| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsstatistik 2005

7 Den økonomiske udvikling og fremskrivning af affaldsmængder til forbrænding

• 7.1 Affaldsmængder og den økonomiske udvikling
• 7.2 Fremskrivning af affaldsmængderne
• 7.3 Basisfremskrivning af affaldsmængderne 1994 - 2020

7.1 Affaldsmængder og den økonomiske udvikling

Affaldsproduktionen er et resultat af de samlede aktiviteter i samfundet. Udfordringen er at afkoble stigningen i affaldsmængderne fra den generelle økonomiske vækst. Ansvaret for at løse problemet med de stigende affaldsmængder ligger hos alle sektorer i samfundet. Målet er således i første omgang at sikre, at stigningen i affaldsmængderne ikke sker i samme takt som stigningen i den økonomiske udvikling.

Af figur 20 ses det, at de samlede affaldsmængder er steget hurtigere end den økonomiske vækst i perioden 1995 til 1996, mens der efter et fald i affaldsmængderne igen var en stigning fra 1999 til 2000. Affaldsmængderne har været nogenlunde stabile i perioden 2000 – 2003, men er steget kraftigt I 2004 og 2005 bl.a. som følge af øgede mængder bygge- og anlægsaffald.

Sættes den samlede affaldsproduktion i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), får man et udtryk for affaldsintensiteten i samfundet.

Figuren viser den relative udvikling i henholdsvis bruttonationalproduktet i faste priser^[25] (BNP) og affaldsproduktionen samt affaldsintensiteten, der er forholdet mellem den relative udvikling i affaldsproduktionen og den relative udvikling i BNP. Som det ses af figuren, faldt affaldsintensiteten indtil 1999 (afkobling) og har efterfølgende ligget nogenlunde konstant, dog med en svag stigning i 2004 og 2005. Det betyder, at væksten i affaldsmængden siden 1999 stort set har svaret til væksten i BNP, men dog med en svag tendens til at affaldsintensiteten er stigende. Udviklingen peger derfor ikke i retning af afkobling, men snarere et nogenlunde konstant forhold mellem væksten i affaldsmængden og den økonomiske vækst opgjort som BNP.

Da mængden af affald inden for en række sektorer er stigende, er det derfor vigtigt fortsat at arbejde for at nedbringe mængden af affald. Prognoser for de fremtidige affaldsmængder viser, at mængderne vil stige, hvis der ikke gøres en aktiv indsats for at nedbringe dem. Dette fremgår bl.a. af Det Europæiske Miljøagenturs rapport ”Europas miljø ved århundredeskiftet”.

Som grundlag for den fremtidige affaldsplanlægning er det derfor nødvendigt at have en idé om, hvor meget affaldsmængderne vil stige i fremtiden. I det følgende vil derfor blive præsenteret en model, der fremskriver affaldsmængderne frem til 2020.

7.2 Fremskrivning af affaldsmængderne

I det følgende præsenteres en basisfremskrivning af affaldsmængderne frem til år 2020. Til brug for fremskrivningen er anvendt den såkaldte FRIDA-model.^[26]

Fremskrivningen er baseret på Finansministeriets fremskrivning af den økonomiske vækst fra Finansredegørelsen 2006, Energistyrelsens nyeste fremskrivning af kulforbruget fra 2005^[27] og affaldsdata fra ISAG i perioden 1994 – 2004.

FRIDA beskriver for de enkelte fraktioner og kilder i ISAG udviklingen i mængden af affaldet koblet til den økonomiske udvikling. FRIDA er således en hybrid mellem en scenariemodel og en økonometrisk model. For de store affaldsstrømme bestemmes sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og udviklingen i mængden af affald ved hjælp af en økonometrisk analyse på perioden 1994 til 2003. Det betyder, at der for disse affaldsstrømme laves en analyse, hvor sammenhængen mellem udviklingen i affaldsmængden og den økonomiske aktivitet i samfundet fastlægges. Derefter fremskrives udviklingen i affaldsmængden ud fra en forudsætning om, at sammenhængen mellem økonomi og affaldsmængden vil være den samme fremover, som den har været i perioden 1994-2003. Analysen tager dermed højde for, at produktionsteknologien kan have ændret sig over tid, ligesom forbrugs- og produktionssammensætningen kan ændre sig. Andre faktorer kan også have betydning. De store affaldsfraktioner er:

• Diverse brændbart
• Diverse ikke-brændbart
• Papir og pap
• Organisk affald
• Jern og metal
• Byggeaffald

For de øvrige affaldsstrømme beskrives udviklingen i en scenariemodel, hvor der forudsættes konstante affaldskoefficienter. Dvs. at mængden af affald i forhold til den økonomiske aktivitet forudsættes konstant.

Modellen bruges til at fremskrive mængden af affald til 2020.

