|
Miljøprojekt nr. 1052, 2006 Udpegning og kortlægning af affaldstunge brancherIndholdsfortegnelse3 Udpegning af væsentlige brancher
Bilag B: Indlendende vurdering af brancher ForordNærværende projektrapport præsenterer resultaterne fra projektet ”Udpegning og kortlægning af 3 brancher, der er affaldstunge”. Projektet er støttet 100% af Miljøstyrelsen under udviklingsordningen Affald/genanvendelse under Program for renere produkter. Projektet er gennemført af Teknologisk Institut, Miljø- og affaldsteknik med inddragelse af en række faglige eksperter. Projektet er gennemført i perioden januar 2001 til april 2002. Sammenfatning og konklusionerGennem projektet er der opnået en detaljeret kortlægning af affaldsmængder og typer inden for udvalgte aktiviteter fra brancherne farmaceutisk industri, elektronikområdet, jern- og metal samt møbelområdet. Områderne er blevet udvalgt på basis af en miljømæssig prioritering og de kortlagte mængder er ligeledes blevet vurderet. Baggrund og formålEt samlet overblik over, hvor de største og væsentligste affaldsmængder i dag genereres, er ikke samlet. En del viden er samlet i ISAG, men ikke på et så detaljeret niveau at det vil være muligt at gå ind som virksomhed eller myndighed og foreslå initiativer til nye former for affaldsminimering og/eller affaldsbehandling. Projektets formål var at tilvejebringe viden om affaldsmængder fra fremstillingsvirksomheder inden for væsentlige brancher/industrigrene og vurdere disse. Det blev valgt alene at fokusere på fremstillingsvirksomheder, da der var andre tiltag i gang inden for servicesektoren og byggeområdet. Målet for projektets første fase var at opstille en screeningsmetode til udpegning af væsentlige affaldsstrømme samt foretage en indledende udpegning af væsentlige delbrancher. I projektets anden fase var det målet at få kortlagt affaldsmængder og -typer fra de udpegede brancher. Måden for kortlægningen skulle tilpasses den enkelte branche og mulighederne for indsamling af data og bearbejdning af eksisterende data. UndersøgelsenUndersøgelsens første del bestod af at en række nøglepersoner med godt kendskab til alle produktionsforhold inden for fremstillingsindustri i samarbejde med personer med viden om affald foretog en gennemgang og prioritering af de væsentligste industrigrene. Forud for denne prioritering lå en fastlæggelse af, hvad der kan betegnes som "væsentlige affaldsmængder". I denne prioritering indgik parametre som mængde generelt og pr. virksomhed samt affaldets beskaffenhed, - hvilke materiale bestod affaldet af og hvilken potentiel miljøbelastning var knyttet til affaldet. Efter udvælgelsen af de relevante industrigrene og brancheområder blev kortlægningen gennemført. Den blev gennemført meget forskelligt for de enkelte brancher. Inden for visse områder kunne der hentes data fra nyligt gennemførte kortlægninger, inden for andre områder blev dataindsamlingen baseret på spørgeskemaer, telefoninterviews og/eller virksomhedsbesøg samt kontakt til udvalgte eksperter/nøglepersoner. HovedresultaterProjektets hovedresultater er delt i tre:
DelresultaterFarmaceutisk industri Mindre farmaceutiske virksomheder beskæftiger sig primært med formulering og pakning af medicinske produkter. De udgør omkring 100 virksomheder. Kortlægningen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og en interviewrunde. Fra branchen fremkommer i størrelsesordnen 6.000 ton på årsbasis. Lidt over halvdelen er industriaffald og lidt under halvdelen er farligt affald.
Elektronikindustrien Dette område er afgrænset til at omfatte elektronikmontagevirksomheder, der producerer printkort og færdigsamlet elektronik i små serier samt virksomheder, der fremstiller elektroniske komponenter. Området omfatter i alt 31 virksomheder. Fra branchen fremkommer 2.000-2.500 ton affald pr. år. Hovedparten består af affald til forbrænding og omfatter bølgepap, andet pap samt papir og plast.
Jern- og metalområdet Med hensyn til sandblæsning er der fokuseret på afrensning af stål og forzinket stål. Affaldsmængden udgør omkring 30.000 ton, hvoraf 2.000 ton er afrenset materiale i form af malingsrester, metaller fra underlaget og andet. Galvanobranchen omfatter i størrelsesordnen 100 virksomheder, der beskæftiger sig med afrensning og pålægning af metaller. Affald i form af metalslam indeholdende nikkel, krom, kobber, zink tin, jern og aluminium udgør i størrelsesordnen 2000 ton pr. år. Svejseelektroder anvendes i en række sammenhænge og til forskellige formål. De består hovedsagelig af legeret stål, andre metaller herunder aluminium og forskellige tilsætningsstoffer som kvarts. Der anvendes årligt omkring 9.000 ton hvoraf 1/3 fremkommer som affald. Køle/smøremidler anvendes i stor udstrækning inden for jern- og metalområdet. Der anvendes dels vandbaserede midler og vandfri midler. De vandbaserede midler udgør langt den største del og de kasserede midler udgør 4-8.000 ton pr. år. For de vandfri midler udgør affaldsmængden i størrelsesordnen 200 ton pr. år. Møbelområdet Ved kortlægningen inden for møbelområdet blev det valgt at fokusere på limning og lakering ved fremstilling af møbler og køkkener. Der anvendes 8-9.000 ton lak, og affaldsmængden er omkring 10%. De væsentligste laktyper er syrehærdende lak, vandbaseret lak samt UV-hærdende lak. Der anvendes omkring 7.000 ton lim og affaldsmængden er omkring 5 %. De væsentligste limtyper er polymerdispersioner og reaktive systemer. Miljøvurdering Ved miljøvurderingen viste det sig, at de mest miljøbelastende affaldsstrømme fremkommer inden for jern- og metalområdet. Især galvanoområdet repræsenterer relativt store affaldsmængder indeholdende tungmetaller, der vanskeligt lader sig oparbejde. De affaldsmængder, der blev kortlagt inden for de øvrige brancher, viste sig at repræsentere enten relativt små mængder eller relativt lidt miljøbelastende affald. Fælles for disse affaldsmængder viste det sig, at langt den største andel blev bortskaffet på forsvarlig vis, enten ved oparbejdning eller ved forbrænding med enegigenvinding. Summary and conclusionsThrough the project a detailed survey on volumes and types of waste within selected activities from the pharmaceutical industry, the electronic industry, iron and metal industry and the furniture industry in Denmark. The industries have been selected based on an environmental priority and the surveyed volumes have also been assessed. Background and ObjectiveToday, there does not exist a total general view on where the largest and most significant volumes of waste are generated. Part of the present knowledge is gathered in ISAG, however, the level of details does not include the possibility for companies and authorities to suggest new types of waste minimization and/or waste treatment. The objective of the project has been to obtain and assess knowledge on waste volumes from manufacturing industries within essential trades and industrial sectors. It was decided to focus exclusively on manufacturing industries as initiatives had already been made within the service sector and the building and construction sector. The purpose of the first phase of the project was to make a screening method for selection of significant flows of waste and to make a preliminary selection of significant industrial sectors. In the second phase of the project the purpose was to map out the volumes and types of waste from the selected industries. The method was to be adjusted to each single industry and the possibilities to gather data and process existing data. The StudyThe first phase of the study was that a group key figures with a solid knowledge on all conditions of production within manufacturing industry and persons with knowledge on waste discussed and prioritsed the most significant industrial sectors. Prior to the prioritisation it was determined what can be described as ”significant volumes of waste”. The prioritisation includes parameters such as volumes in general and pr. company and the composition of the waste – which materials did the waste consist of and which potential environmental impact was attached to the waste. After selecting the relevant industrial sectors and trades the survey was carried out very differently in each branch. In some trades it was possible to gather data from surveys carried out recently, in others the gathering of data was based on questionnaires, telephone interviews and/or visits to companies and contact to selected experts/persons. Principal ResultsThe principal results of the project are divided into three subjects
Partial ResultsThe Pharmaceutical Industry Small pharmaceutical industries primarily undertakes formulation and packing of medical products. Mindre farmaceutiske virksomheder beskæftiger sig primært med formulering og pakning af medicinske produkter. They pose about 100 companies. The survey was made up based on phone and written questionnaires.. The industry produces in the area of 6,000 ton waste pr. year. A little over half of waste is industrial waste and a little below is dangerous waste.
Electronic Industry The sector is defined to include electronic assembling companies manufacturing circuit boards and completed electronics in small series sand companies manufacturing electronic components. The sector includes totally 31 companies. The industry produces 2,000-2,500 ton waste pr. year. The majority consists of waste for incineration and includes corrugated cardboard and cardboard and paper and plastic.
The Ion and Metal Sector Regarding sand blasting the focus is on cleaning of steel and zinc-coated steel. The volume of waste is about 30,000 ton, of which 2,000 ton are cleaned material in the fractions of residues of paint, metals from the product and others. The metal finishing industry includes approx. 100 companies dealing with cleaning and plating of metals. The waste in the shape of metal sludge consisting of nickel, chrom, copper, zinc, zinc stannum, ion and aluminium is about 2,000 ton pr. year. Welding electrodes are used in different processes and for different purposes. They primarily consist of alloy steel, other metals including aluminium and different additives such as quartz. The annual consumption is approx. 9,000 ton of which 1/3 is produced as waste. Cooling agents and lubricants are widely used within the ion and metal sector. Water-based and water-free agents are partly used. Water-based agents represent by far the largest part and discarded agents represent 4-8,000 ton pr. year. As for water-free agents the volume of waste is approx. 200 ton pr. year. The Furniture sector For the survey of the furniture sector the focus was on gluing and vanishing at the manufacturing of furniture and kitchen units chosen. Approx. 8-9,000 ton of vanish are used and the volume of waste is about 10%. The most significant types of vanish are acid hardening vanish, water-based vanish and UV-hardening vanish. About 7,000 ton of glue is used and the volume of waste is about 5 %. The most significant types of adhersives are polymer dispersioner and reactive systems. Environmental Assessment At the environmental assessment it turned out that the polluting flows of waste appear in the ion and metal sector. Especially, the metal finishing industry represents relatively large volumes of waste consisting of heavy metals, which are difficult to reclaim. The volumes of waste, which have been survey within the other sectors, turned out to represent either small volumes of waste or relatively less polluting waste. Common to these volumes of waste it appeared that the majority of the waste was disposed correctly either by processing or by incineration with energy recovery. 1 Introduktion1.1 BaggrundDer har gennem de seneste 10 år været gennemført en række initiativer for at nedbringe mængden af affald fra fremstillingsvirksomheder og andre industrielle aktiviteter. Initiativerne har dels omfattet udvikling og implementering af forslag til affaldsminimering og renere teknologi og dels opgørelser og kortlægninger inden for mindre sektorer af industrien. Et samlet overblik over, hvor de største og væsentligste affaldsmængder i dag genereres, er ikke samlet. En del viden er samlet i ISAG, men ikke på et så detaljeret niveau at det vil være muligt at gå ind som virksomhed eller myndighed og foreslå initiativer til nye former for affaldsminimering og/eller affaldsbehandling. Der vil især være behov for at se på fremstillingsvirksomheder, da der er iværksat aktiviteter inden for byggeområdet og inden for kontor- og serviceområdet. 1.2 FormålProjektets formål var fra starten defineret som:
Det blev valgt at tage udgangspunkt i fremstillingsvirksomhed registreret under NACE-koderne 15 til 37. Det blev valgt at anvende NACE-koder med tre cifre, (fx 17.2 Vævning af tekstiler, 25.2 Plastprodukter eller 29.4 Værktøjsmaskiner). Dette udgangspunkt gav blandt andet mulighed for at søge oplysninger om virksomhederne hos Danmarks Statistik vedrørende omsætning, antal ansatte m.v. Formålet blev justeret under gennemførelse af projektet, således at projektets resultater skulle munde ud i:
1.3 Projektets gennemførelseProjektet er gennemført af Teknologisk Institut i perioden januar 2001 til april 2002. Projektet er gennemført i 3 faser:
Udpegningen af potentielt relevante brancher blev gennemført på en workshop, hvor deltagerne var faglige eksperter på Teknologisk Institut, der repræsenterede branche- og procesmæssigt kendskab til alle relevante brancher inden for fremstillingsvirksomhed. Oplægget til workshoppen var et udkast til en screeningsmetode, der blev brugt på workshoppen som prioriteringsværktøj. Efterfølgende blev workshoppens resultater bearbejdet, og det blev endeligt fastlagt, at der inden for projektets ramme skulle søges en kortlægning af affaldsmængderne inden for:
Kortlægningen blev gennemført på basis af:
Fremgangsmåden inden for de enkelte brancher var meget forskellig og er beskrevet under kortlægningen af hver af de enkelte brancher. Den opstillede screeningsmodel blev justeret og anvendt til at vurdere de kortlagte affaldsmængder. 1.4 projektdeltagereProjektet er blevet gennemført under deltagelse af en række konsulenter fra Teknologisk Instituts faglige afdelinger og med en følgegruppe nedsat af Miljøstyrelsen. Projektets følgegruppe bestod af:
De faglig eksperter, der deltog i prioriteringen og udvælgelsen af de væsentligste brancher, var:
Fra Miljøstyrelsen: Lone Kielberg Øvrige deltager:
Prioriteringen og udvælgelsen blev gennemført i perioden marts til juni 2001. Kortlægningen er blevet gennemført i perioden juni til december 2001 af:
Miljøvurderingen er gennemført af Kirsten Pommer, Bjørn Malmgren-Hansen og Steen Olesen. 1.5 Rapportens opbygningI nærværende rapports kapitel 2 er den anvendte metode til prioritering og miljømæssig vurdering beskrevet. I kapitel 3 er workshoppens resultater og den egentlige udvælgelse af brancher beskrevet. Selve kortlægningen af affald inden for de 4 udvalgte brancher er beskrevet i kapitlerne 4 til 7. Hvert kapitel omfatter en beskrivelse af dataindsamling, de kortlagte mængder og en vurdering af disse. Projektets resultater er sammenstillet i kapitel 8. En del af arbejdsgrundlaget for projektet er samlet i bilag, hvortil der er henvist i de enkelte kapitler. 2 Prioritering af affaldAffald kan prioriteres ud fra en række synsvinkler, som fx om affaldet giver anledning til spredning af meget miljøbelastende stoffer i miljøet, om affaldet indeholder knappe ressourcer, eller om der er gode muligheder for indsamling og genanvendelse. I nærværende projekt var det målet at opstille en meget simpel prioriteringsmodel, der baseres på begrænsede data og som var hurtig at anvende. Der blev lagt vægt på følgende kriterier:
I det følgende er disse kriterier nærmere omtalt og defineret. Der er endvidere foreslået et prioriteringssystem, der alene kan anvendes som en indikator for prioritering mellem forskellige affaldstyper. Prioriteringssystemet er anvendt i 2 sammenhænge i løbet af projektet – først som et hjælpeværktøj ved udvælgelsen af brancher, der skulle kortlægges, – og senere ved vurdering af de kortlagte affaldsmængder inden for de valgte brancher. Prioriteringssystemet, der blev anvendt ved udvælgelse af brancher, bliver i det efterfølgende betegnet Model 1. Denne er anvendt i kapitel 3. Prioriteringssystemet, der blev anvendt ved vurdering af de kortlagte affaldsmængder, bliver i det efterfølgende betegnet Model 2. Denne er anvendt i kapitel 4 til 7. 2.1 Model 1: brancheudvælgelse2.1.1 MængdeAt en affaldstype forekommer i store mængder er et af de væsentligste kriterier for at udvælge denne. Det er ligeledes vigtigt at udpege affaldstyper, der forekommer mange steder. Til brug for en prioritering er derfor opstillet følgende kategorier: 4: Affald, der forekommer i væsentlig eller betydelig mængde, og som er almindeligt forekommende i en række virksomheder. 2: Affald, der forekommer i relativt små mængder, men som er almindeligt forekommende i en række virksomheder. 1: Affald, der forekommer i relativt store mængder i visse (et begrænset antal) virksomheder. 2.1.2 RessourceforbrugTab af ikke fornyelige ressourcer prioriteres som en væsentlig parameter. I denne sammenhæng defineres affald som alt affald, der kommer udenfor den virksomhed, hvor det er fremkommet. Dette betyder, at materialer, der direkte genbruges på virksomheden, ikke betragtes som affald. Det kan fx være produktionsspild fra en thermoplastproduktion, der kan genbruges direkte. Ikke fornyelige materialer er hovedsagelig metaller, råolie- og naturgasbaserede produkter samt en række materialer baseret på ikke metalforbindelser som salte (svovl, fosfater m.v.). Som prioriteringsværktøj for disse materialer anvendes forsyningshorisonten for disse stoffer og materialer, der er baseret på kendskabet til den kendte ressource og det årlige forbrug på verdensplan. Stoffer og materialer med en kort forsyningshorisont er mere problematiske at tabe som affald end stoffer og materialer med en lang forsyningshorisont. Som et prioriteringsværktøj inddeles materialerne i 3 kategorier: 3: Kort forsyningshorisont: Stoffer og materialer med en forsyningshorisont på under 50 år 2: Mellemlang forsyningshorisont: Stoffer og materialer med en forsyningshorisont på mellem 50 og 100 år 1: Lang forsyningshorisont Stoffer og materialer med en forsyningshorisont på over 100 år Som eksempler på stoffer med kort forsyningshorisont og dermed relativ stor ressourcebelastning kan nævnes:
Som eksempler på stoffer med mellemlang forsyningshorisont og dermed nogen ressourcebelastning kan nævnes:
Som eksempler på stoffer med lang forsyningshorisont og dermed relativ lille ressourcebelastning kan nævnes:
2.1.3 MiljøbelastningMed hensyn til vurdering af om en affaldstype er miljøbelastende, tages der udgangspunkt i Miljøministeriets Erhvervsaffaldsstrategi. Affald opdeles i denne forbindelse i tre overordnede kategorier: 3: Særligt miljøbelastende affald I Erhvervsaffaldsstrategien er en række stoffer er udpeget som særligt problematiske. Disse er hovedsageligt tungmetaller og specielle organiske forbindelser. Disse omfatter:
Affald, der indeholder ovennævnte stoffer og/eller forbindelser, betegnes derfor som særligt miljøbelastende. Gruppen, noget miljøbelastende affald, defineres som øvrigt farligt affald. Definitionen af farligt affald følger kriterierne i affaldsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter. Andet affald, der ikke er farligt affald, og som betegnes industriaffald eller emballageaffald, betegnes i denne sammenhæng som mindre miljøbelastende. 2.1.4 Prioriteringsmodel 1Prioriteringsmodellen, der kæder de tre første prioriteringskriterier sammen tager udgangspunkt i følgende: Samlet score = mængdescore score for ressourcebelastning score for miljøbelastning Som skitseret tidligere går scorens for mængde fra 1 til 4, mens de øvrige går fra 1 til 3. Dette begrundes med, at man finder store mængder affald meget væsentlige. Da mængdescoren går fra 1 til 4 og de to andre fra 1 til 3 vil den højest mulige score blive 4 × 3 × 3 = 36 og den mindste score blive 1 × 1 × 1 = 1. De forskellige scorer er vist i tabel 2.1. Tabel 2.1 Prioriteringsmodel 1
Man kan dele affaldet op i tre overordnede kategorier efter de anførte scorer således at det væsentligste affald defineres, som det der har en scorer over 20, det næstvigtigste en scorer på 10-19 og det mindre væsentlige en scorer på 9 eller derunder. Meget væsentlig affald er derfor karakteriseret ved:
Væsentligt affald er derfor karakteriseret ved:
eller
Mindre væsentligt affald er karakteriseret ved
eller
eller
2.1.5 BehandlingsformerI den prioriteringsmodel, der er vist i afsnit 2.1.4, er der ikke taget hensyn til hvordan affaldet behandles efter indsamling. Det er almindeligt at se på følgende former:
Genanvendelse defineres ud fra affaldsbekendtgørelsens kategorier R2 til R11 og omfatter: R2 Genvinding eller regenerering af opløsningsmidler. R3 Recirkulering eller genvinding af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler (herunder kompostering eller andre former for biologisk omdannelse). R4 Recirkulering eller genvinding af metaller. R5 Recirkulering eller genvinding af andre uorganiske stoffer. R6 Regenerering af syrer eller baser. R7 Genvinding af produkter, der anvendes til opfangning af forurenende stoffer. R8 Genvinding af produkter fra katalysatorer. R9 Regerering af andre genanvendelser af olie. R10 Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller økologi. R11 Anvendelse af affald hidrørende fra en af formerne R1 til R10. Forbrænding omfatter de to kategorier: R1 Forbrænding med energiudnyttelse D10 Anden forbrænding end R1 Bortskaffelse omfatter primært deponering og defineres ud fra bortskaffelsesmetoderne D1 til D7 samt D12 og omfatter: D1 Deponering på eller i jorden (fx på lossepladser o.s.v.). D3 Indsprøjtning i dybtliggende formationer (fx indsprøjtning af flydende eller partikelformet affald i boringer, salthorste eller naturlige geologiske spalter o.s.v.). D4 Deponering i overfladevand (fx udledning af flydende affald eller slam i boringer, småsøer eller laguner o.s.v.). D5 Deponering på specielt indrettet losseplads (fx placering i vandtætte tildækkede rum, der er adskilt indbyrdes og isoleret fra hinanden og fra det omgivende miljø o.s.v.). D12 Permanent oplagring (fx placering af beholdere i en mine o.s.v.). D2 Behandling i jordmiljø (fx bionedbrydning af flydende affald eller slam i jordbunden o.s.v.). D6 Udledning i vandmiljøet, undtagen dumpning. D7 Dumpning, herunder nedgravning i havbunden. Genvinding bidrager positivt til nedbringelse af ressourceforbruget og vil kunne erstatte et vist råstofforbrug, dog ofte med forbrug af energi og fremkost af affald til følge. Forbrænding med energi-genvinding vil erstatte anden varmeproduktion. Forbrænding uden energi-genvinding samt andre bortskaffelsesformer bidrager ikke positivt til ressourceforbruget.
Disse scorer anvendes til at reducere den samlede score, som er udregnet efter angivelserne i afsnit 2.4. Formålet med disse scorer er at:
Det vil være hensigtsmæssigt at kunne tage hensyn til, at en affaldstype bliver behandlet på flere former, fx at 50% forventes genanvendt og resten deponeret, eller at 20% forventes genanvendt og 80% deponeret. Den andel af affaldet, der behandles på hver af de 3 former, skal derfor fastsættes ved et tal mellem 0 og 1, således at 0% = 0 og 100% =1. Til beregning af den nye score Scorebehandling anvendes følgende formel: Scorebehandling = samlet score [andel genvinding × 1/3 + andel forbrænding × 1/2 + andel deponering] Brug af formlen kan illustreres ved:
Scorebehandling = 24 × [ 0,4 × 1/3 + 0,6 × 1/2 + 0] = 24 × [ 0,13 + 0,3 ] = 24 × 0,43 = 10 Beregningen viser, at affaldet flyttes fra kategorien meget væsentligt affald til kategorien væsentligt affald.
