| Til bund | | Forside |

Miljøprojekt nr. 1130, 2006

Emballageforsyningen i Danmark 2004

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning

Summary in English

1 Formål med opgaven

2 Metodeanvendelse

• 2.1 Verificering af papir- og papemballagemængden
• 2.2 Opbygning og forberedelse af databehandlingsmodel
• 2.3 Data fra Danmarks Statistik overføres til databasen
• 2.4 Kvalitetssikring af materialet fra Danmarks Statistik
• 2.5 Opgørelse af forsyningen af tomme emballager
• 2.6 Opgørelse af forsyningen af fyldte emballager
• 2.7 Genbrugelige og genpåfyldelige emballager
• 2.8 Kvalitetssikring af forsyningen af tomme emballager
• 2.9 Emballageforsyningen fordelt på varepositioner
• 2.10 Opgørelse af emballageforsyningen fordelt på bortskaffelsessteder
• 2.11 Kvalitetssikring af samlet opgørelse
• 2.12 Samlet opgørelse af emballageforsyningen
• 2.13 Rapportering
• 2.14 Opdeling i salgs- og transportemballager

3 Verificering af papir- og papemballagemængden

• 3.1 Indledning
• 3.2 Metodeanvendelse
• 3.3 Arbejdsplan
• 3.4 Generel beskrivelse af papir- og pap-emballager
• 3.5 Forsyning af tomme papir- og papemballager
• 3.6 Produktion af tomme papir- og papemballager
• 3.7 Samlet forsyning af tomme emballager
• 3.8 Import/eksport af fyldte papir- og papemballager
• 3.9 Samlet papir- og papemballageforsyning
• 3.10 Papir- og papemballage-forsyningsmængden over tid
• 3.11 Check af emballageopgørelsen
• 3.12 Opgørelse af tomme papir- og papemballager
• 3.13 Opgørelse af udenrigshandel med fyldte emballager
• 3.14 Fordeling på varegrupper
• 3.15 Mængden af papir- og pap-emballageaffald
• 3.16 Papir- og papemballagemængden i andre lande
• 3.17 Samlet konklusion om verificering af papir- og papemballagemængden

4 Forsyning af tomme emballager

• 4.1 Anvendelsen af laminater
• 4.2 Fiberbaserede materialer (papir- og pap-materialer)
• 4.3 Glas
• 4.4 Plast
• 4.5 Metal
• 4.6 Tekstil
• 4.7 Træ
• 4.8 Samlet forsyning af tomme emballager

5 Import/eksport af fyldte emb.

6 Samlet emballageforsyning

• 6.1 Emballageforsyning sammenlignet med tidligere år

7 Genbrugs- og genpåfyldelige emballager

• 7.1 Metode

8 Vurdering af usikkerheden

• 8.1 Kommentarer til data fra Danmarks Statistik
• 8.2 Vurdering af emballageanvendelsen

9 Fordeling af emballageforsyning på varegrupper

• 9.1 Forsyning fordelt på varepositioner

10 Bortskaffelsessteder for emballager

11 Bilag

Bilag A Forsyning af tomme emballager

Bilag B Opgørelse af genbrugs- og genpåfyldelige emballager

Bilag C Fordeling af emballageforsyningen på varegrupper

Bilag D Bortskaffelsessteder for emballager

Forord

Igennem en årrække er der blevet udarbejdet en årlig opgørelse af emballageforsyningsmængden i Danmark. Arbejdet er til og med opgørelsen for 1998 udført af Rendan/Affald og Genanvendelse (Teknologisk Institut). For opgørelsesåret 1999 og fremover er arbejdet gennemført af konsulentfirmaet LOGISYS A/S, som dog i alle år har medvirket som underleverandør til opgørelsen. For at sikre kontinuitet er der igennem alle år brugt den samme principielle opgørelsesmetode. Det er en væsentlig forudsætning, at datastrømmen ikke brydes. Dog er metoden løbende forbedret gennem supplerende opgørelser.

Rapporten her indeholder en rapportering af arbejdet med at kortlægge emballageforsyningsmængden dækkende året 2004. Rapporteringen omfatter en opgørelse af emballageforsyningsmængden samlet og fordelt ud på hovedmaterialerne og opdelt i salgs- og transportemballager. Endelig er der udarbejdet opstillinger, der viser udviklingen i emballageforsyningen over tid.

Opgørelsen skal anvendes til at dokumentere udviklingen i emballageanvendelsen i Danmark.

I tilknytning til emballagestatistikken for 2004 er der gennemført et del-projekt, der har til formål at verificere de mængder af papir- og papemballager, som den årlige opgørelse af emballageforsyningen i Danmark kommer frem til. Såfremt det viser sig, at de hidtidige opgjorte forsyningsdata for papir- og papemballager ikke befinder sig på det korrekte niveau, bliver såvel forrige som fremtidige emballageforsyningsopgørelser justeret. Del-projektet indgår i en række af tilsvarende projekter, der er gennemført for emballagematerialerne plast, træ, aluminium og hvidblik. Alle disse projekter har givet anledning til, at emballageforsyningsstatistikken er blevet justeret på visse punkter. Rapporteringen af del-projektet om papir- og papemballager er integreret i nærværende rapport.

Hos LOGISYS har seniorkonsulent Jan Jakobsen fungeret som projektleder.

Til opgørelserne er der anvendt statistisk materiale fra Danmarks Statistik. Desuden har en række brancheorganisationer inden for emballage bidraget med værdifulde oplysninger. Der skal lyde en tak herfor.

Sammenfatning

I 2004 var emballageforbruget i Danmark på 946.365 tons svarende til, at hver dansker bruger 175 kg emballage pr. år. Ca. halvdelen af emballagemængden ender i virksomheder og resten hos de private husstande. I emballageforsyningsstatistik-ken for 2004 er der fokuseret meget på anvendelsen af papir- og papemballager.

Baggrund og formål

Emballageforsyningen er den samlede mængde emballage, der findes her i landet og som derfor forventes at blive til emballageaffald i Danmark det pågældende år, da emballage har kort levetid. Hvert år bliver der også foretaget opgørelser af, hvor store mængder emballageaffald der går til genanvendelse. Sammen med emballageforsyningsopgørelsen skal disse materialespecifikke analyser anvendes til at dokumentere, at Danmark overholder EU´s krav til genanvendelse af emballageaffald. Danmark når især op på store genanvendelsesprocenter for glas- og papemballage. Energien i det emballageaffald, som ikke indsamles til genanvendelse, udnyttes i affaldsforbrændingsanlæg.

I gennem de 11 år emballagestatistikken er udarbejdet, er der anvendt den samme principielle opgørelsesmetode. Herved kan total mængderne direkte sammenlignes over tid. Datakilderne er Danmarks Statistiks data for udenrigshandel og den danske industris produktion. Opgørelsen omfatter såvel engangs- som genbrugsemballager.

For dataåret 2004 er der gennemført et arbejde med at verificere mængden af papir- og papemballagemængden. Danmark har næsten det største forbrug af papir- og papemballager per indbygger i EU. Der har derfor været et behov for at få verificeret, om den opgjorte mængde af papir- og papemballager er korrekt. Der er især arbejdet med om mængden af kategorierne: papir-emballager og andet pap er korrekt.

Undersøgelsen

Emballageforsyningen fremkommer som resultatet af 2 separate del-opgørelser. I den første del opgøres forsyningen af tomme emballager, som igen består af den indenlandske produktion af nye emballager, hvortil importen af tomme emballager tillægges og eksporten af tomme emballager fratrækkes. I den anden del opgøres det dels, hvor store mængder emballager, der ankommer til landet gennem import af emballerede produkter og dels hvor store emballagemængder, der forlader landet gennem eksport af emballerede produkter. Den samlede danske emballageforsyning er således summen af de 2 delopgørelser.

Emballageforsyningen er i første omgang opdelt i hovedemballage-materialegrupperne: pap/papir, glas, plast, metal, tekstil og træ. Desuden er pap/papir, plast og metal yderligere underopdelt. I alt omfatter emballageforsyningsstatistikken 19 forskellige materialegrupper.

For at verificere forsyningsmængden af papir- og papemballager er mængden af træemballage forsøgt opgjort ved at anvende en lang række forskellige datakilder og indgangsvinkler til opgørelse af forsyningsmængden. Det er bl.a. set nærmere på de mængder af papir- og papemballager, der indsamles og genbruges samt de mængder, der bortskaffes på anden vis f.eks. gennem dagrenovationen.

Datakilderne til emballageopgørelsen er Danmarks Statistiks opgørelser af udenrigshandelen og den danske industris produktion fordelt på varepositionsnumre. For hver enkelt af de 9.600 varepositioner er emballageanvendelsen vurderet og med basis i produktions- og udenrigshandelstal er den samlede emballageanvendelse for hver enkelt vareposition kalkuleret. Det skal dog nævnes, at der er en række potentielle fejlkilder ved den anvendte metode. Først og fremmest baserer opgørelsen sig på en vurdering af emballageanvendelsen med tillæg af oplysningerne fra tilgængelige datakilder. Dernæst kommer der nogen usikkerhed fra datagrundlaget fra Danmarks Statistik, idet bl.a. en række oplysninger er diskretioneret, da der kun er en eller få virksomheder, der dominerer hele varepositionen.

I en separat del af arbejdet opgøres anvendelsen og beholdningen af retur- eller genbrugsemballager. Men det skal påpeges, at der til denne del er knyttet en stor usikkerhed, idet der stort set ikke findes nogle statistiske data på området.

I forlængelse af hovedopgørelsen af emballageforsyningen er den samlede emballagemængde fordelt ud på de i alt 9.600 forskellige varepositioner, således at man direkte kan fremfinde det samlede emballageforbrug for hver enkelt varegruppe. Disse mængder kan så samles i større grupper. Endelig er emballagemængderne fordelt ud på affaldssteder, for at man derved kan få oplysninger om, hvor de enkelte specifikke emballagetyper, skal bortskaffes fra.

Emballageforsyningsopgørelsen for 2004 er gennemført af konsulentfirmaet LOGISYS A/S med seniorkonsulent Jan Jakobsen som projektleder.

Hovedkonklusioner

Den samlede danske forsyning af emballager for året 2004 er i alt på 946.365 tons. Fordelingen på hovedmaterialegrupperne ser således ud:

Figur 1: Emballageforsyningen i tons for 2004 fordelt på materialer

Den fiberbaserede gruppe er papir- og papemballager.

Arbejdet med at verificere papir- og papemballagemængden har ikke givet anledning til, at der skal ske nogen justering af papir- og papemballageforsyningsmængden. Det i emballageforsyningsstatistikken opgjorte niveau for papir- og papemballageforsyningsmængden kan verificeres gennem anvendelse af andre indgangsvinkler til den samme mængde – herunder ikke mindst diverse affaldsundersøgelser.

Projektresultater

Den samlede danske forsyning af emballager for året 2004 er i alt på 946.365 tons, hvoraf 61,3% er salgsemballager og 38,7% er transportemballager.

På nedenstående skema ses den samlede danske emballageforsyning for år 2004 fordelt på de enkelte materialer:

Figur 2: Den samlede emballageforsyning for 2004 fordelt på salgs- og transportemballager

Pap og papir er det største emballagemateriale og udgør 52% af den samlede mængde.

På følgende skema fremgår udviklingen af emballageforsyningsmængden for de seneste 11 år:

Figur 3: Oversigt over emballageforsyningen i perioden 1994-2004

I lighed med opgørelserne fra og med år 2000 er der foretaget en fordeling af emballageforsyningsmængden ud på de enkelte varepositioner. Der er principielt tale om en anden måde at opgøre forsyningen på. De 2 metoder skal gerne komme til det samme resultat, men der er en forskel på godt 190.000 tons emballage, men med meget store svingninger mellem de enkelte materialegrupper. I alt 79.000 tons er træpaller, som ikke indgår i emballageopgørelsen for de enkelte varepositioner. Derudover indgår anvendelsen af returemballage gennem nytilgangen ikke.

Desuden er der gennemført en opgørelse af anvendelsen af genbrugsemballager. Den viser, at der er en beholdning på 414 mio. genbrugsemballager og de har i alt cirkuleret 2,1 mia. gange. Majoriteten heraf er flasker til øl og sodavand. Såfremt denne emballagemængde var engangsemballager, ville den give et tillæg til emballageforsyningen på 1,0 mio. tons pr. år – altså i runde tal en fordobling af den nuværende emballageforsyning.

I lighed med forrige års emballagestatistik er der foretaget en opgørelse af, hvor de samlede emballagemængder ender – altså med andre ord hvorfra de aktuelle emballagemængder skal bortskaffes fra. Den største mængde emballageaffald skal bortskaffes fra de private husholdninger. I alt tegner de sig for ca. 47% af den samlede emballageaffaldsmængde.

Summary in English

The consulting company LOGISYS A/S has completed the survey of the Danish supply of packaging for 2004. In principle, the method used in previous years has been used again. The new classification complies with the EU directive on packaging and packaging waste. Therefore, it is not possible to compare these figures with the figures from the previous years. But the figures showing total packaging supply can be compared without problem.

The table below shows the total quantity of the packaging supply in 2004:

Figure 4: The supply of packaging in Denmark, 2004

On the table below the total supply of packaging in the past 11 years can be seen:

Figure 5: The supply of packaging in the period 1994-2004

As in the survey covering 2003, the quantity of the packaging supply has been divided between the product groups making use of the packaging. In principle, this is another way to calculate the packaging supply. Using these two methods the results ought to be at the same level, but there is a difference of 190,000 tonnes packaging. Of this, 79,000 tonnes are wooden pallets, which are not included in the supply quantity when the quantity is divided up into product groups. The use of other returnable packaging is also not included in this calculation.

Furthermore, a survey of the use of returnable packaging has been completed. This shows that there is a supply of 414 millions returnable packaging and in total they have circulated 2,1 billions times in 2004. If this quantity of packaging was single-use packaging, this quantity would increase the total supply of packaging by 1.0 million tonnes per year – approx. a doubling of the present quantity of packaging.

The packaging statistics include a calculation of where the packaging quantities end as waste – in other words from where the packaging waste for disposal arises. This calculation will also be made in the years to come. The greatest amount of packaging waste for disposal comes from private households. They account for approx. 47% of the total packaging waste.

1 Formål med opgaven

Formålet er at kortlægge emballageforsyningen i Danmark – altså med andre ord hvor store mængder emballager, der ender hos de danske husholdninger samt hos virksomheder og institutioner. Kortlægningen omfatter primært engangsemballager, men som et appendiks er der udarbejdet en opgørelse af forbruget af genpåfyldelige emballager. Den samlede opgørelse skal anvendes til generel information og overvågning af Danmarks indsats inden for emballage og emballageaffald. Direkte skal oplysningerne om emballageforsyningsmængderne anvendes til en opfølgning på Danmarks indsats på initiativerne i Affald 21 samt den fremtidige affaldsstrategi og relevante EU-direktiver.

Desuden skal arbejdsopgaven verificere papir- og papemballagemængden i Danmark.

2 Metodeanvendelse

• 2.1 Verificering af papir- og papemballagemængden
• 2.2 Opbygning og forberedelse af databehandlingsmodel
• 2.3 Data fra Danmarks Statistik overføres til databasen
• 2.4 Kvalitetssikring af materialet fra Danmarks Statistik
• 2.5 Opgørelse af forsyningen af tomme emballager
• 2.6 Opgørelse af forsyningen af fyldte emballager
• 2.7 Genbrugelige og genpåfyldelige emballager
• 2.8 Kvalitetssikring af forsyningen af tomme emballager
• 2.9 Emballageforsyningen fordelt på varepositioner
• 2.10 Opgørelse af emballageforsyningen fordelt på bortskaffelsessteder
• 2.11 Kvalitetssikring af samlet opgørelse
• 2.12 Samlet opgørelse af emballageforsyningen
• 2.13 Rapportering
• 2.14 Opdeling i salgs- og transportemballager

Forud for selve udarbejdelsen af emballagestatistikken for 2004 gennemføres arbejdet med at verificere papir- og papemballagemængden i Danmark. At dette del-projekt gennemføres først skyldes at resultaterne herfra skal anvendes i emballageforsyningsstatistikken for 2004.

Selve hovedopgaven går ud på at opgøre den samlede indenlandske emballageforsyningsmængde for året 2004. Overordnet består opgaven af følgende 2 fraktioner:

1. Kortlægning af forsyningsmængden af engangsemballage og nytilgangen af genbrugelige eller genpåfyldelige emballager

2. Kortlægning af anvendelsen af genbrugelige eller genpåfyldelige emballager

Opgavefordelingsmæssigt er det den første delopgave, der kræver flest ressourcer og samtidig er det her, at de største emballageaffaldsmængder findes. Man skal dog huske på, at genbrugelige og genpåfyldelige emballager også bidrager med affaldsmængder, ved at returemballager løbende bliver udfaset afhængig af deres triptal. Der anvendes forskellige metoder til at opgøre de 2 opgavefraktioner. Derfor bliver de beskrevet hver for sig. Det skal pointeres, at de anvendte metoder strukturelt er identiske med de hidtidige benyttede, således at datastrømmen ikke brydes.

I forlængelse af opgavefraktionen vedrørende kortlægningen af forsyningsmængden af engangsemballage og nytilgangen af returemballager gennemføres der følgende 2 supplerende opgørelser:

• Fordeling af emballageforsyningen på varegrupper
• Fordeling af emballageforsyningen på de steder, hvorfra emballagerne skal bortskaffes.

