Miljøprojekt nr. 1138, 2006

Sammenligning af måleresultater mellem brændeovne afprøvet efter EN 13240 og NS 3058






Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

Summary and conclusions

1. Opgavebeskrivelse

2. Referencer

3. Termer og definitioner

4. Datagrundlag

5. Teori

6. Resultater

7. Konklusion

Bilag 1-5






Forord

En stor del af partikelforureningen i Danmark kommer fra brændeovne og fastbrændselsfyr.

Partikelfourening skyldes hovedsagelig forkert fyringsteknik. Men ovnens eller fyrets konstruktion spiller også en væsentlig rolle, idet moderne brændeovne og fastbrændselsfyr udleder væsentlig færre partikler end ældre.

Brændeovne er byggevarer og er derfor omfattet af byggevaredirektivet, som stiller en række krav til deres konstruktion, herunder til brændsikkerhed, sundhedsfare og miljø. Kravene er specificeret i en harmoniseret europæisk standard (EN 13240), som dog hverken stiller krav til eller anviser en metode til at måle udslippet af partikler.

Miljøstyrelsen ønsker med dette projekt at undersøge, om der er en sammenhæng mellem partikel- og CO-emissioner, så ønsket om at nedbringe partikelemissionerne fra brændeovne, i mangel af en europæisk standard for partikelemissioner, kan nås ved i stedet at stille krav til brændeovnes CO-emissioner.






Sammenfatning og konklusioner

Formålet med udredningen er at undersøge, om der kan påvises en sammenhæng mellem middelværdien af CO-emission i %, målt under EN-afprøvningen og det vægtede gennemsnit af partikelemissionen, målt under de fire delforløb under NS- afprøvningen, opgivet som gram udledte partikler pr. kg indfyret tørstof.

Undersøgelsen baserer sig på målinger på i alt 26 brændeovne over perioden august 2001 til november 2005. Ud af de 26 brændeovne foreligger der tillige måling af THC/OGC på de 20.

Det må konkluderes, at man ikke på baggrund af denne udredning kan drage tydelige paralleller mellem CO-værdier opnået under EN-afprøvning, og værdier for partikelemission opnået under NS-afprøvning. Det vil derfor umiddelbart ikke være muligt på det foreliggende grundlag at substituere krav til partikelemission med krav til CO-værdi.






Summary and conclusions

The purpose of this report is to find out whether there is a connection between the mean value of CO emission in %, measured during the EN test, and the weighted average of the particle emission, measured in the four partial courses during the NS test, stated as gram of released particles per kg of fired dry matters.

The examination is based on measurements of a total of 26 solid fuel stoves during the period from August 2001 to November 2005. Measurements of THC/OGC have also been carried out on 20 of the 26 solid fuel stoves.

It must be concluded that it is not possible on the basis of this report to make clear parallels between CO values achieved during EN testing and values for particle emission obtained during NS testing. Therefore, as a matter of course it will not be possible on the existing basis to substitute requirements on particle emission with requirements on the CO value.






1. Opgavebeskrivelse

Formålet med udredningen er at undersøge, om der kan påvises en sammenhæng mellem middelværdien af CO-emission i %, målt under EN-afprøvningen og det vægtede gennemsnit af partikelemissionen, målt under de fire delforløb under NS- afprøvningen, opgivet som gram udledte partikler pr. kg indfyret tørstof.

Der er således tale om forsøg på sammenligning af data fra samme brændeovn, men hidrørende fra to forskellige prøvninger under forskellige prøvningsvilkår. For god ordens skyld skal vi hermed resumere de væsentligste forskelle på de to målinger:

Røgtræk

Under EN-afprøvningen anvendes et reguleret røgtræk på 12 Pa, hvorimod NS- prøvningen finder sted ved naturligt skorstenstræk i prøveskorstenen, som typisk er højere.

Spjældindstilling

Under EN-afprøvningen benyttes en spjældindstilling, som er optimeret imod at opnå en brændetid på mindst 45 minutter samt lave CO- og OGC-værdier og en høj CO2-værdi. Under NS-afprøvningens fire trin benyttes forskellige spjældindstillinger fra næsten lukket til fuld åben i forsøget på at opnå de fire krævede forbrændingsrater i intervallet mindre end 1,25 til over 2,8 kg tørstof pr. time (klasse 2).

