| Forside | | Indhold | | Forrige |

Udpegning og kortlægning af affaldstunge brancher

Bilag C Oplæg til workshop

Identificering af affaldstunge brancher

- oplæg til workshop den 22. marts 2001 på Teknologisk Institut

Kirsten Pommer
Malene Staal Jensen
Miljø- og Affaldsteknik

1 Introduktion

• 1.1 Formål
  • 1.1.1 Projektets formål
  • 1.1.2 Projektets forløb
  • 1.1.3 Fase 1, udpegning af 3 brancher
• 1.2 Workshoppen
  • 1.2.1 Formål
  • 1.2.2 Deltagere
  • 1.2.3 Program
• 1.3 Notatets opbygning

2 Brancher

• 2.1 Udvalgte brancher, NACE-koder
• 2.2 Mineralolieindustri
• 2.3 Kemisk Industri
• 2.4 Jern og metalområdet
• 2.5 Elektronikindustri
• 2.6 Øvrige brancher

3 Prioritering af affald

• 3.1 Mængde
• 3.2 Ressourceforbrug
• 3.3 Miljøbelastning
• 3.4 Prioriteringsmodel

4 Eksisterende data

• 4.1 ISAG
  • 4.1.1 ISAG ifølge den gamle affaldsbekendtgørelse
  • 4.1.2 ISAG ifølge den nye affaldsbekendtgørelse
• 4.2 Selskaber og organisationer m.v.
• 4.3 Danske undersøgelser
• 4.4 Udenlandske data

5 Branchedata

Bilag 1 Listevirksomheder

Bilag 2 affaldsbekendtgørelsen

1 Introduktion

1.1 Formål

1.1.1 Projektets formål

Projektets formål er at:

• Identificere 3 affaldstunge brancher blandt fremstillingsvirksomheder
• Identificere affaldstunge processer inden for de 3 valgte brancher
• Estimere affaldstyper og mængder for de udpegede processer inden for de 3 brancher

Projektets resultater i form af estimering af affaldsmængder for en række væsentlige affaldstyper vil dels være et redskab for kommuner og andre myndigheder i deres tilsynsarbejde og overordnede prioritering af indsatsen og dels som prioriteringsværktøj for virksomheder i arbejdet med affaldsminimering og renere teknologi.

1.1.2 Projektets forløb

Som en indledende vurdering af affaldstunge brancher inden for fremstillingsvirksomheder er der gennemført en foreløbig screening. Screeningens resultater viser i hovedtræk, at de mest relevante brancher skal findes blandt:

23. Mineraloileindustri
24. Kemisk industri
27. Fremstilling af metal
28. Jern- og metalvareindustri
29. Maskinindustri
30. Fremstilling af kontormaskiner og EDB-udstyr
31. Fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater
32. Fremstilling af telemateriel
33. Medicinsk udstyr mv.
34. Fremstilling af biler mv.
35. Fremstilling af andre transportmidler
36. Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed
37. Genbrug af affaldsprodukter

De anførte numre refererer til NACE-koder (Danmarks Statistik).

Med udgangspunkt i den indledende vurdering skal projektet gennemføres i 4 faser som vist i Figur 1.

Figur 1 Projektforløb

1.1.3 Fase 1, udpegning af 3 brancher

Resultatet af fase 1 skal være en udpegning af de 3 mest affaldstunge brancher inden for fremstillingsindustrien.

Oplæg til udpegningen af brancherne skal komme fra en diskussion blandt eksperter, der hver især kender teknologi og virksomhedstyper inden for 1 eller flere af de brancher, der er nævnt under 1.1.2.

Diskussionen skal foregå på en workshop, hvor der tages udgangspunkt i nærværende notat.

Efter workshoppen bearbejdes resultaterne, og disse diskuteres med Miljøstyrelsen, hvorefter den endelige udpegning sker, og det videre projektforløb planlægges.

1.2 Workshoppen

1.2.1 Formål

På workshoppen er det væsentligt at få samlet så megen viden som muligt blandt deltagerne om teknologi, virksomhedstyper og affaldsforhold inden for de udpegede brancher.

På workshoppen er det målet at få inddelt de brancher, der er udpeget ved den indledende screening i tre kategorier, de meget affaldstunge brancher, de affaldstunge brancher og de mindre affaldstunge brancher.