At der er mest fokus på forsyningsmængden af emballage, skyldes bl.a. at affaldssystemer skal dimensioneres til at kunne håndtere disse mængder.

Opgørelsen af forsyningsmængden for engangsemballage samt nytilgangen af returemballager tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelser vedrørende den indenlandske produktion samt udenrigshandelen. Det samlede flow af emballageforsyningsmængden er illustreret på følgende figur:

Figur 6: Struktur over metoden i emballageforsyningsopgørelsen

Beregningsmæssigt fremkommer forsyningsmængden på denne måde:

        + Indenlandsk produktion af tomme emballager

        + Import af tomme emballager

-  Eksport af tomme emballager

-  Eksport af fyldte emballager

        + Import af fyldte emballager

        = Den samlede indenlandske forsyningsmængde af emballager

Med den indenlandske forsyningsmængde af tomme emballager forstås den mængde af emballage, der ender her i landet og som på en eller anden måde skal behandles enten i recyclingsystemer eller i den almindelige affaldsbehandling.

Den samlede opgørelse af emballageforsyningsmængden sker på basis af 2 hovedkomponenter:

• Nettoforsyningen af tomme emballager
• Nettoforsyningen af fyldte emballager fra udenrigshandelen

Nettoforsyningen af tomme emballager omfatter de emballager, som danske emballageproducenter fremstiller og de tomme emballager, der importeres. Den andel, af de emballager danske emballageproducenter fremstiller, der eksporteres som tomme emballager, fratrækkes forsyningsmængden. Denne samlede nettoforsyning af tomme emballager anvendes til at emballere produkter i heri landet.

Nettoforsyningen af fyldte emballager består af de emballager, der kommer ind i landet sammen med produkter fratrukket den mængde emballage, der forlader landet gennem eksport af emballerede produkter.

Den samlede indenlandske emballageforsyning fremkommer gennem en summation af de 2 nettoforsyningsmængder.

Det skal bemærkes, at private forbrugeres grænsehandel ikke er inddraget i opgørelsen. Det gælder såvel danske forbrugeres indkøb i udlandet som udlændinges indkøb i Danmark. Det er EU Kommissionen, der har besluttet, at grænsehandel skal udelades af de nationale emballagestatistikker.

Arbejdet med kortlægningen af emballageforsyningen er gennemført i følgende 13 faser:

De enkelte faser beskrives i det nedenstående:

2.1 Verificering af papir- og papemballagemængden

I denne fase gennemføres arbejdet med at verificere papir- og papemballagemængden. For denne projektfase er der en selvstændig metodebeskrivelse under selve rapporteringen. Hele dette afsnit kan læses selvstændigt.

2.2 Opbygning og forberedelse af databehandlingsmodel

Til bearbejdning af de store mængder data er det nødvendigt at benytte et databaseværktøj. Totalt drejer det sig om ca. 9.600 varepositionsnumre, som der er bearbejdet data for. Som databaseværktøj er Excel i Office-pakken 2000 blevet anvendt.

2.3 Data fra Danmarks Statistik overføres til databasen

I denne fase er det datamateriale, som Danmarks Statistik udarbejder på basis af oplysninger fra udenrigshandelsstatistikken og opgørelsen af den danske industris produktion af produkter overført til databaseværktøjet. Datamaterialet anvendes som grundmateriale for opgørelse af emballageanvendelsen. Materialet fra Danmarks Statistik indeholder opgørelse af produktion, import og eksport af produkter typisk opgjort typisk i tons. Alle data rapporteres på 8 cifret niveau i henhold toldpositionsnumrene. Hvert år er der varepositioner, der udgår af statistikken ligesom, at der kommer nye varepositioner til.

2.4 Kvalitetssikring af materialet fra Danmarks Statistik

Der er foretaget en kvalitetssikring af statistikmaterialet fra Danmarks Statistik. Denne kvalitetskontrol har primært bestået i at beregne den indenlandske forsyning af selve produktet for hver enkelt vareposition. Dette gøres ved fra industriens produktion at fratrække eksportmængden og tillægge importmængden af den aktuelle vare. Mængden er for det meste opgjort i tons. Såfremt der for nogle positioner er en negativ indenlandsk forsyningsmængde, vil der være en fejl, såfremt forholdet ikke kan forklares som lagerforskydninger – der kan godt være en negativ forsyningsmængde, hvor man reelt har eksporteret mere fra ”lageret”, end der er kommet ind på ”lageret” gennem produktion og import.

I såvel udenrigshandelsstatistikken som i opgørelsen af industriens produktion er der en række varepositioner, hvor både værdien og tonnagen ikke er oplyst, fordi 1 eller 2 virksomheder dominerer hele varepositionen. Hvis disse tal er offentligt tilgængelige kan alle andre virksomheder direkte se, hvor meget den dominerende virksomhed producerer, importerer og/eller eksporterer af hver enkelt varegruppe. På denne baggrund kan virksomheder med en dominerende position på markedet søge om lov til at diskretionere varemængder og/eller beløb.

I statistikken bliver alle diskretionerede varepositioner så summeret under ét samlet varepositionsnummer, selv om der er tale om vidt forskellige produkter.

Da det for en lang række af de diskretionerede varepositioner er muligt at identificere, hvilken virksomhed der ligger bag diskretioneringen, vil det være muligt at forsøge at estimere en varemængde og tilhørende emballagemængde. Det er klart, at data herfra er behæftet med en endnu større usikkerhed end de øvrige. Men da der ofte er tale om store kendte virksomheder, vil det være muligt at foretage konkrete undersøgelser af emballageanvendelsen.

For et mindre antal varepositioners vedkommende anvendes der andre opgørelsesenheder end vægt. Der er f.eks. tale om liter og antal samt andre. For disse varepositioner foretages der en omregning på basis af vægt-værdi og antal-nøgletal.

2.5 Opgørelse af forsyningen af tomme emballager

Forsyningen af tomme emballager udgør erfaringsmæssigt langt største parten af den samlede emballageforsyning. Første del af denne fase har bestået i at identificere hvilke varepositionsnumre, der indeholder emballager – helt eller delvist. Erfaringsmæssigt er det plastgruppen, der er sværest at identificere. Denne identificering er sket såvel for den indenlandske produktion samt for udenrigshandelen med tomme emballager.

De tomme emballager er forsøgt opdelt i transport- og salgsemballager. Salgsemballager eller primær emballage defineres som den salgsenhed, som den endelige bruger eller forbruger køber på salgsstedet eller får leveret. Eventuelle sekundære emballager (f.eks. multipak) opgøres som salgsemballager. Disse udgør generelt en ubetydelig andel af den samlede emballageforsyning. Transportemballager defineres som emballager, der er udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport undgås. Disse definitioner er på linie med EU definitionerne i direktivet om emballage og emballageaffald.

Såvel transport- og salgsemballager er grupperet efter, hvilket materiale de er fremstillet af. Emballagemængderne er opdelt i 6 materialegrupper med i alt 19 materialetyper:

• Papir og pap (bølgepap, papir, andet pap (kartonnage, massivpap og støbepap) samt kartonlaminater)
• Glas
• Plast (LDPE, HDPE, PP, PS, EPS, PET, PVC, andet plast samt plastlaminater)
• Metal (aluminium, hvidblik/jern/uædelt metal)
• Tekstil
• Træ

Laminat-emballager er i opgørelsen rubriceret i følgende 2 grupper:

• Karton-laminater
• Rene plastlaminater

Med laminater forstås en emballage og/eller emballagemateriale der er fremstillet af flere forskellige materialer. Disse materialegrupper indgår ikke i opgørelserne dækkende perioden 1994 – 1999.

2.6 Opgørelse af forsyningen af fyldte emballager

I denne fase er samtlige de godt 9.600 varepositioner – på 8-cifret varepositionsniveau - der findes i Danmarks Statistiks opgørelse over udenrigshandelen - gennemgået. Heraf skal dog nævnes, at en række varepositioner er tomme. Udenrigshandelsstatistikken indeholder alle de fysiske produkter, der importeres og eksporteres.

På basis af varemængden i tons for hver enkelt vareposition er det vurderet, hvilken emballageform der anvendes til produktet ved import og eksport. Det forudsættes, at samtlige eksporterede og importerede produkter emballeres på samme vis, uanset om der er tale om import eller eksport. Denne forudsætning holder i langt de fleste tilfælde.

Det er fastlagt, om der i det hele taget anvendes emballage til det pågældende produkt – en lang række produkter kommer til landet i bulk – altså uden emballage. Det gælder f.eks. en lang række råvarer. Hvis der anvendes emballage, er det vurderet, om der er tale om en salgs- eller transportemballage eller begge dele. Hvis der benyttes en salgsemballage, er det opgjort i hvilken vægt-enhedsstørrelse produktet i gennemsnit emballeres i, når det pakkes i en salgsemballage – f.eks. et gennemsnit på 800 gram. Gennem en division med den totale nettoforsyningsmængde af det aktuelle produkt kommer man frem til, hvor mange salgsemballageenheder, der skal anvendes til at emballere hele produktmængden. Hvis kun en andel af den samlede produktmængde er kommet til landet, eller forlader landet i emballeret tilstand, er det angivet i databasen, hvor stor en andel af varemængden der er emballeret. Efter at have opregnet antallet af emballageenheder, specificeres emballagen m.h.t. gennemsnitsvægt pr. emballageenhed og anvendt materiale eller materialer. Hvis der benyttes flere forskellige emballagetyper er det angivet i procent, hvor meget hvert enkelt emballagemateriale tegner sig for. Med disse data udregnes det, hvor meget salgemballagemateriale hver vareposition anvender totalt og fordelt ud på emballagematerialer. Beregningsenheden er tons, men der anvendes i de bagved liggende beregninger 3 decimaler, fordi emballageforbruget for mange produkter er begrænset.

Herefter er det vurderet, om der anvendes en transportemballage. Gør der det, fastlægges et gennemsnit for den enhedsstørrelse der pakkes i hver transportemballage. Enhedsstørrelsen er antal kg produkt/antal salgsemballageenheder i hver emballage. Videre er der foretaget en tilsvarende opgørelse af emballageforbruget som ved salgsemballager. Herefter har man en samlet opgørelse af transportemballageanvendelsen for den aktuelle vareposition også fordelt på materialer.

Med de godt 9.600 varepositionsnumre er det klart, at det ikke har været muligt at gennemføre præcise undersøgelser af emballageanvendelsen. Derfor er fastlæggelsen af emballageanvendelsen (enhedsmængde, emballagevægt og anvendte materialer) baseret på en vurdering fra en emballagekyndig person. Dog er der blevet søgt efter oplysninger fra tilgængelige datakilder og i tvivlstilfælde for store varepositioner er der foretaget konkrete undersøgelser.

2.7 Genbrugelige og genpåfyldelige emballager

Opgørelsen begynder med en identificering af de genbrugelige og genpåfyldelige emballager, der anvendes på det danske marked. Der tages udgangspunkt i den eksisterende liste, men der sker konstant udviklinger på området.

Denne del af opgaven er opgjort helt selvstændigt. Det skal dog kraftigt pointeres, at usikkerheden på denne opgørelse er væsentlig større end usikkerheden på forsyningsopgørelsen for engangsemballager. Dette skyldes, at der kun i få tilfælde eksisterer blot rimelige valide oplysninger om emballagernes triptal (cirkulationsomgange). Genbrugelige og genpåfyldelige emballager omfatter såvel salgs- som transportemballager. Af salgsemballager drejer det sig hovedsageligt om genpåfyldelige flasker til øl og læskedrikke. Der findes en større række forskellige returtransportemballager – som eksempler kan nævnes kasser til øl og læskedrikke, mejeri- og brødprodukter samt paller.

Som enhed ved denne opgørelse er der valgt det antal gange, en genbrugelig eller genpåfyldelig emballage cirkulerer gange det antal emballageenheder, der cirkulerer. Hermed får man et udtryk for, hvor mange engangsemballager hver enkelt returemballage erstatter. Med en indregning af årligt triptal samt levetid og den samlede produktmængde, der emballeres i en genbrugelig emballage, fås en samlet opgørelse af anvendelsen af returemballager.

2.8 Kvalitetssikring af forsyningen af tomme emballager

Da forsyningen af de tomme emballager bidrager med langt den største andel af den samlede emballagemængde, er det afgørende for opgørelsens validitet, at disse oplysninger er så korrekte som muligt. For at sikre dette er de fremkomne opgørelser for de enkelte hovedemballagematerialer blevet præsenteret for de respektive branche-organisationer med henblik på en kommentering. På basis af kommentarerne foretages eventuelle korrektioner.

2.9 Emballageforsyningen fordelt på varepositioner

Med udgangspunkt i data fra opgørelsen af de fyldte emballager er der foretaget en direkte fordeling af hele emballageforsyningsmængden på produktgrupper, således at man direkte har mulighed for at slå emballageforbruget til en vareposition op. Principielt er det sket ved, at emballagedata er ganget op med den totale indenlandske forsyning af det aktuelle produkt – altså produktionsmængder tillagt nettoforsyningsmængden gennem udenrigshandel. Dog skal man være opmærksom på, at for visse produkter er der tale om en anden emballeringsform end ved udenrigshandel, så derfor skal der foretages en korrektion af basisdata – det er f.eks. aktuelt for kødprodukter.

Specielt i forbindelse med provenu-beregninger for emballageafgifter er det nødvendigt at have information om, hvor store emballagemængder og af hvilket materiale, der ligger under de enkelte varegrupper.

2.10 Opgørelse af emballageforsyningen fordelt på bortskaffelsessteder

Ligesom tidligere vil der blive lavet en kalkulation over, hvor de enkelte emballagemængder bliver bortskaffet fra. Derved får Miljøstyrelsen et billede af, hvor de enkelte emballagefraktioner ender. Med denne information har man mulighed for eventuelt at målrette eventuelle initiativer på de områder og affaldskilder, hvor mængderne er størst.

Da det kun er på den opgjorte emballageforsyningsmængde fordelt på varegrupper, at der findes en opgørelse af varegruppens samlede emballageforbrug, vil den opgørelse blive anvendt som datagrundlag. I praksis vil det for hver vareposition blive angivet, hvorfra den aktuelle emballagemængde bliver bortskaffet fra.

For at opgørelsen skal være brugbar, har det været nødvendigt, at fastlægge bortskaffelsesstedet for hver enkelt opgjort materiale-emballagemængde. Det er ikke tilstrækkeligt kun at fastlægge dette for én samlet vareposition - ej heller hvis der foretages en opdeling mellem salgs- og transportemballager. Den samlede transportemballagemængde til et produkt består ofte af bølgepapkasser, der er placeret på paller og hvor der er anvendt strækfolie til lastsikring. Strækfolien skal typisk bortskaffes fra dagligvaregrossisten, mens bølgepapkassen typisk ender i butiksleddet. På tilsvarende vis kan der også være en fordeling inden for en materialegruppe. For at begrænse arbejdets omfang er det besluttet, at der maksimalt kan indlægges 2 bortskaffelsessteder pr. materialekategori pr. vareposition. Dette giver stadigvæk et meget stort antal registreringer.

2.11 Kvalitetssikring af samlet opgørelse

Kvalitetssikringen af forsyningen af engangsemballager er sket på flere måder. I databaseværktøjet er der indbygget en række kontrolberegninger, der sikrer, at der er konsistens i datamaterialet – som f.eks. at den samlede vurdering af materiale-andele for en vareposition tilsammen giver 100%, samt at der findes data i alle felter – altså hvis der er angivet en emballagevægt, skal der også findes en materialefordeling. Når opgørelsen af udenrigshandelen er færdig, er der foretaget en kalkulation og sortering af under hvilke positionsnumre, at de største emballagemængder findes. For de ca. 50 største emballagemængder er der foretaget et yderligere check af, om oplysningerne er korrekte.

Gennem opgørelsen af emballageforsyningen fordelt ud på alle varepositioner får man en ekstra kvalitetssikring. Eftersom der er tale om 2 forskellige dataudgangspunkter, fremkommer den samlede emballageforsyning på 2 måder og de 2 størrelser skal meget gerne ligge på niveau med hinanden. Hvis de ikke gør det, er der fejl i materialet – et af stederne. Til korrektion af eventuelle større ”uforklarlige” afvigelser af den samlede forsyning af emballager fordelt på varepositioner er der foretaget den samme sortering af emballagemængderne efter størrelse som omtalt ovenfor og foretaget nærmere undersøgelser for de største emballagemængder.

2.12 Samlet opgørelse af emballageforsyningen

I denne fase er den samlede indenlandske forsyningsmængde af emballage opgjort. I forskellige skemaer præsenteres den samlede danske emballageforsyning, således at der fremkommer én samlet tonnagemængde for emballageforsyningen i 2004. Denne mængde er fordelt på salgs- og transportemballager samt i materialer for hver af de 2 emballagetyper. Fasen består blot af en række akkumuleringsberegninger.

2.13 Rapportering

Afslutningsvis er der udarbejdet en dokumentation af arbejdet samt en rapportering af arbejdets resultater. Hvor nærværende rapport udgør hovedrapporteringen.

Det skal nævnes, at på alle de figurer, hvor der ikke er angivet en kilde, er der tale om en egen udvikling af data i regi af nærværende arbejde.

2.14 Opdeling i salgs- og transportemballager

Opdelingen af emballageforsyningsmængden i salgs- og transportemballager følger de definitioner, som EU-direktivet om emballage og emballageaffald fastlægger, som er som følger:

Salgsemballage eller primæremballage, det vil sige emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbruger.

