| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Effektivisering af distributions- og emballagesystemet til dagligvarer med fokus på udnyttelse af transportsystemet

Sammenfatning og konklusion

De samlede distributionsprocesser af dagligvarer er omkostnings- og ressoucekrævende. Eftersom der er tale om relativt billigere varer kommer de samlede distributionsomkostninger til at veje tungt i den samlende omkostningskalkulation. De parametere i distributionssystemet, der har afgørende indflydelse på omkostningsstrukturen er de anvendte emballagesystemer og den måde hvorpå transportsystemer konstrueres og drives på. Den enkelte aktør i dagligvarekæden forsøger selvfølgeligt konstant at effektivisere sine egne processer, men det er langt fra givet, at det, der er optimalt for den enkelte aktør, er opmitalt for den samlede varekæde. Kun ved at aktørene i varekæden samarbejder f.eks. omkring anvendelse en fælles emballage- og transportsystemer kan der opnås væsentlige effektiviseringsgevinster fremover. Projektet har indgående beskæftiget sig med, hvorledes man samlet i dagligvarebranchen kan opnå en højere grad af effektivitet.

Baggrund og formål

Udviklingen inden for lager- og distribution er i høj grad sket hos den enkelte aktør uden hensyntagen til de øvrige parter i forsyningskæden. Den enkelte part har optimeret sin del af distributions- og emballagesystemet uden at tage nævneværdig hensyn til optimeringen af hele forsyningskæden. Dette har vanskeliggjort en effektiv udnyttelse af transport-systemerne og anvendelse af returbaserede systemer og herunder udvikling af systemer, der sigter på at reducere miljøbelastningen.

På foranledning af Detailhandelspanelet og finansieret af midler fra program for Renere Produkter, der administreres af Miljøstyrelsen er der gennemført et projekt, der fokuserer på den fremtidige distribution af dagligvarer.

Formålet med projektet har været at indsamle viden om anvendelse af effektive distributions- og emballagesystemer til dagligvarer med henblik på opstilling af et idékatalog. Der er blevet sat fokus på hele forløbet fra fabrik til det punkt, hvor forbrugeren har adgang til produktet, samt hensyntagen til den emballage butik/forbruger modtager, hvilket vil bl.a. sige transportforløbet, transportemballager, retursystemer og systemer til håndtering af dagligvarer. Indgangsvinklen har været den logistiske, praktiske og økonomiske vurdering med henblik på at sikre og udvikle et fortsat effektivt samarbejde i hele forsyningskæden under hensyntagen til anvendelsen af ressourcer.

Det primære resultat fra projektet har været opstillingen af et idékatalog over projektidéer, som det kan være værd at arbejde videre med for at optimere distributionen af dagligvarer og reducere anvendelse af transportemballage.

Undersøgelsen

Projektets deltagere har været en bred vifte af førende leverandører, detailhandel samt en 3. parts leverandør. Den samlede projektkreds har været Carlsberg A/S, Container Centralen A/S, Frode Laursen A/S, Kraft Foods Danmark A/S, Netto A/S, SuperGros A/S og LOGISYS A/S, der også har varetaget projektlederrollen.

Projektet er gennemført som et samarbejdsprojekt hvor de deltagende virksomheder har deltaget aktivt i workshops og på studieture til England, Holland og Sverige.

I projektet er der blevet set nærmere på de forhold som må forventes at være gældende for der fremtidige dagligvaremarked.

Hovedkonklusioner

Projektet er nået frem til følgende konklusioner:

  • På fremtidens dagligvaremarked vil butikskæderne i stor udstrækning sætte dagsordenen og leverandørerne skal efterleve deres krav
  • Butikskæderne bliver i endnu større grad internationale
  • For leverandørvirksomheder er det væsentligt at der på tværs af de forskellige dagligvarekæder kan opnås enighed om fælles systemer
    • Det drejer sig bl.a. om følgende forhold:
      • Større forståelse af sammenhængen i den samlede logistikkæde
      • Etablering af fælles emballagesystemer
      • Etablering af fælles standard for højden af pallelaster m.v.
      • Fokusering på arbejdsmiljø
      • Udvikling af hensigtsmæssige lastbærere

Projektresultater

Dagligvarelogistik i fremtiden

Der er fokuseret meget på samarbejdet mellem de forskellige aktører i dagligvarelogistikkæden, men samtidig er man også kommet til den erkendelse at konkurrencen mellem de forskellige afsætningskanaler til stadighed bliver mere og mere intensiveret og at de enkelte afsætningskanaler fokuserer mere på komparativ effektivisering end den samlede effektivisering af hele dagligvaremarkedet.

