Miljøprojekt nr. 1131, 2006

Panel for professionelle miljøbevidste indkøb

- Afrapportering af panelets arbejde i 2004 - 2005






Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

Summary and conclusions

1 Opstart og handlingsplan

2 Panelets arbejde og produkter

3 Panelets egen vurdering af sit arbejde set ud fra handlingsplan 2004-2005

Bilag A: Kommissorium

Bilag B: Handlingsplan 2004-2005






Forord

For at fremme miljøbevidste indkøb såvel i den offentlige sektor som i den private sektor blev Panelet for professionelle miljøbevidste indkøb nedsat af Miljøministeriet i december 2003.

Denne rapport er dokumentation af panelets arbejde i perioden 2004-2005. Rapporten indeholder både en beskrivelse af panelets faktiske aktiviteter og panelets egen vurdering af sit arbejde. Der kan i den sammenhæng forekomme enkelte gentagelser.

Der var ved udgangen af 2005 generel enighed i panelet om at anmode miljøministeren om, at panelet kunne fortsætte sit arbejde ud over 2005. Dels mente man at have sat en del skibe i søen, som der var brug for opfølgning på. Dels var der stadig en del vigtige temaer, som panelet endnu ikke havde taget hul på. Panelet fortsætter på denne baggrund sine aktiviteter i 2006. Sammensætningen af panelet i 2006 er uændret.

I perioden januar 2004-december 2005 har CASA været fagligt sekretariat for Panelet for professionelle miljøbevidste indkøb og det er i denne egenskab CASA har udarbejdet rapporten for Miljøstyrelsen.






Sammenfatning og konklusioner

Panelet for professionelle miljøbevidste indkøb blev udnævnt af Miljøministeren i december 2003. Denne rapport er dokumentation af panelets arbejde i perioden 2004-2005.  Panelet blev nedsat i forlængelse af en aftale fra 1998 mellem miljøministeren og KL, ARF og Københavns og Frederiksberg Kommuner om offentlige grønne indkøb. Panelets overordnede formål har været, og er stadig, at fremme miljøbevidste indkøb af varer og tjenesteydelser i forhold til professionelle indkøbere på det offentlige og det private marked.

Panelet blev sammensat af 12 medlemmer, der repræsenterede både private og offentlige indkøbere, herunder Miljøstyrelsen. Panelet fungerede i perioden 2004 og 2005 – i slutningen af 2005 anmodede panelet Miljøministeren om at fortsætte i 2006. Dette blev positivt modtaget og derfor har panelet fortsat sit arbejde også i 2006.

Kommissoriet fra Miljøministeren lød på, at foreslå løsninger til, hvordan man som indkøber eller leverandør af varer eller tjenesteydelser kan fremme miljøbevidste indkøb, herunder fjerne barrierer for miljøhensyn.

Panelet nedskrev en handlingsplan, der blev vedtaget i juni 2004. Handlingsplanen er gennemført i anden halvdel af 2004 og i 2005. Arbejdet er sket på de møder, panelet har holdt i perioden. Derudover har panelet igangsat en række konsulentprojekter..

Et meget centralt produkt, der er kommet ud af panelets arbejde, er Den grønne indkøbsportal www.gronindkobsportal.dk. På portalen er samlet en række informationer om grønne indkøb, samt produkterne for de forskellige projekter panelet har sat i gang, herunder et Best Practice værktøj og hjælp til formulering af miljømæssige krav til forskellige produkttyper. Portalen blev sat i gang som en del af panelets handlingsplan og har fungeret som en overordnet ramme for alle panelets aktiviteter. Derudover har panelet også foranstaltet en statusundersøgelse af udbredelsen af grønne indkøb både i den offentlige og private sektor.






Summary and conclusions

The panel for professional environment-conscious buyers consists of twelve members from both the public and the private sectors. The Danish Environmental Protection Agency is also a member of the panel. This report is the documentation for the work of the panel 2004-2005.

The panel was originally part of an agreement on green procurement, between the Danish Minister for the Environment Ministry, Local Government Denmark, Danish Regions and the municipalities of Copenhagen and Frederiksberg. The main task of the panel is promoting green procurement by providing tools and information for purchasers and suppliers of goods and services.

The mandate of the panel was to make suggestions on how to advance green procurement including the removal of barriers towards environmental considerations in the procurement process.

The panel has made an action plan that was adopted in June 2004 and implemented in 2004 and 2005. Several activities have been initiated within the panel framework, and the results have been collated on an internet portal on green procurement. www.gronindkobsportal.dk. Among the things that can be found here is a Best Practice guideline on analysing an organisation’s procurement, an instrument to help purchasers meet environmental requirements in calls for tender under the EU procurement directives, a list of true and false statements on green procurement, and a tool for self-evaluation at company level.

Furthermore the panel has carried out a documentation project on the status of green procurement at national level and has entered into dialogue with different trade associations on how to cooperate on promoting green procurement.






1 Opstart og handlingsplan

Panelet for professionelle miljøbevidste indkøb blev nedsat af Miljøministeriet i december 2003. Panelets opgave var ifølge kommissoriet at fremme miljøbevidste indkøb såvel i den offentlige sektor som i den private sektor. Kommissoriet er vedlagt i bilag A.

1.1 Sammensætning af panelet

Panelet består af 11 medlemmer, der repræsenterer både offentlige og private indkøbere samt virksomheder. Desuden er Miljøstyrelsen repræsenteret i panelet. Panelet havde 31.december 2005 følgende medlemmer:

Danmarks Radio, Bettina Jensen (formand for panelet)
Københavns Kommune, Anker Oesten
Amtsrådsforeningen, Jens Peter Bjerg
Dansk Industri/Dalum Papir, John Tang
IKA, Foreningen af Offentlige Indkøbere, Karsten Andrup Petersen
KL, Birthe Rytter Hansen
Forenede Rengøring, Michael Krogh
Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S, Rikke Dreyer
Miljøstyrelsen, Katrine Wied Christensen
Handel, Transport og Serviceerhvervene interesseorganisation, Susanne Linhart
Regionale Indkøbere, Ulla Skovgaard Dall
Danmarks Radio, Tomas Refslund Poulsen

1.2 Møder i panelet

Panelet har holdt 12 møder i perioden.

Hvornår Hvor Tema
21. november 2003   Opstartsmøde
19. januar 2004 DR-byen Indsatsområder
3.-4. marts 2004 Korsør Internat – handlingsplaner
29. april 2004 SKI Diskussion handlingsplan og budget
7. juni 2004 Dalum Papir Vedtagelse af handlingsplan og budget
2. september 2004 KL Udbudsbeskrivelser
3. november 2004 Kolding Valg af konsulenter
31. januar 2005 Fyns Amt Opdatering fra konsulentprojekter
31. marts 2005 Amtsrådsforeningen Branchedialog
1. juni 2005 SKI Opdatering fra konsulentprojekter +
23.-24. august 2005 Nyborg Markedsføring og panelets fremtid
29. september 2005 DR-byen Møde med miljøministeren
8. december 2005 HTS Planer for 2006

1.3 www.indkoebspanel.dk

Panelet fik i 2004 sin egen hjemmeside, hvor oplysninger om panelet er samlet. Her ligger kommissorium, handlingsplan og enkelte links til mere viden om grønne indkøb. Hjemmesiden har desuden en intern del, hvor referater o.l. oploades af CASA, så panelets medlemmer har væsentlige papirer let tilgængeligt.

1.4 Panelets sekretærfunktion

CASA har i hele perioden fungeret som faglig sekretær for panelet – i 2004 til januar 2005 blev opgaven varetaget af Mette Lise Jensen og Karl Vogt-Nielsen. Fra februar 2005 til slutningen af december 2005 blev opgaven overført til Pernille Hagedorn-Rasmussen og Karl Vogt-Nielsen.

Opgaverne for de faglige sekretærer har primært bestået af:

  • Organisering og gennemførsel af møder sammen med formanden.
  • Referater og opfølgning på beslutninger fra panelets møder.
  • Opfølgning på nogle af de konsulentprojekter, som panelet har haft sat i gang.
  • Formidling omkring panelets arbejde i diverse tidsskrifter, nyhedsbreve og ved oplæg.

1.5 Handlingsplan

Panelets første opgave var udarbejdelse af en handlingsplan for perioden 2004-2005. Kommissorium og handlingsplan blev diskuteret på de første møder, og handlingsplanen blev udviklet og diskuteret på panelets internat i marts 2004 og vedtaget på mødet 7. juni. Den fuldstændige handlingsplan er vedlagt som bilag B.

