|
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 25, 2006 Anbefalinger for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarderIndholdsfortegnelse2 Situationsanalyse - styrker, problemer, behov og svagheder ForordDisse Anbefalinger har til formål at give et bud på overordnede retningslinier for en målrettet dansk indsats for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder, både på dansk og internationalt plan. Anbefalingerne er udarbejdet i forbindelse med projektet, ”Indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder” (MIPS-projektet), som er igangsat med støtte fra Miljøstyrelsens ”Program for renere produkter m.v.”. Anbefalingerne er udarbejdet af Dansk Standard, Teknologisk Institut og RAMBØLL. Ordliste
Sammenfatning og konklusionerFormålFormålet med disse anbefalinger er at give et bud på de overordnede retningslinier for en dansk indsats for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder, både på dansk og internationalt plan. SituationsanalyseTil belysning af betydningen af standardisering i disse år kan det nævnes, at de europæiske standardiseringsorganisationer CEN, CENELEC og ETSI udgiver ca. 1.200 standarder om året. Disse tal forventes at være toppet, men der vil fortsat blive udviklet mange standarder i de kommende år, og hertil kommer revision af de eksisterende ca. 13.500 standarder. På trods af at der både fra EU’s og CEN’s side er udtrykt støtte til indarbejdelse af miljøaspekter i standarder, er der kun sket lidt konkret på visse områder. CEN’s miljøcheckliste, som var tænkt som et obligatorisk værkstøj til screening af miljøaspekter ved indledningen til nyt standardiseringsarbejde bliver i praksis kun anvendt af få standardiseringsudvalg. Ligeledes er CEN’s Environmental Help Desk, som skulle støtte standardiseringsudvalgene i deres arbejde med at indarbejde miljøaspekter, ikke tilført mange ressourcer. På dansk plan er der gennemført en række aktiviteter til indarbejdelse af miljøaspekter på både lokalt dansk plan og internationalt plan, men der er stadig behov for yderligere formidling af de indvundne erfaringer inden for visse brancher. Ligeledes vurderes, at de danske aktører, der deltager i standardiseringsarbejde, herunder danske virksomheder, ikke fuldt ud har udnyttet de muligheder, der ligger i at indarbejde miljøaspekter i produktstandarder. VisionVisionen i disse anbefalinger er at miljøaspekter bliver indarbejdet i alle produktstandarder, hvor dette måtte være relevant, således at standarder kan bidrage til at fremme en bæredygtig udvikling. PrincipperImplementering af disse anbefalinger bør være baseret på frivillighed, brugerstyring, brugerfinansiering og samarbejde på tværs af brancher. De miljømæssige principper, der bør ligge til grund for arbejdet med at indarbejde miljøaspekter i produktstandarder bør være:
AnbefalingerDet foreslås, at følgende aktiviteter gennemføres:
OrganiseringDet anbefales, at Dansk Standards Fagudvalg for Miljø påtager sig det overordnede ansvar for at arbejde videre med anbefalingerne, herunder at inddrage andre interessenter. Summary and conclusionsObjectiveThe objective of this report is to give general recommendations regarding Danish measures for inclusion of environmental aspects in product standards – both at the Danish and the international level. The report is accompanied by a guideline for participants in standardisation work on the inclusion of environmental aspects in product standards. BackgroundThe European standardisation organisations CEN, CENELEC and ETSI publish around 1,200 standards per year. Even though both the EU and CEN have expressed wishes to include environmental aspects in standards, there is still a long way to go before this becomes a reality in all relevant cases. In practice, CEN’s environmental checklist, which was intended as a mandatory tool for screening of environmental aspects in the initial phase of new standardisation work, is only used by a few committees. Likewise, CEN’s