Scorebehandling = 16 × [0,25 × 1/3 + 0 × 1/2 +0,75] = 16 × [0,08 + 0,75] = 16 × 0,83 = 13 Beregningen viser, at affaldet bibeholder den samme kategori, væsentligt affald, da andelen der genanvendes er relativt lille. 2.2 Model 2: Vurdering af affaldsfraktionerModel 2 er en bearbejdning af Model 1 med henblik på dels at udnytte den viden, der er fremkommet ved affaldskortlægningen og dels at vurdere visse forhold noget mere hensigtsmæssigt. I forbindelse med anvendelsen af Model 2 for de kortlagte brancher er der blevet udarbejdet 4 tabeller, hvor fastsættelsen af de enkelte scorer samt beregningen af den samlede score er vist. Disse er vedlagt i bilag A. 2.2.1 MængdePrincippet for fastsættelse af mængdescoren er den samme som for model 1. Med henblik på at vurdere om en affaldsmængde forekommer i store eller små mængder, er der taget udgangspunkt i hvad en dansk gennemsnitlig fremstillingsvirksomhed frembringer. I Affaldsstatetik 2000 er angivet, at den samlede frembringelse af affald fra fremstilling m.v. udgør 2.948.000 ton, og at heraf udgør farligt affald fra primære kilder 183.000 ton. Antallet af fremstillingsvirksomheder i dansk industri omfatter omkring 35.000 virksomheder. En gennemsnitlig dansk virksomhed inden for dansk fremstillingsvirksomhed frembragte således i år 2000 :
Disse nøgletal anvendes ved fastsættelse af scoren for mængden. 2.2.2 RessourcerVed brugen af Model 1 viste det sig vægtningen af ressourcer var vanskelig, og især prioriteringen af fraktioner indeholdende metaller blev uklar. Det blev derfor valgt at foretage 2 ændringer:
Ved en affaldsfraktion bestående af fx papir og plast vurderes andelen af de to materialer i procent. Der fastsættes en score for hver fraktion, og disse scorer vægtes sammen i forhold til de procentuelle indhold. Ændringen har især været væsentlig for affaldsfraktioner indeholdende små mængder sjældne metaller. Der foretaget en ændring i prioriteringsmodellen vedrørende vurdering af ressourcer. I stedet for at tage udgangspunkt alene i forsyningshorisont er begrebet milli-Person-Reserver, mPR brugt som prioriteringsgrundlag. Begrebet mPR bruges i LCA-sammenhænge (UMIP-metoden) og giver et relativt tal for den mængde ressource, der er tilrådighed, når der tages hensyn til kendte reserver på verdensplan og det årlige forbrug. Data for mPR er hentet fra Håndbog i miljøvurdering (Pommer et al., 2000) og fra UMIP PC-værktøj. I tabel 2.2 er vist hvilke grænser, der er blevet anvendt ved tildeling af en score for ressourceforbrug samt nogle typiske eksempler. Tabel 2.2 Score for ressourcebelastning ud fra milli-Person-Reserver (mPR)
2.2.3 MiljøbelastningI Model 1 blev særligt miljøbelastende affald defineret som affald, der indeholder de tungmetaller og specielle organiske forbindelser, som er nævnt i affaldsbekendtgørelsens bilag 13. Andre særligt farlige stoffer, der almindeligt betegnes som meget giftige eller giftige, vil ligeledes også blive betegnet som særligt miljøbelastende og få tildelt en score på 3. 2.2.4 Prioriteringsmodel 2Prioriteringsmodel 2 bygger på de samme principper som for model 1 og tager udgangspunkt i Samlet score = mængdescore score for ressourcebelastning score for miljøbelastning. De scorer, der er mulige i model 2, er vist i tabel 2.3 Tabel 2.3 Prioriteringsmodel 2
Fortolkningen af resultaterne og tabel 2.3 sker på samme vis som for Model 1. Affald med en score på over 20 vil blive betegnet som meget væsentligt. Affald med en score på 10-19 vil blive betegnet væsentligt og affald med en score på under 10 vil blive betegnet som mindre væsentligt. 2.2.5 BehandlingsformerBortskaffelsen af affaldet og skelnen mellem genanvendelse, forbrænding og deponi vurderes på samme vis som for Model 1. 3 Udpegning af væsentlige brancher3.1 IntroduktionUdpegningen af hvilke brancher og aktiviteter inden for fremstillingsvirksomheder, der er relevante i forhold til affaldsgenerering, er foretaget i 3 trin. Inden projektet blev startet blev der gennemført en indledende vurdering af samtlige delbrancher inden for området fremstillingsvirksomhed. På baggrund heraf blev der udarbejdet et oplæg til en workshop. Oplægget indeholdt en oversigt over alle brancherne inden for fremstillingsvirksomhed med angivelse af mulige affaldstyper, noget statistisk materiale samt oplæg til screeningsmodel. Eksperter, hver repræsenterende sit felt anvendte prioriteringsmodellen og workshoppens resultat var en anbefaling af hvilke brancher, der kunne anbefales udvalgt. Efterfølgende blev workshoppens anbefalinger bearbejdet i samråd med Miljøstyrelsen under hensyntagen til eksisterende undersøgelser og forskellige aktuelle behov og man fastlagde det endelige valg. 3.2 Indledende vurderingDer blev taget udgangspunkt i fremstillingsvirksomhed, der er registreret under NACE-koderne 15 til 37. Det blev valgt at anvende NACE-koder med 3 cifre, som fx 17.2 Vævning af tekstiler, 25.2 Plastprodukter eller 29.4 Værktøjsmaskiner. Hovedbrancherne inden for disse NACE-koder er:
Den gennemførte vurdering inden for disse brancher er vist i bilag B. Blandt disse brancher blev udvalgt følgende:
3.3 WorkshoppenWorkshoppen, hvis mål det var at give en så sikker indikation af hvilke brancher, der skal arbejdes videre med, blev afholdt den 22. marts 2001. Inden workshoppen var der udsendt et oplæg, som er gengivet i bilag C. På workshoppen gav udvalgte faglige personer et oplæg om et område, der dækkede en eller flere brancher, afhængigt af hvad der var naturligt at kæde sammen. I det følgende er disse områder behandlet. Derefter er der samlet nogle generelle forhold og afslutningsvis er anbefalinger til videre arbejde givet. 3.3.1 Olie- og Kemisk IndustriOmrådet består af ca. 1.000 virksomheder, hvoraf de 10 % har mere end 100 ansatte. 3.3.1.1 MineralolieindustrienDer findes 2 raffinaderier i Danmark, og affaldsmængderne herfra er meget begrænsede. Den behandlede råoliemængde ligger på i størrelsesordnen 3 mio. ton årligt. Det anslås, at spildevandsmængderne er på ca. 35.000 ton årligt, og at oliemængden heraf udgør ca. 11 ton. Der kan være sand og bundslam fra rensning af tanke på Statoils raffinaderi. Ved raffineringen udvindes svovl, der sælges. Andre restprodukter forekommer stor set ikke. Det er en industri, der er karakteriseret ved at omfatte ganske få, men store virksomheder, der arbejder med knappe ikke fornyelige ressourcer. Der vil forekomme relativt små mængder farligt affald. Samlet scoring bliver derfor:
3.3.1.2 BasiskemikalierFremstilling af basiskemikalier er yderst begrænset i Danmark. Det sker på ganske få, men store virksomheder. Dertil kommer aktiviteter på en række mindre virksomheder, hvor der primært sker forhandling, aftapning og forskellige former for blanding. Affaldet fra denne industri er derfor koncentreret på nogle ganske få steder. Det er vanskelig at vurdere typen og arten. Samlet scoring bliver derfor:
3.3.1.3 Pesticider og andre agrokemiske produkterFremstilling af pesticider sker på ganske få virksomheder. Der er et relativt højt ressourceforbrug af ikke fornyelige stoffer. Affaldet fra produktionen kan primært karakteriseres som farligt affald. Samlet scoring bliver derfor:
Fremstilling af agrokemiske produkter sker en række steder på især mindre virksomheder. Ressourcemæssigt ligner denne produktion fremstilling af pesticider. Samlet scoring bliver derfor:
3.3.1.4 Maling, lak og trykfarverDenne branches aktiviteter er kendetegnet ved import af råvarer og blanding af disse. Virksomhedernes størrelse er meget varierende - en del er små og nogle enkelte er ganske store. Branchen har tidligere været kendetegnet af en del tunge miljøbelastende stoffer, men brugen af de fleste er i dag udfaset. Produktionsplanlægning og anden driftsoptimering har gjort, at affaldsmængderne er relativt beskedne. Samlet scoring bliver derfor:
3.3.1.5 Farmaceutiske råvarer, medicinalfabrikkerProduktionen inden for dette område kan opdeles i de 3 kategorier:
En eller flere af de 3 kategorier kan findes på den enkelte virksomhed. Branchen består af få men relativt store virksomheder samt en række mindre virksomheder, hvor der primært sker en eller anden form for færdigvareproduktion. Der arbejdes med en række meget forskellige stoffer. Affaldsmængderne er af meget varierende karakter. Samlet scoring bliver derfor:
3.3.1.6 Sæbe, rengøringsmidler m.v.Branchen er karakteriseret af en række mindre virksomheder og få store. Aktiviteterne består primært i blanding af råvarer. Fejlproduktioner og rester udnyttes normalt i produktionen, hvorfor affaldsmængderne er små. Samlet scoring bliver derfor:
3.3.1.7 KemofibreInden for denne branche er der registeret 5 virksomheder - 2 store og 3 mindre. Da disse aktiviteter er så lidt udbredt, er der ikke foretaget en videre vurdering. 3.3.2 Jern- og metalområdetJern- og metalområdet er det største industriområde. Det dækker i denne forbindelse over branchekoderne : 27: Fremstilling af metal Inden for disse brancher findes ca. 13.000 virksomheder, hvoraf de 600 eller de ca. 5% har mere end 100 ansatte. De hovedaktiviteter, der kendetegner disse brancher, er:
Disse aktiviteter er ikke kun typiske inden for de nævnte brancher, men indgår også i større eller mindre udstrækning i en række andre brancher. Efterfølgende vil der blive henvist hertil. 3.3.2.1 Støbning og valsningJern og metalværkerUnder dette område findes nogle få store jern- og metalværker samt en række støberier. På jern og metalværkerne sker en smeltning og raffinering af materialet. Slutbearbejningen kan være en valsning. Affaldsmængderne er typisk slagge og røgrensningsprodukter. Selve valsningen forsager ikke affald af betydning. Samlet scoring bliver derfor:
StøberierPå støberierne formgives godset. Yderst sjældent sker der en efterfølgende valsning. Efterbearbejdning er derimod ofte slibning eller en anden form for skærende bearbejdning. Der er omkring 70 støberier i Danmark, hvoraf 20 har mere end 50 ansatte. Dertil kommer støberiaktiviteter i andre store virksomheder. Fra jernstøberier udgør affaldsmængderne pr. år:
Fra metalstøberier udgør affaldsmængderne pr. år:
Affaldet er karakteriseret ved at forkomme en række steder og bestå af hovedsagelig ikke fornyelige ressourcer, der for visse materialers vedkommende må betegnes som knappe ressourcer. Affaldet kan indeholde en række yderst miljøbelastende stoffer. Samlet scoring bliver derfor:
3.3.2.2 BearbejdningDe fleste virksomheder inden for jern- og metalområdet vil have en eller anden form for bearbejdning af metal. Bearbejdningen kan omfatte:
Affaldet er således primært kasserede køle/smøremidler samt mindre mængder metalstøv og svejseelektroder. Affaldet indeholder knappe, ikke fornyelige ressourcer og en række stoffer, der kan betegnes som farligt affald eller yderst problematiske stoffer. Samlet scoring bliver derfor:
3.3.2.3 OverfladebehandlingAktiviteterne inden for overfladebehandling kan opdeles i følgende 3 aktiviteter:
Disse aktiviteter er meget udbredt og en eller flere af dem, typisk forbehandling og en af de andre to, forekommer meget hyppigt. ForbehandlingUnder forbehandlingsprocesser henregnes:
Triaffedtning anvendes stadig i begrænset omfang, selvom de fleste er gået over til vandige affedtningsprocesser. Kasserede vandige affedtningsmidler minder meget om køle/smøremidler. Mængderne kan ikke anslås. Affald fra bejdsning forekommer i form af kasserede saltsyrebade forurenet med olie og smuds. Mængderne kan ikke anslås. Til sandblæsning anvendes som blæsemiddel sand (kan indeholde kvarts) samt kugler af glas og stål. Affaldet indeholder blæsemidlet i neddelt form samt rester af maling og tungmetaller. Affaldet forekommer således i varierende mængde fra et meget stort antal virksomheder. Affaldet må betegnes som farligt affald, der kan indeholde yderst problematiske stoffer. Affaldet består dels af rigelige ressourcer, som fx sand og glas og dels af knappe ressourcer, som fx oliebaserede produkter. Samlet scoring bliver derfor:
Galvanisk overfladebehandlingVed galvanisk overfladebehandling fremkommer affald i form af kasserede bade samt slam fra rensning af skyllevand. Slam og bade indeholder primært krom, kobber, nikkel og jern som oxider eller ioner. Det anslås, at slammængden i form af filterkager udgør i størrelsesordnen 8.000 ton pr. år, hvoraf 50% behandles på Kommunekemi. Varmforzinkning er ikke en galvanisk proces men medtages alligevel her, da det er en form for pålægning af metal. Affald herfra er mest slagger med indhold af zinkoxider og jern. Zinkslaggen kan ikke oparbejdes. Det vides ikke hvor store affaldsmængderne er, og hvor mange varmforzinkere der er, men antallet skønnes at være mellem 10 og 30. Affaldet fremkommer en del steder og er karakteriseret ved at være farligt affald med en række yderst problematiske indholdsstoffer. Endvidere indeholder affaldet en række meget knappe ressourcer som fx zink og knappe ressourcer som fx kobber. Samlet scoring bliver derfor:
Maling og lakeringMale og lakeringsprocesser er vidt udbredt inden for jern- og metalområdet. Det omfatter dels vådbehandling i sprøjteanlæg og mindre mere manuelle anlæg samt pulverlakeringsanlæg. Affald fremkommer dels ved rengøring efter almindelig drift og ved farveskift samt kasserede malinger. Det er ikke muligt at skønne mængden. Affaldet forekommer mange steder og er karakteriseret ved at være farligt affald. Indholdet af yderst problematiske stoffer skønnes at være lavt. Affaldet indeholder en række råstoffer baseret på olie, og må derfor betragtes som en knap ressource. Samlet scoring bliver derfor:
3.3.2.4 MontageMontage omfatter en række samleprocesser, hvor limning, lodning og svejsning er hyppigt forekomne processer. Dertil kommer rester af forskellige smøremidler. Ud over rester fra disse processer er aktiviteterne kendetegnet ved, at der fremkommer store mængder emballageaffald i form af plast, pap og papir. Rester og affald fra limning, lodning og smøring fremkommer i små mængder en del steder. Affaldet må betragtes som farligt affald og er i hovedsagen baseret på olieprodukter. Emballageaffaldet betragtes i denne sammenhæng som mindre interessant, da det typisk vil blive bortskaffet sammen med andet industriaffald og i stor udstrækning genanvendt. Samlet scoring bliver derfor:
3.3.3 ElektronikområdetElektronik-området er stort og omfatter en række produkter, hvor elektronik indgår som en større eller mindre del af selve produktet. Området omfatter branchekoderne 30: Fremstilling af kontormaskiner og EDB-udstyr Området omfatter ca. 3.500 virksomheder, hvoraf lidt over 200 virksomheder eller ca. 7 % har mere end 100 ansatte. Området kan teknisk opdeles i de to hovedområder:
De hovedaktiviteter, der er typiske inden for branchen er:
3.3.3.1 Metal- og plastforarbejdningMetalforarbejdning omfatter en række af de aktiviteter, der er nævnt inden for jern- og metalområdet. Det drejer sig om støbning samt skærende bearbejdning. Forarbejdning af plast omfatter primært tilskæring. De emner, der bearbejdes, er ofte meget små og består af sammensatte materialer. Affaldsmængderne er relativt små, og består ofte af en række forskellige metaller blandet med plast og andre materialer. Affaldet kan indeholde en række tungmetaller og vil derfor i mange tilfælde være farligt affald eller særligt miljøbelastende. Samlet scoring bliver derfor:
3.3.3.2 Elektrokemisk behandlingInden for det elektrotekniske område anvendes en række galvaniske processer, der ikke adskiller sig fra jern- og metalområdet. Dertil kommer, især inden for elektronikområdet, andre processer som benyttes ved fremstilling af printkort og andre komponenter. Her er det primært pålægning og ætsning af kobber. Affaldet fra elektrokemisk behandling er således meget lig det under afsnit 3.3.2.3 Galvanisk overfladebehandling, dog i noget mindre udstrækning. Samlet scoring bliver derfor:
3.3.3.3 MontageMontage er en stor aktivitet, især inden for elektronikområdet. Mange komponenter er fra producenten (i udlandet) monteret på holdere eller bånd for at lette montagen, og dette hjælpemateriale i form af papir eller plast fjernes ved montagen. Dertil kommer processer som limning og lodning, hvor rester af lim, rensemidler og lodderester udgør en vis affaldsmængde. En væsentlig del af affaldet må derfor betegnes som mindre miljøbelastende. En mindre del kan indeholde tungmetaller og være særligt miljøbelastende. Samlet scoring bliver derfor:
3.3.4 Øvrige brancher3.3.4.1 Medicinsk udstyr, instrumenter, ure m.v.Branchen omfatter en række forskellige virksomheder, der fremstiller måleudstyr af forskellig art til sundhedssektoren, måleudstyr til industrien samt optisk og fotografisk udstyr. Branchen omfatter 1.750 virksomheder, hvoraf de ca. 135 har over 100 ansatte. Produktionen foregår dels i Danmark (primært Glostrup) dels i udlandet. Rigshospitalet har en finmekanisk afdeling. Produktionen kan sammenlignes med andre brancher fx finmekanisk industri, elektronikbranchen og øvrige brancher, der bearbejder med plast, glas og metal, og som udfører overfladebehandling. En samlet scoring for branchen har ikke været mulig at lave. 3.3.4.2 Fremstilling af biler og andre transportmidlerI Krak Direkt er er anført, at denne branche omfatter ca. 12.00 virksomheder, hvoraf de 56 har mere end 100 ansatte. Dette giver dog ikke et korrekt billede af branchens størrelse, da mange virksomheder reelt ikke tilhører denne branche. Branchen er karakteriseret ved, at den består af få virksomheder i Danmark, der primært arbejder med montage. Eksempler på produktion i Danmark er:
Der importeres årligt 130.000 personbiler, og der ophugges 110.000 ton. Brugte lastbiler sælges til udlandet. Endelig er der en del affald fra vognparken fx dæk og olie. Dette affald indsamles gennem autobranchens affaldsservice. Der er tale om affald fra service og ikke om fremstillingsaffald. Produktionen ligner produktion inden for andre brancher: maskin, plast, stål, kobber, maling og galvanisering. Affaldstyperne adskiller sig ikke fra typer, der findes andre brancher. Der er ikke særligt meget affald i det hele taget, idet mange dele, fx aluprofiler og grundrammer til bybusser importeres i tilpasset form. Affaldstyper: Rester fra maskinproduktion, og overfladebehandling Plast, stål, aluminium, kobber og glasfiber Meget lidt affald fra metal og plast En samlet scoring for branchen har ikke været mulig, men den ligger antagelig under 10. 3.3.4.3 Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhedMøbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed omfatter ca. 5.500 virksomheder, hvoraf halvdelen er møbelindustri. Den øvrige del omfatter en række forskellige aktiviteter, der ikke er vurderet her. Møbelindustrien beskæftiger ca. 50.000 personer (for skovbrug, savværk og møbelfremstilling) gennemsnitligt 16 ansatte pr. virksomhed. Ca. 80% af den danske møbelproduktion eksporteres. Materialer:
Ca. halvdelen af det træ, der går ind i produktionen, ender i produktet. Men den resterende del (1,2 mio. m³ affald) anvendes i andre industrier 50% til energiproduktion, 20% til grossister i Danmark og resten sælges direkte. Groft kan stålaffaldet skønnes at være ca. 5000 ton p.a. +- 50%. Stålaffald vil typisk ikke være overfladebehandlet, men kan være forurenet med skæreolier etc. Maling og lim udgør de mere miljøbelastende affaldsmængder. Fra de enkelte virksomheder er der ofte ikke tale om store mængder. Da der er mange virksomheder, kan det samlede volumen dog godt være væsentligt. Imprægneret træ er et problem. Der er 2.500-3.000 ton produktionsaffald om året og væsentligt mere ”efterbrugsaffald”. Der er allerede fokus på dette affald. Inden for branchen anvendes en del læder. Branchen modtager hele huder, hvorfor der er potentiale for et væsentligt spild. Læder er problematisk, fordi det indeholder chrom. Mængden kendes dog ikke. Samlet scoring for møbelindustrien bliver derfor:
3.3.4.4 GenbrugsområdetBranchen omfatter virksomheder, der indsamler, sorterer og behandler forskellige affaldstyper. Under branchen er registeret knapt 300 virksomheder, hvoraf mindre end 10 har mere end 100 ansatte. Fra de forskellige aktiviteter inden for branchen kan nævnes:
Særligt for metal
Printkort mv. sendes til udlandet for oparbejdning. Metaller og blandinger af sådanne er en international handelsvare, der vil blive sendt til oparbejdning/ genanvendelse, hvor prisen er mest gunstig. Dette kan føre til ukendte affaldsmængder og miljøproblemer fx ved behandling i ulande. Da branchen omfatter meget forskellige aktiviteter, er det ikke muligt af give en samlet score. Affaldsmængderne kan være store, men er begrænset til få steder. Affaldet kan være miljøbelastende og ressourcebelastende i nogle tilfælde og ikke i andre. Det vurderes derfor, at scoren vil blive under 10. 3.3.5 Samlet vurdering3.3.5.1 GrupperingPå workshoppen blev der foretaget en gruppering af de behandlede brancher. Inden for hver af de tre grupper blev der ikke foretaget nogen prioritering. Gruppe 1, karakteriseret som meget affaldstunge brancher omfatter:
Gruppe 2, karakteriseret som affaldstunge brancher omfatter
Gruppe 3, karakteriseret som mindre affaldstunge brancher omfatter
3.3.5.2 PrioriteringVed at anvende den prioriteringsmodel, der er skitseret i kapitel 3, fås en lidt anderledes prioritering. Resultaterne herfra se vist i det følgende.
Af ovenstående prioritering fremgår det, at de væsentlige affaldsmængder fremkommer inden for jern og metalområdet. Desuden kan der være en del affaldsmængder inden for den kemiske industri, især farmaceutisk industri. Det vurderes, at elektronikområdet har fået tildelt relativt lave score, da man inden for denne branche benytter sig af en række af de processer, der findes inden for jern- og metalområdet, og som der er fundet væsentlige. Man kender relativt meget til processer og affaldsmængder inden for jern- og metalområdet, hvorimod man fra et affaldsmæssigt synspunkt ikke har beskæftiget sig så meget med den farmaceutiske industri og elektronikområdet. 3.3.5.3 Øvrige forholdEksport og importDet blev under workshoppen påpeget, at forhold omkring eksport og import af affald ikke var afklaret. En del affaldsmængder eksporteres (fx kasseret bejdse), og hvorledes dette skal vurderes, er der ikke taget stilling til. ChromVed gennemgangen af møbelindustrien blev det påpeget, at der forekommer en del affald af læder. Det skyldes, at huderne modtages hele og skæres til efterfølgende. Der er chrom i læder op til 3% (fra gaverierne). Chrom forefindes primært som Cr(III) men formentligt også i begrænset omfang som Cr(VI). Når læderet afbrændes på affaldsforbrændingsanlæg, vil chromindholdet delvist blive emitteret som Cr(VI). Problematikken er materialespecifik og ikke brancherelateret. Det ligger derfor udenfor dette projekts rammer, men er noget der bør fokuseret på fremover. KompositmaterialerForhold omkring den stadig stigende tendens til øget anvendelse af kompositmaterialer blev diskuteret. Det er blandt andet relevant inden for elektronikområdet og som emballager til medicin m.v. 3.4 Udpegning af affaldstunge brancher3.4.1 Farmaceutisk industriAffaldsproduktionen inden for den farmaceutiske industri blev i screeningen fundet væsentlig, og forholdene er ikke tidligere blevet kortlagt. Branchen er karakteriseret ved nogle få meget store virksomheder og en række mindre virksomheder. Det blev som udgangspunkt antaget, at de få store virksomheder afleverer det fremkomne affald, mens kendskabet til forholdene hos de mindre virksomheder er mangelfuldt. Det blev derfor valgt at foretage en kortlægning blandt virksomheder med under 250 ansatte, der producerer receptpligtig medicin. Der vil blive fokuseret på fermentering og organisk syntese, blanding (formulering) samt pakning (tabletter og mixturer). 3.4.2 ElektronikindustrienElektronikområdet blev udvalgt, da den var prioriteret i gruppe 2, noget affaldstung branche. Denne branche har udviklet sig meget de seneste 10 år. Derfor er der en vis tvivl om datagrundlaget. Det blev valgt at fokusere på virksomheder, der fremstiller komponenter, og som arbejder med montage i små serier. Virksomheder, der udfører montage i store serier, er ikke medtaget, da affaldshåndteringen herfra skønnes at ske med en meget lille miljøbelastning til følge. 3.4.3 Jern- og metalområdetInden for jern- og metalområdet blev en del aktiviteter som fx skærende bearbejdning, forbehandling til overfladebearbejdning og galvanisk overfladebehandling prioriteret meget højt. Man fandt det derfor relevant at fokusere på sandblæsning, hvor den seneste kortlægning er mere end 10 år gammel og en del ændringer i mængder, materialer og bortskaffelsesveje kan forventes. Galvanisk overfladebehandling blev medtaget, da dette var højt prioriteret og man ønskede tilgængelige data samlet. Man manglede viden om typiske svejseelektroders indholdsstoffer og hvordan disse bortskaffes. Derfor blev det valgt at gennemføre en indledende kortlægning. Inden for området Skærende bearbejdning er forbruget og indholdet af farlige stoffet i køle/smøremidler væsentligt. Dette blev derfor medtaget med henblik på en vurdering af mængder, indholdsstoffer og bortskaffelsesveje. 3.4.4 Træ og møbelområdetTræ og møbelindustrien blev udvalgt, da prioriteringen her var usikker. Branchen blev afgrænset til at omfatte en opgørelse af affaldsmængderne fra forbruget af lime og lakker fra den danske møbelindustri. Dette gennemføres på basis af en kortlægning af møbelindustriens forbrug af lakker og lime opdelt på typer og mængder samt en kortlægning af processer til limning og overfladebehandling, hvor tab ved de enkelte processer opgøres. 4 Farmaceutisk industri
4.1 Afgrænsning af branchenSom udgangspunkt er det søgt at kortlægge affaldsmængderne inden for mindre virksomheder i den farmaceutisk industri, der producerer receptpligtig medicin. Størrelsesmæssigt er der foretaget en afgrænsning således, at virksomheder med op til 250 ansatte er medtaget. Virksomheder, der fremstiller receptpligtig medicin, udgør en mindre del af den samlede farmaceutiske industri. I det følgende er det derfor søgt kortlagt hvilke affaldsmængder, der fremkommer fra den samlede branche af mindre virksomheder og delmængden – mindre virksomheder, der fremstiller receptpligtig medicin. Ved den konkrete afgræsning og udvælgelse af virksomheder er der gjort følgende:
Efter sorteringen var der 108 virksomheder tilbage, disse blev medtaget i undersøgelsen. 4.2 Metode for kortlægningenKortlægningen er gennemført dels udfra spørgeskema, der er udsendt til branchen med efterfølgende telefoninterviews og dels udfra informationer fra Kommunekemi A/S. I tabel 4.1 er vist en oversigt over hvilke kilder, der er benyttet, og hvordan, de er benyttet. Under skemaet er de vigtigste kilder beskrevet nærmere. Tabel 4.1 Oversigt over kilder
4.2.1 SpørgeskemaDer blev udsendt 108 spørgeskemaer. Der er modtaget 40 besvarelser, hvoraf 16 angiver, at de ikke har produktion og yderligere 5 har ikke markeret nogle af de 4 processer på spørgeskemaet. Der er således modtaget 19 besvarelser med relevante oplysninger. Af de 19 virksomheder udgør de 9 virksomheder, der fremstiller receptpligtig medicin ifølge lægemiddelkataloget. 4.2.2 TelefoninterviewUdfra de besvarede spørgeskemaer er 12 virksomheder blevet interviewet telefonisk. Der er interviewet virksomheder med og uden produktion af receptpligtig medicin. Formålet med disse interview var at finde frem til:
Billedet udfra telefoninterviews er, at der er tale om en vel reguleret branche. Mængderne af farligt affald var blevet oplyst på baggrund af kvitteringer fra blandt andet Kommunekemi A/S. Alle virksomheder angav, at de afleverer deres farlige affald til Kommunekemi A/S eller Special Waste Systems (SWS) (eventuelt gennem en modtagestation). Yderligere havde virksomhederne været i tæt dialog med Kommunekemi A/S og/eller en modtagestation omkring håndtering af deres affaldsfraktioner. Udsving i affaldsmængde kan forekomme ved fejlproduktion og i tilfælde af, at produkter bliver forældede på lageret. Forældede varer kan fx forekomme, når der kommer et nyt produkt på markedet, som ”stjæler” markedsandele fra eksisterende produkter. Affald fra disse kasserede produkter er medtaget i opgørelserne. Efter disse interviews blev det vurderet, at der ikke var nogen grund til at besøge virksomheder. 4.2.3 Kommunekemi A/SAlle de adspurgte virksomheder angiver, at Kommunekemi A/S eller SWS håndterer deres farlige affald. Derfor blev der efterfølgende taget kontakt til Kommunekemi A/S for at afklare om mulighederne for at få oplysninger om affaldsmængder igennem dem. Kommunekemi A/S udarbejdede to opgørelser over de samlede affaldsmængder, som Kommunekemi A/S har modtaget fra en række virksomheder. I første omgang var den samlede liste fra Krak Direkt udgangspunkt. Der blev udtrukket de virksomheder, hvor telefonnummeret matchede nummeret i Kommunekemi's kundekartotek. Der blev fundet i alt 48 virksomheder. Der er ikke sikkerhed for, at disse 48 virksomheder har hovedbranchekode inden for den farmaceutiske industri. Den anden opgørelse, som Kommunekemi A/S udarbejdede, omfatter alene producenter af receptpligtig medicin. Ved denne opgørelse er alle 16 virksomheder med. 4.3 Opgørelse over branchenSammenligning af opgørelser baseret på branchekoder fra henholdsvis Krak og Danmarks Statistik viser at branchen ikke er veldefineret for disse koder. Søgningen på krak gav en bruttoliste på ca. 160 virksomheder. Ud fra denne liste blev en del virksomheder sorteret fra dels udfra, at der er for mange ansatte, eller dels at der ikke var tale om det rigtige fagområde (blandt de virksomheder, der blev valgt fra er konsulenter og producenter af andet end farmaceutiske varer). Der resterede 108 virksomheder på listen efter sorteringen. Antallet af virksomheder (eller arbejdssteder) ud fra opgørelser fra Danmarks Statistik fremgår af tabel 4.2. Tabel 4.2 Antal arbejdssteder med branchekode 24.41.00 og 24.42.00 nov. 2000