Panelet udvalgte i handlingsplanen fire indsatsområder for perioden 2004-2005. Udvælgelsen skete på baggrund af diskussion i panelet, om hvilke barrierer medlemmerne oplevede for grønne indkøb, og hvor panelet mente, det kunne gøre en forskel.

De fire indsatsområder var:

  • Indkøbspolitik og organisering.
  • Hjælp til miljøbevidste indkøb.
  • Samarbejde mellem indkøbere og leverandører.
  • Dokumentation og evaluering.

I det følgende gennemgås kort panelets argumentation og mål for de fire indsatsområder.

1.5.1 Indkøbspolitik og organisering

Indsatsområdet blev valgt, fordi panelet mente, at en større effektivisering og professionalisering af indkøbsprocesserne vil medvirke positivt til, at miljøhensyn indarbejdes mere systematisk.

Panelets mål blev formuleret på følgende måde:

  • At levere information og vejledning, der kan bidrage til at fremme den systematiske indsats for miljøbevidste indkøb, herunder at fremme:
    • formulering og vedtagelse af miljøbevidste indkøbspolitikker
    • effektivisering, professionalisering og koordinering af indkøbet
    • samarbejdet mellem miljø- og indkøbsafdelinger.
  • At arbejde for, at organiseringen af indkøbet bliver tænkt med i de kommende strukturforandringer således, at reformen også bliver en platform for en effektivisering af det offentlige indkøb. En effektivisering rummer bl.a. potentialer for direkte økonomiske besparelser samt øget miljøhensyn.

1.5.2 Hjælp til miljøbevidste indkøb

Panelet var enigt om, at en væsentlig opgave for panelet var at gøre det så let som muligt for indkøbere at stille miljøkrav og at finde frem til de miljørigtige produkter. Dette var udgangspunktet for valget af det andet indsatsområde “Hjælp til miljøbevidste indkøb”.

Panelet ønskede at bidrage til:

  • At indkøberne på en let måde kan stille miljøkrav og finde frem til de miljørigtige produkter
  • At indkøberne på en let måde kan integrere miljøkrav med andre krav.
  • At indkøberne får oplysninger om, hvilken indvirkning det har på miljøet at stille miljøkrav til produkter og tjenesteydelser.

1.5.3 Samarbejde mellem indkøbere og leverandører

Innovationen af nye grønne produkter sker ofte i samarbejde med producenter og aftagere. Panelet vidste, at der i andre produktpaneler havde været gode erfaringer med branchedialog som en metode til fremme af udvikling og fremstilling af mere miljøvenlige produkter.

Panelets målsætning inden for det tredje indsatsområde blev:

  • At skabe øget dialog med producenter i udvalgte brancher om udviklingsmuligheder inden for renere produkter. De professionelle indkøberes købekraft kan motivere producenterne til dialogen.
  • At stimulere producenternes udvikling af mindre miljøbelastende produkter og derved give mulighed for en styrkeposition.
  • At stimulere producenterne til at dokumentere produkternes miljøegenskaber enkelt og effektivt, fx gennem brug af de officielle miljømærker.

1.5.4 Dokumentation og evaluering

Panelet kom i deres diskussioner frem til, at dokumentation og evaluering af grønne indkøb er et område, hvor der ikke er så meget erfaring, og hvor der er mange udfordringer, hvis man ønsker at kunne måle og veje andelen af de grønne indkøb. En række konkrete initiativer på området blev diskuteret, og derfor blev målene for det fjerde indsatsområde formuleret med udgangspunkt i disse.

Panelet blev enig om tre målsætninger inden for det fjerde indsatsområde:

  • Målet med en national status for miljøbevidste indkøb er at følge op på de tidligere statusundersøgelser. Desuden kan målingen af de miljøbevidste indkøb give input til, hvor interessen for miljøbevidste indkøb befinder sig, og hvor der med fordel kan iværksættes initiativer. Desuden kan en status bidrage til en offentlig opmærksomhed og synlighed omkring miljøbevidste indkøb.
  • Målet med et selvevalueringsværktøj er at skabe opmærksomhed internt i indkøbsorganisationerne på miljøeffektivitet. Ønsket er at skabe grundlag for forbedringer af praksis i organisationen og forbedringer af indsatsen for miljøbevidste indkøb, idet løbende opfølgning på indsats og resultater er vigtige input til et systematiseret, miljøbevidst og professionelt indkøb.
  • Målet er endelig at skabe grundlag for en debat om de miljøbevidste indkøb. Panelet ønsker at skabe grundlag for et overblik over, hvilke produktområder der er i fremmarch, og hvilke der er i tilbagefald, når det handler om afsætning af grønne produkter. Leverandører og brancheorganisationer kan levere data om afsætningen af produkterne.

1.6 Konsulentprojekter

Panelet udmøntede handlingsplanen ved at igangsætte en række konsulentprojekter inden for indsatsområderne 1, 2 og 4. Produkterne fra de forskellige konsulentprojekter er beskrevet i kapitel 2. Der blev nedsat styregrupper knyttet til hvert af de igangsatte projekter. Foruden panelets medlemmer bestod styregrupperne også af nogle medlemmer, som panelet vurderede, havde særlige kompetencer inden for området. Der blev valgt 3 konsulenter, som skulle løse opgaverne i forbindelse med handlingsplanen.

Med hensyn til det tredje indsatsområde “samarbejde mellem indkøbere og leverandører” besluttede panelet (i første omgang) ikke at igangsætte et konsulentprojekt, men selv at varetage opgaven.






2 Panelets arbejde og produkter

Panelet har brugt anden halvdel af 2004 og hele 2005 på at gennemføre sin handlingsplan. Arbejdet er sket på de møder, panelet har holdt i perioden. Derudover er der er blevet igangsat 4 konsulentprojekter, som panelet og dertil nedsatte styregrupper løbende har fulgt.

Et meget centralt produkt, der er kommet ud af panelets arbejde, er den grønne indkøbsportal. På portalen er, foruden en række informationer om grønne indkøb, også samlet panelets produkter. Portalen blev sat i gang som en del af panelets andet indsatsområde “Hjælp til miljøbevidste indkøb”, men har fungeret som en overordnet ramme for alle panelets aktiviteter. Den har været panelets ansigt ud ad til, og en væsentlig del af formidlingen omkring panelet har også haft sit udgangspunkt her.

I dette kapitel gennemgås panelets vigtigste resultater i den forløbne periode.

2.1 Indkøbsanalyseværktøj og pjece til kommuner

Med udgangspunkt i indsatsområde 1, der havde til formål at levere information og vejledning, der kunne fremme en systematisk organisering af indkøbsprocesserne, blev der lavet et analyse- og strategiværktøj. Værktøjet skal hjælpe indkøberen dels med at analysere kommunens indkøb, dels med at lægge en strategi, så den grønne indkøbspolitik bliver omsat i praksis Værktøjet ligger på panelets portal.

Værktøjet henvender sig altså først og fremmest til de kommuner, der allerede har en vedtaget grøn indkøbspolitik, og som gerne vil i gang med at sætte de grønne, miljøbevidste indkøb i system.

Der blev også udarbejdet en pjece med titlen “Grønne indkøb – kan også være en god forretning” særligt rettet mod kommunerne. Pjecen samler en række gode argumenter for grønne indkøb og blev udsendt til samtlige landets kommuner sammen med et brev fra KLs administrerende direktør Peter Gorm Hansen og panelets formand Bettina Jensen.

Produkterne retter sig primært mod kommuner, men kan også bruges af andre organisationer. Det har løbende i panelet været debatteret at bearbejde værktøj og pjecer, så det også indbefattede amter/regioner. Men da processen omkring indkøbsmæssige ansvarsområder i regionerne har været under afklaring, blev det besluttet at udsætte dette til 2006.

Det var Valør og Tinge, der udarbejdede både strategiværktøj og pjecen for panelet.

2.2 www.gronindkobsportal.dk

grøn indkøbsportal

I forbindelse med det andet indsatsområde “Hjælp til miljøbevidste indkøb” har panelet fået udviklet en grøn indkøbsportal. Portalen samler en lang række værktøjer og erfaringer om grønne indkøb. Portalen er opdelt i en del for offentlige indkøbere og en del for private (business to business) indkøbere.

Ved at klikke ind på www.gronindkobsportal.dk kan indkøbere og andre interesserede fx finde udbudstekster, der matcher EUs udbudsdirektiver og miljøkrav for en række produkter. Portalen giver eksempler på, hvad miljøeffekten egentlig er ved grønne indkøb og gør op med en række myter om det at købe grønt, bl.a. at det langtfra altid er dyrere at vælge det miljørigtige produkt, eller at de “grønne” produkter er af dårligere kvalitet. Derudover er der en “test dig selv”-funktion, hvor brugerne kan teste deres viden om grønne produkter og udbudsregler.

