Miljøprojekt, 1058 – Effektivisering af distributions- og emballagesystemet til dagligvarer med fokus på udnyttelse af transportsystemet

Effektivisering af distributions- og emballagesystemet til dagligvarer med fokus på udnyttelse af transportsystemet

12 Bilag

I gennem projektet er der udarbejdet en række materialer, som dokumenterer projektets gennemførelse. Disse bilag har også i stor udstrækning fungeret som arbejdsgrundlag for projektgruppen.

Følgende bilag findes og er indarbejdet i rapporten:

A. Noter fra workshop 1 afholdt d. 4. marts 2004

B. Noter fra workshop 2 afholdt d. 24. november 2004

C. Besøgsrapport fra Englandstur

D. Besøgsrapport fra Arla Foods, Götene

E. Besøgsrapport fra Ahold/Albert Hein, Holland

F. PowerPoint præsentation af projektetresultater

G. PowerPoint præsentation af værdikæde-model inkl. case

Bilag A

Workshop afholdt d. 4. marts 2004

Stikord fra workshop

Anvendelse af paller

Ved leverandørernes pakning skal der skelnes mellem, om den sker direkte på pakkelinien, eller om der er tale om en efterfølgende - ofte ekstern og manuel - pakning.

Der er en barriere for at få udenlandske leverandører til at pakke på 1/4-paller.

Brug af dobbeltdækkere til 1/4-paller kræver hele dæk og ikke bjælker.

Halvdelen af varerne på 1/4-paller bliver efterfølgende manuelt håndteret, fordi varemængden ikke længere er i tag-højde. Restmængden placeres især ved kampagner oven på nye 1/4-paller. En 1/4-palle, der er plukket i, er en dårlig logistisk enhed at transportere rundt. Der er mange dårlige 1/4-paller bl.a. med falsk bund. Ofte er der tale om et dobbelt emballageforbrug, da produkterne først pakkes i karton og derefter pakkes på 1/4-paller, hvorefter karton bliver kasseret.

1/4-paller håndteres alle steder manuelt - intet automatisk udstyr i form af kædetræk, rullebaner m.v.

CHEP's 1/4-palle kan ikke bruges p.g.a. benenes placering; kan ikke fungere sammen med de øvrige 1/4-paller.

CHEP-paller begynder at dukke op. Kraft International bruger CHEP-paller. Carlsberg har egne 1/4-paller konstrueret direkte til flasker. Netto får ingen udenlandske 1/4-paller og bruger ej heller 1/4-paller - enkelte "slipper" dog igennem. Ellers bruger Netto 1/2-paller.

Det forventes at CHEP-paller kommer til landet. Kædesystemer til intern transport af den sorte 1/4-palle fungerer dårligt.

Som multinational virksomhed giver CHEP-1/4-pallen problemer, fordi den danske handel ikke accepterer den. Dette indebærer, at en ompakning er nødvendig.

Unilever i Helsingborg skal bruge CHEP til Tyskland og EUR-paller til Sverige og skal derfor have 2 pallesystemer til de samme varer.

I Norden ser man en stigende anvendelse af 1/2-paller.

I Sverige har ICA et lukket pallesystem. Man kan ikke opnå en effektivisering af 1/4-pallehåndteringen med 4 forskellige systemer. I Italien bruges CHEP 1/4-paller.

Det er kun Coop, der sætter 4 1/4-paller på en EUR-paller - alle andre håndterer 1/4-paller på gulvet.

Behovet for ompalletering i butik afhænger af butikkens størrelse - nogle 1/4-paller tømmes flere gange om dagen.

I Finland sættes 1/4- og 1/2-paller neden under hylden. Så sættes specialiteter på hylden oven over. Dette vurderes at give en bedre udnyttelse af butikken. Tesco bruger en tilsvarende model.

Problemet med den sorte og brune 1/4-palle på det danske marked er løst.

Der findes ikke standarder for 1/4-paller, men det er ikke nogen begrænsning, da det er frivilligt, om man vil følge en standard eller ej.

Omkostning frem til butik contra omkostninger i butikken. Transporten er billigere end butikshåndteringen. Der er behov for en værdikædeberegning - økonomisk vurdering.

Nogle vil gerne gå over til plastpaller. I USA må der ikke anvendes træpaller til fødevaredistribution - EU arbejder med sagen. Det er hygiejnekrav, der spiller ind her. Plastpaller kan prismæssigt matche træpaller. Rosti undersøger mulighederne for at fremstille plastpaller. Måske må man fremover ikke køre varer ind i butikken på træpaller. Plastpaller har en længere levetid og er derfor billigere i drift. Plastpaller kan cirkulere 6-8 gange mere end træpaller. En træpalle cirkulerer 8 - 10 gange. Rosti kalkulerer med en pris på 150 kr. En plastpalle skal kunne klare 1 tons. Plastpaller kan rengøres.

Aldi og Lidl håndterer kun 1/1-paller.

Nogle virksomheder i mejeri-branchen accepterer kun stålpaller. De koster også 150 kr. pr. palle. Stålpaller kan klare større mængder vægtmæssigt.

Kolliemballage

Kolliemballagen fra industrien bliver dårligere. Kolliemballagen skal være sorteringsvenlig, have styrke og ingen løse låg.

Kolliemballagen skal være let at åbne uden brug af kniv. Anvendelsen af knive giver mange skæreskader på såvel medarbejdere som produkter. Af hensyn til ergonomi skal kolliemballager have bæregreb og må maksimalt veje 12 kg.

En medarbejder må maksimalt løfte 3 tons pr. dag.

Emballagerne er ikke modultilpasset. Ved opbygning af en butikspalle skal kolli vendes og drejes.

Arbejdstilsynet kommer med krav til skub og træk. Maksimalt må der anvendes en trækkraft på 25 kg til at trække i gang. Hvor stor en kraft skal der til, for at trække rullede materiel i gang er en aktuel problemstilling. Dette er bl.a. aktuelt ved løftevogne - så må man bruge hårdere hjul, som har en mindre friktion, men til gengæld støjer de mere.

I Europa sælges varer hurtigere derfor større enheder. For Danmarks vedkommende er der holdbarhedsproblematikken for varerne, der spiller ind. I DK har man flere forskellige butikskoncepter og -størrelser. Dette kunne indebære, at der skulle være forskellige salgsenheder afhængig af butiksstørrelsen.

De butiksplukkede paller skal opfylde samme krav, som de paller der kommer ind på lageret. Nogle af de plukkede paller skal ind på lageret igen indtil transport til butik.

Robotplukning er nok ikke den rigtige løsning i dag.

Årsagen til investeringen i automatiske anlæg er begrundet i arbejdsmiljøhensyn og omkostningseffektivitet. Arbejdsmiljøhensyn vedrører også de eksisterende distributionsbiler, hvor mindre ordrer på under 25 kasser plukkes direkte på bilen - ordrer til butikker og HORECA.

