Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2006

Affaldsstatistik 2005






Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

1 Affaldsproduktion og behandling

2 Genanvendelse

3 Farligt affald

4 Import og eksport af affald

5 De enkelte affaldskilder og status i forhold til sigtelinierne år 2008

6 Forbrændings- og deponeringsanlæg

7 Den økonomiske udvikling og fremskrivning af affaldsmængder til forbrænding

Bilag 1 Tabeller over affaldsproduktion

Bilag 2 Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer

Bilag 3 Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Bilag 4 Behandling af farligt affald

Bilag 5 Anlæg, der indberetter til ISAG. Angivet med CVR-nummer, navn, adresse, telefonnummer, affaldsfraktion og behandlingsform






Forord

ISAG

ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) blev første gang taget i brug i 1993. Indberetningen for 2005 er den 13. i rækken af indberetninger.

ISAG bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg skal registrere og indberette en række oplysninger om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene. Oplysningerne om det foregående år skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest 31. januar.

For at undgå dobbeltregistrering af affald, er det vigtigt, at skelne mellem affald, der kommer fra direkte kilder og affald, der kommer fra anlægskilder. Princippet for registreringer i ISAG fremgår af figuren nedenfor.

Figur: Princippet for registreringer i ISAG

Miljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de indkomne oplysninger og supplerer dem med oplysninger fra brancheorganisationer og andre kilder. Miljøstyrelsen udarbejder hvert år publikationen Affaldsstatistik som indeholder en oversigt over affaldsmængder og affaldssammensætning i Danmark.

Endvidere opgøres det, hvor stor en andel af affaldet, der er blevet genanvendt, forbrændt og deponeret. Oplysningerne fordeles på erhvervsmæssige kilder og affaldstyper.

Nye forudsætninger

Fra og med 2001 er data indberettet efter de nye regler i Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000. Det har medført en række ændringer i ISAG. Det betyder blandt andet, at den erhvervsmæssig kilde ”fremstilling m.v.” ikke længere eksisterer, så det fra 2001 kun er muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher.

Fra og med 2001 sker der en forskydning, således at mængderne af affald fra industrien falder, mens mængderne af affald fra servicesektoren stiger. Således er mængderne af affald fra industrien faldet med 37% i perioden 2000 til 2005, mens den er steget med 65% for servicesektoren. I perioden 2004 til 2005 har affaldsmængderne fra industrien og servicesektoren ikke ændret sig. At affaldsmængderne fra de to kilder i de foregående år har ændret sig kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. som ovenfor nævnt ophørte med at eksistere fra og med 2001.

En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan også skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af industrivirksomheder fra starten af 1990´erne til 2003 er faldet, samtidig med at der er sket en kraftig stigning i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice.[1]

Emballageaffald er en nyere affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap og plast, som indsamles til genanvendelse i Danmark. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne registreringsmulighed.

Fordelingen af affald fra container/omlastestationer for fraktionerne glas og papir og pap er desuden ændret i forhold til årene 1994 til 2000. For en nærmere redegørelse for  forudsætningerne for omfordelingen henvises til bilag 2.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nævnte ændringer i måden at indberette data fra og med 2001 på betyder, at sammenligning på sektorniveau mellem affaldsmængderne for de tidligere år og fra 2001 og frem skal ske med et vist forbehold.

Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 indeholder et skift i fokus fra udelukkende at bruge affaldsmængden som indikator for målopfyldelse til at supplere med nye affaldsindikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastning.

Læsevejledning

Affaldsstatistik 2005 følger den samme opbygning som de foregående affaldsstatistikker; kapitel 1 beskriver den generelle udvikling i affaldsproduktionen, mens kapitel 2 handler om genanvendelsen af affald.

Kapitel 3 fokuserer på produktionen og behandlingen af farligt affald og i kapitel 4 beskrives udviklingen i importen og eksporten af såvel ikke-anmeldelsespligtigt affald som anmeldelsespligtigt affald.

I kapitel 5 beskrives udviklingen i affaldsmængderne og behandlingen af affaldet fra de enkelte kilder. Der foretages desuden en vurdering af opfyldelsen af sigtelinierne for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

I kapitel 6 findes den seneste opgørelse over antallet af forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark.

I kapitel 7 sættes udviklingen i affaldsmængderne overfor den samlede økonomiske udvikling for at se, hvordan forholdet er mellem den økonomiske udviklingen og de samlede affaldsmængder. Samtidig vil de der blive set på, hvordan affaldsmængderne forventes at udvikle sig i fremtiden.

For de første år vil der i tabeller og figurer være et spring på 2 år. Det er sket af pladshensyn, så tabellerne ikke fremstår for små og man dermed ikke kan læse dem.






Sammenfatning og konklusioner

Indberetningen til ISAG for 2005 omfatter 383 anlæg fordelt på 248 virksomheder. Indberetningen for 2004 omfattede 394 anlæg fordelt på 256 virksomheder. [2]

Affaldsproduktionen i 2005 holdes op mod sigtelinierne i 2008 fra Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

Følgende kan fremhæves om affaldsproduktionen i 2005:

  • Den samlede registrerede affaldsmængde var i 2005 på 14.210.000 tons, hvilket er 851.000 tons eller 6% mere end i 2004.
  • Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker holdes udenfor statistikken, blev der i 2005 produceret en affaldsmængde på 13.129.000 tons svarende til en stigning på 8% i forhold til 2004.
  • Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og affald fra byggeri og anlæg holdes udenfor statistikken var den samlede affaldsproduktion i 2005 på 7.859.000 tons, hvilket er 175.000 tons mere end i 2004 eller 2%. Altså er der tale om en stigning i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg, som er den mere konjunkturfølsomme affaldsproduktion.
  • Den samlede genanvendelse var på 67%. Sigtelinien er på 65% for genanvendelse i 2008. I 2004 var den samlede genanvendelse på 65%.
  • De forbrændte mængder udgjorde 24%, men hertil kommer ca.1% til midlertidig oplagring, som efterfølgende vil blive forbrændt. Sigtelinien er på 26% for forbrænding i år 2008. Mængden af forbrændt affald er faldet 2% siden 2004 mens den oplagrede andel er nogenlunde den samme.
  • Mængden til deponering udgjorde 7%, hvilket er to procent bedre end sigtelinien på max. 9% for deponering i år 2008. I 2004 blev 8% deponeret.
  • Sigtelinierne for behandling af affaldet fra nogle af de enkelte sektorer er stadig ikke opfyldt – der genanvendes fortsat for lidt affald fra service, mens der deponeres for meget affald fra industrien. Tendensen er dog, at det går i den rigtige retning.





1 Affaldsproduktion og behandling

1.1 Affaldsproduktionen i 2005 og udviklingen 2004-2005

Affaldsproduktionen i år 2005, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2004 til 2005 fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Samlet affaldsproduktion i Danmark

Kilde: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, Elsam, Energi E2 og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale anlæg til udbringning på landbrugsjord mv. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (For slam til genanvendelse og forbrænding er der anvendt tal fra 2002 i 2005 – se fodnote 26). Slamtallet er angivet i vådvægt, dog er slam til mineralisering omregnet til 20% tørstofindhold fra og med 2001. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv. Slam til nyttiggørelse er indregnet i mængden til forbrænding.

Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen er angivet som den tilførte affaldsmængde fra alle primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/ omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 redegjort for principperne for denne fordeling.

Andet dækker bl.a. fraktionerne: emballageaffald, plast, slam og elektriske og elektroniske produkter.

* Tallene for service og industri skal fra og med 2001 læses med forbehold, da der ses fald og stigninger i de to kilder, som ikke umiddelbart kan forklares.

I Danmark blev der produceret 14.210.000 tons affald i år 2005. Det er en stigning på 6% i forhold til affaldsproduktionen i 2004. Hovedparten af stigningen stammer fra en øget mængde byggeri og anlægsaffald på 17%. Der ses et fald i affaldsmængden fra slagger, flyveaske m.v på 8%.

Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2005 på 3.337.000 tons. Det betyder en stigning i affaldsproduktionen på 5% i forhold til 2004. Udviklingen i de fire affaldstyper under husholdninger har enten stabiliseret sig eller udviser små fald/stigninger.

Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til de foregående år. Som det fremgår af tabel 1, så er mængden af dagrenovation gennem perioden 1994 – 2005 i alt steget med 3% – der har kun været ganske små udsving fra år til år[3]. Dagrenovation omfatter separat indsamlet papir, glas, organisk affald og andet.

Der ses en voldsom stigning i mængden af storskrald på 15% eller 104.000 tons i forhold til 2005. Stigningen i mængden af storskrald kan bl.a. skyldes, at folk har fået flere penge mellem hænderne, og derfor oftere bygger om eller skiller sig af med deres indbo.

Mængden af andet er faldet med 4%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på 12.000 tons. I mængden af andet er medtaget emballageaffald. Mængden af udsorteret emballageaffald skal indberettes til ISAG fra og med 2001. Men dette gøres endnu ikke i tilstrækkeligt omfang. Derfor viser den registrerede emballage affaldsmængde i ISAG ikke den reelt indsamlede mængde emballageaffald.

Produktionen af affald fra servicesektoren var i 2005 på 1.841.000 tons, hvilket er lidt mere end i 2004 – i faktiske tal en stigning på 8.000 tons. Affald fra servicesektoren omfatter institutioner, handel og kontor.

Mængden af affald fra industrien er nogenlunde den samme som i 2004. Der er reelt tale om et fald i affaldsmængderne på 1.000 tons i forhold til 2004.

Der er siden 2001 sket en forskydning, således at mængderne af affald fra industrien falder, mens mængderne af affald fra servicesektoren stiger. Således er mængderne af affald fra industrien faldet med 37% i perioden 2000 til 2005, mens den er steget med 65% for servicesektoren. I perioden 2004 til 2005 har affaldsmængderne fra industrien og servicesektoren ikke ændret sig. At affaldsmængderne fra de to kilder i de foregående år har ændret sig kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. som ovenfor nævnt ophørte med at eksistere fra og med 2001.

En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan også skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af industrivirksomheder fra starten af 1990´erne til 2003 er faldet, samtidig med at der er sket en kraftig stigning i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice.[4]

Det er dog interessant at se, at forskydningen mellem de to sektorer er jævnet ud. Dette kan tolkes som om, med ovenstående ændringer i erhvervsstrukturen i erindring, at der sker en bedre registrering af affaldet, og at udviklingen i affaldsmængderne derfor måske er ved at finde sit ”naturlige leje.” Dette vil fremtidige statistikker kunne vise.

Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren er steget kraftigt fra 2004 til 2005. Således var mængden af bygge- og anlægsaffald i 2005 5.270.000 tons, hvilket er 774.000 tons eller 17% mere end i 2004. Stigningen skal findes i fraktionerne: diverse ikke brændbart, beton, asfalt, jord og sten, andet genanvendeligt og andet, som er steget med hhv. 22%, 13%, 3%, 41% 18% og 21%. Derimod findes der fald i fraktionerne tegl og andet bygge/anlægsaffald på hhv. 2% og 11%. (Se tabel 30).