Endelig giver portalen direkte adgang til litteratur om grønne indkøb og til links, hvor der er mere hjælp og inspiration at hente. Det er PlanMiljø, der har udviklet portalen for panelet, og disse stod også for den “flyer”, der blev trykt i forbindelse med åbningen af portalen.

2.3 Branchedialog

Panelet valgte at udvikle det tredje indsatsområde – samarbejde mellem indkøbere og leverandører – under overskriften branchedialog. Branchedialogen har i praksis været en række møder, som panelet har gennemført med fire brancher.

Det første møde foregik i selve panelet og var med SPT. Senere blev der nedsat en arbejdsgruppe, der gennemførte de næste møder. Repræsentanter for panelet holdt derfor den 30. november 2005 møde med tre brancher om, hvordan grønne indkøb kan styrkes.

De fire brancher panelet har holdt møde med er:

  • SPT (Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler)
  • Horesta (Hotel-, restaurant-, catering- og turisterhvervets hovedorganisation)
  • ITD (specialforeningen for internationale transportvirksomheder) og it-branchen.
  • IT-Branchen

Mødet med de tre brancher, Horesta, ITD og it-branchen var et pilotprojekt, der skulle afdække potentialerne i branchedialog. Målet var dels at undersøge, hvordan brancherne forholder sig til grønne indkøb, dels at afsøge mulighederne for et samarbejde mellem panelet og brancherne om portalen som en indgang for indkøbere til den viden, brancherne ligger inde med om relevante miljøforhold.

Konklusionen var positiv. Møderne var spændende og konstruktive og tydeliggjorde potentialerne for indkøbere i at trække på den viden, der ligger i brancherne. Arbejdsgruppen anbefalede derfor panelet at udvide portalen med en åbning for leverandøroplysninger, da disse vil kunne give indkøberne retningslinier for, hvilke områder der er relevante at spørge til inden for forskellige brancher.

Arbejdet med branchedialogen fortsætter i 2006, hvor det forventes at blive brugt aktivt i udviklingen af portalen.

2.4 Statusundersøgelser og selvevaluering

Panelet havde i forbindelse med handlingsplanen præcist beskrevet, hvilke opgaver man ønskede skulle laves i forbindelse med det fjerde indsatsområde. Det drejede sig om en nationalstatus, der skulle følge op på den nationale status, der blev lavet for Miljøstyrelsen af KPMG i 2000. Panelet fik dog udvidet undersøgelsen til også at inddrage store private organisationer, så der i kommende statusundersøgelser også vil være et talgrundlag omkring de private.

Derudover havde panelet påpeget behovet for et selvevalueringsværktøj, der skulle være tilgængeligt for alle organisationer, der måtte ønske at måle deres egen indsats omkring grønne indkøb over for andre.

Det tredje og sidste mål for indsatsområdet var panelets interesse i at udforske mulighederne for, at grønne indkøb kan dokumenteres ved hjælp af leverandører. Alle tre opgaver er blevet varetaget af Ernst & Young som konsulenter.

De endelige rapporter er blevet forsinket, og ingen af projekterne er i skrivende stund afsluttede, men selvevalueringsværktøjet har været færdigt siden efteråret 2005 og ligger på panelets grønne portal. De færdige rapporter vil også blive offentliggjort på portalen.

2.5 Markedsføring af panelets aktiviteter

Sekretariatet udarbejdede i samarbejde med panelet en plan for markedsføring af de forskellige produkter fra panelet. Det blev besluttet ikke at afsætte særlige midler til markedsføring i 2005, men at der i hvert af projekterne skulle indgå en formidlingsdel, og at disse skulle koordineres.

Markedsføringen er derfor primært sket i gennem panelets egne netværk. Panelet har fulgt op på dette og har i budgettet for 2006 prioriteret markedsføringen højt.

2.5.1 Udsendelse af pjece til samtlige kommuner

Panelets pjece “Grønne indkøb… kan også være en god forretning” samt flyer for panelets grønne indkøbsportal blev udsendt til samtlige af landets kommuner. Vedlagt pjecen var et fælles brev fra Peter Gorm Hansen, administrerende direktør i KL og Bettina Jensen, panelets formand.

Brevet blev modtaget med interesse, og i ugerne omkring brevets udsendelse kunne interessen tydeligt aflæses på antallet af hits på den grønne indkøbsportal.

2.5.2 Omtale i nyhedsbreve og links til portalen

Da portalen blev åbnet, blev der udsendt mails til forskellige organisationer, som kunne være interesserede i panelet og portalen. I den forbindelse blev panelet og portalen omtalt i en række nyhedsbreve og tidsskrifter, og der blev linket til portalen.

Følgende har omtalt/har links til portalen:

  • Statsindkøb 6/2005
  • Green Network 2005/Key2Green
  • Øko-net
  • ski
  • Miljø Advisory/KPMG dec. 2005
  • WWF
  • Informationscentret for Miljø og sundhed
  • Lokal Agenda 21 nyhedsbrev oktober 2005
  • Ecolabel
  • DAKOFA
  • Stads- og Havneingeniøren 9/2005
  • MiljøNyt
  • KLs hjemmeside
  • Miljøhorisont
  • Logistik Horisont
  • DILFs nyhedsbrev

Derudover har en række lokale myndigheder også link og omtale af portalen. Det drejer sig fx om Gladsaxe, Ebeltoft, Ballerup og Viborg Kommuner samt Frederiksborg og Ribe Amter.






3 Panelets egen vurdering af sit arbejde set ud fra handlingsplan 2004-2005

Ved udgangen af 2005 var der generel enighed i panelet om at anmode miljøministeren om lov til at overføre midler og dermed fortsætte arbejdet i 2006. Dels mente panelet, at der var sat en del skibe i søen i 2005, som havde brug for opfølgning i 2006, dels mente panelet, at der stadig var en del vigtige temaer, som panelet endnu ikke havde taget hul på. På denne baggrund blev det aftalt med Miljøministeriet, at Panelet for professionelle miljøbevidste indkøb fortsætter sine aktiviteter i 2006. Sammensætningen af panelet forventes at være uændret.

På internatet i januar 2006 gennemførte panelet en evaluering af sit arbejde i perioden 2004-2005.

Det følgende er en opsamling fra denne evaluering, der blev godkendt på panelets møde den 8. marts.

Vurderingen tog udgangspunkt i handlingsplanen for panelet.

Indsatsområder 2004-2005:

1.  Indkøbspolitik og organisering.

2.  Hjælp til miljøbevidste indkøb.

3.  Samarbejde mellem indkøbere og leverandører.

4.  Dokumentation og evaluering.

Derudover var i handlingsplanen formuleret en række tværgående mål for panelet:

5.  Samarbejde på tværs af grænser.

6.  Formidling.

7.  Evaluering af projektstyring.

Panelet evaluerede på internatet 30-31. januar 2006 alle de ovenstående 7 områder. I det følgende har panelet kommenteret på hvert indsatsområde og redegjort for, hvilke tiltag der vil ske inden for området i 2006. Derudover er der tilføjet et afsnit om evaluering af projektstyring.

3.1 Indkøbspolitik og organisering

Indkøbspolitik og organisering har været en løbende diskussion i panelet. Panelet satte et konsulentprojekt i gang med relation til indsatsområdet. Produktet blev et strategiværktøj, der ligger på panelets portal. Panelet mener, det er godt værktøj og har også fået gode tilbagemeldinger fra brugere af portalen.

I handlingsplanen indgik også en målsætning om at arbejde for, at indkøbspolitik og organisering kom på dagsordenen i relation til kommunalreformen. Dette er sket ved, at formanden Bettina Jensen har skrevet indlæg til en række fagblade, samt at Bettina Jensen og KLs formand skrev et fællesbrev til samtlige danske kommuner om grønne indkøb og vedlagde panelets pjece.

Pjecen “Grønne indkøb… kan også være en god forretning” blev fremhævet af panelet som et godt produkt.

3.2 Hjælp til miljøbevidste indkøb

For at imødekomme indsatsen omkring “Hjælp til miljøbevidste indkøb” igangsatte panelet forskellige konsulentprojekter. Det mest centrale projekt var udviklingen af den portal, der samler ikke bare produkter fra panelet, men også informationer som kan være en hjælp til miljøbevidste indkøb.

I udviklingen af portalen indgik et forsøg med noget, der blev kaldt matchmaking. Machmaking skulle være et kommunikationsværktøj mellem indkøbere omkring produkter. Indkøberne skulle i fællesskab kunne efterspørge produkter, der var miljømæssigt positive, men endnu ikke fandtes på markedet. Macthmaking kørte i ½ år på hjemmesiden, men der var ingen egentlig interesse for ideen og derfor blev matchmaking fjernet igen.