Multipak eller sekundær emballage, det vil sige emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder, uanset om den sælges som sådan til den endelige bruger eller forbruger, eller om den kun bruges til at fylde hylderne på salgsstedet; den kan fjernes fra varen, uden at dette ændrer varens egenskaber.  

Transportemballage eller tertiær emballage, det vil sige emballage udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipakemballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport kan undgås. Transportemballage omfatter ikke vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere.

Ifølge definitionen er det den mindste salgsenhed, der er bestemmende for emballagekategorien.

Da der for årene 1994 – 2001 er anvendt en anden definition af salgs- og transportemballager, er det derfor ikke muligt at sammenligne mængder fra denne årrække med de nuværende opgjorte mængder. Men de totale emballagemængder kan godt sammenlignes.

Denne definition indebærer også, at der under en vareposition næsten ikke kan optræde en transportemballagemængde uden, at der også er en salgsemballagemængde – ellers kan varen i princippet ikke sælges. Et eksempel på undtagelse herfra er et antal tasker, der ikke er individuelt emballeret, men hvor der ligger f.eks. 10 tasker i en bølgepapkasse. I dette tilfælde vil der ikke være nogen salgsemballage men kun en transportemballage. Det samme forhold gør sig gældende for visse tøjprodukter. Ifølge definitionen er det den sidste eller inderste emballerede enhed som sælges selvstændigt, der er salgsemballagen. Når et antal salgsemballager sampakkes i en bølgepapkasse, vil selve bølgepapkasse-enheden også i mange tilfælde fungere som en salgsenhed, men da udelukkende mellem en vareproducent og en grossist og videre fra grossisten til butikken. Dette er f.eks. den måde, man i dansk dagligvarehandel har valgt at foretage samhandelen på mellem de professionelle led i varekæden. Dette vil sige, at når en grossist ønsker at bestille 10 dåser ærter hos producenten, bestilles der 1 enhed af en bølgepapkasse med 10 dåser ærter. Dermed er salgsenheden 1 kolli af bølgepapkassen. På trods heraf vil bølgepapkassen være en transportemballage, fordi den indeholder yderligere salgsenheder på et lavere emballeringsniveau.

Da multipak- eller sekundær emballage udgør en meget lille mængde, bliver den ikke selvstændigt kategoriseret i emballageforsyningsstatistikken. Denne mængde bliver i stedet for placeret under salgsemballager. Som et eksempel på en multipakemballage kan nævnes den folie, der holder 2 tandpastaæsker sammen til en salgsenhed – selvom disse efterhånden er ved at være væk fra markedet. En sådan folie vejer højst et par gram, som samlet stadigvæk bliver en meget lille mængde.

3 Verificering af papir- og papemballagemængden

• 3.1 Indledning
• 3.2 Metodeanvendelse
• 3.3 Arbejdsplan
• 3.4 Generel beskrivelse af papir- og pap-emballager
• 3.5 Forsyning af tomme papir- og papemballager
• 3.6 Produktion af tomme papir- og papemballager
• 3.7 Samlet forsyning af tomme emballager
• 3.8 Import/eksport af fyldte papir- og papemballager
• 3.9 Samlet papir- og papemballageforsyning
• 3.10 Papir- og papemballage-forsyningsmængden over tid
• 3.11 Check af emballageopgørelsen
• 3.12 Opgørelse af tomme papir- og papemballager
• 3.13 Opgørelse af udenrigshandel med fyldte emballager
• 3.14 Fordeling på varegrupper
• 3.15 Mængden af papir- og pap-emballageaffald
• 3.16 Papir- og papemballagemængden i andre lande
• 3.17 Samlet konklusion om verificering af papir- og papemballagemængden

3.1 Indledning

Nærværende afsnit har til formål at få verificeret den mængde af papir- og pap-emballage på markedet i Danmark, der er opgjort i den årlige opgørelse af emballageforsyningen. Afsnittet omhandler primært emballageforsynings-opgørelsen for 2004. Men principielt vil den også dække de tidligere års opgørelser. Resultatet fra projektet vil blive anvendt i de fremtidige opgørelser af papir- og pap-emballageforsyningen. Om nødvendigt vil de tidligere års opgørelser eventuelt blive justeret.

I tilknytning til de årlige opgørelser af emballageforsyningsmængden er der løbende gennemført nogle separate opgaver, der har haft til formål at verificere de opgjorte emballagemængder for enkelte emballagematerialegrupper  – og om nødvendigt at justere disse. Der er således tidligere gennemført arbejder for plast-, hvidblik-, aluminium- og træ-emballager. Flere af disse arbejder har resulteret i der er sket justeringer af forsyningsmængden af de undersøgte materialer. Derfor har det været naturligt, at ”turen” nu er kommet til papir- og papemballagegruppen.

3.2 Metodeanvendelse

Der laves hvert år en forsyningsstatistik for mængden af papir- og pap-emballage på det danske marked. Denne statistik er baseret på data fra Danmarks Statistik, som derefter bearbejdes.

Forsyningsmængden for emballager fremstillet af papir- og pap beregnes som summen af følgende 2 komponenter:

• Netto-forsyningen af tomme papir- og pap-emballager
• Netto-forsyningen af fyldte papir- og pap-emballager gennem udenrigshandel med fyldte emballager

Netto-forsyningen af tomme papir- og pap-emballager opgøres ved at lægge den indenlandske produktion af papir- og pap-emballager sammen med importen af tomme papir- og pap-emballager og fratrække eksporten af tomme papir- og pap-emballager. På tilsvarende vis opgøres netto-forsyningen af fyldte papir- og pap-emballager ved at opgøre importen af fyldte papir- og pap-emballager og fratrække eksportmængden af fyldte papir- og pap-emballager. Generelt er usikkerheden størst ved den sidst nævnte del-mængde, men den udgør som regel til gengæld også den mindste mængde.

I lighed med de øvrige emballagematerialer er der et behov for at verificere papir- og papemballagemængden ved at anvende andre kilder til at fremskaffe data for forsyning af papir- og papemballage samt at checke de data, der allerede indgår i statistikken yderligere. Her tænkes f.eks. på data fra affaldsanalyser, data fra brancheorganisationer og store producenter.

Verificeringen vil primært beskæftige sig med papir- og papemballage-fraktionen af ”papir- og pap-emballagegruppen”, men da bølgepap er en integreret del af mængden og de øvrige statistikgrundlag, vil bølgepapmængderne også indgå i behandlingen.

3.3 Arbejdsplan

Arbejdet er gennemført efter følgende arbejdsplan:

Fase 1. Principiel og faktuel metoderedegørelse af den hidtidige opgørelse af papir- og papemballageforsyningsmængden

I fasen redegøres der også for sammensætningen af den opgjorte papir- og papemballageforsyning med hensyn til, hvilke mængder emballageforsyningsstatistikken er kommet frem til. Det er denne mængdeopgørelse, som arbejdet i dette afsnit skal holdes op imod.

Fase 2.  Gennemcheck af emballageforsyningsopgørelsen for papir- og papemballager

Fasen omfatter en yderligere kvalitetssikring af de data, der indgår i emballageforsyningsopgørelsen.

I denne fase bliver der foretaget et check af om de forsyningsmængder, der er opgjort under emballageforsyningsopgørelsen, er nogenlunde korrekte i forhold til de største emballagepositioner.

Fase 3. Check af data i forhold til fordelingen på varegrupper

I forlængelse af de traditionelle emballageforsyningsopgørelser er der i de seneste år foretaget en fordeling af det samlede emballageforbrug ud på de 9.600 varepositioner, som der findes i Danmarks Statistiks vareforsyningsopgørelse. I modsætning til hovedopgørelsen kan man her slå den samlede anvendte emballagemængde til et konkret produkt op. Selv om der på en række punkter anvendes det samme datagrundlag som i hovedopgørelsen, er der nogle steder anvendt andre data, men der er i stor udstrækning tale om en ”matematisk” kalkulation. Når man summerer data for papir- og papemballagemængderne op efter denne metode, kommer man til et andet resultat end ved hovedopgørelsesmetoden. I fasen her foretages der et yderligere check af papir- og papemballagedatamængderne ud fra fordelingen på varegrupper.

Fase 4.  Check af forsyningen af den indenlandske produktion samt import og eksport af tomme papir- og papemballager

Ved den 2-delte emballageopgørelse fremkommer den største mængde papir- og papemballager gennem nettoforsyningen af tomme papir- og papemballager – altså den indenlandske produktion af papir- og papemballager tillagt importen af tomme papir- og papemballager og fratrukket eksportmængden. Gennem kontakt til producenter af tomme papir- og papemballager vil det blive forsøgt at få verificeret om de data, som de samme virksomheder har indrapporteret til Danmarks Statistik, også er korrekt angivet som emballage, og om de opgjorte mængder er korrekte.

Fase 5. Affald og indsamlingscheck af mængder

I de foregående faser har arbejdet udelukkende bestået i at kortlægge de mængder papir- og papemballage, der bringes på markedet. Men de samme emballager forlader også markedet igen som emballageaffald. Der er løbende foretaget opgørelser af, hvilke fraktioner som de samlede affaldsmængder består af. Størstedelen af papir- og papemballageaffaldet indsamles separat og materialegenanvendes. En mindre mængde indgår i de almindelige renovationsstrømme og bliver transporteret til affaldsforbrændingsanlæg og bortskaffes der.

Fase 6. Samlet opgørelse af papir- og papemballageforsyningsmængden og udarbejdelse del-projektrapport

I denne fase udarbejdes en rapport-del der kan indgå i det samlede projekt, som beskriver de resultater, der er fremkommet gennem hele projektarbejdet. Rapport-delen vil omfatte en konklusion på spørgsmålet om den forsyningsmængde af papir- og papemballager, der er fremkommet i den årlige emballageforsyningsopgørelse, befinder sig på det rette niveau, eller om mængderne skal justeres.

3.4 Generel beskrivelse af papir- og pap-emballager

Med fiberbaseret emballage forstås alle emballager, der er fremstillet af papir, pap, kartonnage, støbepap og bølgepap – altså emballagematerialer som er baseret på træmasse. Dette er den største emballage-materialekategori.

Råstoffet til papir- og papproduktion kan være forskellige træsorter eller f.eks. halm. Når træet ankommet til papirværket, bliver træfibrene adskilt på forskellig måde. Efter en række processer bliver den fremkomme papirmasse pakket i baller og derefter transporteret til en papirfabrik. På papirfabrikken bliver papirmassen blandet med vand. Under en maleproces bliver der tilsat forskellige fyldstoffer. Blandingen bliver sprøjtet ud i en endeløs bane, hvorefter vandet sis fra. Endelig rulles papiret op.

Fra dette udgangspunkt sker der en forarbejdning af papiret alt efter til hvilket formål, det skal anvendes.

Papiremballage

Råmaterialet til papiremballager ankommer til emballagefabrikken i den ønskede kvalitet og tilstand. Derfor består papiremballageproduktionen hovedsageligt af trykning og skæring eller stansning. Der kan også være tale om, at papiret bliver coated med et andet materiale som f.eks. plast. Hvordan emballagerne leveres til vareproducenterne afhænger af selve pakkeprocessen. Til nogle pakkemaskintyper skal emballagerne leveres i rulleform, således at pakkemaskinen selv ud fra den trykte papirbane former emballagen – og herunder limes og lukkes emballagen – specielt hvis det drejer sig om poseemballager. I andre tilfælde får vareproducenten leveret færdigformede poser, hvor posens bund og sider er limet sammen. De samme forhold gør sig gældende ved andre papiremballagetyper, som f.eks. omslag. På papir er det muligt at opnå en meget høj trykkvalitet.

Den tekniske forskel på papir- og pap-emballager er selve tykkelsen af materialet – som nøgletal herfor er gram-vægten pr. kvadratmeter.

Papir er materialer med en gramvægt på optil 225 g/m².

Af anvendelsesområder for papiremballager kan nævnes diverse poser til dagligvarer, bærerposer, sække til cement, kemikalier, såsæd samt forskellige former for omslag m.v.

Bølgepapemballager

Bølgepap er et emballagemateriale, som består af 2 eller flere lag papir, hvoraf det ene er presset i bølgeform. Lagene er limet sammen. Det bølgede lag i bølgepap danner en række søjler eller rør. Derved opnår man en stor bæreevne med et lille materialeforbrug. Selve bølgeformen fremkommer ved, at papiret presses mellem 2 opvarmede, riflede stålvalser. Herefter limes bølgelaget sammen med et eller især 2 dæklag (liner), som blot er almindeligt papir. Den type bølgepap, hvor der er et dæklag på hver side af bølgen kaldes dobbelt bølgepap. Der findes også bølgepaptyper, som består af 2, 3 eller flere lag bølger. Sådanne typer anvendes hovedsageligt til produkter, som kræver høj beskyttelse mod fysiske påvirkninger.

Kvaliteten og egenskaberne ved bølgepap bestemmes af, hvilken tykkelse bølgerne har samt hvilke papirtyper og kvaliteter, der anvendes til henholdsvis bølgelaget (fluting) og til dæklagene. Højden af bølgerne har betydning for emballagens fysiske egenskaber. Såvel bølgelaget som dæklaget, kan fremstilles af både genbrugs- og nye (jomfruelige) materialer – ofte anvender man en kombination af nyt og genbrugt materiale. Til egenskaberne hører også hvilken farve, bølgepappets især yderflade skal have – f.eks. kan der anvendes hvidt papir til dæklaget på ydersiden.

Bølgepappets egenskaber kan også forbedres gennem coatning af dæklagene. Selve bølgepapmaterialet fremstilles i en lang bane, hvorefter de enkelte bølgepapemballager bliver udstanset. Forud herfor kan der være påført et tryk på bølgepappet i form af information og/eller dekoration. Som slutbearbejdning kan der være tale om, at bølgepapemballagerne samles ved hjælp af lim eller clips.

Det giver næsten sig selv, at det er vanskeligt at trykke på et bølgepapmateriale, da der er forskelligt modhold, afhængig af om man rammer i en ”bølgetop” eller ej. Derfor er der grænser for, hvor god en trykkvalitet man kan opnå ved direkte tryk på bølgepap. For at få en bedre trykkvalitet – hvis der f.eks. skal vises billeder – kan man trykke på yderlaget (lineren), inden den bliver limet sammen med bølgelaget. Dette kaldes fortrykt liner.

Ved konstruktion af emballager i bølgepap, skal man være opmærksom på, om selve bølgerne står eller ligger i den færdige emballage. Hvis bølgerne ligger på ”den forkerte led”, opnår man ikke den ønskede stablingsstyrke.

Andre pap-emballager

Denne gruppe består af flere forskellige kategorier: Massivpap, kartonage, støbepap og laminatemballager.

Pap og karton fremstilles af træmasse. Karton har typisk en gramvægt på 150 – 600 g/m² og er en mellemting mellem papir og pap. Karton fremstilles i en proces, hvor en række valser tilfører den flydende masse til en stadig tykkere kartonbane. Disse lag presses sammen uden brug af lim, tørres og afskæres til ark. Pap har typisk en gramvægt på 400 – 1.600 g/m² og er limet sammen af flere forskellige lag papir/pap, der tørres og afskæres til ark. De fremstillede ark kan senere udstanses til mindre emner.

Massivpap

I modsætning til karton bliver de forskellige lag papir, som massivpap består af, limet sammen. Derfor har massivpap næsten altid højere gramvægte end karton. Massivpap kan fremstilles i op til gramvægte på et par kilo. De enkelte lag i massivpap er ofte forskellige materialer. De fleste massivpapemballager belægges med plast.

Massivpap produceres ved at sammenlime et antal papir- eller paplag. Ofte bruges et eller flere lag af pap med lav densitet produceret af returpapir. Til yderlag bruges ofte papir af bedre kvalitet, som giver en god trykbarhed.

Kartonnage

Ved fremstilling af karton bliver flere lag papir i våd tilstand presset sammen uden brug af lim. Hertil kan man både anvende ens materialer eller kombinationer af forskellige typer papir. Kartonnage ligger typisk med gramvægte på 150 – 600 g/m². Også på karton kan man opnå et meget flot tryk.

Produktion af kartonemballager foregår ved, at der først trykkes den ønskede information og dekoration. Tryk på kartonnage kan ske, både når materialet ligger i bane eller som ark. Hvornår man anvender den ene metode frem for den anden bestemmes i stor udstrækning af oplagsstørrelsen. Efter trykning bliver emballagerne i de fleste tilfælde stanset ud af kartonarket eller banen. I forbindelse med stansningen bliver eventuelle bukkelinier påført emballagen.

Kartonnage kan også belægges med flere forskellige materialer. Det kan dreje sig om aluminium eller plast. Mange kartonemballager bliver også belagt med forskellige former for lak – primært for at give emballagen et glinsende udseende og for at beskytte trykket.

Støbepap

Støbepapemballage fremstilles af træfibre som for det meste kommer fra genbrugt materiale. Det indsamlede papir- og papmateriale bliver rengjort og bearbejdet til en flydende masse. Denne flydende masse bliver i et støbeværktøj formet til den ønskede emballage. Derefter bliver det tørret og presset for at give emballagen dens endelige udseende. Til slut kan emballagen påføres et tryk eller en etiket.

Støbepap bruges især til æggebakker. Men bruges også til bakker til frugt og som polstrings- eller beskyttelsesmateriale til tekniske artikler.

Laminat pap-emballager

En typisk laminat-emballage er en mælke- eller juicekarton. Laminat pap-emballager er kartonage-emballager, som er lamineret med et andet materiale end et fiberbaseret materiale. Der er typisk tale om, at pap-materialet er lamineret med plast og i mindre udstrækning med aluminium. Dettes gøres primært for at sikre at emballagen er væsketæt. Udover drikkevareemballager er mange dybfrost karton-emballager også fremstillet af laminat-pap.