Den kraftige stigning i mængden af jord og sten skyldes bl.a. en øget aktivitet i bygge- og anlægssektoren. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 94%. Der er registreret 565.000 tons jord og sten mere i 2005

Mængden af slam fra de kommunale renseanlæg er nogenlunde den samme som i 2004. Mængden var i 2005 på 816.000[5] tons opgjort med 20% tørstofindhold. Der er således registreret 3.000 tons mindre end i 2004.

Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er faldet med 8% fra 1.180.000 tons i 2004 til 1.081.000 tons i 2005. Dette skyldes først og fremmest, at Danmarks faktiske forbrug af kul til fremstilling af energi er faldet væsentligt i perioden 2004 til 2005. Over perioden fra 1996 til 2000 ses et fald i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. Det skyldes bl.a., at der er sket en omlægning af energiproduktionen fra kul til vedvarende energikilder. Danmark havde i 2000 og 2005 en nettoimport af el.[6].

1.2 Behandlingen af affald i 2005

I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til sigtelinierne for behandling i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

Det fremgår af tabel 2, at 9.545.000 tons svarende til 67% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2005. I faktiske tal er der tale om en stigning i de genanvendte mængder på 799.000 tons i forhold til 2004.

Tabel 2. Affaldsbehandling og sigtelinier for 2008

Kilde: Som tabel 1, samt Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

Summen af den procentvise fordeling på behandlingsformer for 2001, 2003, 2004 og 2005 giver ikke 100% pga. afrunding.

Særlig behandling omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald.

Mængden af affald, der blev forbrændt i 2005 var på 3.473.000 tons. Dette er inklusiv 339.000 tons slam fra kommunale rensningsanlæg. Faktisk er det en stigning i mængden på 36.000 tons i forhold til det foregående år, og andelen af den samlede affaldsmængde udgør 24%.

Mængden af deponeret affald var i 2005 på 983.000 tons, hvilket er et fald på 41.000 tons i forhold til 2004. Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 7% af den samlede mængde affald. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er i perioden 1994 til 2005 faldet med 62% svarende til et fald i den deponerede mængde på 1.630.000 tons.

Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere.

I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 lægges der op til at supplere sigtet om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet.

De overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 for behandlingen af affald i år 2008 er 65% genanvendelse, 26% forbrænding og max. 9% deponering.

Som det ses af figur 1, er de overordnede sigtelinier for behandling af affald i 2008  opfyldt i 2005, og blev for så vidt allerede opfyldt i 2003. I år 2004 findes 1% af affaldet i behandlingsformen oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet lagres indtil affaldet kan brændes med afsætning af energi/varme for øje.

Det generelle fald i andelen af affald til deponering må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar 1997. Men der er også andre vigtige årsager.

Figur 1. Behandling af affald i Danmark 1994-2005 med sigtelinier for 2008

Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2008 svarer til affaldsmængden i 2004. Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret væsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret.

1.3 Behandlingen af affald uden restprodukter og byggeaffald

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi.

Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt frem til og med 2005 – der har faktisk været tale om et fald på 1.251.000 tons (se tabel 32), hvilket er et fald på 54%. I perioden 2004 til 2005 er der sket et fald på 99.000 tons, hvilket primært må skyldes en faldende eksport af el til bl.a. Sverige, Norge og Tyskland. Således er nettoeksporten af el faldet med 148% fra 2004 til 2005.[7]

Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på, i hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede sigtelinier for behandling.

En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 5.4, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%.

Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken.

Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen.

Figur 2. Behandling af affald i Danmark 1994-2005 uden slagger, flyveaske mv. (Kul)

Kilde: Som tabel 1.

Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 65% af det øvrige affald blev genanvendt i 2005, hvilket er en stigning på 880.000 tons i de samlede mængder i forhold til 2004. Dette svarer meget godt til, at en stor del af stigningen i de samlede affaldsmængder skal findes i bygge- og anlægsaffald, hvoraf en stor del som sagt bliver genanvendt.

Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2005 udgør 26%, hvilket vil sige, at der  blev forbrændt 36.000 tons mere end året før. Andelen af affald til deponering er 7%. I absolutte tal deponeres der 23.000 tons affald mindre i 2005 end i 2004.

I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2005 blev produceret 13.129.000 tons affald svarende til en stigning på 8% i forhold til 2004. Heraf blev de 8.492.000 tons genanvendt, mens 3.473.000 tons blev forbrændt og 955.000 tons blev deponeret. 18.000 tons blev særligt behandlet og 191.000 tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet[8].

De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 44% fra 1994 til 2005.

I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Som det kan ses, får det andelen af affald der genanvendes til at falde, mens andelen af affald der enten forbrændes eller deponeres stiger. I absolutte tal betyder det, at affaldsproduktionen uden restprodukter og uden affald fra byggeri og anlæg i 2005 var 7.859.000 tons, hvilket er 175.000 tons mere end i 2004 eller ca. 2%. Der er altså tale om en mindre stigning i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg. Denne stigning skal især tilskrives affald fra husholdninger, der er steget med 173.000 tons fra 2004 til 2005 (se tabel 1).

Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2005 hhv. 97% og 94%, jf. kapitel 5. Som det ses af figur 3, har netop den høje genanvendelsesprocent for disse to kilder derfor stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent for de resterende affaldsmængder. Da bygge-og anlægsaffaldet udgør en forholdsmæssig stor del af de samlede affaldsmængder, ses det også, at den samlede genanvendelsesprocent falder, hvis dette affald lades udenfor statistikken.

Genanvendelsen af restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet får derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede sigtelinier for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

Figur 3. Behandling af affald i Danmark 1994-2005 uden slagger, flyveaske mv. (Kul) og uden byggeri og anlægsaffald

Kilde: Som tabel 1.

1.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper

Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2005 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1.

Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne, industrien og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse fire sektorer  (se bilag 1).

Den høje genanvendelsesprocent fra industrien kan især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Selvom mængden af affald fra industrien der deponeres er faldende, deponeres der fortsat for meget affald fra denne sektor, nemlig 19% mod en sigtelinie om kun 15%. Der ligger derfor en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse.

Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er er steget meget. Således blev 45% af affaldet genanvendt i 2005, hvor kun 36% blev genanvendet i 2003. Sigtelinien for genanvendelse af affald fra service er 50% i 2008.

Der deponeres fortsat for meget affald; 8% i modsætning til sigtet om 5%. For servicesektoren ligger udfordringen derfor i at få flyttet mere affald fra deponering til genanvendelse.

Behandlingen af affaldstypen dagrenovation er ved at nå sigtelinien i 2008. Således blev 18% af dette affald genanvendt i 2005 med en sigtelinie på 20% i 2008. Genanvendelsesprocenten har for perioden 1994-2005 ligget og svinget mellem 14% og 18% (se også figur 7).

Figur 4. Affaldsproduktion i Danmark 2005, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde

Kilde: Som tabel 1.

Det er sigtet, at genanvendelsesprocenten for dagrenovation skal være 20% i 2008, mens sigtelinierne for forbrænding og deponeringer er hhv. 80% og 0%. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2005 var faktisk 81%, mens ca. 1% blev deponeret[9].

Figur 5. Affaldsproduktion i Danmark 2005, behandling som funktion af affaldstype

Kilde: Som tabel 1.

1.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1994- 2005.

Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene 1994 – 2005 fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder.

Der ses en stigning i de samlede affaldsmængder på 28% i perioden fra 1994-2005.

Den største affaldsproduktion finder sted i 2005.

Affaldsmængderne har i perioden 1994 – 2005 vist udsving, men har samtidig igennem de seneste år ligget omkring de 13 millioner tons, dog med større stigninger i 2004 og 2005. Den store stigning i affaldsmængderne i 2005 skyldes ligesom i 2004 at affaldsmængderne fra bygge og anlæg er vokset. Her er det især mængden af jord og sten der pga. flere bygge- og anlægsarbejder er vokset. Mængden af jord og sten er i perioden 2004 til 2005 steget med 565.000 tons ud af en samlet stigning på 775.000 tons for bygge- og anlægsaffald.

Stigningen i affaldsmængderne den første halvdel af 1990’erne kan dels tilskrives, at ISAGs dækningsgrad er blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne.

Den store mængde affald i 1996 må hovedsagelig tilskrives, at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 – hvilket skyldtes en stor eksport af el til Norge og Sverige. Derimod må de stigende affaldsmængder i 2000 tilskrives en stigning i affaldet fra husholdningerne og affald fra byggeri og anlæg. De samme forhold gør sig gældende for 2002. For 2004 og 2005 skal stigningen i affaldsmængderne som nævnt især tilskrives byggeri- og anlægsaffald.

Tabel 3. Samlet affaldsproduktion i Danmark.

Kilde: Som tabel 1.

Andet dækker bl.a. fraktionerne: emballageaffald, plast, slam og elektriske og elektroniske produkter.

* Tallene for service og industri skal fra og med 2001 læses med forbehold, da der ses fald og stigninger i de to kilder, som ikke umiddelbart kan forklares.






2 Genanvendelse

2.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner

Tabel 4 viser, hvor store mængder af de forskellige affaldsfraktioner, der udsorteres til genanvendelse enten i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det er  ikke muligt ud fra tabellen at se den samlede mængde affald, der totalt er produceret af de enkelte fraktioner.

Tabel 4. Genanvendelse i Danmark 1995 - 2005 af affald fra primære kilder fordelt på affaldsfraktion, 1000 tons.

Kilde: ISAG og (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Energi E2. (3)Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. Data er et år forsinket, således at der er brugt 2002 tal for 2003, 2004 og 2005, og 2001 tal for 2002 (se også kapitel 5.6). Slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering.

Som det ses af tabellen blev der i 2005 genanvendt 9.494.000 tons affald, hvilket er 9% eller 756.000 tons mere end i 2004. Stigningen kan især tilskrives mere genanvendelse af jord og sten, mens der også er sket stigning i genanvendelsen af beton og jern og metal. Flyveaske og slagger fra kulfyrede værker falder med 68.000 tons mens andet bygge/anlægsaffald er faldet med 83.000 tons. Ellers er der ikke de store udsving i de enkelte fraktioner.

2.2 Papir og pap

Forbruget af nyt papir og indsamlingsprocenten af returpapir i perioden 1994 til 2004 fremgår af tabel 5.

Den indsamlede mængde returpapir var i 2004 på 677.000 tons. Det er et fald på 14.000 tons eller 2% i forhold til den indsamlede mængde i 2003.

Tabel 5. Forbrug og genanvendelse af papir og pap 1995 - 2005, 1000

Kilde: (1) Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1129, 2006. (2) ISAG indberetninger.

Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder og på affaldstypen emballageaffald og øvrige affaldstyper. Ikke overraskende indsamles de største mængder returpapir fra husholdningerne, servicesektoren og industrien. Den største mængde emballageaffald indsamles fra service.

Tabel 6. Papir indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1994-2005, tons.

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2005. Bemærk at der tilsyneladende skete dobbeltregistrering i 1998, hvorfor mængden var ca. 20.000 tons for høj.

