres hen efter sortering. Beregningerne kan ses i bilag F. Tabel 22: Opsummerede normaliserede og vægtede miljøresultater for indsamlingsmodellen med kildesortering.
Tabel 23: : Opsummerede normaliserede og vægtede miljøresultater for indsamlingsmodellen med sortering på regionale sorteringsanlæg.
Tabel 24: : Opsummerede normaliserede og vægtede miljøresultater for indsamlingsmodellen med sortering på centrale sorteringsanlæg.
6.3 Miljømæssige konsekvenser ved genanvendelsesmodellerFor genanvendelsesmodellerne skal der beregnes miljøbelastningerne ved ændring i råmaterialesammensætningen hos Rockwool for de enkelte modeller. De miljøbelastninger, der vil ske ved en råmaterialeændring, er at der spares på brugen af nogle råmaterialer samt de tilhørende ekstra transportbelastninger, mens der bruges flere af andre råmaterialer og hermed kommer der flere transportbelastninger herfra. Rockwool vurderer, at en ændring i cementforbruget vil have en påvirkning på mængden af emissioner fra produktionen, mens ændringen i brug af andre råmaterialer ikke vil have en påvirkning. Den eneste ændring i Rockwools emissioner er således påvirkning fra cementforbruget, dette skyldes til dels også at Rockwool ikke ønsker modtage brugt stenuld med væsentlige kemiske urenheder mv. uden at disse først er fjernet. Cement har et relativt stort indhold af svovl i alt 1300 ppm. Den totale mængde svovl i cementen vurderes at blive frigivet via SO2 ved stenuldsproduktionen, og brug af 1 ton ekstra cement giver således en emission af 25,9 kg SO2. Dette medregnes i genanvendelsesmodellerne. Til miljøberegningerne er det valgt at beregne udfra at der som et overslag mængdemæssigt tilføres 5 procentpoint brugt stenuld eller blæsesand af den totale mængde råmaterialer brugt hos Rockwool i 2002, og dermed tilsvarende forskubbes 5 procentpoint andre råmaterialer. Det svarer med det nuværende råmaterialeindtag hos Rockwool til, at der tilføres en mængde på 8000 ton. 8000 ton er en smule mere end potentialet for brugt stenuld i 2003 på 6276 ton. Miljøberegningerne baserer sig derfor på følgende scenarier for de enkelte genanvendelsesmodeller som nævnt i forrige kapitel. Følgende procentsatser bruges:
6.3.1 Allokering af miljøbelastningerI genanvendelsesmodellerne 2 og 3, føres noget brugt stenuld til produktion af blæsesand, hvorefter en vis mængde blæsesand efterfølgende føres til Rockwools produktion som råmateriale. Det brugte stenuld føres således gennem et produktionstrin, før det kommer tilbage til Rockwool som råmateriale. UMIP’s allokeringsregler benyttes til bestemmelse af, hvorledes miljøbelastninger fra de forskellige processer i genanvendelsesmodellerne skal fordeles mellem Rockwool og blæsesandsproduktionen. Fordelingen af miljøbelastningerne til produktionen af stenuld og blæsesand vil se ud som skitseret i Figur 10.
Figur 10: Allokeringsmodel for miljøbelastninger ved genanvendelse af brugt stenuld via brugt blæsesand. T står for tab i forbindelse med rensning af materialet til genanvendelse. Tab går til deponi. Fed streg markerer at miljøbelastningerne fra udvinding af råmaterialer skal deles mellem produkterne. Almindelig streg markerer at miljøbelastningerne fra processerne allokeres til Rockwool. Stiplet streg markerer at miljøbelastningerne fra processerne allokeres til produktionen af blæsesand. Det ses på Figur 10, at Rockwool kun skal belastes med miljøbelastningerne fra produktionen af stenulden, samt indsamlingen og rensning af det brugte stenuld, mens blæsesandsproduktionen skal belastes med produktion af blæsesand, samt indsamling og rensning. UMIP´s allokeringsregler foreskriver, at alle processer i forbindelse med genanvendelse af et brugt produkt tilhører det produkt der renses, og ikke det nye produkt, hvori det skal bruges. Dvs. Rockwool skal betale for alle miljøbelastninger i forbindelse med indsamling og rensning af det brugte stenuld. I princippet skal indvindingen af råmaterialer til det stenuld der genanvendes deles mellem Rockwool og blæsesandsproduktionen. Miljøbelastende råmaterialer som eksempelvis cement er dog essentielle for produktionen af stenuld, men ikke for blæsesandet. Derfor er det i denne miljøvurdering valgt at allokere alle miljøbelastninger ved råmaterialeindvindingen til Rockwool. 6.3.2 Genanvendelsesmodel 1: 5% brugt stenuldDe ændringer i råvaresammensætningen der vil ske ved inddragelse af 5% brugt stenuld er skitseret i tabel 25. De præcise tal kan ikke vises af fortrolighedshensyn, i stedet vises det hvorvidt mængden af råvarer øges, sænkes eller er stabil Tabel 25: Ændring i råvaresammensætningen hos Rockwool ved inddragelse af 5% brugt stenuld. DDS slagge er slagge fra det tidligere Det Danske Stålvalseværk. (J) = Jomfrueligt materiale, (G) = Genbrugsmateriale.