Environmental Help Desk, which was intended to assist the committees in including environmental aspects, has not been allocated many resources. In Denmark a number of measures have been taken, but there is still a need to further communicate the experience within certain sectors. Furthermore, it seems that the Danish participants in the standardisation work – including Danish companies – are not making full use of the possibilities in including environmental aspects in standardisation. VisionThe vision of this report is for environmental aspects to be included in all relevant product standards in order for the standards to contribute to sustainable development. PrinciplesImplementation of the recommendations in this report should be based on voluntary actions, be user-centered, user-financed and based on co-operation across sectors. The following environmental principles should form the basis of the work:
RecommendationsThe following activities are recommended:
As for the organisation of this work, it is recommended that Danish Standards “Fagudvalg for Miljø” (horizontal environmental committee) assume lead responsibility for implementing the recommendations in co-operation with other interested parties. 1 Indledning1.1 FormålFormålet med disse anbefalinger er at give et bud på overordnede retningslinier for en målrettet dansk indsats for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder, både på dansk og internationalt plan. Anbefalingerne tager udgangspunkt i, at produktstandarder har en væsentlig indflydelse på virksomhedernes udvikling og fremstilling af produkter samt produkternes efterfølgende anvendelse og bortskaffelse, og at standarderne dermed har indflydelse på produkternes påvirkning af miljøet. Ud fra en miljømæssig synsvinkel er det vigtigt, at miljøaspekter indarbejdes i produktstandarder, for dermed at sikre at produkternes miljøbelastning forebygges og reduceres mest muligt. Disse anbefalinger er udarbejdet i forbindelse med et projekt om ”Indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder” (MIPS-projektet), som er finansieret via Miljøstyrelsens ”Program for renere produkter m.v.”. I arbejdet har deltaget en følgegruppe, der har haft følgende sammensætning:
Med udgangspunkt i erfaringerne fra MIPS-projektet blev der d. 29. april 2003 afholdt en workshop med deltagelse af følgegruppen, hvor der blev diskuteret strategi for den fremtidige indsats. Anbefalingerne er efterfølgende formuleret i et samarbejde mellem de projektudførende organisationer: Dansk Standard, Teknologisk Institut og RAMBØLL. Nedennævnte følgegruppemedlemmer har meddelt at de ikke kan tilslutte sig ”Anbefalingerne:
1.2 BaggrundDer implementeres for tiden ca. 1 200 europæiske standarder årligt. Der vil også i de kommende år være mange standarder, både nye og revision af gældende standarder, som har væsentlig indflydelse på miljøbelastningen fra produkterne. I starten af 2003 var der udgivet i alt 13 500 europæiske standarder, heraf 7 000 fra CEN, 3 300 fra CENELEC og 3 200 fra ETSI. 1.2.1 Produktstandarder og miljøProduktstandarders indflydelse på produkters miljøforhold skyldes at standarder ofte fastlægger krav til produkternes egenskaber, udformning, indhold og virkemåde. Selvom produktstandarder primært retter sig mod en af faserne i produkternes livscyklus, vil de også have indflydelse på de andre faser og dermed også på miljøforholdene i disse. Produktstandarder kan derfor være et godt instrument til at forebygge og reducere miljøpåvirkningerne fra produkter. Produktstandarder bliver grundlæggende genereret på to måder:
1.2.2 Harmoniserede standarderHarmoniserede standarder er betegnelsen for standarder, der udspringer af EU lovgivning. Ved en EU regulering efter ”den ny metode”, vedtager et EU Ministerråd et rammedirektiv, der beskriver de såkaldt væsentlige krav til produkterne, hvilket først og fremmest er sikkerhed og sundhed og i et vist omfang miljø. EU Kommissionen forhandler derefter et mandat (bestillingsskrivelse) med CEN om udvikling af en række standarder, der mere udtømmende kan angive, hvordan produkterne kan overholde de væsentlige krav. Mandatet har afgørende betydning for, hvordan miljøaspekterne udmøntes i de specifikke standarder – oftest har miljøaspekterne ikke været behandlet eksplicit i mandaterne. CEN udvikler derefter standarderne på normal vis. Afstemningen foregår med vægtet stemmefordeling mellem medlemsorganisationerne svarende til landenes stemmefordeling i EU. CEN oversender så de vedtagne standarder til Kommissionen, der såfremt de accepterer dem, offentliggør dem i EU tidende, hvor de erstatter tilsvarende nationale standarder og får status som harmoniserede standarder. Standarderne er principielt frivillige, men er i praksis den letteste måde at eftervise overholdelse af direktivets krav, idet overholdelse af standarderne giver formodning om overholdelse af direktivet. Standarderne bliver dermed i praksis en integreret del af lovgivningen. 1.2.3 Frivillige standarderDen anden form for tilblivelse af produktstandarder indledes med at en interessent kontakter den nationale standardiseringsorganisation, f.eks. Dansk Standard, med forslag om en ny produktstandard. Den nationale standardiseringsorganisation kan derefter foreslå emnet i de europæiske organisationer CEN og CENELEC, hvor der så stemmes om, hvorvidt arbejdet skal sættes i gang. Det betyder, at alle som har relationer til Dansk Standard kan forslå standarder på områder, hvor man finder det vigtigt, f.eks. på områder, der kan styrke danske produkters position på markedet. 1.2.4 Nye standarder undervejsDer er grund til at antage, at der vil være en ikke ubetydelig vækst i produktstandarder. Dels vil der stadig komme en lind strøm af standarder som konsekvens af ”den nye metode”. Dels vil nye produktområder kræve nye standarder. Hertil kommer vedligeholdelsen af de eksisterende standarder, hvoraf mange løbende skal revideres. Første generation af standarder efter ”den ny metode” er eller skal i gang med en revision, som vil kræve betydelige ressourcer. Miljøområdet fik sit første ”Ny metode direktiv” med Emballagedirektivet. Desuden lægger EU’s Integrerede Produkt Politik (IPP) gennem et større produktansvar i produktets livstid op til en øget anvendelse af standarder. Et område, hvor dette for alvor slår igennem, er elektronikområdet. Globalt set virker de nu næsten 50 000 certificeringer af miljøledelsessystemer efter ISO 14001 for alvor i varekæderne. Det næste trin for producenterne vil være at dokumentere produkternes miljøpræstationer. Globalt set vil der også komme en virkning af, at ISO nu har færdiggjort metodestandarder for livscyklusvurderinger (ISO 14040 serien). Den første anvendelse sker ved at bruge metoden i en standard for Miljøvaredeklarationer, som ventes på markedet senest i 2006. 1.2.5 Organisationernes miljøinitiativerDe store standardiseringsorganisationer, f.eks. CEN og ISO, har allerede taget en række initiativer til at integrere miljøhensyn i standardiseringsarbejdet, bl.a. skal nævnes:
CEN har desuden etableret en miljøpolitik og en miljøkomité - SABE - som rådgiver CEN i miljøspørgsmål. ISO har endnu ikke en officiel miljøpolitik, men har til gengæld nedsat en teknisk komité, ISO TC 207 – Miljøledelse, som globalt står for udformning af de centrale miljøstandarder. CENELEC har ligeledes en gruppe, der behandler miljøspørgsmål, nemlig BT/WG 85-3. CEN’s og ISO’s miljøinitiativer er beskrevet nærmere i en ”Manual for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder”, som er udarbejdet i forbindelse med MIPS-projektet. Erfaringerne fra MIPS projektet viser bl.a., at selvom CEN har tilkendegivet, at alle standarder bør gennemgå et miljøcheck og at der skal anvendes en livscyklustankegang, sker dette i praksis ikke, blandt andet fordi der ikke er nogle faste producerer for opfølgning, og fordi kravet ikke er tilpas entydigt beskrevet. Der synes især inden for visse