Emballageaffald er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap, som indsamles til genanvendelse i Danmark. I 2004 blev der indsamlet 292.000 tons emballageaffald af papir og pap til genanvendelse[10].

Som det ses, er mængden af papir der indsamles til genanvendelse steget med ca. 86.646 tons i perioden 2004 til 2005. Det dækker primært over stigende mængder emballageaffald fra service på 39.922 tons og stigende mængder af andet papir fra industrien på 32.520 tons. Det ses også, at mængden af genanvendt papir fra husholdninger i perioden 1994 – 2005 er steget med ca. 107.000 tons.

Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med 17.735 tons eller 6% til en samlet mængde i 2005 på 326.814 tons. Den indsamlede mængde papir fra industrien er steget med ca. 38.668 tons svarende til 27% i forhold til 2004.

I ISAG registreres affald som afleveres på en containerstation/omlastestation med den erhvervsmæssige kilde ”container/omlastestationer”. Det betyder, at det ikke fremgår, hvorvidt affaldet stammer fra husholdninger eller andre primære erhvervsmæssige kilder. Container/omlastestationer skal derfor selv fra 2001 angive en fordelingsnøgle på affaldstyper og primær kilde. Det er ikke en rutine, der er helt indarbejdet endnu, hvorfor ISAG-sekretariatet har foretaget en fordeling, som fremgår af bilag 2.

2.3 Plast

Den registrerede mængde i ISAG af indsamlet plast til genanvendelse fremgår af tabel 7 og udgjorde i 2005 63.058 tons, hvilket er en stigning på 9.061 tons i forhold til 2004. Det må imidlertid formodes, at der er indsamlet en del plast, som er eksporteret direkte til genanvendelse i udlandet uden først at være blevet registreret på et dansk behandlingsanlæg. Der er derfor sandsynligvis indsamlet en større mængde til genanvendelse i Danmark end de 63.058 tons.

Tabel 7. Plast indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1994-2005, tons.

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2005.

Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald, plasteemballageaffald og andet plastaffald, som i tabel 7 er vist separat.

Emballageaffaldet er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde af plastemballage, der indsamles til genanvendelse og oparbejdning i Danmark. Til belysning af den samlede genanvendelse af plast suppleres ISAG-tallene derfor i det følgende med oplysninger fra statistik for emballageaffald.[11]

Statistikken viser, at der i 2004 blev indsamlet og genanvendt 28.439 tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev 17.131 tons eksporteret til genanvendelse i udlandet.

Den indsamlede mængde svarer til 16,3% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Dette er et fald i forhold til 2003, hvor 17,4% af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 70% af de indsamlede mængder.

2.4 Flasker og glas

I følge indberetningerne til ISAG blev der i 2005 indsamlet 165.094 tons flasker og glas til genanvendelse i Danmark. Dette er 24.622 tons mere end i 2004.

Det fremgår af tabel 8 at mængden af indsamlet glas til genanvendelse er steget i perioden fra 1994 til 2005 med 55.566 tons eller 51%. Tallene svinger dog en del gennem perioden. Samtidig ses det, at mængden af glasemballage indsamlet fra husholdningerne er faldet i perioden 2002 til 2004.

Tabel 8. Glas indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1994-2005, tons.

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2004.

Det ses af tabel 8 at langt den største del af den indsamlede glasmængde er emballageaffald, således udgjorde emballageaffaldet i 2005 69% af den totale glasmængde.

Imidlertid giver ISAG ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings-, behandlings- og genbrugsled inden glasset falder som affald.

Til belysning af den samlede genanvendelse af glas suppleres ISAG oplysningerne, derfor i det følgende med oplysninger fra statistik for emballageaffald[12], jf. figur 6.

Figur 6. Udviklingen i forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker 1990-2004

Kilde: Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004. Miljøprojekt nr. 1129, 2006.

Forbruget af glasemballage har med mindre udsving, været stigende op gennem perioden.

Tilsvarende har mængden af indsamlet og genanvendt glasemballage været stigende. Mængden af indsamlet glas var i 2004 132.000 tons. Det er ca. 6.000 tons mindre end i 2003. Mængden af genanvendt glas er faldet; fra 137.000 tons i 2003 til 131.000 tons i 2004.

Det betyder, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 2004 var 70%, hvilket er en stigning på 2% i forhold til 2003. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 2003 på 68%.

Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca. 310.000 tons.

2.5 Jern og metal

Den samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 9. Det ses, at der i 2005 blev genanvendt 475.000 tons jern og metal, hvilket er et fald i mængden på 159.000 tons eller 25% i forhold til 2005.

Tabel 9. Genanvendelse af jern- og metalskrot 1995 - 2004. I 1000 tons

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Bemærk, at opgørelsen i tabel 9 er anderledes end i tabel 4. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg. Der er sket en stort fald i Jern- og metalskskrot importeret af støberier og Stålvalseværket i 2003 - 2005. Det skyldes, at Stålvalseværket er lukket og derfor ikke indberetter længere.

Af tabel 9 ses et fald i mængden af jern- og metalskrot importeret af støberier og det tidligere Stålvalseværket på 93.000 tons eller 80% fra 2002 til 2005. Genvindingsindustrien har oplyst, at jern- og metalskrot i stedet for at gå til Stålvalseværket er blevet eksporteret.

Det samlede potentiale for jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt at genanvendelsesprocenten for jern- og metalskrot er over 90%.

Ifølge indberetningerne til Miljøstyrelsen har Stålvalseværket og andre danske støberier i 2005 importeret 23.000 tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret ca. 54.000 tons. Det vil sige, at der i 2005 i alt blev importeret 77.000 tons, hvilket er 5.000 tons eller 6% mindre end i 2004.

Skrothandlernes eksport af jern- og metalskrot var i 2005 på 494.000 tons, hvilket betyder at nettoeksporten i 2005 var på 440.000 tons, hvilket er et fald på 11% i forhold til 2004.

2.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Mængden af organisk affald som er tilført oparbejdningsanlæg enten i form af kompostering, træflisning, bioforgasning eller foder fremgår af tabel 10.

Mængden af organisk affald som blev tilført til oparbejdning var i 2005 på 1.257.000 tons. Det er 28.000 tons mere end i 2004. Stigningen skyldes især at mængden af tilførte grene, blade m.v. er steget med 55.000.

Tabel 10. Tilført og fraført organisk affald 1995-2005, angivet i 1.000 tons

Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt det organiske materiale er oparbejdet som kompost, træflisning eller biogas. Tabellen er konstrueret på baggrund af vurderinger og beregninger af indberetningerne til ISAG. En beskrivelse af, hvilke mængder fra hvilke anlæg, der indgår under de forskellige kategorier findes i bilag 3. I Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001,  Miljøprojekt nr. 856, 2003, opgøres mængden af tilført organisk dagrenovation til kompostering og bioforgasning til 37.000 tons.

Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for, hvilken mængde der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene.

Det ses af tabellen at mængden af afsat bark/træflis var ca. 1.000 tons mere end i 2004, mens mængden af afsat kompost var 22.000 tons mere end i 2004.

2.7 Dæk

Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiministeren og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler.

Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.

Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark.

I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%.

Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til alle motordrevne køretøjer. Der er derfor et dataspring fra 1998 til 2000 i opgørelsen i tabel 11.

Det ses af tabellen, at indsamlingsprocenten for kasserede dæk oversteg 100 % i 2002. Dækbranchens Miljøfond oplyser, at årsagen hertil formentlig er, at der er indført kasserede dæk fra Tyskland, og at der er indsamlet en del kasserede dæk, som har været oplagret i flere år.

Tabel 11. Indsamling og anvendelse af Person-, vare og motorcykeldæk. Tons.

Kilde: Afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1996, 1998, 2000, 2002, 2003, 2004 og 2005.






3 Farligt affald

I tabel 12 er behandlingen af farligt affald i 2004 og 2005 opgjort i hovedgrupper. Opgørelsen omfatter mængden af behandlet farligt affald. En mere detaljeret opgørelse på ISAG-fraktioner fremgår af bilag 4. Tabel 12 er ændret lidt i forhold til tidligere år i et forsøg på at øge overskueligheden. Det betyder, at visse fraktioner nu kun kan findes i bilag 4.

Affald fra sekundære kilder, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg indgår ikke i den totale affaldsproduktion, jf. tabel 1. Det skyldes, at affaldet ellers ville blive medregnet i statistikken to gange – første gang ved indvejning på det primære behandlingsanlæg og anden gang som restprodukt. Imidlertid kan det være rimeligt at medregne affald fra både primære og sekundære kilder, når man skal vurdere kapacitetsbehovet ved håndtering af farligt affald.

Tabel 12. Behandling af farligt affald fra Direkte Kilder 2004 og 2005, tons.

Kilde: ISAG 2004 og 2005 samt (1) Registreringer i henhold til EU’s transportforordning. (2) Miljøstyrelsens beregninger. Der kan være mulighed for dobbeltregistrering, idet en del af de hermetisk lukkede Ni-Cd-batterier kan være indeholdt i mængden af batterier indberettet til ISAG. (3) Elsam og Energi E2. (4) Baseret på ISAG. Det forventes at mængden fra sekundære kilder eksporteres og deponeres i udlandet.

Shreddaraffald fremgår af tabellen. Da shreddarffald bliver registreret som afgiftsfritaget deponering, kan man i ISAG ikke registrere det som andet end ”andet farligt affald.” Fraktionen er dog så stor, at vi har valgt at lade shreddaraffaldet fremgå af statistikken.

* Der er en vis usikkerhed omkring dette tal, da der kan være indbetrettet blyakkumulatorer under dette punkt.

Det ses af tabellen, at mængden af farligt affald fra primære kilder i 2005 var på 340.495 tons. Dette er på niveau med sidste år. De tre fraktioner som er faldet mest er: oliaffald, organiske og uorganiske halogenholdige forbindelser. Faldet i mængden af olieaffald, skyldes at en større del eksporteres til genanvendelse i udlandet.Samtidig ses det, at mængden af shredderaffald er steget.

Mængden af farligt affald fra sekundære kilder var i 2005 på 82.964 tons, hvilket er 3.870 tons mindre end i 2004.

Tabellerne 13, 14, 15 og 16 viser, hvor meget farligt affald, der kommer fra de fire sektorer: Husholdninger, Service, Industri og Byggeri og anlæg.

Tabel 13. Behandling af farligt affald fra Husholdninger 2004 og 2005, tons.

Kilde: ISAG 2004 og 2005.

Tabel 14. Behandling af farligt affald fra Service 2004 og 2005, tons.

Kilde: ISAG 2004 og 2005.

Tabel 15. Behandling af farligt affald fra Industri 2004 og 2005, tons.

Kilde: ISAG 2004 og 2005.

<Tabel 16. Behandling af farligt affald fra Byggeri og anlæg 2004 og 2005, tons./p>

Kilde: ISAG 2004 og 2005.

Industrien bidrager med en samlet mængde af farligt affald på 236.236 tons mod  37.101 tons fra Service, 24.930 tons fra Husholdninger og 17.091 tons fra Byggeri og anlæg. Sammenligner man den samlede mængde af farligt affald fra de 4 sektorer, så er der produceret næsten tre gange så meget farligt affald fra industrien i forhold til de 3 resterende sektorer tilsammen.