Distribution

Håndtering hos kunderne udgør et problem. Bryggeriforeningen har samlet lavet et sæt krav til modtagerforhold - alternativt må kunder selv bære kasser ind.

City-logistik er et problem - i det centrale Kolding er der en 6 tons grænse for lastbiler. I Paris og Amsterdam findes samlastecentraler. Anvendelse af "Peters budcentral" er ikke løsning på city-logistik for Carlsberg, da vedkommende ikke kan yde nogen form for service.

Ved cross-docking er det afgørende; hvem og hvor at selve plukkeprocessen til butikken foregår. Ved cross-docking forstås at leverandøren plukker og pakker præcis den mængde varer som de butikker, der er tilknyttet til en distributionscentral, har bestilt. Det vil sige, at varen ikke er en lagervare hos DC. Ved butiks-cross-docking pakker leverandøren en lastbærer-enhed til hver butik. Derved skal varernes ikke plukkes på DC-lageret, men hele den færdige lastbærer kan blot transporteres ud til den bil, der sørger for transporten til den aktuelle butik.

Kunderne vil have differentierede løsninger for at profilere sig. Det er svært at harmonisere varer. "Vil have andre varer og leveret på en anden måde". Forskellige løsninger til forskellige kunder og samtidig cost effektiv. Hvis man vil have et volumensalg skal der arbejdes display, tilbudsavisannoncer og/eller prisreduktion. Hvis man vil have noget kundespecifikt, skal der ske en postponement af slutmontage - f.eks. oppakke til 1/4-paller så sent og så tæt på kunden som muligt. "Adding value".

For nogle internationale produkter er der sket en nordificering af emballagen således, at de kan distribueres direkte fra et fælles lager, men når der kræves 1/4-paller giver det en dårlig transportøkonomi. Derfor bør opbygning heraf ske lokalt.

I Danmark kræver kunder, at SSCC-stregkoden står separat, derfor er det vanskeligere et ændre produktet sent. "Cost to serve" er et fokusområde.

Et enkelt led i varekæden kan ikke løse problemet alene. Nøgleord: Dynamisk, fleksibel og billigt. Der hvor pengene genereres bestemmer.

De små varenumre kan kræve en anden produktion end de 600 største varenumre i dansk dagligvarehandel.

Out-of-stock er lig med tabt salg; den ligger nok på 8-12%, men kan aldrig måles. Varerne er måske ikke fyldt op, ligger på baglager. On-shelf-avaibility - det er det der skal måles på.

Transportenheden skal gerne defineres på nordisk plan samt en standardisering af pallehøjden, men højden på paller kan ikke blive ens. Der skal være 750 kg pr. palle for at udnytte vægtgrænserne effektivt. I Sverige har man en vægtgrænse på 60 tons for lastbiler mod 48 tons i Danmark. I Sverige har bilerne også 2 aksler mere.

Dobbeltdækkere kan anvendes, hvis varerne kan stå dobbelt - det gælder f.eks. chips og papirvarer. Der kan kun medtages 1/1-paller, hvis man har stænger i lastrummet. Der sker kun en indlæsning bagfra, da man ikke vil have et beskidt lager (ved læsning og losning fra siden på lastbilen kan man ikke køre til porte, men må i stedet foretage læsning og losning udendørs).

Dobbeltdækkere er ikke løst.

Chaufførløn udgør 35-40% af lastbilens samlede omkostninger. Denne andel falder, når Østeuropa bliver mere integreret i det "gamle" EU-område. Logistikadministration vil blive out-sourcet til Indien.

Emballage bliver ens rigtigt - den rette differentiering af emballagens kvalitet. Kravet om friske varer giver dårligere effektivitet i transporten.

Distributionsomkostningerne udgør en beskeden del af de samlede omkostninger - omkring 1%.

Derimod er tilgængelighed, holdbarhed og sporbarhed afgørende.

Natdistribution i byerne kan ikke tillades, men store distributionsmængder til lagre m.v. vil i øget omfang blive leveret om natten.

Man skal starte fra kundens (butikkens/forbrugernes) synspunkt.

Sporbarhed giver meget bedre data, som også giver fordele andre steder.

Returlogistik er generelt et lavinteresseområde. Der er få varer der benytter sig af returlogistiksystemer.

I Holland anvender Albert Hein mange standardplastkasser, som kan fungere i automatiske systemer, men man opnår ikke fuld udnyttelse af kasser. Man mangler et samlet billede af omkostningsstrukturen i logistikkæden.

Der skal fokuseres på butiksomkostningerne - produktion og transport er billig.

RFID-brikker kan i dag fås for 2 kr. pr. styk. WalMart og Albert Hein er enige om standard for radiofrekvens. Dermed kan varer, emballage parres sammen med leverancen og varenr. - det er let at foretage optælling.

Metro og Spar i Tyskland benytter 1/4-paller på hjul. Der bør laves en test af værdien af datafangt ved hjælp af RFID.

Opsummering

Videre arbejdstemaer:

Værdikædemodel ; Case
Butiksstruktur - afsætningskanaler
Standardvarer - postponement af produkter / ompakning
De 500 største varenr. contra den samlede mængde på 10.000 varenr.
Anvendelse af RFID indlægges under værdikædebetragtning

Begrænsninger: Forhold der kommer ude fra, som man ikke har styr på:

Arbejdstilsyn krav
Automatisering
City-logistik
Mega-vogntog

Betragtningsområdet er Norden.

Fokuspunkter:

Cross-docking
City-logistik
Total varekædeøkonomi - generel og cases
Differentierede afsætningskanaler
Store produktionsserier contra fleksibilitet
Returemballager - lastbærer og kolli
Standarder
Hjul på lastbærere og kolli
RFID-tags
Standardhøjde
Udgangspunkt; butik og forbruger
Traceability
Fremtidens 1/4-palle
Butiksstruktur - discount - indretning
Hvem beslutter udviklingen; butik, kæde, logistik
1/4-palle værdikæde beregning
Arbejdstilsyn - løft, skub og træk
Lagerautomatisering; emballager, kolli
Transportmidlet; størrelse og udformning
Out-of-shelf

Bilag B

Workshop afholdt d. 24. november 2004

Trends i Europa

Der blev rapporteret fra studierejse og ECR-konference. Overalt i Europa konkurreres der på alle områder – herunder også logistikken. Alle de store kæder laver deres egne systemer.

I UK fokuseres der meget meget de sidste meter ind i butikken. On-shelf har størst betydning, når sortimentet er snævert – out-of-stock har en selvaccelererende effekt, når først et varenummer mangler. Dette afhænger også af varernes omsætningshastighed og ikke mindst antallet af leverancer pr. uge til butikken. Mange butikker i Europa får flere leverancer pr. dag fra grossisten eller DC.

Generelt er leverandørerne dårlige til at foretage nødleverancer.