3.5 Forsyning af tomme papir- og papemballager

Forsyningen af tomme papir- og papemballager består af den indenlandske produktion, hvorfra der tillægges importmængden af de samme emballager og eksportmængden fratrækkes.

Opgørelsen af forsyningen af tomme papir- og papemballager er sket gennem en identificering af alle de varepositioner, der indeholder produceret, importeret eller eksporteret emballage. Denne identificering er sket ved at gennemgå de varepositioner, der findes i Danmarks Statistiks opgørelse. En lang række af de fremfundne varepositioner indeholder udelukkede emballage, men for et mindre antal varepositioners vedkommende er det kun en andel af den varemængde, der er placeret under positionen, der er emballage. For disse varepositioner er det vurderet, hvor stor en andel af varemængden, der udgøres af emballage.

Det er altid et spørgsmål, hvordan man definerer emballager. Der er altid nogle grænsetilfælde, hvor det kan diskuteres om en genstand er at betragte som en emballage eller ej. Sådanne grænsetilfælde eksisterer også for papir- og papemballagernes vedkommende. Af grænsetilfælde kan f.eks. peges på de situationer, hvor emballagerne bliver brugt som opbevaringsmedie – som f.eks. arkivkasser eller flyttekasser. I opgørelsen bliver disse 2 eksempler defineret som emballage. Derimod bliver papir, som f.eks. bruges til afdækning med maling o.l. ikke defineret som emballage – det gælder også for engangsservice som f.eks. papirsduge og servietter.

I alt er der identificeret 17 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager fremstillet af papir- og pap. Af nedenstående skema ses, hvilke varepositioner, som indeholder papir- og papemballager samt deres respektive vurderede andele, som er emballage:

Figur 7: Varepositioner, som defineres som tomme papir- og papemballager

I 2004-statistikken er der fremkommet en ny samlet position vareposition for æsker og kartonner – tidligere var positionen delt op i 2. Den nye position har nummeret 48.19.20.00 og hedder ”Æsker og kartoner,sammenfoldelig (ej af bølgepapir og -pap), af papir el pap”.

3.6 Produktion af tomme papir- og papemballager

Af de i alt 17 varepositioner er det kun for 12 positioner, at der findes en produktion heri landet. De opgjorte produktionsmængder fremgår af nedenstående skema:

Figur 8: Produktionen af tomme papir- og papemballager

Af produktionsstatistikken er det ikke lige til at udskille andelen af laminatemballager, derfor er denne kategori inkluderet i gruppen af andet pap. Af nedenstående figur fremgår fordelingen af den indenlandske produktion i de respektive emballagekategorier:

Figur 9: Fordelingen af den danske produktion af papir- og papemballager

Det fremgår tydeligt, at bølgepap er langt den største gruppe med i alt 71% af den samlede produktion.

3.7 Samlet forsyning af tomme emballager

For at opgøre den samlede forsyning af tomme papir- og papemballager skal den opgjorte produktionsmængde tillægges importmængden af tomme papir- og papemballager og fratrækkes til tilsvarende eksport. Denne netto-forsyningsmængde af tomme papir- og papemballager anvendes til at emballere produkter i heri landet. Af nedenstående skema ses udenrigshandelen sammen med den samlede forsyning af tomme papir- og papemballager:

Figur 10: Samlet forsyning af tomme papir- og papemballager

Samlet er netto-forsyningen af tomme papir- og papemballager i 2004 på godt 475.500 tons. Som det fremgår, udligner importen og eksporten af tomme papir- og papemballager næsten hinanden. Udenrigshandelen med tomme papir- og papemballager finder stort set kun sted på nærmarkederne, idet der ikke kan bindes store transportomkostninger i tomme emballager, hvis de skal være konkurrencedygtige med lokalt producerede emballager.

3.8 Import/eksport af fyldte papir- og papemballager

Den anden halvdel af opgørelsen over den samlede indenlandske emballageforsyning stammer fra den tilgang og afgang af emballager, der finder sted gennem import og eksport af emballerede varer. En del af den indenlandske forsyning af tom emballage forlader landet igen i form af eksport af emballerede produkter. Tilsvarende ankommer en emballagemængde her til landet i forbindelse med import af emballerede produkter, som forbruges her i landet. Ved en eventuel re-eksport af emballerede produkter vil emballagemængden optræde både i import- og eksportopgørelsen.

Det forudsættes, at alle produkter under samme vareposition emballeres på samme måde uanset, om det drejer sig om import eller eksport. Denne forudsætning vil holde i de fleste tilfælde, idet enten eksporten eller importen klart er tonnagemæssigt dominerende for hver enkelt vareposition. For langt de fleste positioners vedkommende er eksporten meget beskeden, eftersom der ikke findes nogen produktion her i landet af de aktuelle produkter.

Netto-forsyningen af papir- og papemballager i forbindelse med udenrigshandel af fyldte emballager fremgår af nedenstående skema:

Figur 11: Udenrigshandel med fyldte papir- og papemballager

Total set er der tale om små netto-forsyningsmængder. Der bliver altså importeret 21.949 tons mere papir- og papemballage gennem emballerede produkter end der eksporteres.

3.9 Samlet papir- og papemballageforsyning

På basis af de gennemførte del-opgørelser af papir- og papemballageforsyningen kan den samlede danske emballageforsyning for året 2004 opgøres:

Figur 12: Samlet forsyning af papir- og papemballager

Den samlede forsyning af papir- og papemballager er således opgjort til at være på 497.386 tons i 2004.

Skematisk ser den samlede forsyningsmængde af papir- og papemballager for 2004 således ud:

Figur 13: Forsyning af papir- og papemballager fordelt på kilder

3.10 Papir- og papemballage-forsyningsmængden over tid

Der er lavet en opgørelse af forsyningsmængden af tomme papir- og papemballager fra 1994 til 2004 med data hentet fra de årlige opgørelser af emballageforsyningsmængden. Data ses herunder:

Figur 14: Papir- og emballageforsyningen 1994-2004

Som det fremgår af såvel tabellen som figuren, har den samlede forsyning af papir- og papemballager været temmelig konstant igennem hele den periode, hvor emballageforsyningsstatistikken er blevet udarbejdet. Forsyningsmængden af tomme emballager er næsten identisk med den samlede forsyning. Dette betyder omvendt, at import- og eksportmængderne af fyldte papir- og papemballager næsten opvejer hinanden.

Af nedenstående tabel fremgår de samlede forsyningsmængder for materialerne bølgepap, andet pap og papir for den samme periode:

Figur 15: Forsyningen af bølgepap 1994-2004

På følgende figur ses en grafisk illustration af forsyningsmængderne for andet pap og pap:

Figur 16: Samlet forsyning af emballager af pap og andet pap

Når der ses bort fra 1998-tallet for andet pap er der for begge tidsrækker tale om en forholdsvis jævn og stabil udvikling i dels de samlede forsyningsmængder og dels de indgående komponenter. Den kraftige reduktion i ”Andet pap” forsyningen for 1998 skyldes hovedsageligt en kraftigt reduktion i forsyningsmængden for én tom emballage-vareposition. Eftersom data er herfor er mange år gamle er det ikke værd at forfølge dette tal nærmere.

Det må således konstateres, at der næppe ligger nogle forkerte registreringer i selve baggrundstatistikkerne.

3.11 Check af emballageopgørelsen

Fasen omfatter en yderligere kvalitetssikring af de data, der indgår i emballageforsyningsopgørelsen. Det drejer sig om følgende 2 elementer:

• Gennemgang af samtlige papir- og ositioner i forsyningsopgørelsen af tomme emballager
• Gennemgang af de største varepositioner som indeholder papir- og papemballager i forsyningsopgørelsen af udenrigshandelen med fyldte papir- og papemballager

I denne fase er der blevet foretaget et check af om de forsyningsmængder, der er opgjort under emballageforsyningsopgørelsen, er nogenlunde korrekte i forhold til de største emballagepositioner – der hvor der findes de største papir- og papforsyningsmængder.

3.12 Opgørelse af tomme papir- og papemballager

Som det er fremgået af de opgjorte mængder over papir- og papemballageforsyningen, er der i alt 17 varepositioner, som indeholder papir- og papemballager. Men følgende 3 varepositioner er samlet helt dominerende:

Figur 17: Største varepositioner af papir- og papemballager

Som det fremgår tegner disse 3 positioner sig for langt hovedparten af forsyningsmængden og det gælder også for den indenlandske produktion. Man kan således sagtens tillade sig udelukkende at fokusere på disse varepositioner.

For at verificere produktionsmængderne på anden vis er disse tal blevet fremlagt for brancheforeningen af producenter af papir- og papemballager ”Emballageindustrien i Danmark”. Brancheforeningen har sammenlignet disse tal med deres interne statistikker over medlemmernes produktion og eksport.

Producenter af pap og papemballager bruger mere antal m² som nøgledata for deres produktion, end de bruger en vægtangivelse. Det er derfor nødvendigt at foretage en omregning mellem m² og tons.

”Emballageindustrien i Danmark” indsamler kun data for medlemmerne produktion af bølgepap. Det skal anføres, at alle væsentlige danske producenter er medlem i brancheforeningen. Af nedenstående skema sammenlignes brancheforeningens tal for den indenlandske bølgepapproduktion med de tilsvarende data opgjort i emballagestatistikken.

Figur 18: Sammenligning af indenlandsk produktion af bølgepapemballage

Som det fremgår ligger emballagestatistikkens tal ca. 10% over de tilsvarende tal fra brancheforeningen. Dog skal man være opmærksom på, at der hos ikke-medlemmer af brancheforeningen kan ligge en om end beskeden produktion af bølgepapemballager.

Det kan således konkluderes, at de mængder, som emballageforsyningsstatistikken kommer frem til, ligger på niveau med brancheforenings oplysninger. Der er således ikke noget der taler for, at mængderne for den indenlandske produktion af tomme emballager skal justeres.

Det er ikke praktisk muligt at verificere importen af tomme emballager på anden vis, da det er umuligt at identificere, hvilke virksomheder der ligger bag importen. Dette kræver, at Danmarks Statistik åbner op for de bagvedliggende informationer, men det er en kompliceret proces, som kræver en accept fra alle de rapporterende virksomheder. I regi af dette projekt vurderes anstrengelserne herved ikke at stå mål med den nødvendige indsats.

3.13 Opgørelse af udenrigshandel med fyldte emballager

Den anden halvdel af forsyningsopgørelsen stammer fra udenrigshandelen med fyldte papir- og papemballager. Af det tidligere viste skema fremgår det, at der bliver importeret 21.949 tons fyldte papir- og papemballager mere, end der bliver eksporteret som fyldte emballager.

For at få verificeret import- og eksportmængderne af fyldte emballager er der på basis af emballageforsyningsstatistikken udarbejdet lister over de største varegrupper for hvert af de aktuelle papir- og papemballagekategorier og opdelt i salgs- og transportemballager.

På listerne herunder ses de 10 mængdemæssige største varepositioner for hver materialekategori og for henholdsvis salgs- og transportemballager samt fordelt på import og eksport:

Import – salgsemballager

Import – transportemballager

Eksport – salgsemballager

Eksport – transportemballager

Figur 19: Lister over største varepositioner for udenrigshandel med fyldte emballager for hver emballagematerialetype af papir- og papemballager

Der er ingen af de listede positioner, der umiddelbart falder i øjnene som værende forkerte og indeholdende usandsynlige mængder. Men selvfølgelig skal det påpeges, at der ligger nogle vurderinger i selve databearbejdningen.

De 10 største varepositioner dækker mellem 16 og 98% af de samlede mængder for de respektive kategorier – afhængig af hvor fragmenteret emballageanvendelsen er – bølgepap benyttes til et meget bredt spektrum af produkter, så derfor er procentandelen lav.

3.14 Fordeling på varegrupper

I fasen her er der foretaget et yderligere check af papir- og papemballagedatamængderne gennem emballageforsyningsopgørelsen efter fordelingen på varegrupper.

I alt er der identificeret 5.363 varepositioner, som indeholder papir- og papemballager. Gennem denne indgang til emballageforsyningsmængden kommer man frem til følgende data om papir- og papemballage-anvendelsen i Danmark:

Figur 20: Papir- og papemballageforsyning opdelt i salgs- og transportemballager i henhold til fordelingen på varegrupper

På basis af oplysningerne kan der foretages en listning af emballagemængderne fordelt på varegrupper.

Af nedenstående liste ses fordelingen af salgsemballager:

Figur 21: De største salgsemballageforbrugende varegrupper

Af nedenstående liste ses fordelingen på transportemballager:

Figur 22: De største transportemballageforbrugende varegrupper

Af nedenstående skema er der foretaget en opstilling af, hvor store divergenser der er mellem hovedopgørelsen og opgørelsen fordelt på varegrupper for hver af de enkelte typer fiberbaserede emballager:

Figur 23: Opgørelse af forskellen mellem hovedopgørelsen og opgørelsen fordelt på varegrupper

Som det fremgår af skemaet, stemmer tallene for grupperne ”Andet pap” og ”Papir” pænt overens med hinanden. Dette gør sig gældende både for salgs- og transportemballager.

Derimod er der en stor forskel på mængderne af bølgepap. For både salgs- og transportemballagernes vedkommende mangler der i fordelingen på varegrupper godt omkring 80.000 tons. I hovedopgørelsen er den samlede bølgepapmængde på 368.891 tons, mens den kun er på 203.987 tons i opgørelsen, når emballageforsyningen er fordelt ud på varegrupper. Hertil kan man sige, at mængden på de godt 204.000 tons bølgepap, som kommer fra fordelingen på varegrupper helt klart er for lille. Denne konklusion kan man tillade sig at komme med ud fra opgørelserne i det efterfølgende afsnit om papir- og pap-emballageaffaldsmængderne. I afsnittet bliver det dokumenteret, at der indsamles omkring 315.000 tons bølgepap pr. år.

3.15 Mængden af papir- og pap-emballageaffald

Alle papir- og pap-emballager forlader også markedet igen som emballageaffald, der forbrændes eller indsamles til genanvendelse. Der er løbende foretaget opgørelser af, hvilke materialefraktioner de samlede affaldsmængder består af, ligesom der findes opgørelser af, hvilke mængder papir- og pap-materiale, der går til genanvendelse. I dette afsnit er det gennem en analyse af disse affaldsmængde-opgørelser forsøgt at få verificeret papir- og pap-emballageforsyningsmængden, når man ser det fra out-put-situationen.

Papir- og pap-emballager bliver efter brug bortskaffet på flere forskellige måder – primært afhængig af, hvor emballagerne er blevet anvendt. En forholdsvis stor andel af papir- og pap-emballagerne bliver indsamlet og sendt til genanvendelse.

Papir- og papemballager bortskaffes fra følgende kilder:

1. Dagrenovation hos private husstande

2. Kommunernes genbrugspladser

3. Afbrænding i private brændeovne

4. Systematiske indsamlinger fra erhverv

5. Almindelig renovation fra erhverv

6. Almindelig rengøring i naturen og i byer

I denne sammenhæng skal erhverv opfattes meget bredt – i princippet alt hvad der ikke kan betegnes som private husholdninger.

For hver bortskaffelseskilde kan papir- og papemballagemængderne opgøres.

Ad. 1 Dagrenovation hos private husstande

Papir- og pap-emballager fra de private husholdninger bliver primært bortskaffet gennem den almindelige kommunale dagrenovation. Det er yderst begrænset, hvad der findes af indsamlingsordninger af papir- og pap-emballager fra de private husholdninger.

Der er lavet en række undersøgelser af affaldssammensætningen i de forskellige affaldstyper. Disse undersøgelser er gennemført ved en fin-sortering af indholdet i et repræsentativt udsnit af affaldsbeholdere.

Der gennemføres årlige opgørelser af de samlede affaldsmængder, men som kun er opdelt groft på materialer og ikke specifikt på emballagematerialer.

I undersøgelsen ”Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2003 (Miljøprojekt 1044, 2005)” er mængden af papemballager, der ender i dagrenovationen og som egner sig til genanvendelse opgjort til 43.740 tons pr. år.

Dertil skal lægges de mængder, som ikke egner sig til genanvendelse – enten fordi emballagerne er kontaminet med de produkter, der har været indeholdt i emballagerne, eller også fordi emballagerne er lamineret f.eks. med plast – f.eks. mælkekartoner.

I undersøgelsen ”Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering, Miljøprojekt nr. 868, 2004” er der foretaget en udsortering af repræsentativt udsnit af dagrenovationen i private husholdninger.

Af nedenstående skema fremgår den samlede mængde papir- og papemballage samt fordeling efter type der i følge denne undersøgelse findes i dagrenovationen fra de private husstande.

Figur 24: Papir- og papemballage i dagrenovationen. Kilde: Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering; Miljøprojekt nr. 868, 2004

Samlet kan der således findes en årlig mængde på 80.938 tons papir- og papemballage i dagrenovationen. Det skal nævnes, at den sidste mængde på listen måske ikke fuldt ud er emballage, idet der blot i en note refereres til bl.a. papemballager, som ikke har været i kontakt med fødevarer. Hertil skal yderligere nævnes, at der i undersøgelsen findes fraktioner, som ikke er specificeret nærmere som f.eks. ”Andet pap” og tilsvarende diverse grupper. I disse grupper ligger der sikkert også nogle emballager, som også burde være inkluderet i opgørelsen. Derfor vil det sikkert være en rimelig vurdering at indregne den nævnte diversegruppe fuldt ud.