Byggeri og anlæg, som er den sektor med mindst farligt affald, har en primær kilde til farligt affald, og det er asbest. Asbest forekommer også i de andre sektorer, men i en betydelig mindre mængde.

En anden fraktion af farligt affald som hovedsageligt stammer fra én sektor er det kliniske risiko affald, som stammer fra service sektoren - mere specifikt fra hospitalerne.

Olieaffald, organiske halogenfri forbindelser og "andet farligt affald" er de 3 fraktioner, som forekommer i de største mængder i både industrien, fra service og fra husholdninger. De organiske halogenfri forbindelser dækker bl.a. over opløsningsmidler, farve/lak/maling og tjære og rustbeskyttende olier.

I både industrien og fra service forekommer der også betydelige mængder af uorganiske forbindelser, en fraktion, som er meget lille i både husholdninger og byggeri og anlæg.






4 Import og eksport af affald

4.1 Import

I tabel 17 er opgjort den importerede mængde affald i 2004 og 2005 fordelt på affaldsfraktion og behandlingsform. Der blev i 2005 importeret 486.098 tons affald, hvilket er 25.035 tons mindre end i 2004.

Mængden af importeret affald svarede i 2005 til ca. 6% af den danske affaldsproduktion. Det er lidt mere end i 2004, hvor den var på ca. 4%.

Tabel 17. Import af affald i 2004 og 2005 angivet på fraktion og i tons.

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (4) Registreringer i henhold til EU’s Transportforordning: Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab.

Ca. 62% af det importerede affald kategoriseres i henhold til EU’s transportforordning[13] som såkaldt grønt affald til genanvendelse. Det grønne affald består hovedsageligt af glas, papir og pap, plast og jern og metal. Såkaldt grønt affald er ikke anmeldelsespligtigt i henhold til EU’s transportforordning.

Affaldet under kategorien andet brændbart importeres med henblik på forbrænding med energiudnyttelse og består af olieaffald af forskellig art. Denne type affald er såkaldt anmeldelsespligtigt affald og fremgår derfor også af tabel 19.

4.2 Eksport

Tabel 18 viser den mængde affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2004 og 2005. Mængden af eksporteret affald svarede i 2005 til ca. 11% af den totale affaldsproduktion i Danmark.

I 2005 blev der eksporteret  1.557.682 tons affald, hvilket er 61.988 tons mindre end i 2004. Faldet kan især tilskrives en mindre mængde jern og metal på 77.000 tons og restprodukter fra kulfyrede kraftværker på 50.000 tons. En detaljeret opgørelse af den eksporterede mængde anmeldelsespligtigt affald fremgår af tabel 19.

Ca. 69% af det affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2005 tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse. Det drejer sig især om fraktionerne glas, papir og pap, plast og jern og metal.

Tabel 18. Eksport af affald i 2004 og 2005 angivet på fraktion og i tons.

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (4) Registreringer i henhold til EU’s Transportforordning: Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab, (5) Elsam og Energi E2, (6)

4.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald

I tabel 19 er vist de lande, hvorfra Danmark importerer, og hvortil vi eksporterer såkaldt anmeldelsespligtigt affald. Anmeldelsespligtigt affald er affald, der ifølge Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab skal anmeldes til de kompetente myndigheder i såvel afsender- som modtagerland.

Det fremgår af tabellen, at Danmark i 2005 importerede 1.043 tons til bortskaffelse, hvilket er knap 800 tons mere end i 2004. Affaldet stammede primært fra Holland og bestod hovedsagligt af sure opløsninger.

Til nyttiggørelse importerede Danmark i 2005 ca. 146.000 tons affald. Dette affald stammede hovedsageligt fra Norge og Sverige. Affaldet bestod hovedsageligt af ulistet affald og blandinger af emulsioner af olieaffald.

Mængden af importeret affald til nyttiggørelse er steget med 21.751 tons i forhold til 2004, hvor der blev importeret ca. 124.000 tons.

Mængden af anmeldelsespligtigt affald, der blev eksporteret til bortskaffelse i 2005 var 231.408 tons, hvilket er 8.726 tons mere end i 2004. Affaldet blev eksporteret til Norge og Tyskland og bestod hovedsageligt af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg.

Danmark eksporterede desuden 232.923 tons anmeldelsespligtigt affald til nyttiggørelse. Dette er 26.606 tons mere end i 2004. Modtagerne af affaldet var hovedsageligt Sverige og Tyskland. Affaldet bestod primært af ulistet affald, træaffald, blybatterier og olieaffald.

Tabel 19: Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2005. Angivet i tons.

Tabel 19: Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2005. Angivet i tons.

Tabel 19: Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2005. Angivet i tons.

Tabel 19: Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2005. Angivet i tons.

Kilde: Miljøstyrelsens Transportdatabase. Registreringen er udført på baggrund af registreringer af gennemførte transporter i henhold til EU’s transportforordning 259/93. Modtageren af affaldet skal sende en kopi af det udfyldte ledsagedokument til de berørte kompetente myndigheder senest 3 arbejdsdage efter modtagelsen af affaldet. Senest 180 dage efter modtagelsen skal der sendes et bevis på at affaldet er nyttiggjort. Affaldets OECD- koder er nærmere beskrevet i Kommissionens beslutning af 21. oktober 1994. (Nr. L288/36, De Europæiske Fællesskabers Tidende af 9. november 1994).

4.4 OECD- koder

AA010 Slagger og affald fra produktion af jern og stål.
AA020 Zinkaske og restprodukter.
AA030 Blyaske og restprodukter.
AA040 Kobberaske og restprodukter.
AA050 Aluminiumsaske og restprodukter.
AA060 Vanadium aske og restprodukter
AA070 Aske og restprodukter indeholdende metaller eller metalforbindelser, som ikke er anført  under andre koder.
AA080 Thalliumaffald og restprodukter
AA090 Arsenaffald og restprodukter
AA100 Kviksølvaffald og restprodukter
AA110 Restprodukter fra fremstilling af aluminiumoxid, som ikke er anført i andre positioner
AA120 Galvanisk slam
AA130 Væsker fra metalbejdsning.
AA140 Udludningsrester fra bearbejdning af zink, støv og slam, som f.eks. jarosit, hæmatit, goethit osv.
AA150     Ædle metaller med restprodukter i fast form, som indeholder spor af uorganiske cyanider
AA160 Aske, slam, støv og andre restprodukter ad ædle metaller, som f.eks:
AA161 Aske fra forbrænding af printplader
AA162 Aske af fotografiske film.
AA170 Blybatterier, hele eller knuste.
AA180 Hele eller knuste brugte batterier eller akkumulatorer undtagen blybatterier, samt affald og skrot hidrørende fra fremstillingen af batterier og akkumulatorer, som ikke er anført under andre koder.
AA190 Affald og skrot af magnesium, som er brændbart eller selvantændeligt, eller som ved kontakt med vand udvikler brændbare gasser i farlige mængder.
AB010 Slagger, aske og restprodukter, som ikke er anført under andre koder.
AB020 Restprodukter fra forbrænding af husholdningsaffald.
AB030 Affald fra ikke- cyanidbaserede systemer, som stammer fra overfladebehandling af metaller.
AB040 Glasaffald fra katodestrrålerør og andet aktiveret glas
AB050 Calciumflouridslam
AB060 Andre uorganiske flourforbindelser
AB070 Sand fra støbeprocesser
AB080 Brugte katalysatorer, som ikke er omfattet af den grønne liste.
AB090 Aluminiumhydrataffald
AB100 Aluminiumoxidaffald
AB110 Basiske opløsninger.
AB120 Uorganiske halogenforbindelser, som ikke er anført i andre positioner
AB130 Brugt sandblæsningssand
AB140 Gips hidrørende fra industrielle kemiske processer
AB150 Uraffineret calciumsulfit og calciumsulfat fra afsvovling af røggas
AC010 Affald fra fremstilling/forarbejdning af oliekoks og bitumen
AC020 Asfaltcementaffald
AC030 Olieaffald, som er uanvendeligt til sit oprindeligt tilsigtede formål.
AC040 Slam af blyholdigt benzin
AC050 Væsker til brug som varmeoverføringsmedium
AC060 Hydrauliske væsker
AC070 Bremsevæsker.
AC080 Frostvæsker
AC090 Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af harpiks, latex, plasticeringsmidler, lim og klæbestoffer.
AC100 Nitrocellulose
AC110 Phenoler, phenolforbindelser, herunder clorphenol i form af væske eller slam
AC120 Polychlorerede naphthalener
AC130 Ethere
AC140 Triethylaminkatalysator til hærdning af støbesand
AC150 Chlorflourcarboner
AC160 Haloner
AC170 Affald af forarbejdet kork og træ.
AC180 Støv, aske, slam og mel af læder
AC190 Den lette fraktion fra metalfragmentering
AC200 Organiske phosphorforbindelser
AC210 Ikke-halogenerede opløsningsmidler.
AC220 Halogenerede opløsningsmidler
AC230 Halogenerede eller ikke-halogenerede ikke-vandige destillationsrester fra genvinding af organiske opløsningsmidler
AC240 Affald stammende fra produktions af alifatisk halogenerede carbonhydrider
AC250 Overfladeaktive stoffer (tensider)
AC260 Flydende svinegødning:ekskrementer.
AC270 Spildevandsslam
AD010 Affald fra fremstilling og tilberedning af farmaceutiske produkter.
AD020 Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af biocider og phytofarmaceutiske produkter
AD030 Affald fra fremstilling ,formulering og anvendelse af kemikalier til træimprægnering.
AD040 Uorganiske cyanider, med undtagelse af restprodukter indeholdende ædelmetal i fast form, som indeholder spor af uorganiske cyanider
AD050 Organiske cyanider
AD060 Blandinger og emulsioner af olieaffald/vand, hydrocarboner/vand.
AD070 Blandinger og emulsioner af olieaffald og anvendelse af trykfarver, farvestoffer, pigment, maling, lak, fernis.
AD080 Eksplosivt affald, som ikke er omfattet af anden lovgivning.
AD090 Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af reprografiske og fotografiske kemikalier og fremkaldematerialer, som ikke er specificeret eller anført under andre koder
AD100 Affald fra ikke-cyanidbaserede systemer, som stammer fra overfladebehandling af plast
AD110 Sure opløsninger
AD120 Ionbyttermateriale
AD130 Engangskameraer med batterier
AD140 Affald fra industrielt forureningskontroludstyr til rensning af industrielle luftforureninger, som ikke er anført under andre koder.
AD150 Naturligt forekommende organisk materiale, anvendt som filtre (såsom biofiltre)
AD160 Husholdningsaffald
Ad 170 Brugt aktivt kul med farlige egenskaber, som har været benyttet inden for uorganisk kemisk, organisk kemisk eller farmaceutisk industri, spildevandsbehandling, gas/luftrensning eller tilsvarende.
RA010 Affald, stoffer og produkter indeholdende, bestående af eller forurenet med polychlorerede   biphenyler (PCB) og/eller polychlorerede triphenyler (PCT) og/eller polybromerede biphenyler (PBB), herunder andre polypromerede analoge til disse forbindelser, i en koncentration på 50 mg/kg eller derover.
RA020 Tjæreholdige restprodukter (med undtagelse af asfaltcement) fra raffinering, destillering og pyrolyse
RB010 Asbest
RB020 Keramisk baserede fibre med fysik-kemiske svarende til asbestfibre
RC010 Affald indeholdende, bestående af eller forurenet med enhver forbindelse fra samme gruppe som polychloreret dibenzofuran
RC020 Affald indeholdende, bestående af eller forurenet med enhver forbindelse fra samme gruppe som polychloreret dibenzodioxin
RC030 Blyholdigt slam af forbindelser af antibankningsmidler.
RC040 Peroxider med undtagelse af hydrogenperoxid
RX100 Andet affald, men hvor der ikke findes en OECD-kode.