Cement og bauxit er jomfruelige materialer, der kommer fra henholdsvis Aalborg Portland og Grækenland. Her koster det miljømæssigt ekstra med produktion/udvinding samt ekstra transportomkostninger for de to råmaterialer. Cementen transporteres med lastbil, mens bauxiten transporteres med skib. Diabassmuldet er også jomfrueligt råmateriale, men er et restprodukt fra udvindingen af diabassten i åbne stenbrud i Sverige. Den miljømæssige besparelse ved at reducere mængden af diabassmuld skal tilskrives de sparede transportomkostninger med lastbil og skib fra Sverige, da diabassmuldet vurderes at kunne finde andre anvendelsesmuligheder. DDS slagge er et affaldsprodukt der kommer med lastbil fra Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk. Det er en såkaldt skeovnsslagge, med lavt klorindhold og følgende lavt indhold af frie tungmetaller, og på trods af produktionsstoppet er der stadig en vis restmængde slagge. Der er en mangeårig tradition for at anvende slagger til bygge- og anlægsarbejder, især til vejbygningsformål. Sortering og efterfølgende genanvendelse af slagger er i dag dominerende i forhold til deponering, i 1997 genanvendtes eksempelvis 82%. Genanvendelse af DDS slaggen er dog afhængig af, om den overholder de kvalitetskrav der er indeholdt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Anvendelsen af slagger til bygge- og anlægsformål er udover slaggens egenskaber desuden et spørgsmål om tilgængeligheden af traditionelle byggematerialer samt om prisen på slaggen [Christensen, 1998]. Der har været en del diskussioner omkring slaggen fra DDS og det kan ikke udelukkes at noget af slaggen vil blive deponeret, hvis det ikke bruges i Rockwools produktion. Dette er ikke medregnet. Eventuel konsekvens diskuteres senere. Miljøbelastningerne ved ændring af råmaterialesammensætningen ses i tabel 26. Det ekstra forbrug af cement indeholder såvel ekstra produktion af cement, samt påvirkningen på Rockwools emissioner af SO2 ved det ekstra forbrug. Beregninger kan ses i bilag F. De inkluderer henholdsvis mer/sparede miljøbelastninger ved produktion og transport. Tabel 26: Effektpotentiale, samt normaliserede og vægtede miljøbelastninger ved ændring af råmaterialesammensætningen, når 5 procentpoint ekstra brugt stenuld tilsættes. *Bauxitindvinding er ekstrapoleret udfra udvinding af granit.
Det ses at der kommer flere miljøbelastninger fra forbruget af ekstra cement og bauxit ved ændringen af råmaterialesammensætningen, mens der spares på miljøbelastningerne fra transport. Besparelsen for transport kommer især fra den sparede mængde diabassmuld. 6.3.3 Model 2: Tilførsel af 2,5% brugt stenuld og 2,5% brugt blæsesandÆndringen i råvaresammensætningen der vil ske ved inddragelse af 2,5% brugt stenuld og 2,5% brugt blæsesand er skitseret i tabel 27. Tabel 27: Ændring i råvaresammensætningen hos Rockwool ved inddragelse af 2,5 prodcentpoint ekstra brugt stenuld og 2,5 procentpoint ekstra brugt blæsesand. DDS slagge er slagge fra det tidligere Det Danske Stålvalseværk. (J) = Jomfrueligt materiale, (G) = Genbrugsmateriale.
Miljøbelastningerne ved ændring af råmaterialesammensætningen ses i tabel 28. Det ekstra forbrug af cement indeholder såvel ekstra produktion af cement, samt påvirkningen på Rockwools emissioner af SO2 ved det ekstra forbrug. Påvirkningerne fra de ekstra og sparede forbrug af råmaterialer er ens med de beskrevne for model 1, men med ændrede mængder. Beregninger kan ses i bilag F. Tabel 28: Effektpotentiale samt normaliserede og vægtede miljøbelastninger ved ændring af råmaterialesammensætningen, når 2,5 procentpoint ekstra brugt stenuld og 2,5 procentpoint ekstra brugt blæsesand tilsættes.
Her spares der også noget transport ved ændringen af råmateriale-sammensætningen, og den kommer igen hovedsageligt fra den sparede mængde diabassmuld, mens der kommer ekstra for cement. 6.3.4 Model 3: Alt brugt stenuld til blæsesandsproduktion. 5% brugt blæsesand tilføres som råmaterialeÆndringen i råvaresammensætningen der vil ske ved inddragelse af 5% brugt blæsesand er skitseret i tabel 29. Tabel 29: Ændring i råvaresammensætningen hos Rockwool ved inddragelse af 5 procentpoint ekstra brugt blæsesand. DDS slagge er slagge fra det tidligere Det Danske Stålvalseværk. (J) = Jomfrueligt materiale, (G) = Genbrugsmateriale.
Der sker således ingen øgning i råvarerne udover blæsesandet, mens mængden af DDS slagge og diabassmuld sænkes. Beregninger i forbindelse med model 3 kan ses i bilag F. Miljøbelastningerne ved ændring af råmaterialesammensætningen ses i tabel 30. Tabel 30: Effektpotentiale, normaliserede og vægtede miljøbelastninger ved ændring af råmaterialesammensætningen, når 5 procentpoint ekstra brugt blæsesand tilsættes.
Her er transport den eneste proces, der betragtes i miljøvurderingen, da såvel DDS slagge som diabassmuld er restprodukter fra produktionen af andre materialer. Det ses at der spares nogle miljøbelastninger fra transport. 6.4 Miljøvurdering af deponi i referencesystemMængden af brugt stenuldet der vil blive udtaget fra bygninger i 2003 blev tidligere estimeret til 6276 ton. Det er denne mængde affald, der med det eksisterende system, vil blive tilført deponi, og som skal beregnes som en miljømæssig besparelse for genanvendelsescenarierne. Rockwool er i øjeblikket af Miljøstyrelsen klassificeret som farligt affald, og skal i princippet deponeres på deponi beregnet til farligt affald. I praksis deponeres stenuldsaffald i øjeblikket som ikke-farligt affald også kaldet volumenaffald. I denne miljøvurdering betragtes den brugte stenuld til deponi således som volumenaffald, men dette vil blive taget op til diskussion i den endelige vurdering af projektet. De 6276 ton brugt stenuld til deponi for 2003 svarer til et normaliseret resultat for volumenaffald på til 4649 PE og et vægtet resultat på 5113 PET. De enkelte genanvendelsesscenarier for det brugte stenuld, skal fratrækkes denne besparelse af affald til deponi. 6.5 Samlet vurdering af miljømæssige konsekvenserEn opsummering af de miljømæssige konsekvenser ved kombination af de enkelte indsamlingas- og genanvendelsesmodeller ses i nedenstående tabel 31. I tabellen kan ses hvilken forskel i miljøbelastninger der vil være mellem det eksisterende system med deponering og de forskellige genanvendelsesscenarier. Her er alle de vægtede resultater lagt sammen til en værdi for hver scenarium, for at lette overskueligheden af resultaterne. Sammenlægningen kan ske da der efter vægtning er taget højde for alvorligheden af de enkelte effektkategorier. Tabel 31: Opsummering af de normaliserede og vægtede miljømæssige belastninger ved kombination af de enkelte indsamlings- og genanvendelsesmodeller for 2003.