Det kunne være interessant at lave et projekt hvor der pakkes direkte i de kasser, som Dansk Supermarked, Holme anvender i deres mini load-lager. Til sådanne automatiske anlæg vil der fortsat blive anvendt individuelle kassesystemer. Det eneste lastbærer-medie, der er nogenlunde fælles er pallen. Generelt er standardiseringen for dårlig – de opstillede standarder har ikke en tilstrækkelig udbredelse.

I Holland er det et problem at skaffe personale. Den gennemsnitlige afsættelsesperiode på Albert Hein's lager er 6 uger.

Én virksomhed bør hente alt tom emballage gods fra butikken og så efterfølgende foretage sortering og transport til de rette ejermænd. Sorteringsomkostningerne er store og det gælder om at have fuld udnyttelse af returlogistikken.

Såfremt pakning i de "rigtige" returkasser skal ske allerede hos producenten, skal man kende kunden på pakningstidspunktet – det gør man ikke altid – det afhænger af samhandelsformen; kontraktkøb eller auktionskøb. Hvis den endelige kunde ikke kendes ved pakningstidspunktet må der nødvendigvis pakkes i standardkasser og efterfølgende foretages en ompakning.

Pallehøjden er efterhånden ved at være standardiseret omkring 1,20 – 1,24 m. Men den burde komme op i ca. 1,30 m for at få fuld udnyttelse af transportmidler. Mange varer er selvbærende, således at 2 paller godt kan stå direkte over på hinanden. Men det giver problemer med flere håndteringer. Længden på distributionsture bliver også længere.

Alle Netto's lagerlokationer er 2 meter høje. Ved at arbejde med differentierende lagerreolhøjder mister man meget i fleksibilitet.

Hos SuperGros er de 1.000 største varenumre et mix af kollivarer og ¼-paller. Derfor burde man i stedet automatisere håndteringen af de 1.000 næste varenumre i størrelsesordenen.

Eventuelt bør man gå op på ½-palle-niveau i stedet for.

SuperGros går væk fra bure.

Der findes ingen automatisk håndtering af 1/4-paller. Man har generelt 5-6 gange flere skader på ¼-paller end på kollivarer. Der skyldes også at ¼-paller ofte anvendes bredt til sårbare varer som f.eks. flasker.

Der bør findes et system der automatisk kan stakke op i 2 pallehøjder og tilsvarende ned igen.

Set ud fra ergonomiske krav er 1,80 meter måske allerede i dag for højt. Ved de-plukning i butik er for høje paller et problem.

Høj volumenvarer skal måske ikke i retursystemer.

Der bør regnes med flere leveringsmodeller:

Cross docking (levering i præcist det antal der svarer til afsætningen – terminal-leverance)
Traditionel pluk
Direkte distribution

Brød og mælk vil arbejde med et friskhedskoncept; derfor er der ikke tid til at disse produkter skal over et lager.

Inden for frugt og grønt-branchen er der endnu ikke sket en konsolidering – hele sortimentet kan ikke købes fra én leverandør.

For frostvarer skal lager og distribution ses som ét hele. Her bliver kravet til kvalitet i form af temperaturen stadigvæk meget centralt og der vil blive foretaget flere kontroller. Bl.a. vil leverandører forsyne emballager med farveindikatorer, der angiver, om produktet har været opbevaret ved en for høj temperatur. Temperaturen i frostdistribution stiger som følge af at døre åbnes og lukkes.

Ved food-service (catering) er aflæsseforholdene ofte meget dårlige. Man skal have alle 3 temperaturzoner med på bilen.

Tømning af containere er et arbejdsmiljøproblem.

Værdikædemodel

Den viste økonomimodel suppleres med et terminal (cross docking) modul samt køle- og frostdistribution. Køle og frostdistribution skal ses som forskellige distributioner.

Bilag C

Besøgsrapport fra Englandstur

1.1 Besøg hos Intelledent Ltd, Jim Hopwood, Managing Director

Virksomheden er ejet af LinPac og fungerer som system-integrator. Køber OEM blokke og bygger dem sammen med interface til forskellige systemer. Har lavet integration til alle systemer. Arbejder såvel med stregkoder som RF-tags. "Re-bygger" tags fra forskellige leverandører.

Op til 100 forskellige tags kan blive læst på samme tid. Prisen pr. tag ligger på omkring 50 pence afhængig af antal og "package" af tags (fysisk/tekniske egenskaber).

Der er forskel på performance af de forskellige brugbare frekvenser.

UHF er den "rette" teknologi, men der er problemer med forskellige frekvensområder – og i Europa er kanalbåndet smalt.

Marks & Spencer er den største kunde. I dag har de både RF-tags og stregkoder på kasser. Har udviklet en læser, der kan læse på begge frekvensområder. En leverandør har lavet en læsere der kan klare begge, men der er reelt blot tale om, at 2 læsere sættes sammen til én enhed. Håndholdte læsere har ikke tilstrækkelig batterikapacitet til at fungere på distributionscentre. Bruger mange kræfter på at lave systemer til industrielle miljøer.

Typisk bliver RF-tags på kasser limet på ved hjælp af hot melt i stedet for at støbe dem ind – derved kan de udskiftes, hvis teknologien ændrer sig.

Tags og stregkoder vil køre parallelt i et stykke tid.

Alle tags bliver testet inden påsætning. Man skal teste der, hvor tag'en bliver placeret; skal beskyttes mod fysiske påvirkninger – f.eks. placeres mellem ribber på kasser. Man skal også se på, hvorledes enheder bliver stakket.

Marks & Spencer – case

Ca. 200 frugt og grønt leverandører leverer i kasser med RF-tags. Systemet bruges primært til kontrol af shelf life. M&S leverer kasserne til leverandørerne. Leverandørerne er tvunget til at skrive ned i RF-tags efter M&S's egen informationsstruktur.

Til små leverandører er der udviklet en håndholdt løsning til at skrive i tags. For lidt større leverandører findes en løsning med rullebaner. Men generelt virker systemet med at overføre information til tags meget simpelt.

Har en "læservæg", hvor hele stablen af RF-påførte returkasser læses på én gang.

For tøj er der i dag generelt en stor forskel på den systemmæssige lagerbeholdning og den faktiske lagerbeholdning. Har derfor udviklet et RF-system hertil. Der sker i dag en RF-mærkning af herre jakkesæt. Ved hjælp af en mobil RF-læserenhed læses alle tags en gang om dagen og mankoer i størrelser og typer, farver genbestilles straks til levering fra lageret. Det primære formål er at undgå tabt salg. Resultatet er et øget salg. Tagen fungerer som en engangstag, men kan genbruges, men det er rart at tagen er på tøjet, såfremt kunden returnerer det igen. Mobillæseren sidder på en slags rullevogn.

Har et testcenter hvor radiokommunikation for RF-tags kan testes. Bl.a. undersøges hvilke enheder der fanges, undersøgelse af anternernes reaktionstider m.v.

