Redegørelse om jordforurening 2005

1 Lovgivning om jordforurening

1.1 Ændring af jordforureningsloven

Den 24. maj 2006 vedtog Folketinget med bredt flertal en ændring af lov om forurenet jord. Hovedparten af ændringerne træder i kraft den 1. januar 2007.

Hovedindholdet i lovændringen er, at kortlægningskriteriet for forurenet jord hæves, så den lettere forurenede jord ikke længere skal kortlægges. I stedet skal der ske en områdeklassificering af lettere forurenede større, sammenhængende områder. Samtidig mindskes de ulemper, forureningskortlægningen medfører for borgerne. Reglerne om områdeklassificering træder først i kraft den 1. januar 2008. Ministeren har dog mulighed for at fastsætte, at områdeklassificeringen kan træde i kraft for en eller flere kommuner på et tidligere tidspunkt, dog tidligst den 1. januar 2007.

Baggrunden for lovændringen er den tidligere miljøministers redegørelse om jordforureningsloven fra december 2003 samt arbejdet i kriteriegruppen og jordforureningsgruppen.

Med områdeklassificeringen afgrænses de områder, der med høj sandsynlighed er lettere forurenede. Som udgangspunkt er hele byzonen områdeklassificeret, men kommunalbestyrelsen kan udtage eller inddrage større, sammenhængende områder. Områdeklassificeringen betyder, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at målrette generel rådgivning om den lille sundhedsrisiko, der kan være ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord, og at kontrollere, at forurenet jord ikke spredes til uforurenede arealer.

Samtidig bliver miljøministerens hjemmel til at fastsætte regler om anmeldepligten for flytning af jord udvidet. Bl.a. kan ministeren pålægge kommunalbestyrelsen at fastsætte regulativer om anmeldeordningen. Der er nedsat et udvalg (se afsnit 1.1.1), der arbejder videre med de forenklingsmuligheder, der ligger i områdeklassificeringen og regulativerne, således at de nødvendige bekendtgørelser kan udstedes.

Den stærkere jordforurening skal kortlægges som hidtil, og efter kommunalreformen er det regionsrådet, der har opgaven med at kortlægge. Med lovændringen opstrammes tidsgrænserne for kortlægningen, så borgerne ikke skal leve længe i uvished om, hvorvidt deres ejendom skal forureningskortlægges. Hvis en boligejendom kortlægges, nuanceres kortlægningen efter den risiko, forureningen udgør for boliganvendelsen.

Med henblik på særlig beskyttelse af børn indeholder forslaget en hjemmel til, at regionsrådet i særlige tilfælde kan udføre undersøgelsesprojekter og afværgeforanstaltninger på arealer med lettere forurenet jord, der anvendes til børneinstitutioner eller offentlige legepladser.

Når et areal tages i brug til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm jordlag af det ubebyggede areal ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning.

De samme krav gør sig gældende, når der gennemføres bygge- og anlægsarbejder på arealer, der allerede anvendes til de nævnte formål. Bygge- og anlægsarbejder, som ejeren eller brugeren af en- eller tofamilieshuse udfører på ejendommen, er dog ikke omfattet, med mindre der er tale om opførelsen af en ny bolig.

Lovændringen betyder også, at en grundejer, som ønsker en erklæring om forureningstilstanden på sin egen grund, har krav på at få en sådan erklæring, hvis han selv får foretaget en forureningsundersøgelse.

1.1.1 Opfølgning på lovændringen

Som opfølgning på vedtagelsen af lovændringen er der nedsat et udvalg, der arbejder med at forenkle reglerne for flytning af jord. Udvalgets arbejde er nærmere beskrevet i afsnit 11.1.

I de klassificerede områder skal kommunerne informere om, hvorledes kontakten til lettere forurenet jord kan reduceres. Miljøstyrelsen vil i løbet af efteråret – i samarbejde med Sundhedsstyrelsen – udarbejde materiale, som kommunerne kan bruge som grundlag for deres informationsindsats.