Det er Told og Skat samt Danmarks Statistik, der tildeler NACE koder til virksomheder og arbejdssteder. Virksomheder tildeles én hovedkode og eventuelt én bikode. Arbejdssteder tildeles udelukkende hovedbranchekoder hos Danmarks Statistik. Hos Krak kan de enkelte virksomheder eller arbejdssteder imidlertid have flere NACE koder. Udover hoved- og eventuelt bikoder tildelt af Told og Skat kan en virksomhed have flere andre NACE koder defineret ud fra hvilke øvrige aktiviteter, der er på virksomheden. Der er således fundet 108 virksomheder inden for branchekoderne gennem Krak, mens Danmarks Statistik oplyser, at der er 75 arbejdssteder inden for de udpegede brancher med 1-250 ansatte. Det vil sige, der er udsendt skemaer til mindst 33 virksomheder, der ikke efter Danmarks Statistik's definition ligger inden for branchen. Det kan dreje sig om handelsvirksomheder, der sælger farmaceutiske produkter. 16 af de 40 besvarelser på spørgeskemaerne angiver, at den pågældende virksomhed ikke har produktion. Figur 4.1 Fordeling af besvarelser fra 108 virksomheder Virksomheder, der producerer receptpligtig medicin, er fundet ved at slå op i lægemiddelkataloget under alle virksomheder, som har besvaret spørgeskemaet, og som har produktion samt alle virksomheder, som ikke har besvaret. Virksomheder, som ikke havde besvaret, men som er opført med receptpligtig medicin i lægemiddelkataloget er kontaktet telefonisk for at konstatere, om virksomheden har produktion. Tabel 4.3 Opgørelse over mindre virksomheder i den farmaceutiske industri
Tabel 4.4 Opgørelse over mindre virksomheder, der producere receptpligtig medicin
I besvarelserne fra de 19 virksomheder er der sorteret en virksomhed fra, da besvarelsen fra denne virksomhed viste sig at være meget atypisk i forhold til mindre farmaceutiske virksomheder. Den frasorterede virksomhed har oplyst at have 100 ansatte. Opskaleringen, der er anvendt i nærværende undersøgelse, baseres på antal ansatte, det vil sige, at der anvendes en opskaleringsfaktor på 3,4 (3.000/874) for det samlede antal mindre virksomheder i den farmaceutiske industri og en opskaleringsfaktor på 1,9 (1.280/687) for den del af branchen, der frembringer receptpligtig medicin. 4.4 AffaldstyperI de udsendte spørgeskemaer er der spurgt til de almindeligt forekommende ikke-farlige affaldsfraktioner: Papir og pap, glas, plast, dagrenovationslignende affald samt ikke forbrændingsegnet affald. Inden for det farlige affald er der i spørgeskemaet felter til at angive de fraktioner, der indgår i gruppe 07 05 00 i EAK kataloget (Affald fra fremstilling, formulering og distribution af lægemidler), samt medicinrester. I tabel 4.5 er disse fraktioner listet. Fraktioner angivet med kursiv er ikke forekommet i de returnerede spørgeskemaer. Tabel 4.5 Fraktioner af farligt affald medtaget i spørgeskema
4.4.1 Affaldstyper fra den farmaceutiske industriBlandt de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, forekommer affald inden for alle fraktioner af ikke farligt affald. Udover disse fraktioner har et par virksomheder angivet, at de har jern- og metalaffald, kødaffald og en enkelt har flydende pulpaffald. Udover de fraktioner af farligt affald, der var med på spørgeskemaet, har nogle virksomheder angivet, at de har en række typer farligt affald som vist i tabel 4.6. Tabel 4.6 Andet farligt affald oplyst under besvarelser (skrevet som det står i besvarelserne)
4.4.2 Affaldstyper fra producenter af receptpligtig medicinI gruppen af producenter af receptpligtig medicin, der har besvaret spørgeskemaet, har 2 virksomheder angivet ikke-farlige affaldstyper udover dem, der var med i skemaet. En virksomhed angav jernskrot og aluminium. En anden virksomhed angav brændbart affald (i opgørelsen er denne mængde med i dagrenovationslignende affald) og papir til makulering (denne mængde er med i papir og pap i opgørelsen). Typer af farligt affald, som producenter af receptpligtig medicin har indberettet, fremgår af tabel 4.7. Tabel 4.7 Affald fra virksomheder, der fremstiller receptpligtigt medicin
4.5 AffaldsmængderDer er indhentet oplysninger om affaldsmængder fra to kilder, dels spørgeskemaundersøgelsen og dels Kommunekemi A/S. Opgørelsen fra Kommunekemi A/S omfatter udelukkende farligt affald og kun farligt affald, som er leveret til Kommunekemi A/S. Oplysninger fra de modtagne spørgeskemaer varierer meget fra virksomhed til virksomhed. Årsagerne hertil kan være mange, men da kvalitetskravene til produkter fra denne branche er meget høje og omkostninger til råvarer relativt lave vil fejlproduktioner, kasserede rå- og færdigvarer samt andre spild have stor betydning i en affaldsopgørelse. 4.5.1 Affaldsmængder fra den Farmaceutiske IndustriFra spørgeskemaerne er der foretaget en opgørelse over de affaldsfraktioner, der ikke betegnes som farligt affald. Med udgangspunkt i besvarelserne er der foretaget en omregning til mængder svarende til hele branchen, se tabel 4.8. Tabel 4.8 Ikke farligt affald fra producenter i den farmaceutiske industri
Fra spørgeskemaerne er ligeledes foretaget en opgørelse af mængderne af farligt affald, og der er foretaget en omregning af mængder svarende til hele branchen. Disse resultater er vist i tabel 4.9. Tabel 4.9 Farligt affald fra producenter i den farmaceutiske industri
Spørgeskemaerne resultater viser således, at der i alt frembringes omkring 3.300 ton ikke farligt affald og nogenlunde den samme mængde farligt affald – omkring 2.600 ton pr. år. I tabel 4.10 er mængder af farligt affald fra den farmaceutiske industri opgjort på baggrund at oplysninger fra Kommunekemi A/S. Denne opgørelse skal tages med det forbehold, at der kan være virksomheder med i opgørelsen, som ikke producerer farmaceutiske varer. Opskaleringen til 75 virksomheder er foretaget alene på baggrund, at antallet af virksomheder. Det vil sige, at der er hverken taget hensyn til produktion eller antallet af ansatte. Som det ses af tabel 4.10, modtager Kommunekemi A/S en række affaldstyper, som ikke blev erkendt i spørgeskemaundersøgelsen. Sammenholdes de samlede mængder for farligt affald i Tabel 4.9 med de mængder Kommunekemi A/S har modtaget, ses det, at den andel, som Kommunekemi A/S modtager, udgør ca. 57 %. I spørgeskemaundersøgelsen blev der fokuseret på affaldstyper fra EAK-katalogets hovedgruppe 7. Dertil kommer en række affaldsfraktioner, som virksomhederne selv havde oplyst. Disse er blevet vist i tabel 4.6. I tabel 4.10 er de affaldsfraktioner, der er angivet i spørgeskemaundersøgelsen, - vist i tabel 4.5 og tabel 4.6, - mærket med *. Summen af de *-mærkede affaldsfraktioner er 956 ton og udgør således ca. 10% af den mængde virksomhederne oplyste i spørgeskemaerne. Det har ikke været muligt at få afklaret, hvilke mængde SWS modtager og behandler. Tabel 4.10 Farligt affald fra farmaceutisk industri i år 2000 modtaget på Kommune Kemi A/S
4.5.2 Affaldsmængder fra producenter af receptpligtig medicinAffaldsmængderne fra de virksomheder, der producerer receptpligtig medicin, er opgjort for sig. De udgør således en del af de mængder, der er opgjort i afsnit 4.5.1. Mængderne af ikke farligt affald baseret på spørgeskemaerne er vist i Tabel 4.11. Tabel 4.11 Ikke farligt affald fra producenter af receptpligtig medicin
Som det ses af Tabel 4.11, udgør affaldsmængderne ca. 780 ton, svarende til 30% af den samlede branche. Dette er lidt mere end man kunne forvente, da hele branchen af mindre farmaceutiske virksomheder udgør 75 virksomheder. Farligt affald fra producenter af receptpligtig medicin er opgjort dels udfra spørgeskemaundersøgelsen, hvor 9 af de 16 virksomheder har besvaret , se tabel 4.12 og dels udfra opgørelsen fra Kommunekemi A/S. Opgørelsen fra Kommunekemi forventes at være den mest præcise opgørelse idet alle de 16 virksomheder er med, se Tabel 4.13. Tabel 4.12 Farligt affald fra producenter af receptpligtig medicin i kg
Tabel 4.13 Farligt affald fra producenter af receptpligtig medicin /Kommunekemi/
Som det fremgår af tabel 4.12, har virksomheder, der fremstiller receptpligtigt medicin i spørgeskemaundersøgelsen, oplyst, at der fremkommer ca. 1400 ton farligt affald i alt. Kommunekemi A/S har i år 2000 modtaget ca. 880 ton, svarende til ca. 2/3. Dertil kommer en ukendt mængde, som antagelig er afleveret til SWS. 4.5.3 Nøgletal for affaldsmængder4.5.3.1 Ikke farligt affaldDe kortlagte og estimerede mængder af industriaffald er samlet for hele branchen af mindre farmaceutiske virksomheder og for den del af branchen, der udgøres af de virksomheder, der producerer receptpligtig medicin. Disse affaldsmængder sammen med antagelser om bortskaffelse er vist i tabel 4.14. Tabel 4.14 Samlet oversigt over industriaffald fra den farmaceutiske industri
Som det ses af tabellen, udgør affaldet fra de virksomheder, der producerer receptpligtig medicin ca. 25 % af affaldet, hvilket stort set svarer til forholdet mellem de to grupper af virksomheder. Nøgletallet fra tabel 4.14 er, at inden for mindre virksomheder i den farmaceutiske industri frembringes omkring 3.300 ton industriaffald. Af dette udgør:
4.5.3.2 Farligt affaldBranchen har i kortlægningen oplyst, at der fremkommer omkring 2.600 ton farligt affald pr. år. Heraf fremkommer de ca. 30% fra virksomheder, der producerer receptpligtig medicin. Opgørelsen over, hvad Kommunekemi har modtaget, viser en samlet mængde på ca. 1.500 ton, hvilket svarer til omkring 58% af den frembragte mængde. Dertil kommer, at en del virksomheder har oplyst, at de afleverer farligt affald til Speciel Waste Systems, modtagestationer eller andre behandlingsvirksomheder. Mængderne afleveret til disse virksomheder er ikke oplyst på spørgeskemaerne. Det er indtrykket fra spørgeskemaundersøgelsen og de efterfølgende telefoninterview, at langt den største mængde farligt affald afleveres til godkendte behandlere, hvor affaldet primært forbrændes. Tabel 4.15 Farligt affald fra producenter i den farmaceutiske industri
Organiske opløsningsmidler og destillationsrester har et relativt højt energiindhold - på niveau med olieprodukter (over 35 MJ/kg). Denne type affald udgør i størrelsesordnen 80% af affaldet. Den resterende del af affaldet forbrændes alene med destruktion for øje. Energiindholdet antages at være så lavt, at forbrænding af disse fraktioner ikke vil bidrage til energigenvinding. 4.6 MiljøvurderingDen efterfølgende miljøvurdering er en anvendelse af den metode, der er beskrevet i kapitel 2.2 som Model 2. De gennemførte beregninger hertil er gengivet i bilag A. 4.6.1 MængderUndersøgelsen har omfattet omkring 100 virksomheder med under 250 ansatte. Hver af disse virksomheder har oplyst, at de i gennemsnit har 50 ansatte, at de hver frembringer i størrelsesordnen 45 ton industriaffald og 35 ton farligt affald. En gennemsnitlig virksomhed inden for dansk fremstillingsvirksomhed frembragte i år 2000:
Ud fra sammenligninger mellem de kortlagte virksomheder inden for farmaceutisk industri og gennemsnitlige danske fremstillingsvirksomheder kan det konstateres, at:
Mindre farmaceutiske virksomheder udgør et relativ begrænset antal virksomheder, hver med relativt lidt affald, når det drejer sig om ikke farligt affald, hvorfor mængdescoren for ikke farligt affald sættes til 1. For farligt affald sættes mængdescoren til 2, da affaldsmængderne er relativt store. 4.6.2 RessourcerMed hensyn til industriaffald er kun en mindre del opgjort således, at det kan fastlægges hvilke typer af ressourcer, der er medgået til produkter, som forårsager disse affaldsfraktioner. Papir og pap udgør omkring 17 % og er baseret på fornyelige ressourcer. Plast udgør omkring 7%, men er baseret på olieprodukter, der betragtes som en knap ressource. Jern og metal udgør i størrelsesordnen 28 % og er hovedsagelig baseret på jern, der betragtes som en rigelig ressource. De resterende dele af industriaffaldet - mere end 48% - er betegnet dagrenovation. Her kan ressourceforbruget ikke vurderes. Scoren for industriaffald er vanskelig at fastsætte, da der indgår en række materialer. En mindre andel hører under kategorien 'Kort forsyningshorisont' og en del under kategorien 'Lang forsyningshorisont'. Her vælges at bruge den mellemste kategori 'Mellemlang forsyningshorisont' for fraktionen industriaffald som helhed. Scoren for ressourcebelastning bliver derfor 2. Med hensyn til det farlige affald udgøres en meget stor del af opløsningsmiddelholdige fraktioner. Opløsningsmidler er baseret på olieprodukter og er således en knap ressource. Den resterende del udgøres af vaskevand, filterstøv, medicinaffald og andet farligt affald, der ikke er nærmere specificeret. Denne del af det farlige affald kan ikke vurderes. Samlet vurderes det dog, at alt det farlige affald stammer fra knappe ressourcer, da dette kan godtgøres for mere end 80 % af den samlede mængde, og det vælges derfor at bruge kategorien 'Kort forsyningshorisont'. Scoren for ressourcebelastning bliver derfor 3. 4.6.3 MiljøbelastningDen del af affaldet, der er betegnet som industriaffald, antages ikke at indeholde særligt miljøbelastende stoffer og betegnes derfor som helhed som mindre miljøbelastende affald. Scoren for miljøbelastning sættes derfor til 1. Med hensyn til det farlige affald vil en del af de opgjorte affaldsfraktioner antagelig indeholde særligt miljøbelastende stoffer. Det antages, at fraktionerne:
kan indeholde tungmetaller, hvorfor disse betegnes som særligt miljøbelastende affald. Disse fraktioner udgør 15-20% af den samlede affaldsmængde. Det vurderes derfor, at 20 % af affaldet bør betegnes som særligt miljøbelastende affald med en score for miljøbelastning på 3, mens 80% kan betegnes som miljøbelastende affald med en score for miljøbelastning på 2. 4.6.4 Prioritering4.6.4.1 IndustriaffaldDen samlede score for industriaffaldet fra mindre farmaceutiske virksomheder opgøres ud fra: Samlet score = mængdescore score for ressourcebelastning score for miljhøbelastning Når der tages hensyn til mængden af de forskellige ressourcer, kan den samlede score beregnes til 2,1. Dette er vist i bilag A. Affaldet kan således karakteriseres som mindre væsentligt, da det er en lille mængde med indhold af mindre miljøbelastende stoffer. Med hensyn til behandlingsformer er der opstillet en række antagelse baseret på data fra Affaldsstatistik 2000 samt supplerende oplysninger (Tønning K, pers. Komm.). Der er taget udgangspunkt i følgende antagelser:
Tages der ved udregning af scoren hensyn til disse behandlingsformer, vil Scorebehandling kunne beregnes efter: Scorebehandling = Samlet score [andel genvinding × 1/3 + andel forbrænding × ½ + andel deponering] Beregningen er vist i bilag A, og resultatet bliver at scoren reduceres til 1. Den lave score viser, at denne affaldsfraktion ikke er væsentlig. 4.6.4.2 Farligt affaldDen samlede score for farligt affald kan beregnes på samme vis som for industriaffald. For farligt affald er mængdescoren sat til 2. Score for ressourcebelastning er sat til 2 for organiske opløsningsmidler og til 3 for medicinaffald. For miljøbelastning er scoren sat til 3 for 20% af affaldet og til 2 for 80% af affaldet. Den samlede score er beregnet til 10, se beregningen i bilag A. Ud fra den beregnede score må det farlige affald betegnes som væsentlig. Det forekommer i relativt store mængder få steder, forbruger ikke fornyelige ressourcer og indeholder en del miljøbelastende stoffer. Affaldet bortskaffes hovedsagelig ved forbrænding. En stor del forbrændes med energigenvinding (mere end 80%). For den resterende del er der alene tale om, at forbrændingen minimerer mængden og farligheden. Ved generelt at antage, at alt forbrændes med energigenvinding, kan scoren reduceres til: Scorebehandling = 10 × ½ = 5. Dette betyder, at når der tages hensyn til, hvordan affaldet behandles, må det konkluderes, at farligt affald fra mindre farmaceutiske virksomheder er mindre væsentligt. 4.6.5 Samlet miljøvurderingAnvendelsen af prioriteringsmodellen viser, at affald fra den kortlagte branche ikke er væsentlig set i forhold til gennemsnitlig dansk fremstillingsvirksomhed. Dette resultat stemmer godt overens med kortlægningens resultater. Den viste, at der frembringes relativt store mængder farligt affald, men at håndteringen og behandlingen stort set følger lovgivningen og sker på forsvarlig vis. Den indledende prioritering viste, at den samlede score blev angivet til 4 til 24 efter Model 1. De virksomheder, der er medtaget i kortlægningen, omfatter hovedsagelig virksomheder, der ikke har syntese eller biologisk produktion, men som alene beskæftiger sig med færdigvareproduktion (formulering). Derfor må det forventes, at scoren ligger i den lave ende af det anslåede interval, da færdigvareproduktion må forventes at frembringe væsentligt mindre affald end syntese og biologisk produktion. 5 Elektronikindustrien
5.1 Afgrænsning og metode5.1.1 Afgrænsning af branchenElektronikindustrien befinder sig i Nacehoved-grupperne 30, 31 og 32. Det er valgt at fokusere på 2 grupper af virksomheder:
For at undgå større serieproduktion er det valgt at skære ved 200 ansatte pr. virksomhed. 5.1.2 Metode for kortlægningTil kortlægning af affaldet fra branchen er det valgt at besøge et mindre antal virksomheder fra hver gruppe (ca.2-4 fra hver) for sammen med personale på virksomhederne at kortlægge affaldsmængderne. Efterfølgende udarbejdes et samlet estimat for affaldsmængderne fra de virksomheder, hvor der er under 200 ansatte baseret på en skalering ud fra det samlede antal ansatte i virksomhederne og de fundne typiske data for affaldsmængder i de besøgte virksomheder. Ud fra Teknologisk Instituts elektronikeksperters kendskab til branchen er der opstillet en liste med en række virksomheder, der producerer elektronik (kredsløbskort mv.) i mindre serier samt elektroniske komponenter, og som skal undersøges nærmere med henblik på besøg. Den opstillede liste omfatter 31 virksomheder, hvoraf 5 er komponentfremstillere, mens resten er montagevirksomheder. Der er søgt oplysninger om virksomhederne via Krak, herunder hvilke Nace-koder virksomhederne er registreret under samt faggrupper. Et udvalg af virksomhederne er herefter kontaktet med henblik på besøg for at kunne kortlægge affaldsproduktionen fra virksomhederne. Ved besøgene kortlægges affaldsmængderne for hver affaldsfraktion og for farligt affald ligeledes for hver EAK kode, ligesom behandlingsmetoden bestemmes. Der er kontaktet en lang række virksomheder, hvor ikke alle har haft tid til at deltage, men det er lykkedes at få besøgt 8 relevante virksomheder. 5.2 Elektronikmontagevirksomheder5.2.1 UdvælgelseFokus i undersøgelsen ligger på virksomheder, der producerer elektronik i små serier. Der findes en række virksomheder, som fremstiller bestykkede kredsløbskort efter ordre eller efter eget design. Herudover kan der i ordrerne indgå færdigmontering af kredsløbskortene i indbygningskasser, ligesom virksomhederne kan have en produktion af egen-udviklede elektronikprodukter. 5.2.2 ArbejdsprocesserDer forekommer en række forskellige arbejdsprocesser på virksomhederne, herunder fremstilling af ubestykkede printkort, montering af komponenter i "hulprint", montering af SMD (Surface Mounted Design) komponenter, limning af komponenter, lodning af komponenterne maskinelt eller manuelt, rensning af kredsløbskort, montering i kasser herunder udstandsning af huller mv. 5.2.2.1 SMD montagemaskinerDisse maskiner monterer SMD komponenter (surface mounted design), det vil sige, meget små komponenter, som er fortinnede og som monteres direkte på overfladen, hvor der også er udlagt tinpasta. Der kan også være tilkoblet en limrobot til pålimning af komponenterne med epoxy. SMD robotten henter komponenter fra ruller med hver sin komponenttype. Rullerne kan være af papir, plast eller ledende plast og af forskellig tykkelse afhængig af komponenterne. Herudover kan der også hentes komponenter fra bakker. Robotten har laser/visionsudstyr, så den kan se komponenterne og dreje/montere dem korrekt. 5.2.2.2 LoddeovnFra SMD maskinen føres printkortene over i en loddeovn, hvor tinnet påsmeltes. 5.2.2.3 MontagemaskinerNogle virksomheder råder også over montagemaskiner til komponenter med ben, som så monteres automatisk i hullerne. 5.2.2.4 Bølgeloddeovne mv.En maskine til lodning af print med komponenter monteret i huller kan være en bølgeloddemaskine, hvor smeltet tin skvulper af sted i et aflangt kar i en bølge og rammer printet. Tinnet i karret vil med tiden blive forurenet og skal skiftes. 5.2.2.5 Manuel komponentmontageDe mindre virksomheder udfører også ofte manuel montage med efterfølgende lodning. Herfra kommer affald i form af rester af loddetin fra fx aftørring af loddekolbe, samt afklippede komponentben og emballage fra komponenterne. 5.2.2.6 PrintafvaskningI produktionen af bestykkede kredsløbskort indgår renseprocesser, hvor printkortene renses. Herfra vil kunne forekomme rester af organiske opløsningsmidler forurenet med tungmetalholdige urenheder. Der kan også benyttes rensning med varmt sæbevand hvorfra der forekommer sæbevand forurenet med tungmetalholdige urenheder som normalt ledes til afløb efter evt. rensning. 5.2.2.7 Montage af printkort i kasser.Montagevirksomhederne vil nogle gange producere færdige elektronikprodukter hvor printkortene monteres i kasser af metal eller plast. Afhængigt af om der udstandses/bores huller i kasserne på virksomheden vil der herfra kunne forekomme metal eller plastrester. Ligeledes vil der forekomme affald i form af ledningsafklip. 5.2.3 AffaldsundersøgelseSom udgangspunkt blev genereret en liste over kendte montagevirksomheder af Teknologisk Institut's brancheeksperter. Der er foretaget en række supplerende søgninger i krak under faggrupperne 'Elektronikmontage' og 'Elektronik efter opgave' for at finde det totale antal ansatte i branchen. Alle ansatte i faggruppen 'Elektronikmontage' er medtaget og suppleret med dem fra faggruppen 'Elektronik efter opgave', som ikke er printfremstillere. Ud fra listen over montagevirksomheder med under 200 ansatte blev en række af virksomhederne kontaktet og 2 virksomheder med montagemaskiner til printmontage af komponenter og en virksomhed med montage af elektronik blev efterfølgende besøgt. Ved besøgene blev arbejdsgangen og de indgående processer kortlagt samt de affaldsfraktioner, som opstår fra processerne og fra virksomhederne i al almindelighed. For de enkelte affaldsfraktioner er behandlingsformen angivet, og det er forsøgt vurderet, hvad der indgår i erhvervsaffaldet til forbrænding. 5.2.4 SkaleringFor at kunne skalere affaldsmængderne fra virksomhederne er der udregnet enhedsmængder for de enkelte virksomheder baseret på antal ansatte. Der er herudover fundet en mindste mængde, en største mængde og en middelværdi. Til at finde det samlede antal ansatte er benyttet en søgning i faggruppen 'Elektronikmontage' i Krak for virksomheder under 200 ansatte. Der er fundet 106 virksomheder med under 200 ansatte med et samlet antal ansatte på ca. 2.900 +/-500. Hertil er lagt et antal ansatte i 17 virksomheder i fagrubrikken 'Elektronik efter opgave', som ikke er printfremstillere med ca. 240 ansatte. Da virksomhederne omfatter andre faggrupper end elektronikmontage samt er registreret under en række Nace-koder, kan der også forekomme anden virksomhed end elektronikmontage på nogle af virksomhederne, hvorfor tallene over ansatte kan være lidt for høje. 5.2.5 Resultat af affaldsundersøgelse for elektronikmontagevirksomhederResultatet af undersøgelsen er opgjort i Tabel 5.1 og Tabel 5.2. I Tabel 5.1er vist de affaldsmængder, der er blevet konstateret ved besøg på 2 virksomheder. Ud fra disse data er der beregnet nogle enhedsmængder. I Tabel 5.2 er de samlede estimerede affaldsmængder på basis af Tabel 5.1 og skaleringsfaktoren vist. Tabel 5.1 Enhedsmængder for elektronikmontagevirksomheder
1 Montage i kasser antages at beskæftige 50% af de ansatte i branchen 2 Der blev ved virksomhedsbesøgene, som omfattede virksomheder med mindre end 50 ansatte, ikke fundet transportemballageplast, der blev sendt til genanvendelse. Dette skyldes primært, at mængderne er begrænsede fra de mindre virksomheder. Det formodes, at de lidt større virksomheder med 50-200 ansatte har en vis genanvendelse, men data herfor findes ikke i indeværende undersøgelse. 3 Der blev ved virksomhedsbesøgene, som omfattede virksomheder med mindre end 50 ansatte set på genanvendelse af papir i produktionen i form af papirbånd til komponenter, samt i mindre grad på genanvendelse af kontorpapir. Ved de besøgte virksomheder blev ikke konstateret genanvendelse af papirbånd eller kontorpapir. Dog genanvendte en af virksomhederne ikke konfidentielt skrivepapir i produktionen til aftørringsformål. Det formodes, at nogle af de lidt større virksomheder med 50-200 ansatte sender papir til genanvendelse. 4 Der blev ved virksomhedsbesøgene konstateret en mindre mængde blandet plast/metalaffald som blev bortskaffet med den brandbare fraktion. Dette affald kan blandt andet bestå af afklip af komponentben med papirbånd samt rester af glasfiberprintplade fra ubestykkede print. Mængden vurderes som lille i forhold til virksomhedernes andet metalholdige affald, men den er dog en mulig mindre kilde til kobber i det brandbare affald. Tabel 5.2 Affaldsmængder fra elektronikmontagevirksomheder
1 Min estimat =enhedsmængde Min (kg/ansat) * mindste antal ansatte (2621) 2 Max estimat =enhedsmængde Max (kg/ansat) * største antal ansatte (3743) 3 Middel estimat =enhedsmængde Middel (kg/ansat) * middel antal ansatte (3182) Samlet er overordnede affaldsfraktioner fra montagevirksomheder estimeret i tabel 5.3. Tabel 5.3 Samlede mængder af affald fra montagevirksomheder i ton.