produktområder at være et udækket behov for at indarbejde miljøaspekter i produktstandarder. EU Kommissionen har i en nylig ”meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg” om ”inddragelse af miljøhensyn i den europæiske standardisering” bekræftet behovet for inddragelse af miljøaspekter i produktstandarder. Desuden er man heri enig i de overordnede principper om at betragte produkterne i et livscyklusperspektiv, inddragelse af interessegrupper og behovet for værktøjer til miljøvurdering af produkter (ref. http://europa.eu.int/eur-lex/da/com/cnc/2004/com2004_0130da01.pdf). I Danmark har arbejdet med inddragelse af miljøaspekter i produktstandarder ofte foregået i Dansk Standards regi i tæt samarbejde med Miljøstyrelsen. Desuden har andre interessenter som Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening været inddraget, blandt andet via Dansk Standards Fagudvalg for Miljø. Inden for byggematerialeområdet har indarbejdelsen af miljøaspekter været en mangeårig proces, hvor branchen gennem projekter har udviklet den nødvendige teknologi til at gøre byggeprodukter mere bæredygtige. Disse projekter har dels været finansieret af branchen selv, dels via offentlige midler fra blandt andet Miljøstyrelsen og Teknologisk Instituts resultatkontraktmidler med Erhvervsfremmestyrelsen samt By og Bygs forskningsmidler. Disse projekter har skabt grundlag for indarbejdelsen af miljøaspekter i produktstandarder. Dette har været muligt gennem formulering af tekniske krav, der har været til gavn både for miljøet og for den danske byggematerialeindustris konkurrenceevne. Videnskabsministeriet igangsatte i foråret 2003 et arbejde med en National Strategi for Standardisering, som vil foregå i regi af Rådet for Teknologisk Service med deltagelse fra blandt andet Dansk Industri og Dansk Standard. 1.3 MålgruppeDisse anbefalinger henvender sig i første række til organisationer, der enten har et ansvar for eller har interesse i at miljøaspekter indarbejdes i standarder, hvilket vil sige nationale miljø-, standardiserings-, erhvervs-, forbruger-, forsknings- og uddannelsesorganisationer. 1.4 Afgrænsning og definitionerAnbefalingerne omfatter i princippet alle standarder, hvor miljøspørgsmål er relevante, hvilket især vil sige produktstandarder. Der er tale om standarder på såvel dansk (DS) som internationalt niveau (CEN, CENELEC, ISO, IEC, ETSI osv.). Anbefalingerne omfatter alle miljøaspekter for produkternes livscyklus, eksempelvis:
I anbefalingerne er anlagt en livscyklus-tankegang, således at miljøaspekterne så vidt muligt betragtes i deres fulde materielle sammenhæng og deres fulde geografiske udbredelse. 1.5 MetodeAnbefalingerne blev indledningsvis formuleret ved en workshop, hvor man med udgangspunkt i en SWOT-analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities, and Threats), identificerede styrker, problemer, behov og svagheder, og på den baggrund formulerede en vision og organisering samt aktiviteter for det fremtidige arbejde. 2 Situationsanalyse – styrker, problemer, behov og svagheder2.1 SituationsanalyseDen nuværende situation kan i korthed karakteriseres på følgende måde:
Til belysning af betydningen af standardisering i disse år kan det nævnes, at de europæiske standardiseringsorganisationer CEN, CENELEC og ETSI udgiver ca. 1 200 standarder om året. Der vil fortsat blive udviklet mange standarder i de kommende år, og hertil kommer revision af de eksisterende ca. 13 500 standarder. Der er en høj grad af koordinering af udarbejdelsen af standarder mellem de enkelte standardiseringsorganisationer. Det betyder, at en stor del af de europæiske standarder udarbejdes i de globale organisationer ISO og IEC. F.eks. er ca. 80% af CENELEC standarder udarbejdet i IEC-regi, mens ca. 20% af CEN’s standarder er udarbejdet af ISO. Med til billedet af den nuværende situation hører, at der er en stigende bevidsthed og interesse for miljøspørgsmålene i forbindelse med produktion og forbrug. Den