I januar 2006 gennemførte panelet en ekstern evaluering af portalen, der viste, at portalen – med nogle korrektioner – er et godt redskab. Et af kritikpunkterne var fx, at den ikke er blevet målrettet nok mod private organisationer. Panelet vedtog på baggrund af den eksterne evaluering en række omlægninger af portalen, der vil blive sat i gang i starten af 2006.

3.3 Samarbejde mellem indkøbere og leverandører

I handlingsplanen besluttede panelet, at samarbejdet mellem indkøbere og leverandører skulle igangsættes igennem branchedialog, hvor panelet mødtes med forskellige relevante brancher. Panelet har i 2005 gennemført branchedialoger med 4 brancher. Dialogerne har været samtaler om, hvad brancherne gjorde i relation til de væsentligste miljømæssige belastninger, samt hvordan indkøbere kan stille miljømæssige relevante spørgsmål til branchens produkter.

Dialogerne har været møder mellem en arbejdsgruppe i panelet og repræsentanter for de følgende 4 brancher:

  • SPT (mødtes med hele panelet).
  • It-branchen.
  • Horesta.
  • ITD.

Panelet ser branchedialogerne som en relevant og konstruktiv aktivitet, og der er også kommet positive tilbagemeldinger fra de deltagende brancher.

Opfølgningen på branchedialogen vil i 2006 være en udvidelse med flere brancher samt udviklingen af en del af portalen, der skal formidle leverandøroplysninger.

3.4 Dokumentation og evaluering

Panelet igangsatte i slutningen af 2004 en konsulentopgave, der skulle give en status på grønne indkøb både i offentlige og private organisationer. Desværre opnåede projektet en meget skuffende svarprocent, og kvaliteten af statusundersøgelsen er begrænset.

I forbindelse med statusundersøgelsen blev udviklet et selvevalueringsværktøj. Værktøjet ligger på portalen og har vist sig at være et brugbart værktøj, men den eksterne evaluering viste, at det var nødvendigt at synliggøre det mere på portalen. Det vil blive sat i gang i 2006.

Et andet konsulentprojekt med relation til dette indsatsområde handlede om leverandøroplysninger og dokumentation. Den foreløbige rapport fra konsulenten har vist, at der er begrænset mulighed for at få overordnet dokumentation for grønne indkøb igennem leverandører eller andre kilder med relation til salg, fx Miljømærkesekretariatet, salgsindberetninger til Danmarks Statistik og brancheforeninger.

Panelet finder, at dokumentation og evaluering er en væsentlig problemstilling i relation til grønne indkøb, men har ingen aktuelle planer for 2006 om at gøre mere på området.

3.5 Samarbejde på tværs af grænser

I relation til samarbejde over grænser har panelet i 2004-2005 haft en række mindre aktiviteter:

Panelet har været repræsenteret i et projekt i regi af Nordisk Ministerråd. Projektet hedder “Felles nordisk format for miljøkriterier for offentlige innkjøp” og finansieres af Nordisk Ministerråd. GRIP-centret i Norge er projektleder.

Panelet havde i oktober 2005 en repræsentant i Norge for at fortælle om det danske panels arbejde i forbindelse med, at man i Norge har lavet et tilsvarende panel.

Derudover har Karsten Andrup Petersen på en række indkøbsrelaterede internationale konferencer fortalt om panelet:

  • 29.-30. september: Bruxelles. Belgien.
  • 3. oktober: Pardubiche, Tjekkiet.
  • 4. oktober: Jihlava, Tjekkiet.
  • 10.-11. oktober: Cecis, Letland.
  • 10.-11. november: Kranjska Gora, Slovenien.

I 2006 er planen i relation til det internationale arbejde tilsvarende en række mindre aktiviteter, særlig med fokus på EU – og udviklingen i det norske indkøbspanel.

3.6 Formidling

For at sikre en god formidling af produkterne fra panelets konsulentopgaver har panelet bedt alle konsulenter om at skrive slides og artikler. Slides vil, hvor det er relevant, blive lagt på portalen, og artikler vil blive brugt løbende af panelet. Derudover er formidling sket igennem panelmedlemmers netværk, fx er panelets pjece blevet udsendt igennem KL, og panelets produkter er blevet omtalt i nyhedsbreve o.l.

Panelet har ikke afholdt en egen konference, men deltager på andres konferencer med relation til emnet. Dette vil blive fulgt op i 2006.

Øvrige tiltag:

Panelet har samarbejdet med Miljømærkesekretariatet om Flower Week 2004 – panelet bidrog økonomisk til en pjece i denne sammenhæng.

3.7 Evaluering af projektstyring

Panelet har bidraget meget aktivt til at formulere projekter og udbud. Det har bidraget positivt til ejerskab af projekterne, men den løbende projektstyring har været problematisk. Det meste af projektstyringen har været udført af panelets medlemmer. Det har ikke været en holdbar udvikling, da ingen i panelet har den nødvendige tid til at følge de større projekter på tæt hold. Derfor blev det på mødet i december 2005 besluttet, at panelet vil afsætte midler til projektstyring for de projekter, der vil blive igangsat i 2006.

3.8 Panelets samlede vurdering af arbejdet i 2004-2005

Panelet var overordnet set tilfreds med de aktiviteter og de produkter, der er kommet ud af 2004-2005, men ikke alle målsætninger fra handlingsplanen er gennemført. Derfor blev der på mødet i august 2005 fremsat ønske om at fortsætte arbejdet ud over 2005. Især lagde panelet vægt på, at branchedialogen stadig manglede og på, at panelet så et stort behov for at få mere fokus på grønne indkøb både i det offentlige og i det private.

3.9 Indsatsområder i 2006

I sidste del af 2005 blev panelet meget opmærksom på nødvendigheden af at få igangsat opmærksomhedsskabende aktiviteter omkring grønne indkøb. Dette skyldes flere forhold. For det første vil panelet gerne have, at så mange indkøbere som muligt gør brug af de værktøjer, panelet har fået udviklet.

Desuden havde panelet et møde med miljøminister Connie Hedegaard

29. september 2005, hvor også nødvendigheden af mere fokus på det offentliges ansvar omkring grønne indkøb blev diskuteret. Derudover gav resultaterne fra statusundersøgelserne også panelet en viden om, at opmærksomheden omkring de grønne indkøb var vigende, og at en kampagne ville være på sin plads i 2006.

Det primære indsatsområde for panelet vil derfor være en kampagne i 2006 – dette skal så vidt mulig ske i samarbejde med Miljøministeriet og miljøministeren. Derudover vil panelet lave en række praktiske opfølgninger med relation til www.gronindkobsportal.dk.






Bilag A: Kommissorium

   
Udviklings- og Datakontoret
Journalnr. bedes anført ved besvarelse.
J.nr.M 113-0078
Ref.: san/3
Den 13. november 2003

MILJØSTYRELSEN

26. august 2003

Udviklings- og Datakontoret                                                           RT/FP/3

Kommissorium for

Panel for professionelle miljøbevidste indkøb

Panelets formål

Panelet har til formål i forhold til professionelle indkøbere på det offentlige og det private marked at fremme miljøbevidste indkøb af varer og tjenesteydelser.

Panelets opgaver

Panelet skal i forhold til offentlige og professionelle private indkøb foreslå løsninger til, hvordan man som indkøber eller leverandør af varer eller tjenesteydelser kan fremme miljøbevidste indkøb, herunder fjerne barrierer for miljøhensyn. Indsatsen kan være i form af udvikling af konkrete værktøjer til målgruppen, informationsaktiviteter eller øget opmærksomhed på eller gennemførelse af projekter inden for særlige indsatsområder.

Panelet skal foreslå, hvordan man kan videreudvikle indikatorer og rutiner, så man løbende kan indhente relevant information om miljøhensyn ved indkøb i staten, amter, kommuner – og eventuelt i private virksomheder – til brug for beslutningstagere og til omverdenen generelt.

Inden for det første halve år fremlægger panelet forslag til handlingsplan for fremme af miljøbevidste professionelle indkøb. Én gang årligt rapporterer panelet til Koordinationsgruppen.

Panelet bidrager til, at Danmark efterlever internationale forpligtelser og anbefalinger fra OECD, EU m.v. i relation til miljøbevidste indkøb.

Varighed

Panelet skal foreløbig fungere til og med 2005, hvor dets fortsættelse tages op til vurdering.

