Fotokatalytisk omsætning af NOx på beton

4 Resultater

Der gennemføres en række forsøg under forskellige forsøgsbetingelser, hvor der til testkammeret tilsættes NO2 i en startkoncentration på 10 - 20 ppm.

Der gennemføres forsøg 10 dage efter, at titandioxidfliserne er støbt, og forsøgene gentages 3,5 måned efter, at fliserne har hærdnet.

Der gennemføres følgende typer forsøg:

Tabel 4.1:

  Med UV-lys Med IR-lys Uden lys
Titandioxidholdige fliser X X X
Almindelige grå betonfliser X X X
Tomt kammer " X X X

  • "Med UV-lys": I disse forsøg tændes Ultra-vitalux lampen i testkammeret
  • "Med IR-lys": I disse forsøg tændes en Tunggram Infrarubin Infrared lampe i testkammeret
  • "Uden lys": I disse forsøg gennemføres test helt uden lys

I nedenstående figur er afbildet resultater af forsøg gennemført ca. 10 dage efter, at de titandioxidholdige fliser er støbt.

Klik her for at se figuren.

Figur 4.1 Omsætning af NO2 i testkammer

Adskillige gange under forsøgene både umiddelbart efter, at NO2-blandingen er tilsat testkammeret og midt i nedbrydnings-/absorptionsforløbet samt til sidst i dette forløb, er der gennemført samtidige målinger af NO2 og NOx med de hertil indrettede Drägerrør. I alle tilfælde har det vist sig, at koncentrationen af NO2 er lig med koncentrationen af NOx.

For at afprøve muligheden for at den nystøbte titandioxidholdige beton skulle bevirke en særlig effektiv omdannelse af NO2, gentages forsøgene ca. 3,5 måned efter udstøbningen af betonen.

Klik her for at se figuren.

Figur 4.2 Omsætning af NO2 i testkammer. Forsøg efter 3,5 måned

Lampen i testkammeret er relativ kraftig, og Osram Ultra-vatalux lampen afsætter 300 Watt, medens Tunggram Infrarubin Infrared lampen afsætter 250 watt. Når lampen tændes i klimakammeret, vokser temperaturen i luften i løbet af forsøgsperioden fra stuetemperatur til ca. 30-35 °C. Betonoverfladerne, som er placeret direkte under lampen, opnår sandsynligvis endnu højere temperatur.

Der er gennemført en række "nulværdiforsøg", hvor der ikke er beton i testkammeret. Forsøgene er udført med såvel slukket lys og tændt UV eller IR lys. Se figur 4.3.

Klik her for at se figuren.

Figur 4.3 Nulværdi forsøg

 



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.