produktorienterede miljøtankegang er slået igennem i mange sektorer, både lovgivningsmæssigt, produktionsmæssigt og forbrugsmæssigt. EU's Integrerede Produkt Politik og den hertil hørende udmelding om integration af miljøaspekter i standardisering, CEN's og CENELEC’s miljøpolitikker, de enkelte landes produktorienterede miljøpolitikker samt nogle virksomheders indførelse af miljøledelse og eco-design (integration af miljøhensyn i produktudvikling og -design) samt miljørigtig projektering i byggesektoren, er gode eksempler på at der på mange leder arbejdes direkte eller indirekte med at indarbejde miljøaspekter i produktudvikling og –fremstilling. Den kommende revision af kemikalielovgivningen i EU (REACH) vil få stor betydning for dokumentationen af kemiske stoffer og produkter. Det forventes, at man fra 2005 vil begynde at se de såkaldte ”Safety Data Reports”, som vil indeholde oplysninger om stoffers og produkters egenskaber og risici med hensyn til miljø og sundhed. Desuden er der gennem en årrække arbejdet med forskellige former for miljøvaredeklarationer af produkter, såvel generelle ordninger som sektorspecifikke ordninger. Især indenfor byggeproduktområdet er man kommet langt, f.eks. kan nævnes det af By og Byg udarbejdede BEAT 2002 (Building Environmental Assessment Tool). Herhjemme har udviklingsarbejde ført til at der fra 2004 etableres en generel forsøgsordning med miljøvaredeklarationer, der gerne skulle blive permanent fra 2007. 2.2 StyrkerStyrkerne i den nuværende situation kan sammenfattes således:
Det skal dog bemærkes, at der er lang vej til at alle standarder underkastes en systematisk og omfattende miljøanalyse som foreslået i CEN's miljøcheckliste. 2.3 SvaghederSammenfattende kan svagheder i den nuværende situation siges at være:
2.4 Problemer og behovBlandt de problemer og behov, der er affødt af den nuværende situation kan nævnes:
Der er derfor et behov for generering af ekstra ressourcer til dette arbejde, eller en klar prioritering af, hvorledes de eksisterende ressourcer skal anvendes. 3 VisionVisionen for disse anbefalinger er at miljøaspekter bliver indarbejdet i alle produktstandarder, hvor dette måtte være relevant, således at standarder kan bidrage til at fremme en bæredygtig udvikling. Dette indebærer bl.a. at vurdering af de miljømæssige aspekter i forbindelse med udarbejdelse af nye standarder og revision af eksisterende indføres som en fast procedure i standardiseringsarbejdet og at standardiseringsudvalgene udstyres med de fornødne midler til at gennemføre sådanne miljøvurderinger. En del af disse midler er allerede til rådighed, idet bl.a. CEN har udarbejdet en miljøcheckliste, og oprettet en Environmental Help Desk, der kan støtte de enkelte udvalg i deres arbejde med at indarbejde miljøaspekter. Disse faciliteter behøver dog langt flere ressourcer for i fornødent omfang at kunne leve op til intentionerne samt visionen for disse anbefalinger. 3.1 PrincipperImplementering af disse anbefalinger bør være baseret på frivillighed, brugerstyring, brugerfinansiering og samarbejde på tværs af brancher. De miljømæssige principper, der bør ligge til grund for arbejdet med at indarbejde miljøaspekter i produktstandarder bør være:
Disse principper er i tråd med de principper, der ligger til grund for EU’s og Danmarks politikker på miljø- og produktområderne, hvoraf nogle nævnes i det følgende. 3.1.1 EU’s politikKommissionens politik for miljø og standardisering er formuleret i "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - Inddragelse af miljøhensyn i den europæiske standardisering" (KOM(2004)130 - 2004-02-25). Politikformuleringen på dette område hænger tæt sammen med politikken om den Integrerede Produkt Politik (IPP), hvor Kommissionen også har udpeget standardisering som et vigtigt område, der så her er behandlet selvstændigt. Kommissionen slår i meddelelsen fast, at standardisering har og kan have stor og positiv betydning for produkters miljøforhold. Det gælder fx gennem miljøledelsesstandarder, standarder for miljøundersøgelser, standarder for energieffektivisering og energimærkning m.v. fx gennem miljøledelsesstandarder, standarder for miljøundersøgelser, standarder for energieffektivisering og energimærkning m.v. Herudover forholder meddelelsen sig til, hvordan man bedst kan øge inddragelse af miljøhensyn i det standardiseringsarbejde, der ikke er direkte rettet mod miljø. Meddelelsens fokuspunkter er:
Ministerrådet tilsluttede sig på sit møde 4. oktober 2004 denne politik og inviterede Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser, herunder deres støtte til miljøorganisationernes deltagelse i standardiseringsarbejdet. Desuden opfordres de nationale organisationer til at anvende og videre udvikle de værktøjer, der allerede findes samt at øge indsatsen for uddannelse og træning i integration af miljøhensyn. 3.1.2 Grøn markedsøkonomiRegeringen præsenterede i foråret 2003 rapporten ”Grøn Markedsøkonomi - mere miljø for pengene”. Denne rapport afstikker nogle overordnede retningslinier for de kommende års arbejde på miljøområdet. Først og fremmest slås det fast, at ”Grøn markedsøkonomi handler om, at markedsbaserede virkemidler i højere grad end tidligere anvendes til at løse miljøopgaverne og sikre, at vi får mere miljø for pengene”. Ekstrakt af Regeringens rapport er gengivet i tekst-boksen nedenfor. Ekstrakt af Regeringens ”Grøn Markedsøkonomi – mere miljø for pengene” ”Det frie initiativ skal være udgangspunktet. Det offentlige skal fastlægge rammerne for miljøindsatsen, så markedet selv finder de bedste løsninger – såvel i et økonomisk som i et miljømæssigt perspektiv. Borgere og virksomheders ansvarlighed er en vigtig drivkraft for miljøindsatsen”. ”Regeringen vil arbejde for bedre dokumentation og information om renere produkter på europæisk grundlag til gavn for virksomheder samt private forbrugeres frie forbrugsvalg. Livscyklusperspektivet skal være i centrum”. ”Danske virksomheder skal have adgang til relevant viden samt gode rammevilkår for at opbygge en tilstrækkelig kompetence. Virkemidlerne hér er overvejende frivillige, og kan med fordel udvikles i et offentligt/privat samarbejde. Virkemidlerne vedrører fremme af innovation og spredning af miljøvenlige produkter og teknologier. Gennemsigtigheden på markedet øges via troværdig information til forbrugerne f.eks. gennem miljømærkerne "Svanen" og "Blomsten".” ”Den internationale indsats får større og større betydning i en globaliseret økonomi. Indsatsen skal bidrage til initiativer, der fremmer EU’s udvikling af integreret produktpolitik og opfølgning af Johannesburg målsætningen om bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre. Øget brug af producentansvar indenfor produktområder, der giver særlige miljø- og ressourcemæssige problemer, er et område, der i stigende grad bliver taget i anvendelse i EU”. ”Miljøministeriet vil under rammen for EU’s arbejde med Integreret Produkt Politik (IPP) arbejde for:
Den kommende indsats for renere produkter vil bl.a. fokusere på innovation og spredning af miljøvenlige produkter. Indsatsen rettes mod udvalgte produktområder med økonomisk og miljømæssig betydning. Der er iværksat en analyse, der skal danne grundlag for udpegning af disse områder. Desuden vil der være fokus på partnerskab og dialog med markedets aktører om udbud, afsætning og efterspørgsel af renere produkter”. Udover at ”Grøn markedsøkonomi” nævner flere af de samme principper som EU’s IPP lægger Regeringen vægt på det frie initiativ og på at markedet finder de økonomisk og miljømæssigt bedste løsninger, indenfor de rammer, som det offentlige opstiller. Desuden lægger Regeringen vægt på øget samarbejde på markedet for renere produkter. 4 Anbefalinger4.1 FormålFormålet med disse anbefalinger er at give et bud på overordnede retningslinier for en målrettet dansk indsats for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder, både på dansk og internationalt plan. En fremtidig indsats for at indarbejde miljøaspekter i produktstandarder på en hensigtsmæssig måde må derfor bygge på følgende hovedelementer:
4.1.1 Opsamling og konsolidering af den hidtidige indsatsDer anbefales en systematisk opsamling af de erfaringer, der er gjort med hensyn til indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder, bl.a. på byggematerialeområdet. Den i forbindelse med MIPS-projektet udarbejdede ”Manual for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder” kan desuden bruges som inspiration for dette arbejde. Arbejdet bør omfatte en identifikation af de færdige produktstandarder, hvor indarbejdelse af miljøaspekter har været en del af arbejdet, hvad enten det drejer sig om harmoniserede standarder eller andre produktstandarder. Desuden bør det identificeres hvilke af de fundne standarder, som står overfor en revision. Endelig bør de standardiseringsområder, hvor væsentlige miljøaspekter hidtil har været overset, identificeres med henblik på at gøre en speciel indsats her. Når denne kortlægning har fundet sted, bør der foretages en prioritering af indsatsen. Prioriteringen bør baseres på en vurdering af, hvor der fås mest miljø for de nu engang til rådighed værende ressourcer, dvs. menneskelige og økonomiske ressourcer, samt en vurdering af, hvor danske virksomheder, myndigheder og organisationer har interesse i at arbejde for integration af miljøhensyn. I sammenhæng med prioriteringen bør der også tages stilling til, hvor arbejdet med miljøaspekter primært kommer til at foregå, dels af hensyn til de virksomheder, som det kan komme til at påvirke, dels for at give virksomhederne mulighed for at tilkendegive deres interesse. Denne formidling eller afsøgning bør også omfatte interesseorganisationer med henblik på en samlet vurdering af, hvorledes f.eks. brancheorganisationer, andre interessenter og enkeltvirksomheder kan supplere hinanden i en fælles koordineret indsats. Brugen af IT teknologi i denne sammenhæng, og i det hele taget, bør prioriteres højt. Dansk Standards fagudvalg bør sættes i spidsen for dette arbejde, da de væsentligste interessenter er repræsenteret her. 4.1.2 Udvikling af enkle værktøjerMed få undtagelser er det ikke miljøspecialister, der deltager i udviklingen af produktstandarder. De værktøjer, der er på markedet til brug for at vurdere et produkts miljøpåvirkning i et livscyklusperspektiv, er ofte designet til miljøspecialister. Derfor er det vigtigt, at der afsættes ressourcer til at udvikle nogle enkle screeningsværktøjer, som kan bruges for ovennævnte målgruppe i standardiseringssammenhæng. Det ville være en oplagt opgave for brancheorganisationer og Dansk Standard i fællesskab at tage initiativ til at sådanne værktøjer udvikles, ikke mindst fordi udviklingsprocessen i sig selv vil være en kapacitetsopbygning. Det vil herigennem være nemmere at afstemme værktøjer til både en specifik dansk brug og til evt. formidling af dem i f.eks. CEN sammenhæng. Det vurderes at Eco-design værktøjer som er procesorienterede i stor udstrækning vil kunne tilpasses behovene omkring produktstandarder. Eco-design tilgangen indgår i såvel EU’s produktpolitik som i de danske produktorienterede miljøanbefalinger. Miljøstyrelsen har støttet udviklingen af Eco-design manualer for plastprodukter og for elektronik (jf. f.eks. http://www.ecodesignguide.dk/). Desuden er udviklingen af en Eco-design manual for emballager under udarbejdelse. Det foreslås, at Miljøstyrelsen i samarbejde med erhvervsorganisationer påtager sig opgaven at udvikle og formidle enklere og mere brugervenlige værktøjer til miljøvurdering af produkter. 