|
| Til bund | | Forside |
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2006
Referencer til BAT vurdering ved miljøgodkendelser
Indholdsfortegnelse
Forord
1. Indledning
2. Referencelisten for Bilag 1 listepunkter
3. Referencelisten for Bilag 2 listepunkter
4. Tværgående retningslinier og referencer
5. Kilder til referencer
Forord
Det fremgår af miljøbeskyttelsesloven, at forurenende virksomheder skal anvende den bedste tilgængelige teknik for at minimere belastningen af omgivelserne mest muligt. Ved vurderingen af hvad der skal
anses som den bedste tilgængelige teknik (BAT) skal der lægges særlig vægt på den forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Grundlæggende skal renere teknologi prioriteres i forhold til
rensningsteknologi [1].
Renere teknologi omhandler ændrede produktionsprocesser eller råvarer, hjælpestoffer og produkter, som mindsker ressourceforbruget og som hindrer, at forureningen opstår, ikke alene i
produktionsprocessen, men også i senere led i vare- og produktkredsløbet.
Når en miljømyndighed skal vurdere, om en listevirksomhed kan godkendes, skal det først og fremmest overvejes,
- om mulighederne for at effektivisere energi- og råvareforbruget er udnyttet,
- om mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet,
- om mulighederne for at optimere produktionsprocesserne er udnyttet, f.eks. ved benyttelse af lukkede kredsløb eller lign.,
- og om affaldsfrembringelse kan undgås, eller - hvor dette ikke kan lade sig gøre - om mulighederne for genbrug eller genanvendelse er udnyttet.
Herefter skal det vurderes, i hvilket omfang den uundgåelige forurening kan begrænses ved hjælp af den bedste tilgængelige rensningsteknologi.
Til brug for myndighedernes og virksomhedernes vurdering af BAT for godkendelsespligtige virksomheder har Miljøstyrelsen udarbejdet referencelister for hver enkelt branche omfattet af listen over
godkendelsespligtige virksomheder, bilag 1 og bilag 2, jvf. Bek. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed med efterfølgende ændringer.
For hvert enkelt listepunkt er der anført
- Retningslinier, i det omfang der er sådanne direkte relevante for en specifik branche,
- Referencer,
- I det omfang Miljøstyrelsen har kendskab til anden relevant litteratur er denne medtaget under Anden litteratur.
Miljøstyrelsen udsendte første gang listen over referencer til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser i 1994 [2], efterfulgt af en opdatering i 2000 [3] Nærværende orientering indeholder en
opdateret gennemgang af referencer og erstatter dermed den tidligere orientering fra 2000. Opdateringen er gennemført med bistand af konsulenter fra COWI og Carl Bro.
1 Indledning
For hvert listepunkt på listen over godkendelsespligtige virksomheder findes oplysninger om:
- Retningslinier
- Referencer til Renere Teknologi (RT)
- Anden litteratur
Under punktet Retningslinier er anført branchespecifikke bekendtgørelser, branchevejledninger og brancheorienteringer, i det omfang disse relaterer sig til branchens processer og BAT.
Herudover findes der en lang række generelle bekendtgørelser, vejledninger mv., som for eksempel luftvejledningen og støjvejledningen, som ikke er medtaget i denne liste, da de ikke knytter sig til en
specifik branche. Kun i helt specielle tilfælde, hvor der kan refereres til et konkret afsnit for den pågældende branche, er tværgående retningslinier medtaget med henvisning til specifikke afsnit.
Vejledninger, bekendtgørelser m.v. kan hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk./
Under punktet Referencer til RT findes fortrinsvis litteratur med oplysninger, der retter sig mod branchens muligheder for at anvende renere teknologi og BAT. De referencer, som Miljøstyrelsen har
vurderet vil være de mest relevante for flest virksomheder, er listet først. Der er medtaget referencer på dansk, svensk, norsk og engelsk.
Det er op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvilke af de nævnte referencer der er relevante for den pågældende produktion.
