| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug

3 Materiale og metoder

• 3.1 Oversigt over projektets delelementer
• 3.2 Pilotprojekt
  • 3.2.1 Forsøgsstrigling med kunstige reder
• 3.3 De eksperimentelle undersøgelser
  • 3.3.1 Forsøgsarealer og forsøgsdesign
  • 3.3.2 Sanglærke
  • 3.3.3 Ukrudt- og afgrøderegistreringer
  • 3.3.4 Høstudbytte
  • 3.3.5 Mikroleddyr og regnorme
• 3.4 Modelleringsdel - sanglærke, løbebille, tæppespinder
• 3.5 Systemanalyse af landbrugets ressourceforbrug og driftsøkonomi

3.1 Oversigt over projektets delelementer

Projektet består af fire dele:

1) en pilotdel, 2) en eksperimentel del, 3) en modelleringsdel samt 4) en systemanalysedel

ad 1) Det undersøges under feltforhold om evt. effekter af ukrudtsstriglinger på en objektiv måde kan erkendes på udlagte kunstigt fremstillede reder med æg.

ad 2) Ukrudtsstriglingers effekter på a) lærkereder (naturlige, + kunstigt anlagte), b) jordlevende dyr (springhaler, mider, regnorme), c) ukrudtsbiomasse, d) plantebestand og e) høstudbytte undersøges eksperimentelt på to vårhvedemarker i to år på Kalø Gods.

ad 3) I modelleringsdelen simuleres effekterne af mekanisk ukrudtsbehandling og traditionel konventionel dyrkning med anvendelse af pesticider for sanglærke, løbebille (Bembidion lampros) og edderkop (tæppespindere, Erigone sp.) i et konkret (digitaliseret) landskab. Ud over data fra eksisterende litteratur anvendes der for sanglærkens vedkommende data for striglingseffekter fra den eksperimentelle undersøgelse.

ad 4) I systemanalysedelen opgøres det direkte og indirekte energiforbrug på typiske landbrugsbedrifter og det ekstra dieselforbrug forbundet med mekanisk ukrudtsbekæmpelse estimeres. Desuden opgøres maskin- og arbejdsomkostningerne samt det direkte energiforbrug i det dyrkningssystem, som markforsøgene på Kalø indgår i (forskellige vårhvede dyrkningsstrategier med og uden strigling), og dækningsbidraget i de to systemer sammenlignes.

Sammenhængen mellem de fire delelementer er vist i Figur 3.1, som viser hvorledes resultater fra den eksperimentelle del (2) indgår i modelleringsdelen (3) og systemanalysedelen (4). I modelleringsdelen beregnes en række scenarier (1-9) for effekter af ukrudtsstriglingen på sanglærke, løbebille og edderkop. I systemanalysedelen konsekvensvurderes ukrudtsstriglingerne i markforsøget mht. dækningsbidrag og energibalance (Scenario E), og de energimæssige konsekvenser af at indføre ukrudtsstrigling og anden mekanisk bekæmpelse beregnes for fire forskellige brugstyper (Scenario A-D).

Figur 3.1. Sammenhængen mellem projektets delelementer. For nærmere beskrivelse af scenarier se afsnit 3.4.

3.2 Pilotprojekt

3.2.1 Forsøgsstrigling med kunstige reder

Den 27. oktober 2003 udførtes to forsøgsstriglinger på en vinterbygmark på Kalø Gods. Striglingerne blev udført med det formål at undersøge anvendeligheden af kunstige reder i et forsøg på ad denne vej i tillæg til naturlige reder at kunne øge antallet af reder i de efterfølgende eksperimentelle forsøg. Afgrødehøjden var på striglingstidspunktet 6-7 cm med et (anslået) udviklingstrin på 32-37 (decimalskala). Der var forud for striglingerne udlagt og registreret data for 38 kunstige reder på forsøgsarealet. Rederne blev konstrueret ud fra data fra eksisterende litteratur samt fra erfaringer indhentet fra tidligere undersøgelser (Odderskær et al. 1997). Rederne blev lavet af vissent græs, som før udlægning i marken blev formet som en rede. Det tilstræbtes, at de færdige reder efter anbringelse i marken havde en øverste diameter på mellem 7-8 cm, og at den indvendige største dybde var mellem 6 og 7 cm. Dette svarer til, hvad der foreligger af oplysninger fra en tysk undersøgelse (Pätzhold, 1975) samt data indhentet fra den foreliggende undersøgelse (upublicerede data). Umiddelbart før 1. strigling blev der i de enkelte reder placeret hhv. 3 (32 reder) eller 4 (8 reder) vagtelæg med en gns. vægt på 12.8 g. Denne vægt er ca. fire gange større end den gns. vægt på lærkeæg. Der blev kun lagt æg ud i forbindelse med 1. strigling.