Finansiering

Der afsættes et rammebeløb til panelets arbejde, som kan anvendes over 3 år. Denne ramme skal dække de projekter, som panelet igangsætter, samt sekretariatsbetjening, rejser og mødeudgifter. Det forudsættes, at pengene kan bevilliges under Miljøstyrelsens Program for Renere Produkter i 2003.

Panelets sammensætning (12) Kommunernes Landsforening (1)

Amtsrådsforeningen (1)

Københavns & Frederiksbergs Kommuner (1)

Miljøstyrelsen (1)

Dansk Industri (1)

Handel, Transport og Service (1)

Statens og Kommunernes Indkøbsservice (1)

Foreningen af offentlige indkøbere (1)

Dansk Indkøbs- og Logistik Forum (1)

Privat indkøber (1)

Amtslig indkøber (AMERFA/SINERFA) (1)

Formand (1)

Formanden kan efter samråd med panelet foreslå, at panelet udvides med kommunale, amtslige og statslige indkøbere eller repræsentanter for producenter og forhandlere.

På særlige områder kan panelet beslutte at nedsætte en eller flere undergrupper, som skal bidrage til at løse dele af panelets opgaver, og hvor der kan vælges en repræsentation, som i højere grad end panelet kan belyse en særlig problemstilling. Det tilstræbes, at der er en repræsentant fra panelet i hver undergruppe.

Formanden og dennes opgaver

Formanden udpeges af miljøministeren efter samråd med de øvrige aftaleparter. Det er formandens opgave at lede panelets møder og stå i spidsen for panelets løsning af opgaverne samt i fællesskab med sekretariatet at udarbejde indstillinger til projektforslag, som panelet skal tage stilling til samt forberede udkast til handlingsplan og den årlige afrapportering til Koordinationsgruppen.

Faglig sekretariatsfunktion

Miljøstyrelsen udpeger efter samråd med formanden en ekstern sekretær for panelet. Sekretæren skal – med reference til formanden – fungere både på det faglige og det administrative område, herunder forberede, gennemføre, dokumentere og følge op på panelets møder samt yde faglig bistand i forbindelse med panelets arbejde og udarbejde diskussionsoplæg til panelet. I forhold til økonomistyring af sekretariatsfunktionen, herunder rejseafregninger og dækning af udgifter til mødeafholdelse samt økonomistyring af panelets projekter, skal sekretæren sikre, at man følger Miljøstyrelsens regler for dokumentation og godkendelse af udgifter.






Bilag B: Handlingsplan 2004-2005

Handlingsplan for panel for professionelle miljøbevidste indkøb

2004-2005

Indhold

1 Introduktion

Panelet for professionelle miljøbevidste indkøb blev nedsat af Miljøstyrelsen i 2003 på baggrund af et ønske om at fremme miljøbevidste indkøb af varer og tjenesteydelser.

Panelet skal i henhold til dets kommissorium foreslå løsninger til, hvordan indkøbere (såvel offentlige som private) og leverandør af varer eller tjenesteydelser kan fremme miljøbevidste indkøb, herunder fjerne barrierer for miljøhensyn. Indsatsen kan være i form af udvikling af konkrete værktøjer til målgruppen, informationsaktiviteter eller øget opmærksomhed på eller gennemførelse af projekter inden for særlige indsatsområder.

Panelet skal foreslå, hvordan man kan videreudvikle indikatorer og rutiner, så man løbende kan indhente relevant information om miljøhensyn ved indkøb i staten, amter, kommuner – og eventuelt i private virksomheder – til brug for beslutningstagere og til omverdenen generelt.

Panelet skal bidrage til, at Danmark efterlever internationale forpligtelser og anbefalinger fra OECD, EU m.v. i relation til miljøbevidste indkøb.

Panelet arbejder både for at fremme miljøbevidste indkøb i den offentlige sektor samt i den private sektor gennem indsatser for de private virksomheders indkøb.

Panelet er foreløbigt nedsat for årene 2004 og 2005.

Forud for etableringen af panelet har CASA udarbejdet rapporten “Status og idékatalog for miljøbevidste indkøb” for Miljøstyrelsen. Rapporten har fungeret som afsæt for panelets arbejde.

Der kan læses mere om panelets arbejde på hjemmesiden www.indkoebspanel.dk

2 Panel for professionelle miljøbevidste indkøb

Panelet er sammensat af repræsentanter for virksomheder, offentlige organisationer samt interesseorganisationer:

  • Bettina Jensen, DR (formand)
  • Rikke Dreyer, Statens og Kommunernes Indkøbs Service
  • Jens Peter Bjerg, Amtsrådsforeningen
  • Ulla Skovgaard Dall, Regionale Indkøbere
  • Maj Green, KL
  • Anders Peder Brahm, Københavns Kommune
  • John Tang, Dalum Papir
  • Rene Rasmussen, Leika
  • Steen O. Rytlig, HTS Interesseorganisationen
  • Karsten Andrup Petersen, Kolding Kommune og IKA
  • Rikke Traberg, Miljøstyrelsen

Mette Lise Jensen fra CASA er sekretær for panelet.

2.1 Afholdte møder i panelet

Panelet har hidtil afholdt 5 møder:

21. november 2003: Opstartsmøde

19. januar 2004:     Forslag til relevante indsatsområder

3.- 4. marts 2004:   Identifikation af relevante aktiviteter - dannelse af handlingsplan

29. april 2004:               Diskussion af handlingsplan

7. juni 2004:          Vedtagelse af handlingsplan

3 Vision og overordnede mål

Panelets overordnede mål er:

  • At fremme miljøbevidste indkøb af varer og tjenesteydelser – både for de offentlige og professionelle private indkøbere
  • At fjerne barrierer for miljøvenlige indkøb – både for indkøbere og leverandører

Panelet skal arbejde for at fremme miljøbevidste indkøb. Panelets opfattelse er, at det bedst sker gennem implementeringsprojekter. I Danmark har vi en omfattende baggrundsviden om miljøbevidste indkøb. Med andre ord er der ikke behov for flere analyser af barrierer og virkemidler, men behov for konkrete aktiviteter. Panelet vil arbejde for at sikre sammenhænge og bygge bro mellem de mange aktørgrupper, der er involveret i indkøbsprocesserne, specielt mellem leverandører og indkøbere.

Panelet har formuleret følgende delmål for indsatsen i panelets levetid:

  • Anskueliggøre og formidle potentialerne i at systematisere indkøbsfunktionen.
  • Udvikle indikatorer til brug i den enkelte organisation, der kan synliggøre gevinster og understøtte et systematisk miljøbevidst indkøb.
  • Formidle viden og eksisterende redskaber på området.
  • Supplere med udviklingen af nye redskaber, der kan bidrage til at forenkle den enkelte indkøbers arbejde med miljøbevidste indkøb og fremme samarbejdet mellem producenter, leverandører og indkøbere.

4 Indsatsområder, mål og aktiviteter

Indkøbspanelet har grebet arbejdet med at udforme en handlingsplan an ved at beskrive og nedbryde hele indkøbsprocessen i beslutningsområder for at identificere de områder, hvor det vil give størst effekt at igangsætte initiativer.

Panelet har valgt følgende 4 indsatsområder for perioden 2004-2005, som bærer hovedoverskrifterne:

  • Indkøbspolitik og organisering
  • Hjælp til miljøbevidste indkøb
  • Samarbejde mellem indkøbere og leverandører
  • Dokumentation og evaluering

Under hver at disse 4 indsatsområder vil panelet igangsætte aktiviteter. Handlingsplanens struktur kan illustreres på følgende vis:

Klik her for at se figuren.

Figur 2. Handlingsplanens struktur

For hvert indsatsområde nedsætter panelet en arbejdsgruppe, hvor også repræsentanter uden for panelet inviteres til at deltage. Arbejdsgrupperne beskriver projekterne henover sommeren 2004, hvorefter projekterne forventes igangsat efterår 2004. Projekterne afsluttes senest ultimo 2005.

4.1 Indsatsområde 1: Indkøbspolitik og organisering

4.1.1 Baggrund

Vedtagelsen af en miljøbevidst indkøbspolitik er et centralt virkemiddel til at fremme de miljøbevidste indkøb, idet den er et udtryk for ledelsens opbakning. Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem vedtagelsen af miljøbevidste indkøbspolitikker og omfanget af det miljørigtige indkøb i organisationerne.

Ligeledes spiller organiseringen af indkøbet en afgørende rolle. I en decentral organisering bliver det op til indkøbere på de enkelte institutioner eller i de enkelte enheder at træffe beslutning om produktvalg. I en central organisering ligger det miljøbevidste indkøb i hænderne på en central indkøbsafdeling. Samtidig kan der være forskel på graden af samarbejde mellem indkøbsfunktion og miljøafdeling. Forskellige organisationsmodeller rummer forskellige fordele. Men fælles er det, at miljøbevidste indkøb fremmes, når det tænkes systematisk ind i organiseringen.