5 De enkelte affaldskilder og status i forhold til sigtelinierne år 2008

5.1 Affald fra husholdninger

Husholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i enkelte fraktioner, såsom f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald. I tabel 20 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt.

Det betyder f.eks. at den angivne mængde af papir og pap ikke udgør hele potentialet i husholdningsaffaldet, men alene den mængde, der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen ”diverse brændbart”.

Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2005 på ca. 3.338.000 tons, hvilket er en stigning på 6% i forhold til 2004. Stigningen i den totale mængde husholdningsaffald skal især findes i diverse ikke brændbart og jern og metal udsorteret til genanvendelse. Disse er steget med hhv. 23% og 21%.

Det er fortsat fraktionen ”diverse brændbart”, der udgør den største andel af husholdningsaffaldet, nemlig ca. 61%.

Tabel 20. Husholdningernes affaldsproduktion fordelt på fraktion og angivet i tons

Kilde: ISAG indberetninger. (1) Jern og metal er indeholdt i ”Andet” i 1996.

Det kan ses af tabel 20, at der er sket nogle forskydninger i de forskellige fraktioner af husholdningsaffald, således er divserse brændbart, diverse ikke brændbart, papir og pap udsorteret til genanvendelse, flasker og glas udsorteret til genanvendelse, grene, blade, græs m.v og jern og metal udsorteret til genanvendelse steget med hhv. 4%, 23%, 13%, 13%, 13% og 21% i forhold til 2004. Madspild/andet organisk udsorteret til genanvendelse, farligt affald og andet er derimod faldet med hhv. 15%, 11% og 26% i forhold til mængderne i 2004.

5.1.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand

Produktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i tabel 21. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorterede affaldsfraktioner.

Husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger var i 2005 på 617 kg, hvilket er 31 kg mere end i 2004. Opgjort pr. husstand var husholdningernes affaldsproduktion på 1336 kg i 2005.

Heraf var mængden af dagrenovation pr. indbygger og pr. husstand i 2005 på hhv. 316 kg og 685 kg. I forhold til 2004 er der tale om en mindre stigning på 3 kg pr. indbygger, mens mængden pr. husstand også er steget med 3 kg.

Det ses, at det især er mængden af storskrald der stiger i perioden. Således stiger, mængden fra 126 kg pr. indbygger i 2004 til 146 kg i 2005. Årsagen til denne stigning må bl.a. tilskrives, at folk gennem de seneste år har fået flere penge mellem hænderne, og derfor i stigende omfang skifter deres indbo ud eller bygger om.

Tabel 21. Husholdningernes affaldsproduktion i perioden 2002 til 2005 pr. indbygger og pr. husstand. Angivet i kg. Der inddrages både affaldstype og fraktion.

Kilde: ISAG indberetninger. Der er anvendt Danmarks Statistiks opgørelse for befolkningstal og antal husstande. Bemærk at tabel 20 og 21 ikke er direkte sammenlignelige, da tabel 20 vedrører affaldsproduktionen opgjort på fraktioner, mens tabel 21 også inddrager affaldstypen.

5.1.2 Dagrenovation

Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt i faste intervaller ved husstanden hver eller hver anden uge.

Som nævnt i kapitel 1 var mængden af dagrenovation i 2005 på 1.711.000 tons, hvilket er 19.000 tons mere end i 2004. Siden 1994 har mængden af dagrenovation varieret lidt fra år til år uden at der dog har været en klar tendens – set over hele perioden er mængden steget med 3%, jf. tabel 3.

I 2005 blev 18% af dagrenovationen genanvendt, mens 81% blev forbrændt og ca. 1% blev deponeret. Behandlingsfordelingen er således ændret en lille smule i forhold til 2004, hvor 17% blev genanvendet, 83% blev forbrændt og ca. 1% blev deponeret.

For de tidligere år var emballageaffald en del af affaldstypen dagrenovation. For at gøre en sammenligning med de tidligere år mulig, er emballageaffald fra husstande i 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 på hhv. 107.000 tons, 117.000 tons, 85.000 tons, 84.000 tons og 96.000 tons medregnet i figur 7.

Figur 7. Behandling af dagrenovation (fra 2001 inklusive emballageaffald) fra husholdninger 1994-2005 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Som det ses af figur 7 har der i perioden 1994 til 2005 været mindre udsving mellem fordelingen på de enkelte behandlingsformer. Set over hele perioden har tendensen siden 1994 været, at 80% af dagrenovationen forbrændes. Der genanvendes og deponeres hhv. ca. 16% og 5%. Det ses endvidere, at mængden der går til deponering er faldet.

Selvom sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 er ved at blive nået, betyder det, at der fortsat forbrændes og deponeres for meget dagrenovation i forhold til sigtelinierne, mens der genanvendes for lidt.

Et af de initiativer, som kan medvirke til at sikre større genanvendelse af dagrenovationen, er kravet om, at kommunerne fra august 2006 skal udsortere plast- og metalemballageaffald fra husholdningerne til genanvendelse. Affald som hidtil typisk er sendt til forbrænding.

Det skal bemærkes, at dagrenovation anses for forbrændingsegnet, og derfor ikke må deponeres. Det skal anvises til forbrænding, såfremt affaldet ikke genanvendes. Dog er øer uden fast landforbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget denne anvisningspligt.

Tabel 22. Behandling af dagrenovation 1994-2005 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 7

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

5.1.3 Storskrald

I 2005 producerede de danske husholdninger 791.000 tons storskrald. Det er 104.000 tons mere end i 2004. Der har altså været tale om en stigning i mængden på 15%.

Mængden af storskrald er i perioden 1994 – 2005 steget med 31%. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels en reel stigning, men i væsentlig grad også indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger for storskrald.

Af figur 8 fremgår fordelingen på de tre behandlingsformer: deponering, forbrænding og genanvendelse i perioden 1994-2005. Tendensen viser, at en større andel af storskraldet går til forbrænding i perioden, mens en faldende mængde deponeres. For  genanvendelsen viser tendensen, at den procentvise andel har stabiliseret sig, med en svag tendens til fald i 2005. Samtidig ses det også, at en stigende mængde oplagres.

Figur 8. Behandling af storskrald fra husholdninger 1994-2005 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

For 2005 er andelen, som forbrændes 52%, andelen der går til deponering er 21% og andelen til genanvendelse er 12%. De resterende 15% er midlertidig oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet lagres indtil affaldet kan brændes med afsætning af energi/varme for øje[14]. Det betyder, at andelen til forbrænding reelt er større end 52%. Det ses samtidig, at den mængde af affald der går til deponering er faldet væsentligt siden 1994.

Sigtet med en deponeringsandel på max. 25% er således opfyldt. Til gengæld er der fortsat for meget storskrald, der går til forbrænding, og for lidt der bliver genanvendt.

Hvis sigtelinierne for genanvendelse i år 2008 skal nås, skal der gøres en indsats for at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt. En række initiativer overfor f.eks. pap, elektriske og elektroniske produkter, er enten allerede iværksat eller ved at blive iværksat.

Tabel 23. Behandling af storskrald fra husholdninger 1994-2005 angivet i 1000 tons

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagingen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene.

5.1.4 Haveaffald

Mængden af haveaffald der blev indsamlet fra husholdningerne var i 2005 på 563.000 tons. Det er en stigning på 63.000 tons i forhold til 2004.

Mængden af haveaffald er steget støt op gennem 1990’erne. Fra 1994 til 2005 har der således været tale om en stigning på 96%.

Denne stigning skal ikke ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af haveaffald, men snarere som udtryk for husholdningernes stadig større muligheder for at bortskaffe haveaffaldet på kommunale behandlingsanlæg fremfor selv at kompostere affaldet. Dette giver altså en større mængde affald, som skal behandles i det kommunale affaldssystem.

Behandlingen af haveaffaldet fremgår af figur 9. 99% af haveaffaldet blev genanvendt i 2005 og ca. 1% blev deponeret.

Figur 9. Behandling af haveaffald fra husholdninger 1994-2005 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Tabel 24. Behandling af haveaffald fra husholdninger 1994-2005 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 9

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Målsætningen for genanvendelse og forbrænding af husholdningernes haveaffald er altså mere end opfyldt. Det vurderes, at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere.

5.2 Affald fra servicesektoren

Mængden af affald fra servicesektoren[15] var i 2005 på 1.841.000 tons, hvilket er 8.000 tons mere eller nogenlunde det samme som i 2004. Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, har der siden 2001 været en voldsom stigning i mængden af affald fra service, hvorfor stigningen skal tages med et vist forbehold. Det ser dog ud til, at mængderne over de senere år har stabiliseret sig.

Figur 10. Affald fra Service 2005 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner

Kilde: ISAG indberetning 2005. Signaturforklaringen starter, hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret.

Servicesektorens affald opdelt på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 10. Der er ikke de store store procentvise forandringer mellem fraktionernes fordeling fra 2004 til 2005. Forskydningerne ligger mellem 0 og 1%. Hvor det forbrændingsegnede er faldet med 1% er papir og pap steget med 1%. For det resterende affald har der ikke været forskydninger. Forbrændingsegnet affald, papir og pap og andet udgør de tre store fraktioner i affaldet fra servicesektoren med hhv. 46%, 18% og 25%.

Tabel 25. Behandling af affald fra service sektoren 1994-2005 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 11

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men  oplagringen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene.

I tabel 26 ses udviklingen i affaldsproduktionen fra service i perioden 2004 til 2005 fordelt på fraktion. Her ses det, at stigningen i mængden af affald fra servicesektoren primært stammer fra fraktionerne diverse ikke-brændbart og papir og pap. Derimod ses et stort fald i mængden af flasker og glas på 29%.

Tabel 26. Affaldsproduktion fra service fordelt på fraktion og angivet i tons

Kilde: ISAG 2004 og 2005.

Af de 1.841.000 tons affald som servicesektoren producerede i 2005 blev 45% genanvendt, 45% blev forbrændt, mens 8% blev deponeret og 1% blev midlertidigt oplagret, jf. figur 11. Mængden af affald der blev genanvendet er således steget en smule, mens mængden der går til forbrænding er faldet i forhold til 2004. Den mængde affald, der er midlertidigt deponeret skal brændes, når der er ledig forbrændingskapacitet.[16] Det vil sige, at forbrændningsandelen i virkeligheden er større end de 45%. Som det ses af figur 11, bliver en stadig større andel af serviceaffaldet genanvendet. Det betyder, at der er sket en forskydning af mængderne, så de går fra forbrænding til genanvendelse.