Denne mængde omfatter såvel emballage, som er egnet til at gå til genanvendelse og emballager, som ikke kan genanvendes. I den forrige refererede undersøgelse indgik udelukkende de mængder af papir- og papemballager, der er egnet til genanvendelse. Denne mængde blev opgjort til årligt at være på 43.740 tons. Den mængde er så en del-mængde af de samlede 80.938 tons. Derved kan man konkludere, at der i dagrenovationen findes en mængde på 37.198 tons papir- og papemballager. Man kan således konkludere, at der er en fin overensstemmelse mellem disse 2 undersøgelser.

Ad. 2 Kommunernes genbrugspladser

Borgere kan også komme af med større emballager gennem kommunernes storskraldsordninger – hvad enten der er tale om hente- eller bringe ordninger. På kommunernes genbrugspladser bliver papir- og papemballager så udsorteret. Det drejer sig primært om bølgepapkasser.

I mange kommuner har mindre erhvervsvirksomheder også lov til at aflevere affald på de kommunale genbrugspladser.

Fra kommunernes genbrugspladser bliver de udsorterede pap-fraktioner solgt til en papirhandler, der så sælger det videre til en papirforbrugende virksomhed.

I den årlige ”Statistik for returpapir og –pap” opgøres den samlede mængde bølgepap, der indsamles her i landet. Datakilderne til denne statistik er bl.a. returpapirhandlerne, der indberetter, hvor store mængder, de samlet har indsamlet. I denne statistik skelnes ikke mellem, hvor fra returpapirhandlerne henter materialerne. De største mængder afhentes gennem systematiske indsamling fra bl.a. virksomheder og detailhandel. Derfor er den mængde bølgepap, der indsamles på de kommunale genbrugspladser indregnet under punktet ”Ad. 4 Systematiske indsamlinger fra erhverv”.

Ad. 3 Afbrænding i private brændeovne

I de husstande, som har en brændeovn, bliver der givet vis også afbrændt en vis mængde papir- og papemballageaffald. Men der findes ingen statistik over hvilke mængder, der drejer sig om.

I alt er der omkring 700.000 husstande, der har en brændeovn. Hvis man siger, at hver husstand pr. uge afbrænder 3 papir- og papemballage af en vægt på 100 gram pr. styk, bliver den samlede årlige mængde, der bortskaffes den vej på 10.920 tons pr. år.

Ad. 4 Systematiske indsamlinger fra erhverv

Hos de virksomheder, hvor der ender større mængder af papemballager sker der en systematisk indsamling.

Papir- og pap-emballageaffald fra erhvervslivet og institutioner bortskaffes normalt de firmaer der har fået tildelt opgaven.

I den årlige statistik over indsamling af papir- og papmængder foretages der en separat opgørelse af de indsamlede mængder af bølgepap. Fra ”Statistik for returpapir- og pap 2003”-rapporten opgøres den samlede mængde af indsamlet bølgepap i 2003 på følgende måde:

Figur 25: Samlet indsamlingsmængde af bølgepapemballage. Kilde: Statistik for returpapir- og pap 2003

Der bliver således herfra indsamlet godt 315.000 tons bølgepap pr. år.

Ad. 5 Almindelig renovation fra erhverv

Fra mindre virksomheder, kontorer, institutioner m.v. bortskaffes papir- og papemballageaffald sammen med det øvrige affald. Affaldet lægges i de affaldsbeholdere eller containere, der er opstillet ved virksomheden og tømmes af den renovationsvirksomhed, som man har engageret til at varetage denne opgave.

Af papir- og papemballagetyper drejer det sig f.eks. om emballager fra kantinedriften, kontorforsyningsartikler inkl. emballager til papirer m.v. Desværre findes der ingen statistik over disse mængder. En måde at beregne tallet på er ved at se nærmere på den samlede affaldsmængder fra erhverv. I ”Affaldsstatistik 2004” opgøres de samlede affaldsmængder fra erhverv i forskellige fraktioner. Bl.a. er der en fraktion, der omhandler udsorteret papir og pap. Men denne fraktion er reelt lig med den mængde, der blev opgjort under forrige punkt. Der er også en fraktion, der hedder ”Diverse brændbart”. Det er i denne fraktion. at de omtalte emballagemængder skal findes. I statistikken er denne fraktion ikke yderligere opdelt, således at man direkte kan udlede papir- og papemballagemængden. Men man kan gøre en antagelse om, hvor store andele pr. affaldskilde af fraktionen der udgøres af de aktuelle emballager. En sådan opgørelse ses af skemaet herunder:

Figur 26: Papir- og papemballagemængder i fraktionen: Diverse brændbart. Kilde: Affaldsstatistik 2004

Med en antagelse om, at emballageandelen i affaldet udgør henholdsvis 5 og 10%, kan denne mængde beregnes til 67.800 tons pr. år. Der kan selvfølgelig stilles spørgsmålstegn ved de opgjorte procentsatser, men at der lille emballageaffaldsmængde i denne fraktion, hersker der ingen tvivl om.

Ad. 6 Almindelig rengøring i naturen og i byer

Ved den løbende rengøring i naturen og i byer inklusive tømning af affaldsbeholdere findes nogen mængder papir- og papemballager. Disse mængder er meget synlige, men de samlede tonnagemængder er dog små sammenlignet med de øvrige affaldskilder. Det tjener således i denne sammenhæng ikke noget formål at forfølge denne mængde nærmere.

Samlede affaldsmængder af papir- og papemballager

Af nedenstående skema fremgår de samlede opgjorte papir- og papemballageaffaldsmængder:

Figur 27: Samlede mængder papir- og papemballageaffald fordelt på affaldssteder. Kilde: Egen udvikling på basis af tidligere nævnte kilder

Samlet kan det således opgøres, at fra de forskellige affaldskilder findes der en mængde på godt 474.500 tons papir- og papemballageaffald. Denne mængde skal så sammenholdes med den opgjorte emballageforsyningsmængde på 497.386 tons for 2004. Forskellen kan derved beregnes til ca. 23.000 tons – svarende til at man i affaldssituationen kan finde ca. 95,2% af den samlede emballageforsyning af papir- og papemballager. Selv om der ikke præcis er tale om de samme år, svinger mængdedata ikke så meget, at der er problemer i forhold til de forskellige år, som data stammer fra.

Det kan såedes konkluderes at der findes en endog meget fin korrelation mellem data fra emballageforsyningsstatistikken og de fremfundne affaldsmængder og papir- og papemballagemængder.

Øvrige bemærkninger

Det skal nævnes, at visse papir- og papemballager har en længere levetid på markedet en andre emballager. Det gælder primært for bølgepapkasser, som kan blive brugt som opbevaringsmedie i en længere periode. Et andet eksempel er flyttekasser.

Ligeledes kan det påpeges, at mange bølgepapkasser bliver brugt flere gange inden de bortskaffes. Forskellige grossistvirksomheder og internet-virksomheder bruger ofte de emballager, som de solgte varer ankommer i til også at sampakke og distribution varer til kunderne i.

3.16 Papir- og papemballagemængden i andre lande

Ved at se nærmere på de data, som de øvrige EU-lande indrapporterer til EU Kommissionen, kan man sammenligne Danmarks forsyningsmængdetal med de øvrige medlemslandes tilsvarende data. De seneste samlede data, det har været muligt at finde, dækker 2002. På nedenstående tabel og figur ses de samlede tal fra de ”gamle” medlemslande minus Portugal, Irland og Grækenland som alle har en dispensation i forhold til emballagedirektivet:

Figur 28: Papir- og papemballageforsyningsmængden i forskellige lande

Figur 29: Papir- og papemballageforsyningsmængden i forskellige lande pr. capita

Som det fremgår, har Danmark det største forbrug af papir- og papemballager blandt hele den ”gamle” medlemskreds af EU lande.

Når man ser på de parametre, der er styrende for emballageforbruget i et samfund, såsom det generelle økonomiske indkomstniveau, den gennemsnitlige husstandsstørrelse, bestanden af husdyr i landbrug m.v. taler de alle for, at Danmark skal have et større emballageforbrug pr. capita end de øvrige lande.

På papir- og papemballageområdet er der også en række forhold, der taler for, at Danmark har et højere forbrug end de øvrige lande. Bl.a. har Danmark et højere forbrug af mælkeprodukter, som i Danmark næsten udelukkende emballeres i papkartoner. Desuden anvender danske butikker mange displayemballager, som ofte kræver en ompakning fra traditionelle bølgepapkartoner, hvilket vil sige, at en række produkter har et dobbelt forbrug af transportemballage.

Dog ligger Danmark på niveau med Holland, som af mange vurderes at have det bedste registreringssystem til opgørelse af emballageforbruget. I Holland har miljømyndighederne og erhvervslivet indgået en aftale om, at emballageforbruget skal reduceres løbende – dette er en aftale, der fungerer parallelt med kravene i EU direktivet om emballage og emballageaffald. For at kunne dokumentere overholdelsen af den nationale hollandske aftale kræves der et forholdsvis grundigt registreringssystem til dokumentation af emballageforbruget. Derfor er der en stor tiltro til validiteten af de hollandske emballagedata.

Mange af de øvrige EU medlemslande baserer deres opgørelse af emballageforbruget direkte på de data, som de nationale emballageindsamlingssystemer som f.eks. Duales System i Tyskland og Repa-registreret i Sverige modtager betaling for fra de deltagende virksomheder. Dette indebærer bl.a. at emballagen fra de virksomheder, der ikke lader sig registrere ikke kommer til at indgå i den nationale emballageforsyningsstatistik.

En tidligere gennemført undersøgelse af metoderne bag de nordiske emballageforsyningsstatistikker har dokumenteret, at der er en stor forskel på, hvilke emballager der indgår i de enkelte nationale statistikker. Her tager Danmark generelt flere typer emballager med i statistikken end i de øvrige nordiske lande. (Kilde: A Survey of Nordic Packaging Data Collection Methods).

I Norge findes der et separat indsamlingsselskab for drikkevarekartonner og andre papemballager (undtaget den ”brune”bølgepap). Dette selskab har i 2004 registreret en forsyningsmængde på 49.830 tons pap. Dette tal kan sammenlignes med det danske opgjorte tal for gruppen ”Andet pap”, hvor der er registreret en mængde på 76.302 tons i 2004. Omregnet til et pr. capita forbrug bliver mængderne for henholdsvis Danmark og Norge på 14,1 kg pr. år og 10,8 kg pr. år. Hertil skal nævnes, at det norske tal udelukkende inkluderer de mængder, som der betales afgift for.

På basis af sammenligningerne med data fra andre lande er der ikke noget, der taler for, at der bør ske en justering af de danske forsyningstal for papir- og papemballageforsyningen.

3.17 Samlet konklusion om verificering af papir- og papemballagemængden

Det gennemførte arbejde kommer til den konklusion, at forsyningsmængden af papir- og papemballager i den årlige emballageforsyningsopgørelse ligger på det rette niveau, når man foretager sammenligninger med andre indgangsvinkler til samme tal.

Der er således ikke noget belæg for at de stamdata der anvendes i emballageforsyningsstatistiken skal justeres – hverken i den ene alle anden retning.

4 Forsyning af tomme emballager

• 4.1 Anvendelsen af laminater
• 4.2 Fiberbaserede materialer (papir- og pap-materialer)
• 4.3 Glas
• 4.4 Plast
• 4.5 Metal
• 4.6 Tekstil
• 4.7 Træ
• 4.8 Samlet forsyning af tomme emballager

I dette afsnit vil der komme en redegørelse for opgørelsen af forsyningen af tomme emballager. Forsyningen af tomme emballager består af den indenlandske produktion, hvortil der lægges importmængden af de samme emballager og eksportmængden fratrækkes.

I hvert af følgende 6 underafsnit beskrives forsyningen af tomme emballager fordelt på disse hovedmaterialegrupper:

• Fiberbaserede materialer (papir- og pap-materialer)
• Glas
• Plast
• Metal
• Tekstil
• Træ

I indledningen til hvert underafsnit findes en kortere beskrivelse af emballagematerialet m.h.t. produktion og anvendelse.

I beskrivelsen i underafsnit anføres hovedresultaterne i typiske emballagegrupper. I bilag A findes lister over alle de varepositioner, som vurderes at indeholde emballage samt de aktuelle mængder.

Den indenlandske forsyning af tomme emballager består af den indenlandske produktion af emballage samt netto-tilførslen af tom emballage gennem udenrigshandel. I gennem alle de år, emballageforsyningen er blevet udarbejdet, har forsyningen af tomme emballager tegnet sig for den største andel af den samlede emballageforsyning. Den samlede forsyning af tom emballage bliver anvendt til at emballere produkter her i landet. Det drejer sig først og fremmest om produkter, der fremstilles i Danmark, som også bliver emballeret her. Men der findes også importprodukter, som om-emballeres efter ankomsten hertil landet inden de sendes videre til brugere eller forbrugere. Ofte vil der være tale om, at produkterne ankommer som bulk (uden emballage) eller emballeret i store emballageenheder, hvorefter der foretages en oppakning i detailenheder. Dette er f.eks. tilfældet med kaffe, som typisk ankommer i sække, hvorefter kaffen efter en forarbejdning bliver pakket i salgs- og transportemballager.

Opgørelsen af forsyningen af tomme emballager er sket gennem en identificering af alle de varepositioner i Danmarks Statistiks opgørelse, der indeholder produceret, importeret eller eksporteret emballage. En lang række af de fremfundne varepositioner indeholder udelukkede emballage, men for et mindre antal varepositioners vedkommende er det kun en andel af den varemængde, der er placeret under positionen, der er emballage. For disse varepositioner er det vurderet, hvor stor en andel af varemængden der udgøres af emballage. Denne vurdering er efterfølgende blevet forelagt de respektive brancheforeninger indenfor de fleste emballageområder.

For hver vareposition er forsyningsmængden beregnet på samme vis som for de emballerede produkter; nemlig efter formlen:

+ Indenlandsk produktion af tom emballage

                       + Import af tom emballage

- Eksport af tom emballage

_____________________________________

                       = Indenlandsk forsyning af tom emballage

I forlængelse af identificeringen af varepositioner med tom emballage er det fastlagt, hvilket materiale de aktuelle emballager er fremstillet af. Emballagerne fordeles på de samme 19 materialekategorier, som for de emballerede produkters vedkommende. For de allerfleste varepositioner angiver varebeskrivelsen direkte, hvilket materiale emballagerne er fremstillet af. For enkelte plast-varepositioners vedkommende skal emballagemængden fordeles på 2 eller flere plastmaterialer. Denne fordeling er foretaget på basis af en vurdering.

I alt er der identificeret 106 varepositioner, som helt- eller delvist indeholder emballage.

I opgørelsen af de tomme emballager indgår genbrugs- og genpåfyldelige emballager med den mængde af emballager der ny-produceres hvert år. Det er ikke umiddelbart muligt af statistikken at identificere de nye returemballager. Under forudsætning af at ny-tilgangen af nye returemballager er lige så stor som kassationen af returemballager, vil den årligt beregnede emballageforsyningsmængde være nogenlunde korrekt.

Også for tomme emballager rejser der sig spørgsmålet om, hvordan man definerer en emballage. Engangsservice er ikke her defineret som emballage. Det samme gør sig gældende for bøjler, opbevaringsbokse som f.eks. til CDer m.v.

Det her i statistikken fastlagte emballageunivers stemmer generelt overens med den definition og afgrænsning, som EU Kommissionen har fastlagt. Det er tidligere påvist, at der er stor forskel på, hvilke emballagetyper og –genstande der indgår i de nationale nordiske statistikker. Dette indebærer, at det er vanskeligt at sammenligne statistikkerne med hinanden.

Det skal noteres, at de tomme emballager også i de fleste tilfælde bliver emballeret – f.eks. stilles dåser på paller med et mellemlæg af pap mellem hvert lag dåser, hvorefter hele pallelasten bliver sikret med krympefolie. Den anvendte emballage til at emballere den tomme emballage bliver indkalkuleret på samme vis som for alle de øvrige produkter.

4.1 Anvendelsen af laminater

Laminater defineres som sammensvejsede folier af forskellige materialer som f.eks. plast, papir, pap, aluminium samt emballager og emballage-bestanddele, der består af sammensatte materialer, som det ikke umiddelbart er muligt at adskille fra hinanden ved hjælp af fysiske simple metoder.

Fra og med år 2000 er emballageforsyningsopgørelsen blevet udvidet med følgende 2 materialegrupper:

• Laminater, der primært består af plast (reelt alle plastlaminatfolier) – kaldes i opgørelsen for ”Laminat-plast”
• Laminater, der består af pap og papir og beskyttelseslag af plast og principielt aluminium - der findes dog ikke ret mange emballager af pap og aluminium mere. Sådanne emballager kaldes i opgørelsen for ”Laminat-pap”. Reelt er der tale om mælke- og juicekartoner samt visse dybfrostemballager

4.2 Fiberbaserede materialer (papir- og pap-materialer)

Gruppen ”fiberbaserede emballager” omfatter alle emballager, der er fremstillet på basis af plantefibre - det drejer sig om papir, kartonnage, massivpap, bølgepap og støbepap.

Det meste træ, der bliver brugt til emballage her i landet, stammer fra Sverige. På papirværkerne i Sverige bliver træet omdannet til store papirruller, som derefter transporteres til emballageproducenterne. Hos emballageproducenterne omdannes de store papirruller til færdig emballage – ofte bliver der også påtrykt en dekoration. Den fiberbaserede emballage, danske vareproducenter benytter, er hovedsageligt fremstillet her i landet. Der er simpelthen fysiske-økonomiske grænser for, hvor langt det kan betale sig at transportere tom fiberbaseret emballage.