Ved biblioteker kan RF-tags have en sikkerhedsalarm der de-aktiveres ved check out.

1.2 Besøg hos LINPAC Materials Handling, Rodney Cooper, International Retail Director og Carsten Skouboe, Sales Manager, Denmark

Svensk Retursystem er den største kunde; de har kasser i forskellige størrelser.

Generelt fokuserer LINPAC på udnyttelse og effektivitetet. Berettigelsen for genbrugstransportemballager er, at kunderne skal spare penge totalt set. Hvis ikke det er tilfældet, skal man bruge engangsemballage.

Man skal "tilbyde" besparelser for at kunne sælge returkassesystemer.

Fokuseringen er, hvordan kan LINPAC konstruere et system, der kan trække omkostninger ud af kundernes systemer samt fokusere på eksponering.

Food-virksomheder vil helst kun have en operator til kassehåndtering. Non-food vil helst selv købe kasser.

I Frankrig sker der en automatisk håndtering af kasser. I øvrigt er automatiseringsgraden højere i andre lande end England p.g.a. mindre lønomkostninger.

For tøj fra fjernøsten sker der en ompakning til plastkasser med splitlåg. Carrefour bruger labels, men der er plads til RF-tags på deres kasser.

Producerer Home Delivery kasser til nethandel.

Brød går stadigvæk direkte til butikker fra brødfabrikker. Derfor benytter de stadigvæk deres egne kasser.

Dry goods (tørvarer/kolonialvarer) ligger stadigvæk i bølgepapkasser.

Frugt og grønt-sektoren er de store brugere af returkasser. IFCO (fælles europæisk returkassesystem) har kun en meget lille andel hos Waitrose, ellers findes de ikke i England.

Der findes intet systematisk system til food service (catering), men der sker noget i Spanien på dette område.

Der transporteres LINPAC-kasser til Spanien til påfyldning der; det gøres fordi man kan udnytte en tom returtransport.

Kasserne er gererelt fremstillet i PP og der er ingen rengøringsproblemer ej heller ved bøjlerne. Rundt om i Europa bruger man mere foldekasser. Foldekasser har ikke nesting – så derfor optager de mindre plads efter tømning og returtransport.

Nye rullebure laves i plast, fordi de giver mindre støj – især et problem ved natleverance til butikker.

Kasserne bruges som eksponeringskasser.

Discountbutikker anvender ikke returkasser i stor stil. Men da de arbejder i lukkede kredsløb, så er der et potentiale og kasserne kan give en god eksponering.

Dolly'er bruges i UK. En dolly er en ramme med hjul, hvorpå varer kan placeres. Dolly'er har den fordel, at man ikke skal bruge en løftevogn til at transportere dem rundt, men blot kan skubbe eller trække dem rundt. I resten af Europa er pallen fortsat den foretrukne lastbærer. Paller kræver mere plads i butik for, at kunne blive placeret korrekt.

Knive er farlige og giver mange skader såvel på medarbejdere som på produkter – et argument for returkasser. Ved bølgepapkasser er arbejdet med at fjerne dem også større, da de ofte skal skæres op for at kunne transporteres. Fjernelse af emballage er en omkostningstung funktion.

Alle de store kæder i UK benytter 3. parts logistik-firmaer til butiksdistribution. F.eks. kører Hays for Sainsbury's.

Det er forskelligt hvem, der ejer returkasser. Men der en generelt tale om kædespecifikke kasser. Der findes intet åbnet system i UK, som f.eks. Svensk Retursystem, der for øvrigt har 5 mio. kasser.

Leverandørerne betaler en brugerafgift pr. kassetrip. Trip-prisen ligger i øjeblikket på ca. 20 pence. Denne pris skal være mindre end den tilsvarende pris for anskaffelse af en ny bølgepapkasse. De 20 pence svarer til ca. 2 kr. – en bølgepapkasse koster mellem 3 - 5 kr. afhængig af størrelse, kvalitet og tryk.

1.3 Butiksbesøg hos Marks & Spencer

Kæden har et stort sortiment i færdigmad og tilberedte ingredienser – på bekostning af standard fødevarer. Desuden er der stor fokus på tøj. Sælger næsten udelukkende private label produkter.

Mange leverandører har hele fabrikker, der udelukkende producerer til Marks & Spencer.

Bruger mange returplastkasser af bøjlemodellen. Til nogle produktgrupper er kasserne påført en RF-tag, der er hot meltet på. Der bruges meget dolly'er. 2 dolly'er kan låses sammen, således at de kan transporteres samlet. Ved brug af dolly'er skal der ikke benyttes løftegrej – der kræves også et mindre pladsareal i butikken for at få en dolly på plads sammenlignet med en ¼-palle.

På et depot bruger Marks & Spencer RF-tags.

Returkasser – f.eks. til frugt og grønt – pakkes hos leverandører. Til nogle produkter bruger leverandørerne en pose i kassemål, som lægges i kassen som et slags for inden produkterne anbringes i kassen.

Varerne modtages i bagbutikken, hvorfra de køres direkte ind i butikken. Tom emballage i form af returkasser køres direkte ud i en tom trailer, der altid står der (for at spare plads, da bagbutikken er meget snæver).

Varer bestilles automatisk på basis af salgsmængder og lagerbeholdninger. Alle produkter leveres hver dag og der kommer 3 leveringer pr. dag. Et nathold sørger for vareopfyldning. Varerne checkes ikke ved ankomsten. Kalkulerer med et samlet svind på 10%.

I hver returkasse findes der kun et varenummer og dette indebærer i nogle tilfælde, at kasseudnyttelsen er meget dårlig. Gennem bøjlen opnås en fleksibilitet i kassehøjden og dermed udnyttelsesprocenten.

Alle varer pakkes hos leverandører, som leverer varerne til Marks & Spencer's depoter. For lån af kasser er der en trip-afgift på 20 pence.

Nogle kasser sendes til leverandører i Spanien.

1.4 Butiksbesøg hos Tesco

Butikskonceptet er "full and fresh" og der er mange varer i butikken.

Tesco bruger en anden og mere simpel type kasse, som også er noget ældre og bruger også dolly'er. Disse findes også i ½-pallemodul. Der er tale om samme kassetype som hos Marks & Spencer, men kasserne har en anden farve. Ved hjælp af bøjleplaceringen kan hver kasse have 2 forskellige højder.

Til tørvarer anvendes stålbure. Til non-food anvendes blå returkasser. Til øl og vand anvendes ½-paller på hjul – der er tale om tunge paller, der med produkt vejer ca. 400 kg. Til drikkevarer benyttes der også her bakker i pallemål til placering af de enkelte flasker.

Det er kun til frugt og grønt at der anvendes displaykasser. Alt leveres i dobbelt dolly-format. Farven på bøjlen angiver højden af kasserne. Nesting problemet blev diskuteret. Der benyttes pallecontainer til kartofler – siden kan lukkes ned, så der sikres en tilgængelighed til produktet. Bruges også til æg.