Som opfølgning på den nye bestemmelse om et nuanceringssystem, som inddeler forureningen på boligejendomme i forureningskategorier afhængig af risikoen, arbejder Miljøstyrelsen på et udkast til vejledning. Systemet svarer til et system, som har været anvendt i enkelte amter på forsøgsbasis. Miljøstyrelsen er desuden i færd med at udarbejde udkast til bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord. Både vejledning og bekendtgørelse forventes sendt i høring i efteråret 2006, så de kan udsendes i januar 2007. Miljøstyrelsen har desuden en vejledning om bagatelgrænser for kortlægning af restforureninger under udarbejdelse, som forventes sendt i høring i slutningen af 2006. Vejledningen er ikke en direkte opfølgning på loven, men har til formål at ensarte praksis for kortlægning af restforureninger.

Med lovændringen er det sikret, at kommunerne har mulighed for at rydde op i børneinstitutioner, uanset om de er kortlagt efter jordforureningsloven eller omfattet af områdeklassificeringen. Miljøministeren skrev den 23. august 2006 til samtlige kommunalbestyrelser og orienterede dem om ændringen af loven om forurenet jord. Ministeren henledte særligt opmærksomheden på kommunernes mulighed for at rydde op og bad kommunerne om inden 1. oktober 2006 at komme med oplysninger om, hvilke initiativer der var taget. I samme brev bad ministeren ligeledes om oplysninger om eksisterende legeredskaber af træ behandlet med arsen eller creosot i børneinstitutioner. Spørgeskemaet til kommunerne var udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med KL.

1.1.2 Opfølgning på jordforureningsloven

Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord trådte i kraft den 1. januar 2000. Loven er fulgt op af følgende:

Lovændringer:

  • Lov nr. 1109 af 29. december 1999 om ændring af lov om forurenet jord (Påbudsadgang vedrørende undersøgelser).
  • Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.), § 4.
  • Lov nr. 479 af 7. juni 2001 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord (Anlæg for deponering af affald m.v.).
  • Lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner, § 35.
  • Lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om planlægning (Ændringer som følge af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder).
  • Lov nr. 355 af 19. maj 2004 om ændring af lov om forurenet jord (Kommunal udgiftsdækning og søgsmålsfrist).
  • Lov nr. 1373 af 20. december 2004 om ændring af en række love på miljøområdet (Ændring af håndhævelsesbestemmelser m.v., herunder som opfølgning på lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter), § 4.
  • Lov nr. 545 af 24. juni 2005 om ændring af forskellige love på sundhedsområdet og visse andre områder (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen), § 8.
  • Lov nr. 568 af 24. juni 2005 Lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen).
  • Lov nr. 507 af 7. juni 2006 om ændring af lov om forurenet jord (Ændring af kortlægning ad forurenede arealer m.v.).
  • Lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform), § 90.
  • Lov nr. 571 af 9. juni 2006 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring af klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet), § 7.

Bekendtgørelser:

  • Bekendtgørelse nr. 1146 af 17. december 2000 om ikrafttrædelse af § 14 i lov om forurenet jord.
  • Bekendtgørelse nr. 925 af 19. september 2000 om forudgående offentlighed ved amtsrådets udarbejdelse af oversigt over undersøgelses- og afværgeindsatsen på jordforureningsområdet.
  • Bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal (”anmeldebekendtgørelsen”).
  • Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder (”genanvendelsesbekendtgørelsen”).
  • Bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2000 om fastsættelse af dato for konstatering af forurening fra visse olietanke.
  • Bekendtgørelse nr. 1067 af 17. december 1999 om behandling af sager efter kapitel 4 om værditabsordningen for boligejere m.v. i lov om forurenet jord.
  • Bekendtgørelse nr. 1066 af 17. december 1999 om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen.
  • Bekendtgørelse nr. 1046 af 16. december 1999 om Depotrådets sammensætning og virksomhed.