Panelet vil bidrage med initiativer, der understøtter en organisering, hvor også miljøhensynet inddrages i indkøbene, og hvor der arbejdedes systematisk med miljø. Dette gælder for såvel de offentlige som private indkøbere.

Med en kommende strukturreform vil også kommuners og amters indkøb blive genstand for organisatoriske forandringer. Et led i kommunesammenlægningerne vil være at tage stilling til den fremtidige organisering af indkøbet. Panelets udfordring bliver at udnytte strukturforandringerne positivt således, at også det miljøbevidste indkøb kommer på topledelsens dagsorden i processen.

4.1.2 Mål

At levere information og vejledning, der kan bidrage til at fremme den systematiske indsats for miljøbevidste indkøb, herunder at fremme:

- formulering og vedtagelse af miljøbevidste indkøbspolitikker

- effektivisering, professionalisering og koordinering af indkøbet

- samarbejdet mellem miljø- og indkøbsafdelinger.

At arbejde for, at organiseringen af indkøbet bliver tænkt med i de kommende strukturforandringer, således at reformen også bliver en platform for en effektivisering af det offentlige indkøb. En effektivisering rummer bl.a. potentialer for direkte økonomiske besparelser samt øget miljøhensyn.

4.1.3 Målgruppe

Målgruppen er beslutningstagere, såvel i det offentlige som i det private, fx kommunalbestyrelser, bestyrelser og direktioner.

Som led i sammenlægningen af kommuner vil der i mange tilfælde blive etableret et sammenlægningsudvalg, som vil få til opgave at fastlægge organisation og administrativ indretning af den nye kommune. Sammenlægningsudvalgene vil være en relevant målgruppe.

Sekundært er målgruppen indkøbschefer og miljømedarbejdere i amter, kommuner og virksomheder, da de vil kunne fungere som ambassadører for miljøbevidste indkøb i forhold til det ledelsesmæssige niveau.

4.1.4 Aktiviteter 2004-2005

Udvikling af Best Practice Redskab

Hovedaktiviteten består af udarbejdelsen af en kortfattet publikation, der indsamler og formidler eksempler på gevinster ved at tænke bevidst i en fornuftig organisering af det professionelle indkøb. En organisering, der sikrer effektivisering og professionalisering af indkøbet, der blandt andet kan medvirke til, at miljøhensyn indarbejdes systematisk i indkøbet.

Publikationen om organiseringen af miljøbevidste indkøb vil kunne indeholde følgende hovedelementer:

Vejledning og anbefalinger til beslutningstagere, indkøbere og miljøfaglige medarbejdere om en hensigtsmæssig organisering af indkøbsfunktionen.

Cases og konkrete eksempler på forskellige organiseringsmodeller.

Gode historier, der illustrerer besparelsespotentialer ved miljøbevidste indkøb.

Step for step grøn indkøbsanalyse af egen organisation.

Publikationen vil få form af en kortfattet pjece bestående af en række korte artikler med tydelige pointer og anvisninger. Indholdet til pjecen tilrettelægges, således at indholdet kan ombrydes og anvendes til en internetbaseret og uddybet version af publikationen, fx suppleret med en uddybet “Step for step”-internetbaseret vejledning til en grøn indkøbsorganisering som vejen til det gode indkøb (a la de tolv trin til udbud).

Udarbejdelse af pjece og redskab vil involvere centrale rådgivere inden for indkøb og organisation.

Formidling af redskabet

Formidling af publikation og hjemmeside bør ske gennem de kanaler og fora, hvor ovennævnte målgruppe i forvejen orienterer sig. Det kunne være:

  • ARF/KL-materiale, der udvikles i forbindelse med sammenlægningsprocessen (fx Sammenlægningsguide, emnekataloger m.v.).
  • Eksisterende netværk, fx IKA, Regionale Indkøbere, DILF, chefforeninger, Lokal Agenda 21-netværk, miljømedarbejderes netværk og ERFA-gruppen for grønne indkøb v. SKI.
  • Hjemmesider om sammenlægninger, udbudsportalen, diverse miljøportaler.
4.1.5 Arbejdsgruppe for projektet
  • Karsten Andrup Petersen, IKA
  • Jens Peter Bjerg, Amtsrådsforeningen
  • Rikke Dreyer; SKI
  • Maj Green, KL

Arbejdsgruppen suppleres med eksterne medlemmer.

4.2 Indsatsområde 2: Hjælp til miljøbevidste indkøb

4.2.1 Baggrund

Der er gennem de seneste 10 år udviklet en række hjælpeværktøjer til offentlige indkøbere. Det er primært værktøjer, der giver hjælp til at definere de miljømæssige krav/spørgsmål til produkterne. Panelets medlemmer oplever, at der er behov for at skabe overblik over de eksisterende værktøjer samt for at udvikle enkelte nye værktøjer, der kan supplere den eksisterende værktøjskasse.

Med de nye værktøjer er det panelets hensigt at lette indkøberes arbejde gennem forenklede redskaber til at opstille kravspecifikationer. Det vil samtidig være en hjælp for leverandørerne, at indkøbernes miljøkrav ensrettes, hvor der ikke er særlige hensyn, der taler for lokalt definerede miljøkrav i kravspecifikationerne.

4.2.2 Mål

Panelet ønsket at bidrage til:

  • At indkøberne på en let måde kan stille miljøkrav og finde frem til de miljørigtige produkter.
  • At indkøberne på en let måde kan integrere miljøkrav med andre krav.
  • At indkøberne får oplysninger om, hvilken indvirkning det at stille miljøkrav til produkter og tjenesteydelser har på miljøet.
4.2.3 Målgruppe

Den primære målgruppe for aktiviteterne er de centrale indkøbere, såvel offentlige som private. Gennem de centrale indkøbere ønskes en spredningseffekt til de decentrale indkøbere, der dermed er en sekundær målgruppe for aktiviteterne. Endelig er de miljøfaglige miljømedarbejdere omkring indkøberne en relevant målgruppe.

4.2.4 Aktiviteter 2004-2005

Portal for miljøbevidste indkøb

Der er behov for en portal, som samler information om og linker til alt, der er værd at vide om miljøbevidste indkøb. Portalen skal kvalificere indkøberne og leverandørerne til at gå i dialog om miljøvenlige indkøb. Målgruppen er både private og offentlige indkøbere.

Portalen skal henvise og informere om de eksisterende værktøjer, der allerede er udviklet til indkøberne. Blandt andet vil portalen henvise til hjemmesiden for de kommende opdaterede miljøvejledninger. Herunder den nye miljøvejledning for tropisk træ.

Panelet vurderer, at der er behov for at supplere de eksisterende værktøjer med en række internetbaserede værktøjer, der ligeledes placeres under den nye portal. Disse er beskrevet i det følgende.

Hjælp i indkøbs-/udbudssituationen

En række relevante supplerende værktøjer har været diskuteret i panelet, og det vil være arbejdsgruppen under dette indsatsområde, der vurderer, hvilke værktøjer der er de vigtigste at udvikle og implementere. Kriteriet er, at nye redskaber skal bidrage til at lette og forenkle indkøbernes arbejde med kravspecifikationer yderligere.

Eksempler på relevante værktøjer kunne være:

  • En “miljøhensyn-automat”, hvor indkøbere kan stille spørgsmål omkring miljøhensyn og få forslag til formuleringer, der kan anvendes direkte i et udbudsmateriale – fx til formulering af kravspecifikationer, udvælgelseskriterier, tildelingskriterier og kontraktvilkår.
  • Værktøj til operationalisering af miljøvejledningerne. Indkøbere oplever, at de mangler værktøjer, som kan vejlede dem i en samlet evaluering og vægtning af leverandørernes tilbud med hensyn til de forskellige miljøforhold, til brug for den samlede vurdering af pris, funktion, levering, miljø og service. I øjeblikket pågår en større opgave for Miljøstyrelsen, der har til formål at opdatere og formidle de eksisterende miljøvejledninger. Som led i denne opdatering af miljøvejledningerne, undersøges muligheden for at integrere en hjælp til vægtning af indkøbskriterier samt evaluering af leverandørernes svar.
  • Matchmaking mellem indkøbere og dialog med leverandører. Indkøbere oplever med mellemrum, at grønne varer, de gerne ville købe, ikke findes. Panelet ønsker at oprette en elektronisk facilitet, der tilbyder “matchmaking” mellem indkøbere. Således kan flere indkøbere finde sammen om ønsket om et miljøvenligt produkt eller emballage. Dette kan skabe grundlag for, at indkøberne selv går i dialog med leverandører og producenter med henblik på, at få det pågældende produkt udviklet. Indkøberne vil udgøre en forhandlingskraft over for producenterne, der på den anden side kan sikre sig en førerposition på markedet, hvis produktet kan udvikles og leveres.
4.2.5 Viden om miljøbevidste indkøb

Følgende elementer kunne være supplerende ingredienser til en portal for miljøbevidste indkøb:

  • Miljøordbog eller argumentkogebog for miljøbevidste indkøb.
  • Links til indenlandske og udenlandske sider/databaser om miljø.
  • Spørgsmål og svar om miljøbevidste indkøb.
  • Test din viden om miljøbevidste indkøb.
4.2.6 Værdien af miljøbevidste indkøb

Der er behov for en formidling og stimulering til flere miljøbevidste indkøb. Dette kan portalen give input til gennem udarbejdelse af konkrete regneeksempler, der viser, hvor meget miljøet kan spares, hvis der købes grønt.