Det ses, at genanvendelse af det brugte stenuld frem for deponering vil give en miljømæssig besparelse for alle modelkombinationer, mens der vil forekomme et svagt øget ressourceforbrug. Miljøbesparelsen ved at fjerne stenulden fra deponi er et vægtet resultat på 5113 PET. Besparelsen på volumenaffald er således det, der har afgørende betydning for resultatet, mens de ekstra miljøpåvirkninger fra indsamling, sortering og råmaterialeændring har en mindre påvirkning på det samlede resultat. Der tages i dette projekt ikke stilling til UMIP’s metode til at afgøre betydningen af sparet volumenaffald til deponi. Ved sammenligning af modellerne ses det, at resultaterne ligger i cirka samme størrelsesorden, men at de største besparelser sker ved tilførsel af det brugte stenuld til blæsesandsproduktionen ved Stigsnæs. Den langt overvejende grund til, at der ses en mindre miljøbesparelse ved tilbageførsel til Rockwool er, at Rockwool skal øge cementforbruget ved inddragelse af det brugte stenuld i produktionen i forhold til den nuværende produktion. Ved beregning af miljøbelastningerne ved genanvendelsesmodellerne, blev det antaget at al slaggen fra Stålvalseværket kan bruges af andre aftagere, hvis Rockwool sænker forbruget. Hvis dette ikke er tilfældet vil noget af slaggen blive deponeret, og dermed reducere den miljømæssige besparelse. Den største besparelse på DDS slaggen sker i de scenarier, hvor Rockwool tager brugt blæsesand ind i deres produktion, og det er således disse scenarier, der vil blive påvirket mest. Leveringen af DDS slaggen er dog tvivlsom som følge af de økonomiske problemerne for Stålvalseværket. Betydningen af deponering af DDS slaggen eller ej bør således ikke ligge til grund for udvælgelse af den mest fordelagtige model, og selv hvis langt størsteparten af det sparede DDS slagge deponeres, vil dette ikke kunne ændre det resultat at genanvendelse af brugt stenuld er miljømæssigt fordelagtigt, uanset valg af scenarium. Ved de nuværende miljømæssige beregninger er der ikke taget hensyn til en eventuel termisk behandling af det brugte stenuld for at fjerne kemiske urenheder. Termisk behandling er en miljømæssigt omkostningsfuld proces på grund af det store energiforbrug samt potentielle emissioner. Behov for brug af termisk behandling kan kun opklares ved sorteringsforsøg m.v. og bør være en del af et hovedprojekt. Konklusionen på miljøvurderingen må således være, at miljøbelastningerne kan reduceres ved genanvendelse af brugt stenuld. Reduktionen vil være størst ved kildesortering af affaldet og direkte transport til Rockwool, tæt fulgt af sortering på anlæg og transport til Rockwool. Forskellen mellem resultaterne kan dog ikke siges at være signifikante. 7 Økonomivurdering
Dette kapitel indeholder en vurdering af de privatøkonomiske konsekvenser ved at genanvende brugt stenuld udfra de forskellige modeller, der er opsat i de tidligere kapitler. Først præsenteres nogle generelle betragtninger og antagelser til økonomivurderingen, herunder de betragtninger der er ens for alle eller flere af de enkelte modeller. Derefter belyses de økonomiske konsekvenser adskilt for henholdsvis indsamlingsmodellerne og genanvendelsesmodellerne. Alle økonomiske tal beregnes ekskl. Moms. 7.1 Generelt om økonomivurderingenHvorvidt det kan betale sig for Rockwool og andre berørte parter at sikre genanvendelse af det brugte stenuld beror på opfyldelse af følgende betragtning: A + Ta + D > E + B + Tb A = Prisen for nye råmaterialer Ta = Prisen for transport fra byggeplads til deponi D = Prisen for nuværende deponi E = Pris for sortering og rensning af brugt stenuld, samt bortskaffelse af sorteringsrester B = Kapitalomkostninger og driftsomkostninger Tb = Pris for transport af brugt stenuld fra byggeplads til Rockwool evt. over sorteringsanlæg/omlastestation Kapitaludgifterne er investeringer i bygninger og maskiner ved sorteringsanlæg og hos Rockwool eller anden modtager. Driftsomkostningerne består af omkostninger til arbejdskraft hos Rockwool, energiforbrug mv. De berørte parter ved opsætning af et system til genanvendelse af brugt stenuld afhænger af, hvilket scenarium der vælges, ud af de der er præsenteret i de forrige kapitler. De mulige berørte parter er: Rockwool, RGS90 A/S og deres samarbejdspartnere, affaldsbortskafferne (bygherrer, håndværkere, private mm.), genbrugsstationerne, genanvendelsesvirksomhederne samt eventuelt ejere af omlastestationer. Herlighedsværdier, som eksempelvis brug af en smule mindre plads på deponi ved de enkelte scenarier, er ikke forsøgt prissat i den samlede økonomiopgørelse. 7.1.1 Økonomisk vurdering af referencesystemSom ved miljøvurderingen bruges det nuværende bortskaffelsessystem til deponi som referencesystem til økonomivurderingen. De økonomiske konsekvenser ved den nuværende deponi indebærer leje af containere, transport til deponi, lidt sortering samt deponeringsafgift. Afgiften for deponering varierer på de forskellige lossepladsanlæg. I dette projekt er det valgt at bruge en gennemsnitspris på 810 kr/ton ekskl. moms, hvilket svarer til prisen for deponering hos AV Miljø. Den samlede mængde stenuld, der deponeres i referencesystemet i 2003 svarer til de estimerede 6276 ton brugt stenuld. I kapitlet med miljøvurdering af indsamlingsmodellerne blev der gjort nogle betragtninger vedrørende transport af det brugte stenuld fra byggeplads til sorteringsanlæg/omlastestation for de forskellige modeller. Ved økonomivurderingen gøres ikke disse betragtninger, da bygherre her antages at afholde alle udgifter til processer mellem byggeplads og sorteringsanlæg/omlastestation. Ved sammenligningen mellem referencesystem og opsatte modeller vil omkostningerne til transport således gå ud, og der skelnes ikke til at nogle modeller pålægger bygherren flere omkostninger en andre. Dette bringes op i den endelige vurdering. Samlet set bliver de økonomiske konsekvenser, der skal medtages i referencesystemet, omkostningerne ved deponering. Det bliver netto på 810 kr/ton gange 6276 ton i år 2003: 5.083.560 kr/år for 2003. Det er denne omkostning, der skal holdes op imod de omkostninger der beregnes for de opsatte modeller. 