Tesco har en servicevogn med PC-terminal, hvorfra der plukkes til home shopping. En butiksmedarbejder plukker direkte fra butikken. På vognen er der omkring 6 returkasser (plukker vel så samlet til 6 ordrer af gangen).

Returkasser mærkes med en stregkodelabel i EAN 128 format, som indeholder EAN-varenummer og sidste salgsdato. Det er leverandøren, der sætter denne label på.

1.5 Butiksbesøg hos Sainsbury's

Sainsbury's bruger sorte returkasser og nedklappelige pallecontainere. Returkasser og bølgepapkasser pakkes sammen på rullebure. Sainsbury's er ved at installere automatiske anlæg på distributionscentre, men der er såvel tekniske som økonomisk problemer. De tekniske problemer skyldes bl.a. returkassernes alder.

1.6 Butiksbesøg hos Asda

Asda er ejet af Wal-Mart og butikkerne ligner meget Wal-Mart-butikker. Den besøgte butik fungerer som testbutik. Der anvendes 2 forskellige returkassesystemer, 1 til non-food og 1 til normale ferskvarer. Ferskvarekasserne er brune, således at de i nogen udstrækning ligner bølgepapkasser. Til økologiske varer anvendes grønne kasser.

Ved distribution af pallecontainere kan der sættes løse kolli oven på.

Brød ankommer i containere til butikken, men disse tømmes og der anvendes almindeligt display af enkelte brød på hylden.

1.7 Besøg hos logistikfirma Christian Salvesen

Christian Salvesen er et logistikfirma med norske rødder – oprindeligt et hvalfanger-firma. Men har i dag ingen relationer til Norge.

Det besøgte anlæg beskæftiger sig med reverse logistics (returlogistik). De modtager dolly'er med returkasser fra butikker samt bølgepap og anden emballage. Kasserne vaskes og stilles på paller og wrappes med en enkelt omvikling samt mærkes.

Leverandørvirksomheder bestiller så kasser til genopfyldning. Man håndterer 200 mio. returkasser for Tesco. Christian Salvesen har 11 af sådanne anlæg i UK.

Til anlægget ankommer der ca. 200 biler pr. dag. Der er en høj biludnyttelse. Efter tømning kører lastbilerne over til den nærliggende Tesco ferskvareterminal og får fyldt bilerne med varer, der transporteres til butikker, hvorefter tomme returemballager tages med retur til Christian Salvesen.

Selve vaskningen af kasserne sker i en kassevasker, men depalleteringen fra dolly'er og placering på paller sker manuelt. I resten af Europa er mange af disse funktioner automatiseret, men lønomkostningerne er generelt lave i UK.

Butikker skal generelt ren-sortere kassetyper, men denne sortering er af varierende kvalitet, men man "straffer" sjældent butikker, men opfordrer dem til at ren-sortere bl.a. ved hjælp af informationstavler.

Dårlige kasser eller kasser der skal repareres frasorteres.

Der håndteres 11 forskellige typer kasser, hvoraf de 10 er til food-produkter.

Puljen af kasser styres i et samarbejde mellem: emballageleverandør, grossist og kassevaskeri.

Tesco betaler for dolly håndtering. Dolly'er vaskes ikke hver gang.

Kasserne har ca. 20 - 21 trip pr. år – afhængig af kassetypen og til hvilke varegrupper at den anvendes, som igen bestemmes af varens omsætningshastighed.

Non-food-kasser cirkulerer ca. 10 gange pr. år. Kasserne kan holde i 10 år. Herefter granuleres kasserne og der produceres nye kasser.

Der er forskellige finansieringsmodeller for investering i returkasser. Mange arbejder med en pant plus trip-fee model.

Christian Salvesen modtager også plastfolie og bølgepap retur fra butikkerne. Dette balles op og sælges til recycling virksomheder.

Et andet af Christian Salvesen's produkter er at håndtere returvarer fra butikker og gøre dem salgsklare igen.

1.8 Besøg hos ferskvaredepot for Tesco

Depotet er det største af Tesco's i UK. Anlægget er stort; der er mange haller. Alle haller er temperaturreguleret – enten til køl- eller frost-temperaturer. Anlægget er bemandet døgnet rundt hele året. Her håndteres alle ferskvarer med undtagelse af brød.

Der arbejdes efter cross docking princippet – forstået på den måde at der er kunder/butikker, der har bestilt alle de varer, der ankommer til anlægget. Der er således principielt ingen lagervarer.

Fra det centrale butiksvarebestillingssystem opgøres behovet fra varer. Derfra sendes en bestillingsordre til den aktuelle leverandør på præcis den mængde varer pr. varenummer, som samtlige butikker skal have. Leverandøren har så en forholdsvis kort tid til at levere den bestilte varemængde til depotet. Leverandøren sørger selv for ind-transport. Ved ankomst til depotet registreres varemodtagelsen og der udskrives labels til hver eneste kolli. Kolli kan i denne sammenhæng være både returkasser og bølgepapkasser. På denne label står hvilken butik, der skal have varerne i kollien. En medarbejder får en strimmel med labels, der svarer til antallet af modtagne kolli pr. varenummer. Medarbejderen tager dolly'en, pallen eller rulleburet og kører ned gennem lageret. På lageret har hver butik en fast lokation i hver hal, hvor deres varer står. På basis af labels plukkes kolli fra leverandør-lastbæreren og placeres på butikslastbæreren, som enten er en dolly eller et rullebur. Rullebure anvendes primært hvis der skal ske en sampakning mellem returkasser og bølgepapkasser. Labelen placeres på den plukkede kolli. Når kollien af ét varenummer er placeret ud til butik fortsættes der med det næste varenummer.

I de fleste kølehaller er der ingen pallereoler, selvom der er højt til løftet. På frostlageret er der pallereoler.

Til bananer har man udviklet en speciel vogn, som fjerner håndtering af tunge banankasser i butikkerne. Vognen, som også er på hjul, fungerer tillige som display-medie i butikker.

Bilerne kører rundt om bygningen og læsser varer på fra de forskellige haller. Bilerne kan køre med både frost- og kølevarer på samme tur. Temperaturzonerne er adskilt med en væg. Generelt har hver bil kun varer med til én butik pr. tur.

Bilag D

Besøgsrapport fra Arla Foods, Götene

Formålet med besøget var at se, hvorledes en dagligvareleverandør pakker produkter i returemballager samt at få en præsentation af Svensk Retursystem (SRS).

Arla Foods anlæg i Götene fremstiller ost og smør samt modtager oste fra andre svenske Arla Foods mejerier til modning, opskæring og pakning. Ostene bliver distribueret herfra til kunder.