Desuden ønsker panelet at stimulere de miljøbevidste indkøb gennem en beskrivelse af facts og myter om miljøbevidste indkøb med henblik på at få succeshistorierne frem og få aflivet myterne, fx at genbrugspapir ødelægger kopimaskinen.

4.2.7 Arbejdsgruppens deltagere
  • Rikke Dreyer; SKI
  • Rikke Traberg, Miljøstyrelsen
  • Maj Green, KL
  • Rene Rasmussen, Leika
  • Bettina Jensen, DR
  • Ulla Skovgaard Dall, Regionale Indkøbere

Arbejdsgruppen suppleres med eksterne medlemmer.

4.3 Indsatsområde 3: Samarbejde mellem indkøbere og leverandører

4.3.1 Baggrund

Det er panelets ønske at fremme samarbejde og dialog mellem indkøbere og leverandører for at nå målet om en øget produktion og afsætning af grønne produkter. Netop innovationen af nye grønne produkter sker ofte i samarbejde med producenter og aftagere.

Panelet er nedsat med deltagere fra både indkøber- og leverandørside, og dermed er forudsætningerne til stede for at etablere et samarbejde, hvor sælger og køber kan gå i dialog.

Der er gode erfaringer med en branchedialog fra andre produktpaneler som en metode til fremme af udvikling og fremstilling af mere miljøvenlige produkter. Der er tale om en dialog, der vedrører producenternes marketing samt design- og innovationsafdelinger.

4.3.2 Mål
  • At skabe øget dialog med producenter i udvalgte brancher om udviklingsmuligheder inden for renere produkter. De professionelle indkøberes købekraft kan motivere producenterne til dialogen.
  • At stimulere producenternes udvikling af mindre miljøbelastende produkter og derved give mulighed for en styrkeposition.
  • At stimulere producenterne til at dokumentere produkternes miljøegenskaber enkelt og effektivt, fx gennem brug af de officielle miljømærker.
4.3.3 Målgruppe

Målgruppen for branchedialogen er producenter og leverandører, som har kontakt til de professionelle indkøbere. Da branchedialogen gerne skal fokusere på udviklingen af nye produkter, vil det være virksomhedernes marketings-, design- og innovationsmedarbejdere, der er relevant målgruppe.

4.3.4 Aktiviteter 2004-2005

Branchedialog mellem panel og producenter

Panelet ønsker at gennemføre en branchedialog med producenter af produkter/ydelser, der anvendes af offentlige indkøbere. De relevante brancher er endnu ikke udpeget.

Branchedialogen består af møder mellem et antal panelmedlemmer og repræsentanter fra producenter/leverandører til det offentlige. Temaerne for møderne kunne være at drøfte produktspecifikke udfordringer, barrierer for miljøbevidste indkøb eller den videre kommunikation mellem leverandører og indkøbere.

4.3.5 Arbejdsgruppe

Denne aktivitet kan ikke videregives til konsulenter eller rådgivere, men skal gennemføres af panelet selv. Det samlede panel vil arbejde for dette indsatsområde, og branchedialogen vil være en løbende ad hoc aktivitet i panelet.

  • Steen O. Rytlig, HTS Interesseorganisationen
  • Rikke Dreyer, SKI
  • Ulla Skovgaard Dall, Regionale Indkøbere

4.4 Indsatsområde 4: Dokumentation og evaluering

4.4.1 Baggrund

Panelet mener, at der er behov for at evaluere indsatsen for miljøbevidste indkøb på flere niveauer, og derfor har panelet fundet det vigtigt at medtage “Dokumentation og evaluering” som et indsatsområde i handlingsplanen.

Der er behov for en status for indsatsen for miljøbevidste indkøb på nationalt niveau. Der er tidligere gennemført statusmålinger i det offentlige i 1998 og i 2000, og dermed er der udviklet en ramme for en statusmåling.

Der er behov for evalueringer af indsatsen for miljøbevidste indkøb på organisationsniveau til brug for organisationerne selv. Derfor vil panelet arbejde for udvikling af et selvevalueringsværktøj til dette formål.

En hidtil næsten uudnyttet opgørelsesmetode er dokumentation via leverandørerne. De fleste leverandører har registreringer af deres salg af mindre miljøbelastende produkter til forskellige kunder. Dermed kan metoden over tid bidrage med data om stigninger og fald i afsætningen af de mindre miljøbelastende produkter dels i en given branche, dels hos den enkelte kunde. Metoden kan supplere og validere de oven for nævnte opgørelsesmetoder.

4.4.2 Mål
  • Målet med en national status for miljøbevidste indkøb er at følge op på de tidligere statusundersøgelser. Desuden kan målingen af de miljøbevidste indkøb kan give input til hvor interessen for miljøbevidste indkøb befinder sig, og hvor der med fordel kan iværksættes initiativer. Desuden kan en status bidrage til en offentlig opmærksomhed og synlighed omkring miljøbevidste indkøb.
  • Målet med et selvevalueringsværktøj er at skabe opmærksomhed internt i indkøbsorganisationerne på miljøeffektivitet. Ønsket er at skabe grundlag for forbedringer af praksis i organisationen og forbedringer af indsatsen for miljøbevidste indkøb, idet løbende opfølgning på indsats og resultater er vigtige input til et systematiseret, miljøbevidst og professionelt indkøb.
  • Målet er endelig at skabe grundlag for en debat om de miljøbevidste indkøb. Panelet ønsker at skabe grundlag for et overblik over, hvilke produktområder der er i fremmarch, og hvilke der er i tilbagefald, når det handler om afsætning af grønne produkter. Leverandører og brancheorganisationer kan levere data om afsætningen af produkterne.
4.4.3 Målgrupper

Der er tale om evalueringer på forskellige niveauer og dermed også forskellige målgrupper. Ønsket er dels, at direktioner i såvel det offentlige som i private virksomheder stiller skarpt på og begynder at måle organisationens indsats for miljøbevidste indkøb, dels at panelet selv samt Miljøstyrelsen er målgruppe for statusopgørelsen for den danske indsats.

4.4.4 Aktiviteter 2004-2005

Status på nationalt niveau

Der er behov for en opdatering af, hvordan det går med de miljøbevidste indkøb på nationalt niveau. Der er gennemført opgørelser af den kommunale, amtskommunale og statslige indsats for miljøbevidste indkøb i 1998 samt i 2000. Den nye status vil være baseret på de tidligere statusundersøgelser, men vil være knap så omfangsrig.

I forlængelse af de tidligere statusundersøgelser vil panelet sørge for, at der udarbejdes et internetbaseret spørgeskema, der rundsendes til indkøbere i det offentlige. På baggrund af erfaringerne med værktøjet til de offentlige indkøbere ønsker panelet dernæst at udvikle en version af spørgeskemaet til de private indkøbere.

Selvevaluering på organisationsniveau

Panelet oplever, at der er behov for evaluering på organisationsniveau, og at der i de enkelte indkøbsafdelinger er behov for viden om: Hvor langt er vi med miljøbevidste indkøb sammenlignet med organisationer, der ligner os? Hvad kan vi gøre bedre? Hvordan kan vi måle de miljøbevidste indkøb?

Det er panelets ønske at arbejde på en metode til selvevaluering af organisationens indsats for miljøbevidste indkøb. For eksempel et selvevalueringsværktøj som gør brugeren/indkøberen opmærksom på, hvor indkøbsorganisationens styrker og svagheder er placeret. Værktøjet vil i første omgang blive orienteret mod de offentlige indkøbere, og dernæst videreudviklet til de private indkøbere. Panelet ser gerne et samarbejde med brancheorganisationerne om dette.