Anvendt brændsel

Under EN-afprøvningen benyttes løvtræsbrænde, hvor mængden er angivet af fabrikanten. Under NS-afprøvningen benyttes nåletræslægter 50x50 mm, hvor mængden er beregnet som funktion af brændkammerets volumen. Endvidere er det nøje fastlagt, hvordan NS-prøvebrændslet skal sammentømres og placeres, hvorimod det er op til fabrikanten at bestemme udformning og placering af EN- prøvebrændslet.

Til sammenligning kan for en tilfældig valgt ovn oplyses, at EN-prøvebrændslet udgør 2 kg brænde, og at NS-prøvebrændslet udgør 2,7 kg lægter.






2. Referencer

EN 13240:2001 med tillægget  DS/EN 13240/A2:2004, hvori krav til CO fastsættes til mindre end eller lig med fabrikantens oplysninger, dog maks. 1% - og kravet til virkningsgrad fastsættes som større end eller lig med fabrikantens oplysninger, dog min. 50%.

NS 3058-1, hvor forbrændingsraten målt som kilo forbrændt tørstof pr. time ved de fire belastningstrin, klasse 2, defineres som:

Belastningstrin 1 Belastningstrin 2 Belastningstrin 3 Belastningstrin 4
< 1,25 1,25-1,90 1,91-2,80 >2,80

NS 3059, hvor de maksimalt tilladelige partikeludslip for brændeovne oplyses til:

  • Højeste enkeltværdi under en delprøve; 20 g pr. kg indfyret tørstof
  • Vægtet justeret gennemsnit for alle 4 delprøver; 10 g/kg indfyret tørstof.





3. Termer og definitioner

Undersøgelsens resultat foreligger i form af nogle diagrammer, hvor partikelemissionen er vist som funktion af hhv. CO-værdi og OGC-værdi. For hver graf er der indtegnet en lineær regression til anskueliggørelse af tendensen. Der er oplyst en R² værdi for den lineære regression.

Definition af R², jf. "Complete Business Statistics", Irwin/McGraw-Hill 1999:

The coefficient of determination R² is a descriptive measure of the strength of the regression relationship, a measure of how well the regression line fits the data.

- og videre om størrelsen af R²:

An R² value of 0.9 is very god, a value greater than 0.8 is good, and a value of 0.6 or more may be satisfactory for some applications. When R² value is 0.5 or less, the regression explains only 50% or less of the variation in the data.

If we are interested only in understanding the relationship between the variables, lower values of R² may be acceptable, as long as we understand that the model does not explain much.






4. Datagrundlag

Undersøgelsen baserer sig på målinger på i alt 26 brændeovne over perioden august 2001 til november 2005. Ud af de 26 brændeovne foreligger der tillige måling af THC/OGC på de 20. Se venligst komplet datafortegnelse i bilag 1.

Teknologisk Institut takker følgende brændeovnsfabrikanter for at have stillet data til rådighed for undersøgelsen:

HWAM Heat Design A/S
Varde Ovne A/S
Lotus Heating System A/S
Rais A/S
Westfire ApS
Heta A/S






5. Teori

Det forventes, at der vil være en direkte sammenhæng mellem partikelemission og CO-værdi.

Efter påfyring af en test-charge går der et tidsrum, inden der opstår flammer, og forbrændingen kommer ordentligt i gang. Erfaringsmæssigt er det i dette tidsrum, der opstår en høj CO-værdi under EN-testen og tilsvarende en høj partikelemission under NS-testen.

I afslutningen af en testperiode, når ilden går ud, opstår der igen en relativ høj CO-værdi, hvorimod partikelemissionen må antages at være ubetydelig. Imidlertid er bidraget af CO fra opstarten normalt større end bidraget fra afslutningen, så samlet set burde der være sammenhæng mellem høj CO-værdi og høj partikelemission.

En tilsvarende sammenhæng gør sig gældende mellem THC/OGC (tjærestoffer – målt efter FID-måleprincip) og CO.






6. Resultater

Sammenhæng mellem partikelemission og CO-værdi (bilag 2 og bilag 3)

I bilag 2 vises sammenhængen mellem NS samlet partikelemission (dvs. det vægtede gennemsnit af alle fire belastningstrin) og EN-testens CO-værdi.

Det fremgår af grafen, at der ses svagt stigende partikelemission som funktion af stigende CO-værdi. Imidlertid er R² =0,1 så lav, at man ikke med sikkerhed kan tage sammenligningen til indtægt for en sammenhæng mellem CO-værdi og partikelmasse.

En tydeligere sammenhæng ses, hvis man isoleret sammenligner NS-belastningstrin 1 og EN CO-målingen (bilag 3).