1.1 Præsentation af Svensk Retursystem (SRS)

Selskabet ejer også datterselskabet AB Palletten, som udlejer plast-paller i EUR-pallemål. Selskabet blev etableret i 1990, hvor der blev lavet en ny palle til bryggeri-industrien og Systembolaget. Fra den samlede handel og leverandørkreds kom et ønske om, at der skulle etableres ét fælles returkassesystem. Handelen ønskede én kasse til samtlige produktgrupper. I starten af 90erne blev der gennemført forskellige undersøgelser herom og i 1996 blev Svensk Retursystem etableret. Det var et væsentligt krav, at systemet var gennemprøvet inden det blev sat i drift. Selskabet er ligeligt ejet af handelen og leverandørkredsen. Sidstnævne er repræsenteret gennem DLF. Handelens ejerdel er direkte fordelt mellem de 3 store dagligvaregrossister med en ejerandel, der afspejler deres markedsandel. Formanden for bestyrelsen er en neutral person uden relationer til branchen i øvrigt.

Udgangspunktet for systemet har været; omkostningsreduktioner, miljø, standardisering, retursystem og pant. Man har en målsætning om, at Norden er arbejdsområdet. Den operative drift blev startet i 1999.

Der er nedsat tekniske grupper, som beslutter hvilke kasse- og palletyper, som systemet skal tilbyde. Der er en teknisk gruppe pr. varegruppe. De tekniske grupper tager også stilling til farvevalg for kasser og paller. Der er tekniske grupper for følgende produkter: Frugt og grønt, kød og viktualie, ost og mejeri samt kolonial og dybfrost. Den sidste grupper beskæftigerer sig hovedsageligt med paller.

SRS arbejder løbende på at overbevise flere leverandører om at bruge returkasser. Man kikker efter at finde hensigtsmæssige produkter. Der findes projekter, hvor returkasserne kan bruges til kolonialprodukter, men de bruges ikke i dag i praksis.

Det første vaskeanlæg blev etableret i Helsingborg, hvilket skyldes at de fleste frugt og grøntavlere er lokaliseret i Sydsverige. Herefter er der etableret vaskeanlæg i Örebro og Västerås. Paller vaskes i Helsingborg og Örebro. Alle vaskeanlæg er fuldautomatiske. I dag er der i alt 5 vaskeanlæg (linier) i drift. Man benytter kanalvask, hvor hele kassen kommer ned i vand. En anden mulig metode er højtryksspuling. De vaskede kasser stables i 4 søjler på paller i en højde på 1,2 meter.

Paller spules i vaskeanlæg. Der anbringes 8 paller i højden, så pallen bliver 1,25 m i højden og 2 paller stables oven på hinanden. Der skal 4 personer til at passe ét vaskeanlæg pr. skift. Der køres i 5 skift.

Der er ansat 60 personer i hele SRS, heraf 9 personer på kontoret i Stockholm. IT og logistik er out-sourcet. Det er DHL, der sørger for transport. Ordre- og planlægningsprocessen er også out-sourcet – omkring 8-9 personer varetager disse opgaver. At drift af vaskeanlæg ikke er out-sourcet skyldes, at der ikke findes nogen operatør, der på daværende tidspunkt var i stand til at foretage denne opgave i henhold til de stillede kvalitetskrav især med hensyn til hygiejne.

Afgiftsstrukturen er ens for alle. De enkelte virksomheder må selv opstille de økonomiske kalkulationer. Men generelt er retursystemet kost-effektivt i forhold til engangsemballager på grundlag af følgende forhold:

Lavere indkøbspriser til emballage (afgift på returkasser contra køb af bølgepapkasser)
SRS er et non-profit-selskab
Mindre kassation af produkter, fordi returkasser giver en bedre beskyttelse – dette gælder især for frugt og grønt
Effektiv håndtering i alle led i varekæden
Miljø
Bedre arbejdsmiljø
Forenklet håndtering
Ofte bruges kasser til eksponering i butik

Dette giver samlet set store besparelser i varekæden. Der er gennemført et EU-projekt under Life-programmet til dokumentation herfor. I dette projekt blev der peget på, at der ville være store fordele, hvis der blev indført ét samlet system for hele Europa. Men det er ikke EU's opgave at drive et sådant fælles retursystem i gang.

Fordelen ved det svenske system er, at man har ét fælles system på tværs af kæder i modsætning til i UK, hvor alle kæder har deres egne systemer.

De tomme kasser hentes hos grossisternes terminaler. Det er grossisternes biler, der tager kasser med retur fra butikkerne. De enkelte grossistterminaler er ikke tilknyttet et fast vaskeanlæg. Der afhentes dagligt returkasser fra grossist-terminalerne. Alle kasser vaskes ved returnering. De vaskes alle efter den maksimale hygiejne-standard, som er i forhold til kød-standarden. Grossisterne bruger også returkasserne til at plukke visse non-food-varer, men kasserne returneres altid efter hvert brug.

Generelt bliver kassestørrelserne mindre, fordi indholdsmængden skal tilpasses butikkernes afsætning. Tidligere havde man ikke mange forskellige kassevarianter i systemet.

Der er 5 mio. kasser, 2 mio. ½-paller og 300.000 hel-paller i cirkulation. Alle ½-paller vaskes ved hver cirkulation, mens kun 20% af hel-pallerne vaskes, men det forhold diskuteres løbende. Beholdningen af returkasser cirkulerer i alt 63 mio. gange pr. år. Cirkulationstiden pr. kasse er i gennemsnit 1 måned, men længden af perioden afhænger af, om butikkerne anvender kasserne til eksponering eller ej. Pallerne cirkulerer 4 gange pr. år.

Det koster 18 kr. pr. ½-palle i lejeafgift. Det har dog været nødvendigt at differentiere omkostningen efter afsætningens størrelse. De store virksomheder slipper billigere end de små. Dette gælder dog foreløbigt kun for paller. Der er ingen geografisk differentiering i afgiftens størrelse.

Der er valgt bøjlekasser i stedet for foldekasser, idet foldekasser ikke er egnet til formålet. Kasserne har samme grundmodul som de engelske kasser og samme indre mål. Kasserne har en høj komprimeringsfaktor. I høj tilstand kan der være 6 kasser i højden. I tom tilstand kan der være 20 kasser. Kasserne er ikke følsomme for fugt. Der er 5 kassemoduller. Bøjlekasserne kan indstilles i 2 højder 110 eller 140 mm, eller 50 eller 80 mm ved små kasser. Disse kasser kaldes dual-kasser. Det er markedet, der afgør hvilke kasser der udbydes. Man kikker løbende på fyldningsgraden. De lave kasser bruges meget til detailpakket kød. Den grå farve er valgt, fordi den er meget neutral. Ved vask er temperatur og ph-værdi vigtige parametre. Hvis vandet er for varmt, brænder kød-rester fast.