Cirkulærer:

  • Cirkulære nr. 103 af 25. november 2005 om indberetninger for 2005 om jordforureninger (Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser).
  • Cirkulære nr. 187 af 17. december 2000 om indberetning og registrering af oplysninger om forureningskortlagte arealer i matrikelregister og matrikelkort.

Vejledninger:

  • Vejledning nr. 8, 2000, Miljøstyrelsen: ”Kortlægning af forurenede arealer”.
  • Vejledning nr. 7, 2000, Miljøstyrelsen: ”Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder”.

Orienteringer:

  • Orientering nr. 8, 2001, Miljøstyrelsen: ”Påbud i jordforureningssager”.
  • Orientering nr. 7, 2001, Miljøstyrelsen: ”Evaluering af værditabsordningen – samlet vurdering”.

Pjecer:

  • ”Få din olietank miljøtjekket”.
  • ”Hjælp min boliggrund er forurenet. Få hjælp med værditabsordningen”.

1.2 Opgørelser over større forureningssager

Miljøstyrelsen bad i september 2004 amterne komme med oplysninger om forureningssager, som amterne vurderede både at være:

  • økonomisk meget omfattende, dvs. hvor afværgeforanstaltningerne vurderes at overstige 10 mio. kr., og
  • miljømæssigt meget omfattende, dvs. at forureningen udgør en væsentlig risiko for sundheden eller for at forurene grundvand, der skal anvendes til drikkevandsforsyning, og/eller overfladevandsrecipienter.

Amterne oplyste, at de havde kendskab til i alt 99 forureningssager, der opfyldte ovennævnte kriterier, og tog forbehold for, om fremtidige undersøgelser kunne bringe ny viden frem, såvel om de kendte forureninger som om evt. nye forureninger, der hidtil ikke er opdaget. Sagerne dækkede både oprydninger, der kunne finansieres over værditabsordningen samt sager, som amterne i henhold til jordforureningsloven havde ansvaret for at rydde op.

Blandt de 99 sager, var der 11 sager, hvor de skønnede udgifter til oprydning var 30 mio. kr. eller mere. Herudover oplyste amterne, at 35 oprydninger lå i intervallet 10-30 mio. kr. Endelig oplyste amterne i 53 tilfælde, at udgifterne vurderes at overstige 10 mio. kr., men gav ikke en nærmere vurdering af omfanget.

Sagerne er på meget forskellige stadier, på nogle er oprydning/undersøgelse planlagt, og på andre skal der ikke ske noget, med mindre arealanvendelsen ændres.

Ud af de 11 sager, hvor udgifterne skønnes at overstige 30 millioner kroner, er der 7 sager (64%), hvor forureningen udgør en risiko for nærliggende overfladevandsrecipienter, 3 sager (27%), hvor der primært er risiko for forurening af drikkevandsboringer, og 1 sag (9%), hvor der vil være risiko, hvis arealanvendelsen skulle ændres til mere følsom, som f.eks. til boliger.

En oversigt over de 11 sager, hvor amterne skønner at udgifterne overstiger 30 mio. kr., fremgår af bilag A. De dyreste forureningssager udover Cheminova-forureningen ved Harboøre Tange og Kjærgård Plantage, er Grindstedværkets deponeringer, Collstrup-grunden ved Esrum sø og Stålvalseværket i Frederiksværk.

De øvrige sager domineres af sager, hvor forureningen kan være en risiko for grundvand eller arealanvendelse (94%), mens antallet af sager, hvor forureningen alene udgør en risiko for overfladevandsrecipienter, er 6%. Herudover er der i 11% af de sager, hvor forureningen udgør en risiko for grundvand og/eller arealanvendelse, også risiko for forurening af overfladevandsrecipienter. Fordelingen mellem forureninger, der truer grundvandet, og forureninger, der truer arealanvendelsen, er ca. 1:1.

Samlet set domineres de 99 forureningssager af forureninger, der ligger inden for jordforureningslovens indsatsområder, men der indgår også sager, som ikke er omfattet af den offentlige indsats, og hvor tungtvejende grunde ikke kan begrunde, at der foretages en indsats uden for de offentlige indsatsområder, f.eks. over for overfladevandsrecipienter, eller hvor oprydning ikke er nødvendig, med mindre arealanvendelsen ændres til anden mere følsom brug.