Det er endvidere målet at få diskuteret de enkelte brancher igennem og få suppleret og korrigeret de data, der er samlet i nærværende notat.

1.2.2 Deltagere

Øvrige deltager:

• Berit Hallam, Miljøstyrelsen
• Hasse Højmark, Københavns Kommune, Miljøkontrollen
• Jeff Rasmussen, Hillerød Kommune

Da nogle nøglepersoner ikke kunne deltage i workshoppen, vil deres kommentarer og informationer blive inddraget på anden vis. Det drejer sig om:

Jan Lemkow Jern- og metal området med hovedvægt på støberier

Birte Venø Kemisk industri, Pesticidfremstilling og anden kemisk industri

1.2.3 Program

Workshoppen afholdes på Teknologisk Institut, Tåstrup den 22 marts fra kl. 10.00 til kl. 16.00

Workshoppens program er følgende:

10.00 – 10.30 Præsentation af projektet af projektet og oplæg til dagen
10.30 – 11.00 Olieindustri og kemisk industri
11.15 – 11.45 Jern- og metal området
11.45 – 12.15 Elektronik-området
12.15 – 13.10 Frokost
13.00 – 13.20 Medicinsk udstyr
13.20 – 13.40 Møbelindustrien
13.40 – 14.00 Biler og andre transportmidler
14.00 – 14.20 Genbrugsområdet
14.20 – 14.45 Pause
14.45 – 15.45 Diskussion og prioritering
15.45 – 16.00 Afrunding

1.3 Notatets opbygning

I nærværende notat forsøgt at samle den information om brancher, processer og affaldsmængder, der er umiddelbart tilgængelige.

I oplægget til ansøgningen er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks NACE-koder. Disse er i kapitel 2 søgt sammenkædet med de branchebetegnelser, der anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser og de affaldskoder, der anvendes i Det Europæiske Affaldskatalog i affaldsbekendtgørelsen.

De kriterier, der skal lægges til grund for vurdering af affald, er beskrevet i kapitel 3.

I kapitel 4 er lettilgængelige kilder til oplysninger om affaldsmængder beskrevet. Disse oplysninger er ikke delt op efter brancher.

Kapitel 5 omfatter statistiske data vedrørende antal og størrelser af virksomheder inden for de udvalgte brancher.

2 Brancher

2.1 Udvalgte brancher, NACE-koder

Til beskrivelse af de enkelte brancher er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks NACE-koder.

For at beskrive brancherne lidt nærmere er disse i det efterfølgende gengivet på ”3-ciffer-niveau” og kædet sammen med de branchekoder, der anvendes ved ansøgning om miljøgodkendelse og EAK -koderne i affaldsbekendtgørelsen. Angivelserne skal ses som en hjælp til at definere brancherne, og det skal understreges, at de ikke er udtømmende.

2.2 Mineralolieindustri

Mineralolieindustrien karakteriseres af kap. 5 kode D2: Petrokemisk industri.

Med hensyn til EAK-koder er afsnit 5 relevant: Affald fra olieraffinering, rensning af naturgas og pyrolyse af kul. Af disse kan nævnes:

5 01 Olieslam og fast affald

5 02 Ikke-olieholdigt slam og fast affald

5 03 Brugte katalysatorer

5 04 Brugt filterjord

5 05 Affald fra afsvovling af olie

5 08 Affald fra regenerering af olie

2.3 Kemisk Industri

Kemisk Industri har NACE-kode 24 og dækker over en række forskellige brancher.

2.4 Jern og metalområdet

Dette område omfatter NACE-koderne 27: Fremstilling af metal, 28: Jern og metalvareindustri og 29: Maskinindustri.

2.5 Elektronikindustri

I nærværende notat er de tre brancher med NACE-koderne 30: Kontormaskiner og EDB-udstyr, 31: Andre elektriske maskiner og apparater samt 32: Telemateriel samlet under et.

2.6 Øvrige brancher

De resterende brancher er meget forskellige. Disse rummer:

33: Medicinsk udstyr m.v.

34: Fremstilling af biler mv.