Figur 11. Behandling af affald fra Service 1994-2005 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, skal stigningen i affaldsmængderne fra service fra 2001 tages med et vist forbehold.

I forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 om behandlingen i år 2008 blev der i år 2005 stadig genanvendt for lidt og deponeret for meget af affaldet fra servicesektoren. For at opfylde sigtet i 2008 skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres, sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes, og de miljøbelastende affaldstyper kan sorteres fra og behandles særskilt.

5.3 Affald fra industrien

Affaldsproduktionen i industrien var i 2005 på 1.855.000 tons, hvilket er det samme som i 2004. Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, har der siden 2001 været et fald i mængden af affald fra industrien. Det ser dog ud til, at mængderne over de senere år har stabiliseret sig.

Figur 12. Affald fra Industri 2005 opdelt på blandede og udsorterede

Kilde: ISAG indberetning 2005. Signaturforklaringen starter, hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret.

En opdeling af industriens affald på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 12. Som det ses, er jern og metal klart den største enkelt fraktion efterfulgt af den blandede fraktion forbrændingsegnet, farligt affald og andet.

De enkelte fraktioners procentvise andel af industriaffaldet har stort set ikke ændret sig siden 2004. Den største ændring er jern og metal, som er steget fra 25% i 2004 til 29% i 2005, mens mængden af roejord og ikke-forbrændingsegnet er faldet med 3%. De andre fraktioner har ændringer inden for 0 - 2 procentpoint.

I tabel 27 ses udviklingen i affaldsproduktionen fra industri i perioden 2004 til 2005 fordelt på fraktioner. Det ses, at mængden af papir og pap er steget med 27%, mens jern og metal er steget med 18%. Derimod ses der fald i diverse ikke-brændbart på 45% og roejord på 34%.

Tabel 27. Affaldsproduktion fra industri fordelt på fraktion og angivet i tons.

Kilde: ISAG 2004 0g 2005.

Behandlingen af affaldet fra industrien fremgår af figur 13. 65% af affaldet blev genanvendt i 2005.

Figur 13. Behandling af affald fra Industri 1994-2005 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, skal faldet i affaldsmængderne fra industri fra 2001 tages med et vist forbehold.

Tabel 28. Behandling af affald fra industrien 1994-2005 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 13

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men  oplagringen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene.

Andelen af industriaffald, der blev forbrændt i 2005 var på 14%. Andelen til deponering er faldet med 5% til 19% fra 2004 til 2005.

Det betyder at sigtelinien for 2008 om maksimalt at deponere 15% af industriaffaldet ikke er opfyldt. Der deponeres fortsat alt for meget af affaldet fra industrien. Selvom deponeringsprocenterne har udviklet sig i en positiv retning siden 1994, så er der stadig et stykke vej før sigtelinien for 2008 for denne behandlingsform er opfyldt, som det ses af figur 13.

Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien varierer efter, hvilken branche affaldet kommer fra og virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet vil derfor være afhængig af affaldsfraktion og branche.

For at opfylde sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælder blandt andet støberiaffald og shredderaffald, som skal flyttes fra deponi til genanvendelse, såfremt det viser sig at være miljømæssigt og økonomisk effektivt.

Miljøstyrelsen har med den seneste ændring af affaldsbekendtgørelsen gennemført en række ændringer i ISAG-systemet, der betyder at det fra år 2001 er blevet muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher.

Affaldsproduktionen i industrien opgjort på brancher og behandlingsform fremgår af tabel 29.

Tabel 29. Affaldsproduktion i industrien 2005 opgjort på brancher og behandlingsformer, tons.

Kilde: ISAG indberetning 2005. Tabellen inkluderer  roejord og jern og metal indberettet af større skrothandlere.

Som det ses af tabellen bidrager nærings- og nydelsesmiddelindustrien, jern- og metalindustrien, anden fremstillingsvirksomhed, papir og grafisk industri og forsyningsvirksomheder med ca 70% af industriens affaldsmængder i 2005. Samtidig ses det, at affald fra fremstilling m.v. udgør 493 tons. I 2002 udgjorde affaldsproduktionen herfra 238.815 tons, hvilket betyder, at indberetterne er blevet bedre til at registrere på de nye erhvervsmæssige kilder (jf. at den erhvervsmæssige kilde ”Fremstilling m.v.” ophørte med at eksistere fra og med 2001).

5.4 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed

Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren er steget fra 2004 til 2005 – således var mængden af bygge- og anlægsaffald i 2005 5.270.000 tons, hvilket er 775.000 tons eller 17% mere end i 2004. Forklaringen på stigningen skyldes bl.a. en øget aktivitet i bygge- og anlægssektoren.

Som det ses i tabel 30, der angiver udviklingen i affaldsproduktionen fra byggeri og anlæg, kommer den største stigning fra jord og sten, nemlig 565.000 tons eller 41%. Der ses også store stigninger i diverse ikke-brændbart og andet på hhv 22 og 21%. Der ses fald i andet bygge/anlægsaffald på 11%. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 94%.

Tabel 30. Affaldsproduktion fra byggeri og anlæg fordelt på fraktion og angivet i tons

Kilde: ISAG 2004 og 2005.

Som det ses af figur 14, er andelen af affald der går til genenvandelse den samme som i 2004. Det samme gør sig gældende for forbrændning og deponering.

Figur 14. Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1994-2005 med sigtelinier for 2008

Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Som det desuden ses af figuren er genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet steget med 10% i perioden 1994 til 2005. Tilsvarende er andelen af affaldet, der deponeres faldet med 11 %. Det ses også af figuren, at fordelingen på de enkelte behandlingsformer siden 2000 har været i overensstemmelse med sigtelinien for 2008.

Tabel 31. Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1994-2005 angivet i 1000 tons

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagringen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene.

Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes dels, at affald, der genanvendes ikke er pålagt affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der forbrændes eller deponeres. Dels at der i 1995 blev udstedt et cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse[17]. Desuden har Miljøministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald.

I figur 15 ses bygge- og anlægsaffaldet opdelt på blandede og udsorterede fraktioner i 2005. Det ses at hovedparten af det udsorterede byggeaffald består af beton, asfalt og jord og sten.

I forhold til 2004 er andelen af jord og sten steget fra 31% til 37% i 2005. Forklaringen skyldes, som det er angivet tidligere, en større aktivitet i bygge- og anlægssektoren, så der er kommet mere jord ind på nogle af anlæggene. Ellers har der ikke været de store ændringer i fordelingen mellem fraktionerne fra 2004 til 2005. De ligger mellem 0 og 3 procentpoint.

Figur 15. Affald fra byggeri og anlæg 2005 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner

Kilde: ISAG indberetning 2005. Signaturforklaringen starter hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret.

En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren oparbejdes af mobile knuseanlæg der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver.

Det er ejeren af det mobile anlæg, der skal indberette de behandlede mængder til ISAG, men det sker, at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering og der lægges et stort arbejde i - i samarbejde med indberetterne - at kvalitetssikre data, så der ikke sker dobbeltregistrering.

5.5 Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker kan variere fra år til år som følge af variationer i Danmarks import/eksport af elektricitet til og fra Sverige og Norge. Importen/eksporten af el til og fra Sverige og Norge afhænger i høj grad af nedbørsmængderne i de pågældende lande – hvis der er meget nedbør, er der således meget vandkraftsproduceret el i Sverige og Norge, og den danske eksport er derfor tilsvarende mindre.

1996 var f.eks. et år, hvor eksporten af el var særligt stor, hvilket også afspejler sig i mængden af restprodukter det pågældende år, jf. figur 16. I år 2000 var der meget store nedbørsmængder i Sverige, hvilket resulterede i så meget billig vandkraftproduceret el på markedet, at kraftværkerne i både Danmark og Norge måtte lukke midlertidigt ned.

Mængden af restprodukter er faldet støt siden 1996, men stiger igen mellem 2002 og 2003. Faldet skyldes især at kul over tid er fortrængt af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da også af energistatistikken[18], at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul. Udfasningen af kul vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, mens der må forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske fra biobrændsler.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var i år 2005 på ca. 1.081.000 tons, svarende til et fald på 8% i forhold til 2004. Som det ses af figur 16 blev 97% af restprodukterne genanvendt og 3% deponeret. Faldet i mængden af restprodukter skyldes bl.a. en faldende eksport af el til bl.a. Sverige, Norge og Tyskland. Således er nettoeksporten af el faldet med 148% fra 2004 til 2005.[19]

Figur 16. Behandling af restprodukter fra kulfyrede kraftværker 1994-2005 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i Affaldsmængderne.

Tabel 32. Behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker 1994-2005 i 1000 tons.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne

I tabel 33 er nyttiggørelsen af restprodukterne i 2005 mere specifikt angivet. Mere end 90% af restprodukterne anvendes som råvarer i forbindelse med industriel produktion af f.eks. cement, beton og gipsplader, mens resten hovedsageligt anvendes som fyldmateriale enten i henhold til bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2001 eller i form af fyldmateriale, der kræver særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Tabel 33. Anvendelse i ind- og udland af restprodukter fra kulfyrede kraftværker. 2004. Tons

Kilde: Indberetninger fra Elsam og Energi E2.

5.6 Slam fra kommunale renseanlæg

På grund af omlægning til elektronisk indberetning, foreligger der endnu ikke en opgørelse for 2005 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg.[20] For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2002-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik. [21]

Som nævnt i kapitel 1, er det besluttet at opgøre mængden af slam til mineralisering med et tørstofindhold på 20%, så denne andel af slammængden har samme tørstofindhold som det øvrige slam. Ved behandling i slammineraliseringsanlæg (langtidslagre) registreres slammet med ca. 0,5 – 1 % tørstof, mens alternativerne typisk indeholder 20%.

Figur 17 viser behandlingen af slam fra kommunle resningsanlæg. Slammet fordeler sig med 56% til genanvendelse, 43% til forbrænding og 2% til deponering.

I mængden til genanvendelse er indregnet 45.600 tons slam med et tørstofindhold på 20%, svarende til 607.922 tons slam i vådvægt, som er blevet behandlet på langtidslager med henblik på yderligere mineralisering. Mængden er indregnet i den genanvendte mængde, da det forventes, at slammet vil blive genanvendt efter en årrække.

Figur 17. Behandling af slam fra renseanlæg 1994-2005 med sigtelinier for 2008 (Sigtelinien med 45% forbrænding svarer til 25% forbrænding med genanvendelse af aske i industrielle processer og 20% almindelig forbrænding)

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Tallet for 2005 er 2002 tal. Opgørelsesmetoden for slam til mineralisering er ændret for 2001 og frem. I mængden til genanvendelse indgår 45.600 tons slam med tørstofindhold på 20%, svarende til 607.922 tons i vådvægt, til langtidslager og i mængden til forbrænding indgår 221.730 tons til anden udnyttelse (Carbogrit og cement produktion).