Belastningstrin 1 er det laveste belastningstrin i NS-målingen, hvor der i klasse 2 skal forbrændes mindre end 1,25 kg tørstof pr. time.

Belastningstrin 1 er erfaringsmæssigt dér, hvor brændeovnen har sværest ved at klare kravene i NS3058 (vægtet middelværdi over alle 4 belastningstrin maks. 10 g/kg, - og højeste værdi under ét belastningstrin maks. 20 g/kg).

I bilag 3 ses en tydeligere sammenhæng mellem høj CO-værdi og høj partikelemission, om end resultaterne er noget spredte og R² værdien 0,36, jævnfør definitionen oven for, næppe retfærdiggør sidestilling mellem krav til CO-værdi og partikelemission.

Sammenhæng mellem partikelemission og THC/OGC-værdi (bilag 4 og bilag 5)

Selvom THC/OGC ikke er egnet som kravelement i forhold til EN13240, har vi alligevel valgt at medtage resultaterne i denne undersøgelse, da begge parametre er klart forureningsrelaterede.

Mønsteret minder meget om CO-afhængigheden ovenfor, idet der ses stigende tendens i diagrammerne i både bilag 4 og bilag 5. Imidlertid tillader R² værdierne 0,20 for NS samlet og 0,39 for NS belastningstrin 1 isoleret heller ikke håndfast sidestilling af krav til THC/ OGC og partikel-emission.






7. Konklusion

Det må konkluderes, at man ikke på baggrund af denne udredning kan drage tydelige paralleller mellem CO-værdier opnået under EN-afprøvning, og værdier for partikelemission opnået under NS-afprøvning. Det vil derfor umiddelbart ikke være muligt på det foreliggende grundlag at substituere krav til partikelemission med krav til CO-værdi.

Årsagen til udeblivelsen af den forventede sammenhæng mellem EN-prøvens CO- værdi og NS-prøvens partikelemission må sandsynligvis tilskrives de forskellige testkonditioner under de to prøver, samt det forhold at CO-emissionen og partikelemissionen hen over et testforløb ikke nødvendigvis følges ad (se venligst en nærmere beskrivelse af disse forskelle under afsnit 2 – opgaveformulering).

For i givet fald at eliminere disse elementer skulle man kombinere de to afprøvningsmetoder og i et samlet testforløb registrere alle ønskede parametre.






Bilag 1-5

Klik her for at se tabel og figurer.

løbenummer 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
                           
EN Resultater                          
CO henført t 13 % O2 (%) 0,18 0,16 0,19 0,19 0,22 0,14 0,2 0,17 0,14 0,12 0,15 0,13 0,07
CO2 (%) 8,3 7,7 9,6 6,7 9,2 7,5 7,4 9 8,3 10,4 9,1 11,6 10,9
Virkningsgrad (%) 77 73 82 76 74 76 76 77 76 80 76 77 80
Nominel effekt (kW) 5,2 6,5 4,6 5,5 6 5,1 5,5 7,1 6,3 6,7 5 5,7 6,3
Røgtemperatur (°C) 258 291 231 235 309 244 245 274 271 292 291 339 286
OGC henført til 13 % O2 159 122 127 249   113 115 105 91 123   116 91
                           
                           
                           
NS Resultater                          
NS samlet (g/kg tø) 4,57 5,64 9,13 9,22 5,21 3,86 3,53 4,38 6,24 6,22 6,7 8,35 4,77
Trin1 Br. forbrug (kg tø/h) 1,2 1,25 1,08 1,1 1,19 1,19 1,24 1,09 1,23 1,15 1,12 1,03 1,24
Trin1 Røgtemp (°C) 246 206 191 191 221 262 264 237 250 241 221 276 239
Trin1 Partikel (g/kg tø) 4,88 5,58 12,52 13,75 8,18 3,51 1,84 6,16 9,95 9,66 7,9 7,66 3,17
Trin2 Br. forbrug (kg tø/h) 1,28 1,36 1,57 1,38 1,73 1,49 1,46 1,42 1,59 1,4 1,47 1,55 1,77
Trin2 Røgtemp (°C) 255 227 269 236 269 302 288 277 298 273 267 367 291
Trin2 Partikel (g/kg tø) 3,87 5,64 7,28 4,89 2,95 3,97 4,81 4,55 4,89 5,55 7,03 6,99 5,19
Trin3 Br. forbrug (kg tø/h) 2,26 2,46 2,28 2,31 1,73 2,37 3,27 2,39 2,12 2,22 2,74 2,29 2
Trin3 Røgtemp (°C) 363 339 352 326 269 395 452 396 377 352 411 461 322
Trin3 Partikel (g/kg tø) 2,26 5,67 8,73 3,44 2,95 3,96 3,39 3,21 4,3 5,18 5,46 10,91 5,48
Trin4 Br. forbrug (kg tø/h) 2,26 2,46 2,28 5,89 1,73 2,37 3,27 2,39 2,12 2,89 2,74 2,29 3,5
Trin4 Røgtemp (°C) 363 339 352 581 269 395 452 396 377 386 411 461 411
Trin4 Partikel (g/kg tø) 2,26 5,67 8,73 3,35 2,95 3,96 3,39 3,21 4,3 6,03 5,46 10,91 7,21