EU Kommissionen er i øjeblikket i gang med at udarbejde EU BREF-dokumenter ("BAT reference documents" eller "BREF") i forbindelse med gennemførelsen af IPPC-direktivet. Disse
BREF-dokumenter vil blive udarbejdet for de fleste processer, der foregår på (i)-mærkede listevirksomheder. En række BREF-dokumenter er allerede færdige, nogle er under udarbejdelse og andre
allerede taget op til revision.
Ved udvælgelsen af referencerne er der først og fremmest taget udgangspunkt i EU kommissionens BREF-dokumenter og i miljøprojekter, arbejdsrapporter, pjecer og andet publiceret fra Miljøstyrelsens
Renere Teknologi Program og Program for Renere Produkter.
Litteraturen, der er listet under Anden litteratur, er det ikke pligtigt at forholde sig til i forbindelse med en godkendelse. Afsnittet indeholder nyttig information for den pågældende branche, uden at det
nødvendigvis forholder sig til BAT eller renere teknologi. Anden litteratur kan være materiale, der er udarbejdet i forbindelse med vurdering af forurening fra forskellige brancher, livscyklusvurderinger,
udredninger, stoflister, materiale om miljøledelse m.v.
Litteraturen, der er listet, er ikke et resultat af en systematisk søgning for relevant litteratur, men alene litteratur som Miljøstyrelsen ad forskellige veje er blevet opmærksom på.
Efter listepunkterne i dokumentet er anført en række tværgående vejledninger og referencer, som også bør konsulteres, i det omfang disse er relevante for den pågældende branche. Disse tværgående
referencer er bl.a. EUs BREF-dokumenter om overvågning, om køling, om opbevaring af farlige stoffer og om energieffektivitet. BREF om spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer er
tværgående, men specifik for kemisk industri.
1.1 Hvor kan materialet findes?
I Kapitel 5 er listet kilder til referencer anvendt i dette dokument. For alle referencer, undtagen referencer fra Miljøstyrelsen og EUs BREF dokumenter, er der anført links direkte til det pågældende
dokument, hvor dette har været muligt, eller til en hjemmeside, hvor referencen kan findes.
Alle Miljøstyrelsens publikationer kan rekvireres via Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk (søg under "Udgivelser") eller ved henvendelse til Frontlinien, Rentemestervej 8, 2400 København NV,
Tlf: 70 12 02 11, Åbent 9 - 16
Frontlinien@Frontlinien.dk
EU BREF-dokumenter kan downloades via Miljøstyrelsens hjemmeside http://www.mst.dk./produkt/01010000.htm. Udkast til BREF-dokumenter kan downloades fra
http://eippcb.jrc.es/pages/FActivities.htm
Referencer mærket med (*) omfatter diverse materiale, som kan rekvireres hos Miljøstyrelsen, Industri & Transport, Strandgade 29, 1401 København K, tlf. 32 66 01 00, fax. 32 66 04 79, epostadresse
intr@mst.dk. En del af det (*) mærkede materiale kan kun kopieres i begrænset omfang (f. eks. indholdsfortegnelsen og sammendraget) af hensyn til ophavsrettigheder.
1.2 Anvendelse
For virksomheder med aktiviteter optaget på Bilag 1, jvf. Bek. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed, skal listen læses som et idekatalog og henvender sig såvel til industrien som til
miljømyndighederne.
Miljøstyrelsen forventer, at der i en ansøgning om miljøgodkendelse er taget stilling til, om virksomheden kan anvende de teknikker, der er medtaget under "Referencer til RT" i referencelisten, og som
umiddelbart forekommer relevante for den pågældende virksomhed. Samtidig forventer Miljøstyrelsen, at miljømyndighederne orienterer sig i referencelisten med henblik på en aktiv stillingtagen til
mulighederne for at anvende renere teknologi. Listen udgør med andre ord et udgangspunkt for den fremtidige dialog mellem myndighed og virksomhed.
For enkelte brancher har det ikke været muligt at finde relevante referencer om renere teknologi. I disse tilfælde anbefaler Miljøstyrelsen, at man, som ved enhver anden vurdering af renere
teknologimuligheder på en virksomhed, følger de her beskrevne principper for renere teknologi, og at vurderingen foretages specifikt for de processer, stoffer og teknologier, der anvendes på den enkelte
virksomhed. I denne forbindelse kan almen litteratur om renere teknologi og BAT anvendes som inspiration.