Det papir- og papmateriale, der indsamles, bliver transporteret til en papirgenanvendelsesfabrik, hvor det omdannes til principielt nyt råpapir men blot fremstillet af genbrugsfibre. Det genanvendte fiber-materiale har en ringere kvalitet end jomfruelige fibre, idet de enkelte fibre bliver kortere og kortere ved hver cirkulationsomgang. Det genvundne fibermateriale bliver hovedsageligt brugt til fremstilling af bølgepapkasser. Støbepap fremstilles ligeledes af genbrugsmaterialer.

I alt er der identificeret 19 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager.

Af statistikgrundlaget er det ikke direkte muligt, at adskille laminat-pap af gruppen ”Andet pap”. Derfor er mængden af laminat-emballager opgjort ved at se på forsyningen af de produkter, der emballeres i laminat-pap-emballager. Her er det mejeriprodukter, der udgør langt hovedparten. Totalt set drejer det sig om ca. 500 mio. emballager, som hver vejer 27 gram. Den samlede mængde på 14.500 tons er så blevet fratrukket gruppen ”Andet pap”.

Emballager af støbepap er af Danmarks Statistik diskresioneret, idet der kun er én virksomhed, som fremstiller disse emballager heri landet. Det drejer sig hovedsageligt om æggebakker. Derfor har det været nødvendigt at estimere emballageforsyningen for denne vareposition. Dette er sket med udgangspunkt i den indenlandske forsyning af æg, men det er klart, at tallet er behæftet med en del usikkerhed.

Forsyningen af fiberbaserede (papir- og pap-emballager) fremgår af nedenstående skema:

Figur 30: Forsyning af tomme papir- og papemballage opdelt i materiale og type

Den samlede forsyning af fiberbaserede emballager er således for 2004 opgjort til 475.400 tons. I 2003 var forsyningen på 477.300 tons. Der er således tale om et meget beskedent fald.

4.3 Glas

Glas fremstilles af sand, kalk, soda og en række tilsætningsstoffer. Selve fremstillingen af glasmaterialet sker altid (til emballageformål) direkte på glasværket, som så også producerer selve emballagen.

I alt er der identificeret 25 varepositioner, som helt eller delvist indeholder glasemballager.

For glasemballager gælder det, at den indenlandske produktion opgøres i antal styk og ikke i tonnage som for udenrigshandelens vedkommende. Derfor er det nødvendigt at foretage en omregning af det producerede antal styk til en total vægt. Den eneste danske producent af glasemballage - Rexam Holmegaard - har overfor opgørelsen oplyst gennemsnitsvægten af de fremstillede emballager i 2004. Med dette gennemsnitstal kan tonnagen direkte opgøres.

Forsyningen af glas-emballager fremgår af nedenstående skema:

Figur 31: Forsyning af tomme nye glasemballager

Eftersom glasforsyningen er opgjort lidt ”bagvendt” i forhold til de øvrige emballagematerialer, er det vanskeligt præcist at opgøre fordelingen på forskellige emballagetyper. Men det er flasker og konservesglas, der tegner sig for langt hovedparten af forsyningen. Medicinalemballager, glasampuler samt propper og låg udgør kun en meget beskeden andel af forsyningen.

Forsyningsmængden af tomme nyproducerede glasemballager er faldet med godt 30.200 tons i forhold til 2003. Der er især den indenlandske produktion, der er faldet.

Her i landet sker der en stor indsamling af brugte vinflasker, som efter en rengøringsproces på et flaskeskylleri på ny bliver påtappet vin her i landet. Det skal nævnes, at der også sker eksport af skyllede og ikke-skyllede brugte vinflasker. Mængden af indsamlede og genpåfyldte vinflasker figurerer ikke i Danmarks Statistiks produktionsopgørelse. Men da mængden erstatter en alternativ mængde af engangsemballager, bør den på en eller anden måde indgå i emballageforsyningsopgørelsen. Da flaskemængden ikke indgår i systematiske indsamlingsordninger, vil det ikke være rigtigt at medtage mængden i opgørelsen af genbrugsemballager. Derfor bør forsyningsmængden tillægges mængden af tomme indsamlede og genbrugte emballager, idet de er at betragte som emballager, der nyproduceres – hvilket også sker gennem rengøringsprocessen. Hvis genbrugsflaskemængden ikke medtages vil der tillige være et bogholderimæssigt underskud af emballager – forstået på den måde, at der vil være en varemængde, som så ikke får nogen emballage. En separat undersøgelse har desuden vist, at denne mængde af genbrugelige vinflasker cirkulerer ca. 1,7 gange pr. år.

Derfor bliver forsyningsmængden af tomme glasemballager tillagt mængden af de indsamlede og skyllede flasker, der bliver påtappet vin igen her i landet. Denne flaskemængde er i ”Statistik for glasemballage 2004” opgjort til 25.039 tons. Sammenholdt med år 2003 er denne mængde omtrent uændret. Denne mængde skal så tillægges den tidligere opgjorte forsyningsmængde af tom emballage. Herved fremkommer følgende samlede forsyningsmængde af tom glasemballage:

Figur 32: Samlet forsyning af nye og rengjorte glasemballager

Samlet er forsyningsmængden af tomme glasemballager faldet kraftigt i forhold til forrige år – ca. med 30.100 tons svarende til godt 25%.

4.4 Plast

Plast bliver fremstillet af råolie. Det meste råolie til plast i Europa kommer fra Nordsøen. Afhængigt af hvilket plastmateriale, der er tale om, sker produktionen af plastgranulat i Tyskland, UK, Holland, Belgien, Frankrig, Sverige og Norge. De enkelte petrokemiske værker har typisk specialiseret sig i at fremstille ét eller et par materialer. Hos emballageproducenten bliver plastgranulaten bearbejdet til plastemballage. Der findes 3 principielle bearbejdningsformer:

• Ekstrudering til folie
• Blæsning af flasker og dunke
• Sprøjtestøbning

Ved alle fremstillingsformer bliver der anvendt plastgranulat, som bliver opvarmet ved bearbejdning. Ved folieekstrudering kommer der en folie i endeløse baner i forskellige tykkelser afhængig af den videre bearbejdning. Hvis folien skal anvendes som folieemballage, skal den i de fleste tilfælde igennem en trykkeproces. Forud for dette kan det også ske at flere forskellige plastfolier lamineres sammen eller at flere forskellige plasttyper allerede fra start coekstruderes – altså at ekstruderingen af flere forskellige plasttyper sker samtidigt. Ekstruderet plastfolie kan også anvendes til thermoformning af plastemner. Ved en sådan proces bliver emnet presset direkte ud af foliebanen. Et engangsplastbæger er et eksempel på et thermoformet emne.

Ved blæsning af flasker og dunke bliver den opvarmede plast blæst op i en form, hvorved flasken får sin endelige udformning. Såfremt der skal være et gevind på flasken, bliver gevindet først sprøjtestøbt. I nogle tilfælde sker den endelige blæsning af flasken hos emballagebrugeren lige før der tappes produkt i emballagen. Herved reduceres omkostningerne til transport og lagring.

I en sprøjtestøbeproces bliver plastgranulatet opvarmet og sprøjtet ind i et formværktøj, hvorved emnet får sin færdige form. Denne metode bliver anvendt, når der er tale om komplicerede plastemner – i emballagesammenhæng drejer det sig typisk om kapsler og låg samt større plastkasser.

I alt er der identificeret 23 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager fremstillet af plast.

Forsyningen af tomme plast-emballager fordelt på materialer fremgår af nedenstående skema:

Figur: 33 Forsyning af tomme plastemballager efter materiale

Fordelt på emballagetype og opdelt i salgs- og transportemballager fordeler plastemballageforsyningsmængden sig således:

Figur 34: Forsyning af tomme plastemballager efter type

I forhold til år 2003 er der sket en stigning i forsyningen af tomme plastemballager på 5.913 tons svarende til 4,2%.

For plastemballager er der også områder, hvor det kan diskuteres om en genstand falder ind under emballagebegrebet eller ej. Der er ingen tvivl om, at folie der anvendes i husholdningen ikke er emballage. Men det kan diskuteres om affaldsposer er emballage. Da det ikke af statistikken er muligt at udskille affaldsposer og –sække, er de inkluderet i opgørelsen her.

4.5 Metal

Metalemballager opdeles i følgende kategorier:

• Aluminium
• Hvidblik/stål

Aluminium

Aluminium fremstilles af bauxit, som brydes i miner i Australien og Sydamerika. På et aluminiumsværk bliver bauxit gennem en elektrolyseproces omdannet til aluminium. På aluminiumsværket bliver aluminiumet valset ud og rullet op i store ruller, som transporteres til emballageproducenten. Aluminium kan bruges til folieemballager, bakker og dåser. Aluminiumsfolie leveres i ruller til vareproducenten.

Hvidblik/stål

Når man taler om hvidblikemballager, er der udelukkende tale om dåser. Rent teknisk er hvidblik fremstillet af valset jern, som derefter er belagt med et lag tin for at undgå korrosion. Fra valseværkerne bliver metallet leveret i rulleform til emballageproducenten.

Dåseemballager kan principielt fremstilles på 2 forskellige måder – nemlig som svejste dåser og som trukne dåser. På en svejst dåse bliver siderne svejst sammen, således at der dannes et rør. Herefter svejses bunden på. Ved trukne dåser bliver dåsen presset ud af metalpladen i et stykke, således at bund og sider er i et stykke.

De fleste hvidblikemballager, der ender i affaldsmængden her i landet stammer fra import (f.eks. dåsefrugt og grøntsager). Danske virksomheder har et stort forbrug af dåser, men de går hovedsageligt til eksport af kødkonserves, øl, småkager og mælkepulver m.v.

Emballager fremstillet af jern og uædelt metal er typisk kapsler, tromler, dunke, forskellige former for rulle- og gitterbure, andre stålemballagekonstruktioner m.v. og andre emballagegenstande.

I alt er der identificeret 24 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager.

Forsyningen af metal-emballager fremgår af nedenstående skema:

Figur 35: Forsyning af tomme metalemballager efter materiale

Opdelt i salgs- og transportemballager ser billedet således ud:

Figur 36: Forsyning af tomme metalemballager efter materiale og type

Samlet er forsyningsmængden af tomme metalemballage steget med ca. 3.800 tons fra forrige år. Det er salgsemballager af aluminium, der tegner sig for den største stigning på i alt ca. 4.300 tons svarende til en stigning på 19%. Men til gengæld er mængden af salgsemballager fremstillet af hvidblik næsten faldet tilsvarende. Disse ændringer kan forklares med den løbende substitution, der finder sted mellem aluminiums- og hvidblikemballager – afhængig af prisudviklingen på de respektive materialer. I øjeblikket stiger stålpriserne meget, hvorfor aluminiumsemballager vinder markedsandele. Teknologisk kan de to emballagematerialer anvendes parallelt til emballering af produkter og de samme pakkemaskiner kan anvendes. Endelig kan der også peges på en svag stigning i salget af øl og vand på engangsemballage. For metalemballagernes vedkommende bruges der stort set kun dåser af aluminium.

Også for transportemballager af hvidblik/stål har der været en stigning fra forrige år. Stigningen er i alt på ca. 2.800 tons – svarende til mere end en fordobling af forsyningsmængden. Dette kan f.eks. skyldes, at der er blevet suppleret op i forsyningen af genbrugstransportemballager.

4.6 Tekstil

Tekstilemballager anvendes ikke ret meget mere og kommer primært til landet i forbindelse med import af varer fra mindre udviklede lande. Af rene tekstilemballager drejer det sig om sække af jute og bast. Rent emballageteknisk bliver nogle sække og poser, der er fremstillet af plastmaterialer, men som er vævet som stof, rubriceret som tekstilemballager.

I alt er der identificeret 7 varepositioner, som helt eller delvist indeholder tekstilemballager. Alle tekstilemballager er salgsemballager.

Forsyningen af tomme tekstil-emballager fremgår af nedenstående skema:

Figur 37: Forsyning af tomme tekstilemballager

I forhold til år 2003 er der sket en stigning i forsyningen af tomme tekstil-emballager på i alt 177 tons svarende til 6%.

4.7 Træ

Ved træemballager er der hovedsageligt tale om forskellige former for paller og kasser. Trækasser anvendes f.eks. i stor udstrækning til emballering af maskiner.

I alt er der identificeret 11 varepositioner, som helt eller delvist indeholder træemballager.

Forsyningen af tomme træ-emballager fremgår af nedenstående skema:

Figur 38: Forsyning af tomme træemballager fordelt efter typer

I forhold til tallet for 2003 er der tale et stort fald i forsyningsmængden af tomme træemballager. Faldet er i alt på 18.440 tons svarende til 13%. Det er forsyningsmængden af træpaller, der tegner sig for hele reduktionen.

4.8 Samlet forsyning af tomme emballager

På basis af de opgjorte del-mængder kan den samlede forsyning af tomme emballager opgøres som følger:

Figur 39: Samlet forsyning af tomme emballager fordelt efter materialer og typer

Den samlede indenlandske forsyning af tom emballage i året 2004 er således opgjort til 926.873 tons, hvoraf salgsemballager tegner sig for 57% og transportemballager for 43%. Denne emballagemængde er blevet brugt til de produkter, der emballeres her i landet. En vis andel af denne mængde forlader så igen landet gennem eksport af emballerede produkter.

Det er stadigvæk de fiberbaserede materialer, der tegner sig for den største andel af emballageforsyningen.

Figur 40: Samlet forsyning af tomme emballager opdelt i materialer

Ændringerne i emballageforsyningen af tom emballage i forhold til år 2003 ses herunder:

Figur 41: Forsyning af tomme emballager 2004 sammenlignet med 2003 fordelt efter materiale

I forhold til opgørelsen for 2003 er der i 2004 tale om en reduktion i emballageforsyningen af tom emballage på omkring 40.550 tons svarende til et fald på 4,1%. Det er glas- og træemballager der tegner sig for hele faldet. Forsyningsmængden af tom emballage er steget for alle de øvrige emballagematerialer.

5 Import/eksport af fyldte emb.

Den anden halvdel af opgørelsen over den samlede indenlandske emballageforsyning stammer fra den tilgang og adgang af emballager, der finder sted gennem import og eksport af emballerede varer. En del af den indenlandske forsyning af tom emballage forlader landet igen i form af eksport af emballerede produkter. Tilsvarende ankommer en emballagemængde her til landet i forbindelse med import af emballerede produkter, som så forbruges her i landet. Ved en eventuel re-eksport af emballerede produkter vil emballagemængden optræde både i import- og eksportopgørelsen.

For at komme frem til den samlede danske emballageforsyning skal opgørelsen af netto-emballageforsyningen gennem udenrigshandel med emballerede produkter tillægges den indenlandske forsyning af tom emballage.

Opgørelsen af emballagebidraget fra udenrigshandelen er foretaget ved at gennemgå samtlige 9.600 varepositioner i udenrigshandelsstatistikken, som er indeholdt i år 2004-statistikken. For hver vareposition er emballageanvendelsen vurderet m.h.t. vægt pr. emballeret enhed, antal enheder pr. emballage, vægt af emballage samt anvendte emballagematerialer. Emballageanvendelsen er opdelt i salgs- og transportemballager.

Det forudsættes, at alle produkter under samme vareposition emballeres på samme måde uanset, om det drejer sig om import eller eksport. Denne forudsætning holder i de fleste tilfælde, idet enten eksporten eller importen klart er tonnagemæssigt dominerende for hver enkelt vareposition. For langt de fleste positioners vedkommende er eksporten meget beskeden, eftersom der ikke er nogen produktion her i landet af de aktuelle produkter.

Det skal pointeres, at private forbrugeres indkøb ved grænsehandel ikke optræder i opgørelsen. Det vil sige, at den emballagemængde, som kommer til landet gennem privates indkøb i Tyskland, ikke er med i opgørelsen. På tilsvarende vis registreres svenskeres indkøb ikke, hvorved den emballagemængde de tager med hjem, i opgørelsen figurerer som om, den ender her i landet.

I forrige års emballageforsyningsrapport om verificering af mængden af træemballage konkluderes det, at den hidtidige gjorte forudsætning om at mængden af paller, der forlader landet i forbindelse med eksport af varer, er præcis lige så stor som mængden af paller, der kommer til landet i forbindelse med import af varer, ikke holder. I arbejdet er der blevet opstillet en palleteringsmodel, som for hver enkelt vareposition angiver i hvilken udstrækning, der benyttes paller til import og eksport af varer og i givet fald hvilken type palle der er tale om – engangspaller eller returpaller. På denne måde bliver paller således også betragtet som emballager, som er fyldte – og derfor skal de indgå i denne del af statistikken. I modsætning til den øvrige opgørelse af forsyningsmængden af fyldte emballager er det her nødvendigt at foretage opgørelsen separat for importen og eksporten, idet der kan være en stor forskel på, hvorledes importen og eksporten af samme vare bliver palleteret på. Eksempelvis kommer det meste import fra fjernøsten lastet i containere uden brug af paller. Mens danske virksomheder i stor udstrækning bruger paller til eksport for derigennem at lette håndteringen. Ved eksport til oversøiske markeder benyttes i stor udstrækning engangspaller, idet man ikke kan få returpaller tilbage igen. Ved udenrigshandel inden for EU´s grænser anvendes som regel genbrugspaller med mindre, der er tale om produkter med atypiske dimensioner som f.eks. møbler.