løbenummer 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27
                             
EN Resultater                            
CO henført t 13 % O2 (%) 0,13 0,24 0,24 0,22 0,14 0,17 0,22 0,2 0,13 0,21 0,27 0,13 0,13 0,25
CO2 (%) 9,2 10,6 10,6 9,9 9,6 9,1 7,1 7,2 9,5 9,2 6,3 10 10,9 8,55
Virkningsgrad (%) 74 77 77 76 77 80 79 75 79 75 73 82 80 73
Nominel effekt (kW) 5,6 4,5 4,5 4,5 6,3 5,1 4,9 5,1 5,7 5 4,6 5,3 5,3 5
Røgtemperatur (°C) 320 311 311 303 293 246 198 253 274 300 242 240 272 312
OGC henført til 13 % O2 89       78 126 182 87 67   196 92 126  
                             
                             
                             
NS Resultater                            
NS samlet (g/kg tø) 5,81 8,32 7,69 6,35 3,29 3,39 3,98 6,45 3,95 4,06 7,22 3,81 4,82 6
Trin1 Br. forbrug (kg tø/h) 1,19 1,19 1,07 1,1 1,18 1,19 1,12 1,16 1,24 1,13 101 1,15 1 1,06
Trin1 Røgtemp (°C) 278 248 234 238 262 234 230 262 247 222 206 252 233 160
Trin1 Partikel (g/kg tø) 6,02 12,1 12,89 14,58 3,81 3,49 7,89 8,17 2,85 4,03 13,33 4,89 7,15 14,14
Trin2 Br. forbrug (kg tø/h) 1,86 1,45 1,72 1,62 1,51 1,63 1,6 1,27 1,46 1,45 1,76 1,4 1,67 1,44
Trin2 Røgtemp (°C) 360 284 302 308 300 288 285 274 274 252 298 279 342 223
Trin2 Partikel (g/kg tø) 5,45 9,8 4,48 3,34 2,98 3,67 2,79 10,99 3,21 5,98 4,28 3,92 3,35 4,83
Trin3 Br. forbrug (kg tø/h) 2,44 2,29 2,12 2,36 2,38 2,24 1,95 1,91 2,14 2,56 2,28 2,03 1,67 2,63
Trin3 Røgtemp (°C) 428 396 368 393 401 370 342 350 340 402 377 355 342 409
Trin3 Partikel (g/kg tø) 5,98 4,53 5,67 2,43 3,57 2,85 1,5 2,53 4,93 1,57 2,93 3,14 3,35 2,77
Trin4 Br. forbrug (kg tø/h) 3,01 2,91 2,12 2,36 2,93 2,24 1,95 1,91 3,06 2,56 2,28 2,03 1,67 2,63
Trin4 Røgtemp (°C) 453 432 368 393 449 370 342 350 396 402 377 355 342 409
Trin4 Partikel (g/kg tø) 7,34 6,64 5,67 2,43 2,78 2,85 1,5 2,53 6,05 1,57 2,93 3,14 3,35 2,77

NS samlet (g/kg tø) som funktion af CO værdi

NS samlet (g/kg tø) som funktion af CO værdi

Trin1 Partikel (g/kg tø) som funktion af CO værdi

Trin1 Partikel (g/kg tø) som funktion af CO værdi

NS samlet (g/kg tø) som funktion af OGC værdi

NS samlet (g/kg tø) som funktion af OGC værdi

Trin1 Partikel (g/kg tø) som funktion af OGC værdien

Trin1 Partikel (g/kg tø) som funktion af OGC værdien

 



Version 1.0 December 2006 • © Miljøstyrelsen.