Striglingerne blev udført samme dag, som rederne var lagt ud. I tidsrummet mellem 1. og 2. strigling blev der ikke observeret mulige prædatorer (primært kragefugle). Efter hver strigling blev de enkelte reders skæbne (intakte, skadede eller ødelagte reder samt antallet af  intakte, ødelagte eller ’fjernede’ æg) registreret.

Ved beregningen af striglingens påvirkning af reder/æg blev alle reder, der tydeligt var påført mekanisk skade af redematerialet og som samtidigt indeholdt et eller flere ødelagte æg henregnet til gruppen af ”ødelagte/tabte” reder. Hvis sådanne reder ikke var påført skader på æg, blev rederne betragtet som ”overlevende”, dvs. det blev antaget, at et en lærkehun ville have fortsat rugningen under naturlige forhold. Den resterende del af rederne var intakte (uden synlige påvirkninger fra striglingerne).

Ukrudtsstriglingen blev foretaget med en 12 m strigle af mærket CMN ved en hastighed på 10 km i timen og et striglingstryk på 40 bar, hvilket bevirkede en effektiv striglingsdybde på ca. 2-3 cm.

3.3 De eksperimentelle undersøgelser

3.3.1 Forsøgsarealer og forsøgsdesign

De eksperimentelle undersøgelser udførtes på to marker på Kalø Gods. Markerne, der har et samlet areal på ca. 60 ha, blev i 2004 og 2005 tilsået med økologisk dyrket vårhvede. Begge marker blev opdelt hver i to arealmæssigt lige store halvdele, hvoraf den ene halvdel blev striglet medens den anden halvdel forblev ustriglet (Figur 3.2). Første strigling udførtes umiddelbart efter kornets fremspiring. På begge marker blev der i 2005 skiftet mellem kontrol og ”behandlet” areal i forhold til 2004. I 2004 blev der udført tre striglinger hhv. d. 3/5, 14/5 og 21/5. I 2005 blev striglingerne udført hhv. d. 2/5, 12/5 20/5. Første strigling blev udført kort efter kornets fremspiring (ca. 5cm). Det var ikke muligt at fastlægge ’tændernes’ indstilling (vinkel) på striglingsudstyret, da denne var variabel (selvjusterende). Striglingerne blev udført med samme udstyr som beskrevet under pilotforsøget. Striglingstrykket var på 60-70 bar (variabelt pr. automatik) og kørehastigheden var mellem 12-15 km/t.

Figur 3.2. Skitse over de to forsøgsmarker med angivelse af de markafsnit der blev striglet i hhv. 2004 og 2005.

Effekter på ukrudtsbiomasse og jordlevende dyr blev undersøgt ved hjælp af et fuldstændig randomiseret blokdesign med 4 behandlinger (kontrol, 1 årlig strigling, 2 årlige striglinger og 3 årlige striglinger) og 4 gentagelser som blev lagt i de striglede markafsnit. Parcelstørrelsen var 12x12 m (netto). Hvert år blev der således etableret 2 forsøg med hver 16 forsøgsparceller (Figur 3.3). Prøvetagninger af ukrudtsbiomasse blev foretages i samtlige delparceller (2x16 hvert år), mens de jordlevende dyr kun blev indsamlet i det ene blokforsøg (Keglehøj).

Figur 3.3. Skitse over forsøgsareal (én mark).