Tabel 34. Behandling af slam fra kommunale renseanlæg 1994-2005 i 1000 tons.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Tallet for genanvendelse 2003 - 2005 er 2002 tal.

Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der er i de seneste år stillet strengere krav til slammets indhold af visse organiske og kemiske stoffer, når det skal udbringes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsen til at falde. På længere sigt forventes det, at den generelle udfasningspolitik for miljøfremmede stoffer igen vil forbedre slammets kvalitet.

Endelig ser det ud til at der i stadig større grad findes alternative metoder til anvendelse af slam. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiske del f.eks. anvendes som sandblæsningsmidler eller som input til cementproduktion. Mængden af slam der i 2002 blev anvendt til sådanne alternative formål var ca. 220.000 tons.[22] I figur 17 er denne mængde medregnet som forbrænding, da der er tale om nyttiggørelse og ikke genanvendelse.

5.7 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

Figur 18 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrændingsanlæg 1994 – 2005 i tons, samt hvilken behandling affaldet har fået.

Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i opgørelserne over den samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med 2 gange i statistikken. Imidlertid udgør restprodukterne en ganske betydelig affaldsfraktion, og det er nødvendigt at opgøre mængden for at sikre tilstrækkelig kapacitet til håndteringen af restprodukterne.

Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocenten var 99% i 2005, hvilket er 1 procentpoint mere end i 2004. Restprodukterne kan dog ikke genanvendes, hvis de indeholder for store mængder tungmetaller med risiko for udvaskning til jorden, samt grundvand og overfladevand. De må så i stedet deponeres.

Figur 18. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2005 med sigtelinier for 2008

Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Bemærk at figur 18 ikke er sammenlignelig med tabel 33 og figur 19, da mængden af eksporterede restprodukter ikke indgår i figur 18.

Tabel 35. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2005 i 1000 tons.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2005. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Miljøbelastende fraktioner som ikke genanvendeligt PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter må ikke anvises til forbrænding. Det vil betyde, at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde betydeligt. Imidlertid er kravene til genanvendelse  af slagger samtidig blevet skærpet i 2000 pga. hensynet til grundvandet. Sigtet i 2008 om 85% genanvendelse er allerede opfyldt.

Tabel 36 viser håndteringen af restprodukterne fra affaldsforbrænding. Mængden af restprodukter er naturligvis afhængig af den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør typisk hhv. ca. 20% og 5% af den indfyrede affaldsmængde.

Tabel 36. Slagger, flyveaske og røggasrensningprodukter fraført affaldsforbrændingsanlæg. 1996 - 2005. Tons.

Kilde: Beregninger på baggrund af ISAG indberetninger og registreringer i henhold til EU’s transportforordning. Bemærk, at tabel 36 og figur 18 ikke er sammenlignelige. Dette skyldes, at eksporten ikke er indeholdt i figur 18.

Det ses af tabel 36, at mængden af restprodukter fra affaldsforbrænding i 2005 udgjorde ca. 678.000 tons, hvilket er 27.000 tons mere end i 2004. Af den fraførte mængde på 678.000 tons, blev ca. 198.000 tons deponeret, mens ca. 588.000 tons blev genanvendt. Det vil sige, at der reelt set har været tale om en nedbringelse af de oplagrede mængder af flyveaske og røggasrensningsprodukter med ca. 108.000 tons.

Figur 19. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994 - 2004, incl. eksport.

Kilde: ISAG indberetninger og registreringer i henhold til EU’s transportforordning.

Som det fremgår af figur 19, er mængden af restprodukter, der er eksporteret til deponering, steget siden 1996. Mængden af restprodukter der er eksporteret til deponering, er steget fra 21.000 tons i 1996 til 191.000 tons i 2005. I forhold til 2004 er der sket en stigning i den deponerede mængde på 10.000 tons. Hovedparten af denne mængde har været oplagret på deponeringsanlæg i Danmark. Dette fremgår også af tabel 36.

Fra 1996 og frem til 2005 er mængden af deponerede restprodukter steget med ca 3% og genanvendelsen er øget med 54%.






6 Forbrændings- og deponeringsanlæg

6.1 Forbrændingsanlæg

Den samlede kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene var i 2005 ca. 3.380.000 tons, fordelt på 29 anlæg, jf. tabel 37. Dette er en stigning i kapaciteten på 682.000 tons i forhold til kapaciteten i 1999.

Der er i starten af 90’erne sket en omfattende omlægning af affaldsforbrændingsanlæggene fra varmeproduktion til kraftvarmeproduktion. I forbindelse med denne omlægning er der foretaget kapacitetstilpasninger i forhold til de forventede affaldsmængder til forbrænding fremover.

Med stoppet pr. 1. januar 1997 for at deponere brændbart affald er der sket et yderligere pres på forbrændingskapaciteten. Der vil ske en løbende overvågning af de forbrændingsegnede, ikke- genanvendelige affaldsmængder med henblik på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet.

Tabel 37. Antal forbrændingsanlæg og den eksisterende forbrændingskapacitet i: 1989 1993 1994/95 1996 1999 2003 2005
Antal forbrændingsanlæg: 38 31 31 31 31 32 29
Teoretisk kapacitet, 1000 tons: 2164 2329 FV: 1217
KV: 1315
FV: 1060
KV: 1413
FV: 915
KV: 1783
3389 3380
Nominel kapacitet, tons/time: 313 335 FV: 174
KV: 188
FV: 171
KV: 194
FV: 166
KV: 271
   

Kilde: Rambøll &Hannemann 1990: Analyse af data for energianlæg baseret på affald, for Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1994: Affaldsressourcer til affaldsforbrænding 1993 og 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1997: Affaldsmængder til forbrænding år 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 2001: Affaldsforbrænding i 2004 og 2008. Mængder og kapaciteter. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr 11, 2001.

Tallene for 1989 og 1995 er beregnet ud fra den nominelle kapacitet ved 7000 timer pr. år. Tallene for 1996 og 1999 bygger på anlæggenes faktiske driftstimer. Fjernvarmekapaciteten (FV) kan være underlagt restriktioner iht. varmeforsyningsloven. Kraftvarmekapaciteten er angivet (KV). I tallene for 1999 er der i den nominelle kapacitet medregnet de anlæg, der blev opført i 1999. Det giver en større nominel kapacitet, da ovnene reelt ikke har været fuldt implementerede i 1999. Tallet fra 2003 er Miljøstyrelsens tal.

6.2 Deponeringsanlæg

I deponeringsbekendtgørelsen[23] er deponeringsanlæg defineret som affaldsbortskaffelsesanlæg på landjorden til deponering af affald, som er omfattet af punkterne K1b, K3a, K3b eller K3c i bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen[24]. Deponeringsanlæg omfatter bl.a. betegnelserne lossepladser (herunder kontrollerede lossepladser), fyldpladser og specialdepoter.

I følge en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001 var der 134 bestående miljøgodkendte deponeringsanlæg i Danmark, jf. tabel 38.

Af de 134 deponeringsanlæg er 100 anlæg ejet af offentlige myndigheder, mens 34 er i privat eje. De 100 offentlige anlæg fordeler sig med 51 lossepladser, 25 fyldpladser samt 24 specialdepoter.

Hvad angår de private deponeringsanlæg fordeler disse sig med 3 lossepladser, 10 fyldpladser samt 21 specialdepoter.

Tabel 38. Antal lossepladser, fyldpladser og specialdepoter beliggende separat.

Kilde: Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport nr. 54, Deponeringskapacitet 1992. Miljøstyrelsen 1997: Arbejdsrapport nr. 33, Deponeringsanlæg i Danmark, samt egne beregninger. Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001.






7 Den økonomiske udvikling og fremskrivning af affaldsmængder til forbrænding

7.1 Affaldsmængder og den økonomiske udvikling

Affaldsproduktionen er et resultat af de samlede aktiviteter i samfundet. Udfordringen er at afkoble stigningen i affaldsmængderne fra den generelle økonomiske vækst. Ansvaret for at løse problemet med de stigende affaldsmængder ligger hos alle sektorer i samfundet. Målet er således i første omgang at sikre, at stigningen i affaldsmængderne ikke sker i samme takt som stigningen i den økonomiske udvikling.

Af figur 20 ses det, at de samlede affaldsmængder er steget hurtigere end den økonomiske vækst i perioden 1995 til 1996, mens der efter et fald i affaldsmængderne igen var en stigning fra 1999 til 2000. Affaldsmængderne har været nogenlunde stabile i perioden 2000 – 2003, men er steget kraftigt I 2004 og 2005 bl.a. som følge af øgede mængder bygge- og anlægsaffald.

Sættes den samlede affaldsproduktion i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), får man et udtryk for affaldsintensiteten i samfundet.

Figur 20: Udvikling i affaldsproduktion, BNP og affaldsintensitet

Figuren viser den relative udvikling i henholdsvis bruttonationalproduktet i faste priser[25] (BNP) og affaldsproduktionen samt affaldsintensiteten, der er forholdet mellem den relative udvikling i affaldsproduktionen og den relative udvikling i BNP. Som det ses af figuren, faldt affaldsintensiteten indtil 1999 (afkobling) og har efterfølgende ligget nogenlunde konstant, dog med en svag stigning i 2004 og 2005. Det betyder, at væksten i affaldsmængden siden 1999 stort set har svaret til væksten i BNP, men dog med en svag tendens til at affaldsintensiteten er stigende. Udviklingen peger derfor ikke i retning af afkobling, men snarere et nogenlunde konstant forhold mellem væksten i affaldsmængden og den økonomiske vækst opgjort som BNP.

Da mængden af affald inden for en række sektorer er stigende, er det derfor vigtigt fortsat at arbejde for at nedbringe mængden af affald. Prognoser for de fremtidige affaldsmængder viser, at mængderne vil stige, hvis der ikke gøres en aktiv indsats for at nedbringe dem. Dette fremgår bl.a. af Det Europæiske Miljøagenturs rapport ”Europas miljø ved århundredeskiftet”.

Som grundlag for den fremtidige affaldsplanlægning er det derfor nødvendigt at have en idé om, hvor meget affaldsmængderne vil stige i fremtiden. I det følgende vil derfor blive præsenteret en model, der fremskriver affaldsmængderne frem til 2020.

7.2 Fremskrivning af affaldsmængderne

I det følgende præsenteres en basisfremskrivning af affaldsmængderne frem til år 2020. Til brug for fremskrivningen er anvendt den såkaldte FRIDA-model.[26]

Fremskrivningen er baseret på Finansministeriets fremskrivning af den økonomiske vækst fra Finansredegørelsen 2006, Energistyrelsens nyeste fremskrivning af kulforbruget fra 2005[27] og affaldsdata fra ISAG i perioden 1994 – 2004.