Det fremgår desuden af amternes oplysninger, at der er eksempler på, at relativt store sager er løst af de nuværende amter. Eksempler herpå er Vejle Amts oprydning, der var opstået i tilknytning til et affedtningsanlæg i Hedensted, som beløb sig til 42 mio. kr., og Københavns Amts oprydning af klorerede opløsningsmidler i Hedehusene, som beløb sig til ca. 37 mio. kr. Når kommunalreformen træder i kraft 1. januar 2007, vil ansvaret for oprydning af forurenet jord blive overført til de nye regioner (se afsnit 1.3).

1.2.1 Opfølgning på større forureningssager i 2005

Under de politiske forhandlinger om ændringerne af jordforureningsloven i 2005 har miljøministeren, med henblik på den fremtidige indsats på området, givet tilsagn om, at Miljøministeriet vil lave en udredning om større forureningssager, dvs. sager over 10 mio. kr.

Som følge heraf har Miljøministeren anmodet amterne og Københavns og Frederiksberg Kommuner om skriftligt at indberette større forureningssager til Miljøstyrelsen i den årlige indberetning for 2005 om jordforureninger.

Kravene til indberetningen er (fremgår af cirkulære nr. 103 af 25. november 2005):

  • Oplysninger om større forureningssager, hvor udgifterne til oprydning forventes at overstige 10 mio. kr., og hvor forureningen udgør en risiko for den nuværende arealanvendelse eller for at forurene grundvand, der skal anvendes til drikkevandsforsyning, og/eller overfladevandsrecipienter. Der skal oplyses om a) forureningens baggrund og årsag, art, risiko, skønnede omfang og skønnede omkostninger (opdelt på etableringsomkostninger og evt. drift) til afhjælpning af risikoen, b) amtets hidtidige indsats og planer for indsats over for forureningen, og c) evt. andre aktørers indsats og baggrund herfor.

På baggrund af indberetningerne udarbejder Miljøstyrelsen en redegørelse/udredning, der forventes drøftet i kredsen af forligspartier i efteråret 2006.

1.3 Ændringer som følge af kommunalreformen

I juni 2005 vedtog Folketinget et lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på jordforureningslovens område, jf. lov nr. 568 af 24. juni 2005. Resultatet heraf er, at regionerne pr. 1. januar 2007 overtager stort set alle amternes jordforureningsopgaver. Dog overføres tilsyn med visse større virksomheder til staten, og nogle meget borgernære opgaver overføres til kommunerne, herunder tilsyn med virksomheder, opgaver i forbindelse med jordflytninger, tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19 og i et vist omfang byggeri m.v. på kortlagte arealer. Der vil fremover kun være én indgang til myndighederne i forbindelse med byggesager – nemlig kommunerne. Endelig får miljøministeren hjemmel til i særlige tilfælde at pålægge et regionsråd at gennemføre undersøgelses- og afværgeforanstaltninger.

Det er et element i kommunalreformen, at der på miljøområdet skal etableres en kvalitetsstyringsordning. Kvalitetsstyringsloven blev vedtaget i Folketinget og trådte i kraft den 1. juli 2006. Den 1. august 2006 er der lagt en såkaldt ”startpakke” ud på Miljøministeriets hjemmeside, herunder en vejledning i tilladelser til bygge- og anlægsarbejder (herunder frivillig oprydning) og ændret arealanvendelse på kortlagte arealer efter jordforureningslovens § 8, som betyder nye opgaver for kommunerne, som skal udføres i samarbejde med regionerne.