3.3.2 Sanglærke

Markforsøget (2 x 2 storparceller (= de striglede/ustriglede dele af hver mark):

I 2004 og 2005 blev der på Krovang og Keglehøj markerne udført mellem 20 og 30 moniteringer af territorier i perioden medio april til primo august. De hyppige moniteringer blev udført for at sikre et nøjagtigt kendskab til og placering af antallet af territorielle hanner, samt hvilke af disse der var udparrede. Derudover var disse registreringer med til at fastlægge, hvornår og i hvilke territorier de enkelte hunner havde påbegyndt redebygning/æglægning og rugning.

Hverken i 2004 eller i 2005 blev der konstateret redeforsøg på tidspunktet for 1. strigling, og der blev følgelig ikke udlagt kunstige reder i forbindelse med denne strigling. Ved både 2. og 3. strigling blev der på hver mark (2004) udlagt i alt 24 kunstige reder. Disse blev i 2004 udlagt (8 i hver) i tre forskellige typer af jordstruktur (visuelt bedømt) I) knoldet/leret, II) løs/muldrig og III) sandet. I 2005 blev der på Keglehøj udlagt 16 kunstige reder (kun 2 jordtyper kunne erkendes) og på Krovang blev der udlagt 32 reder (16 reder udlagt i type III). Umiddelbart før hver strigling blev der udlagt dværgvagtelæg i rederne med følgende fordeling af ægkuldstørrelser: 2 æg (1), 3 æg (6), 4 æg (15) og 5 æg (2). Denne fordeling afspejler data fra tidligere undersøgelser af sanglærken (Odderskær et al. 1997). Rederne blev udlagt på hver side af et kørespor med en indbyrdes afstand i køreretningen på 6 m. Derudover var rederne anlagt på hver side af køresporet med en afstand fra køresporet på hhv. 1.5, 2, 4 og 5 meter. Før og efter strigling blev der som dokumentation taget et foto af de enkelte reder, og redernes skæbne blev noteret som beskrevet under afsnit 3.2.1.

Umiddelbart før og efter hver strigling blev de igangværende naturlige reder undersøgt, og redeskæbnen blev noteret (levende/døde æg/unger, dødsårsag). Yngleresultater fra samtlige naturlige redeforsøg registreredes igennem hele yngleperioden for en vurdering af forskelle i det samlede antal af udfløjne unger i kontrol og behandlede arealer. Følgende variabler blev registreret, i den udstrækning det var muligt: start og sluttidspunkt for redebygning, æglægning, rugeperiode og ungeperiode samt antal æg, redeunger og udfløjne unger, ungevægte fra unger i alderen fra 5 dg. til udflyvning, dødelighed af æg/unger, dødsårsag (herunder strigling), territorie-ID samt antal af og kronologi for de enkelte ynglepars yngleforsøg.

3.3.3 Ukrudt- og afgrøderegistreringer

Blokforsøget (2 x 16 parceller):

For at bestemme striglingernes effekt på ukrudtet, blev ukrudtet i blokforsøgene høstet i juni måned i begge år. I hver af de 32 parceller blev der i begge år høstet 4 tilfældige 0,25 m² prøveflader. Ukrudtet blev opdelt i de 2-3 dominerende arter (de arter, som bidrager med mindst 20 % af den samlede ukrudtspopulations biomasse) og en rest bestående af de resterende arter. Efter tørring og vejning blev tørstoffet omregnet til ukrudtsbiomasse pr m². Kun enårige ukrudtsarter blev høstet. De flerårige arter blev kun visuelt bedømt, da de ikke påvirkes af strigling. I markforsøgene blev der foretaget en kvantitativ beskrivelse af ukrudtsforekomsten, og markerne blev systematisk fotograferet.

For at få et mål for striglingernes aggressivitet, blev der kort tid efter sidste ukrudtsstrigling foretaget en visuel bedømmelse af afgrøden (Rasmussen 1996).

På Keglehøj var der en stor men uensartet bestand af Agertidsel, som ikke blev registreret systematisk, da Agertidsel ikke påvirkes af ukrudtsstrigling. På Krovang var der spredte forekomster af alm. kvik, som heller ikke blev registreret systematisk, da denne art ikke påvirkes af ukrudtstrigling.

