Miljøprojekt, 1052 – Udpegning og kortlægning af affaldstunge brancher

Udpegning og kortlægning af affaldstunge brancher

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund og formål
Undersøgelsen
Hovedresultater
Delresultater

Gennem projektet er der opnået en detaljeret kortlægning af affaldsmængder og typer inden for udvalgte aktiviteter fra brancherne farmaceutisk industri, elektronikområdet, jern- og metal samt møbelområdet. Områderne er blevet udvalgt på basis af en miljømæssig prioritering og de kortlagte mængder er ligeledes blevet vurderet.

Baggrund og formål

Et samlet overblik over, hvor de største og væsentligste affaldsmængder i dag genereres, er ikke samlet. En del viden er samlet i ISAG, men ikke på et så detaljeret niveau at det vil være muligt at gå ind som virksomhed eller myndighed og foreslå initiativer til nye former for affaldsminimering og/eller affaldsbehandling.

Projektets formål var at tilvejebringe viden om affaldsmængder fra fremstillingsvirksomheder inden for væsentlige brancher/industrigrene og vurdere disse. Det blev valgt alene at fokusere på fremstillingsvirksomheder, da der var andre tiltag i gang inden for servicesektoren og byggeområdet.

Målet for projektets første fase var at opstille en screeningsmetode til udpegning af væsentlige affaldsstrømme samt foretage en indledende udpegning af væsentlige delbrancher.

I projektets anden fase var det målet at få kortlagt affaldsmængder og -typer fra de udpegede brancher. Måden for kortlægningen skulle tilpasses den enkelte branche og mulighederne for indsamling af data og bearbejdning af eksisterende data.

Undersøgelsen

Undersøgelsens første del bestod af at en række nøglepersoner med godt kendskab til alle produktionsforhold inden for fremstillingsindustri i samarbejde med personer med viden om affald foretog en gennemgang og prioritering af de væsentligste industrigrene.

Forud for denne prioritering lå en fastlæggelse af, hvad der kan betegnes som "væsentlige affaldsmængder". I denne prioritering indgik parametre som mængde generelt og pr. virksomhed samt affaldets beskaffenhed, - hvilke materiale bestod affaldet af og hvilken potentiel miljøbelastning var knyttet til affaldet.

Efter udvælgelsen af de relevante industrigrene og brancheområder blev kortlægningen gennemført. Den blev gennemført meget forskelligt for de enkelte brancher. Inden for visse områder kunne der hentes data fra nyligt gennemførte kortlægninger, inden for andre områder blev dataindsamlingen baseret på spørgeskemaer, telefoninterviews og/eller virksomhedsbesøg samt kontakt til udvalgte eksperter/nøglepersoner.

Hovedresultater

Projektets hovedresultater er delt i tre:

En metode til at udpege eller sammenligne affaldsfraktioner inden for forskellige industrier
En udpegning af væsentlige områder, hvor en kommende indsats bør overvejes. De områder, der blev prioriteret var mindre farmaceutiske virksomheder, mindre elektronikvirksomheder, møbelområdet samt delområderne sandblæsning, galvanisk overfladebehandling, svejsning og anvendelse af køle/smøremidler inden for jern- og metalområdet
En kortlægning af affaldsmængder og typer inden for de prioriterede områder opdelt på affaldstyper samt en vurdering af bortskaffelsesvejene for de enkelte affaldsstrømme.

Delresultater

Farmaceutisk industri

Mindre farmaceutiske virksomheder beskæftiger sig primært med formulering og pakning af medicinske produkter. De udgør omkring 100 virksomheder.

Kortlægningen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og en interviewrunde.

Fra branchen fremkommer i størrelsesordnen 6.000 ton på årsbasis. Lidt over halvdelen er industriaffald og lidt under halvdelen er farligt affald.

Fordeling af affald i den farmaceutiske industri

Elektronikindustrien

Dette område er afgrænset til at omfatte elektronikmontagevirksomheder, der producerer printkort og færdigsamlet elektronik i små serier samt virksomheder, der fremstiller elektroniske komponenter. Området omfatter i alt 31 virksomheder.

Fra branchen fremkommer 2.000-2.500 ton affald pr. år. Hovedparten består af affald til forbrænding og omfatter bølgepap, andet pap samt papir og plast.

Fordeling af affald i elektronikindustrien

Jern- og metalområdet

Med hensyn til sandblæsning er der fokuseret på afrensning af stål og forzinket stål. Affaldsmængden udgør omkring 30.000 ton, hvoraf 2.000 ton er afrenset materiale i form af malingsrester, metaller fra underlaget og andet.

Galvanobranchen omfatter i størrelsesordnen 100 virksomheder, der beskæftiger sig med afrensning og pålægning af metaller. Affald i form af metalslam indeholdende nikkel, krom, kobber, zink tin, jern og aluminium udgør i størrelsesordnen 2000 ton pr. år.

Svejseelektroder anvendes i en række sammenhænge og til forskellige formål. De består hovedsagelig af legeret stål, andre metaller herunder aluminium og forskellige tilsætningsstoffer som kvarts. Der anvendes årligt omkring 9.000 ton hvoraf 1/3 fremkommer som affald.

Køle/smøremidler anvendes i stor udstrækning inden for jern- og metalområdet. Der anvendes dels vandbaserede midler og vandfri midler.

De vandbaserede midler udgør langt den største del og de kasserede midler udgør 4-8.000 ton pr. år. For de vandfri midler udgør affaldsmængden i størrelsesordnen 200 ton pr. år.

Møbelområdet

Ved kortlægningen inden for møbelområdet blev det valgt at fokusere på limning og lakering ved fremstilling af møbler og køkkener.

Der anvendes 8-9.000 ton lak, og affaldsmængden er omkring 10%. De væsentligste laktyper er syrehærdende lak, vandbaseret lak samt UV-hærdende lak.

Der anvendes omkring 7.000 ton lim og affaldsmængden er omkring 5 %. De væsentligste limtyper er polymerdispersioner og reaktive systemer.

Miljøvurdering

Ved miljøvurderingen viste det sig, at de mest miljøbelastende affaldsstrømme fremkommer inden for jern- og metalområdet. Især galvanoområdet repræsenterer relativt store affaldsmængder indeholdende tungmetaller, der vanskeligt lader sig oparbejde.

De affaldsmængder, der blev kortlagt inden for de øvrige brancher, viste sig at repræsentere enten relativt små mængder eller relativt lidt miljøbelastende affald. Fælles for disse affaldsmængder viste det sig, at langt den største andel blev bortskaffet på forsvarlig vis, enten ved oparbejdning eller ved forbrænding med enegigenvinding.