35: Fremstilling af andre transportmidler

36: Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed

37: Genbrug af affaldsprodukter

Disse brancher er præsenteret samlet i nedenstående tabel.

3 Prioritering af affald

En affaldsmængde prioriteres som væsentlig ud fra følgende kriterier:

• at affaldet forekommer i en stor mængde.
• at der går en betydelig ressource tabt.
• at affaldet indebærer en potentiel miljøbelastning.

I det følgende er disse kriterier nærmere omtalt og defineret. Der er endvidere foreslået et prioriteringssystem, der alene kan anvendes som en indikator for prioritering mellem forskellige affaldstyper.

3.1 Mængde

At en affaldstype forekommer i store mængder, er et af de væsentligste kriterier for at udvælge denne. Det er ligeledes vigtigt at udpege affaldstyper, der forekommer mange steder.

Til brug for en prioritering forslås derfor følgende prioritering:

4: Affald, der forekommer i væsentlig eller betydelig mængde, og som er almindeligt forekommende i en række virksomheder.

2: Affald, der forekommer i relativt små mængder, men som er almindeligt forekommende i en række virksomheder.

1: Affald, der forekommer i relativt store mængder i visse (et begrænset antal) virksomheder.

3.2 Ressourceforbrug

Tab af ikke fornyelige ressourcer skal prioriteres. I denne sammenhæng defineres affald som alt affald, der kommer udenfor den virksomhed, hvor det er fremkommet.

Dette betyder, at materialer, der direkte genbruges på virksomheden ikke betragtes som affald. Det kan fx være produktionsspild fra en thermoplastproduktion, der kan genbruges direkte.

Ikke fornyelige materialer er hovedsagelig metaller, råolie- og naturgasbaserede produkter samt en række materialer baseret på ikke metalforbindelser som salte (svovl, fosfater m.v.)

Som prioriteringsværktøj for disse materialer kan anvendes forsyningshorisonten for disse stoffer og materialer, der er baseret på kendskabet til den kendte ressource og det årlige forbrug på verdensplan. Stoffer og materialer med en kort forsyningshorisont er mere problematiske at tabe som affald end stoffer og materialer med en lang forsyningshorisont.

Som et prioriteringsværktøj kan man inddele materialerne i 3 grupper:

3: Kort forsyningshorisont: Stoffer og materialer med en forsyningshorisont på under 50 år

2. Mellemlang forsyningshorisont: Stoffer og materialer med en forsyningshorisont på mellem 50 og 100 år

1. Lang forsyningshorisont Stoffer og materialer med en forsyningshorisont på over 100 år

Som eksempler på stoffer med kort forsyningshorisont (3) og dermed relativ stor ressourcebelastning kan nævnes:

• zink
• olie
• naturgas
• diverse plastprodukter

Som eksempler på stoffer med mellemlang forsyningshorisont (2) og dermed nogen resourcebelastning kan nævnes:

• kobber
• magnesium

Som eksempler på stoffer med lang forsyningshorisont (1) og dermed relativ lille ressourcebelastning kan nævnes:

• aluminium
• jern
• kul

3.3 Miljøbelastning

Med hensyn til vurdering af om en affaldstype er miljøbelastende tages der udgangspunkt i Miljøministeriets Erhvervsaffaldsstrategi.

Affald opdeles i denne forbindelse i tre overordnede kategorier:

3: Særligt miljøbelastende affald

2: Noget miljøbelastende affald

1: Mindre miljøbelastende affald

I Erhvervsaffaldsstrategien er en række stoffer er udpeget som særligt problematiske. Disse er hovedsageligt tungmetaller og specielle organiske forbindelser. Disse omfatter:

• Arsen og arsenforbindelser
• Bly og blyforbindelser
• Cadmium og cadmiumforbindelser
• Kobber og kobberforbindelser
• Krom og kromforbindelser
• Nikkel og nikkelforbindelser
• Kviksølv og kviksølvforbindelser
• HFC
• Bromerede flammehæmmere
• Organiske tinforbindelser
• Kreosot og kreosotforbindelser
• Phthalater

Affald, der indeholder ovennævnte stoffer og/eller forbindelser, betegnes derfor som særligt miljøbelastende.