Markforsøget (2 x 2 storparceller):

I alle markhalvdele blev der foretaget visuelle vurderinger af ukrudt og afgrøde på samme tidspunkt som i blokforsøgene. Vurderingerne blev dokumenteret på grundlag af fotoserier, da dette gav den mest repræsentative dokumentation i forhold til de ressourcer der var afsat til registreringerne. Da blokforsøgene viste, at blokvariationen var betydeligt større end behandlingsvariationerne, og vurderingerne af markhalvdelene viste, at der var meget betydende variabilitet indenfor storparcellerne, blev det alene søgt vurderet, om det var muligt at fastslå en generel effekt af striglingerne uden en egentlig kvantificering.

3.3.4 Høstudbytte

Markforsøget (2 x 2 storparceller), samt blokforsøget (2 x 16 parceller):

Høstudbyttet blev registreret i blokforsøg og markforsøg. I blokforsøgene måltes høstudbyttet i de enkelte delparceller på basis af afhøstninger (2x12m) med forsøgsmejetærsker. Datoer for tilsåning, høst af marker og forsøgsparceller er angivet i Tabel 3.1.

Tabel 3.1. Dyrkningskronologi for de to forsøgsmarker (Ke = Keglehøj, Kr = Krovang) i 2004 og 2005. Angivelser for spiringsdatoer er estimerede. 1. – 3. Str = 1., 2. og 3. strigling.

Der var ikke muligt i mejetærskeren inden høst at installere GPS-baseret udstyr til kontinuert høstudbyttemåling. Prøver fra forsøgsafhøstning (halm og kerneudbytte) blev analyseret på laboratorium i Foulum. For kerneprøverne blev opgjort værdier for hektolitervægt og indhold af protein, stivelse og gluten14. Desuden blev tørstofprocenten analyseret for både halm- og kerneprøverne. Grundet tekniske mangler ved den forsøgsmejetærsker, det oprindeligt var påtænkt at benytte, blev det i stedet valgt at benytte Foulums forsøgsmejetærsker for at kunne veje halm, hvilket er nødvendigt for at kunne opgøre energibalancen.

3.3.5 Mikroleddyr og regnorme

I maj 2004 og maj 2005 blev der indsamlet regnorme og leddyr (2004: regnorme d. 1. - 2. juni, mikroleddyr d. 27. og 28. maj; 2005: regnorme d. 26. – 27. maj, mikroleddyr d. 26. maj og d. 3. oktober). Der blev som planlagt indsamlet to regnormeprøver pr. prøvefelt i blokforsøget i den ene forsøgsmark, Keglehøj i 2004 og Krovang i 2005. Hver prøve var 50 cm bred, 50 cm lang og 30 cm dyb. Prøverne blev gravet op med spade og derefter lagt på et stort stykke plastic. De tilstedeværende orme blev fundet ved at håndsortere prøven, hvorefter jorden blev lagt tilbage i hullet. Ormene blev placeret på vådt filterpapir i 24 timer for at tømme tarmen, hvorefter dyrene blev bestemt til art (adulte) eller slægt (juvenile) og vejet individuelt.

Leddyrene blev i maj indsamlet i to dybder, 0-5 og 5-10 cm. I hvert prøvefelt skulle der være taget 2 x 6 prøver, men antallet af prøver i 5-10 cm dybde blev i maj 2004 reduceret til 4 pr. prøvefelt pga., at jorden i maj 2004 var meget hård, hvilket gjorde prøvetagningen både mere tidskrævende og mere fysisk belastende end beregnet. I maj 2005 blev der taget et fuldt prøvesæt i begge dybder. Dyrene blev efter uddrivning i varme-/tørkegradient sorteret til art (springhaler) eller gruppe (mider) og talt.

I oktober 2004 og oktober 2005 blev der kun indsamlet leddyr, og kun i 0-5 cm dybde. Prøvetagning og – behandling foregik i øvrigt som beskrevet ovenfor.