4.1.3 Opbygning af kapacitet hos relevante interesseorganisationerMed henblik på at møde fremtidens udfordringer bør relevante interesseorganisationer opbygge kapacitet til at kunne matche de fremtidige udfordringer, herunder især en sammenhæng af miljøviden og standardiseringsindsatsen. For byggematerialeindustrien, som består af mange små og mellemstore virksomheder, kan dette gøres dels individuelt i de større virksomheder og dels i brancheorganisationerne, som kan trække på den kapacitet, der allerede er opbygget hos de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter – for byggematerialer primært hos Teknologisk Institut samt hos By og Byg. Kapacitetsopbygning kan f.eks. være tosidig. På den ene side skal interesseorganisationerne kunne overvåge, hvad der er på vej - så at sige være på forkant af udviklingen - ikke mindst inden for EU med hensyn til nye direktiver og tilhørende standarder efter ”den ny metode”. Indflydelsen sker her igennem EU institutionerne. På den anden side skal interesseorganisationerne have kapacitet til at arbejde specifikt med miljøaspekter og kunne levere viden og værktøjer, der letter arbejdet for de virksomheder og andre, som gerne vil deltage i arbejdet. Organisationerne skal også selv have faglig kapacitet til at gå ind, hvor det ikke er muligt for virksomhederne. Kapacitetsopbygningen på brancheorganisationsplan kendes fra Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens program "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder”, hvor en række brancheorganisationer i 1990’erne fik udviklet branchespecifikke miljøledelsesværktøjer. Disse værktøjer kunne de enkelte virksomheder bruge på deres ”egen virkelighed” efter at været introduceret til værktøjet. Tankegangen fra Miljøstyringspakken kunne i høj grad bruges som inspiration for en kapacitetsopbygning på brancheniveau for så vidt angår arbejdet med indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder. I de fleste miljørelaterede brancheprojekter er de væsentligste miljøaspekter indenfor branchen allerede identificeret. Denne viden giver et fingerpeg om hvilke miljøaspekter, som kan relateres til konkrete produkter eller produktgrupper. Manualen, som er et af resultaterne af MIPS-projektet, kan ses som et element i en samlet pakke, hvor man kan forstille sig udarbejdet delmanualer eller lignende, der identificerer de miljøaspekter, der er de væsentligste for de forskellige produktgrupper. Elektronikområdet er et område, hvor der allerede findes vejledninger for integration af miljøaspekter i produktudviklingen - en viden som er særdeles nyttig i en standardiseringssammenhæng. Brancheorganisationer, som endnu ikke har opbygget tilstrækkelig kapacitet på miljøområdet, bør analysere behovet herfor, og vurdere mulighederne for at drage nytte af det arbejde som andre organisationer og GTS-institutterne allerede har gennemført på området. Det anbefales, at brancheorganisationerne:
4.1.4 Formidling af erfaringer og værktøjerDen megen information, der genereres i informationssamfundet betyder, at skal et budskab trænge igennem, skal det være relevant, fokuseret og let forståeligt for modtageren. I denne sammenhæng bør brancheorganisationer også spille en central rolle i samarbejde med Dansk Standard og de øvrige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. Brancheorganisationerne og GTS-institutterne kender ”kulturen” i branchen, og ved derfor hvordan budskabet skal serveres. Mange organisationer har desuden kommunikationsmedarbejdere. Dansk Standard kender ”kulturen” i standardiseringsprocessen. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at Dans Standard i samarbejde med brancheorganisationer og de øvrige GTS-institutter udarbejder fælles formidlingsanbefalinger, der omfatter:
Ansvaret for formidling til deltagerne i standardiseringsarbejdet bør ligge hos Dansk Standard og DS’ Fagudvalg for Miljø. 4.2 Organisering og ressourcerDet anbefales, at Dansk Standards Fagudvalg for Miljø påtager sig det overordnede ansvar for implementering af Anbefalingerne, herunder at inddrage andre interessenter. En indsats som beskrevet ovenfor med opsamling og konsolidering af den hidtidige indsats, formidling af værktøjer samt inddragelse af de øvrige interessenter vil kræve, at der allokeres ressourcer til Dansk Standard og Fagudvalget for Miljø.
|