Genbrugspaller skal bortskaffes efter gennemsnitligt 10 cirkulationsomgange. Derfor skal hver 10. af det samlede antal returpaller, der kommer her til landet, kasseres her i landet. Tilsvarende skal hver 10. returpalle, der eksporteres bortskaffes i udlandet og kommer derfor ikke retur til Danmark.

For at opgøre forsyningsmængden af træpaller er der opstillet en palleteringsmodel, hvori anvendelsen af paller for alle 9.600 varepositioner er fastlagt separat for importen og eksporten. På basis af forsyningsmængdetal samt nøgletal for, hvor mange kg der er på hver palle samt typen af den anvendte palle udregnes den samlede forsyningsmængde af træpaller gennem udenrigshandel med fyldte emballager.

På nedenstående skema ses de opgjorte palleforsyningstal for udenrigshandelen med varer for 2004:

Figur 42: Forsyning af paller gennem udenrigshandel med fyldte emballager

Dette betyder, at der fra Danmark eksporteres 39.004 tons træpaller mere til udlandet, som skal bortskaffes der og ikke i Danmark, end der kommer til landet og skal bortskaffes her. Af netto-eksportmængden af træpaller udgøres de 32.416 tons (83%) af engangspaller og de 6.588 tons af returpaller.

Den korrigerede træemballageforsyning omhandler kun paller. Forsyningsmængden af de øvrige fyldte træemballager som f.eks. trækasser opgøres på samme måde som for de andre emballagematerialer.

Forsyningsmængden af træemballager består således i denne og fremtidige emballagestatistikker af følgende 2 komponenter:

• Forsyning gennem udenrigshandel med fyldte emballager af træpaller
• Forsyning gennem udenrigshandel med fyldte emballager af øvrige træemballager

Den samlede netto-forsyning af emballager i forbindelse med udenrigshandelen fordelt på hovedmaterialegrupperne fremgår af nedenstående skema:

Figur 43: Netto-forsyning af fyldte emballager gennem udenrigshandel fordelt efter hovedgruppe-materialer

Total set er der tale om små netto-forsyningsmængder. Når paller indregnes bliver der således importeret 19.492 tons mere emballage gennem emballerede produkter end der eksporteres.

I nedenstående skema er de samme mængder fordelt ud på de enkelte emballagematerialer:

Figur 44: Netto-forsyning af fyldte emballager gennem udenrigshandel fordelt efter materialer

6 Samlet emballageforsyning

• 6.1 Emballageforsyning sammenlignet med tidligere år

På basis af de gennemførte del-opgørelser af emballageforsyningen kan den samlede danske emballageforsyning for året 2004 opgøres.

Fordelt ud på hovedemballagematerialerne ser forsyningen sådan ud:

Figur 45: Samlet emballageforsyning fordelt på hovedmaterialegrupper

Af nedenstående skema fremgår den opgjorte samlede emballageforsyning fordelt på emballagematerialer:

Figur 46: Samlet forsyning af emballager for 2004 fordelt på hovedmaterialegrupper

Denne oversigt fungerer som Miljøstyrelsens indberetning til EU.

Fordelt ud på de enkelte materialekategorier ser billedet således ud:

Figur 47: Samlet emballageforsyning fordelt på materialer og efter tomme og fyldte emballager

Den samlede danske emballageforsyning for året 2004 er således opgjort til at være på 946.365 tons.

I år 2003 var forsyningen på 956.774 tons. Samlet er emballageforsyningsmængden faldet med godt 10.500 tons svarende til 1,1% i forhold til 2003.

Af nedenstående tabel ses forskellen for hovedemballagematerialerne mellem forsyningerne i 2003 og 2004:

Figur 48: Samlet emballageforsyning for 2004 fordelt på hovedmaterialegrupper sammenlignet med 2003

Fordelingen af den samlede emballageforsyning opdelt i salgs- og transportemballager ser således ud:

Figur 49: Samlet emballageforsyning fordelt efter materialer og opdelt i salgs- og transportemballager

6.1 Emballageforsyning sammenlignet med tidligere år

Det er nu 11. år, at der gennemføres en kortlægning af den danske emballageforsyning. Det er således muligt at opgøre udviklingen i emballageforsyningen over de 11 år.

I tabellen herunder ses den justerede emballageforsyning for årene 1994-2004:

Figur 50: Samlet emballageforsyning fordelt på hovedmaterialegrupper for perioden 1994-2004

Igennem de seneste år har emballageforsyningen stort set ligget på samme niveau mellem 855.000 og 985.000 tons pr. år. En stigning i emballageforsyningsmængden kan muligvis forklares med en større økonomisk aktivitet i landet. For at belyse dette forhold er den samlede emballageforsyning på nedenstående skema sat i forhold til bruttonationalproduktet tillagt importen, hvorved den samlede bruttoforsyning i økonomiske termer fremkommer. Denne bruttoforsyning anvendes så til privat og offentligt forbrug, investeringer samt til eksport. Den samlede indenlandske nettoforsyning er således bruttoforsyningen fratrukket eksporten. Alle beløb er selvfølgelig opgjort i faste priser:

Figur 51: Emballageforsyningen over tid sat i relation til den økonomiske aktivitet. Kilde til økonomidata: Danmarks Statistik, Statistisk Årbog 2005

På nedenstående diagram ses indekstals-udviklingen for henholdsvis den økonomiske udvikling og emballageforsyningen.

Figur 52: Sammenligning af udviklingen i emballageforsyningen og den økonomiske aktivitet: Kilde til data: Forrige figur

Som det fremgår af diagrammet, har de to basiskurver næsten parallelle forløb. I starten af perioden stiger emballageforbruget mere end den økonomiske udvikling, mens emballageforbruget i den senere del af perioden flader ud for til sidst at falde svagt. Dette bliver udtrykt gennem kurven ”Indeks for kg/kr.”. Generelt kan man sige, at for hver kr.´s økonomisk aktivitet i samfundet er der et emballageforbrug på omkring 0,8 gram.

7 Genbrugs- og genpåfyldelige emballager

• 7.1 Metode

I henhold til EU-direktivet om emballage- og emballageaffald defineres genbrugs- eller genpåfyldelige emballager, som emballager der er udformet med henblik på i sin levetid at kunne genbruges mindst et bestemt antal gange, genpåfyldes eller genbruges til samme formål.

Med genbrugs- eller genpåfyldelige emballager forstås der i denne sammenhæng emballager, hvor der er etableret et formaliseret retursystem og frivillige organiserede indsamlingsordninger. Som et eksempel på en frivillig indsamlingsordning kan nævnes vin- og spiritusflasker, hvor der findes virksomheder, der sørger for indsamling, rengøring og salg, men hvor indsamlingen sker på helt frivillig basis f.eks. af børne- og ungdomsorganisationer. Disse emballager kan betragtes som engangsemballager, men de bliver blot taget ud af affaldsstrømmen på samme måde som f.eks. papir og pap, men bliver anvendt et yderligere antal gange til samme formål.

Med et formaliseret retursystem forstås et system, hvor man f.eks. gennem en indbetaling og en efterfølgende tilbagebetaling af en pant sørger for, at emballagerne kommer retur igen. Sådanne pantordninger findes både for detail- og transportemballager og ved salg til private forbrugere samt mellem professionelle virksomheder. En pant har til formål at sikre, at emballagen kommer retur igen. Det er noget varierende, hvor meget pant bruges mellem virksomheder, men i situationer hvor det viser sig, at returprocenten bliver for lav og dermed et svind i beholdningen af returemballager, er det så nødvendigt at etablere pantordninger eller i hvert tilfælde en betalingsordning.

Selvom engangsemballage til øl og sodavand skal afleveres retur, er der ikke tale om genbrugsemballager, idet de indsamlede emballager bliver omsmeltet og anvendt til nye genstande – herunder emballager.

Det kan diskuteres i hvilket omfang virksomheds interne emballager eller beholdere er at betragte som emballager i denne sammenhæng. Eftersom disse emballager ofte fungerer meget længe internt i virksomhederne, bl.a. fordi man har fuldstændig kontrol over flowet, sørger for en løbende rengøring og vedligeholdelse, er der en meget begrænset udskiftning af disse emballagebeholdninger. At definere, hvad der er emballage og internt transportmateriel, er også meget vanskeligt og har kun et teoretisk formål. Derfor medtager opgørelsen her kun de emballager, der forlader virksomheden og kommer retur igen. Rent datamæssigt vil det også være umuligt at kortlægge emballageanvendelsen for virksomheds interne emballager.

I kortlægningen af emballageforsyningen i Danmark indgår genbrugsemballager med den nytilgang, der løbende er til den eksisterende beholdning af genbrugsemballager. Den mængde returemballager, der hvert år bliver taget ud af markedet, bidrager også med affaldsmængder uanset, om materialerne kommer til at indgå i en recyclingproces eller ej. For at denne betragtningsmåde holder fuldstændig forudsættes det, at tilgangen og kassationen fra en beholdning af genbrugsemballager hvert år er af samme størrelse.

Kortlægningen af anvendelsen af genbrugsemballager har især aktualitet i situationer, hvor der sker en substitution til og/eller fra engangsemballager til returemballager eller omvendt.

Genbrugsemballager har den egenskab, at de erstatter et antal engangsemballager. Årsagen til, at der til visse formål benyttes genbrugsemballager, skal i de fleste tilfælde søges i rent økonomiske årsager, når der ses bort fra de områder, hvor der er en lovgivning. Der er således i de fleste tilfælde tale om frivillige anvendelser.

Når man skal opgøre emballageforsyningen af genbrugsemballager, er det antallet af engangsemballage-enheder, som den cirkulerende mængde genbrugsemballager erstatter, der er interessant – altså hvor mange emballager og vægten deraf. Når man skal opgøre forbruget af genbrugsemballager, er nøgletallet således det antal gange, en genbrugsemballage i gennemsnit cirkulerer pr. år. Herved får man et billede af, hvor mange engangsemballager den erstatter. Opgørelse af hvor mange genbrugsemballager, der bliver kasseret fra emballagepuljen pr. år, kan beregnes med basis i antallet af cirkulationsomgange pr. år samt antallet af år, emballagen er på markedet. Dataproblemet for alle genbrugsemballager er manglende viden om antallet af cirkulationsomgange pr. år og om emballagens samlede levetid – dette gælder stort set for alle emballagetyper. Der findes ej heller nogle opgørelser af beholdningerne af genbrugsemballager.

Genbrugssalgsemballager

Af genbrugsemballager, der fungerer som salgsemballager, findes der stort set kun flasker til øl og læskedrikke. Eftersom der er tale om velafgrænsede produktgrupper, er det forholdsvist let at opgøre, hvor mange engangsemballager, der skal anvendes til den årlige forbrugsmængde. Af emballagetyper under denne kategori er der tale om glasflasker og plastflasker fremstillet af PET og PEN.

Genbrugstransportemballager

Ud fra de ovennævnte definitioner og afgrænsninger kan der på det danske marked identificeres følgende væsentlige genbrugstransportemballagetyper:

• Kasser og bakker af plast og træ
• Paller af træ og plast
• Tromler af træ (f.eks. kabeltromler)
• Beholdere og kar (tromler og gasflasker) af metal
• Beholdere og kar af plast
• Rullebure af metal
• Slagterikroge af metal

En nærmere beskrivelse og anvendelse af de identificerede genbrugstransportemballager findes i skemaet herunder:

Figur 53: Oversigt over identificerede genbrugs- og genpåfyldelige emballager

Det skal nævnes, at 20 og 40 fods skibscontainere og tilsvarende lastbærere ikke defineres som emballage.

7.1 Metode

I erkendelse af at der ingen steder findes valide oplysninger om beholdninger af returemballager er opgørelsen af genbrugsemballager for en række emballagetyper foretaget på basis af en beregning af de produkter, der benytter emballagerne. Altså f.eks. hvor mange flasker øl sælges der pr. år. Dernæst vurderes triptallet pr. år – hvor mange gange cirkulerer en genbrugsemballage pr. år. Til den opgjorte beholdning er lagt en buffer-mængde på 20%.

For andre emballagetyper er opgørelsen foretaget med basis i en vurdering af, hvor mange enheder der i gennemsnit er til hver af de steder, hvor de aktuelle genbrugsemballager benyttes.

Antallet af flasker til øl og læskedrikke i cirkulation er hentet fra Bryggeriforeningens opgørelse.

Alle data vedrørende denne opgørelse - inklusive beregningsforudsætninger - findes i bilag B. Af skemaet herunder fremgår hoveddata vedrørende anvendelsen af genbrugsemballager:

Figur 54: Samlet beholdning og antal cirkulationer af genbrugs- og genpåfyldelige emballager

Der er i alt ca. 2,1 mia. brug pr. år af genbrugs- og genpåfyldelige emballager. Heraf tegner øl- og læskedrikindustrien sig for de godt 2,0 mia. enheder med hovedvægten på flasker. I alt er der en beholdning på 414 mio. genbrugsemballager. Såfremt de alle var engangsemballager ville affaldsmængden heraf være på omkring 1,0 mio. tons, men så ville man givet vis også benytte nogle mindre kraftige emballager – f.eks. vejer en engangsglasflaske til øl ca. 100 gram mindre end en returflaske. Desuden vil majoriteten af plastdistributionskasserne typisk blive erstattet af bølgepapkasser, som har en lavere vægt end de nuværende plastkasser.

Afslutningsvis skal det endnu engang pointeres, at der er en stor usikkerhed i disse tal – ingen brancher eller virksomheder fører statistikker over disse mængder. At de virksomheder, der anvender egne returemballager ikke har præcis viden om antallet af emballager, der cirkulerer, hænger i nogen udstrækning sammen med, at emballagerne er anskaffet over en længere tidsmæssig periode, hvor beholdningen løbende er blevet suppleret.

8 Vurdering af usikkerheden

• 8.1 Kommentarer til data fra Danmarks Statistik
• 8.2 Vurdering af emballageanvendelsen

Det er givet, at der er knyttet nogen usikkerhed til de gennemførte opgørelser. I dette afsnit redegøres for de potentielle usikkerhedskilder.

8.1 Kommentarer til data fra Danmarks Statistik

Det er af afgørende betydning, at statistikgrundlaget fra Danmarks Statistik er i orden. For at undersøge om dette i nogen udstrækning er tilfældet, er der foretaget en sammenligning med data fra året før (2003) angående produktion og udenrigshandel for hver enkelt vareposition. For hver enkelt vareposition er der foretaget en kalkulation af ændringen i mængden af den aktuelle vare set i forhold til året før udregnet som procent. Såfremt der har været en meget stor procentmæssig ændring, er det blevet undersøgt nærmere - ved f.eks. at kikke på de tilhørende værdier, kan man se om, der har været en rapporteringsfejl med hensyn til angivelse af mængden – f.eks. at der er anvendt en forkert enhedsbetegnelse (kg i stedet for tons etc.). Bl.a. kikkes der nærmere på kvartalsmæssige opgørelser, hvorved eventuelle rapporteringsfejl kan identificeres.

Dog for de størrelsesmæssige mindre varepositioner kan der sagtens forekomme store procentmæssige variationer fra år til år som følge af, at der det ene år kan være en import-eksport mængde, mens der det efterfølgende år, måske ikke er nogen mængde overhovedet – en række varepositioner indeholder kun en sporadisk mængde.

Den løbende udflytning af produktion til lande med billigere arbejdskraft giver også væsentlige ændringer i produktions-, import- og eksportmængder inden for de aktuelle varepositioner.

Den indenlandske produktion opgives i Danmarks Statistiks materiale hovedsageligt i vægt og i værdi. Men for et mindre antal varepositioner opgøres produktionsmængden i en anden enhed end vægt. Det kan dreje sig om antal styk, liter, kvadratmeter, kubikmeter samt en række kemiske ækvivalenter og andre enheder. Derimod opgøres udenrigshandelsmængderne for det meste i tons og meget ofte også en i anden mængdeenhed. Ved de varepositioner, hvor der ikke er overensstemmelse mellem enhedsbetegnelsen mellem den indenlandske produktion og udenrigshandelen, kan man således ikke umiddelbart på basis af data udregne den indenlandske forsyningsmængde for de aktuelle varepositioner. Derfor må der foretages en omregning til én enhedsstørrelse - nemlig vægten. Denne omregning bliver foretaget på grundlag af værdien og de tilhørende tonnager for import og eksport. På basis heraf udregnes der et nøgletal for, hvor stor en værdi 1 tons af den aktuelle vare har. Denne værdi udregnes som et gennemsnit mellem import- og eksport-oplysningerne. Med udgangspunkt i dette værdi/vægt nøgletal foretages der en omregning til en produktionsvægt på basis af værdien af den indenlandske produktion. Eftersom værdien af de indenlandsk producerede produkter opgøres som salgsværdien bør der være en nogenlunde overensstemmelse mellem værdien pr. tons ved indenlandsk produktion og udenrigshandel. Men selvfølgelig er der varepositioner, hvor værdien af den indenlandske produktion og den tilsvarende eksport er større eller mindre end den tilhørende import af varer inden for den samme varegruppe. Som et eksempel her på kan nævnes TV-apparater, hvor det må formodes, at de indenlandsk fremstillede apparater har en højere gennemsnitsværdi pr. tons end de importerede apparater. Sådanne situationer kan identificeres ved, at der er en stor forskel på værdien pr. tons ved henholdsvis import og eksport.

Det skal også nævnes, at der fra tidligere år er opstillet en database over de gennemsnitlige enhedsvægte, som også bliver anvendt i de nævnte tilfælde.

