Affaldsstatistik 2005

3 Farligt affald

I tabel 12 er behandlingen af farligt affald i 2004 og 2005 opgjort i hovedgrupper. Opgørelsen omfatter mængden af behandlet farligt affald. En mere detaljeret opgørelse på ISAG-fraktioner fremgår af bilag 4. Tabel 12 er ændret lidt i forhold til tidligere år i et forsøg på at øge overskueligheden. Det betyder, at visse fraktioner nu kun kan findes i bilag 4.

Affald fra sekundære kilder, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg indgår ikke i den totale affaldsproduktion, jf. tabel 1. Det skyldes, at affaldet ellers ville blive medregnet i statistikken to gange – første gang ved indvejning på det primære behandlingsanlæg og anden gang som restprodukt. Imidlertid kan det være rimeligt at medregne affald fra både primære og sekundære kilder, når man skal vurdere kapacitetsbehovet ved håndtering af farligt affald.

Tabel 12. Behandling af farligt affald fra Direkte Kilder 2004 og 2005, tons.

Kilde: ISAG 2004 og 2005 samt (1) Registreringer i henhold til EU’s transportforordning. (2) Miljøstyrelsens beregninger. Der kan være mulighed for dobbeltregistrering, idet en del af de hermetisk lukkede Ni-Cd-batterier kan være indeholdt i mængden af batterier indberettet til ISAG. (3) Elsam og Energi E2. (4) Baseret på ISAG. Det forventes at mængden fra sekundære kilder eksporteres og deponeres i udlandet.

Shreddaraffald fremgår af tabellen. Da shreddarffald bliver registreret som afgiftsfritaget deponering, kan man i ISAG ikke registrere det som andet end ”andet farligt affald.” Fraktionen er dog så stor, at vi har valgt at lade shreddaraffaldet fremgå af statistikken.

* Der er en vis usikkerhed omkring dette tal, da der kan være indbetrettet blyakkumulatorer under dette punkt.

Det ses af tabellen, at mængden af farligt affald fra primære kilder i 2005 var på 340.495 tons. Dette er på niveau med sidste år. De tre fraktioner som er faldet mest er: oliaffald, organiske og uorganiske halogenholdige forbindelser. Faldet i mængden af olieaffald, skyldes at en større del eksporteres til genanvendelse i udlandet.Samtidig ses det, at mængden af shredderaffald er steget.

Mængden af farligt affald fra sekundære kilder var i 2005 på 82.964 tons, hvilket er 3.870 tons mindre end i 2004.

Tabellerne 13, 14, 15 og 16 viser, hvor meget farligt affald, der kommer fra de fire sektorer: Husholdninger, Service, Industri og Byggeri og anlæg.

Tabel 13. Behandling af farligt affald fra Husholdninger 2004 og 2005, tons.

Kilde: ISAG 2004 og 2005.

Tabel 14. Behandling af farligt affald fra Service 2004 og 2005, tons.

Kilde: ISAG 2004 og 2005.

Tabel 15. Behandling af farligt affald fra Industri 2004 og 2005, tons.

Kilde: ISAG 2004 og 2005.

<Tabel 16. Behandling af farligt affald fra Byggeri og anlæg 2004 og 2005, tons./p>

Kilde: ISAG 2004 og 2005.

Industrien bidrager med en samlet mængde af farligt affald på 236.236 tons mod  37.101 tons fra Service, 24.930 tons fra Husholdninger og 17.091 tons fra Byggeri og anlæg. Sammenligner man den samlede mængde af farligt affald fra de 4 sektorer, så er der produceret næsten tre gange så meget farligt affald fra industrien i forhold til de 3 resterende sektorer tilsammen.

Byggeri og anlæg, som er den sektor med mindst farligt affald, har en primær kilde til farligt affald, og det er asbest. Asbest forekommer også i de andre sektorer, men i en betydelig mindre mængde.

En anden fraktion af farligt affald som hovedsageligt stammer fra én sektor er det kliniske risiko affald, som stammer fra service sektoren - mere specifikt fra hospitalerne.

Olieaffald, organiske halogenfri forbindelser og "andet farligt affald" er de 3 fraktioner, som forekommer i de største mængder i både industrien, fra service og fra husholdninger. De organiske halogenfri forbindelser dækker bl.a. over opløsningsmidler, farve/lak/maling og tjære og rustbeskyttende olier.

I både industrien og fra service forekommer der også betydelige mængder af uorganiske forbindelser, en fraktion, som er meget lille i både husholdninger og byggeri og anlæg.

 



Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.