De typiske affaldsfraktioner er beskrevet i det følgende. 5.2.5.1 Farligt affaldVirksomhederne har forskellige fraktioner af farligt affald, der typisk består af enten opløsningsmidler, limaffald af 2 komponentlim eller papir/andet forurenet med tinrester. Disse afhændes til modtagestationen/Kommunekemi A/S. 5.2.5.2 Metal til genanvendelseForurenede tinrester fra bølgeovne mv. sendes til oparbejdning via leverandør. 5.2.5.3 ElektronikaffaldDer forekommer produktionsaffald i form af kasserede printkort, som afsættes til den kommunale ordning for elektronikaffald. 5.2.5.4 Produktionsaffald og emballageaffald af plast, papir mv.Der forekommer affald fra udstandsning af kasser (plast eller metal), emballage fra montagemaskinerne i form af tomme ruller af papir, plast eller ledende plast, montagebakker af plast eller ledende plast mv. Hovedparten af dette affald ser ud til at gå til forbrænding sammen med andet affald i erhvervsaffaldscontaineren. Der er dog eksempler på en enkelt type montagebakke, hvor leverandøren pålægger pant og efterfølgende får bakken retur. I princippet kan man formentlig genanvende bakker og ruller, hvis de separeres i de forskellige typer emballage. Affald i form af spåner og udstandsninger fra plastkabinetter/montagekasser bortskaffes ifølge de interviewede virksomheder med det brændbare affald. Der skelnes ikke mellem forskellige typer af plast herunder flammehæmmede plasttyper, men der er også tale om ret små mængder af denne type plastaffald. Plastkabinetter kan være forberedt fra leverandørernes side med udstandsninger mv. Hvis der forekommer større fejlleverancer af plastkabinetter, sendes disse typisk retur til leverandøren, som så står for bortskaffelsen. Der blev ved interviewene givet eksempler på leverandører af plastkabinetter, der genanvendte fejlproducerede kabinetter til produktion af nye kabinetter efter omsmeltning. Ud af den totale mængde brændbart affald på 63-900 kg/ansat/år som angivet i Tabel 5.1 udgør affald fra boring og udstandsning af huller i plastkabinetter i størrelsesordenen 1-4 kg/ansat/år, mens montagebånd af plast og papir udgør i størrelsesorden 1 kg/ansat/år. Der vil endvidere kunne forekomme små mængder metalholdigt affald i affald til forbrænding i form af fx afklippede komponentben fra fx modstande med papirbånd, rester af ubestykkede glasfiberprint mm 5.2.5.5 ForsendelsesemballageaffaldDer forekommer en del emballageaffald fra modtagning eller afsendelse af varer i form af bølgepap og plast (skum, PUR etc.). For de lidt større virksomheder kan der være etableret en frasortering af den bølgepap, som kan genanvendes til separat container. Direkte genbrug af bølgepap til reemballering af varer hvor det ikke er nødvendigt med ny emballage er endvidere set benyttet. Plastemballage går typisk med erhvervsaffald til forbrænding. Et eksempel på genbrug af kontorpapir til opsamling af tinrester er set. 5.2.6 UsikkerhedEt af problemerne ved opgørelser baseret på stikprøver som her er, at virksomhederne ikke er ens. Således vil nogle virksomheder også have anden produktion end elektronikmontage, hvilket giver en fejl ved opskaleringen (der regnes for mange ansatte med). Det vurderes dog, at usikkerheden på antallet af ansatte er af mindre betydning end den usikkerhed, der ligger i de udvalgte virksomheders affaldsmængder. 5.2.7 Konklusion for elektronikmontagevirksomhederMetaller sendes til genanvendelse og det farlige affald håndteres forsvarligt. Der mistes ressourcer i form af emballage (plast, pap), idet denne for de mindre virksomheder går til forbrænding. Dette omfatter blandt andet det meste af komponentemballagen (ruller, bakker mv.), som typisk udgør ca. samme mængde som komponenterne. Emballagen bør som sådan kunne genanvendes af leverandørerne, men skal i såfald sorteres og leve op til leverandørens krav. Der er set et eksempel på en pantordning for komponentbakker, som således bringes retur til leverandøren. Ligeledes mistes nogle ressourcer i form af plastafskær, udstandsninger af plast fra kasser mm., umonterede glasprintrester mv., som forbrændes. Mindre mængder ledningsaffald kan også til dels ende i affald til forbrænding. 5.3 Komponentfremstillingsvirksomheder5.3.1 UdvælgelseFokus i undersøgelsen ligger på virksomheder, der producerer elektroniske komponenter i små serier. Elektroniske komponenter omfatter komponenter som halvledere herunder integrerede kredse, modstande, hybridkomponenter, kondensatorer og transformatorer. De forskellige typer komponenter kræver forskellige arbejdsprocesser og medfører derfor forskellige typer affald. 5.3.2 ArbejdsprocesserArbejdsprocesserne er opdelt i grupper afhængigt af komponenttyperne. 5.3.2.1 Transformatorer, spoler mv.Der findes en række danske virksomheder, som producerer transformatorer. Produktion af en traditionel jernkernetransformator foregår ved at montere en plastspole i en drejebænkslignende viklemaskine. Der påvikles så det ønskede antal viklinger af lakeret kobbertråd på henholdsvis primær og sekundærside, hvorefter der eventuelt kan påsættes varmebestandig tape for at holde tråden på plads. Herefter iblandes jernkernen med en anden maskine, det vil sige, at et stort antal tynde jernplader stikkes ind i plastspolen. Der kan også blive isat nogle plastisoleringsstykker. Jernpladerne boltes herefter sammen, og der kan herefter foregå en lakeringsproces, hvor transformatoren dyppes i et kar med fx varmehærdende polyesterlak, som hærdes i varmeskab ved 150C. Til sidst klippes overskuddet af kobbertråd af, og klemrækker monteres. Der forekommer affald i form af fejlproduktioner af transformatorer, fraklip af kobbertråd, kasserede jernblade og lakrester. Vægtmæssigt består transformatorer af nogenlunde lige store mængder kobber og jern og så en begrænset mængde plast/lak. Visse mindre transformatorer bliver indstøbt i en isocyanatstøbemasse, hvorfra der kan komme rester. 5.3.2.2 Komponenter baseret på keramiske medier med pålagt ædelmetal såsom trimmere, hybridkredse, samt pifiltre og diverse passive komponenter som modstande, kondensatorer.Komponenter baseret på keramiske bæremedier Produktion af denne type komponenter er baseret på keramiske tykfilm eller andet keramisk materiale som pålægges ædelmetalpasta. Hvis der produceres keramiske tykfilm, benyttes indkøbte keramiske plader, som er laserudstandsede, så pladen efter tryk kan opdeles i enkeltkomponenter. Endvidere er der boret huller, hvor disse kræves. Pladerne pålægges pasta i de ønskede mønstre. Der benyttes forskellige ædelmetalholdige (sølv, platin, palladium) pastaer til lederbaner, modstandsbelægninger til trimmere mv. Efter pålægningen af pasta monteres overfladekomponenter, hvis der er tale om hybridkredse enten med montagemaskiner eller manuelt. Hvis der produceres trimmere, monteres keramikpladen i hus med påsætningen af drejemetalpladen, fjeder mv. Der findes også en produktion af komponenter opbygget af keramiske kerner, som pålægges ædelmetalpasta i ønskede baner med specielle maskiner, hvorefter komponenten monteres i metalhus med påloddede tilledningsben. Der forekommer affald i form af fejlproduktion af komponenterne, komponentemballage fra montagemaskiner, klude med aftørret ædelmetalholdig pasta, opløsningsmidler mv. Kraftmodstande Der findes en dansk produktion af kraftmodstande, der blandt andet er baseret på trådviklede modstande. Ved denne proces vikles tråde af kanthal eller konstantan om en glasfiber. Efterfølgende påtrykkes/påsvejses lederben, og modstandene klippes af. Trådmodstanden kan så eventuelt efterfølgende indstøbes i et keramisk hus med en blanding af sand og hvid portlandcement. Der forekommer metalholdigt affald i form af fejlproduktion. Kondensatorer Der findes stadig en mindre dansk produktion af bipolare højspændings-kondensatorer, mens produktion af elektrolytkondensatorer ved Wicon er stoppet. Ved produktionen af højspændingskondensatorer benyttes en viklemaskine, hvor to lag af aluminiumsfolie, papir og polypropylenfolie vikles til en kondensatorrulle. Undervejs i vikleprocessen indsættes lederplader af fortinnet kobber til skabelse af kontakt til aluminiumsfolien. Papirlaget i kondensatoren gennemvædes dernæst af en mineralbaseret olie i et kammer under vakuum. Til sidst monteres kondensatorrullen i et hylster af enten aluminium eller højisolerende phenolpapir, med tilledninger til kondensatorens to plader. Affald fra processen er næsten udelukkende i form af fejlproduktioner af kondensatorer med mangelende elektrisk forbindelse mm. 5.3.2.3 Halvledere herunder integrerede kredseDer er ikke fundet nogen dansk produktion af halvledere herunder integrerede kredse udover laboratorieskala. Integrerede kredse designes i Danmark, men produceres af underleverandører i Fjernøsten. En stor del af de integrerede kredse testes i Danmark, hvorved der forekommer affald af kasserede kredse. 5.3.2.4 AndetSelve printfremstillingen er ikke medtaget. Affald fra galvanoprocesserne til printfremstilling fremgår af afsnit 6.2. 5.3.3 AffaldsundersøgelseSom udgangspunkt blev genereret en liste over kendte komponentfremstillere af Teknologisk Instituts brancheeksperter. Der er foretaget en række supplerende søgninger i Krak med forskellige Nace-koder og faggrupper inden for virksomheder med under 200 ansatte. Søgninger er således foretaget på Nace-koden 31.10.30 Fremstilling af transformere og omformere og faggrupperne kondensatorer, modstande og potentiometre, halvledere, integrerede kredse, Ram processorkort og andre komponenter. Søgningerne medførte udover producenter et stort antal forhandlere. Disse måttet sorteres fra på baggrund af en vurdering af data fra Krak, besøg på internetadresser og telefonopkald. De endelige lister er suppleret op af Teknologisk Instituts brancheeksperter samt ved forespørgsler i branchen. Virksomhederne er herefter forsøgt placeret i grupper med nogenlunde samme produktionsteknologi og forventede affaldsmængder, og inden for hver gruppe er virksomhederne besøgt eller kontaktet for at få fastlagt affaldsmængderne. Ved besøgene blev arbejdsgangen og de indgående processer kortlagt samt de affaldsfraktioner, som opstår fra processerne og fra virksomhederne i al almindelighed. Der er herefter genereret enhedsmængder for de besøgte virksomheder. For de enkelte affaldsfraktioner er behandlingsformen angivet. 5.3.4 SkaleringFor at kunne opskalere affaldsmængderne fra de besøgte virksomheder til hele branchen er der udregnet enhedsmængder for de enkelte virksomheder baseret på antal ansatte. Der er herudover fundet en mindste mængde, en største mængde og en middelværdi. Ud fra de opstillede lister over komponentfremstillere og data for antal ansatte enten hentet fra Krak eller bestemt ved opringninger er det samlede antal ansatte bestemt for hver undergruppe af komponentfremstillere og benyttet til opskalering af enhedsmængderne. 5.3.5 Resultat af undersøgelse for komponentfremstillere5.3.5.1 Transformatorer, spoler mv.Opgørelsen af enhedsmængder er baseret på 2 virksomhedsbesøg. Det samlede antal virksomheder er fundet ved at søge i Krak på branchekoden 31.10.30 Fremstilling af transformere og omformere, hvilket gav 46 virksomheder med under 200 ansatte. Virksomhederne er alle nærmere undersøgt enten via internetadressen eller telefonisk henvendelse. Herefter er frafiltreret en række virksomheder, som kun var handelsvirksomheder, og ca. 22 blev identificeret som producenter. Det samlede antal ansatte i virksomhederne med mindre end 200 ansatte ligger på mellem 587 og 803 personer. Der kan være nogle af virksomhederne, der også har lidt anden produktion, som derfor kan medføre et lidt for højt estimat af antallet af ansatte og dermed af affaldsmængderne. I tabel 5.4 er vist enhedsmængder for virksomheder der fremstiller transformatorer, og i Tabel 5.6 er vist det samlede estimat af affaldsmængder. Tabel 5.4 Enhedsmængder
Tabel 5.5 Samlede mængder for transformatorer
1 Min estimat =enhedsmængde Min (kg/ansat) * mindste antal ansatte (587) 2 Max estimat =enhedsmængde Max (kg/ansat) * største antal ansatte (803) 3 Middel estimat =enhedsmængde Middel (kg/ansat) * middel antal ansatte (695) Samlet ses det, at de væsentlige affaldsfraktioner i form af jern og kobber sendes til genanvendelse, hvilket formentlig altid har været tilfældet grundet metallernes værdi. Transformatorer sendes også til genanvendelse, men oparbejdningen kan her følge forskellige veje, hvor det værdifulde kobber normalt altid udnyttes men ikke nødvendigvis jernindholdet. Ved et rundspørge til 3 aftagere i genvindingsindustrien blev der således fundet varierende afsætningskilder. Der sendes blandt andet transformatorer til behandling ved et udenlandsk anlæg, hvor transformatorerne adskilles mekanisk i jern og kobber til genanvendelse med en lille positiv afregning i størrelsesorden 30 øre/kg til affaldsproducenten. Nogle får mod betaling oparbejdet kasserede transformatorer ved danske genvindingsvirksomheder, hvor der sker en adskillelse i kobber og jern til genanvendelse. Der foregår en vis oparbejdning via shredderanlæg, og der sendes endvidere nogle transformatorer til direkte oparbejdning i europæiske kobberværker. Det er ikke alle smelteværker, der er istand til at modtage hele transformatorer og lignende med højt jernindhold til direkte oparbejdning. Således er der ved et rundspørge til 4 kobberværker fundet et værk, som umiddelbart aftager affaldet, et værk som måske kan, og et værk som godt ville kunne behandle affaldet direkte, men som foretrækker at shredde transformatorer og lignende jernholdigt affald med frasortering af jern inden tilførsel til smelteanlægget. Ved den direkte oparbejdning i kobberværk ender jernet i slaggen. Ved kontakt til et europæisk kobberværk der kan aftage transformatorer (uden olie), motorer og lignende affald er afregningsprisen ved et indhold på 10% kobber opgivet til i størrelsesordenen 85 øre/kg og ved et indhold på 50% kobber i størrelsesordenen 4 kr./kg. 5.3.5.2 Komponenter baseret på keramiske bæremedier med pålagt ædelmetal såsom trimmere, hybridkredse, samt pifiltre og diverse passive komponenter som modstande, kondensatorer.Opgørelsen af enhedsmængder i tabel 5.6 er baseret på besøg hos 4 virksomheder, da der er tale om ret forskellige typer af produktion. Opskaleringen til alle i branchen er baseret på søgninger i Krak, som udover producenter også giver forhandlere. Forhandlerne er herefter sorteret fra, og de medtagne virksomheder er suppleret med Teknologisk Instituts brancheeksperters samt de besøgte virksomheders kendskab til de produktionsvirksomheder, som måtte findes i Danmark. Da antallet af virksomheder i denne gruppe er begrænset, er alle virksomheder kontaktet for at finde ud af det reelle antal ansatte. Enhedsmængderne er dernæst bestemt for indhentede data for 3 typer af virksomheder:
Det samlede estimat over affaldsmængder er hernæst udført for hele gruppen baseret på det totale antal ansatte inden for hver af de 3 undergrupper. Tabel 5.6 Kortlagte affaldsmængder for komponenter baseret på keramiske bæremedier med pålagt ædelmetal såsom trimmere, hybridkredse, samt pifiltre og diverse passive komponenter som modstande, kondensatorer
5.3.5.3 Halvledere herunder integrerede kredseVedrørende produktion af dansk designede integrerede kredse er Delta den største producent, hvor selve produktionen foregår i Fjernøsten men med test af kredsene i Danmark, men også Giga, Grundfos med flere har test eller får lavet test af kredsene i Danmark. Udfra samtaler med Delta er der anslået et samlet antal integrerede kredse, som testes i Danmark på ca. 7 mio. stk. med en antaget gennemsnitsvægt på ca. 4 g. Heraf forventes mellem 10-15% kasseret. Dette medfører en affaldsproduktion af kasserede integrerede kredse på mellem 2,8 og 4,2 ton. Så vidt vides, foregår der ingen genanvendelse, selvom måske halvdelen af kredsene indeholder ganske små mængder guld i form af de ca. 25 my tykke interne ledere. Resten har aluminiumstråde. Kredsene bortskaffes typisk sammen med andet erhvervsaffald til forbrænding. 5.3.6 Konklusion for komponentfremstillereDe samlede mængder affald fra komponentfremstillere er estimeret i Tabel 5.9. Tabel 5.7 Samlede mængder fra komponentfremstillere i ton
Alle større mængder metaller sendes til genanvendelse, og farligt affald sendes til modtagestationen for farligt affald. En del emballage mistes fra de mindre virksomheder da det går til forbrænding. Affaldet kan bestå af komponentkassetter og anden emballage af plast og papir, ligesom noget bølgepap sendes til forbrænding. Vedrørende bølgepap er det dog generelt konstateret, at virksomhederne forsøger at genbruge bølgepappet til indpakning af varer (typisk mere end 50%), og at det, der ikke kan genbruges direkte, sendes til genanvendelse, hvis der er opstillet en papcontainer. I nogle tilfælde findes en sådan papcontainer dog ikke på virksomheden grundet en forholdsvis begrænset mængde affald, hvorfor pappet forbrændes med virksomhedens andet erhvervsaffald. 5.4 MiljøvurderingDen samlede kortlagte branche, der omfatter elektronikmontagevirksomheder med montage af små serier samt fremstillere af elektroniske komponenter, omfatter omkring 130 virksomheder med i størrelsesordnen 4.000 ansatte. Til vurdering af de kortlagte affaldsmængder er scoremodel 2, som er beskrevet i afsnit 2.2 anvendt. Resultaterne er gengivet i det følgende og beregningerne kan findes i bilag A. 5.4.1 Nøgletal for affaldsmængderDe samlede affaldsmængder fra den kortlagte branche er vist i tabel 5.8. Usikkerheder i form af variationer er ikke medtaget med kan findes i Tabel 5.6 Tabel 5.9. Det skal dog bemærkes, at usikkerheden er meget stor og kan være en faktor 10. Tabel 5.8 Samlede mængder fra den kortlagte elektronikindustri
Metalaffald omfatter forskellige fraktioner. De væsentligste er:
Som det ses af ovenstående, søges hele metalfraktionen genanvendt, da metallerne har en relativ stor værdi. Det farlige affald består hovedsagelig af organiske materialer og fordeler sig på følgende typer:
Det antages, at alle fraktionerne af farligt affald bortskaffes ved forbrænding. For langt den største del af affaldet er energiindholdet relativt højt. Elektronikaffaldet består dels af kasserede bestykkede printkort dels af kasserede integrerede kredse. Mængden udgør i størrelsesordnen 11,2 ton. De bestykkede printkort antages alle bortskaffet til godkendt behandler i henhold til kravene i elektronikbekendtgørelsen (bek. nr. 1067, 1998), mens de kasserede integrerede kredse ifølge forespørgsler går til forbrænding sammen med andet erhvervsaffald. Således sendes ca. 63% svarende til 7,7 ton til genanvendelse. Elektronikaffaldet består endvidere af en lille mængde batterier svarende til omkring 0,6 ton. Bortskaffelsesformen for den meget lille mængde batterier er ikke kendt i detaljer. Således må noget antages at gå til forbrænding, noget kan tænkes afleveret med privat affald på genbrugspladsen, hvis der er tale om små mængder NiCd eller kviksølvbatterier, men der blev ved besøgene også konstateret eksempler på, at man afleverede den lille mængde i en batteriboks i et supermarked eller andet indsamlingssted. En del bølgepap indsamles særskilt med henblik på genanvendelse. Denne mængde udgør i alt 90 ton. Affaldsfraktionen brændbart affald omfatter udover en del bølgepap også papir, andet pap, plast og andet brændbart affald. Affaldet udgør i alt 1900 ton. Det har ikke været muligt at opdele denne fraktion i materialer, men det skønnes, at ca. 1/3 er plast, mens resten er papirbaserede materialer. 5.4.2 MængderEn gennemsnitlig virksomhed inden for fremstillingsvirksomheder frembragte i år 2000 i størrelsesordnen 84 ton affald i alt og heraf ca. 5 ton farligt affald. De kortlagte virksomheder inden for elektronikindustrien frembragte i alt 2.000 til 2.500 ton affald pr. år, svarende til 15 til 20 ton affald pr. gennemsnitsvirksomhed. De kortlagte virksomheder inden for elektronikindustrien frembragte 15 til 20 ton farligt affald pr. år, svarende til 100 til 200 kg pr. virksomhed. Det må derfor konstateres, at de kortlagte mængder, dels de samlede mængder affald og dels farligt affald inden for elektronikindustrien, er meget små i forhold til gennemsnittet af fremstillingsvirksomheder. Mængdescoren for ikke farligt affald og mængdescoren for farligt affald sættes derfor begge til 1. 5.4.3 RessourcerMetalaffaldet består dels af metaller, hvor ressourceknapheden er relativ stor, og hvor den ikke er det. Tin har den højeste værdi for ressourcetræk på 900 mPR og kobber noget mindre på 16,5 mPR. Metallerne er tildelt en score på fra 1 til 4. Den detaljerede opgørelse kan ses i bilag A. Med hensyn til det farlige affald består det hovedsageligt af organiske opløsningsmidler og bestanddele baseret på organiske materialer. Disse materialer fremstilles hovedsagelig ud fra olieprodukter, hvorfor scoren for ressourcebelastning sættes til 2 (0,04mPR). Printkortene i elektronikaffaldet består primært af plast med kobber og andre metaller, hvor ressourcen er ret begrænset. Kobber har et ressourcetræk på 16,5 mPR, og de øvrige har en mPR-værdi, der er noget højere. Affaldet tildeles derfor en ressourcescore på 4. Bølgepap er baseret på fornyelige ressourcer ligesom de papirbaserede materialer i affaldsfraktionen ”Affald til forbrænding”. Ressourceforbruget er derfor minimalt, og der tildeles en score for ressourcebelastning på 1. Det er antaget, at der i fraktionen ”Affald til forbrænding” er ca. 1/3 plastbaserede materialer. De fleste almindelige plasttyper har et ressourcetræk svarende til 0,04 mPR, hvorfor scoren sættes til 2. 5.4.4 MiljøbelastningDet skønnes, at omkring en 1/4 af metalfraktionerne indeholder kobber, der betegnes som særligt miljøbelastende. De øvrige metalfraktioner indeholder ikke farligt affald. Kobberfraktionerne tildeles derfor en score på 3 mens de øvrige en score på 1 for miljøbelastning. Elektronikaffaldet indeholder ligeledes kobber, hvorfor denne fraktion tildeles en score på 3 for miljøbelastning. Det farlige affald indeholder ingen særligt miljøbelastende stoffer og betegnes derfor som noget miljøbelastende med en score på 2. Bølgepap og brandbart affald antages ikke at indeholde miljøbelastende stoffer og tildeles derfor en score på 1. 5.4.5 Prioritering5.4.5.1 Estimering af samlet scoreDen samlede score er beregnet ud fra de enkelte fastsatte scorer for mængde, ressourcebelastning og miljøbelastning samt hensyntagen til andel af de enkelte materialer i hver fraktion. Beregning af den samlede score er vist i bilag A og er for den enkelte fraktioner:
Elektronikaffaldet får en høj score, fordi affaldet består af knappe ressourcer med en høj miljøbelastning. 5.4.5.2 Vurdering af behandlingsformerMetalaffaldet antages at blive genanvendt i væsentlig udstrækning på grund af materialeværdien. Der er forudsat en genvindingsprocent for jern på 90%, og resten går til forbrænding. For de øvrige metaller kan indsamlingen og separationen i visse sammenhænge være vanskelig. Derfor er genvindingsprocenten sat forsigtigt til 50% og resten til forbrænding. For farligt affald er det forudsat, at alt går til forbrænding. For elektronikaffaldet, der primært består af printkort, er det antaget, at 50 % oparbejdes og at 50% bortskaffes ved forbrænding med energigenvinding. For den lille del af elektronikaffaldet, der består af batterier, er der forudsat 50% til genvinding og 50% til deponi. For bølgepap er der forudsat 50% genvinding og 50% forbrænding. For den brændbare fraktion er der antaget 100% til forbrænding. Beregning af Scorebehandling er vist i bilag A. Resultatet af beregningen er:
Som det ses af ovenstående, er der sket en væsentlig reduktion i de beregnede scorer, da der finder meget genvinding og forbrænding med energigenvinding sted. 5.4.6 Samlet miljøvurderingAnvendelse af prioriteringsmodellen viser, at affald fra den kortlagte branche ikke er væsentlig set i forhold til gennemsnitlig dansk fremstillingsvirksomhed. Kortlægningen viste, at der frembringes affaldsfraktioner bestående af visse metaller, der er knappe ressourcer, og som må betegnes som meget miljøbelastende, men at disse i stor udstrækning oparbejdes og genanvendes. Andre væsentlige forhold blev ikke udpeget. Kortlægningens resultater stemmer således godt overens med anvendelse af prioriteringsmodellen. I den indledende prioritering blev det anslået, at affald fra elektronikområdet lå med en score på 4-12, men at der var væsentlig usikkerhed omkring vurderingen. Kortlægningen, der har fokuseret på montagevirksomhed ligger med scorer på fra 1 til 12 og således inden for det forventede interval. 6 Jern- og metalområdetInden for jern- og metalområdet er der gennemført en kortlægning af udvalgte områder. Disse er:
Hvert af de udvalgte områder beskrives særskilt i det følgende. 6.1 SandblæsningKortlægningen er gennemført af ingeniør Søren Bender i perioden juli til september 2001. Kirsten Pommer har gennemført de efterfølgende vurderinger. 6.1.1 BlæsemetoderBlæserensning eller sandblæsning anvendes ofte som fælles betegnelse for et antal metoder, der har det fælles træk, at et granuleret materiale med stor hastighed slynges mod et emnes overflade. Metoderne finder anvendelse inden for et bredt spektrum af brancher til blandt andet dekorativ bearbejdning af sten, glas og rustfast stål, rensning af støbeforme til gummi og kunststof, koldhamring til fjernelse af spændinger i højstyrke gods, rensning af støbegods og sidst, men ikke mindste forbehandling i forbindelse med overfladebehandling (Jensen og Rachlitz, 1990). I det følgende er kun medtaget de metoder, der er relevante i forbindelse med overfladebehandling af stål, herunder forzinket sål. Ved udstyr og anlæg til blæserensning forstås i denne sammenhæng apparater, der kan transportere, accelerere og styre en blæsemiddelstrøm. Der skelnes mellem 3 principielle metoder:
De kommercielt tilgængelige udstyr og anlæg til blæserensning kan opdeles i mobile og stationære, herunder åbne og lukkede typer, se tabel 6.1 Tabel 6.1 Oversigt over mobile og stationære anlæg til blæserensning
6.1.1.1 Tør friståleTør fristråleblæsning udføres med et trykluftdrevet anlæg, enten efter ejektorprincippet, eller trykkammerprincippet. Figur 6.1 viser principopbygningen af et ejektoranlæg. Blæsemidlet føres frem til en ubelastet beholder ved hjælp af et undertryk skabt af en hurtiggående luftstrøm mellem luftdysen og blæsedysen, hvorefter blæsemidlet suges ind i luftstrømmen og slynges mod emnet.
Figur 6.1 Tør fristråleblæsning efter ejektorprincippet Figur 6.2 viser opbygningen af et trykkammeranlæg. Blæsemidlet opbevares i trykbeholder og doseres gennem en ventil ned i en luftstrøm, hvorefter sand/ luftblandingen trykkes frem til sanddysen, hvor strømmen accelereres og slynges mod emnet. Trykkammerprincippet er det dominerende inden for mobile anlæg på grund af høj effektivitet og enkel udformning. Ejektorprincippet finder primært anvendelse i mindre blæsekabiner.
Figur 6.2 Tør fristråleblæsning efter trykkammerprincippet 6.1.1.2 Våd fristråleblæseningVåd fristråleblæsning udføres ved at tilsætte vand til sand/luftblandingen fra et trykkammeranlæg. Den enkleste og billigste metode er at sende vand under vandværkstryk ud omkring blæsestrålen fra en vandring monteret på dysen, se figur 6.3.
Figur 6.3 Våd fristråleblæsning En mere effektiv, men også udstyrskrævende metode, består i at injicere vand under højt tryk gennem én eller flere dyser i en manifold før sanddysen. Herved opnås, at forstøvet vand befugter blæsemidlet og accelereres sammen med blæsemidlet i sanddysen. Der opnås en bedre befugtning af blæsemidlet end ved den eksterne vandtilsætning, hvorved spredningen af støvet mindskes. Våd fristråleblæsning anvendes på lokaliteter, hvor der kræves støvdæmpning eller kan forekomme letantændelige gasser. Endvidere finder metoden anvendelse på overflader, der er stærkt forurenet med vandopløselige salte. Forekomsten af en vandfilm på den afrensede ståloverflade giver anledning til en hurtig dannelse af nyrust. Nyrust kan undgås ved tilsætning af inhibitor til vandet eller oversprøjtning med inhibitor efter blæsning. 6.1.1.3 Fugt fristråleblæsningFugt fristråleblæsning udføres med anlæg som til våd fristråle, men med den principielle forskel, at der kun tilføres den vandmængde, der er absolut nødvendig for at opnå en dæmpning af støvspredningen. Vandtilførslen sker i alle tilfælde bag dysen og i et enkelt tilfælde til luftstrømmen før tilførsel af blæsemiddel. Ifølge sagens natur er der en flydende overgang mellem våd- og fugtanlæg, men det er kendetegnende for egentlige fugt friståleanlæg at vandmængden kan styres meget præcist, og at det injicerede vand kan forstøves til en fin tåge inden for det relevante interval for vandmængde. Den indsprøjtede vandtåge skal være af et omfang og en fordeling så alle blæsemiddelkorn befugtes i sandslangen. Derudover skal der være et vandtågeoverskud til befugtning af de fine partikler, der opstår ved anslaget mod emnet. Kravene til vandtilsætningen indebærer endvidere, at der ikke må forekomme større mængder afslået vand i sandslangen, der kan give ujævn blæsning og momentan overbefugtning af emnet. Formålet ved fugtblæsning med den dermed forbundne fine vandforstøvning skulle være:
Til gengæld er der konstateret en vis mængde af relativt fastsiddende støv på emnet. Dette kan fjernes ved luftblæsning eller støvsugning til et tilfredsstillende resultat, teknisk som miljømæssigt. 6.1.1.4 SlamfritstråleblæsningSlamfriststråleblæsning udføres med anlæg, hvor en blanding af vand og blæsemiddel samles allerede i trykbeholderen. I figur 6.4er vist en principopbygning af et udstyr.
Figur 6.4 Slamfriststråleblæsning Der anvendes et blæsetryk på op til 7 bar og overtryk fra vandpumpen i sandbeholderen på 12-14 bar. Herved kan det fugtige blæsemiddel trykkes frem med den bærende trykluftstrøm i sandslangen. Undervejs er det muligt at tilsætte yderligere vand. Normalt er den samlede vandtilsætning op til ½ l/min. Udstyret skulle give en stærkt begrænset støvbelastning selv ved disse beskedne mængder tilsat vand. 6.1.1.5 HøjtryksspulingHøjtryksspuling udføres med anlæg bestående af en pumpe, der kan fremføre vand under højt tryk gennem en slange til en dyse, hvor vandet accelereres til en høj hastighed og danner en given vifte. 6.1.1.6 Vakummblæsning, fritståleblæsning med tilbagesugVakuumblæsning udføres med et anlæg, der i princippet er et indkapslet fristråleanlæg. Sanddysen på et almindeligt fristråleanlæg indbygges i en kappe der kan rumme blæsestråle og anslagsområde. Ved hjælp af et kraftigt sug i kappen kan den udblæste luft/blæsemiddelblanding samt det dannede støv og afrensede materiale suges tilbage fra blæsestedet. Der kan skelnes mellem små bærbare eller håndtransportable anlæg til afrensning af mindre områder og anlæg, hvor der er tilstræbt en kapacitet svarende til almindelig fristråleblæsning. De små anlæg arbejder ofte efter ejektorprincippet, og der anvendes genanvendelige blæsemidler. De større anlæg arbejder ofte efter trykkammerprincippet. Opbygningen af blæsehovedet med indkapslet dyse, med sug og luftrensning har en større kapacitet. Forudsætningen for, at anlægget kan fungere støvfrit, er, at blæsehovedet holdes tæt mod overfladen af emnet. I forhold til fristråleblæsning er anlægget tungere og langsommere at håndtere. Frihedsgraderen med hensyn til blæsevinkel og blæseafstand er begrænsede. Til gengæld indebærer den minimale støvbelastning, at operatørens orientering i lukkede rum bliver god. 6.1.1.7 SlyngrensningVed slyngrensning udnyttes energien fra en motor direkte til via et rotorslynghjul at accelerere og styre blæsemidlet. Blæsemidlet doseres i midten af det hurtigt roterende slynghjul og kastes under påvirkning af centrifugalkraften ud med høj hastighed – se figur 6.5.
Figur 6.5 Slyngrensning Blæsemiddelmængden og retning (vifte) kan styres gennem ændring af henholdsvis kapaciteten på fødedysen og orienteringen og længden af fødeintervallet. Et slyngrensningsanlæg består af ét eller flere direkte drevne slynghjul eller slyngelementer, der er placeret på et kabinet, hvori emnerne placeres, fx som på følgende figur 6.6.
Figur 6.6 Slyngrensningsanlæg Der anvendes udelukkende genanvendelige blæsemidler, primært i form af relativt blødt stål. Blæsemidlet regenereres og føres tilbage til fødebeholderen. Nedbrudt blæsemiddel og støv fra emnet frasepareres og opsamles i et filterskab. Stationære slyngrensningsanlæg kan udformes så de med hensyn til kapacitet, emnestørrelse og emneudformning kan anvendes til afrensning af et meget stort udsnit af de i praksis forekommende emner. 6.1.1.8 Mobile slyngrensningsanlægSlyngrensningsanlæg til anvendelse på konstruktioner uden- og indendørs er enkle anlæg, som kan bevæges i forhold til emnet, se figur 6.7.
Figur 6.7 Mobilt slyngrensningsanlæg Mobile anlæg findes som håndtrukne til afrensning oven/ned på plane flader, eller motortrukne til større arealer og kranmonterede eller wireophængte typer, der kan arbejde på stærkt hældende og vertikale flader. Typiske anvendelsesområder er skibsdæk, skibssider, skibsbunde, tanksider og tanktoppe. 6.1.1.9 Stationære anlæg til tør fristråleblæsningStationære anlæg til tør fristråleblæsning er blot et indendørs placeret fristråleanlæg. I den forbindelse forstås dog et anlæg placeret i en hal med egnet udformning og rumventilation samt udstyr til rensning af afkastluften.
Figur 6.8 Eksempel på stationært anlæg til tør fristråleblæsning Brugt blæsemiddel og afrenset materiale opsamles og genbruges. Returføringen af blæsemiddel kan i den mest enkle form ske ved at skubbe det brugte blæsemiddel ned i en brønd ,der via en skruetransportør og kopelevator er forbundet med regenereringsenheden. Som vist i figur 6.8 kan anlægget yderligere effektiviseres ved at udføre gulvfladen som en rist op opsamle blæsemiddel i en eller flere tragte over hele gulvfladen. I disse anlæg er det vigtigt at have en god rumventilation for at fjerne og erstatte støvforurenet luft, så en minimumssigtbarhed kan opretholdes. Endvidere bør den på kort tid efter ophør af sandblæsning have reduceret støvkoncentrationen, så hallen kan befærdes uden brug af åndedrætsværn. 6.1.1.10 BlæsekabinerTør og våd fristråleblæsning af småemner kan udføres i kabiner, der betjenes udefra, se figur 6.9.