Det undersøges om værktøjet til selvevaluering kan integreres i spørgeskemaet til den nationale statusopgørelse for miljøbevidste indkøb.

Evaluering fra en leverandørvinkel

Når pressen fokuserer på miljøbevidste indkøb, er det som ofte på områder, hvor det går mindre godt. Panelet ønsker med sine opgørelser af det miljøbevidste indkøb at kunne give et modspil til de dystre billeder med eksempler fra brancher og produktgrupper, hvor det går fremad.

Erfaringen er, at mange leverandører har opgørelser over, hvilke mængder grønne produkter de sælger til hvem. Dermed er det muligt via leverandører og brancheorganisationer at få tegnet kvantitativt baserede udviklingsbilleder af indsatsen for de miljøbevidste indkøb.

Leverandørernes oplysninger om deres salg af de mindre miljøbelastende produkter er hidtil kun udnyttet i et ringe omfang. Der er tidligere kun gennemført en enkelt minisurvey af det offentliges miljøbevidste indkøb på baggrund af leverandørernes oplysninger. Det ville være interessant at udbygge den leverandørbaserede analyse og rette den mod særlige brancher.

4.4.5 Arbejdsgruppens deltagere
  • John Tang, Dalum Papir
  • Anders Peder Brahm, Københavns Kommune
  • Rikke Dreyer, SKI
  • Anne Hoff, DR
  • Tomas R. Poulsen, DR
  • Mette Lise Jensen, CASA

Arbejdsgruppen suppleres med eksterne medlemmer.

5 Samarbejde på tværs af grænser

5.1 Udvikling af fællesnordiske kriterier for miljøbevidste indkøb

Nordisk Ministerråd har iværksat et forprojekt, som skal afdække mulighederne for at udvikle fælles kriterier/guidelines for miljøbevidste indkøb i Norden[1]. Projektet gennemfører en udredning af praksis i de nordiske lande i dag med hensyn til hjælpeværktøjer og kriterier for miljøbevidste indkøb. På baggrund af denne udredning vil forprojektet pege på muligheder og barrierer ved fælles nordiske kriterier.

Panelet ser positivt på et øget samarbejde med de øvrige nordiske lande om miljøbevidste indkøb, herunder fælles kriterier og værktøjer for miljøbevidste indkøb.

5.2 Europæisk kampagne for miljøbevidste indkøb

Sammenslutningen af lokale miljømyndigheder i Europa, ICLEI Europe vil gennemføre en omfattende kampagne for “Bæredygtige indkøb”. Kampagnens titel bliver Procura +. Der er i alt 11 lande med i kampagnen, herunder Kolding Kommune som er hovedansøger til EU-kommissionens LIFE pulje. CASA og KL får til opgave at koordinere den danske indsats dels nationalt, dels på europæisk niveau. Det forventes, at kommissionen bevilger LIFE ressourcer til kampagnen i år 2005.

Panelet vil arbejde for en koordinering mellem panelets initiativer og aktiviteterne i “Procura +”-kampagnen, idet kampagnens fokuspunkter på flere måder er relevante i en dansk indsats for miljøbevidste indkøb.

5.3 OECD’s arbejde med miljøbevidste offentlige indkøb

OECD har i nogle år arbejdet med offentlige miljøbevidste indkøb og har udgivet forskellige publikationer om emnet. I 2002 vedtog OECD’s medlemmer en anbefaling om forbedring af de miljømæssige karakteristika ved offentlige indkøb. På baggrund af disse anbefalinger arbejdes der nu med at udvikle indikatorer for offentlige miljøvenlige indkøb, der skal anvendes til et spørgeskema til medlemslandene. Panelet vil, hvor det er relevant, anvende OECD’s arbejde som input til panelets egne aktiviteter.

6 Formidling

Formidlingen af panelets arbejde er en tværgående aktivitet på tværs af indsatsområder og aktiviteter. Formidling er et vigtigt mål for panelet. Der er gennem 10 år udarbejdet materialer og værktøjer i Danmark, mens formidlingen af arbejdet i flere tilfælde har haltet. Panelet ønsker øget klarhed og gennemsigtighed omkring. hvilke hjælpemidler der allerede er udviklet til indkøbere, såvel centrale som decentrale indkøbere.

Panelet for professionelle miljøbevidste indkøb ønsker løbende at være synlige og vil blande sig debatten, hvor det er relevant.

6.1 Aktiviteter 2004-2005

Formidlingen af panelets arbejde skal ske under flere former:

  • Ny portal for miljøbevidste indkøb.
  • Formidling af enkeltprojekter iværksat af panelet.
  • Formidling gennem panelmedlemmernes netværk.
  • Konference om panelets resultater.
  • Koordinering med Procura +-kampagne.
  • EU-møde mellem panelformænd og kommissionen.

Portal for miljøbevidste indkøb

Panelet ønsker at oprette en portal for miljøbevidste indkøb, jf. afsnit 4.2. Når denne går i luften, vil det samtidig skabe en platform for en markedsføring af panelets indsats.

Portalen henviser og koordineres med eksisterende hjemmesider om miljøbevidste indkøb.

Desuden har panelet sin egen hjemmeside på www.indkøbspanel.dk. Her findes information om panelmedlemmerne samt om visioner, mål og indsatser i panelets arbejde.

Formidling af panelets projekter

Det er ambitionen, at hvert projekt, der iværksættes af panelet, indeholder en formidlingsfase. Dermed er formidling ikke alene en tværgående aktivitet for panelets arbejde, men også en projektrelateret aktivitet.

Formidling gennem panelmedlemmernes netværk

Alle medlemmerne af panelet er placeret i organisationer, der interesserer sig for miljøbevidste indkøb. Alle panelmedlemmerne har stærke netværk til formidling af panelets aktiviteter samt til formidling af meningen med miljøbevidste indkøb. Disse kanaler vil blive udnyttet, fx med artikler i diverse tidsskrifter og udgivelser.

Information via konferencer om indkøb og miljø

Panelet for miljøbevidste professionelle ønsker at deltage på relevante konferencer om miljø og indkøb i løbet af 2005 med henblik på at fremlægge resultaterne af panelets arbejde.

Panelet afventer planlægningen af denne konference, til resultaterne af panelets arbejde træder tydeligere frem. Desuden vil panelet gerne markere sig på andre konferencer i relation til professionelle indkøb.

Koordinering med Procura +-kampagne

Panelet vil arbejde for en tæt koordinering mellem den europæiske kampagne Procura + om miljøbevidste indkøb og panelets øvrige indsatser. Formidling og kontakt til medier er et centralt indsatsområde i kampagnen, hvorfor panelet ønsker at benytte denne formidlingsindsats til at markedsføre miljøbevidste indkøb generelt.

EU-møde mellem panelformænd og kommissionen

EU er i forbindelse med dets arbejde med IPP (Integrated Product Policy) interesseret i de danske erfaringer med “multistakeholderfora” i form af Miljøstyrelsens paneler.

En række af formændene for produkt- og aktørpanelerne er interesseret i et møde med EU-kommissionen (DG Environment), hvor de danske erfaringer kan viderebringes. Panelet for professionelle indkøb vil samarbejde med de øvrige paneler om planlægning af møde mellem kommissionen og panelformændene.

Flower Week

Der er europæisk kampagne for miljømærket Blomsten d. 18.-24. oktober 2004. Panelet ønsker at samarbejde med Flower Week-kampagnen, fx omkring udsendelse af en folder til indkøbere om, hvordan de kan anvende Blomsten, herunder udbudsdirektivernes muligheder for at stille krav om miljømærkede produkter. Panelet er ikke færdigt med drøftelsen af, hvad samarbejdet med Flower Week skal indeholde og tilrettelæggelsen af samarbejdet.

Evaluering af panelets indsats

Panelets aktiviteter og indsatser skal evalueres, når panelet udløber. Der vil blive gjort status for hvert enkelt projekt igangsæt under panelet. Det er arbejdsgrupperne under hvert indsatsområde, der er ansvarlige for evalueringen af projektforløbet og projektoutput. Panelet udvikler en fælles ramme til evaluering af projekterne.

En mere brugerorienteret evaluering kan overvejes gennemført, når der laves statusmålinger af det miljøbevidste indkøb på nationalt niveau. Undersøgelsen kan suppleres med et par spørgsmål til indkøberne om panelets indsats og indkøbernes kendskab til panelet.

Endelig vil panelets samlede indsats blive evalueret ud fra egne mål samt ud fra kommissoriet, og panelet vil give anbefalinger til en fremtidig indsats.


Fodnoter

[1] GRIP i Norge er projektleder – CASA er underleverandør til den danske del af projektet.

 



Version 1.0 November 2006 • © Miljøstyrelsen.