Gruppen, noget miljøbelastende affald, defineres som øvrigt farligt affald. Definitionen af farligt affald følger kriterierne for klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter. Hvis et produkt er mærkningspligtigt, vil det også blive betegnet som farligt affald.

Andet affald betegnes i denne sammenhæng som mindre miljøbelastende.

3.4 Prioriteringsmodel

Med henblik på at få kædet de tre prioriteringskriterier sammen kan der anvendes en model som vist i nedenstående tabel.

Man kan dele affaldet op i tre overordnede kategorier efter de anførte scorer, således at det væsentligste affald defineres som det, der har en scorer over 20, det næstvigtigste en scorer på 10-19 og det mindre væsentlige en scorer på 9 eller derunder.

Meget væsentlig affald er derfor karakteriseret ved:

• en stor mængde mange steder, og
• som indeholder meget eller noget ressourcebelastende materialer og/eller
• som indeholder særligt miljøbelastende stoffer eller farligt affald.

Væsentligt affald er derfor karakteriseret ved:

• en stor mængde affald mange steder, og
• som indeholder meget ressourcebelastende materialer (og mindre miljøbelastende stoffer) eller
• som indeholder særligt miljøbelastende stoffer (og mindre ressourcebelastende materialer) eller
• som indeholder noget miljøbelastende stoffer og noget ressourcebelastende materialer.

eller

• en lille mængde affald mange steder, og
• som indeholder særligt miljøbelastende eller noget miljøbelatende stoffer og som består af meget ressourcebelastende materialer eller
• som indeholder særligt miljøbelastende stoffer og som består af noget ressourcebelastende materialer.

Mindre væsentligt affald er karakteriseret ved

• alt affald der forekommer i stor mængde få steder.

eller

• affald, der forekommer i lille mængde mange steder. og
• som indeholder mindre miljøbelastende stoffer eller
• mindre ressourcebelastende materialer eller
• noget miljøbelastende stoffer og noget resoourcebelastende materialer.

eller

• affald, der forekommer i store mængder mange steder. og
• som indeholder mindre miljøbelastende stoffer og noget eller mindre ressourcebelastende materialer eller
• som indeholder mindre miljøbelastende stoffer og noget ressourcebelastende materialer.

4 Eksisterende data

I det følgende beskrives forskellige lettilgængelige datakilder.

4.1 ISAG

Den nye Affaldsbekendtgørelse, nr. 619 af 27. juni 2000, medfører nogle ændringer i hvilke data, der indberettes til Miljøstyrelsens Informationssystem til Affald og Genanvendelse (ISAG). Ændringerne træder i kraft fra og med de inberetninger, der foretages for året 2001. Der vil først foreligge data, der er indberettet i henhold til den nye affaldsbekendtgørelse, efter afslutningen af dette projekt.

4.1.1 ISAG ifølge den gamle affaldsbekendtgørelse

Alle behandlingsanlæg indberetter det affald, som de behandler til Miljøstyrelsen. Der indberettes oplysninger om type, fraktion, oprindelse og mængde af affald, se nedenstående skema.

indberetniger til ISAG ifølge bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997

Som det fremgår af ovenstående skema, foreligger data fra ISAG opdelt på erhvervsmæssig kilde, men ikke på brancheniveau.

Oplysningerne til ISAG indberettes af behandlingsanlæggene, som modtager informationerne fra transportørerne. Dette giver en vis usikkerhed, fordi et læs affald, der indleveres, kan indeholde affald fra flere forskellige erhvervsmæssige kilder/affaldsproducenter. I et sådant tilfælde vil indberetningen være baseret på et skøn over hvilke mængder, der stammer fra hvilke erhvervsmæssige kilder/affaldsproducenter. Affaldet bliver normalt ikke vejet ved den enkelte afhentning.

4.1.2 ISAG ifølge den nye affaldsbekendtgørelse

Fra 2001 bliver indberetningerne i henhold til den nye affaldsbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000) mere detaljerede. Den erhvervsmæssige kilde skal angives mere specifikt, og den kommer til at omfatte følgende kilder:

Direkte kilder

• Husholdninger
• Institutioner handel og kontor
• Byggeri og anlægsvirksomhed
• Rensningsanlæg
• Container/omlastestation
• Nærings- og nydelsesmiddelindustri
• Tekstil-, beklædnings- og læderindustri
• Træ- og møbelindustri
• Papir- og grafiskindustri
• Kemisk industri mv.
• Gummi- og plastindustri
• Sten- ler- og glasindustri
• Jern- og metalindustri
• Anden fremstillingsvirksomhed
• Forsyningsvirksomhed
• Landbrug skovbrug fiskeri mv.