7.1.2 KapitalomkostningerRockwool estimerer, at de skal bruge ca. 2 mio. kr i investeringer pr. fabrik, for at de kan modtage det brugte stenuld. Investeringerne deles i ca. 1 mio. kr til bygninger (aftipningshal, opbevaringssilo mm) og 1 mio. kr til maskinel, herunder snegl, tragt, evt. shredder mm. Der bruges en afskrivning på 25 år for bygninger og 7 år for maskinel. Ved at bruge lineær afskrivning og fuld egenfinansiering bliver investeringerne pr. år på 40.000 kr/år/fabrik for bygninger og ca. 142.900 kr/år/fabrik for maskinel. I alt 365.800 kr/år for Rockwools to fabrikker eller 58 kr/ton brugt stenuld. Omkostningerne er et gennemsnitstal for de estimerede investeringer, og der tages forbehold for forskellige forhold på de to fabrikker. Investeringerne afhænger også af hvorledes det brugte stenuld leveres. Ved løbende leveringer kan opbevaringspladsen minimeres ellers skal Rockwool stille en del opbevaringsplads til rådighed. Indtagelse af brugt blæsesand i produktionen hos Rockwool er ikke årsag til yderligere investeringer, da det kan gå via det allerede eksisterende doseringsanlæg. Ekstra kapitalomkostninger ved brug af brugt stenuld til blæsesand inddrages ikke i beregningerne, da blæsesandet kan gå via det eksisterende doseringssystem. Ekstra omkostninger for RGS90 kendes ikke, og er ej medtaget. 7.1.3 SorteringsomkostningerVed en rundspørge blandt forskellige genanvendelsesvirksomheder har det ikke vist sig muligt, at få et bud på en pris for sortering af blandet byggeaffald adskilt fra statsafgift, modtagegebyr mm., da omkostninger ved sortering af blandet byggeaffald er stærkt afhængig af affaldets indhold af genanvendelige materialer. Nogle pladser har eksempelvis en sorteringspris, der afhænger af det blandede byggeaffalds sammensætning, dvs. hvor meget af affaldet, der kan genanvendes. Meldgård A/S foretager eksempelvis en visuel vurdering af det affald, de modtager. Priserne ligger på ca. 400 kr inkl. statsafgift, driftsomkostninger mm for affald med 75% genanvendelige dele så som sten og murbrokker, mens prisen ligger på omkring 1.200 kr/ton inkl. statsafgift mm., hvis der er færre end 50% genanvendelige dele. Herimellem ligger andre prisniveauer afhængig af indhold af genanvendelige dele. Prisfastsætningen af udsortering af isoleringsmateriale problematiseres yderligere af, at stenuld vægtmæssigt langt fra er en hyppig affaldsfraktion i det blandede byggeaffald, og det kan samtidig være en fraktion, der er svær at frasortere. I projektet ”Etablering af praktisk anvendelige procedurer for accept af affald på deponeringsanlæg” fra Miljøstyrelsen, 2002, er der udført en række kildesorteringsforsøg på læs med blandet byggeaffald. Ingen læs er fuldt ud sorteret, men ud fra disse sorteringsforsøg estimeres det, at der kan opnås en tilfredsstillende sortering af 1 ton blandet byggeaffald på ca. 1 time. I denne betragtning er der inkluderet en samtidig maskinel og manuel sortering, dvs. to mand i arbejde samtidig, samt at der vil være ca. 20-25% brugt stenuld tilbage i affaldet og et indhold på ca. 20-25% glasuld i det udsorterede stenuld, som beskrevet tidligere. Stenuld er som tidligere nævnt langt fra den hyppigste affaldsfraktion i det blandede byggeaffald, så et konservativt estimat for en gennemsnitlig sorteringspris adskilt fra statsafgift mv. vil lægge omkring 420 kr/ton ekskl. moms, for såvel de regionale som centrale sorteringsanlæg. De 420 kr/ton indeholder omkostninger til sorteringsmaskiner, mandetimer, neddeling af stenulden mv., men ikke indkøb af komprimatorcontainere til transport, og naturligvis heller ikke en eventuel termisk behandling af det brugte stenuld eller transport og modtagegebyr til Rockwool eller andre modtagere af brugt stenuld. RGS90 A/S er en af Danmarks største genanvendelsesvirksomheder og de er landsdækkende igennem et netværk af samarbejdspartnere. Her har det hellere ikke været muligt at få en adskilt sorteringspris fra. Ifølge deres miljøchef Karsten Ludvigsen vil det være mest korrekt at gå udfra en pris på 950 kr/ton til udsortering af stenuld. Dette er gennemsnittet af, hvad RGS90 tager for modtagelse af blandet byggeaffald ved deres egne anlæg. Prisen vil ifølge Karsten Ludvigsen kunne forrente et genanvendelseskoncept for det brugte stenuld, der vil indeholde følgende:
Sorteringen og eventuel forbehandling vil kunne sikre en høj renhedskvalitet, men der skal sorteringsforsøg og test af renheden til at afgøre om renheden lever op til Rockwools kvalitetskrav. Forbehandlingen indeholder eksempelvis neddeling af det brugte stenuld og en eventuel termisk behandling. Prisen for den termiske behandling afhænger af de nødvendige opvarmningsgrader, og vil derfor ikke nødvendigvis fuldt ud kunne indgå i prisen på 950 kr/ton. Denne pris kan ikke sammenlignes med estimatet på 420 kr/ton for sortering, da de to priser indeholder forskellige elementer. Der tages ikke i denne rapport stilling til størrelsen af et eventuelt modtagegebyr hos Rockwool ud af RGS 90’s bud på ca. 950 kr/ton. Dette vil helt afhænge af forhandlinger mellem Rockwool og RGS90. I økonomivurderingen benyttes den estimerede sorteringspris på 420 kr/ton til overslagsberegningerne for sortering på sorteringsanlæg, men der tages forbehold for usikkerheden på dette tal. RGS 90’s bud på 950 kr/ton for sortering, forbehandling transport til Rockwool eller Stigsnæs mv. benyttes til vurdering af resultaterne. 7.1.4 TransportomkostningerIfølge en række containertransportører[6] ligger kørsel med containerlastbil omkring 400 kr/time ekskl. moms for kørsel med én container og 550 kr/time ekskl. moms for kørsel med to containere. Hertil skal lægges en eventuel meromkostning for krydsning af Storebæltsbroen på 1794 kr/rt., ved brug af Brobizz. Ved kørsel til Rockwoolfabrikkerne modelleres der med kørsel med to containere pr. tur. Transporten fra Bornholm til Rockwool modelleres med Bornholmsruten, der har en rute direkte fra Rønne til Kolding, med fragtskib. Prisen for fragt er ca. 150-200 kr/m³. Der modelleres med samme pris til Stigsnæs. Ved beregning af kørselstider er der brugt forskellige kørselshastigheder afhængig af, hvor lange afstande der køres over, og hvor der køres. Ved en afstand på 20 km i Ringkøbing amt modelleres det eksempelvis med, at lastbilerne i gennemsnit kører 60 km/t, mens der ved en afstand på 4 km i Københavns amt modelleres med at der køres i gennemsnit 45 km/t. Til kørselstiden er desuden tillagt tid til på og aflæsning af containere, samt tom returkørsel. Kørselstiden over lange afstande fra de forskellige anlæg til Rockwoolfabrikkerne baserer sig på erfaringer fra Michael Rasmussen, Rockwool. Transportafstandene blev estimeret i forbindelse med miljøvurderingen. 7.2 IndsamlingsmodellerHer vurderes de økonomiske konsekvenser ved de opsatte indsamlingsmodeller fra tidligere kapitel. Som nævnt tidligere medtages kun det der adskiller sig fra referencesystemet. Der er i det økonomiske overslag valgt ikke at indregne bygherrernes eventuelle ekstraomkostninger ved de forskellige indsamlingsscenarier. Dette tages dog senere op til diskussion. 7.2.1 Indsamlingsmodel 1: KildesorteringDet antages, at stenulden er sorteret til en tilfredsstillende kvalitet på byggepladserne. Senere sorteringsforsøg vil om nødvendigt be- eller afkræfte dette. Der skal her tages hensyn til indkøb af komprimeringscontainere til komprimering og transport af det brugte stenuld, samt transportomkostninger fra omlastestationerne til Rockwoolfabrikkerne. Som tidligere beskrevet betales transport til omlastestationerne samt leje af bure af bygherrerne. De mobile komprimeringscontainerne der bruges til transport af det brugte stenuld koster ifølge producenten omkring 110.000 kr. pr. stk og de har en anslået levetid på omkring 15 år. Der skal bruges i alt 66 mobile komprimeringscontainere. Der regnes med lineær afskrivning af containerne. Vedligehold af omlastestationerne er ikke medregnet. Følgende parametre gør sig gældende for indsamlingsmodel 1:
De samlede omkostninger ved indsamlingsmodel 1 for de forskellige muligheder for aflevering af det brugte stenuld kan ses i nedenstående tabel 32. Beregninger samt opdeling pr. amt kan ses i bilag G. Tabel 32 Samlede omkostninger ved indsamlingsmodellen med kildesortering for forskellige modtagelsessteder for det totale scenarium og pr ton stenuld. Omkostningerne inkluderer investering i komprimeringscontainere samt omlastning og transport.
Til denne pris vil der eventuelt skulle lægges ekstra arbejdstid til eftercheck af sorteringskvaliteten og for eventuelle urenheder. Der laves ikke overslag over prisen på dette, men det skal tages med i eventuelle overvejelser af indsamlingsmodellen. Endeligt er der i denne model ikke taget hensyn til eventuel forbehandling. Det vil således være nødvendigt for Rockwool at investere i en shredder pr. fabrik til at neddele det brugte stenuld. Desuden skal der tages højde for en mulig termisk behandling, behovet for dette vil blive afklaret ved eventuelle sorteringsforsøg. 7.2.2 Indsamlingsmodel 2: Regionale sorteringsanlægFor denne indsamlingsmodel sorteres det brugte stenuld på et regionalt sorteringsanlæg til en tilfredsstillende kvalitet. Som tidligere beskrevet betales transport til sorteringsanlæg af bygherrerne. Der bruges mobile komprimeringscontainerne som ved kildesortering. Det er estimeret at der er behov for i alt 40 mobile komprimeringscontainere til transport. Containerne afskrives lineært med en brugsperiode på 15 år. Følgende parametre gør sig gældende for indsamlingsmodel 2:
I prisen for sortering regnes der med, at der også udsorteres 20% glasuld. De samlede omkostninger ved sortering på regionale sorteringsanlæg for forskellige modtagelsessteder kan ses i tabel 33. Omkostningerne inkluderer investering i komprimeringscontainere samt sortering og transport. Beregninger samt opdeling pr. amt kan ses i bilag G. Tabel 33: Samlede omkostninger ved indsamlingsmodellen for forskellige modtagelsessteder for det totale scenarium og pr ton stenuld. Omkostningerne inkluderer investering i komprimeringscontainere samt omlastning og transport.