Figur 6.9 Blæsekabine Kabinerne er miniratureudgaver af et stationært anlæg til fristråleblæsning. Kapacitet, rensningsgrad og ruhed er som ved fristråleblæsning. 6.1.2 BlæsemiddeltyperDe væsentligste blæsemiddeltyper omfatter:
Organiske blæsemidler og andre blæsemidler som vand, tøris og andet er ikke medtaget. Kvartsand, der er det mest udbredte blæsemiddel, anvendes specielt i forbindelse med renovering af fx malede stålkonstruktioner, lastbilchassiser og lignende. De emner, der afrenses, er typisk overfladebehandlet for 10 til 20 år siden, hvorfor en række stoffer, der ikke bruges i dag, vil findes i affaldet. Silikater baseret på aluminiumforbindelser anvendes primært til blæserensning af jern og stål ved afrensning af rust og glødeskaller. Flintsand er medtaget under kvartssand i denne opgørelse. Stålsand og støbejern (jerngrit) er opgjort under et. Disse blæsemidler anvendes primært til blæserensning af sort jern og stål, specielt hvor der stilles krav til ruhed. Kulslagge var medtaget i opgørelsen, men der blev ikke konstateret et nævneværdigt forbrug. Kobberslagge blev ligeledes medtaget i opgørelsen, men her viste det sig, at der i 1999/2000 havde været et beskedent forbrug på 150 til 200 ton, og at dette i år 2001 er faldet til næsten 0. Kobberslaggen blev primært brugt på skibsværfterne, men her er anvendelsen stoppet. Korund er et meget hårdt og aggressivt blæsemiddel, der finder udbredt anvendelse i mindre kabiner til afrensning og/eller rugøring af højt legeret stål eller i de tilfælde, hvor der er krav til meget høj ruhed. Keramik og glasperler benyttes specielt til rustfaste materialer for opnåelse af en mat og ensartet overflade. 6.1.3 Kortlægning af forbrug af blæsemidlerKortlægning af forbruget af blæsemidler inden for jern- og metal industrien er gennemført ved kontakt til de 10 største leverandører på markedet. Herved skønnes det, at mere end en markedsandel på 90% er medtaget. Det samlede årlige forbrug er opgjort for 2000/2001 og vist i tabel 6.2 Tabel 6.2 Årligt forbrug af blæsemiddel
Det kan være yderst vanskeligt at skelne mellem hvad, der anvendes inden for jern- og metalområdet, og hvad, der anvendes inden for andre områder. Det skønnes, at 15.000 af 25.000 ton kvartssand og flintsand anvendes inden for jern- og metalområdet. Med hensyn til stål og støbt jern anvendes 1.200 ton inden for støberier og en del inden for fremstilling af vindmøller (Christensen T, pers. komm. 2002). Det antages derfor, at der kun anvendes omkring 1.000 ton inden for de øvrige aktiviteter inden for jern- og metalområdet. Størstedelen af de andre angivne mængder antages anvendt inden for jern- og metalområdet. I en tidligere undersøgelse, gennemført i 1990 (Jensen og Rachlitz, 1990) angives et samlet årligt forbrug på 200.000 ton. Denne store mængde omfatter alle former for sandblæsning, indendørs såvel som udendørs, facader, broer og lignende. Dertil kommer, at man i 1990 stadig havde en stor aktivitet på danske skibsværfter. 6.1.4 Estimat af affaldsmængder6.1.4.1 Opgørelse af affaldsmængderEn række virksomheder, der udfører sandblæsning, er blevet kontaktet med henblik på at få kortlagt forbrug og genererede affaldsmængder. Der er blevet gennemført telefoninterview med 25 til 30 virksomheder, der både omfatter store og små virksomheder. De virksomheder, der havde de mest pålidelige data, var de virksomheder, som var miljøcertificerede eller på anden måde havde præcise opgørelser (fx fra grønt regnskab). Opgørelsen kan derfor have en lille slagside, da de virksomheder, som opgørelserne er baseret på, antagelig fokuserer mere på miljøforhold end gennemsnittet. Affaldsmængderne kan derfor være sat en lille smule for lavt. De opgjorte affaldsmængder er vist i tabel 6.3. Tabel 6.3 Estimerede affaldsmængder fra sandblæsning
I tabel 6.3 er der under stål og støbt jern ikke medtaget de mængder, der stammer fra støberier og vindmølleproduktion. Ud over det, der er anført i tabel 6.3, kom det frem, at blæsemidlet Garnit er et produkt bestående af indisk rødt sand, der anvendes til vådblæsning udendørs, og som anvendes i begrænset mængde. Det anslås, at markedet er i størrelsesordnen 500 ton. I det tidligere gennemførte Miljøprojekt 147 (Jensen og Rachlitz, 1990) er anført, at der pr. m² typisk afrenses:
Ved engangsblæsemidler anvendes i størrelsesordnen 50 kg/m² renset overflade, mens det for genanvendelige midler ligger på fra 8 kg ned til 100 gram (jf. Jensen og Rachlitz, 1990). I dag er de anvendte mængder i de fleste tilfælde noget lavere. Kvartssand og silikater anvendes fortrinsvist som engangsblæsemidler, mens de øvrige anvendes flere gange. Der burde derfor forventes en lavere forureningsgrad, i størrelsesordnen 1% for engangsblæsemidlerne, og en væsentlig højere for de midler, der anvendes flere gange, i størrelsesordnen over 10%. Vælges et gennemsnitstal på 10 kg pr. m², svarer det til en tilvækst på i størrelsesordnen 10 %. Dette er lidt højere end den tilvækst, der er blevet konstateret i nærværende undersøgelse. 6.1.4.2 BortskaffelseDet er søgt afdækket, hvordan de kasserede blæsemidler bortskaffes ved at spørge de virksomheder, der anvender blæsemidlerne. Det ser ud til, at et firma modtager betydelige mængder, og at en række andre modtager mindre mængder med henblik på genanvendelse. De to midler, der mængdemæssigt betyder mest, er kvartssand og silikater. Her findes forskellige firmaer, der genanvender/oparbejder disse. Det skønnes derfor, at der for kvartssand og silikater foregår en genanvendelse på 50 %, mens de resterende 50 % går til Kommunekemi A/S, hvor det deponeres. For stålsand og korund drejer det sig om mindre mængder. Det antages, at genanvendelsesgraden for blæsemidler baseret på stål og jern er relativ høj, - over 50%, mens det skønnes, at den for korund ligger noget lavere 20–50%. 6.1.5 Vurdering af indholdsstofferMiljøbelastningen ved anvendelse af et blæsemiddel afhænger ud over mængden af følgende :
6.1.5.1 SønderdelingstilbøjelighedenMiljøbelastningen ved blæserensning stammer fra både blæsemiddel og underlag. I det omfang der er tale om tør blæserensning, består forureningen kun af faste partikler. Der kan skelnes mellem 3 kategorier:
De mindste partikler, der respirable støv, udgør en væsentlig sundhedsmæssig risiko. Håndteres affaldet ikke forsvarligt, vil der ligeledes være en risiko for spredning af dette. 6.1.5.2 Indhold af skadelige stoffer i blæsemidlerTabel 6.4 viser en oversigt over de væsentligste bestanddele i blæsemidler. Som det ses af tabel 6.4 indeholder kvartssand små mængder jern, aluminium og titan samt spor af chrom (VI). Flint indeholder små mængder aluminium. Silikaterne er den type, der kan indeholde de største mængder chrom(VI), - help op til 0,4 %. Korund indeholder hovedsagelig aluminium med rester af titan. Tabel 6.4 Indholdsstoffer i blæsemidler
Der foreligger udenlandske specifikationer for indhold af forskellige stoffer i blæsemidler. I tabel 6.5 er anført typiske værdier. Tabel 6.5 Grænseværdier for stoffer i blæsemidler
Indeholdet af a-kvarts er væsentligt i en sundhedsmæssig vurdering, men mindre relevant i en miljømæssig sammenhæng. Arsen, chrom, nikkel cadmium, tin og disse metallers forbindelser betegnes alle som meget miljøbelastende stoffer. Kun chrom er medtaget i den danske undersøgelse, men det må forventes, at i det mindste nikkel vil være til stede i blæsemidler baseret på stål sammen med chrom. Det forventes ligeledes, at de øvrige nævnte stoffer kan være i blæsemidler anvendt i Danmark. 6.1.5.3 Indhold af skadelige stoffer i det afrensede materialeVed afblæsningen kan der skelnes mellem to hovedgrupper af forurenende stoffer stammende fra underlaget:
Miljøbelastningen i form af partikler stammende fra emnet, primært jernoxider og maling, er sparsomt beskrevet. Belastningen svarer til den afrensede mængde, men det er ubekendt, hvordan partikelstørrelsen af det afrensede materiale fordeler sig. De malinger og andre overfladebelægninger, der afrenses, kan være adskillige år gamle og indeholde en række stoffer, der er forbudt i dag. Tidligere var en primer baseret på blymønjepigment meget anvendt. Her kan frigives i størrelsesordnen 60 g blyoxid pr. behandlet m². Pigmenter og andre komponenter i malingen kunne indeholde andre tungmetaller som fx chrom. Andre primere og antifoulingsmalinger kan indeholde giftige og/eller kræftfremkaldende stoffer. Partikler fra selve underlaget vil hovedsageligt bestå af jernoxider, idet der dog ved blæserensning af rustfast og rusttrægt stål samt forzinket stål, vil kunne frigøres krom respektive zinkforbindelser. Uanset partikelstørrelse af afblæst malemateriale vil tungmetalindholdet i nogle malinger kunne udgøre en alvorlig miljøbelastning, der kun kan reduceres i det omfang støvet opsamles. 6.1.6 MiløvurderingMiljøvurderingen er gennemført efter Model 2 og følger de principper, der er beskrevet i afsnit 2.2. Beregningerne er vedlagt i bilag A. 6.1.6.1 MængderAffaldet fra sandblæsning er på baggrund af forbruget opgjort til i alt omkring 30.000 ton pr. år. Heraf er i størrelsesordnen 2.000 ton afrenset materiale. Affaldet forekommer i visse situationer som store mængder få steder. Da der ligeledes findes en række mindre sandblæsningskabiner på virksomhederne inden for jern- og metalområdet, vil affaldet ligeledes fremkomme i relativt små mængder mange steder. I forhold til prioriteringsmodel 2 vil affaldet få tildelt en mængdescore på 2. 6.1.6.2 RessourcerBlæsematerialerne består hovedsagelig af sand, jern, stål og aluminium. Sand tildeles en score på 1, da ressourcetrækket målt i mPR er under 0,1. For stål tages der udgangspunkt i rustfrit stål, der har en værdi for mPR på 12,3 og tildeles derfor en score på 4. Korund er hovedsagelig aluminiumoxid. Aluminium har et ressourcetræk svarende til 1,5 mPR og derfor tildeles denne fraktion en ressourcescore på 3. Keramik og glas er hovedsagelig fremstillet ud fra ler og sand, der er rigelige ressourcer, og derfor tildeles denne fraktion en ressourcescore på 1. 6.1.6.3 MiljøbelastningDet afrensende materiale fra en sandblæsning kan indeholde en række meget miljøbelastende tungmetaller og andre giftige komponenter. Fra underlaget kan afgives stoffer som chrom (VI), nikkel og zink. Affald fra sandblæsning betegnes derfor som meget miljøbelastende og tildeles en score på 3. 6.1.6.4 PrioriteringDen samlede score for affald fra sandblæsning regnes sammen efter formlen Samlet score = score for mængder × score for ressourcer ×score for miljøbelastning Under hensyntagen til andelen af de enkelte materialer og deres forskellige score for ressourcer bliver beregningen for den samlede score:
Der antages følgende behandlingsformer ved bortskaffelse af affaldet:
Ud fra dette vil Scorebehandling for affald blive sat til: Scorebehandling = 4,8 Ud fra brug af prioriteringsmodellen ses det, at affald frembragt ved sandblæsning må betragtes som mindre væsentligt. 6.2 GalvanoslamDenne kortlægning er gennemført på basis af oplysninger fra Miljøprojekt nr. 55 Central oparbejdning af galvanisk affald (Dahl F og Løkkegaard K, 2000) samt supplerende oplysninger fra Flemming Dahl, Ejnar A. Wilson A/S, september 2001. 6.2.1 GrundlagSom oplæg til overvejelser omkring etablering af et centralt anlæg for oparbejdning af galvanisk affald blev der i 1996 gennemført en kortlægning af affaldsmængderne fra relevante overfladebehandlingsprocesser for 1996. Der blev samtidig udarbejdet en prognose for år 2000. Kortlægningen for 1996 omfatter procesbade med tungmetaller og omfatter processerne:
Som det ses af listen over processer, omfatter den en række af de processer, der anvendes ved printfremstilling, og som derfor naturligt vil blive rubriceret under elektronikindustrien. Disse er mærket med print *. For hvert enkelt procesbad er opgjort de relaterede affaldsmængder i form af:
Slammængden omfatter både metalhydroxidslam fra virksomhedernes egne renseanlæg og den slammængde, der måtte opstå, når halvkoncentrater neutraliseres. Slammængden er ikke en opgørelse over de eksisterende slammængder i Danmark i 1996, men en opgørelse over, hvor meget affald der vil opstå ved rensning af forurenet skyllevand og halvkoncentrater fra det pågældende procesbad. Kasserede procesbade og ionbyttereluater er ikke indregnet. Mængden af kasseret procesbad er beregnet ud fra vedligeholdelsesrutiner, som branchen anvendte i 1996 (og i dag). Der er ved opgørelsen ikke taget hensyn til, om det kasserede bad neutraliseres på virksomheden eller afleveres til Kommunekemi A/S eller til anden side. Mængden af ionbyttereluat blev udregnet separat uden hensyn til, at de fleste danske virksomheder i dag selv behandler dette eluat ved en kemisk rensning. Denne separate opgørelse blev foretaget, fordi man havde en forventning om, at mange virksomheder i fremtiden ville anvende ionbyttere, som blev udlejet og regenereret af en kommende dansk affaldscentral. Det var derfor vigtigt at kende potentialet for ionbytning, når man skulle etablere en dansk affaldscentral til oparbejdning af tungmetalholdigt affald. Selve beregningerne blev gennemført som en kombination af erfaringsværdier og beregninger, idet der blevet taget kontakt til de største danske virksomheder inden for de enkelte processer og omfattede:
6.2.2 AffaldsmængderHovedtallene for opgørelsen er vist i tabel 6.6 og omfatter alle de under 6.2.1 nævnte processer. Tabel 6.6 Samlede affaldsmængder
På trods af at det centrale behandlingsanlæg ikke er etableret, sådan som det var forudsat i prognosen for år 2000, anses tallene for år 2000 at afspejle virkeligheden udmærket (pers. Komm. Flemming Dahl, sept. 2001). I det efterfølgende er data for de enkelte metaller opgjort for enkelte processer på basis af prognosen for 2000. Da ionbytning antagelig er mindre anvendt end forudsat i prognosen, skal dette tal anvendes med forsigtighed. Det samlede tal for metalmængden vil dog være det bedste bud. I tabel 6.7 er vist de opgjorte nikkelmængder fra prognosen i år 2000 opgjort som metal. For de øvrige metaller, se de efterfølgende tabeller. Tabel 6.7 Nikkelholdigt affald fra galvanoindustrien opgjort som Nikkel i kg/år
Tabel 6.8 Chromholdigt affald fra galvanoindustrien opgjort som Chrom i kg/år
Tabel 6.9 Kobberholdigt affald fra galvanoindustrien opgjort som Kobber i kg/år
Tabel 6.10 Zinkholdigt affald fra galvanoindustrien opgjort som Zink i kg/år
Tabel 6.11 Tinholdigt affald fra galvanoindustrien opgjort som Tin i kg/år
Tabel 6.12 Jernholdigt affald fra galvanoindustrien opgjort som Jern i kg/år
Tabel 6.13 Aluminiumholdigt affald fra galvanoindustrien opgjort som Aluminium i kg/år
Tabel 6.14 Kobberholdigt affald fra printfremstilling opgjort som Kobber i kg/år
Tabel 6.15 Tinholdigt affald fra printfremstilling opgjort som Tin i kg/år
6.2.3 BortskaffelseDet antages, at hovedparten, 65–75 % af affaldet, bortskaffes via Kommunekemi A/S (pers. Komm. Flemming Dahl, september 2001). I dag er der ikke nogen form for genanvendelse af metalhydroxiderne, men det antages, at der ud i den nærmeste fremtid vil blive muligheder for genanvendelse af metallerne. Det vil formentlig ikke ske som genanvendelse til det oprindelige formål men til andre formål. 6.2.4 MiljøvurderingDen efterfølgende miljøvurdering er gennemført efter principperne anført under afsnit 2.2, Model 2. Beregningerne er anført i bilag A. 6.2.4.1 MængderDe samlede affaldsmængder udgør omkring 2.000 ton pr. år. Affaldet forekommer hos i størrelsesordnen 100 galvanisører, hvilket betyder, at en virksomhed har i størrelsesordnen 20 ton farligt affald pr. år. I forhold til en gennemsnitsvirksomhed må de opgjorte affaldsmængder betegnes som store, og der tildeles en mængdescore på 4. 6.2.4.2 RessourcerDe enkelte metaller vurderes meget forskelligt med hensyn til ressourcebelastning . I tabel 6.16 er vist en oversigt over andelen af det enkelte metal af den samlede affaldsmængde, ressourcebelastningen målt i mPR og den score for miljøbelastning det enkelte metal tildeles. Tabel 6.16 Score for ressourcebelastning
Den samlede score for ressourcer bliver på 2,9. 6.2.4.3 MiljøbelastningEn række af de metaller og deres forbindelser, som findes i galvanoslam, må betegnes som meget miljøbelastende. Det drejer sig om:
Disse metaller og deres forbindelser tildeles en score på 3. Aluminium vil under særlige omstændigheder kunne frembyde en risiko for det ydre miljø, hvorfor dette metal ved en konservativ vurdering gives en score på 2. Jernforbindelser betegnes som mindre miljøbelastende og tildeles en score på 1. 6.2.4.4 PrioriteringPrioriteringen afhænger forholdene omkring de enkelte metaller og mængden af disse. En samlet beregning baseret på en vægtning i forhold til andelen af de enkelte metaller og de givne score giver følgende:
I dag sker der ingen oparbejdning af metalhydroxidslam. Affaldet bortskaffes alene ved deponering. Scoren for behandling vil derfor blive den samme som vist ovenfor. Den samlede prioritering viser derfor, at affaldet må betegnes som meget væsentligt. Dette stemmer overens med, at der tabes en relativ stor mængde metaller, der må betragtes som en begrænset ressource. 6.3 Svejseelektroder6.3.1 Kortlægning af mængderDer findes i Danmark én stor leverandør af svejeelektroder - ESAB, som har omkring 60% af markedet. Sammen med de to andre leverandører, Løwener og Migatronic, dækker de stort set det danske marked (pers. komm. Erik Ejersted, december 2001). Der produceres ikke elektroder i Danmark, hvorfor oplysningerne om mængder er indhentet som importtal fra Danmarks Statistik for år 2000. Den importerede mængde antages at være lig med den forbrugte mængde svejseelektrode i år 2000. Under Danmarks Statistiks varekode 8311 hører: Tråd, stænger, rør, plader, elektroder og lignende varer af uædle metaller eller metalcarbider, overtrukket eller fyldt med flusmidler, af den art der anvendes ved lodning eller svejsning af metaller eller metalcarbider; tråd og stænger af agglomeret pulver, af uædle metaller, til brug ved metallisering ved sprøjtning. Ud over ovennævnte varekoder hører også 3810 10 00 Lodde/svejsepulver, lodde/svejsepasta, samt metalbejdser bestående af metal og andre stoffer og 72 29 90 90 Tråd af legeret stål undtaget af silicium/mangan-, rustfrit- eller hurtigstål ikke andetsteds nævnt. Oplysningerne fra Danmarks Statistik er gengivet i Tabel 6.17. Tabel 6.17 Opgørelse af forbruget af svejseelektroder for år 2000
Efterfølgende er hver gruppe gennemgået for at give et skøn over affaldsmængder og affaldstyper. I gennemgangen er der taget udgangspunkt i de processer, som aktuelt anvendes i danske virksomheder. Figur 6.10 viser massestrømmene for svejsearbejde generel set. Af figuren fremgår, at der under svejsningen opstår slagge- og elektrodeaffald direkte ved arbejdsstedet samt gasser og støv af CO, CO2 og metal. Figur 6.10 Illustration af massestrømmene ved svejsearbejde.
I værksteder under etablerede forhold med punktudsugning ved svejsestedet samt efterfølgende filtrering af luften med cyklon eller lignende vil det være muligt at opsamle og behandle både de fortættede metaldampe samt slagge- og elektrodeaffaldet. Ellers vil det ikke være muligt. Ved montagearbejde på skiftende arbejdssteder vil de fortættede metaldampe blive spredt diffust, og slagge- og elektrodeaffaldet vil ikke blive sorteret. Afhængigt af den enkelte kommunes muligheder for at behandle disse fraktioner, vil fraktionerne blive håndteret særskilt (pers. komm. Finn Søgaard, december 2001). Der findes flere typer af svejseprocesser. Procestyperne kan opdeles i 5 grupper efter forbrugsmateriale:
Til en type svejseproces benyttes elektroder overtrukket med ildfast materiale, til en anden type anvendes tråd af legeret stål sammen med svejsepulver, og til andre igen benyttes en inert gas og tråd af legeret stål. 6.3.2 Vurdering af affaldsmængderFor hver varekode/elektrodegruppe vil der i det følgende blive givet en nærmere vurdering af affaldsmængderne. Der findes oplysninger om indholdsstoffer i elektroderne og i svejsepulveret samt typiske værdier for emissioner til luft. Det har ikke været muligt at fremskaffe data om indholdsstoffer i slagge- eller elektrodeaffaldet, på nær i et enkelt tilfælde for slaggeaffaldet. Det oplyses fra ESAB, at indholdet i slagge- og elektrodeaffaldet er stort set identisk med udgangsmaterialerne (pers. komm. Erik Ejersted, december 2001). Indholdet af slaggen for basiske elektroder er calciumchlorid (CaCl2) og hovedsageligt titaniumdioxid (TiO2) for de rutile elektroder. 6.3.2.1 Svejseelektroder med jern- eller stålkerne, overtrukket med ildfast materiale (Gruppe A)Denne gruppe af elektroder er den traditionelle type (udviklet omkring 1904) som med få undtagelser er 450 mm lange metalstænger overtrukket med ildfast materiale. Gruppen dækker ca. 30% af det samlede elektrodeforbrug i Danmark. En stor del af elektroderne har en tykkelse på 4 mm. De anvendes i høj grad til offshorearbejde og i montagearbejde, herunder til mindre svejseopgaver på værksteder. Efter ca. 90 sekunder skal der skiftes elektrode og arbejdstemperaturen er 2000-3000 °C. Da det tager tid at skifte elektrode, blandt andet fordi det er svært at automatisere denne arbejdsgang, er der udviklet andre processer til kontinuert svejsning. Affaldet, som fremkommer, er normalt udelukkende slagge- og elektrodeaffald, men hvis arbejdet foregår på værksteder med udsugning og filtrering af luften, vil affaldet kunne opsamles. Se figur 6.10. Der er identificeret 4 typer af elektroder inden for gruppe A, som alt i alt giver et dækkende billede af gruppen. I tabel 6.18 ses mængden, som skønnes benyttet på det danske marked. (pers. komm. Finn Søgaard og Erik Ejersted, december 2001). Tabel 6.18 Fordelingen af forbruget af fire typiske typer af elektroder inden for gruppe A
Med elektrode OK53.05 som eksempel beregnes mængden af slagge-, elektrode- og røggasaffald. Bemærk at tallene er behæftet med relativt store usikkerheder. Elektrode OK 53.05 består ifølge leverandørens brugsanvisning (ESAB Leverandørbrugsanvisninger) af en kerne på typisk 4 mm ulegeret stål og en belægning bestående af en række forbindelser, som angivet i tabel 6.19. Tabel 6.19 Indholdsstoffer i elektrode OK 53.05
I ESABs produktblad for OK 53.05 oplyses virkningsgraden. Virkningsgraden fortæller, hvor meget af elektrodens samlede vægt der bliver til svejsemetal, og dermed hvor meget som bliver til affald (ESAB Svejsehåndbog 99/2000). Virkningsgraden oplyses at være 68%. Imidlertid er der et yderligere svind i form af spild og ikke udnyttede svejseelektroder, som bortskaffes uden at være blevet brugt. Den reelle affaldsmængde er tættere på 40% end på 30% (pers. komm. Erik Ejersted, december 2001). Den samlede mængde slagge- og elektrodeaffald beregnes til (1.100 ton elektrode 40%) 440 ton. Affaldet består af ca. 50% kernetråd og 50% slagge med indholdsstoffer og mængder som i belægningen (pers. komm. Finn Søgaard, december 2001). Metaldampene, som emitteres under svejsningen, fortætter efterfølgende. Langt overvejende bliver dette affald ikke opsamlet, men spredt diffust. Mængden af metalaffald kan bestemmes ud fra røggasanalyser. I tabel 6.20 ses røgsammensætningen for OK 53.05. ESAB oplyser, at elektroden udvikler 40 g røg pr. time. Der overføres 2,2 kg elektrodemetal pr. time til emnet, og den har en virkningsgrad på 68 % (ESAB Røgklassificering). Tabel 6.20 Indholdsstoffer i røggassen for OK 53.05
Ud fra virkningsgraden beregnes den samlede mængde slagge- og elektrodeaffald til (2,2/0,68 – 2,2) 1 kg pr. time. Indholdsstofferne i røgen udgør altså ca. (40/1000) 4 % af den samlede affaldsmængde eller nær ved 20 ton. Mængden af slagge- og elektrodeaffald samt mængden af røggas er opgjort på tilsvarende måde for de øvrige elektrodetyper. 6.3.2.2 Fyldt tråd til lysbuesvejsning af uædle metaller (Gruppe B)Denne elektrodetype er udviklet for at kunne arbejde kontinuert. Processen har være kendt i 40-50 år, men er først slået igennem i løbet af 1980'erne. Elektroden er udformet som et rør fyldt med pulveriseret metal eller fluxmiddel. De er mellem 1,2 og 1,6 mm i diameter og leveres på tromler af 16 kg. Elektroder med en diameter på 1,2 mm har en hulstørrelse på 0,8 mm. I tabel 6.21 er de tre elektrodetyper med fyldt tråd listet. Beregningen af spild i ton er gennemført på baggrund af forbruget, som fremgår af Tabel 6.17 og leverandørens oplysninger om spildprocenter (ESAB Svejsehåndbog 99/2000). Tabel 6.21 Opgørelse af spild i ton for fyldt tråd til lysbuesvejsning (Gruppe B)
De basiske elektroder udgør omkring 10% af det samlede forbrug. De metalfyldte og rutile elektroder står for 45% hver. Virkningsgraden er størst for de metalfyldte elektroder, da det pulveriserede metal indgår i svejsesømmen. Generelt medfører denne teknik meget lidt eller ingen slagge. For de metalfyldte elektroder er indholdet i røggassen oplyst i ESABs brugsanvisning for OK Tubrod 14.12. Tallene for indholdsstofferne fremgår af Tabel 6.22. Tabel 6.22 Indholdsstoffer i røggassen ved brug af metalfyldte elektroder
Røgudviklingen varierer med de svejseforholdene, men vil for metalfyldte elektroder ligge i området 5 til 15 g røg pr. kg forbrugt elektrode. I tillæg til de nævnte stoffer, vil der blive udviklet kul- og nitrogenoxider samt ozon. Røggassen fra de basiske elektroder består hovedsageligt af kalciumchlorid (CaCl2). For de rutile består den hovedsageligt af titaniumoxid (TiO2). Det har ikke været muligt at skaffe eksakte oplysninger om røggasudviklingen eller indholdsstofferne, men det kan antages, at røggasudviklingen er i samme størrelsesorden som for de metalfyldte elektroder (pers. komm. Erik Ejersted, december 2001). Den samlede mængde røggas fra de fyldte elektroder beregnes til at være i størrelsesordenen (5 til 15 g/kg 1836 ton) 10 til 30 ton, hvilket svarer til mellem 7 og 15% af slagge- og elektrodeaffaldet. 6.3.2.3 Overtrukne stænger og fyldt tråd til lodning og flammesvejsning, af uædle metaller (Gruppe C)Oplysningerne fra Danmarks Statistik viser, at forbruget af denne type elektroder kun udgør ca. 3% af forbruget. ESABs oplyser, at affaldsmængden fra denne proces ikke er væsentlig anderledes end for de to førstnævnte grupper (gruppe A, overtrukne henholdsvis gruppe B, fyldt tråd). Det har ikke været muligt at være konkret med hensyn til indholdsstoffer eller affaldsmængder for denne gruppe. 6.3.2.4 Lodde/svejsepulver, lodde/svejsepasta, samt metalbejdser bestående af metal og andre stoffer (Gruppe D)Denne gruppe kan beskrives udfra ét meget anvendt produkt, nemlig svejsepulver (kaldes flux) til pulversvejsning. ESAB forhandler fx OK Flux 10.71, som anvendes sammen med svejsetråden OK Autrod 12.20 (ESAB Leverandørbrugsanvisning). I svejseprocessen, som er illustreret i figur 6.11, bliver alt svejsepulveret til affald, svarende til ca. 1.700 ton.
Figur 6.11 Skematisk tegning for pulversvejsning I leverandørbrugsanvisningen findes en slaggeanalyse, som oplyser om indholdsstofferne og deres koncentrationer, se tabel 6.23. ESAB oplyser, at der ikke dannes svejserøg fra denne svejseproces. Tabel 6.23 Slaggeanalyse for OK Flux 10.71
6.3.2.5 Tråd af legeret stål undtaget af silicium/mangan-, rustfrit- eller hurtigstål ikke andetsteds nævnt (Gruppe E)Den sidste gruppe af svejsetråd udgør ca. 30% af det samlede forbrug. Der findes 2 hovedtyper af tråd. Den ene type (fx OK Autrod 14.20), som benyttes sammen med svejsepulver, er beskrevet ovenfor. Den anden type benyttes sammen med enten en inert gas (MIK-svejsning) eller en aktiv gas (MAK-svejsning). Den inerte gas består af ren argon og den aktive gas af en blanding af argon og kuldioxid. Det har ikke været muligt at få oplyst fordelingen af forbruget mellem de 2 trådtyper, men MIK/MAK-svejsning udgør omkring 2/3 af forbruget eller antageligt 2000 ton. Fælles for begge elektrodetyper er, at virkningsgraden er høj, typisk på 95–98%. Affaldsmængden er således i omegnen af (2–5% af 2.709 ton) 50–150 ton. Sammenlignet med de andre svejseteknikker er affaldsmængden meget lille. Grunden til, at teknikken ikke udkonkurrerer elektrosvejsningen, er, at udstyret ikke er nær så håndterbart. Elektrosvejsningen har dermed nogle fortrin, som er svære at komme uden om. Ved pulversvejsning er der normalt ingen røggasudvikling. Ved MIK/MAK-svejsning er der en vis røggasudvikling på 5 til 15 g røg pr. kg forbrugt elektrode, svarende til (5 til 15 g/kg × 2000 ton) 10 til 30 ton. I tabel 6.24 findes typiske indholdsstoffer og værdier for røggasudviklingen. Tabel 6.24 Indholdsstoffer i røggassen ved MIK/MAK-svejsning
6.3.3 Opgørelse af affaldsmængderI tabel 6.25 findes en sammenfattende vurdering af affaldsmængder for de 5 grupper af elektroder. Sammenfatningen er uddybet i de foregående afsnit. Tabel 6.25 Sammenfattende vurdering af affaldsmængder og –typer
6.3.4 MiljøvurderingDen efterfølgende miljøvurdering er gennemført efter Model 2, som er beskrevet i afsnit 2.2. Beregningerne er vedlagt i bilag A. 6.3.4.1 MængderForbruget af svejseelektroder udgør i størrelsesordnen 9.000 ton pr. år og medfører en affaldsproduktion på omkring 3.000 ton. Affaldet forekommer en lang række steder, i større eller mindre mængde. Der tildeles derfor en mængdescore på 2. 6.3.4.2 RessourcerMaterialeindholdet i enkelte grupper af elektroder/processer er vist i afsnit 6.3.2 i det omfang, det har været muligt at fremskaffe oplysningerne. I Tabel 6.26 er angivet de væsentligste materialer for de enkelte grupper og en antaget fordeling. Tabel 6.26 Mængder og ressourcer for svejsning
Grupperne A, B og E vurderes som overvejede rustfrit stål og udgør til sammen ca. 44%. Disse har en værdi for mPR på over 10, og denne del tildeles derfor en score på 4. Halvdelen af materialerne i gruppe D er aluminium og lignende materialer. Disse udgør omkring 28%. En typisk mPR værdi for disse materialer vil være 1 til 5, og derfor tildeles der en score på 3 for denne del. Den anden halvdel af materialerne i gruppe D udgøres af kvarts, andre silikater og lignende. Disse materialer forekommer i rigelig mængde, og derfor tildeles der en score på 1 for denne fraktion, der udgør 28%. 6.3.4.3 MiljøbelastningKasseret elektrodemateriale, slagger og andet affald kan indeholde bly, dog mindre end 0,1 %, hvilket vil svare til i størrelsesordnen 1 til 5 kg bly. Indholdet af chrom, nikkel, kobber og aluminium vil være som metaller i stål eller som oxider i slaggen. Samlet vurderes det, at miljøbelastningen fra disse materialer kan være betydelig, og der tildeles derfor en score på 3. Da den del der består af kvarts, silikater og lignende er blandet med de øvrige materialer, tildeles denne del ligeledes scoren 3. 6.3.4.4 PrioriteringScoren for mængde er sat til 2. Scoren for ressourcer er vægtet sammen for de hovedmaterialer, der er vist i Tabel 6.26 og er på 2,9. Den miljømæssige score er sat til 3. Den samlede score bliver således på 17. Det har ikke været muligt at kortlægge bortskaffelsesvejene for affald fra svejsning. Nogle af materialerne vil kunne oparbejdes, mens andre er så sammensatte produkter, at de vanskeligt lader sig skille ad. I en række tilfælde vil affaldsmængderne det enkelte sted være små, og det vil derfor være sandsynligt, at elektroderesterne bortskaffes sammen med andet industriaffald. Afhængig af bortskaffelsesvejen vil scoren ligge på under 10 for forbrænding og genvinding og på over 10 for deponering. Samlet vurderes det, at såfremt affaldet bortskaffes på forsvarlig vis, vil det ikke have en væsentlig betydning. 6.4 Køle/smøremidlerForbruget af køle/smøremidler til spåntagende bearbejdning er kortlagt med henblik på at få klarhed over indholdsstoffer og affaldsmængder. Kortlægningen baseres på:
Figur 6.12 nedenfor er principperne for en massebalance for køle/smøremidler illustreret.