Anlægskilder

• Oparbejdningsanlæg
• Kompostering/biogas
• Forbrænding/energi
• Deponeringsanlæg
• Slamforbrændingsanlæg
• Anlæg til særlig behandling

Indberetningerne fra behandlingsanlæggene vil derudover blive udvidet til at omfatte mere detaljerede oplysninger om visse affaldsfraktioner.

Endvidere skal visse affaldsproducenter ^[1] efter den nye affaldsbekendtgørelse føre register med over deres affald. Det drejer sig om godkendelsespligtige virksomheder (jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 807 af 25/10 1999, bilag 1) og om anmeldelsespligtige virksomheder (jf. Bekendtgørelse vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed, nr. 367 af 10/5 1992, bilag 1).

Virksomhederne skal for hver affaldsstrøm udfylde et stamkort. På stamkortet skal følgende oplysninger angives:

Der skal angives potentialer for følgende affaldsfraktioner:

• Papir og pap
• Glas
• Plast med PVC
• Plast uden PVC
• Madspild/andet organisk
• Jern og metal
• Autogummi
• Træ
• Andet genanvendeligt
• Jord og sten
• Elektriske og elektroniske produkter
• CFC-holdige køleskabe og frysere
• Forbrændingsegnet
• Ikke forbrændingsegnet.

Registreringerne skal følge terminologien i ISAG. Virksomhederne skal opbevare oplysninger i registreringerne samt dokumentationen for disse i 5 år.

4.2 Selskaber og organisationer m.v.

Mange kommuner og affaldsselskaber har etableret ordninger med erhvervsaffaldskonsulenter. Erhvervsaffaldskonsultenerne kan sidde inde med viden om specifikke brancher.

Endvidere kan det være relevant at kontakte affaldsselskaber, der dækker områder med flere virksomheder inden for de udvalgte brancher.

Brancheorganisationer vil endvidere være en naturlig indgang til informationer om de enkelte brancher.

• Miljøprojekt nr. 583, 2001 Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulenter i kommuner og affaldsselskaber.
  
  Rapporten giver et overblik over hvor i landet, der er ansat erhvervsaffaldskonsulenter, samt hvilke opgaver erhvervsaffaldskonsulenter har mv.

4.3 Danske undersøgelser

Der er foretaget en del brancheundersøgelser. Og der er samlet viden i fx miljøredegørelser fra virksomheder, der har indført miljøstyring eller udarbejdet grønne regnskaber.

Danske undersøgelser om affaldsforhold inden for de enkelt brancher vil blandt andet være tilgængelige gennem Videnscenter for Affald.

Nedenfor gives nogle eksempler på rapporter, der berører de forskellige brancher, og som kan være relevante.

• Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr.58 1996, Miljø og økonomi på brancheniveau.
  
  Beskrivelser af eksempler på forhold inden for miljø, arbejdsmiljø og økonomi fra brancherne: Svineslagterier, støberier, godstransport, engroshandel og detailhandel.
  
  I rapporten angives følgende skøn over affaldsmængder i støberi branchen fra 1990.

• Amternes Depotenhed, Rapport, Teknik og Administration nr. 6, 8, 9 og 10.
  
  Branchebeskrivelser i forbindelse med projektet ”Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser” vedrørende jordforurening.
  
  Følgende brancher er beskrevet: jern- og metalstøberier, metalforarbejdende virksomheder, produkthandel, autoophug og jern- og metalgenvindingsvirksomheder samt træimprægneringsvirksomheder. Det vurderes, at rapporterne ikke indeholder opgørelser over affaldsmængder, der kan være relevante for dette projekt.

• Miljøprojekt nr. 444, 1999, Renere teknologi og miljøledelse i træ- og møbelbranchen.
  
  Om praktisk anvendelse af renere teknologi og miljøledelse i træ- og miljøbranchen. Rapporten indeholder ikke nogle mængdeopgørelser.

• Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr.46 1996, Miljørevision, erfaringer fra gartnerier og møbelindustrier.
  
  Projektets formål var at forsøge at indføre miljøstyring i små og mellemstore virksomheder. Rapporten omhandler erfaringerne med dette arbejde.
  
  I bilag findes en miljøredegørelse fra Farstrup Møbler as fra 1995.

• Miljøprojekt nr. 376 1998, Miljøvurdering og udvikling af et reolsystem.
  
  Erfaringer fra Montana Møbler A/S ved at anvende UMIP miljøvurderingsmetoden i udviklingsarbejde.
  
  Indbefatter en opgørelse efter UMIP metoden over affaldet i løbet af en udvalgt reols livsforløb. Dette er ikke relevant for dette projekt.

Inden for træ- og møbler findes yderligere:

• Miljøprojekt nr. 233, 1993 Renere teknologi i træ- og møbelbranchen
   
• Miljøprojekt nr. 98, 1988, Renere teknologi i træ- og møbelbranchen
   
• Miljøprojekt nr. 389, 1998
  
  Koder til farligt affald, en database til konvertering mellem EAK (Det Europæiske Affaldskatalog) og ISAG (Informationssystem for Affald og Genanvendelse).
  
  Indeholder ikke oplysninger om affaldsmængder, der kan være relevante i dette projekt.

• Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 21, 2000 Kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren; Institutioner, handel og kontor.
  
  Et eksempel på kortlægning af affalds inden for brancher. Rapporten angiver metoder men indeholder ikke oplysninger om mængder, der kan være relevante i dette projekt.

4.4 Udenlandske data

Hjemmeside: www.envionment.gov.au/epg/npi –database udledningsdata fra australske virksomheder. Men den indeholder udelukkende udledning af kemiske stoffer. Der findes også en engelsk, en canadisk og en amerikansk database, men disse er ligeledes baserede på udledninger af kemikalier.

Det Europæiske Tema Center for Affald ligger inde med viden om hvilke undersøgelser, der har været i gang i EU.

5 Branchedata

Oversigt over antallet af virksomheder inden for de udvalgte brancher ifølge Krak Direkt

Det bemærkes, at der er virksomheder, der har flere branchekoder, og som derfor optræder på flere under flere af brancherne.

Bilag 1 Listevirksomheder

Virksomheder, der er såkaldt listevirksomheder skal ansøge om miljøgodkendelse ved etablering og ved ændinger af produktionen.

Virksomheder deles op i hoveggrupperne:

A. Fremstilling, forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal

B. Forarbejdning af visse råstoffer

C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineralolieprodukter, asfalt og naturgas

D. Kemisk og biologisk fabrikation mv.

E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer, foderstofproduktion og trykkerier

F. Oparbejdning af animalske råvarer

G. Kraft- og varmeproduktion

H. Motorbaner og flyvepladser

I, Husdyrproduktion og dambrug

J. Andre listevirksomheder

K. Bortskaffelse og nyttiggørelse af affald

A. Fremstilling, forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal

Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker. (i) (a)

2 a. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 ton pr. dag. (i) (a)

2 b. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig 20 ton pr. dag. (a)

3 a. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten overstiger 4 ton pr. dag for bly og cadmium tilsammen. (i) (a)

3 b. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten er mindre end eller lig 4 ton pr. dag for bly og cadmium tilsammen, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer. (a)

4 a. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten overstiger 20 ton pr. dag for andre metaller end bly og cadmium. (i) (a)

4 b. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten er mindre end eller lig 20 ton pr. dag for andre metaller end bly og cadmium, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer. (a)

5. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern fra malm, koncentrater og sekundære råmaterialer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer. (i) (a)

6. Smedjer med hamre, hvis slagenergi overstiger 50 kJ pr. hammer, når den samlede indfyrede effekt i ovnene samtidig overstiger 20 MW. (i)

7 a. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, overstiger 2 ton pr. time. (i)

7 b. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, er mindre end eller lig 2 ton pr. time.

8 a. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade) overstiger 30 m³. (i)

8 b. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade) er mindre end eller lig 30 m³. Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter.

9. Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m³ pr. time.

Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er omfattet af J7.

10. Stålskibsværfter og flydedokke.

11. Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1000 m² eller derover.

12. Akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker. (a)

13. Elektrotekniske virksomheder for fremstilling af transformatorer eller trykte kredsløb.

14. Anlæg til ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm. (i) (a)

B. Forarbejdning af visse råstoffer

Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker. (i) (a)

Cementstøberier, betontøberier og betonblanderier med en produktion på mere end 20.000 ton pr. år.

3. Glasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, inklusive fremstilling af glasuldsfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 ton pr. dag. (i) (a)

Mineraluldsfabrikker og virksomheder der smelter mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 ton pr. dag. (i) (a)

4. Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, fx tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør, samt molerværker, hvis virksomheden har en produktionskapacitet på mere end 75 ton pr. dag, eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mere end 4 m³ og en sættekapacitet på mere end 300 kg pr. m³. (i)

5 a. Kalcinering af flint.

5 b. Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer.

5 c. Virksomheder, der fremstiller kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering. (i) (a)

5 d. Anlæg til udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest. (i) (a)

C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineralolieprodukter, asfalt og naturgas

1. Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a)

2. Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a)

3. Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end 100 m³. Oplag af mineralolieprodukter på mere end 10.000 m³.

4. Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 ton pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer. (a)

5. Tagpapfabrikker der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen. (a)

6. Tjæredestillationsanlæg. (a)

D. Kemisk og biologisk fabrikation mv.

1 a. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (i) (a)

1 b. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. Oplag af organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (a)

2. Petrokemisk industri. (i) (a)

3. Kunstgødningsfabrikker. (i) (a)

4 a. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (a)

4 b. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller lægemidler. (a)

5 a. Virksomheder der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien. (i)

5 b. Virksomheder der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindst 3000 ton pr. år.

6 a. Virksomheder, der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider. (i) (a)

6 b. Virksomheder, der alene aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider. (a)

7. Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 5.000 ton pr. år.

Farvefabrikker, lakfabrikker eller limfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 3.000 ton pr. år. (a)

9. Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.

10. Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 ton pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 ton pr. dag.

11. Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer. (i) (a)

12. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af plast, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra virksomheder der er omfattet af J7.

E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer, foderstofproduktion og trykkerier

1. Cellulosefabrikker, papirmassefabrikker, papirfabrikker og papfabrikker. (i) (a)

2. Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ. (a)

3. Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er på mindst 6 kg pr. time. Bortset fra anlæg der er omfattet af J7.

4. Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 kubikmeter fast masse pr. år af nåletræ eller kapacitet for produktion på mindst 10.000 kubikmeter fast masse af løvtræ pr. år eller med en samlet kapacitet for produktion på mindst 50.000 kubikmeter fast masse af nåle- og løvtræ pr. år. Virksomheder der fremstiller finerplader eller fiberplader.

5. Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1.000 ton pr. år.

6 a. Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mere end 10 ton pr. dag. (i)

6 b. Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mindre end eller lig 10 ton pr. dag. Virksomheder, der foretager anden form for tekstil vådbehandling, dog undtaget vaskerier.

7. Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 ton pr. time. Grønttørring og grøntpilleproduktion. (a)

8 a.

a) Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)

b) Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)

c) Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)

d) Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

e) Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

f) Kartoffelsmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

g) Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

h) Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

8 b.

a) Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. Dog undtaget margarinefabrikker. (a)

b) Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (a)

c) Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (a)

d) Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 ton pr. dag og mindst 50 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

e) Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 ton pr. dag og mindst 20 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

f) Kartoffelsmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

g) Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 ton pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

9. Virksomheder, der foretager vacuum- og dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder der er omfattet af J7.

F. Oparbejdning af animalske råvarer

1 a. Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 ton pr. dag. (i) (a)

1 b. Slagterier med slagtning af mere end 5.000 ton fjerkræ pr. år. (a)

2. Virksomheder der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 ton pr. dag. (i)

3 a. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker med en kapacitet på mere end 10 ton pr. dag. (i) (a)

3 b. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker. (a)

4 a. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 ton pr. dag. (i) (a)

4 b. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mindre end eller lig 12 ton pr. dag. (a)

5 a. Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvare er på mere end 200 ton pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Eksempelvis mejerier og virksomheder for fremstilling af ost, tørmælk, smør og smørblandingsprodukter. (i)

5 b. Virksomheder for fremstilling af ost og tørmælk, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvare er på mindre end eller lig 200 ton og mere end eller lig 100 ton pr. dag i gennemsnit på årsbasis.