7.2.3 Indsamlingsmodel 3: Centrale sorteringsanlægFor indsamlingsmodel 3 sorteres det brugte stenuld på et centralt sorteringsanlæg til en tilfredsstillende kvalitet. Som tidligere beskrevet betales transport til sorteringsanlæg af bygherrerne. Til komprimering af stenulden bruges en stationær komprimator med en tilhørende almindelig komprimeringscontainer. Den stationære komprimator koster ca. 173.000 kr/stk. og har en levetid på 25 år, mens containeren koster 53.000 kr/stk. og har en levetid på 15 år. Det er estimeret, at der er behov for i alt 6 komprimatorer og 17 komprimeringscontainere til transport i indsamlingsmodel 3. Komprimatorer og containerne afskrives lineært med en brugsperiode på 15 år. Følgende parametre gør sig gældende for indsamlingsmodel 3:
I prisen for sortering regnes der med, at der også udsorteres 20% glasuld. De samlede omkostninger ved indsamlingsmodel 3 for forskellige modtagelsessteder kan ses i tabel 34. Beregninger, samt opdeling pr. amt kan ses i bilag F. Tabel 34: Samlede omkostninger ved indsamlingsmodel 3 for forskellige modtagelsessteder for det totale scenarium og pr ton stenuld. Omkostningerne inkluderer investering i komprimeringscontainere samt omlastning og transport
Det ses, at indsamlingsmodellen med centrale sorteringsanlæg er billigere en ved sortering på regionale anlæg. Dette skyldes, færre transportomkostninger på grund af større containere, mens sorteringsomkostningerne er de samme. 7.3 GenanvendelsesmodellerDe økonomiske konsekvenser ved genanvendelsesmodellerne består i omkostninger for Rockwool ved ændring af råmaterialesammensætningen, kapitalomkostningerne, arbejdstimer mv. Disse omkostninger vil ligge i et modtagegebyr for Rockwool, der vil være genstand for forhandling mellem leverandør af det brugte stenuld og Rockwool. Modetagegebyret er således en dynamisk forhandlingsparameter, der dels er vanskelig at estimere og dels vil indeholde en lang række fortrolige oplysninger. 7.4 Samlet vurdering af økonomiske konsekvenserDe estimerede økonomiske omkostninger for de foreslåede scenarier inkluderer omkostninger til transport, sortering og rensning samt kapitalomkostninger ved investering af materiel hos Rockwool, for de modeller hvor det er relevant. I nedenstående tabeller ses de samlede omkostninger pr. år samt omkostningerne pr. ton brugt stenuld ved kombination af de enkelte indsamlings- og genanvendelsesmodeller. Til sammenligning var de samlede omkostninger for referencesystemet på 5.083.560 kr for år 2003 og 810 kr/ton. Tabel 35: Samlede omkostninger i kr/år for 2003 ved kombination af de forskellige genanvendelsesscenarier.
Tabel 36: Omkostninger i kr pr. ton stenuld for 2003 for kombinationer af de forskellige genanvendelsesscenarier.
I tabel 36 ses det, at omkostningerne for alle scenarier med kildesortering uafhængig af modtager, samt for scenariet med central sortering og leverance til Stigsnæs, ligger under omkostningerne for det eksisterende system. I de beregnede omkostninger ligger der dog adskillige betragtninger, som der skal tages hensyn til ved anbefaling af model eller modeller til videre undersøgelser. Timeprisen for sortering af affaldet på anlæg er meget afgørende for overslagsberegningen for de scenarier med sortering på anlæg. Som tidligere beskrevet er der en vis usikkerhed ved estimeringen af sorteringsprisen, og dette påvirker således også resultatet. Det ses dog, at der kun er en lille forskel mellem de i overslaget beregnede sorteringsomkostningerne på anlæg pr. ton stenuld og RGS90 anslåede pris på 950 kr/ton. I RGS90 prisoverslag ligger dog problemstillingen med et modtagegebyr for Rockwool. Størrelsen på modtagegebyret skal indeholde Rockwools omkostninger ved eksempelvis råmaterialeændring der ikke indregnet i det oprindelige økonomiske overslag. Modtagegebyret vil være genstand forhandling mellem de involverede parter. Der er ligeledes en usikkerhed ved de beregnede omkostninger for transport. Her er benyttet gennemsnitlige timepriser fra en lang række transportører, men prisen vil muligvis være mindre ved en aktuel forhandling med de forskellige transportører, da systemet indeholder så meget transport. Ved opsætningen af indsamlingsmodellerne og hermed også som forudsætning for økonomiberegningerne blev det antaget, at såvel kildesortering som sortering på anlæg kan sikre en kvalitet af det brugte stenuld som Rockwool kan acceptere. Sikkerhed for en tilfredsstillende kvalitet af det brugte stenuld vurderes at være lavest ved kildesortering, mens kvaliteten vurderes at blive bedre ved sortering på sorteringsanlæg. Hvis kvaliteten ikke er tilfredsstillende, vil Rockwool afvise det brugte stenuld, og dermed vil genanvendelsen let blive mindre end de 75%, der er er forudsat i dette projekt. Der kan derfor eventuelt være behov for et eftercheck af kvaliteten af det kildesorterede stenuld, hvilket senere sorteringsforsøg må påvise behovet for. Omlastning og samtidig eftercheck af det kildesorterede stenuld kan eventuelt lægges ved de regionale sorteringsanlæg. Der er ikke taget højde for en eventuel termisk behandling for nogen af modellerne. Termisk behandling kan lægge væsentlige økonomiske omkostninger til et genanvendelsesscenarium ligesom det er tilfældet med de miljømæssige belastninger. Et behov for termisk behandling er dog ikke afhængig af valgt genanvendelsesscenarium, og vil således belaste alle scenarier ligeligt. Behovet vil først kunne blive