Figur 6.12 Massebalance for køle/smøremiddel 6.4.1 Produktregistres kortlægning af indholdsstofferDer er af Miljøstyrelsen gennemført et udtræk fra Produktregistret med henblik på at opgøre mængder og indholdsstoffer i køle/smøremidler. Udtrækket fra Produktregistret tager udgangspunkt i produkter med mindst én af de tekniske funktioner for køle/smøremidler(K6000, K6010, K6014, K6015, K6016, K6020, K6025, K6030, K6035, K6040, K6045 og K6050). Stofmængderne er beregnet ved at gange max-koncentrationen af stoffet i de produkter, hvori stoffet findes, med den nyeste maksimale mængde knyttet til det enkelte produkt i forhold til den specifikke virksomhedsrolle og funktionskode. Kun rollerne "importør",I, "producent", P, og "eksportør", E, er tilladte, og i tilfældet E beregnes mængden som et negativt tal. Summen beregnes ved at summere samtlige I-, P- og E-bidrag. Der er mulighed for at vælge, hvilke sammensætningskvaliteter man vil tillade, men der udskrives kun data for stoffer, som findes i mindst 3 produkter af samme type, og hvortil der er knyttet mængdeoplysninger. Det er ikke muligt ud fra udtrækket at opgøre, hvor mange produkter hele udtrækket omfatter. I tabel 6.27 er vist en sammenstilling af udstrækket, hvor antal stoffer og den opgjorte maksimale mængde af stofferne er vist. Tabel 6.27 Sammenstilling af udstræk fra produktregistret den 5. september 2001 vedrørende køle/smøremidler
Som det ses af tabel 6.27, er langt den største gruppe køle/smøremidler til metalbearbejdning, - K6000. Det må forventes, at en væsentlig del af grupperne ”Andre køle/smøremidler til spåntagende bearbejdning” samt ”Andre køle/smøremidler” også kunne høre under K6000. 6.4.1.1 MængderMængdeoplysningerne i Produktregistret må anses for noget usikre. De registrerede oplysninger kan være 10 til 15 år gamle eller helt nye og de firmaer, der er ansvarlige for indgivelse af oplysninger får ikke altid ajourført de registrerede oplysninger. På baggrund af tabel 6.27 skønnes det, at omkring 900 ton anvendes som køle/smøremidler, der opblandes med vand, mens de resterende 100 ton anvendes som rene olier. Brugskoncentrationen for køle/smøremidler ligger på omkring 5% koncentrat i vand. Mængden af brugsopløsning vil således udgøre i størrelsesordnen 15 til 20.000 ton. 6.4.1.2 IndholdsstofferDen meget omfattende liste over indholdsstoffer udgør i alt 278 stoffer, hvoraf mindst de 190 findes i køle/smøremidler til metalbearbejdning (K6000). Der er foretaget en indledende screening af typen af de enkelte indholdsstoffer for gruppe K6000 og her viser det sig at :
En nærmere vurdering af de enkelte stoffer er ikke gennemført. Fra rapporten Brugte køle/smøremidler (Dahl F og Hansen T, 1982) indeholder køle/smøremidler:
Der er rimelig overensstemmelse mellem den første grovsortering af stofferne fundet ved udstræk i Produktregistret og den nævnte rapport. 6.4.2 Skøn over forbrugte mængderFra udstrækket i Produktregistret kan det estimeres at forbruget af koncentrater ligger på omkring 900 ton svarende til en emulsionsmængde på 18.000 m³/år ved anvendelse af en 5%-opløsning. Fra rapporten Brugte køle/smøremidler er skønnet over forbrugte køle/smøremidler på 1200 m³/år, og at midlerne bruges i en koncentration på ca. 5 % svarende til en emulsionsmængde på 24.000 m³/år. Kontakter til forskellige leverandører og affaldsbehandlere viser, at forbruget er faldet over de sidste 10 til 15 år. Det skønnes derfor, at forbruget af koncentrater ligger på i størrelsesordnen 6-800 ton pr. år. En forbrugt mængde på 6-800 ton svarer til en emulsionsmængde på 12-16.000 ton årligt. 6.4.3 BrugVed brug vil en del af køle/smøreemulsionen blive slæbt ud med spåner og andet, mens en del vil fordampe. Køle/smøremidlerne på maskinerne vil løbende blive efterfulgt, men har også en vis levetid, således at de skal skiftes med mellemrum. Dette kan varierer meget af afhængig af brugen - fra 3 måneder til 1 år - og i visse tilfælde næsten aldrig. Tidligere blev det skønnet, at 30 til 50% fremkommer som affald (Dahl og Hansen, 1982). 6.4.4 VirksomhedseksempelDet blev valgt at kontakte forskellige brugere af køle/smøremidler med henblik på at få indsamlet yderligere oplysninger om opblanding og brug af produkterne samt få verificeret visse antagelser. Det følgende er en beskrivelse af de oplysninger, der er indsamlet ved kontakt til Danfoss, Nordbog (Burkahl G, pers. komm., februar 2002). Danfoss Nordborg anvendte i 2001 90 ton koncentrat til vandbaserede køle/smøremidler bestående af 5 forskellige produkter og 260 ton vandfri køle/smøremidler bestående af 6 forskellige produkter. Danfoss Nordborg har tilladelse til at afbrænde de ikke klorholdige køle/ smøremidler i eget forbrændingsanlæg. De klorholdige køle/smøremidler afleveres til Kommunekemi i Nyborg. Sammen med spånerne kan det ikke undgås, at der følger noget olie med. Danfoss har opgjort mængderne, som viser, at op mod 40% af de vandfri olier havner i spånerne som efterfølgende drænes. For de vandbaserede olier er tallet opgjort til 5% af den vandige blanding. Den detaljerede opgørelse for de to typer køle/smøremidler ses nedenfor. 6.4.4.1 Vandbaserede køle/smøremidlerVandbaserede køle/smøremidler anvendes i en koncentration på mellem 3 til 6 % - i gennemsnit 5%. Efter opblanding svarer det til en samlet mængde på 1800 ton – se figur 6.13.
Figur 6.13 Opgørelse over forbruget af vandbaserede køle/smøremidler for Danfoss Nordborg Omkring 50% svarende til 900 ton opsamles i første omgang direkte ved processerne, mens det opgøres, at 5%, svarende til 90 ton følger med spånerne. De resterende 45% er vand, som fordamper under brug. Spånerne drænes, før de sælges. Danfoss har udviklet forskellige systemer, så der drænes mest muligt. Danfoss har oplyst, at den mængde spåner, som har et indhold på 90 ton svarer til 3.735 ton. Dette betyder, at der pr. ton spåner følger 24 kg vandbaserede køle/smøremidler med, eller at 1 ton vandbaserede køle/smøremidler svarer til omkring 42 ton spåner. De brugte køle/smøremidler behandles i Danfoss Nordborgs egne anlæg ved ultrafiltrering og inddampning. Permeat og destillat ledes til kommunens rensningsanlæg. Retentat og remanens brændes i Danfoss eget forbrændingsanlæg. Klorholdige køle/smøremidler og andre olier bortskaffes til Kommunekemi. 6.4.4.2 Vandfri køle/smøremidlerFor de vandfri køle/smøremidler bliver 40% eller 105 ton opsamlet direkte ved processerne, andre 40% går med spånerne, de resterende 20%, svarende til 50 ton, opsamles i oliefiltre fra olietåger i luften – se figur 6.14. De brugte og opsamlede olier afbrændes i Danfoss Nordborgs eget forbrændingsanlæg. Dog sendes de klorholdige olier til Kommunekemi.
Figur 6.14 Opgørelse over forbruget af vandfri køle/smøremidler for Danfoss Nordborg Danfoss har oplyst, at der med de 105 ton vandfri køle/smøremidler følger 230 ton spåner. Dette betyder, at der pr. ton spåner følger i størrelsesordnen 450 kg vandfri køle/smøremidler, eller at 1 ton vandfri køle/smøremidler svarer til 2,2 ton spåner. 6.4.5 Affald6.4.5.1 AffaldsbehandlingPå det danske marked findes der flere firmaer, som indsamler og behandler olieaffald herunder køle/smøremidler. Når det kommer til stykket, er antallet af slutbehandlere dog meget begrænset. Med slutbehandlere menes virksomheder, som filtrerer, destillerer og forbrænder olien eller forarbejder den, så den bliver genanvendbar. Kasserede køle/smøremidler bliver i dag primært afleveret til forskellige godkendte affaldsbehandlere og i mindre grad til Kommunekemi A/S. Der findes også virksomheder, som har tilladelse til at afbrænde olieaffald i egne forbrændingsanlæg. Fx indsamler og behandler Danfoss A/S deres kasserede køle/smøremidler efter samme princip som Jysk Miljørens A/S og Dansk Oliegenbrug. Det har ikke været muligt at finde andre virksomheder, som selv står for hele behandlingen, men der vil givet vis være en eller flere andre store danske virksomheder, som har tilladelse til det. Affaldsbehandlingen består typisk i filtrering og destillation, hvorved vandet renses og ledes til kloak, mens remanensen, olien/slammet enten afleveres til Kommunekemi, Ålborg Portland eller på anden måde forbrændes på godkendte anlæg. Nogle firmaer foretager en filtrering og sender filtratet videre til yderligere behandling andet steds eller afbrænder det i egen forbrændingscentral, som det er tilfældet hos Danfoss A/S. 6.4.5.2 MængderVed affaldsmængder menes her den mængde kasserede køle/smøremidler, der afleveres fra virksomhederne. Massestrømmen er betegnet B i figur 6.12. I eksemplet fra Danfoss udgjorde denne massestrøm 50 % af de forbrugte vandbaserede køle/smøremidler og 40% af de forbruget vandfri køle/smøremidler. Det kan dog ikke umiddelbart antages, at tallene fra Danfoss er repræsentative for et landsgennemsnit. På det danske marked findes der flere firmaer, som indsamler og behandler olieaffald herunder køle/smøremidler. Når det kommer til stykket, er antallet af slutbehandlere dog meget begrænset. Med slutbehandlere menes virksomheder, som filtrerer, destillerer og forbrænder olien eller forarbejder den, så den bliver genanvendbart. De største modtagere og behandlere på markedet er Dansk Oliegenbrug i Kalundborg og Jysk Miljørens A/S i Århus. Danske Oliegenbrug modtog i år 2000 ca. 1.900 ton køle/smøremiddel. Efter filtrering og destillation sender de remanensen, 5% eller ca. 95 ton, til Ålborg Portland, hvor det bliver afbrændt. Destillatet sælges som støttebrændsel. I år 2001 har den modtagne mængde været noget større og nok nærmere 3.000 ton. Alt affaldet registreres under EAK-kode 12 01 09 00 Brugte halogenfrie skæreolie-emulsioner. (Steffensen M, pers. komm., november. 2001). Jysk Miljørens A/S modtog i år 2000 ca. 2.000 ton køle/smøremidler. Efter filtrering og destillation sender de remanensen, ca. 5% eller ca. 100 ton, til Kommunekemi i Nyborg for at blive afbrændt. (Jysk Miljørens A/S, pers. komm., november 2001). Endvidere har der været taget kontakt til mindre modtagere af køle/smøremidler. De sender alle deres indsamlede olieaffald til en af de ovenstående alternative behandlere. Gunner Lund A/S i Esbjerg modtog i år 2000 162 ton køle/smøremidler under EAK-kode 12 01 07 00. Det er blevet oplyst, at det er emulsioner og svarer til ca. 10 ton remanens efter filtrering og destillation. Affaldet blev sendt til Jysk Miljørens A/S. Nicha Miljø repræsenterer en af de virksomheder, som har specialiseret sig i at indsamle og vejlede virksomhederne i samlede affaldsløsninger. De hjælper virksomhederne med klassificering, emballering og mærkning af affaldet samt registrering. De afhenter også affaldet, men slutbehandler det ikke på eget anlæg. Firmaet sørger for en filtrering af olien, fx fjernes metalrester. Nicha Miljø sender olien til Dansk Oliegenbrug. I 2001 modtog virksomheden under EAK-kode 12 01 09 00 i alt 56 ton køle/smøremiddel. Kommunekemi modtog i år 2000 160 ton køle/smøremiddelaffald. Mængderne er listet i tabel 6.28. Tabel 6.28 Køle/smøremidler leveret direkte til Kommunekemi A/S for år 2000 (massestrøm B-2)
Af tabel 6.28 fremgår det, at Kommunekemi A/S modtog omkring 80 ton køle/smøreemulsioner og knapt 60 ton kasserede skæreolier. I opgørelsen i tabel 6.28 er ikke medtaget de mængder slam/remanens, der stammer fra behandlede køle/smøreemulsioner hos alternative behandlere. Denne mængde udgør mindst 100 ton og forventes at udgøre noget mere. Oplysningerne er sammenstillet i tabel 6.29. Ålborg Portland modtog ca. 95 ton køle/smøremiddelaffald fra Dansk Oliegenbrug i 2001. Det har ikke været muligt at finde andre virksomheder, som sender affaldet videre til Ålborg, men det forventes at udgøre noget mere. Der findes også virksomheder, som har tilladelse til at afbrænde olieaffald i egne forbrændingsanlæg. Fx indsamler og behandler Danfoss A/S deres olieaffald efter samme princip som Jysk Miljørens A/S og Dansk Oliegenbrug. Det har ikke været muligt at finde andre virksomheder, som selv står for hele behandlingen, men der vil givet vis være en eller flere andre store danske virksomheder, som har tilladelse til det. Tabel 6.29 Sammenstilling af behandlede mængder køle/smøremidler for år 2000
* Hertil skal lægges den mængde større virksomheder, som selv behandler. Under brug vil køle/smøremidlerne blive opblandet med spåner og andre metalrester. I de fleste anlæg vil olien løbende blive filtreret eller centrifugeret og genbrugt. De frafiltrerede spåner vil dog stadig indeholde en vis mængde olie. På virksomhederne findes forskellige containersystemer til at opsamle olien. Uniscrap tilbyder kunderne tætte containere med mulighed for aftapning af olien. Selv efter at olien er løbet af, vurderer Uniscrap, at der er ca. 5 % og ikke mere end 10% olie tilbage i spånerne. H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S oplyser, at de for år 2001 modtog 4.200 ton spåner og derfra har opsamlet 25 ton olie. Det svarer i runde tal til 1% olie. De af Danfoss oplyste mængder, som er anført i eksemplet, viste, at der følger ca. 2,4 % vandbaserede køle/smøremidler med spånerne. Det må forventes, at der på andre virksomheder godt kan være et højere indhold i spånerne, når disse afleveres. Tallene fra Uniscrap stemmer derfor godt overens med, hvad der kunne forventes. På Danfoss udgør den mængde køle/smøremidler, der følger med spånerne 5% af den forbrugte mængde. Derfor antages det, at den mængde vandbaserede køle/smøremidler, der gennemsnitligt følger med spånerne, udgør 5 til 10% af den forbrugte mængde. For de vandfri midler er mængden, der følger med spånerne, langt højere. Mængden af spåner fra bearbejdning med vandfri midler er dog langt mindre end den mængde spåner, der fremkommer ved bearbejdning med vandbaserede midler. En lille mængde spåner med højt olieindhold kan derfor godt være blandet sammen med andre spåner, uden at det samlede olieindhold overstiger 10% i spånerne. Det antages derfor, at tallene fra eksemplet på Danfoss kan anvendes, hvilket vil sige, at omkring 40% af de forbrugte vandfri køle/smøremidler følger spånerne. 6.4.6 Vurdering af affaldsmængderEn sammenstilling af de ovenfor anførte mængder er sammenstillet i tabel 6.30. Forbruget af vandbaserede køle/smøremidler ligger omkring 15.000 ton årligt, svarende til forbrug af koncentrater på 7-800 m³. Under brugen sker der en fordampning af letflygtige komponenter og vand. Tallene fra Danfoss er her anvendt i tabel 6.30. Tabel 6.30 Sammenstilling af mængder for køle/smøremidler
Som det ses af tabel 6.30, modtager de kontaktede affaldsbehandlere omkring 25% af den mængde køle/smøreemulsioner, der skønnes brugt. Da ikke alle affaldsbehandlere er kontaktet, må den andel, der kan antages bortskaffet til godkendte affaldsbehandlere at være større. Den mængde, der tabes med spånerne, vil dels sprede som diffus forurening og dels blive destrueret ved oparbejdning af spånerne. Det skønnes, at op til 5% af den forbrugte mængde svarende til 700 ton køle/smøreemulsion vil blive spredt som diffus forurening. Produktregistret har opgivet, at der forbruget 100 ton vandfri midler. Dette tal må være væsentligt større, da Danfoss alene anvender omkring 260 ton. Tab ved anvendelse af disse midler og som udslæb med spåner er derfor angivet i procent i tabel 6.30. Da det må antages, at andre affaldsbehandlere end Kommunekemi behandler affald fra vandfri køle/smøremidler, vil affaldsmængden antagelig ligge på et niveau omkring 200 ton. Oplysningerne fra Danfoss kan indikere, at fordelingen vil være:
Der skal gøres opmærksom på, at disse tal er behæftet med meget stor usikkerhed. 6.4.7 MiljøvurderingDen efterfølgende miljøvurdering er gennemført efter Model 2, som er beskrevet i afsnit 2.2. Beregningerne er vedlagt i bilag A. 6.4.7.1 MængderIsær vandbaserede køle/smøremidler anvendes i stor udstrækning inden for jern- og metalområdet. Jern- og metalvareindustrien samt maskinindustrien omfatter over 10.000 virksomheder. Affaldsmængderne er skønnet til at udgøre 4-8.000 ton for de vandbaserede midler og i størrelsesordnen 200 ton for de vandfri midler. Det vurderes derfor at vandbaserede køle/smøremidler forekommer i større eller mindre mængder en lang række steder og derfor tildeles der en mængdescore på 4. For de vandfri midler er mængdescoren sat til 2. 6.4.7.2 RessourcerFor de vandbaserede K/S midler består af koncentratet at en række organiske bestanddele, hvoraf de væsentligste typer er:
Dertil kommer et vist vandindhold. Det vurderes derfor at 1/3 er olieprodukter, 1/3 er oliebaserede produkter, som er forarbejdet betydeligt og at 1/3 er vand. Olieprodukter har et ressourcetræk svarende til 0,04 mPR. Ressourcetrækket for de bearbejdede produkter kendes ikke, men sættes til 1 mPR. For vand sættes en meget lav værdi. Dette betyder at olieprodukter tildeles en score for ressourcer på 2, de bearbejdede produkter en score på 3 og for vand sættes en score på 1. De oliebaserede midler vil hovedsagelig bestå af olier med tilsætning af oliebaserede bearbejdede produkter. Det antages at 90% udgøres af olier, der tildeles en score på 2, mens de resterende 10% tildeles en score på 3. 6.4.7.3 MiljøbelastningKasserede vandbaserede køle/smøremidler opfattes almindelig vis som farligt affald. Det indeholder store mængder vand, men også tungt nedbrydelige olieforbindelser og andre komponenter, der kan være sundheds- og miljøskadelige. Scoren for miljøbelastning sættes derfor til 2. For den andel, der udgøres af vand sættes scoren dog til 1. Miljøbelastningen for de vandfri køle/smøremidler sættes ligeledes til 2. Denne fraktion burde have en højere score end for de vandbaserede affaldsfraktioner, men med denne grove inddeling er det alligevel valgt at give begge affaldsfraktioner samme score. 6.4.7.4 PrioriteringMængdescoren for de vandbaserede køle/smøremidler er sat til 4. En vægtet score for ressourcer er sat til 2 og for miljøbelastning er den vægtet sammen til 1,7. Dette giver en samlet score på 14,5. Mængdescoren for de vandfri midler er sat til 2. En vægtet score for ressourcer er sat til 2,1 og for miljøbelastning er den sat til 2. Dette giver en samlet score på 8,4. Bortskaffelsen af vandbaserede køle/smøremidler sker hovedsageligt ved separation af vand og oliefraktion med efterfølgende afbrænding af oliefraktionen. For de vandfri køle/smøremidler sker bortskaffelse hovedsagelig ved direkte forbrænding. Tages der hensyn til affaldsbortskaffelse i form af afbrænding med energigenvinding vil de anførte scorer blive reduceret til det halve, svarende til 8,7 for de vandbaserede køle/smøremidler og 4,2 for de vandfri køle/smøremidler. Den gennemførte vurdering viser at affald i form af køle/smøremidler må betegnes som en mindre væsentlig affaldsfraktion. Det var forventet at vurderingen ville give en lidt højere score, men da affaldet ikke indeholder meget miljøbelastende stoffer af betydning vil en højere scorer ikke være mulig. 7 Træ- og møbelindustrien
7.1 IntroduktionMøbelindustrien i Danmark er kendetegnet ved en meget lav andel af automatiserede processer. Meget af produktionen er kendetegnet ved en høj grad af manuelt arbejde (håndværk). Udviklingen går dog mod reduktion af omkostninger ved indførsel af mere og mere automatiserede processer. Dette gælder også limpåførsel og lakeringsprocesser. I takt med at koncentrationsgraden i industrien øges (få store med store markedsandele), vil denne proces accelerere. Da møbelindustrien er en løntung branche, er der samtidigt stadig flere virksomheder, der flytter deres produktion til lande, hvor lønudgiften er lavere. Disse to mekanismer er selvforstærkende for affaldsmængden:
Forventningen er derfor, at forbruget af både lim og lak i fremtiden vil blive reduceret (dette er ifølge leverandører til industrien allerede tilfældet). Samtidig vil procesudstyret i forøget tempo blive udskiftet, således at mængden af lakaffald forventes reduceret. Der er i denne kortlægning ikke taget stilling til, hvorledes dette scenario vil påvirke affaldsmængderne. Derimod repræsenterer kortlægningen et billede af hvorledes situationen er for øjeblikket (2001). 7.2 Branchens størrelse og træforbrugTræ- og møbelindustrien i Danmark omsætter for omkring 25 mio. kr. årligt (Kvist KE et al., 2000). Dette omfatter skovbrug, byggevarer og møbelindustri. Fordelingen mellem disse industrier er vist i figur 7.1.
Figur 7.1 Omsætning inden for træ- og møbelindustri (Kvist KE et al., 2000) Møbelindustrien udgør 59% af den samlede omsætning. Møbelindustrien er kendetegnet ved mange mindre virksomheder. En gennemsnitsvirksomhed inden for dette område har i størrelsesordnen 15 personer. Inden for møbelindustrien findes omkring 2.300 virksomheder, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med møbelproduktion. Træ er møbelindustrien væsentligste råvare. I Miljøprojekt 561 (Kvist KE et al., 2000) er der opstillet en opgørelse af træproduktion og –forbrug i dansk møbelindustri og tilhørende aktiviteter. Med fokus på møbelproduktion gengives denne opgørelse i figur 7.2.
Figur 7.2 Produktion og brug af træ (Kvist KE et al., 2000) Af figur 7.2 ses det, at materialemængden i møbelprodukter udgør 500.000 ton, hvor den primære materialemængde er træ. Tab på savværker, ved pladeproduktion og ved møbelproduktion kan ikke opgøres på basis af oplysningerne i figur 7.2, da mængden, der går til papirproduktion samt til byggevarer og andre produkter, ikke er opgjort særskilt. Inden for branchen har man erfaring for, at materialetabet fra skovning til produktion af produkter er 50%. I Miljøprojekt 561 findes tre eksempler på miljøvurdering af typiske produkter, et bord, en stol og et vindue. Af disse eksempler ses det, at spildet i form af træ på produktionsvirksomheden ligger på 10 til 50%. Denne mængde træ vil dog ikke fremkomme som affald, da det anvendes som brændselskilde på virksomheden. Fra møbelproduktion vil der kun forekomme yderst begrænsede mængder træ med så meget lak og/eller lim, at det ikke kan indgå som brændselskilde på virksomheden. Denne er ikke opgjort. 7.3 Metode for kortlægningenNedenstående kortlægning dækker både fremstilling af møbler og køkkener. 7.3.1 AfgrænsningerKortlægningen blev afgrænset til at omfatte møbelindustriens affaldsmængder fra lakering og limning. Kortlægningen er baseret på opgørelse af forbrugte mængder og tab ved typiske processer. Mængderne er opgjort som typer af produkter og ikke ud fra produktnavne af hensyn til behandling af fortrolige oplysninger. Affald i form af træ er medtaget i begrænset omfang, da det fra starten lå udenfor kortlægningens rammer. 7.3.2 DatakilderDataindsamling er foregået gennem personlige kontakter til blandt andet:
Der udover er der også anvendt følgende litteraturkilder:
Data stammer hovedsageligt fra sidste halvdel af 1990'erne samt 2000. Data vurderes dog stadig at være repræsentative for industrien. 7.4 Typiske produkterAnvendelse af lime, overfladebehandling af træbaserede produkter samt imprægnering af træ har grundlæggende til formål at forbedre træets naturlige egenskaber afhængigt af , hvordan produkterne ønskes anvendt. Det kan være ønsket om holdbarhed i konstruktionsøjemed, at ændre produktets udseende af designhensyn eller en kombination af begge dele. Dataindsamlingen har taget udgangspunkt i at bestemme mængderne for de volumenmæssige mest betydende lim- og lakprodukter inden for den danske træ- og møbelindustri. 7.4.1 LimeLimtypen afgøres af det endelige produkt. Her skal der tages stilling til materialer, temperatur, fugtighed etc. I 1996 var forbrug af limtyper i ton tørstof (Christensen et al., 1997) fordelt på:
Nedenstående liste beskriver de mest anvendte limtyper (Christensen et al., 1997). 7.4.1.1 PVAc, Polyvinylacetat limPolyvinylacetat lim anvendes som konstruktions- og samlingslim, fx korpus, dyvel- og tapsamling, og er den mest anvendte limtype til dette formål. Derudover anvendes den til sammenlimning af massivt træ fx snedkerlimtræ og pålimning af kanter, både koldt og opvarmet. Limen anvendes endvidere til finering i mindre omfang, og anvendes som montagelim, fx pålimning af dekorationer m.m og som universallim forskellige steder. PVAc lim med hærder anvendes fortrinsvis i tømrervirksomheder PVAc lim indeholde polyvinylacetat og vinylacetat-copolymer. Limen kan (især i byggeindustrien) anvendes med hærder kromnitrat, aluminiumklorid, aluminiumnitrat, diphenylmetan-4, 4-diisocyanat. Af tilsætningsstoffer kan nævnes organiske og uorganiske fyldstoffer. Limen kan indeholde tilsætningsstoffer i små mængder til justering af limens egenskaber, fx blødgørere, opløsningsmidler. 7.4.1.2 Urea formaldehyd limUrea-formaldehyd lim anvendes primært til spånpladeproduktion, krydsfinerproduktion og finering og er den mest anvendte lim til dette formål. Dertil kommer, at denne limtype anvendes til sammenlimning af massivt træ fx snedkerlimtræ og laminering og formspænd. I mindre omfang anvendes limen til konstruktions- og samlingslim, pålimning af kantei og som montagelim. Limen indeholder urea og formaldehyd (typisk under 1%). Som hærdere anvendes ammoniumklorid, ammoniumperoxodisulfat, aliminiumsulfat og/eller svage syrer. Som tilsætningsstoffer anvendes organiske og uorganiske fyldstoffer, fx kokokskalmel, gips, titandioxid. Dertil kommer de samme tilsætningsstoffer som til PVAc- lim. 7.4.1.3 SmeltelimSmeltelim anvendes primært til industrielt påført kantlimning og som montagelim i møbelindustrien og til emballageformål. Limen indeholder EVA copolymer (Ethylen-vinylacetat), polyamid og polyuretan. Som tilsætningsstoffer ses Mineralske tilsætningsstoffer, fx kalciumkarbonat, nariumsulfat. 7.4.2 LakkerI tabel 7.1 er vist fordelingen af møbelindustriens forbrug af laktyper for 1995 og 2000. Her ses det, at det samlede forbrug af syrehærdende-, nitrocellulose og PUR-lak er faldet med ca. 5%. Samtidigt er forbruget af UV-lak steget med 5%. Forbruget af Vandig lak har i den samme periode været konstant. Tabel 7.1 Fordelingen af møbelindustriens forbrug af laktyper
* 80% svarer til det samlede forbrug af syrehærdende, cellulose samt PUR-lak. De mest anvendte laktyper og deres anvendelse er listet i de efterfølgende afsnit (Kvist et al., 2000). 7.4.2.1 Syrehærdende lak,Syrehærdende lak kan leveres i en lang række kombinationsmuligheder, hvorved det gøres muligt at tilgodese forskellige produktions og anvendelsesformål for det lakerede emne. Bindemidlet er opløst i et organisk opløsningsmiddel med et tørstofindhold på ca. 30-40% for at opnå en passende viskositet ved påføring af lakken. Afhærdning består derfor dels af en afdampning af opløsningsmidlet (tørring), dels af en kemisk hærdning. Tørretiden kan reduceres ved tilsætning af et tørrende bindemiddel som fx nitro-cellulose. Tørring og hærdning kan ske ved normalt rumklima. I industrien anvendes normalt forceret tørring ved op til 50°C. Syehærdende lak har følgende egenskaber:
7.4.2.2 UV-hærdende lak (ultraviolet lyspåvirkning)UV-lak hærder i lighed med syrehærdende lak ved en kemisk reaktion, en polymerisation. Reaktionen udløses under bestråling med ultraviolet lys (UV). Forskellige stofgrupper anvendes som basiskomponenter. De væsentligste er:
UV-lakker importeret fra specielt Sydeuropa anvender andre typer basiskomponenter især på polyesterbasis. Disse kan have andre miljømæssige påvirkninger end ovennævnte. Da fortynderen under hærdningen indgår i det færdige bindemiddel, er tørstofindholdet henved 100%. UV-hærdende lak har følgende egenskaber:
7.4.2.3 Celluloselak (nitrocelluloselak NC-lak)Lakken består af nitrocellulose opløst i en blanding af organiske opløsningsmidler. NC-lakken indeholder større eller mindre mængder harpikser, syntetiske eller naturlige, samt blødgørere, der skal forhindre lakken i at blive sprød. Opløsningsmidlerne har en vigtig funktion. De skal først opløse bindemidlerne for derefter at fordampe igen på en sådan måde, at der ikke sker for tidlig filmdannelse og dermed blæredannelse i den færdige overflade. Celluloselak er fysisk tørrende, hvilket vil sige, at den tørrer ved fordampning af opløsningsmidler, hvorefter bindemidlerne størkner og danner lakfilmen. Celluloselak har følgende egenskaber
7.4.2.4 Vandfortyndbar lakVandfortyndbare lakker er hovedsageligt baseret på acryldispersioner bestående af fint dispergerende partikler i vand. Ved afdampning af vandet bringes partiklerne i indbyrdes berøring og "smelter" sammen ved hjælp af små mængder vandblandbart opløsningsmiddel (glykoler). I visse typer vandfortyndbar lak sker der derudover en begrænset kemisk hærdning. Der er for det meste tale om en ren tørreproces ved fordampning af vand. Lakfilmen er termoplastisk, det vil sige bliver blødere ved forhøjet temperatur. Vandfortyndbar lak har følgende egenskaber:
7.4.2.5 Andre laktyperDer anvendes en række andre laktyper i mindre omfang. Af disse kan nævnes:
Det har ikke været muligt at skaffe separate data for forbruget af syrehærdende og cellulose lakker. Derfor er anvendes samme fordelingsnøgle som for 1995 angivet i tabel 7.1. 7.5 Procesbeskrivelser7.5.1 LimpåføringPåføring af lim på træbaserede materialer eksempelvis plader og finer sker industrielt ved anvendelse af to limvalser med rillet belægning på hver side af emnet som vist i figur 7.3 (Christensen et al., 1997) Limen kan også påføres manuelt med spartel eller pensel.
Figur 7.3 Limpåføringsmetoder Rillernes bredde og dybde på overfladerne af valserne er bestemmende for påføringsmængden. Afgørende for limmængden er også viskositeten. En højere viskositet, det vil sige en tykkere lim, medfører, at en større mængde påføres af samme valse. Endelig er temperaturen vigtig, idet påføringsmængden pr. areal aftager med stigende temperatur. Den rette limmængde er bestemt af træmaterialernes egenskaber. Generelt gælder det, at:
For at undgå, at bragene, som er utilsigtet revnedannelse i fineren, træder frem fx i den færdig lakerede overflade, er det afgørende, at begrænse bragenes størrelse ved korrekt tørring og konditionering således, at limen udfylder og fixerer bragene og låser fineren på underlaget samtidigt med, at lakken udfylder bragene fra oversiden og danner en lukket overflade.
Efterfølgende påspænding af finer på spånplade kan udføres i en planpresse, hvor lim og træmaterialer presses sammen under høj temperatur og tryk. Vejledende limmængder er: Tynde og især hårde tætte finerer pålimes med en limmængde på 80-100 g/m² Tykkere og porøse finerer kræver en større limmængde, fx 140-180 g/m² . 7.5.2 LakpåføringIndustriel overfladebehandling af træbaserede overflader omfatter påføring herunder grunding/spartling, tørring/hærdning med mellemslibning af et antal lag lak, der er afhængigt af anvendelsesformålet. Dette kan være et brugskrav fx fastsat i en international produktstandard. Der er i princippet ingen væsentlig forskel på de teknologier, der anvendes til grunding og toplakering. Anvendelsesformålet for det færdige produkt fx et møbel eller et trægulv er afgørende for den valgte laktype og teknologi til lakpåføring. Fælles for flere typer af påføringsmetoder er, at lakmaterialet med fordel kan opvarmes til ca. 32°C. Formålet er at opnå en lavere viskositet og dermed reduktion af hærder og opløsningsmidler på op til ca. 50%. 7.5.2.1 ValsepåføringValsepåføringsudstyr kan bestå af et transportbånd, som kan indstilles trinløst fra ca. 0-50 m/min. Der er placeret et antal påføringsvalser på tværs af gennemløbsretningen. Over påføringsvalsen kan placeres en doseringsvalse. Valserne kan have forskellig omløbsretning. Første valse kan være i modløb og dermed nærmest presse lakken ned i træet, næste valse kan så køre medløb og danne en jævn film. Som bundbehandling er valsespartling mest anvendt til grunding af træemner fx plader, idet der herved kan påføres højviskose grundingsprodukter med gode udfyldningsegenskaber. En anden mulighed er at anvende en enkelt eller en dobbelt grundingsvalse, figur 7.4 eventuelt en grundingsvalse med en glittervalse.