6. Fiskemelsfabrikker. (a)

7 a. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 ton pr. dag. (i)

7 b. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på højst 75 ton pr. dag og mindst 10 ton pr. dag.

8. Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller. (a)

G. Kraft- og varmeproduktion

1. Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. (i) (a)

2. Kraftproducerende, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW.

3. Kraftproducerende anlæg og varmeproducerende anlæg, der helt eller delvist er baseret på faste biobrændsler, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW.

4. Koksværker. (i) (a)

5. Kulforgasningsanlæg og likvificeringsanlæg. (i) (a)

H. Motorbaner og flyvepladser

1. Udendørs motorbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning. (a)

2. Lufthavne og flyvepladser. (a)

I. Husdyrproduktion og dambrug

1. Anlæg til husdyrproduktion for mere end

a) 250 dyreenheder (i) eller

b) 100 dyreenheder i slagtekyllinger. (i)

Antal dyreenheder beregnes på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.m., jf. dennes § 2, nr. 11.

2. Saltvandsdambrug - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet. (a)

3. Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet. (a)

J. Andre listevirksomheder

1. Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. (a)

2. Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi. (a)

3. Virksomheder med anmeldepligtige aktiviteter omfattet af § 5 i bekendtgørelse om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld. (a)

4. Krematorieanlæg.

5. Udendørs skydebaner.

6. Forlystelsesparker.

7. Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på afpudsning, bejdsning, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering eller rensning, med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 ton pr. år. (i)

K. Bortskaffelse og nyttiggørelse af affald

1 a. Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8, R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen , med en kapacitet på mere end 10 ton pr. dag. (i) (a)

Anlæg for bortskaffelse af farligt affald med en kapacitet på mere end 10 ton pr. dag. (i) (a)

1 b. Anlæg der nyttiggør farligt affald1) efter en af metoderne R1, R5, R6, R8, R9, som nævnt i bilag 6b til affaldsbekendtgørelsen2), med en kapacitet på mindre end eller lig 10 ton pr. dag. (a)

Anlæg for bortskaffelse3) af farligt affald med en kapacitet på mindre end eller lig 10 ton pr. dag. (a)

1 c. Anlæg der nyttiggør farligt affald1) efter en af metoderne R2, R3, R4, R7, R10, R11, R12, R13, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen2). (a)

2 a. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling af ikke-farligt affald med en kapacitet på mere end 50 ton affald pr. dag. (i) (a)

2 b. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling4) af ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end eller lig 50 ton affald pr. dag. (a)

2 c. Anlæg til anden behandling end biologisk eller fysisk-kemisk behandling af ikke-farligt affald med henblik på bortskaffelse3). (a)

2 d. Anlæg der nyttiggør affald efter en af metoderne R1-R13, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen2), bortset fra de under K4 - K8 nævnte anlæg. (a)

2 e. Shredderanlæg. (i) (a)

3 a. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 ton affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 ton, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) (a)

3 b. Deponeringsanlæg for affald, som modtager mindre end eller lig 10 ton affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig 25.000 ton, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald5) . (a)

3 c. Deponeringsanlæg for inert affald5). (a)

4. Autoophugning (autogenbrug) og skibsophugning.

5. Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald, herunder omlastestationer og containerpladser, med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 ton pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere, hvor voluminet af hver container er på mindst 8 m³.

6. Anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 ton pr. dag eller derover.

7. Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100 ton pr. år eller derover bortset fra husdyrgødning.

8 a. Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 ton pr. time. (i) (a)

8 b. Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald. (a)

Bilag 2 affaldsbekendtgørelsen

Det efterfølgende er uddrag fra EAK-kataloget i forhold til de brancher, der er udvalgt .

Fodnoter

[1] Øvrige affaldsproducenter skal fortsat kunne afgive oplysninger om deres affaldsproduktion i henhold til bekendtgørelsens §§ 48 og 53.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.