3.4 Modelleringsdel – sanglærke, løbebille, tæppespinder

For sanglærke er der udført modelsimuleringer for bestandsudvikling samt reproduktivt output i et 10 x10km stort modellandskab beliggende ved Bjerringbro. Følgende output-variabler har været anvendt for sanglærkens vedkommende (alle variabler udtrykkes med én værdi årligt):

• Total population: alle individer i live ved migration om efteråret
• Total antal juvenile: alle årsunger fra det enkelte år der overlever til migration
• Klækningssucces: antal klækkede æg i alt som andel af antal lagte æg i alt
• Udflyvningssucces: antal udfløjne unger i alt som andel af antal klækkede æg i alt
• Ynglesucces: antal udfløjne unger i alt som andel af lagte æg i alt
• Redemortalitet: antal reder (før æglægning) der er gået tabt som følge af strigling(er)
• Ægkuldmortalitet: antal reder med æg (rugeperioden) der er gået tabt som følge af strigling(er)
• Ungekuldmortalitet: antal reder med redeunger der er gået tabt som følge af strigling(er)

Striglingens direkte (mortalitet) og indirekte (migration) effekter på løbebille og edderkop er som ovenfor nævnt ikke undersøgt eksperimentelt i nærværende projekt. Som datagrundlag for denne parameterisering i de anvendte artsmodeller anvendes som udgangspunkt data fra en eksperimentel dansk undersøgelse af striglingers effekter på bl.a. løbebiller (effekt=27 %) og edderkopper (effekt=35 %) (Thorbek & Bilde, 2004).  Som output-variabler for edderkop og løbebille er anvendt ’det totale antal individer’ i modelområdet (hvert enkelt individ repræsenterer hver især et stort antal individer; Scheffer et al. 1995) registreret sidste dag i de enkelte år.

Der er udført følgende ni scenarier:

’Ordinære’ scenarier (1-2):

1) Kvæg_basis: standard konventionelt dyrkede kvægbedrifter (herunder at alle ukrudtsbehandlinger udføres ved kemisk bekæmpelse på alle bedrifter i modelområde)

2) Kvæg_strigling: som under 1, men alle ukrudtsbekæmpelser foregår mekanisk ved strigling (3 i vårbyg, 2 i vinterhvede) på alle bedrifter i modelområdet

Tekniske scenarier (3-8):

3) Vårbyg_basis: på alle marker i modelområdet dyrkes der vårbyg efter

standard konventionel dyrkningspraksis men uden anvendelse af herbicider og strigling

4) Hvede_basis: på alle marker i modelområdet dyrkes der vinterhvede efter

standard konventionel dyrkningspraksis men uden anvendelse af herbicider og strigling

5) Vårbyg_antal: den kumulerede effekt af hhv. (1), 2, 3 og 4 striglinger udført i konventionelt dyrket monokultur af vårbyg, hvor alle ukrudtsbekæmpelser foregår ved mekanisk strigling på alle bedrifter i model området

6) Hvede_antal: den kumulerede effekt af hhv. (1), 2, 3 og 4 striglinger udført i konventionelt dyrket monokultur af vinterhvede, hvor alle ukrudtsbekæmpelser foregår ved mekanisk strigling på alle bedrifter i modelområdet

7a) Vårbyg_tidspunkt: den isolerede effekt (striglingstidspunkt) af hhv. 1., 2., 3. og 4. strigling udført i konventionelt dyrket monokultur af vårbyg, hvor alle ukrudtsbekæmpelser foregår ved mekanisk strigling på alle bedrifter i modelområdet

7b) Vårbyg_sent: som under 7a, men hvor datoen for udførelsen af 4. og sidste strigling d. 10. maj er udskudt med hhv. 10 og 20 dage

8) Hvede_tidspunkt: den isolerede effekt (striglingstidspunkt) af hhv. 1., 2., 3. og 4. strigling udført i konventionelt dyrket monokultur af vinterhvede, hvor alle ukrudtsbekæmpelser foregår ved mekanisk strigling på alle bedrifter i modelområdet