Figur 7.4 Valsepåføring med enkeltvalse Anvendelse af rillede valser tillader påføring af mængder af toplak op til 30 gram UV-lak/m² pr. arbejdsgang. Ved efterfølgende lakpåføring anvendes med fordel én valse på plane emner. Den nyeste valseteknik muliggør resultater på højde med sprøjtning eller laktæppepåføring. 7.5.2.2 Lavtrykssprøjtning (luftforstøvning)Lavtrykssprøjtning er konventionel trykluftsprøjtning med håndbåren sprøjtepistol med op til ca. 4 bar (tryk). Trykluften forstøver og fremfører lakmaterialet, fortrinsvis syrehærdende lak, cellulose lak og vandfortyndbare lakker. Der fremkommer en sprøjtetåge, hvor en stor del af lakmaterialet blæser forbi emnet. Der bruges relativt meget opløsningsmiddel til denne sprøjtemetode. Lakmaterialet bliver enten suget op af lakbeholderen, som er monteret på sprøjten under dysen, eller lakken flyder selv ned til dysen ved højt monteret lakbeholder over dysen. Endelig er der trykfødning, som er mest anvendt til industriel trykluftsprøjtning. Lakken trykkes op til pistolen fra en beholder, som står under tryk. Beholderen er ofte forsynet med et håndsving, som har forbindelse med et blandeagregat, hvilket er vigtigt ved anvendelse af matlakker og pigmenterede materialer. Metoden anvendes primært i mindre virksomheder fx håndværkspræget produktion. 7.5.2.3 Airless (Højtrykssprøjtning)Ved airless eller højtrykssprøjtning anvendes sprøjteudstyr, som ved højtryk forstøver lakmaterialet uden brug af luft. Lakmaterialet kan være syrehærdende lakker, vandbaserede lakker og UV-lakker i lukkede automatiske systemer. Sprøjteudstyret kan være håndbåren sprøjtepistol eller pistol monteret på sprøjteatomat/robot, se figur 7.5.
Figur 7.5 Lakering med sprøjteautomat Lakmaterialet presses ud gennem dysen med en sådan kraft og hastighed, at lakpartiklerne nemt når ud i normal sprøjteafstand - ca. 30 cm, og oversprøjt falder til jorden uden at danne generende sprøjtetåge. Idet der ikke er luftoverskud i det forstøvede lakmateriale, egner højtrykssprøjtning sig godt til indvendig sprøjtning af skabe og skuffer, kantsprøjtning i stak og lignende. Sprøjtetågens form samt lakpartiklernes størrelse kan normalt kun varieres ved at udskifte dysen. Lakken skal ikke fortyndes så meget som ved konventionel luftforstøvning. 7.5.2.4 Air MixAir Mix er en kombination af Airless og trykluftsprøjtning, hvor man ved højtryk presser lakmaterialet ud gennem dysen uden brug af trykluft, dog med noget lavere tryk end ved Airless. Lakmaterialer er overvejende syrehærdende lakker. Til at forme sprøjtetågen fra rund til vifteform er der placeret en luftkappe omkring dysen, som den man anvender til normal luftforstøvning. Hjælpeluften på 1-2 bar er med til at forstøve lakmaterialet. Systemet er mere fleksibelt end Airless og er også mere anvendt såvel i sprøjteautomater som til manuel sprøjtning. Mest anvendte typer af sprøjteautomater er ”traverssprøjter”, ”rundløbere”, ”ovalbaner” og lignende. En sprøjteautomat består typisk af et transportbånd, som går igennem et lukket sprøjtekabinet, hvori der er monteret et antal sprøjtepistoler, som bevæger sig på tværs af gennemløbsretningen. Det foregår enten i en retlinjet bane eller i en cirkel over emnerne. Sensorere registrerer, hvornår sprøjtning skal starte og stoppe afhængigt af emnets geometri (kanter og profiler). 7.5.2.5 Elektrostatisk sprøjtningDen forstøvede lak bliver elektrisk opladet (plus), idet den forlader sprøjtepistolen uanset, om denne er håndbåret eller monteret på en sprøjteautomat. Da partiklerne nu har samme polaritet, frastøder de hinanden, hvorved forstøvningen bliver endnu finere. Emnet, som skal lakeres, er ophængt og jordet (minusladet), hvilket bevirker, at de ladede lakpartikler ”suges” til emnet. Da kraftlinierne omslutter emnet, vil lakken også omslutte emnet. Denne metode medfører meget lidt lakspild. Lakmaterialer er primært syrehærdende lakker og vandfortyndbare lakker. 7.5.2.6 SprøjterobotEn programmerbar industrirobot, som kan udføre såvel komplicerede som simple sprøjteopgaver. Den består af en manipulator (arm), som fører sprøjten. En række servomotorer med tilhørende styreenhed bevæger armen afhængig af de fremførte emners geometri. Robotten kan ved forprogrammering sprøjte vidt forskellige emner lige efter hinanden fx ved, at de ophængte emner er identificeret ved stregkode. Alle laktyper kan anvendes ved denne påføringsmetode. 7.5.2.7 LaktæppeLaktæppemaskinen består af et transportbånd, som kan indstilles trinløst fra ca. 25 - 100 m/min. Der er placeret et lakhoved på tværs af og midt på maskinen. På undersiden af lakhovedet er monteret to læber. Afstanden mellem disse danner spalteåbningen og er bestemmende for tykkelsen på laktæppet. Spalteåbningens parallelitet er afgørende for en ensartet laktykkelse, se figur 7.6.
Figur 7.6 Lakering med laktæppepåføring Idet emnerne passerer igennem laktæppet, bliver der pålagt et jævnt laklag. Den lak, som ikke bliver fanget af emnerne, bliver opsamlet i et kar og pumpet retur gennem et filter, hvorefter det genanvendes. Maskinen kan påføre mellem ca. 50 - 250 g/m². Det eneste spild stammer fra ubrugte lakrester. 7.6 Forbrug7.6.1 LimDet har ikke været muligt at få opgjort de specifikke limmængder. Nedenstående estimater er baseret på udtalelser fra industrien og svarer til forbruget i 1998. Det vurderes, at disse tal ikke er ændret væsentligt siden da. Tabel 7.2 Forbrug af lim 1998
7.6.2 LakNedenstående data vedrører lakforbrug i møbelindustrien i Danmark. I Tabel 7.3 er vist forbruget af syrehærdende, cellulose og PUR-lakker. I tabel 7.4 er vist forbruget af vandbaserede lakker og efterfølgende er vist forbruget af UV-lakker samt fortyndere og hærdere. Tabel 7.3 Forbrug af Syrehærdende, Nitrocellulose og PUR-lak 2000
Tabel 7.4 Forbrug af Vandbaseret lak 2000
Tabel 7.5 Forbrug af UV-lak 2000
Tabel 7.6 Forbrug af fortyndere og hærdere 2000
Figur 7.7 viser, hvorledes forbruget af ovenstående overfladebehandlingsmidler har udviklet sig fra 1991 til 2000.
Figur 7.7 Forbrug af vandbaserede lakker I figuren ses det, at forbruget af vandbaserede lakker har været nogenlunde stabilt. Samtidigt har der været et fald i forbruget af gruppen bestående af syrehærdende, nitrocellulose samt PUR-lakker. Dette fald opvejes nogenlunde af en øgning i forbruget af UV-lakkerne. Selvom der har været et fald i de opløsningsmiddelbaserede midler, har der fra perioden fra 1997 til 2000 været en væsentlig stigning i forbruget. Hvis man kigger nærmere på tallene (se figur 7.8), ses det, at det især er forbruget af midler med et indhold af opløsningsmidler < 70%, der er steget. Da forbruget af hærder samtidigt har været konstant, kan dette forbrug måske tilskrives et øget forbrug af cellulose-lakker. Data tillader dog ikke, at denne konklusion drages.
Figur 7.8 Forbrug af opløsningsmiddelbaserede lakker 7.7 Affaldsmængder7.7.1 AffaldskoderHovedparten af møbler i Danmark indeholder såvel overfladebehandlede metaldele som overfladebehandlede trædele. Da det er en meget lille del af virksomhederne, der selv overfladebehandler metaldele (stel), er denne del ikke inkluderet i undersøgelsen. Dette medfører, at alle lak affaldsfraktioner kan klassificeres i henhold til følgende EAK-gruppe: 08 01 00: Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af maling, lak og træbeskyttelse. I denne er det især følgende undergrupper der er interessante: 08 01 02 00 Maling-, lak- og træbeskyttelsesmidler indeholdende organiske opløsningsmidler 08 01 03 00 Affald fra vandbaserede malinger, lakker og træbeskyttelsesmidler 08 01 05 00 Tørret maling, lak og træbeskyttelse For lime anvendes følgende EAK-gruppe: 08 04 00 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af klæbestoffer og fugemasser (herunder tætningsmidler). I denne er det især følgende undergrupper der har interesse: 08 04 02 00 Klæbestof- og fugemasseaffald indeholdende organiske opløsningsmidler 08 04 03 00 Affald fra vandbaserede klæbestoffer og fugemasser 08 04 04 00 Hærdede klæbestoffer og fugemasser 08 04 06 00 Klæbestof- og fugemasse slam indeholdende organiske opløsningsmidler 08 04 07 00 Vandigt slam indeholdende klæbestoffer og fugemasser 08 04 08 00 Vandigt flydende affald indeholdende klæbestoffer og fugemasser 08 04 99 00 Andet affald, ikke specificeret andre steder Tabel 7.7 viser EAK-koder for en langt række typiske midler brugt i møbelindustrien. Tabel 7.7 Lime og lakker forbrugt i industrien opdelt på hovedtyper
7.7.2 LimFra industrien er det oplyst, at mængden af limaffald er minimalt. Typisk vil limspildet være som residual i emballage eller som rester i vaskevand. Oplysninger fra virksomheder viser, at mængden af limaffald udgør <1% af den forbrugte mængde. Da industriens automatiseringsgrad er meget varieret, skønnes det, at et estimeret gennemsnitligt tab på 5% af den forbrugte mængde vil eliminere eventuelle fejlkilder. Ved at indføre dette tab og EAK-koder kan tabel 7.2 omskrives som vist i tabel 7.8. Tabel 7.8 Affaldsmængder fra forbrug af lim til møbelfremstilling
De dispersions- og emulsionsbaserede lime kan indeholde vand og/eller opløsningsmidler i mængder på 0 til 50%. Hotmelt-typerne og de reaktive typer vil kun i meget begrænset omfang indeholde opløsningsmidler. Det skønnes derfor, at omkring 100 ton af affaldet er organiske opløsningsmidler, mens de øvrige 250 ton udgøres af en lang række forskellige stoffer, der primært er baseret på organiske forbindelser. 7.7.3 LakTypiske udnyttelsesgrader fra overfladebehandling ved lakering er vist i Tabel 7.9. Tabel 7.9 Udnyttelse af lak i % ved forskellige procestyper (Svanemærkning, 1999)
Som det ses af tabel 7.9, ligger tabene på fra 50% og op til 95%. Syrehærdenede lak kan påføres med alle gængse påføringsmetoder på både plane og korpusemner. Det skønnes derfor, at spildet i gennemsnit er 10% af den anvendte mængde. Celluloselak anvendes til de samme områder, som syrehærdende lak og spildprocenten antages at være den samme som for syrehærdende lak. Polyurethanlakker anvendes i væsentlig mindre mængde end syrehærdende lak og celluloselak, hvor spildet antages at være det samme som for syrehærdende lak. De tre ovennævnte laktyper opgøres mængdemæssigt af industrien under et. En tidligere fastsat fordelingsnøgle (fra 1995) viste, at syrehærdende lak udgør ca. ¾ af den samlede mængde, celluloselakken ca. ¼ og polyurethanlakker få procent. Brugen af UV-lak er i nogen grad begrænset af de særlige hærdeforhold, hvor belysning med UV-lys styrer hærdeprocessen. Samtidigt betyder den relativt høje viskositet, at der typisk anvendes valselakering eller tæppelakering. Tabet af UV-lak kan derfor sættes til ca. 5% af anvendt mængde. Da UV-lakken først hærder ved belysning med UV-lys, kan overskydende lak genanvendes ganske uproblematisk. Vandige lakker kan påføres med alle gængse påføringsteknikker. Tabet fra denne laktype sættes derfor til 10%. I Tabel 7.10 er vist en opgørelse af forbrug, affaldsmængder og typiske komponenter i affaldet. Tabel 7.10 Affald fra brug af lak i møbelindustrien
Som det fremgår af tabel 7.10, udgøres de største mængder affald af opløsningsmidler, en del vil dog være indgået i hærdningen, og andet vil være fordampet. Skønsmæssigt udgør opløsningsmidlerne 4-500 ton. Den vandbaserede lak udgør en begrænset del af den samlede mængde, og da vandindholdet i vandbaseret lak er begrænset, ses der bort fra dette. De resterede materialer er primært af organisk oprindelse, men af meget varierende karakter. 7.7.4 TræSom tidligere anført er der et væsentligt spild ved bearbejdning af træet, inden det når møbelproduktionen. Spildet fremkommer dog ikke som affald, da det meste anvendes enten i papirproduktionen som fibre eller til energiproduktion. På møbelvirksomhederne sker der et vist spild ved formgivning af træet. Dette spild vil dog hovedsageligt blive anvendt som energikilde lokalt og derfor ikke fremkomme som affald. Der vil således fremme yderst begrænsede affaldsmængder i form af træ fra branchen. 7.8 Miljøvurdering7.8.1 MængderBranchen er kendetegnet ved et stort antal mindre virksomheder med en gennemsnitsstørrelse på ca. 15 personer pr. virksomhed. Kortlægningen har vist, at affaldsmængderne i form af lak- og limaffald udgør omkring 1.150 ton pr. år. Dette svarer til en gennemsnitlig mængde på omkring 500 kg pr. år. De væsentligste mængder indeholde opløsningsmidler, og derfor må affaldet betegnes som farligt affald. En gennemsnitlig dansk produktionsvirksomhed frembringer omkring 5 ton farligt affald pr. år, men er også noget større. Da affaldet således forekommer i relativt små mængder men mange steder, sættes mængdescoren til 2. 7.8.2 RessourcerDe lak- og limtyper, der anvendes inden for møbelindustrien er hovedsagelig baseret på organiske materialer. Raffinerede olieprodukter er sat til værdi for ressourceforbruget på 0,04 mPR. Dette antages at være gældende for forbruget af opløsningsmidler. For de mere forarbejdede komponenter som binder og andre komponenter vil ressourceforbruget antageligt være noget større. Da det ikke kendes vurderes ressourceforbruget konservativt til i størrelsesordnen 1 mPR pr. kg. På baggrund af de ovenstående antagelser for ressourceforbrugt tildeles den del af affaldet, der er baseret på opløsningsmidler en ressourcescore på 2 og for de øvrige materialer en ressourcescore på 3. 7.8.3 MiljøbelastningOrganiske opløsningsmidler vil som oftest være brandfarlige og sundhedsskadelige eller lokalirriterende og derfor blive betegnet som farligt affald. En række af de øvrige komponenter i lak- og limaffaldet vil ligeledes falde ind under definitionen for farligt affald. Affaldet vil dog almindeligvis ikke indeholde særligt miljøbelastende tungmetaller eller andre meget giftige stoffer. Scores for miljøbelastning sættes derfor til 2. 7.8.4 Prioritering7.8.4.1 Samlet scoreVed fastsættelse af den samlede score foretages en beregning baseret på: Samlet score = score for mængde score for ressourcer score for miljøbelastning Under hensyntagen til at ressourcescoren er forskellig for de komponenter der kan betegnes som opløsningsmidler og de øvrige komponenter bliver beregningen: Score (Lak) = 0,63 × [2 × 2 × 2] + 0,37 × [2 × 3 × 2] = 9 Score (Lim) = 0,3 × [2 × 2 × 2] + 0,7 × [2 × 3 × 2] = 11 Beregningen af scoren fremgår af bilag C. Det antages, at alt affald forbrændes og at scoren for behandling derfor reduceres til 5. 7.8.5 Samlet miljøvurderingAnvendelsen af prioriteringsmodellen viser, at affald i form af lak og lim fra møbelindustrien ikke er væsentlig set i forhold til dansk fremstillingsvirksomhed. Dette resultat stemmer godt overens med kortlægningen resultater. Den viste, at der frembringes relativt små mængder farligt affald en række forskellige steder, men hvis bortskaffelsen sker ved forbrænding vil den miljømæssige betydning være begrænset. 8 Sammenstilling
Projektets er blevet gennemført i perioden januar 2001 til april 2002 af Miljø- og affaldsteknik, Teknologisk Institut med inddragelse af udvalgte specialister. Ved gennemførelse af projektet er det opnået at:
8.1 PrioriteringsmodelDa projektets formål var at udpege og kortlægge affaldstunge brancher/industrier, var det fra starten vigtigt at få konkretiseret hvilke typer og mængder af affald, der kan betegnes som væsentlige. Det blev fra starten lagt fast, at parametrene mængde, ressourcetype og miljøbelastning var væsentlige parametre ved prioritering mellem forskellige affaldsfraktioner. Senere var der ønske om også at inddrage behandlingsformen. Samtidig var det nødvendigt at anvende en model, der krævede ganske få data, i forbindelse med en indledende screening af flere industrigrene. 8.1.1 Model 1Der blev opstillet en model, som tager hensyn til de 3 parametre og som bygger på en begrænset kvalitativ ekspertviden. Modellen giver et kvantitativt mål i form af et tal eller et interval for affaldsfrembringelsen inden for et givet industriområde. På denne måde kan affaldsfrembringelsen for forskellige industriområder rangordnes. Princippet i modellen er at beregne en samlet score ud fra: Samlet Score = [Score for mængde] × [Score for ressourceforbrug] × [Score for miljøbelastning] Scoren for mængde er defineret som:
Scoren for ressourcer er defineret som:
Scoren for miljøbelastning er defineret som:
Den samlede score vil ligge mellem 1 og 36. Man bør være yderst forsigtig med at overfortolke resultatet. Det anbefales ved sammenligning af 2 eller flere affaldsfraktioner at foretage en grov gruppering efter de beregnede scorer i de tre overordnede kategorier:
Det har ligeledes været væsentligt at kunne tage hensyn til hvordan affaldet behandles og ressourcerne bevares som det udtrykkes i affaldsherakiet. Det blev derfor valgt at reducere den samlede score med en faktor afhængig af behandlingsformen. Denne faktor er defineret som:
Til beregning af den nye score Scorebehandling anvendes følgende formel: Scorebehandling = samlet score [ andel genvinding × 1/3 + andel forbrænding × 1/2 + andel deponering] Model 1 er blevet anvendt ved udvælgelsen af brancher og eksempler kan ses i kapitel 3. 8.1.2 Model 2Model 2 er en videreudvikling af Model 1 og blev brugt ved vurdering af de affaldsmængder, der blev kortlagt inden for de udvalgte brancher. Princippet for Model 2 er det samme som for Model 1, men med justeringer for tildeling af scoren for ressourceforbrug. Scoren for ressourceforbrug er baseret på ressourcetrækket opgjort i mPR/kg, som er et anvendt begreb til livscyklusvurderinger efter UMIP-metoden. Det blev valgt at anvende en score fra 1 til 4 for at kunne skelne mellem fornyelige materialer, rigelige ikke fornyelige, begrænsede og meget begrænsede ressourcer. Mængdescore blev konkretiseret ved at sammenligne de kortlagte mængder med de affaldsmængder en virksomhed inden for fremstillingsvirksomhed i gennemsnit frembringer. En affaldsfraktion kan ofte bestå af flere bestanddele, og derfor er det i flere tilfælde valgt at vurdere de enkelte bestanddele og lægge scoren sammen i forhold til bestanddelenes vægtprocent. Vurderingen af den samlede score følger Model 1. Det samme gør sig gældende for bortskaffelsen af affaldet. Model 2 er blevet anvendt ved vurdering af de kortlagte affaldsmængder og eksempler kan ses i slutningen af kapitlerne 4 til 7 samt i bilag A. 8.1.3 AnvendelighedVed anvendelsen af de 2 prioriteringsmodeller er det blevet klart at de begge egner sig til at strukturere en viden. Samtidig kræves et godt kendskab til de vurdere industrier og hvilke aktiviteter, der er typiske og væsentlige inden for et område. Dertil kommer, at man for at bruge modellerne bør have en vis viden om almindeligt forekommende stoffer og materialers oprindelse og miljøbelastning. Vedrørende den definition, der er valgt for scoren for miljøbelastning, skal der gøres opmærksom på, at små mængder meget miljøbelastende stoffer vanskeligt udtrykkes. Endvidere har det stor betydning om en affaldsfraktion deles op i få eller mange ressourcetyper. Ved behandling af forskellige affaldsfraktioner på samme vis, kan denne fejl dog minimeres. Man skal være forsigtig med at tillægge de beregnede score for megen betydning, men en forsigtig rangordning inden for 3 brede grupper ser ud til at være anvendelig. 8.2 Affaldstunge brancherUdpegning af projektets fokus, kortlægning af affaldstunge brancher, er sket i 3 trin:
Den indledende vurdering blev gennemført inden projektets start og resulterede i en udvælgelse af følgende brancher:
Ved ekspertscreeningen blev følgende brancher udpeget som de væsentligste:
Ved bearbejdningen var de væsentligste forhold, der gjorde sig gældende for det endelige valg, at:
Efterfølgende blev der opstillet en række afgrænsninger for de 4 valgte brancheområder. Disse er beskrevet under kortlægningen af de enkelte områder. 8.3 Farmaceutisk industri8.3.1 BranchenDen del af den farmaceutiske industri, som det er valgt at kortlægge, er virksomheder med under 250 ansatte. Disse virksomheder arbejder hovedsagelig med formulering og pakning af medicinske produkter. Kortlægningen er blevet gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og en række telefoninterviews af farmaceutiske virksomheder samt kontakt til udvalgte affaldsbehandlere. Der blev identificeret 108 virksomheder i den afgrænsede branche, og heraf har ca. 20% deltaget i kortlægningen. 8.3.2 KortlægningenKortlægningen omfattede dels en kortlægning af industri- og emballageaffald og dels en kortlægning af farligt affald fra den afgrænsede branche. Med den relativt høje svarprocent i spørgeskemaundersøgelsen antages det, at usikkerheden på de opgjorte mængder er relativt lille og repræsentativ for den valgte industri. De kortlagte mængder af industri- og emballageaffald er vist i tabel 8.1. Tabel 8.1 Industri- og emballageaffald inden for den farmaceutiske industri
De kortlagte mængder af farligt affald er vist i tabel 8.2. Tabel 8.2 Farligt affald fra den farmaceutiske industri
En opgørelse fra Kommunekemi A/S viste, at man der modtager og behandler 1.470 ton svarende til 57% af den frembragte mængde. Dertil kommer, at en del affald afleveres til Special Waste System, det har dog ikke været muligt at få afklaret mængden. Det er indtrykket fra spørgeskemaundersøgelsen og de efterfølgende telefoninterviews, at langt den største mængde farligt affald afleveres til godkendte behandlere, hvor affaldet primært forbrændes. 8.4 Elektronikindustrien8.4.1 BranchenInden for elektronikindustrien er det valgt at fokusere på de 2 grupper:
For at undgå større serieproduktion er der kun medtaget virksomheder med under 200 ansatte. Der er identificeret 31 virksomheder inden for målgruppen heraf 5 komponentfremstillere og 26 montagevirksomheder. Kortlægningen er gennemført på baggrund af oplysninger indsamlet ved 8 virksomhedsbesøg og med en efterfølgende opskalering ud fra antal ansatte. 8.4.2 KortlægningenKortlægningens resultater i form af en opgørelse for montagevirksomheder og en for komponentfremstillere er vist i tabel 8.3. Tabel 8.3 Samlede mængder fra den kortlagte elektronikindustri
Metalaffald omfatter forskellige fraktioner. De væsentligste er:
Det farlige affald består hovedsagelig af organiske materialer og fordeler sig på følgende typer:
Elektronikaffaldet består dels af kasserede bestykkede printkort dels af kasserede integrerede kredse. Mængden udgør i størrelsesordnen 11,2 ton. De bestykkede printkort antages alle bortskaffet til godkendt behandler i henhold til kravene, mens de kasserede integrerede kredse ifølge forespørgsler går til forbrænding sammen med andet erhvervsaffald. Elektronikaffaldet består endvidere af en lille mængde batterier svarende til omkring 0,6 ton. Bortskaffelsesformen for den meget lille mængde batterier er ikke kendt i detaljer. En del bølgepap indsamles særskilt med henblik på genanvendelse. Denne mængde udgør i alt 90 ton. Affaldsfraktionen brændbart affald omfatter udover en del bølgepap også papir, andet pap, plast og andet brændbart affald. Affaldet udgør i alt 1900 ton. 8.5 Jern- og metalområdetInden for jern- og metalområdet er affaldsmængderne 4 aktiviteter kortlagt. Disse er:
8.5.1 Sandblæsning8.5.1.1 BranchenSandblæsning finder anvendelse inden for et bredt spektrum af brancher til en række bearbejdnings- og afrensningsformål. Her er fokuseret på afrensning af stål og forzinket stål som en forbehandlings-metode inden for jern- og metalområdet. Ved kortlægningen er der taget udgangspunkt i en 15 år gammel opgørelse. Der er blevet taget kontakt til de 10 største leverandører på markedet, og der er gennemført telefoninterview med 25 til 30 virksomheder, der udfører sandblæsning. 8.5.1.2 KortlægningKortlægningens resultater er vist i tabel 8.4. Med et godt branchekendskab og de mange kontakter til relevante virksomheder vurderes det at kortlægningen giver et dækkende billede af affaldsfrembringelsen. Tabel 8.4 Estimerede affaldsmængder fra sandblæsning
Som det ses af tabel 8.4, udgør affaldsmængden ca. 30.000 ton pr. år, hvoraf omkring 2.000 ton udgør afrenset materiale. 8.5.2 Galvanoslam8.5.2.1 BranchenGalvanobranchen omfatter i størrelsesordnen 100 virksomheder, der beskæftiger sig med afrensning og pålægning af metaller - primært på jern og stål og i mindre grad på plast. Store virksomheder kan have deres egen galvanoafdeling, mens andre virksomheder udfører overfladebehandlingen som lønarbejde. Kortlægningen er gennemført på basis af oplysninger fra Miljøprojekt nr. 55 Central oparbejdning af galvanisk affald (Dahl F og Løkkegaard K, 2000) samt supplerende oplysninger fra Flemming Dahl, Ejnar A. Wilson A/S, september 2001. 8.5.2.2 KortlægningHovedtallene for opgørelsen er vist i tabel 8.5 og omfatter alle almindelige processer inden for branchen. Tabel 8.5 Samlede affaldsmængder inden for galvaoområdet
Opgørelsen for 1996 bygger dels på et godt kendskab til branchen og dels på kontakt til et meget stort antal virksomheder inden for branchen. På trods af at det centrale behandlingsanlæg ikke er etableret, sådan som det var forudsat i prognosen for år 2000, anses tallene for år 2000 at afspejle virkeligheden udmærket (pers. Komm. Flemming Dahl, sept. 2001). 8.5.3 Svejseelektroder8.5.3.1 BranchenSvejsning er en aktivitet, der forekommer en række steder inden for jern- og metalområdet. Der findes virksomheder/værksteder, hvor svejsning udføres hele tiden og andre, hvor svejsning er en meget begrænset aktivitet. Kortlægningen er gennemført på basis af oplysninger fra en brancheekspert (Erik Ejersted) samt kontakt til den største leverandør på markedet. De svejseelektroder, der anvendes, er udelukkende af udenlandsk oprindelse. Oplysninger fra Danmarks Statisk vedrørende importerede mængder danner derfor også grundlag for kortlægningen. 8.5.3.2 KortlægningDer findes 5 typer af svejseelektroder, der består af forskellige materialer og anvendes til forskellige formål. En opgørelse af mængder og typer er vist i tabel 8.6. Opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed, da opgørelsen bygger på visse antagelser og skøn. Tabel 8.6 Affaldsmængder og typer fra svejsning
8.5.4 Køle/smøremidler8.5.4.1 BranchenKøle/smøremidler anvendes i stor udstrækning inden for jern- og metalområdet ved skærende og spåntagende bearbejdning af jern, - stål og andre metaller samt andre bearbejdningsformer, der kræver køling og/eller smøring. Kortlægningen er baseret på:
Kortlægningen er behæftet med en relativ stor usikkerhed, da
8.5.4.2 KortlægningKøle/smøremidler kan opdeles i 2 hovedgrupper, de vandbaserede midler, hvor der ved brugen laves en blanding af 5% produkt i vand, og de vandfri midler, der anvendes direkte. Tabel 8.7 Estimerede forbrug og affaldsmængder for køle/smøremidler
* Mængden er skønnet Den mængde køle/smøreemulsioner der er anført i tabel 8.7 er efter opblanding og svarer således til et forbrug af koncentrater på 7-800 ton årligt. Det skal bemærkes, at den affaldsmængde, der er kortlagt som behandlet af affaldsbehandlere antagelig er for lille, da den angivne mængde svarer til den mængde de 4 største affaldsbehandlere har oplyst. Produktregistret har opgivet, at der forbruget 100 ton vandfri midler. Dette tal må være væsentligt større, da Danfoss alene anvender omkring 260 ton. På basis af oplysninger om tab og udslæb med spåner er mængderne anført i tabel 8.7 derfor skønnet. 8.6 Møbelfremstilling8.6.1 BranchenVed kortlægningen inden for møbelområdet blev det valgt at fokusere på limning og lakering ved fremstilling af møbler og køkkener. Branchen er kendetegnet ved et stort antal mindre virksomheder med en gennemsnitsstørrelse på ca. 15 personer pr. virksomhed. Ved kortlægningen er der taget udgangspunkt i ”Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien” (Kvist K et al., 2000). Der er gennemført en dataindsamling ved personlig kontakt til
Det antages, at usikkerheden på de opgjorte mængder er relativt lille og repræsentativ for den valgte industri. 8.6.2 KortlægningDer er gennemført en kortlægning dels af lak forbruget og dels af limforbruget. Opgørelsen er vist i tabel 8.8. Tabel 8.8 Forbrug og affaldsmængder af lak og lim inden for møbelområdet
Som det ses af tabel 8.8, frembringes der i alt omkring 800 ton lakaffald og 350 ton limaffald. Affaldet bortskaffes primært ved forbrænding. 8.7 Samlet miljøvurderingFro hver af de kortlagte områder er der gennemført en miljøvurdering, der bygger på en vurdering efter Model 2 (se afsnit 8.1), og som tager udgangspunkt i mængde, ressourceforbrug, miljøbelastning og bortskaffelsesform. En samlet vurdering er vist i tabel 8.9. De steder, hvor der i tabellen er anført et interval, dækker det over, at flere affaldsfraktioner er vurderet med forskelligt resultat. For vurdering af de enkelte fraktioner henvises til sidste afsnit under kortlægningen af de enkelte brancher og til bilag A. Tabel 8.9 Oversigt over miljøvurderingens resultater
ScoreTOTAL er fremkommet ved at gange de 3 scorer sammen. ScoreBEHANLING er reduceret i forhold til den bortskaffelsesform, der er almindelig for de pågældende affaldsfraktioner. Som det ses af tabel 8.9, forekommer de væsentligste affaldsfraktioner inden for jern- og metalområdet. Visse affaldsfraktioner inden for farmaceutisk industri, elektronikområdet samt møbelområdet er ligeledes væsentlige. 8.8 Konklusioner og anbefalingerDet viste sig under projektets gennemførelse, at det var meget væsentligt med inddragelse af brancheeksperter. I denne sammenhæng var det primært konsulenter fra Teknologisk Institut, der til daglig arbejder inden for den aktuelle branche eller har en tidligere erfaring herfra (fx træ- og møbelområdet, automobiler, jer- og metal, elektronik). Brancheeksperterne blev dels inddraget i projektets første fase ved prioriteringen af de enkelte industrier og dels senere i projektet med informationer eller henvisning til andre relevante kontaktpersoner. Selvom kortlægningen af affald fra de udpegede brancher har fokus på miljø- og affaldsforhold, har viden om processer og materialer været nødvendig for at sikre en acceptabel kvalitet. Selve kortlægningen af de enkelte brancheområder er gennemført meget forskelligt. For nogle branchers vedkommende var en strukturering af selve branchens aktiviteter nødvendig, som fx inden for den farmaceutiske industri og elektronikområdet. For andre branchers vedkommende var der tidligere udarbejdet affaldskortlægninger helt og delvist, som så krævede en opdatering og/eller en udbygning. Dette var fx gældende inden for sandblæsning og møbelområdet. Fælles for alle brancheområderne er dog at der er kontaktet en række producenter af materialer, virksomheder hvor affaldet genereres samt affaldsbehandlere. Kontakterne har været af varierende karakter afhængig af behovet. I visse sammenhænge er der gennemført sprøgeskemaundersøgelser og telefoninterviews, i andre tilfælde er udvalgte virksomheder besøgt. De fleste kontaktede har positivt medvirket til kortlægningen, nogle har dog ønsket anonymitet, som er blevet respekteret. Den udviklede miljøvurderingsmetode er velegnet til at strukturere kvalitative vurderinger, en slags ekspertvurdering. Det anvendte princip med at tage hensyn til mængden af affald, ressourcerne i affaldet samt potentiel miljøbelastning fra affaldet har vist sig relevant. Det vurderes dog, at modellen har nogle svagheder og bør videreudvikles. En af de væsentligste svagheder er, at meget små mængder meget miljøbelastende stoffer kun i meget begrænset omfang kommer til udtryk i modellen. Under kortlægningen af affald inden for de udvalgte brancher er der indsamlet viden om andre forhold end affaldsmængder. I flere tilfælde er affaldsmængderne bestemt ud fra forbrug af materialer, kendskab til processer og materialetab. Dette gælder for fx møbelområdet, svejsning og sandblæsning. I alle tilfælde har det været nødvendigt at indsamle en vis viden om relevante processer inden for den pågældende industri for at kunne vurdere de kortlagte affaldsmængder. Dette betyder, at der er etableret et godt udgangspunkt for at vurdere ressourceeffektiviteten inden for de udvalgte brancher. ReferencerAffaldsstatistik 2000, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 14, 2001 Burkahl G, Danfoss Nordborg, Miljøafdelingen, Feb. 2002 Christensen B H, Evald A, Bülow K, Baadsgaard-Jensen J (1997): Fyring med biomassebaserede restprodukter. Udført af dk-TEKNIK, DTI Byggeri og Center for Træteknik for Energistyrelsen, Miljøprojekt, 358 Christensen T (2002) Miljøstyrelsen, personlig kommunikation Dahl F, Løkkegaard K (2000) Central oparbejdning af galvanisk affald. Miljøprojekt nr. 55, 2000. Miljøstyrelsen. Danmarks Statistik. Specialkørsel fra erhvervsbeskæftigelsen 1999 Ejersted Erik , personlig kontakt dec. 2001 svejseingeniør EWE. EE er tidligere medarbejder ved Jysk Teknologisk, leder ved Svejsecentralen og senere FORCE. Han har mere end 30 års erfaring fra branchen. ESAB Røgklassificering ESAB Svejsehåndbog 99/2000 Generel Sorteringsvejledning. Kommunekemi A/S Jensen NJ, Rachlitz (1990) Blæserensningsmetoder. Miljøprojekt nr. 147, 1990. Miljøstyrelsen Jysk Miljørens A/S, pers. komm. nov. 2001 Jysk Miljørens A/S, pers. komm. Nov. 2001 Krak Direkt, april 2001. Kraks Forlag AS og Dansk EDB Satscentrum A/S Kvist, K. E., Fox, M., Kofod, C.(2000): ”Brancheanalyse af Miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien”, Miljøprojekt 561, Miljøstyrelsen Lægemiddelkataloget online. www.lk-online.dk Mikkelsen, Vibeke. Kommunekemi, pers. Komm. Sept. 2001 Nielsen, Søren Vindfeld. Kommunekemi, pers. Komm. Sept. 2001 Nordic Wood: ”Spånplader i Møbelindustrien”, Nordisk Industrifond, Træbranchens Oplysningsråd, Danmark, 1999 Pommer K, Bech P, Wenzel H, Caspersen N, Olsen SI ( 2001) Håndbog i miljøvurdering af produkter – en enkel metode. Miljønyt Nr. 58, 2001, Miljøstyrelsen Prisliste 2001. Kommunekemi A/S Steffensen M, Dansk Oliegenbrug, pers. komm. Nov. 2001 Svanemerkning: Miljømerking av møbler og innredninger, Kriteriedokument version 2.0,- 5. marts 1999 til 4. marts 2002 Søgaard Finn, personlig kontakt dec. 2001, produktchef hos ESAB FS har udleveret og forklaret om brugsanvisninger for ESABs produkter. Tønnesen, Ivar. Kraks Forlag AS, pers. Komm. Sept. 2001 Tønning K. (2002) Teknologisk Institut, personlig kommunikation UMIP PC-værktøj, Miljøstyrelsens beta-version 2.11, 1998 Bilag A Bilag A MiljøvurderingI dette bilag er samlet de beregninger, der er gennemført i forbindelse med miljøvurdering af de kortlagte mængder. Klik her for at se Bilag A Tabel Bilag B Indledende vurdering af brancher
Data for omsætning er hentet fra Danmarks Statistik, Statistisk Årbog 1999. I forbindelse med den indledende prioritering kan bemærkes, at alle ikke klart definerede brancher er udeladt (fx 'andre produkter'). Der er sket en indledende prioritering på overordnet brancheniveau (NACE 2 ciffer-kode) eller specifikt branche niveau (NACE 3 ciffer-kode) Bilag C Oplæg til workshopIdentificering af affaldstunge brancher- oplæg til workshop den 22. marts 2001 på Teknologisk InstitutKirsten Pommer
Bilag 2 affaldsbekendtgørelsen 1 Introduktion1.1 Formål1.1.1 Projektets formålProjektets formål er at:
Projektets resultater i form af estimering af affaldsmængder for en række væsentlige affaldstyper vil dels være et redskab for kommuner og andre myndigheder i deres tilsynsarbejde og overordnede prioritering af indsatsen og dels som prioriteringsværktøj for virksomheder i arbejdet med affaldsminimering og renere teknologi. 1.1.2 Projektets forløbSom en indledende vurdering af affaldstunge brancher inden for fremstillingsvirksomheder er der gennemført en foreløbig screening. Screeningens resultater viser i hovedtræk, at de mest relevante brancher skal findes blandt: 23. Mineraloileindustri De anførte numre refererer til NACE-koder (Danmarks Statistik). Med udgangspunkt i den indledende vurdering skal projektet gennemføres i 4 faser som vist i Figur 1.