afklaret ved praktiske sorteringsforsøg. I økonomivurderingen er det forudsat at bygherren betaler alle omkostninger ved processer der ligger fra affaldskilde til sorteringsanlæg eller omlastestation. Scenariet med kildesortering vurderes i arbejdstimer og afhentningsbidrag for burene at være noget dyrere for bygherrerne end ved sortering. Til gengæld skal der derimod betales mere for aflevering af stenulden på sorteringsanlæggene. Afvejningen er således mellem omkostninger til kildesortering og omkostningerne for aflevering til sortering, og for entreprenørerne vil det i praksis handle økonomisk incitament til at deltage i en genanvendelsesordning. Modtagelsesgebyret til deponi er i dag lavere end modtagelsesgebyret for affald til sortering, mens modtagelsesgebyret på et modtageanlæg for affald, for kildesorteret genanvendeligt affald er lavt. Det kan således være svært at finde et engagement hos bygherrer og entreprenører til at deltage i en genanvendelsesordning, uden at disse får tilbageført penge til at udligne nogle af deres omkostninger for deltagelse i genanvendelsessystemet. Ud fra erfaringer fra nedrivnings- og renoveringsbranchen vurderes det, at den nuværende behandlingen af den brugte stenuld på nedrivnings- og renoveringspladser i dag er cirka en ligelig kombination af kildesortering og opblanding af det brugte stenuld i andet byggeaffald. Begge dele går i dag i sidste ende til deponi, mens en meget lille del af det brugte stenuld går til direkte genbrug. Kildesorteringen er opstået via krav fra bl.a. Miljøstyrelsen samt gensidige aftaler mellem af nogle parterne i nedrivnings- og renoveringsbranchen. Kvaliteten af kildesorteringen der sker i dag skal dog forbedres væsentligt, hvis det brugte stenuld skal kunne leve op de krav, der sættes af Rockwool, mens stenulden i det blandede affald skal overflyttes fra den container, der går til deponi, til den container der køres til videre til sortering på anlæg. Konklusionen af opvejningen af de økonomiske resultater mod de praktiske problemstillinger ved de enkelte scenarier er således, at omkostningerne for sortering på sorteringsanlæg ligger på et højere niveau end det der betales for at bortskaffe stenulden via deponi i dag, mens et system med kildesortering vil ligge under det eksisterende niveau. Ud fra de praktiske forhold i dag anbefales det ud fra økonomivurderingen, at der arbejdes videre med de praktiske muligheder for et genanvendelsessystem med en kombination af kildesortering på de store nedrivnings- og renoveringspladser, mens affaldet fra små pladser og genbrugsstationer sorteres på sorteringsanlæg. En kombination af Rockwool og Stigsnæs som modtagere vil økonomisk være det mest hensigtsmæssige ved kildesortering, mens Stigsnæs alene er det ved sortering på anlæg. Dette skyldes at Rockwool ikke skal bygge et anlæg til modtagelse af brugt blæsesand. Usikkerheden for omkostningerne for sortering og transport taget i betragtning, er der dog ikke signifikant forskel i omkostningerne mellem de forskellige modtagescenarier. 8 Samlet vurderingI nedenstående tabel ses en opsummering af såvel de økonomiske som de miljømæssige konsekvenser for samtlige modeller, der er opsat i dette projekt.
På resultaterne ses det, at den største miljømæssige gevinst fås ved at kildesortere det brugte stenuld og herefter transportere det brugte stenuld til Rockwool, mens den største økonomiske gevinst ligeledes fås ved kildesortering, men her er det mest optimalt at fordele mængden af brugt stenuld mellem Rockwool og Stigsnæs. Der er dog ikke en signifikant forskel på miljøresultaterne mellem de enkelte scenarier. Dette skyldes, at mængden af affald der spares til deponi er den mest betydende besparelse, og denne er identisk for alle systemer. Der vil således opnås en stor miljømæssig besparelse uanset valg af genanvendelsesmetode. Denne miljømæssige besparelse vil blive endnu større, hvis Rockwool inden for en årrække skal deponeres ifølge sin klassificering – nemlig som farligt affald. Deponering af farligt affald vurderes til at være mere belastende for miljøet end deponering af volumenaffald, hvilket til dels skyldes af typen anlæg der benyttes. Anbefaling af et eller flere scenarier til videre undersøgelse skal derfor hovedsageligt lægges på de økonomiske beregninger samt på de problemstillinger der er for praktisk gennemførelse af de enkelte scenarier. Disse blev diskuteret i forrige kapitel, hvor blev der fremdraget en lang række forbehold for omkostningsbetragtningerne for de enkelte scenarier, samt problemstillingen omkring den nødvendige kvalitet af det sorterede brugte stenuld. Omkostningerne for kildesortering er væsentligt lavere end ved sortering på anlæg, men til gengæld vurderes det at den ønskede kvalitet bedre kan opnås ved sortering på anlæg. Desuden vil etableringen af en genanvendelsesordning for stenuld med kildesortering forventes at pålægge entreprenørerne større omkostninger end ved sortering på anlæg, og det vil samtidig også stille større krav til entreprenørerne om at samarbejde for at få succes med en genanvendelsesordning med kildesortering. Det kan i det hele taget være svært at undgå øgede omkostninger for entreprenørerne ved et genanvendelsessystem. Motivationen til deltagelse bør derfor bestå i, at de samlede bortskaffelsesomkostninger for entreprenøren forsøges mindsket. Dette er som tidligere beskrevet ikke tilfældet ved de beregnede omkostninger for aflevering