I forbindelse med kommunalreformen er der igangsat et arbejde med at sikre et kvalificeret forvaltningsgrundlag på det kommunale, regionale og statslige niveau. Bl.a. skal der sikres en sammenhængende struktur for data på miljøområdet. I den forbindelse blev der i 2005 etableret en undergruppe om jordforurening under Sektorstandardiseringsudvalget for Miljødata. Sektorstandardiseringsudvalget skal på længere sigt sikre OIOXML-standarder på hele miljødataområdet. I undergruppen om jordforurening deltager repræsentanter for Miljøstyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen, GEUS, amterne og kommunerne. Sektorstandardiseringsarbejdet sigter mod fælles grundbegreber og datastrukturer inden for miljøområdet. Undergruppens arbejde tager udgangspunkt i Landemodellen (videreudvikling af Datamodel for jordforurening fra 2003), suppleret med data fra Grundvandsmodellen, miniMAKS-modellen (vedr. matrikulære forhold) og en kommunal model om vejjord og jordflytning. Det er hensigten at standardiseringsarbejdet bygger videre på det amtslige samarbejde om udviklingen af en jorddatamodel på Amternes Miljøportal.

Gruppen begyndte i efteråret 2005 at udpege fagspecifikke data i Landemodellen med henblik på afklaring af fagspecifikke XML-skemaer. Det videre arbejde afventer færdiggørelsen af Amternes Miljøportal.

1.4 Andre initiativer

Miljøministeren besluttede i december 2005 i forståelse med et bredt flertal af Folketingets partier, at hæve grænseværdierne for tjærestoffer (PAH) i jord med en faktor 3. Beslutningen blev taget, efter at Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og embedslæger var enige om, at faren ved PAH kan vurderes efter den videnskabelige metode, som EU's videnskabelige fødevarekomite anbefaler, og som fører til den højere grænseværdi.

Det skønnes, at ændringerne af tjærekriteriet vil betyde, at omkring 150 grunde, der er kortlagt på grund af tjæreforurening, skal tages ud af kortlægningen, og at ca. 500 grunde vil undgå at blive kortlagt. Derudover vil der være ca. 2.000 ejendomme, som er lettere forurenet med tjærestoffer, som på længere sigt ikke vil skulle ryddes op. Ministeren har bedt amterne revurdere allerede kortlagte tjæregrunde i løbet af 2006.

Miljøstyrelsen arbejder på nye regler for slutdisponering af jord for at sikre, at de betydelige mængder overskudsjord, som genereres i forbindelse med byggeprojekter, ledningsarbejder m.v., kan placeres miljømæssigt forsvarligt inden for overskuelige kørselsafstande fra opgravningsstedet. I den forbindelse skal der arbejdes på en ny bekendtgørelse om lettere forurenet jord, som kan genanvendes i nærmere definerede genanvendelsesprojekter, samt på et nyt listepunkt for let-jordspladser, der skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Ved let-jordsplads forstås en plads, hvor jorden klassificeres og oplagres midlertidigt, inden den finder fornyet anvendelse, som kan være et af de genanvendelsesprojekter, der defineres i den nye bekendtgørelse om genanvendelse af lettere forurenet jord. Bekendtgørelsen forventes sendt i høring i foråret 2007. Samtidig vil der som konsekvens af den nye bekendtgørelse ske ændringer i den eksisterende bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.

Det er tanken, at kommunerne får hjemmel til at oprette let-jordspladser. Der vil i første omgang ikke blive stillet krav om, at de skal oprette en let-jordsplads. Det skønnes, at der vil blive oprettet et vist antal jævnt fordelt i landet.

Udover den indsats, som finder sted i medfør af jordforureningsloven, er der også på andre områder lovgivning og initiativer, som forebygger jordforurening, blandt andet i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Olietankbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, i medfør miljøbeskyttelsesloven) er blevet revideret med det formål at reducere antallet af olieforureninger. De væsentligste ændringer er:

  • Indførelse af maksimale levetider for mindre tanke – 20-50 år, alt efter tanktype
  • Krav om periodisk inspektion af alle større tanke
  • Krav, for større anlæg, om udskiftning af nedgravede stålrør, som ikke er galvaniserede eller omfattet af effektiv katodisk beskyttelse
  • Ændrede bestemmelser vedrørende tanke på listevirksomheder.

 



Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.