I tilfælde af at der ikke har været et tilstrækkeligt statistisk grundlag til at foretage denne beregning, er der blevet hentet nøgletal vedrørende vægt-værdiforholdet fra forrige års statistik.

Denne omregning af den indenlandske produktionsmængde til tons bruges ved opgørelse af forsyningen af de tomme emballager samt ved fordelingen af den samlede emballageforsyning ud på de enkelte varepositionsnumre.

Af de i alt 106 identificerede varepositioner indeholdende tom emballage, er der 60 varepositioner, hvor forsyningsmængden kan beregnes direkte. Ved 4 varepositioner er visse oplysninger diskretionerede, hvorfor forsyningsmængden ikke kan beregnes. For de resterendes vedkommende er der tale om forskellige enhedsopgørelser.

For alle varepositioner er der følgende 4 årsager til, at en samlet indenlandsk forsyningsmængde udtrykt i tons ikke umiddelbart kan beregnes (gælder for såvel de tomme som de fyldte emballager):

• Den indenlandske produktion er opgjort i en anden enhed end tons
• Der mangler vægtoplysninger
• Der mangler totalt oplysninger
• Visse/alle oplysninger er diskretioneret

Af hensyn til validiteten af forsyningsopgørelsen er det nødvendigt, at man forholder sig til disse forhold. Specielt for forsyningen af tomme emballager er det afgørende, at også data fra disse varepositioner indregnes i forsyningsmængden. For hver af de 4 principielle muligheder er det nødvendigt at foretage nogle estimater over mængderne for på denne vis at komme tættere på den reelle forsyningsmængde.

Ad. Den indenlandske produktion er opgjort i en anden enhed end tons

Produktionsvægten udregnes på basis af værdi/vægt-nøgletallet ved udenrigshandel.

Ad. Der mangler vægtoplysninger

For en række varepositioner mangler der vægt- eller mængdeoplysninger ved udenrigshandelen. Der er så kun angivet en værdi, men i mange tilfælde drejer det sig om meget små beløb, som derfor også kun indeholder en lille mængde udtrykt i tons. Derfor har disse varepositioner - i denne sammenhæng - ingen afgørende indflydelse på den samlede emballageforsyning. Der ses derfor bort fra disse.

Ad. Der mangler totalt oplysninger

Det drejer sig hovedsageligt om små varepositioner, hvor der kun fremstilles og/eller importeres eller eksporteres meget små varemængder. Derfor er der set bort fra disse mængder.

Ad. Visse/alle oplysninger er diskretioneret

Der er diskretionerede oplysninger ved 4 tomme emballagevarepositioner. For de 3 varepositioners vedkommende er det en dansk produktionsvirksomhed, der har krævet diskretioneringen af konkurrencehensyn. For disse 3 virksomheders vedkommende er det muligt ud fra brancheerfaring at identificere virksomhederne. Den sidste vareposition indeholder en række forskellige emballageprodukter, som fremstilles i mindre oplag. For alle de aktuelle virksomheder er det forsøgt at estimere deres produktion udtrykt i tons. Dette er sket ved hjælp af tilgængelige oplysninger om afsætningstal for de varer, som de aktuelle emballager benyttes til. Det er klart, at der er knyttet nogen usikkerhed til disse estimater.

8.2 Vurdering af emballageanvendelsen

I hele arbejdet indgår der mange vurderinger og der ligger selvfølgelig en usikkerhed her. For de tomme emballagers vedkommende drejer det sig om identificering af varepositioner indeholdende emballage og dernæst om emballageandelen er vurderet korrekt. Gennem kontakt til brancheforeninger er noget af usikkerheden forsøgt elimineret.

Ved vurderingen af emballageanvendelsen for de fyldte emballager indgår der endnu flere vurderingsfaktorer end ved de tomme emballager. Derfor er den potentielle fejlrisiko større her. Omvendt er det muligt at foretage konkrete undersøgelser, hvis man er meget i tvivl om emballageanvendelsen. Efter at opgørelsen af de fyldte emballager er færdig, er der foretaget en sortering af varepositionerne med hensyn til den samlede emballageanvendelse. Herigennem kan det konstateres, at det er meget få varepositioner, som samlet tegner sig for de største emballageanvendelser. De ca. 50 største varepositioner dækker ca. 30% af den samlede emballageanvendelse. De største varepositioner er blevet undersøgt nærmere m.h.t. til korrekthed af data.

Selvom der er fejl i data om emballageanvendelsen har den enkelte fejl kun sjældent større betydning i det samlede billede, da alle varepositioner kun udgør en begrænset del af den samlede emballageforsyning.

9 Fordeling af emballageforsyning på varegrupper

• 9.1 Forsyning fordelt på varepositioner

Hovedformålet med arbejdet her, er at kortlægge den totale indenlandske emballageforsyningsmængde. Til dette formål er der anvendt en 2-delt metode, hvor udenrigshandelen med emballerede produkter er blevet kortlagt og lagt sammen med forsyningen af tomme emballager (produktion og udenrigshandel). Men man har ikke gennem denne opgørelsesmetode nogen mulighed for direkte at se, hvor meget emballage der benyttes til enkelte eller grupper af varepositioner. Der er en almen interesse i at kende fordelingen af emballageforbruget i de enkelte varegrupper.

Derfor er emballageopgørelsen fra og med 1999 udbygget med en fordeling af den samlede tomme emballagemængde ud på produkter, således at man får et totalt billede af hvilke produktgrupper, der benytter de tomme emballager.

Der er således i nærværende arbejde gennemført en forlængelse af den ”traditionelle” emballageforsyningsopgørelse ved at udarbejde en samlet opgørelse af emballageforbruget fordelt ud på de enkelte godt 9.600 varepositionsnumre, således at man direkte kan slå emballageforbruget for en konkret vareposition op.

Metoden, der er anvendt til denne fordeling af den totale emballageforsyning, ligner meget den, der er benyttet ved hoved-opgørelsen for de fyldte emballager.

I første omgang er den totale forsyningsmængde - udtrykt i tons – for hver enkelt vareposition opgjort. Som tidligere nævnt er der en række steder nogle problemer med forskelle i enhedsangivelsen i både produktionsstatistikken og udenrigshandelsstatistikken. Hvorledes disse problemer er løst, er beskrevet i afsnit 8.

Når man på denne vis har opgjort den samlede indenlandske forsyning af de enkelte varepositioner, bliver emballageanvendelsen for hver vareposition vurderet. Det er klart, at for en lang række varepositioners vedkommende kan man benytte de data, der allerede ligger i databasen om, hvordan varer, der eksporteres eller importeres, er emballeret. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at af de samlede godt 9.600 varepositionsnumre, er det kun for ca. 3.000 positioner, hvor der findes en indenlandsk produktion af den aktuelle vare.

For alle varepositioner vurderes det om den indenlandske forsyning emballeres på samme måde som ved udenrigshandelen. Hvis der emballeres på samme vis som ved udenrigshandelen, kan man direkte benytte de data, der ligger i emballagedatabasen. I de tilfælde, hvor der emballeres på en anden måde ved den indenlandske forsyning vil den anvendte fordeling af emballageanvendelsen blive registreret. Som et eksempel på produkter, der emballeres på forskellig vis til hjemmemarkedet end til eksportmarkedet, kan nævnes kød. Til eksport bliver hele kødsider emballeret, hvorimod der sker en detailoppakning her i landet til de danske forbrugere.

Rent teknisk bliver dette arbejde gjort ved, at der i forbindelse med den første kortlægning af emballageforbruget på udenrigshandelen i databasen findes et afkrydsningsfelt, hvor det angives, om den aktuelle vareposition emballeres på en anden måde ved indenlandsk forsyning end ved udenrigshandelen. Herefter bliver der lavet en kopi af databasen, hvor det så registreres, hvordan den indenlandske forsyningsmængde emballeres. Det vil sige, at processen med at fastlægge, hvilke emballager, der anvendes til de enkelte varepositioner, gentages. Det, der reelt sker i denne proces, er, at den opgjorte indenlandske forsyningsmængde af tomme emballager bliver fordelt ud på de enkelte varepositioner, som anvender de tomme emballager. Den mængde emballager, som de importerede produkter ankommer i inden de ompakkes, vil stadigvæk indgå i emballageforsyningen selvom de ikke bortskaffes gennem de private husholdninger. Disse emballager vil blive bortskaffet fra de virksomheder, som foretager en eventuel forarbejdning og ompakning. Det vil sige, at den samlede emballageforsyning for en vareposition, der emballeres på en anden måde til hjemmemarkedet end den gør ved udenrigshandelen, vil bestå af følgende 2 komponenter:

§         Nettoemballageforsyningen fra udenrigshandelen

§         Forsyningen gennem emballering eller ompakning af produkter her i landet

Når disse 2 størrelser er lagt sammen fås den endelige samlede forsyningsmængde for hver enkelt vareposition.

9.1 Forsyning fordelt på varepositioner

Det samlede resultatet af fordelingsopgørelsen på varepositioner ses af skemaet herunder:

Figur 55: Samlet emballageanvendelse ved fordeling på varepositioner

Der er tale om en væsentlig mindre emballagemængde end i hovedopgørelsen. Der mangler i alt godt 190.000 tons emballage.

Fordelt på alle materialer ser forsyningen således ud:

Figur 56: Emballageanvendelse opgjort efter forbrug pr. varegruppe fordelt på materialer og salgs- og transportemballager

Det er så interessant at identificere, hvor de væsentlige forskelle ligger mellem de 2 opgørelser. Af nedenstående skema ses forskellene opgjort i tons og procentmæssigt. I bilag C ses det samlede skema over alle mængder i de 2 metoder.

Figur 57: Forskel mellem den samlede emballageforsyningsopgørelse og opgørelsen med emballageforbruget fordelt på varegrupper pr. emballagemateriale

Forskellen i procent er beregnet som forskellen i tons delt med forsyningen i hoved-opgørelsen.

En væsentlig andel af de manglende godt 190.400 tons emballage stammer primært fra træ-transportemballager – i alt 96.000 tons. Dette skyldes, at træpaller ikke er inkluderet i registreringen under de enkelte varepositioner, og derfor ikke giver noget udslag i beregningen af emballageforsyningen fordelt på varegrupper. Da paller i mange tilfælde fungerer som returemballage, er det vanskeligt – retfærdigt – at fordele denne emballagemængde ud på de enkelte varepositioner. Med denne bemærkning bliver den samlede manko mellem de 2 opgørelser på omkring 106.000 tons.

Generelt er der den forskel på de 2 metoder, at træpaller ikke indgår i fordelingen på varegrupper samt at anvendelsen af returtransportemballager ikke indgår i fordelingen på varegrupper. I den normale opgørelse af emballageforsyningen er disse indregnet med nytilgangen til beholdningen af returemballager. For salgsemballager til øl og læskedrikke er nytilgangen indregnet, men for transportemballagernes vedkommende vil disse mængder skulle fordeles ud på et stort antal varenumre.

Med udarbejdelsen af palleteringsmodellen vil det i de kommende emballageforsyningsstatistikker være muligt at indregne mængden af anvendte paller, således at den store manko for træemballager bliver reduceret.

Af bemærkelsesværdige forskelle skal der peges på de 165.000 tons manglende bølgepap. En del heraf kan skyldes ompakning af varer. Dette er f.eks. tilfældet når importerede varer ompakkes i nye emballager, hvorefter den gamle bølgepapkasse kasseres. I nærværende opgørelse indgår den første bølgepapkasse ikke.

Det forhold, at de 2 opgørelser trods alt ligger på niveau med hinanden, viser, at metoden kan anvendes. Det skal påpeges, at der i stor udstrækning har været tale om en matematisk udregning, hvor der indgår omkring 300.000 tal-værdier, som ganges sammen. Dertil skal lægges det tidligere nævnte angående statistikmaterialets opgørelse af forsyningsmængderne for varepositionerne, som her får en væsentlig større indflydelse på mængdeopgørelsen end i hovedopgørelsen. Også ved denne opgørelse er der sket en kvalitetssikring gennem en sortering på, hvor de største emballagemængder findes for hver enkelt af de 19 materialekategorier.

På grundlag af niveauet for de usikkerheder der ligger i fordelingen på varegrupper, må det slås fast, at den samlede emballageforsyningsmængde er mest korrekt ved den oprindelige metode.

Som tidligere nævnt er det muligt i databasen, at se hvor meget emballage der bruges til enkelte eller grupper af varepositioner. De 2 første cifre i det 8 cifrede varepositionsnummer angiver, hvilket kapitel varepositionen tilhører.

På nedenstående liste ses en oversigt over de kapitelnumre, som i alt som minimum indeholder mere end 0,6% af den samlede emballageforsyning. Af de i alt godt 90 kapitler tegner de 33 listede sig i alt for ca. 93,5% af den samlede emballageforsyning.

Figur 58: Emballageforbrugsmængden fordelt på de største forbrugende varegrupper

Drikkevarer er klart den største emballageforbrugende varegruppe. Det skal nævnes, at mælk ikke er inkluderet i denne varegruppe.

10 Bortskaffelsessteder for emballager

Fra og med opgørelsen for 2002 er der lavet en opgørelse af, hvorfra emballagerne skal bortskaffes. Opgørelsen fortæller, hvorfra de enkelte emballagefraktioner skal bortskaffes fra – altså med andre ord, hvilken enhed som sluttelig tømmer emballagen og som derfor skal sørge for, at emballagen bliver bortskaffet.

Opgørelsen er foretaget med basis i den opgjorte emballageforsyning fordelt på varegrupper. For hver enkelt vareposition og identificeret emballagemængde er det angivet, hvorfra emballagemængden typisk skal bortskaffes. Af begrænsningshensyn er det i modellen kun muligt at tilknytte 2 affaldssteder pr. identificeret emballagemængde. I tilknytning hertil er der så angivet, hvilken andel af den samlede mængde, som det aktuelle bortskaffelsessted tegner sig for. Det har ikke været tilstrækkeligt kun at angive bortskaffelsessteder for salgs- og transportemballager, idet enkelte fraktioner af transportemballagen skal bortskaffes ét sted fra, mens andre fraktioner skal bortskaffes fra andre steder. Dette er f.eks. tilfældet med en palle importerede dagligvarer, hvor den plastfolie, der anvendes til lastsikring, skal bortskaffes fra dagligvaregrossistens lager, mens selve bølgepapkasserne skal bortskaffes fra butikkerne. Men de fleste salgsemballage-materiale fraktioner bliver bortskaffet fra de samme steder uanset materialet.

Til opgørelsen er der anvendt følgende branchegruppering:

• Husholdninger
• Landbrug og gartnerier
• Dagligvarebutikker
• Andre butikker og specialbutikker
• Fødevareindustri
• Grafisk og kemisk industri, inkl. trykkerier
• Dagligvaregrossister inkl. f.eks. grøntorve
• Catering inkl. institutioner m.v.
• Byggeri
• Industri generelt inkl. offentlige værker m.v.
• Værksteder/servicestationer/mestervirksomheder (smedemester, malemester m.v.)
• Diverse grossister
• Diverse; Sygehuse, læger og sundhedssektor, kontorer, militær, skoler m.v.

Butikkerne er opdelt i dagligvarebutikker og andre butikker inkl. specialbutikker som f.eks. slagtere, bagere m.v. Til dagligvarebutikker hører alle butikker, som har et bredt sortiment af dagligvarer og som er tilknyttet en dagligvaregrossist. Det vil sige, at varehuse som Føtex, Bilka og Kvickly er rubriceret som dagligvarebutikker. Alle discountbutikker, supermarkeder og kiosker hører også ind under denne gruppe.

Som tidligere nævnt er det i modellen kun muligt at have 2 forskellige bortskaffelsessteder pr. emballageposition. I nogle tilfælde vil dette i praksis ikke altid holde. Men der er altid angivet de 2 tonnagemæssige største steder. Selve angivelsen er baseret på vurderinger af bortskaffelsesstedet. Men ud fra typen af vare er det i de fleste tilfælde temmelig entydigt, hvor produkterne anvendes og hvor emballagerne så skal bortskaffes fra. Opgørelserne er lavet separat for salgs- og transportemballager. I bilag D ses samlede skemaer for bortskaffelsesstederne krydset med materialer for såvel salgs- som transportemballager.

På nedenstående skema ses bortskaffelsessteder og mængder opgjort samlet for salgs- og transportemballager:

Figur 59: Emballageforsyningsmængden fordelt på bortskaffelsessteder og fordelt i salgs- og transportemballager

Det er ikke overraskende, at husholdningerne tegner sig for de største emballageaffaldsmængder. Det svarer til, at hver husstand dagligt kasserer ca. 400 gram emballage. Derefter er de største ”emballageaffaldsproducenter” butikker, industrien og catering/institutioner. Men samlet set ender de største emballageaffaldsmængder hos erhvervslivet. I alt ender 53,1 % af den samlede emballageaffaldsmængde hos erhvervslivet.

Det skal igen noteres, at opgørelsen er lavet på basis af emballageforsyningen fordelt på varegrupper. Derfor er der nogen uoverensstemmelse mellem totalmængderne i denne opgørelse og hovedemballagestatistikken. Der er redegjort nærmere for dette forhold under forrige afsnit.

Bilag A: Forsyning af tomme emballager

Klik her for at se bilaget.

Bilag B: Opgørelse af genbrugs- og genpåfyldelige emballager

Klik her for at se bilaget.

Bilag C: Fordeling af emballageforsyningen på varegrupper

Klik her for at se bilaget.

Bilag D: Bortskaffelsessteder for emballager

Klik her for at se bilaget.

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 November 2006 • © Miljøstyrelsen.