7.3 Basisfremskrivning af affaldsmængderne 1994 – 2020

Affaldsprognosen er  baseret på Finansministeriets ADAM-fremsskrivning fra 2006. I perioden 2004 – 2020 forventes den totale produktion ( i faste priser) at stige ca. 29%, og det private forbrug forventes at stige med ca. 37%. Energistyrelsens tal for industriens og kraftværkernes kulforbrug forudsætter, at kraftværkernes kulforbrug vil falde mod 2020, mens industriens kulforbrug vil stige.

De faktiske affaldsmængder er i perioden 1994 – 2004 steget med ca. 20% (se tabel 1). Ved at fremskrive de primære affaldsmængder fra 2004 – 2020 fås en stigning i affaldsmængderne på ca. 14%, fra ca. 13,4 mio. tons affald i 2004 til en samlet affaldsmængde på ca. 15,3 mio. tons i 2020, jf. figur 21^[28].

Når man sammenholder stigningen i affaldsmængderne med stigningen i hhv. produktion og forbrug, viser fremskrivningen, at affaldsmængderne vil stige mindre end væksten i økonomien. Væsentlige årsager til den mindre stigning i affaldsmængderne er kraftværkernes faldende kulforbrug, hvorved slagger og aske mv. fra kraftværkerne forventes godt halveret.

Figur 21

Som det ses af figur 21 viser basisfremskrivningen en kraftig stigning i mængderne af diverse brændbart, papir og pap, bygge- og anlægsaffald og jord og sten. Den væsentligste årsag til denne stigning skal især findes i fremskrivningen af det private forbrug, som sagt forventes at stige med ca. 37% frem til 2020. Derimod forventes et fald i mængderne af ikke brændbart affald fra kraftværker.

Ca. 50% af det brændbare affald kommer fra husholdningerne. Andelen har dog været aftagende over de senere år, hvorimod der har været en kraftig stigning i mængden af brændbart affald fra service. Mængden af brændbart affald fra industrien har også vist faldende tendenser. Der er dog usikkerhed omkring især udviklingen i affaldsmængderne fra industri og service (jf. kapitel 1). I fremskrivningen forudsættes det derfor, at stigningen i affaldsmængderne fra service ikke vil fortsætte med samme hast, men vil stige i takt med den økonomiske udvikling. Mængderne af affald fra industrien forudsættes også at stige i takt med den økonomiske udvikling. Derimod forudsættes det, at mængden af brændbart affald fra husholdningerne ikke vil stige i samme takt som den økonomiske udvikling, men at der vil ske en afkobling fra den økonomiske udvikling.

Fra 1994 til 2004 stiger den totale mængde af indsamlet returpapir papir og pap med ca. 92%, bl.a. pga. en udvidet indsamlingsordning (se tabel 5). Det forudsættes dog, at forbruget af papir og pap i både husholdningerne og i service og industrien vil følge den almindelige økonomiske udvikling.

Mængden af bygge- og anlægsaffald har udvist svingninger over tid. I perioden 1994 til 2004 er mængden dog steget med 85% (se tabel 3). Som det ses af figur 21 forventes mængden af bygge- og anlægsaffald at stige frem til 2020. Det skyldes i høj grad, at bygge- og anlægsaktiviteterne forudsættes at følge den økonomiske udvikling. Med større forventet forbrug, må mængden af bygge- og anlægsaffald derfor også stige.

Mængden af diverse ikke-brændbart affald er faldet betydeligt fra 1994 - 2004. Det skyldes bl.a. en øget kildesortering, og dermed en øget mængde af affald der går til genanvendelse. Spørgsmålet er, om denne trend vil fortsætte, eller om der er et mæthedspunkt, hvor der ikke kan udsorteres mere affald til bl.a. genanvendelse. I modellen forudsættes det dog, at denne trend vil fortsætte frem mod 2020.

Som det ses i figur 22, forventes der ikke at ske de store ændringer i mængden af affald der går til genanvendelse. Hvor ca. 65% af affaldet går til genanvendelse i 2004 forventes det, at 65,5% vil blive genanvendt i 2020. Hvor 26% forbrændes i 2004 forventes det, at ca. 28,3% vil blive forbrændt i 2020. Andelen der deponeres forventes at falde fra 8% i 2004 til 6,2% i 2020.

Fodnoter

[25] Faste priser er årets priser korrigeret for prisudviklingen og er således et udtryk for realvæksten.

[26] ”En model til FRemskrivning af ISAG DAta. FRIDA” Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 35, 2006.

[27] Energistrategi 2025, Transport og Energiministeriet.

[28] Bemærk, at f.eks. mængden af papir og pap ikke er udtryk for det totale potentiale af denne fraktion, men udelukkende angiver den mængde papir og pap der er udsorteret med henblik på genanvendelse. Fraktionen ”Brændbart” kan således også indeholde papir og pap og andre genanvendelige fraktioner.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.