Frugt og grønt er den største varegruppe. 40% er svensk avlet og 80% heraf pakkes i returkasser. Hos avlerne plukkes der direkte i returkasserne. Tomme kasser køres også til Spanien for pakning. Derimod går udbredelsen til større industri-producenter med automatiske pakke-anlæg m.v. noget mere trægt. Indtil videre har det været svært at påvise driftsmæssige gevinster, men det afhænger også af, hvilke afskrivningsperioder virksomhederne indregner.

Tomme kasser transporteres også til kød-producenter i Danmark og Irland. I denne sammenhæng skal man også huske på, at engangsemballager skal transporteres. Der er lavet livs-cyklus-analyser, der beskriver forholdet.

Bananer kommer ikke i returkasser. Der sker ingen ompakning af produkter, der er pakket i engangsemballager. Ompakning sker kun for produkter, der kommer hjem i bulk. Det er de tekniske produktgrupper, der beslutter hvilke produktgrupper, der skal i returkasser. Eventuelt kan komsumentpakningen omdimensioneres således at de passer bedre til returkasserne, så kan de også detailmærkes til forbrugerne.

Pallerne er forsynet med en RFID-tag, som ligger i palleklodsen. Tagen bruges til sortering på anlæg, men der er endnu ikke nogle kunder, der bruger den. Der er tale om 4-vejs paller.

Alle emballager pålægges pant, som føres igennem varekæden. SRS bestiller kasser hjem fra grossisterne og arrangerer transporten. Udtransport af fyldte kasser kan være mere ineffektiv end engangsemballager, men det er meget produktafhængig. Ved hver anlæg findes et sikkerhedslager af tomme kasser.

SRS har også etableret en transporttgruppe, hvor der også deltager folk fra grossisterne.

Lejeafgiften pr. kasse er 2,00 - 3,50 SEK pr. gang. Panten er på 40 kr. Afgiften for paller er 18 SEK og panten er 200 SEK. For helpalller er der i stedet for en døgnafgift. Afgifterne dækker transport, brug og vask. Al registrering og bestilling sker gennem en web-side.

De fyldte paller stables i 1,25 meter i højden – drikkevarer dog 1,8 m.

1.2 Rundvisning på Arla Foods anlæg

Hos Arla Foods, Götene fremstilles smørprodukter og visse osteprodukter desuden modnes oste fra andre mejerier. Desuden fungerer anlægget som pakkeanlæg for andre af Arla Foods's osteproduktionsstedser i Sverige. Det vil sige, at på de andre ostemejerier fremstilles oste, som så transporteres til Götene, hvor de færdigmodnes og detailpakkes. Det skal næves, at Arla Foods i Sverige ikke har samme markedsandel i Sverige som i Danmark. Det skal også nævnes at eksporten fra Arla Foods, Sverige er væsentlig mindre end fra Danmark.

I lageret er der plads til 26.000 paller og lageret har 3 temperaturzoner. Dagligt går der 600 paller ud og ind af lageret svarende til 30-40 lastbiler pr. dag.

Arla Foods har investeret 33 mio. SEK i det automatiske anlæg. Selve pakningen i kasser sker manuelt, idet investeringen i automatik er for stor. Problemet heri forårsages primært af, at returkasserne er koniske. For det fulde sortiment er merkostningen pr. kg på 0,55 SEK. Anlægget afskrives over en periode på 6-8 år.

Arla Foods har gennemført en holdningsundersøgelse til returkasser blandt kunderne og de er generelt positive overfor anvendelsen af returkasser. Returkasser til produkterne indføres succesivt, men der føres ingen dobbelt varenumre med undtagelse af 8 produkter til catering og Lidl, som ikke vil have returkasser. En stor del af Arla's sortiment emballeres stadigvæk i engangsemballage.

Der pakkes 2.400 kasser i timen svarende til 80 paller pr. time.

Returkasserne fylder 15-18% mere volumenmæssigt, men eftersom Arla Foods kan

dobbeltstable i bomtrailere, kan man alligevel udfylde bilens max last - præcis som når der anvendes engangsemballager. Dobbeltstabling i bomtrailere er en forudsætning i begge tilfælde, for at nå max. vægten.

At køre med returkasser på det automatiske anlæg kræver meget overvågning, idet man skal undgå kasser, der er gået i stykker. Ved produkt-etikettering kræves der bedre etiketter, idet pappet tidligere kunne opsuge den overskuende væde.

Hvis man manuelt skal adskille kasser fra hinanden, skal alt klister fra etiketter væk. SRS anbefaler særlige lim- og etikettyper. Etiketter skal altså placeres på en nobret overflade. På kasserne ses der generelt mange etiketrester.

I anlægget skal returkasserne styres væsentligt mere end engangsemballager – f.eks. i forhold til ting der stikker ud fra kassen. Der er 3 minutters buffer i systemet, inden hele linien stopper. Der er flere stop på linierne med returkasser end på linierne med engangskartonemballage. Antallet af interne transporter stiger som følge af, at der kan være en mindre varemængde på én palle med returkasser end med engangsemballage.

Arla Foods har testet tags, men har forkastet at bruge dem p.g.a. problemer med metal og væde.

Derefter var Arla Foods vært for en interessant rundtur på anlægget. Flowet i pakkeprocessen er som følger:

De rengjorte returkasser ankommer fra et af Svensk Retursystems vaskeanlæg
Returkasserne de-palleteres automatisk
Parallelt skæres oste i portioner, pakkes i detailemballage, vejes og prismærkes om nødvendigt
Returkasser kører til en pakkestation på rullebaner eller båndtransportører
Ostene transporteres på tilsvarende vis frem til det aktuelle pakkebord
Ostene pakkes manuelt i returkasser i henhold til specifikation med hensyn til antal styk
Returkasserne vejes og påføres en stregkodemærkning i henhold til EAN 128-standarden
Returkasserne kører på en fælles rullebane for de forskellige pakkestationer frem til en station, som løfter bøjlerne på kasserne op, så at kasserne kan stables oven på hinanden, således at de ovenstående kasser hviler på bøjlerne og ikke på de underliggende produkter
Returkasser sorteres efter produkttype og kører ud på forskellige rullebaner, således at der på en rullebane kun findes én produkttype
En robot palleterer returkasser på hver sin produkttypemæssige palle. En robot palleterer op til 8 forskellige produkter af gangen
Den færdig palleterede palle køres på rullebane til en mærkningsstation, hvor pallen mærkes med en palleetiket i henhold til EAN 128-standarden
Pallerne transporteres ind på det automatiske højlager
Når der kommer kundeordrer plukkes paller og kasser fra højlageret og ekspederes til kunderne

Pakning i engangsemballage sker for størstedelens vedkommende automatisk, men pakkemaskinerne kan ikke bruges til returkasserne. For Arla Foods er det dyrere at pakke produkter i returkasser end i engangsemballager.