I udlandet fokseres der meget på selve logistikken internt i butikkerne og ikke mindst i at butikker altid har en tilstrækkelig mængde friske varer. Dette indebærer, at der præcis føres den mængde varer frem til butikken, som man forventer at sælge inden for den kommende periode og en periode kan godt være ned til 4-5 timer. De fleste dagligvarebutikker får som minimum 1 leverance fra distributionsterminaler pr. dag og større butikker får op til 3 leverancer pr. dag alle dage året rundt. Denne snævre fokusering omkring butikkerne indebærer, at man ikke optimerer lastmængden ved transport i form af, at kasser ikke er fyldt op med den mængde varer, der fysisk kan være i kasserne, men i stedet med den mængde varer, der kan sælges i den kommende periode.

Fremtidens dagligvaredistribution vil også i stigende omfang blive opbygget så den præcis passer til den butikstype, der skal leveres varer til. Her skelnes der mellem discountbutikker med et sortiment, der måske kun består af 1.000 varenumre og fuld sortimentsbutikker, som har 10-20.000 varenumre. Når man som discountbutikskæder kun skal håndtere og distribuere et begrænset antal varenumre, har man langt bedre muligheder for at automatisere mange processer for der i gennem at reducere omkostningerne.

Anvendelse af retursystemer

Rundt om i Europa anvendes der mange steder returtransportemballagesystemer. Det er miljø- og økonomiske hensyn, der er baggrunden for, at man benytter returtransportemballager. Nogle butikskæder opererer med deres egne returkassesystemer, hvor leverandørerne bliver tvunget til at emballere netop i denne kædes returkasser. For leverandører indebærer dette, at samme vare skal emballeres i forskellige kasser alt efter kunden. Andre steder findes der nationale kassesystemer eller systemer som bruges af flere butikskæder. Af nationale returtransportemballagesystemer kan især nævnes Svensk Retursystem, som er et selskab, der ejes af den samlede svenske dagligvarehandel. Fordelen herved er at en leverandør så kun skal benytte én kassetype.

I stort set alle udenlandske returkassesystemer er selve driften, håndtering, vask og transport af tomme returkasser m.v. outsourcet til virksomheder, der har specialiseret sig i dette.

Men da de store internationale dagligvarekæder konkurrerer med hinanden på tværs af landegrænser vil nationale systemer, som oftest bliver "overrulet" af f.eks. de kædebaserede returemballagesystemer. Denne erkendelse kan udtrykkes i gennem følgende konklusion:

  • Flere afsætningskanaler øger kompleksiteten for leverandørerne og vanskeliggør anvendelsen af retursystemer

Idekatalog

Projektet påpeger en række områder, hvorved at distributionen af dagligvarer kan effektiviseres på udover returtransportemballager. Disse områder indgår også i det opstillede idékatalog.

Idékataloget indeholder følgende punkter:

  • Skabe større forståelse for sammenhængen mellem logistikken hos leverandør og hos afsætningsleddet
  • Etablere standard for højde af pallelaster
  • I forlængelse af standarden for højde af pallelaster at vurdere mulighederne for anvendelse af dobbeltdækkere i transporten
  • Vurdere mulighederne for at anvende ¼;- og ½-paller med hjul for at lette håndteringen i butikkerne
  • Vurdere konsekvenserne ved indførsel af city-logistik
  • Vurdere mulighederne for koordinering af udviklingen af nye enheder, der kunne sikre muligheden for at anvende automatiske anlæg i produktion og lager. Eksempelvis et fælles krav til bund og udformning med henblik på fremførsel på conveyerbånd. Udformning af håndtag/løfteanordning der giver mulighed for anvendelse af automatisk udstyr til løft f.eks. i forbindelse med plukning og ekspedition
  • Vurdere muligheder for automatisering af håndteringen af specielt kasser i relation til at forbedre arbejdsmiljø
  • Udvikle ny ¼-"palle"-enhed, der tager højde for den internationale udvikling
  • Revurdere om 1/1-pallen er den bedste grundflade for den fremtidige distribution alternativt hertil anvendelse af ½-paller
  • Anvendelse af plastpaller til erstatning af træpaller

Det er åbent for enhver, at tage disse idéer op til en nærmere behandling.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.