Scenario 1 og 2 kan betegnes som ’ordinære’ scenarier, hvor effekterne af ukrudtsbekæmpelse via benyttelse af hhv. kemisk eller mekanisk vej undersøges i et ’standard’ konventionelt (kvæg) sædskifte, mens scenarierne 3 – 8 i det følgende betegnes som ’tekniske’ scenarier (scenarier med monokulturer af vårbyg og vinterhvede), hvor de rene, isolerede (scenarierne 5 og 6) eller kumulerede (scenarierne 7-8) effekter opstået som følge af ukrudtsstriglinger undersøges i to dyrkningssystemer, hvor der kun dyrkes en vår- eller vinterafgrøde.  I scenarierne 1 og 2 er der kun undersøgt brugstypen ’kvægbrug’, da indførelsen af mekanisk (kun) ukrudtsbekæmpelse i svine- og plantebrug ville medføre et ændret sædskifte, hvilket ville fjerne muligheden for kun at sammenligne effekter, der skyldes ukrudtsstrigling(er).

For løbebille og edderkop modelleres den årlige bestandsudvikling i scenarierne 1 – 7a og 8.

Ved arealfordelingen anvendes hele bedriftsarealer. Under scenario 1 og 2 anvendes der alene standard sædskifte for brugstypen kvægbrug (Tabel 3.2) udarbejdet efter det tværfaglige forskningsprojekt ARLAS (Dalgaard et al. 2003 b).

Tabel 3.2. Oversigt over sædskifteafgrøder på bedriftstypen kvægbrug.

For alle benyttede afgrøder anvendes der standardiserede dyrkningsmodeller udarbejdet på baggrund af officielle dyrkningsvejledninger (Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenter) og konsulentrådgivning fra Djurslands Landboforening – Landbocentret Følle samt Godsforvaltningen ved Fussingø Statsskovdistrikt. Vækstmodeller for afgrøderne er udarbejdet på grundlag af eksisterende modeller (se endvidere Topping & Odderskær, 2004 for yderligere beskrivelse).

Det aktuelle landskab der danner baggrund for model scenarierne er et allerede digitaliseret modellandskab (10x10km) beliggende ved Bjerringbro, som tidligere er anvendt i tidligere undersøgelser. Hvor herbicidbehandling er erstattet af mekanisk ukrudtsbekæmpelse, er alle tidspunkter og frekvenser for striglinger (med undtagelse af scenario 7b) i de konventionelle afgrøder taget fra de tilsvarende økologiske dyrkningsmodeller for de samme afgrøder. I de tekniske scenarier udføres de fire striglinger på følgende datoer - vårbyg: 10/4, 20/4, 30/4 og 10/5, samt i scenario 7b) 20/5 og 30/5; - vinterhvede: 1/10, 31/3, 10/4 og 20/4. De første tre og to datoer for hhv. vårbyg og vinterhvede er midtpunktdatoer for det tidsinterval, striglingerne udføres i under økologiske forhold. Striglinger på de efterfølgende datoer udføres ikke under normale dyrkningsforhold, og er kun medtaget i de tekniske scenarier. Datoerne er valgt ved yderligere at tilføje 10 dage. Alle bedrifter er de aktuelle i området. For en mere uddybende beskrivelse af ovenstående modeller se Bilag A.

3.5 Systemanalyse af landbrugets ressourceforbrug og driftsøkonomi

I 2004 blev der opstillet en model til beregning af fossilt energiforbrug i jordbrugssystemer med og uden mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Denne model, som er en tilpasning af Dalgaard et al.’s (2001) generelle model til opgørelse af landbrugets energiforbrug, er dokumenteret i bilag D. Dette bilag indeholder en oversigt over litteraturen på området, og dokumenterer hvorledes det direkte og indirekte energiforbrug opgøres i projektet.

Modellen er afgrænset til opgørelser af energiinput og -output i den primære landbrugsdrift. Dvs. det energiinput, der medgår til forarbejdning og transport, efter produkterne har forladt landbrugsbedrifterne, medregnes ikke, mens den energi, der går til at fremstille input, som anvendes på bedriften, samt den energi der går til indengårds transport, medregnes.