FRIDA beskriver for de enkelte fraktioner og kilder i ISAG udviklingen i mængden af affaldet koblet til den økonomiske udvikling. FRIDA er således en hybrid mellem en scenariemodel og en økonometrisk model. For de store affaldsstrømme bestemmes sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og udviklingen i mængden af affald ved hjælp af en økonometrisk analyse på perioden 1994 til 2003. Det betyder, at der for disse affaldsstrømme laves en analyse, hvor sammenhængen mellem udviklingen i affaldsmængden og den økonomiske aktivitet i samfundet fastlægges. Derefter fremskrives udviklingen i affaldsmængden ud fra en forudsætning om, at sammenhængen mellem økonomi og affaldsmængden vil være den samme fremover, som den har været i perioden 1994-2003. Analysen tager dermed højde for, at produktionsteknologien kan have ændret sig over tid, ligesom forbrugs- og produktionssammensætningen kan ændre sig. Andre faktorer kan også have betydning. De store affaldsfraktioner er:

  • Diverse brændbart
  • Diverse ikke-brændbart
  • Papir og pap
  • Organisk affald
  • Jern og metal
  • Byggeaffald

For de øvrige affaldsstrømme beskrives udviklingen i en scenariemodel, hvor der forudsættes konstante affaldskoefficienter. Dvs. at mængden af affald i forhold til den økonomiske aktivitet forudsættes konstant.

Modellen bruges til at fremskrive mængden af affald til 2020.

7.3 Basisfremskrivning af affaldsmængderne 1994 – 2020

Affaldsprognosen er  baseret på Finansministeriets ADAM-fremsskrivning fra 2006. I perioden 2004 – 2020 forventes den totale produktion ( i faste priser) at stige ca. 29%, og det private forbrug forventes at stige med ca. 37%. Energistyrelsens tal for industriens og kraftværkernes kulforbrug forudsætter, at kraftværkernes kulforbrug vil falde mod 2020, mens industriens kulforbrug vil stige.

De faktiske affaldsmængder er i perioden 1994 – 2004 steget med ca. 20% (se tabel 1). Ved at fremskrive de primære affaldsmængder fra 2004 – 2020 fås en stigning i affaldsmængderne på ca. 14%, fra ca. 13,4 mio. tons affald i 2004 til en samlet affaldsmængde på ca. 15,3 mio. tons i 2020, jf. figur 21[28].

Når man sammenholder stigningen i affaldsmængderne med stigningen i hhv. produktion og forbrug, viser fremskrivningen, at affaldsmængderne vil stige mindre end væksten i økonomien. Væsentlige årsager til den mindre stigning i affaldsmængderne er kraftværkernes faldende kulforbrug, hvorved slagger og aske mv. fra kraftværkerne forventes godt halveret.

Figur 21

Figur 21. Udviklingen i mængden af primært affald

Som det ses af figur 21 viser basisfremskrivningen en kraftig stigning i mængderne af diverse brændbart, papir og pap, bygge- og anlægsaffald og jord og sten. Den væsentligste årsag til denne stigning skal især findes i fremskrivningen af det private forbrug, som sagt forventes at stige med ca. 37% frem til 2020. Derimod forventes et fald i mængderne af ikke brændbart affald fra kraftværker.

Ca. 50% af det brændbare affald kommer fra husholdningerne. Andelen har dog været aftagende over de senere år, hvorimod der har været en kraftig stigning i mængden af brændbart affald fra service. Mængden af brændbart affald fra industrien har også vist faldende tendenser. Der er dog usikkerhed omkring især udviklingen i affaldsmængderne fra industri og service (jf. kapitel 1). I fremskrivningen forudsættes det derfor, at stigningen i affaldsmængderne fra service ikke vil fortsætte med samme hast, men vil stige i takt med den økonomiske udvikling. Mængderne af affald fra industrien forudsættes også at stige i takt med den økonomiske udvikling. Derimod forudsættes det, at mængden af brændbart affald fra husholdningerne ikke vil stige i samme takt som den økonomiske udvikling, men at der vil ske en afkobling fra den økonomiske udvikling.

Fra 1994 til 2004 stiger den totale mængde af indsamlet returpapir papir og pap med ca. 92%, bl.a. pga. en udvidet indsamlingsordning (se tabel 5). Det forudsættes dog, at forbruget af papir og pap i både husholdningerne og i service og industrien vil følge den almindelige økonomiske udvikling.

Mængden af bygge- og anlægsaffald har udvist svingninger over tid. I perioden 1994 til 2004 er mængden dog steget med 85% (se tabel 3). Som det ses af figur 21 forventes mængden af bygge- og anlægsaffald at stige frem til 2020. Det skyldes i høj grad, at bygge- og anlægsaktiviteterne forudsættes at følge den økonomiske udvikling. Med større forventet forbrug, må mængden af bygge- og anlægsaffald derfor også stige.

Mængden af diverse ikke-brændbart affald er faldet betydeligt fra 1994 - 2004. Det skyldes bl.a. en øget kildesortering, og dermed en øget mængde af affald der går til genanvendelse. Spørgsmålet er, om denne trend vil fortsætte, eller om der er et mæthedspunkt, hvor der ikke kan udsorteres mere affald til bl.a. genanvendelse. I modellen forudsættes det dog, at denne trend vil fortsætte frem mod 2020.

Som det ses i figur 22, forventes der ikke at ske de store ændringer i mængden af affald der går til genanvendelse. Hvor ca. 65% af affaldet går til genanvendelse i 2004 forventes det, at 65,5% vil blive genanvendt i 2020. Hvor 26% forbrændes i 2004 forventes det, at ca. 28,3% vil blive forbrændt i 2020. Andelen der deponeres forventes at falde fra 8% i 2004 til 6,2% i 2020.

Figur 22. Udviklingen af fordeligen på behandlingsformer






Bilag 1 Tabeller over affaldsproduktion

Tabel 1. Affaldsproduktionen i Danmark i 2002, 2003 og 2004 samt sigtelinier for 2008 opgjort på kilde og behandlingsform. Angivet i 1000 tons og i %.

Kilde: ISAG indberetninger, Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere,indberetning til Miljøstyrelsn om slam til udbringning på landbrugsjord m.v. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (tal vedrørende 2001). Affaldsmængden fra renseanlæg er inkl. ristestof og sand

Klik her for at se Tabel 1

Tabel 2 Affaldsproduktion i Danmark i 2002, 2003 og 2004 opgjort på affaldstype og behandlingsform. Angivet i tons og i %.

Kilde: ISAG indberetninger, Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere,indberetning til Miljøstyrelsn om slam til udbringning på landbrugsjord m.v. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (tal vedrørende 2001). Affaldsmængden fra renseanlæg er inkl. ristestof og sand

Klik her for at se Tabel 2






Bilag 2 Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer

Klik her for at se Tabel til bilag 2






Bilag 3 Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Affald fra følgende anlæg er medtaget under de enkelte kategorier:

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra alle kilder til dyrefoder.
PNA 83 ApS. DAKA

Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til kompostering.
Østdeponi Amba. I/S Amagerforbrænding. Fredericia Kommune. Fangel Miljø & Energiselskab amba. Klintholm I/S. Marius Pedersen Kolding. Solum. Køstrup Komposteringsanlæg.

Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til bioforgasning.
Hashøj Biogas. Grindsted Kommune. AFAV I/S. Solum.

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til kompostering.
Østdeponi amba. Renoflex. Klintholm I/S. Fredericia Kommune. Komtek Miljø A/S. Grindsted kommune.

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til bioforgasning.
Fangel Miljø og Energiselskab. Thorsø Miljø og Biogas. AFAV I/S. Hashøj Biogas.

Oparbejdning af slam (83.00) til kompostering.
RGS 90. Odense Magistrat. Affaldsselskab Vest. I/S Fællesforbrænding. BN Industrirenovation. Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S. I/S Reno Syd. Komtek Miljø A/S. H.J. Hansen Genvinding A/S.

Oparbejdning af slam (83.00) til bioforgasning.
Linkogas. Lemvig Biogasanlæg. Hashøj Biogas. Århus Kommunale Værker.

Grene, blade, græs (54.00) til kompostering/træflisning.
Alle anlæg, der har modtaget fraktion 54.00 til oparbejdning.






Bilag 4 Behandling af farligt affald

Klik her for at se Tabel til bilag 4

Tabellen er ændret i forhold til den første udgave af statistikken.






Bilag 5 Anlæg, der indberetter til ISAG. Angivet med CVR-nummer, navn, adresse, telefonnummer, affaldsfraktion og behandlingsform

Angivelse af behandlingsform: Oparbejdning O, Forbrænding F, Deponering D og Særlig behandling S.

Klik her for at se Tabel til bilag 5


Fodnoter

[1] Statitistisk tiårsoversigt 2006. Danmarks Statistik.

[2] Faldet i anlæg/virksomheder skyldes primært at de enten er blevet nedlagt eller lagt sammen med andre ISAG indberetningsanlæg.

[3] Udviklingen fra 1994 til 2005 beskrives nærmere i afsnit 1.5

[4] Statitistisk tiårsoversigt 2006. Danmarks Statistik.

[5] Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2005 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2002-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år 2005. Se ”Spildevandsslam fra kommunale og private rensningsanlæg i 2002. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5, 2004.

[6] Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO2- emissioner i 2004. Danmarks faktiske energiforbrug fra kul og koks var i 2004 184 PJ. Dette er faldet til 156 PJ i 2005.

[7] Energistyrelsen, Månedlig elstatistik.

[8] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.

[9] Det skal bemærkes, at forbrændingsegnet dagrenovation skal anvises til forbrænding, dog er øer uden landfast forbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget fra denne anvisningspligt og kan deponere.

[10] Indberetning af emballageaffald til EU.

[11] Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004. Miljøprojekt nr. 1129, 2006.

[12] Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004. Miljøprojekt nr. 1129, 2006.

[13] Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab

[14] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.

[15] Servicesektoren omfatter den erhvervsmæssige kilde: institutioner, handel og kontor.

[16] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.

[17] Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995.

[18] Den seneste energistatistik kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk

[19] Energistyrelsens månedlige elstatistk. Findes på www.ens.dk

[20] I henhold til EU’s slamdirektiv, skal der kun indrapporteres slam mængder hvert tredje år, derfor vil Danmark også kun indhente oplysninger om spildevandsslam fra kommunerne hvert tredje år.

[21] ”Spildevandsslam fra kommunale og private rensningsanlæg i 2002.” Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5. 2004. Tallene kommer fra statistikkens bilag 4.4. For deponering er anvendt ISAG tal for år 2005.

[22] Der foreligger endnu ingen opgørelse for 2004. Tallet er ”andet m.m.” fra slamstatistikkens bilag 4.4.

[23] Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg.

[24] Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 om godkendelse af listevirksomhed.

[25] Faste priser er årets priser korrigeret for prisudviklingen og er således et udtryk for realvæksten.

[26] ”En model til FRemskrivning af ISAG DAta. FRIDA” Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 35, 2006.

[27] Energistrategi 2025, Transport og Energiministeriet.

[28] Bemærk, at f.eks. mængden af papir og pap ikke er udtryk for det totale potentiale af denne fraktion, men udelukkende angiver den mængde papir og pap der er udsorteret med henblik på genanvendelse. Fraktionen ”Brændbart” kan således også indeholde papir og pap og andre genanvendelige fraktioner.

 



Version 1.0 November 2006 • © Miljøstyrelsen.