Digitalisering af grønne regnskaber - Delrapport 2

4 Læsevejledning til delrapportens indhold

Delrapport 2 omfatter den del af det samlede projekt, der omfatter test af selve digitaliseringen.

Delrapport 2 har et edb-teknisk sigte og er primært rettet mod aktører, der i offentligt regi og/eller hos virksomhederne ville skulle forestå en eventuel edb-teknisk udvikling og implementering af et indberetningssystem henholdsvis et integreret registrerings- og rapporteringssystem.

I afsnit 5 beskrives det overordnede indhold af hovedrapporten og delrapport 1.

I afsnit 6 indledes der med en kortfattet beskrivelse af det udviklede indberetningsformat og dets afgrænsning (datamodellen). Dernæst beskrives design af hver af de to løsningsmodeller for indberetning: henholdsvis en portalløsning og en filindberetningsløsning. Karakteristika ved de to prototyper gives i to underafsnit. For filindberetningsløsningen beskrives projektets resultater i forhold til systemintegration til virksomhedernes andre systemer. Afsnittet afsluttes med en overordnet opsamling af konklusioner fra det gennemførte testforløb.

I afsnit 7 beskrives den analyse, der er gennemført om samspillet mellem de to løsninger (prototyper) og Miljøstyrelsens informationssystem om industriens miljøforhold. Afsnittet beskriver, hvorledes overførsel af informationer fra et grønt regnskab indberettet via de to prototyper kan ske til Miljøstyrelsens system. Der peges på de behov, der vil opstå om henholdsvis supplerende valideringer og ændringer i kategorier i systemet.

I afsnit 8 gives der en overordnet beskrivelse af integration til virk.dk. I dette afsnit beskrives, hvorledes de to løsninger kan integreres i virk.dk, og hvilke faciliteter virk.dk har med hensyn til funktionalitet og sikkerhed.

Delrapport 2 indeholder to bilag.

Bilag A oplyser om de aktører, som har deltaget i testforløbet og den anvendte testmetode.

Bilag B indeholder en detaljeret oplistning af sammenhænge mellem Miljøstyrelsens system og datamodellen for grønne regnskaber. Bilag B har til formål at være en huskeliste ved en teknisk videreudvikling af Miljøstyrelsens system, men under skyldig iagttagelse af projektets afgrænsning.

Hovedrapporten og hver af de to delrapporter kan læses uafhængigt af hinanden. Derfor er der gentagelser at finde i de tre rapporter.

 



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.