I Tabel 3.3 er vist en oversigt over de forskellige former for direkte og indirekte energiforbrug i landbruget, som opgøres i modellen. Det direkte energiforbrug omfatter de kilder, som direkte kan omsættes til energi (fx brændstof, smøremidler og elektricitet). Det indirekte energiforbrug omfatter den energi, der behøves for at producere de input som anvendes i landbrugsproduktionen (fx bygninger, maskiner, kraftfoder, kunstgødning, kalk og sprøjtemidler). Energiforbruget opgøres i Joule (J), hvor 1.000.000 J= 1.000 MJ=1 GJ. Fx er energiindholdet i dieselolie 35,9 MJ/L, og der medgår yderligere 14 % til udvinding, raffinering og transport af olien (Boo 1993). Dvs. energiforbruget ved forbrug af 1L diesel svarer til 40,9 MJ/L. 1 kilowatt-time el udgør tilsvarende 9,5 MJ, hvis energitabet ved fremstilling og distributionen medregnes.

Tabel 3.3. Oversigt over de forskellige former for direkte og indirekte energiforbrug i landbruget (Dalgaard et al., 2004).

Opgørelsen af energiforbruget til mekanisk ukrudtsbekæmpelse udgør således kun en lille del af det samlede energiforbrugsregnskab (Tabel 3.3). Især bør det bemærkes, at en ukrudtsstrigling koster væsentligt mindre energi end stubharvning/kvikharvning eller skrælpløjning, der her også er kategoriseret som mekanisk ukrudtsbekæmpelse og listet under kategorien ”Plantebeskyttelse”. I Tabel 3.4 er vist et eksempel på brændstofforbruget til udvalgte markoperationer i de forskellige kategorier, og i Tabel 3.5 er vist eksempler på tilknyttede, øvrige direkte og indirekte energiforbrugsposter.

Tabel 3.4. Oversigt over nøgletal/normer (D) for dieselforbrug ved enkeltoperationer i afgrødeproduktionen. De viste normer (D) er ikke korrigeret for jordtype.

Tabel 3.5. Oversigt over nøgletal for andet energibrug end diesel i afgrødeproduktionen.

^a) per kg formuleret middel

Til analyserne blev der opstillet en række typeafgrøder og typebedrifter, som anvendes i projektets scenarieberegninger. Eksempler på opgørelser af energiforbruget for disse typeafgrøder og typebedrifter er publiceret i Jørgensen & Dalgaard (2004). Typebedrifterne omfatter konventionelle malkekvægbrug, svinebrug, planteavlsbrug og økologiske malkekvægbrug, hvor afgrødesammensætningen og indsatsfaktorforbruget kendes fra Fødevareøkonomisk Instituts Regnskabsstatistik 1999 (se Jørgensen & Dalgaard 2004). Ud fra disse informationer kan maskin- og arbejdsomkostningerne opgøres, og dækningsbidraget beregnes på afgrødeniveau, ifølge principperne i Gravsholt et al. (2005). Nærværende projekt opgør således simple dækningsbidragskalkuler for udvalgte dyrkningspraksis og produktionsmuligheder. Mere avancerede modeller er beskrevet i Ørum (2003).

Arealanvendelsen på malkekvægbedrifterne er søgt repræsenteret ved det i afsnit 3.4 definerede modelsædskifte, som indgår i faunamodelleringen. Arealanvendelsen på kvægbrugene domineres således af græs- og kløvergræsmarker til slæt og afgræsning, samt marker med vårkorn og vinterkorn, hvoraf de fleste vårkornsmarker er med udlæg og/eller høstes som helsæd. Arealanvendelsen på plante- og svinebedrifterne omfatter desuden typiske salgsafgrøder såsom raps, frøgræs og ærter, samt en større andel af grønbrak end på kvægbedrifterne. I alt defineres følgende 8 typeafgrøder, som anvendes ved opgørelserne af de ressourcemæssige konsekvenser ved overgang til mekanisk ukrudtsbekæmpelse: vårkorn, vinterkorn, ærter, raps, frøgræs, helsæd, græs omdrift og grønbrak. Typeafgrøden ”Græs omdrift” samler kløvergræs- og græsmarker dyrket hhv. med henblik på slæt og afgræsning, idet det på baggrund af observationer på private studielandbrug antages, at 41 % af disse marker høstes til slæt, og den resterende del afgræsses. Denne fordeling er vigtig at kende, fordi der er stor forskel på energiforbruget ved afgræsning og ved slæt af græsmarker.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2007, © Miljøstyrelsen.