på sorteringsanlæg, da de stiger fra 810 til omkring 900-950 kr, mens det er tilfældet hvis entreprenørerne kildesorterer det brugte stenuld. Nedrivnings- og renoveringsbranchen bud på den mest realistiske genanvendelsesordning for brugt stenuld er en kombination af kildesortering og sortering på sorteringsanlæg, hvilket generelt er det billede der ses i dag. Det kræver dog en mere præcis kildesortering for at systemet skal virke med genanvendelse af det brugte stenuld. Anbefalingerne for dette projekt er at udnytte det sorteringssystem, der findes i dag og som anbefales af nedrivnings- og renoveringsbranchen med en kombination af kildesortering og sortering på anlæg samt efterfølgende transport til Rockwool. Omfanget af kildesortering bør søges at være så stort som muligt. Undersøgelse af muligheden for transport til Stigsnæs bør ligeledes udføres, da dette afhængig af forhandlingerne omkring Rockwools modtagegebyr, kan vise sig at være økonomisk hensigtsmæssigt. Anbefalingerne skal ses i lyset af hensyntagen til de praktiske forhold, der forefindes på nedrivnings- og renoveringspladserne samt opfyldelse af kvaliteten af det stenuld Rockwool ønsker at tilbagetage. Det kan eventuelt være nødvendigt med et eftercheck af kvaliteten af det stenuld, der kildesorteres, men dette bør kunne gøres inden for en prisramme så omkostningerne holdes under omkostningerne ved sortering på anlæg. En kombinationsmulighed med såvel kildesortering og sortering på anlæg vil sænke gennemsnitsprisen for hele scenariet og give incitament til bygherrer og entreprenører til at kildesortere, hvis omkostningerne ved kildesortering kan holdes på et acceptabelt niveau. Her vil en eventuel indgriben fra myndigheder kunne hjælpe processen med at henvise til at brugt stenuld er en genanvendelig affaldsfraktion og ikke skal til deponi. 9 ReferencerAffaldsstatistik 2000: Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 14, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. Boligministeriet: Bygningsreglementet 1961, 1966, 1972, 1977, 1982 og 1995, samt Bygningsreglement for Småhuse 1985 og 1998 By- og Boligministeriet (1998): Projekt Renovering – Analyse af renoveringsmarkedet i Danmark 1990-2008, Projekt nr. 299, By- og Boligministeriet. Christensen, T.H. (1998): Affaldsteknologi, 1. udgave. Ingeniøren½bøger, København Danmarks Statistik, 2001: Statistisk Tiårsoversigt 2001, Danmarks Statistik. Danmarks Statistik, 2002: Bygningsstatistik fra www.ds.dk Danmarks Statistik: Telefonsamtale med Erik Nielsen, Ludvigsen, Karsten (2002): Personlig samtale med Karsten Ludvigsen, Miljøchef hos RGS90 Miljøstyrelsen, 1990a: Prognose for bygge- og anlægsaffald – hovedrapport (PROBA). Miljøprojekt nr. 150, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. Miljøstyrelsen, 1991: Renere teknologi – Bygge- og anlægsaffald. Miljøprojekt nr. 180, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. Miljøstyrelsen, 1993: Byggeriets materialeforbrug. Miljøprojekt nr. 221, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. Miljøstyrelsen, 2002: Etablering af praktisk anvendelige procedurer for accept af affald på deponeringsanlæg, Fase 1, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. Miljøstyrelsen, 2002: Udtræk fra ISAG-systemet Miljøstyrelsens Erhvervsaffaldskontor: Telefonsamtale med Lone Kielberg Miljøstyrelsens ISAG-sekretariat: Telefonsamtale med Berit Hallam Nedenskov, Jonas (2002): Personlig samtale med Jonas Nedenskov, Miljøchef hos AV Miljø Ren Viden 5/2002. Artikel af Tom Elmer Christensen, Affaldsteknisk Samarbejde i Ren Viden, Videncenter for Affald, 2002 Strandorff, H.K., Hoffmann, L., Schmidt, A. (2002): Normalisation and weighting – Updating of selected impact categories (Draft-version). DK-Teknik og Miljø. Videncenter for Affald, 2002: www.affaldsinfo.dk Wenzel, H, Hauschild, M. Z. og Alting, L. (1997): Environmental Assessment of Products, Vol. 1: Methodology, tools and casestudies in product development. Chapman & Hall, Lon Bilag A: Bygningsopgørelse fra Danmarks StatistikKlik her for at se bilaget.Bilag B: Kortlægningsmodel 1Klik her for at se bilaget.Bilag C: Kortlægningsmodel 2Klik her for at se bilaget.Bilag D: Fordeling af stenuldspotentiale i DanmarkKlik her for at se bilaget.Bilag E: TransportafstandeKlik her for at se bilaget.Bilag F: MiljøberegningerKlik her for at se bilaget.Bilag G: Økonomiberegninger for indsamlingsscenarierKlik her for at se bilaget.Fodnoter[1] Hvilke bygningstyper, der hører ind under de enkelte bygningskategorier kan ses i bilag B [2] Benyttelsen af et 95% konfidensinterval betyder, at 95% af alle bygninger bliver revet ned i levetidsperioden ± 2 gange spredningen. [3] PROBA står for Prognose for bygge og anlægsaffald [4]Et 95% konfidensinterval for en normalfordeling er 2s (s = spredning) [5] Københavns Amt inkluderer i dette projekt Københavns kommune og Frederiksberg kommune [6] De kontaktede containertransportører er henholdsvis City Container, P.O. Nielsen og Renoflexgruppen.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![Figur 1: Den procentmæssige fordeling af omkostninger i renoveringssektoren for håndværkere ifølge [By- og Boligministeret, 1998]. De samlede omkostninger løb i 1998 op på 49 mia. kr](images/fig01.gif)
![Figur 2: Den procentmæssige fordeling af omkostninger for renoveringsopgaver, der involverer udtagning af isoleringsmaterialer ifølge [By- og Boligministeret, 1998]..](images/fig02.gif)