Figur 1 Projektforløb 1.1.3 Fase 1, udpegning af 3 brancherResultatet af fase 1 skal være en udpegning af de 3 mest affaldstunge brancher inden for fremstillingsindustrien. Oplæg til udpegningen af brancherne skal komme fra en diskussion blandt eksperter, der hver især kender teknologi og virksomhedstyper inden for 1 eller flere af de brancher, der er nævnt under 1.1.2. Diskussionen skal foregå på en workshop, hvor der tages udgangspunkt i nærværende notat. Efter workshoppen bearbejdes resultaterne, og disse diskuteres med Miljøstyrelsen, hvorefter den endelige udpegning sker, og det videre projektforløb planlægges. 1.2 Workshoppen1.2.1 FormålPå workshoppen er det væsentligt at få samlet så megen viden som muligt blandt deltagerne om teknologi, virksomhedstyper og affaldsforhold inden for de udpegede brancher. På workshoppen er det målet at få inddelt de brancher, der er udpeget ved den indledende screening i tre kategorier, de meget affaldstunge brancher, de affaldstunge brancher og de mindre affaldstunge brancher. Det er endvidere målet at få diskuteret de enkelte brancher igennem og få suppleret og korrigeret de data, der er samlet i nærværende notat. 1.2.2 Deltagere
Øvrige deltager:
Da nogle nøglepersoner ikke kunne deltage i workshoppen, vil deres kommentarer og informationer blive inddraget på anden vis. Det drejer sig om: Jan Lemkow Jern- og metal området med hovedvægt på støberier Birte Venø Kemisk industri, Pesticidfremstilling og anden kemisk industri 1.2.3 ProgramWorkshoppen afholdes på Teknologisk Institut, Tåstrup den 22 marts fra kl. 10.00 til kl. 16.00 Workshoppens program er følgende: 10.00 – 10.30 Præsentation af projektet af projektet og oplæg til dagen 1.3 Notatets opbygningI nærværende notat forsøgt at samle den information om brancher, processer og affaldsmængder, der er umiddelbart tilgængelige. I oplægget til ansøgningen er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks NACE-koder. Disse er i kapitel 2 søgt sammenkædet med de branchebetegnelser, der anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser og de affaldskoder, der anvendes i Det Europæiske Affaldskatalog i affaldsbekendtgørelsen. De kriterier, der skal lægges til grund for vurdering af affald, er beskrevet i kapitel 3. I kapitel 4 er lettilgængelige kilder til oplysninger om affaldsmængder beskrevet. Disse oplysninger er ikke delt op efter brancher. Kapitel 5 omfatter statistiske data vedrørende antal og størrelser af virksomheder inden for de udvalgte brancher. 2 Brancher2.1 Udvalgte brancher, NACE-koderTil beskrivelse af de enkelte brancher er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks NACE-koder. For at beskrive brancherne lidt nærmere er disse i det efterfølgende gengivet på ”3-ciffer-niveau” og kædet sammen med de branchekoder, der anvendes ved ansøgning om miljøgodkendelse og EAK -koderne i affaldsbekendtgørelsen. Angivelserne skal ses som en hjælp til at definere brancherne, og det skal understreges, at de ikke er udtømmende. 2.2 MineralolieindustriMineralolieindustrien karakteriseres af kap. 5 kode D2: Petrokemisk industri. Med hensyn til EAK-koder er afsnit 5 relevant: Affald fra olieraffinering, rensning af naturgas og pyrolyse af kul. Af disse kan nævnes: 5 01 Olieslam og fast affald 5 02 Ikke-olieholdigt slam og fast affald 5 03 Brugte katalysatorer 5 04 Brugt filterjord 5 05 Affald fra afsvovling af olie 5 08 Affald fra regenerering af olie 2.3 Kemisk IndustriKemisk Industri har NACE-kode 24 og dækker over en række forskellige brancher.
2.4 Jern og metalområdetDette område omfatter NACE-koderne 27: Fremstilling af metal, 28: Jern og metalvareindustri og 29: Maskinindustri.
2.5 ElektronikindustriI nærværende notat er de tre brancher med NACE-koderne 30: Kontormaskiner og EDB-udstyr, 31: Andre elektriske maskiner og apparater samt 32: Telemateriel samlet under et.
2.6 Øvrige brancherDe resterende brancher er meget forskellige. Disse rummer: 33: Medicinsk udstyr m.v. 34: Fremstilling af biler mv. 35: Fremstilling af andre transportmidler 36: Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed 37: Genbrug af affaldsprodukter Disse brancher er præsenteret samlet i nedenstående tabel.
3 Prioritering af affaldEn affaldsmængde prioriteres som væsentlig ud fra følgende kriterier:
I det følgende er disse kriterier nærmere omtalt og defineret. Der er endvidere foreslået et prioriteringssystem, der alene kan anvendes som en indikator for prioritering mellem forskellige affaldstyper. 3.1 MængdeAt en affaldstype forekommer i store mængder, er et af de væsentligste kriterier for at udvælge denne. Det er ligeledes vigtigt at udpege affaldstyper, der forekommer mange steder. Til brug for en prioritering forslås derfor følgende prioritering: 4: Affald, der forekommer i væsentlig eller betydelig mængde, og som er almindeligt forekommende i en række virksomheder. 2: Affald, der forekommer i relativt små mængder, men som er almindeligt forekommende i en række virksomheder. 1: Affald, der forekommer i relativt store mængder i visse (et begrænset antal) virksomheder. 3.2 RessourceforbrugTab af ikke fornyelige ressourcer skal prioriteres. I denne sammenhæng defineres affald som alt affald, der kommer udenfor den virksomhed, hvor det er fremkommet. Dette betyder, at materialer, der direkte genbruges på virksomheden ikke betragtes som affald. Det kan fx være produktionsspild fra en thermoplastproduktion, der kan genbruges direkte. Ikke fornyelige materialer er hovedsagelig metaller, råolie- og naturgasbaserede produkter samt en række materialer baseret på ikke metalforbindelser som salte (svovl, fosfater m.v.) Som prioriteringsværktøj for disse materialer kan anvendes forsyningshorisonten for disse stoffer og materialer, der er baseret på kendskabet til den kendte ressource og det årlige forbrug på verdensplan. Stoffer og materialer med en kort forsyningshorisont er mere problematiske at tabe som affald end stoffer og materialer med en lang forsyningshorisont. Som et prioriteringsværktøj kan man inddele materialerne i 3 grupper: 3: Kort forsyningshorisont: Stoffer og materialer med en forsyningshorisont på under 50 år 2. Mellemlang forsyningshorisont: Stoffer og materialer med en forsyningshorisont på mellem 50 og 100 år 1. Lang forsyningshorisont Stoffer og materialer med en forsyningshorisont på over 100 år Som eksempler på stoffer med kort forsyningshorisont (3) og dermed relativ stor ressourcebelastning kan nævnes:
Som eksempler på stoffer med mellemlang forsyningshorisont (2) og dermed nogen resourcebelastning kan nævnes:
Som eksempler på stoffer med lang forsyningshorisont (1) og dermed relativ lille ressourcebelastning kan nævnes:
3.3 MiljøbelastningMed hensyn til vurdering af om en affaldstype er miljøbelastende tages der udgangspunkt i Miljøministeriets Erhvervsaffaldsstrategi. Affald opdeles i denne forbindelse i tre overordnede kategorier: 3: Særligt miljøbelastende affald 2: Noget miljøbelastende affald 1: Mindre miljøbelastende affald I Erhvervsaffaldsstrategien er en række stoffer er udpeget som særligt problematiske. Disse er hovedsageligt tungmetaller og specielle organiske forbindelser. Disse omfatter:
Affald, der indeholder ovennævnte stoffer og/eller forbindelser, betegnes derfor som særligt miljøbelastende. Gruppen, noget miljøbelastende affald, defineres som øvrigt farligt affald. Definitionen af farligt affald følger kriterierne for klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter. Hvis et produkt er mærkningspligtigt, vil det også blive betegnet som farligt affald. Andet affald betegnes i denne sammenhæng som mindre miljøbelastende. 3.4 PrioriteringsmodelMed henblik på at få kædet de tre prioriteringskriterier sammen kan der anvendes en model som vist i nedenstående tabel.
Man kan dele affaldet op i tre overordnede kategorier efter de anførte scorer, således at det væsentligste affald defineres som det, der har en scorer over 20, det næstvigtigste en scorer på 10-19 og det mindre væsentlige en scorer på 9 eller derunder. Meget væsentlig affald er derfor karakteriseret ved:
Væsentligt affald er derfor karakteriseret ved:
eller
Mindre væsentligt affald er karakteriseret ved
eller
eller
4 Eksisterende dataI det følgende beskrives forskellige lettilgængelige datakilder. 4.1 ISAGDen nye Affaldsbekendtgørelse, nr. 619 af 27. juni 2000, medfører nogle ændringer i hvilke data, der indberettes til Miljøstyrelsens Informationssystem til Affald og Genanvendelse (ISAG). Ændringerne træder i kraft fra og med de inberetninger, der foretages for året 2001. Der vil først foreligge data, der er indberettet i henhold til den nye affaldsbekendtgørelse, efter afslutningen af dette projekt. 4.1.1 ISAG ifølge den gamle affaldsbekendtgørelseAlle behandlingsanlæg indberetter det affald, som de behandler til Miljøstyrelsen. Der indberettes oplysninger om type, fraktion, oprindelse og mængde af affald, se nedenstående skema. indberetniger til ISAG ifølge bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997
Som det fremgår af ovenstående skema, foreligger data fra ISAG opdelt på erhvervsmæssig kilde, men ikke på brancheniveau. Oplysningerne til ISAG indberettes af behandlingsanlæggene, som modtager informationerne fra transportørerne. Dette giver en vis usikkerhed, fordi et læs affald, der indleveres, kan indeholde affald fra flere forskellige erhvervsmæssige kilder/affaldsproducenter. I et sådant tilfælde vil indberetningen være baseret på et skøn over hvilke mængder, der stammer fra hvilke erhvervsmæssige kilder/affaldsproducenter. Affaldet bliver normalt ikke vejet ved den enkelte afhentning. 4.1.2 ISAG ifølge den nye affaldsbekendtgørelseFra 2001 bliver indberetningerne i henhold til den nye affaldsbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000) mere detaljerede. Den erhvervsmæssige kilde skal angives mere specifikt, og den kommer til at omfatte følgende kilder: Direkte kilder
Anlægskilder
Indberetningerne fra behandlingsanlæggene vil derudover blive udvidet til at omfatte mere detaljerede oplysninger om visse affaldsfraktioner. Endvidere skal visse affaldsproducenter [1] efter den nye affaldsbekendtgørelse føre register med over deres affald. Det drejer sig om godkendelsespligtige virksomheder (jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 807 af 25/10 1999, bilag 1) og om anmeldelsespligtige virksomheder (jf. Bekendtgørelse vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed, nr. 367 af 10/5 1992, bilag 1). Virksomhederne skal for hver affaldsstrøm udfylde et stamkort. På stamkortet skal følgende oplysninger angives:
Der skal angives potentialer for følgende affaldsfraktioner:
Registreringerne skal følge terminologien i ISAG. Virksomhederne skal opbevare oplysninger i registreringerne samt dokumentationen for disse i 5 år. 4.2 Selskaber og organisationer m.v.Mange kommuner og affaldsselskaber har etableret ordninger med erhvervsaffaldskonsulenter. Erhvervsaffaldskonsultenerne kan sidde inde med viden om specifikke brancher. Endvidere kan det være relevant at kontakte affaldsselskaber, der dækker områder med flere virksomheder inden for de udvalgte brancher. Brancheorganisationer vil endvidere være en naturlig indgang til informationer om de enkelte brancher.
4.3 Danske undersøgelserDer er foretaget en del brancheundersøgelser. Og der er samlet viden i fx miljøredegørelser fra virksomheder, der har indført miljøstyring eller udarbejdet grønne regnskaber. Danske undersøgelser om affaldsforhold inden for de enkelt brancher vil blandt andet være tilgængelige gennem Videnscenter for Affald. Nedenfor gives nogle eksempler på rapporter, der berører de forskellige brancher, og som kan være relevante.
Inden for træ- og møbler findes yderligere:
4.4 Udenlandske dataHjemmeside: www.envionment.gov.au/epg/npi –database udledningsdata fra australske virksomheder. Men den indeholder udelukkende udledning af kemiske stoffer. Der findes også en engelsk, en canadisk og en amerikansk database, men disse er ligeledes baserede på udledninger af kemikalier. Det Europæiske Tema Center for Affald ligger inde med viden om hvilke undersøgelser, der har været i gang i EU. 5 BranchedataOversigt over antallet af virksomheder inden for de udvalgte brancher ifølge Krak Direkt
Det bemærkes, at der er virksomheder, der har flere branchekoder, og som derfor optræder på flere under flere af brancherne. Bilag 1 ListevirksomhederVirksomheder, der er såkaldt listevirksomheder skal ansøge om miljøgodkendelse ved etablering og ved ændinger af produktionen. Virksomheder deles op i hoveggrupperne: A. Fremstilling, forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal B. Forarbejdning af visse råstoffer C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineralolieprodukter, asfalt og naturgas D. Kemisk og biologisk fabrikation mv. E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer, foderstofproduktion og trykkerier F. Oparbejdning af animalske råvarer G. Kraft- og varmeproduktion H. Motorbaner og flyvepladser I, Husdyrproduktion og dambrug J. Andre listevirksomheder K. Bortskaffelse og nyttiggørelse af affald A. Fremstilling, forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker. (i) (a) 2 a. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 ton pr. dag. (i) (a) 2 b. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig 20 ton pr. dag. (a) 3 a. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten overstiger 4 ton pr. dag for bly og cadmium tilsammen. (i) (a) 3 b. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten er mindre end eller lig 4 ton pr. dag for bly og cadmium tilsammen, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer. (a) 4 a. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten overstiger 20 ton pr. dag for andre metaller end bly og cadmium. (i) (a) 4 b. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten er mindre end eller lig 20 ton pr. dag for andre metaller end bly og cadmium, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer. (a) 5. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern fra malm, koncentrater og sekundære råmaterialer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer. (i) (a) 6. Smedjer med hamre, hvis slagenergi overstiger 50 kJ pr. hammer, når den samlede indfyrede effekt i ovnene samtidig overstiger 20 MW. (i) 7 a. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, overstiger 2 ton pr. time. (i) 7 b. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, er mindre end eller lig 2 ton pr. time. 8 a. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade) overstiger 30 m³. (i) 8 b. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade) er mindre end eller lig 30 m³. Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter. 9. Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m³ pr. time. Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er omfattet af J7. 10. Stålskibsværfter og flydedokke. 11. Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1000 m² eller derover. 12. Akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker. (a) 13. Elektrotekniske virksomheder for fremstilling af transformatorer eller trykte kredsløb. 14. Anlæg til ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm. (i) (a) B. Forarbejdning af visse råstoffer Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker. (i) (a) Cementstøberier, betontøberier og betonblanderier med en produktion på mere end 20.000 ton pr. år. 3. Glasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, inklusive fremstilling af glasuldsfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 ton pr. dag. (i) (a) Mineraluldsfabrikker og virksomheder der smelter mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 ton pr. dag. (i) (a) 4. Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, fx tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør, samt molerværker, hvis virksomheden har en produktionskapacitet på mere end 75 ton pr. dag, eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mere end 4 m³ og en sættekapacitet på mere end 300 kg pr. m³. (i) 5 a. Kalcinering af flint. 5 b. Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer. 5 c. Virksomheder, der fremstiller kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering. (i) (a) 5 d. Anlæg til udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest. (i) (a) C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineralolieprodukter, asfalt og naturgas 1. Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a) 2. Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a) 3. Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end 100 m³. Oplag af mineralolieprodukter på mere end 10.000 m³. 4. Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 ton pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer. (a) 5. Tagpapfabrikker der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen. (a) 6. Tjæredestillationsanlæg. (a) D. Kemisk og biologisk fabrikation mv. 1 a. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (i) (a) 1 b. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. Oplag af organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (a) 2. Petrokemisk industri. (i) (a) 3. Kunstgødningsfabrikker. (i) (a) 4 a. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (a) 4 b. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller lægemidler. (a) 5 a. Virksomheder der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien. (i) 5 b. Virksomheder der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindst 3000 ton pr. år. 6 a. Virksomheder, der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider. (i) (a) 6 b. Virksomheder, der alene aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider. (a) 7. Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 5.000 ton pr. år. Farvefabrikker, lakfabrikker eller limfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 3.000 ton pr. år. (a) 9. Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag. 10. Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 ton pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 ton pr. dag. 11. Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer. (i) (a) 12. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af plast, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra virksomheder der er omfattet af J7. E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer, foderstofproduktion og trykkerier 1. Cellulosefabrikker, papirmassefabrikker, papirfabrikker og papfabrikker. (i) (a) 2. Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ. (a) 3. Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er på mindst 6 kg pr. time. Bortset fra anlæg der er omfattet af J7. 4. Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 kubikmeter fast masse pr. år af nåletræ eller kapacitet for produktion på mindst 10.000 kubikmeter fast masse af løvtræ pr. år eller med en samlet kapacitet for produktion på mindst 50.000 kubikmeter fast masse af nåle- og løvtræ pr. år. Virksomheder der fremstiller finerplader eller fiberplader. 5. Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1.000 ton pr. år. 6 a. Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mere end 10 ton pr. dag. (i) 6 b. Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mindre end eller lig 10 ton pr. dag. Virksomheder, der foretager anden form for tekstil vådbehandling, dog undtaget vaskerier. 7. Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 ton pr. time. Grønttørring og grøntpilleproduktion. (a) 8 a. a) Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a) b) Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a) c) Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a) d) Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) e) Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) f) Kartoffelsmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) g) Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) h) Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) 8 b. a) Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. Dog undtaget margarinefabrikker. (a) b) Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (a) c) Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (a) d) Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 ton pr. dag og mindst 50 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. e) Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 ton pr. dag og mindst 20 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. f) Kartoffelsmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. g) Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. 9. Virksomheder, der foretager vacuum- og dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder der er omfattet af J7. F. Oparbejdning af animalske råvarer 1 a. Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 ton pr. dag. (i) (a) 1 b. Slagterier med slagtning af mere end 5.000 ton fjerkræ pr. år. (a) 2. Virksomheder der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 ton pr. dag. (i) 3 a. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker med en kapacitet på mere end 10 ton pr. dag. (i) (a) 3 b. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker. (a) 4 a. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 ton pr. dag. (i) (a) 4 b. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mindre end eller lig 12 ton pr. dag. (a) 5 a. Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvare er på mere end 200 ton pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Eksempelvis mejerier og virksomheder for fremstilling af ost, tørmælk, smør og smørblandingsprodukter. (i) 5 b. Virksomheder for fremstilling af ost og tørmælk, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvare er på mindre end eller lig 200 ton og mere end eller lig 100 ton pr. dag i gennemsnit på årsbasis. 6. Fiskemelsfabrikker. (a) 7 a. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 ton pr. dag. (i) 7 b. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på højst 75 ton pr. dag og mindst 10 ton pr. dag. 8. Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller. (a) G. Kraft- og varmeproduktion 1. Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. (i) (a) 2. Kraftproducerende, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW. 3. Kraftproducerende anlæg og varmeproducerende anlæg, der helt eller delvist er baseret på faste biobrændsler, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW. 4. Koksværker. (i) (a) 5. Kulforgasningsanlæg og likvificeringsanlæg. (i) (a) H. Motorbaner og flyvepladser 1. Udendørs motorbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning. (a) 2. Lufthavne og flyvepladser. (a) I. Husdyrproduktion og dambrug 1. Anlæg til husdyrproduktion for mere end a) 250 dyreenheder (i) eller b) 100 dyreenheder i slagtekyllinger. (i) Antal dyreenheder beregnes på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.m., jf. dennes § 2, nr. 11. 2. Saltvandsdambrug - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet. (a) 3. Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet. (a) J. Andre listevirksomheder 1. Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. (a) 2. Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi. (a) 3. Virksomheder med anmeldepligtige aktiviteter omfattet af § 5 i bekendtgørelse om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld. (a) 4. Krematorieanlæg. 5. Udendørs skydebaner. 6. Forlystelsesparker. 7. Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på afpudsning, bejdsning, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering eller rensning, med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 ton pr. år. (i) K. Bortskaffelse og nyttiggørelse af affald 1 a. Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8, R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen , med en kapacitet på mere end 10 ton pr. dag. (i) (a) Anlæg for bortskaffelse af farligt affald med en kapacitet på mere end 10 ton pr. dag. (i) (a) 1 b. Anlæg der nyttiggør farligt affald1) efter en af metoderne R1, R5, R6, R8, R9, som nævnt i bilag 6b til affaldsbekendtgørelsen2), med en kapacitet på mindre end eller lig 10 ton pr. dag. (a) Anlæg for bortskaffelse3) af farligt affald med en kapacitet på mindre end eller lig 10 ton pr. dag. (a) 1 c. Anlæg der nyttiggør farligt affald1) efter en af metoderne R2, R3, R4, R7, R10, R11, R12, R13, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen2). (a) 2 a. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling af ikke-farligt affald med en kapacitet på mere end 50 ton affald pr. dag. (i) (a) 2 b. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling4) af ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end eller lig 50 ton affald pr. dag. (a) 2 c. Anlæg til anden behandling end biologisk eller fysisk-kemisk behandling af ikke-farligt affald med henblik på bortskaffelse3). (a) 2 d. Anlæg der nyttiggør affald efter en af metoderne R1-R13, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen2), bortset fra de under K4 - K8 nævnte anlæg. (a) 2 e. Shredderanlæg. (i) (a) 3 a. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 ton affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 ton, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) (a) 3 b. Deponeringsanlæg for affald, som modtager mindre end eller lig 10 ton affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig 25.000 ton, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald5) . (a) 3 c. Deponeringsanlæg for inert affald5). (a) 4. Autoophugning (autogenbrug) og skibsophugning. 5. Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald, herunder omlastestationer og containerpladser, med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 ton pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere, hvor voluminet af hver container er på mindst 8 m³. 6. Anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 ton pr. dag eller derover. 7. Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100 ton pr. år eller derover bortset fra husdyrgødning. 8 a. Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 ton pr. time. (i) (a) 8 b. Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald. (a) Bilag 2 affaldsbekendtgørelsenDet efterfølgende er uddrag fra EAK-kataloget i forhold til de brancher, der er udvalgt .
Fodnoter [1] Øvrige affaldsproducenter skal fortsat kunne afgive oplysninger om deres affaldsproduktion i henhold til bekendtgørelsens §§ 48 og 53.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