1.3 Europæiske returemballagesystemer

Carsten Skoubo, Linpac gennemgik hvilke returkassesystemer der anvendes rundt om i de europæiske lande. Ved returnering af kasser kan en kasse reduceres ned til 15%. Stabelbarekasser vinder mere og mere frem. Der er mere håndtering ved foldekasser.

I UK er de glade for at have hjul på transportenheder ind i butikken. CHEP er ude af returkassemarkedet i UK og Irland. Men CHEP er igen begyndt at gå ind på returkassemarkedet efter en krise. Hays og Christian Salvesen har overtaget markedet. Logtec, som ejes af Linpac er en mindre spiller.

De engelske systemer er kædestyret og kasserne ejes af kæderne, men en operatør driver systemet og det kører helt lukket. Som producent er man tilknyttet én detailhandelskæde.

CHEP, IFCO og Europool har faste priser over landegrænser. Generelt er priserne høje for leje (5,10 kr.). Fylderen af kassen giver operatøren besked om, hvem der har modtaget kassen. Kasser skal rotere 10-12 gange pr. år og operatøren skal have styr på, hvor kasserne befinder sig. Der opereres ikke med pant.

Når kæderne ekspanderer til andre lande, "bærer" de deres egne systemer med. Dette giver en modsætning mellem kædebaserede systemer og eventuelle nationale systemer.

Derudover findes der mange kæde-lukkede systemer, som drives af transportører eller detailhandelen selv.

1.4 Diskussionen om fremtiden for returemballager

Hvilke systemer der vil klare sig er et spørgsmål om markedsniveau for anvendelse af returemballager. Her spiller eksisterende systemer en central rolle, idet der er bundet mange penge heri. Visse systemer skal eventuelt købes ud.

Ejerstrukturen bag kasserne er måske afgørende.

Det er et åbent spørgsmål, om dansk dagligvarehandel kan blive enige om ét system.

SRS vil udvide deres område til også at omfatte cateringmarkedet og vil satse på at få større importvolumener over i returkasser.

COOP's nordiske etablering kan også få en central rolle. ICA har allerede fælles indkøb for Norge og Sverige. Der er dannet en norsk pallepool og SRS samarbejder med dem gennem norsk DLF. Men SRS vil ikke direkte etablere sig i Norge. Dagligvarehandelen i Norge har besluttet sig for at overgå til plastpallen. Norge laver også deres egen prisstruktur. De generelle priser vil falde. Visse danske eksportører benytter i dag den svenske ½-palle til eksport til Sverige. Generelt er det DagSam's politik ikke at gøre noget på dette område – dette skal især ses i sammenhæng med omfanget af multinationale leverandører, hvor der fra ét produktionssted skal leveres til mange markeder. Men måske kommer der et fælles system i Danmark, men priserne skal ned, idet det er økonomien, der er afgørende.

De økonomiske kalkulationer vanskeliggøres af investeringer i udstyr og hvorledes disse udgifter indregnes. Man må forvente at detailhandelen laver individuelle analyser. Forudsætningerne for de enkelte leverandører er meget forskellige.

Bilag E

Besøgsrapport fra besøg hos Albert Hein/Ahold

DC - distributionslager beliggende i udkanten af Amsterdam, Zaandam

Der fokuseres på City-logistik i Holland – har deltaget i et projekt med en "Stadsbox", som ligner en luftfragtcontainer og containeren leveres direkte til butikken.

Lageret er opdelt i 3 sektioner:

Ferskvarer
Tørvarer
Tom gods; inkl. drikkevareemballage

Der er automatisk ordreafgivelse fra butik og videre bagud til leverandører.

Der er en stor størrelsesmæssig forskel i butikkerne i Albert Hein – de er organiseret i kæder; gående fra Albert Heijn til XL. Omsætningen pr m2 er høj, fordi der er så lidt plads i byerne. Der bor 8 mio. indbyggere inden for et meget lille område. Derfor er lagermængderne små, mens der i stedet er hyppige leverancer. Der distribueres 100% på hjul. Palleenhederne bliver mindre og mindre.

"Det er logistik- og informationssystemer, der sørger for at tingene sker".

Man kikker hele tiden efter automatik, der kan effektivisere håndteringen, men p.g.a. de forskellige dimensioner, der er på tørvarer, er det vanskeligt. Det er lettere på ferskvarer, hvor det meste pakkes i standardkasser.

Vil gerne kunne automatisere hele plukkeprocesen. Karruselplukning, hvor varerne kommer til plukkeren, kan komme på tale.

"Find kunderne på alle tidspunkter, transporter til store butikker, der ligger ved store veje"

Til små butikker foretages der gruppeplukning.

"Gør logistik og transportsystemer simple". Simplificer logistikflow – ikke mange forskellige flows.

Butikkerne har faste varemodtagelsestidspunkter.

Fra leverandører er der 18 timers lead time. Med undtagelse af brød og aviser er der ingen direkte butiksleverancer. Kampagnevarer kører også igennem lageret – det er stop ved butikker, der koster. Alle produkter kan leveres hver dag til butikker. Store butikker får op til 3 leverancer pr. dag. Alle modtagne produkter anbringes direkte på hylden, da butikkerne ikke har noget baglager.

Antallet af ordrelinier stiger, mens mængden pr. ordrelinie falder.

Slow movers leveres fra et særskilt lager. Levering sker som cross docking gennem det tilknyttede DC-lager. På slow movers lageret er der 9.000 tørvare-artikler og 700 ferskvare-artikler. På dette lager anvendes karruselplukning.

Der er 2.000 varenumre af tørvarer på det regionale DC lager og 1.800 ferskvare-artikler (frugt og grønt, kød, mejeri og frost) og så cross docking fra slow movers lageret.

Alle butikker ligger inden for en køreafstand på 1 time. Hver butik får varer fra 2 biler – en med tørvarer og 1 med varer, der kræver temperatur-regulering. I Danmark har man altid arbejdet med en længere afstand.

Ahold ejer ikke selv lastbiler.

Hver mand på lageret kan klare 125 pluk pr. time.

Lead time overfor leverandører er 4-48 timer og overfor butikker 8-18 timer.

"Cost leadership demands standardization". Standardisering af hele processer således at de kan automatiseres. Man har et fælles Hollandsk kassesystem, men der er en konflikt over til nationale systemer, når Albert Hein etablerer sig i udlandet. Selv når Albert Hein har solgt kæder, er Albert Heins logistiksystem bevaret – dette er f.eks. sket i Sydamerika.

Bruger faste kasser, der ikke kan reduceres.

Til leverandører – vær fleksible. Albert Hein har forskellige kassestørrelser til forskellige butiksstørrelser.

Man har samme udsalgspriser i alle Albert Heins butikker med undtagelse af visse butikker i det centrale Amsterdam.

Logistik fokuserer på "performance and cost".

Leverandører får aggregerede mængde forecast.

Håndteringsomkostningen er på 0,68 € pr. kolli – svarende til 5,10 DKK.

Bilag F