For så vidt angår de tværgående referencer, der er listet i Kapitel 3, forventes det at disse konsulteres, i det omfang det skønnes relevant for den pågældende virksomhedstype.
Såfremt en virksomhed har aktiviteter under flere listepunkter (hoved- og biaktiviteter), skal flere referencelister konsulteres.
For virksomheder med aktiviteter omfattet af Bilag 2, jvf. Bek. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed, skal listen læses som inspiration og henvender sig såvel til virksomhederne
som til miljømyndighederne. Hvis der for den pågældende virksomhedstype er anført en reference for renere teknologi, som er relevant for den pågældende virksomhed, skal der redegøres for mulighederne
for at anvende de teknikker, der er beskrevet. [4]
Hvis virksomhedens aktiviteter er omfattet af et Branchebilag for pågældende virksomhedstype, [5] skal denne referenceliste ikke benyttes. Den kan naturligvis tjene som inspiration for virksomheden, men
standardvilkårene er allerede baseret på BAT.
Miljøstyrelsen gør samtidig opmærksom på, at en lang række bekendtgørelser, der fastsætter grænseværdier for industriens udledning af forskellige stoffer, fortsat skal betragtes som minimumskrav, der
under alle omstændigheder skal overholdes. Tilsvarende betragter Miljøstyrelsen emissionsgrænseværdier, der er medtaget i Luftvejledningen, som minimumskrav, der skal overholdes.
2 Referencelisten for Bilag 1 listepunkter
Referencelisten er opstillet i samme rækkefølge som listen over godkendelsespligtige virksomheder i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed, først bilag 1 og
dernæst bilag 2.
Visse listepunkter, hvor der ikke eksisterer virksomheder i Danmark, er udeladt af referencelisten (eksempelvis A 110, B 104, B 105, G102 og G 103).
Retningslinier:
A 101. Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker.
(i)
Ingen retningslinier
Referencer RT:
EU BREF "Forarbejdning af jern og metal, 2001
EU BREF "Jern og stål industrien", 2001
Nordisk Ministerråd rapport (i tryk)
Anden litteratur
Ingen
A 102. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 tons/dag. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer RT:
EU BREF "Støberier", 2005
Støj fra procesudstyr i støberier - Støjniveau (danske og udenlandske måleresultater) - Dæmpningsmuligheder,Teknologisk Institut Center for Materialeteknologi 6. marts 2001
http://www.i-bar.dk/Industriens/Home/Rapporter/
St%C3%B8jfraprocesudstyrist%C3%B8berier.aspx
Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Vejledning om støberier (2004),
http://www.i-bar.dk/Vejledninger mm/Liste/St%C3%B8berier.aspx
Luftforurening fra støberier af pyrolyseprodukter fra formbindere. Dk teknik 2000 for Århus amt.
http://www.nm.aaa.dk/publikat/pdf/luftforuren_stob.pdf
Reduceret energiforbrug til smeltning i støberier; DTU 2004 (projektet slutter i 2007).
http://www.ipl.dtu.dk/projekt/6953/dk
Anden litteratur
DTI "Branchespecifik håndbog i miljøledelse inden for jern- og metalstøberierne" Dansk Teknologisk Institut, 1998. http://www.teknologisk.dk/
DTI, "Brancheenergianalyse for støberier (hovedrapport)", Tåstrup, 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm
Miljøprojekt nr. 189: "Renere teknologi ved fremstilling af støberikærner", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 191: "Renere teknologi i jern- og metalstøberier", Miljøstyrelsen 1992
A 103. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 20 tons/dag.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer RT:
EU BREF "Støberier", 2005
Støj fra procesudstyr i støberier - Støjniveau (danske og udenlandske måleresultater) - Dæmpningsmuligheder,Teknologisk Institut Center for Materialeteknologi 6. marts 2001,
http://www.i-bar.dk/
Industriens/Home/Rapporter/St%C3%B
8jfraprocesudstyrist%C3%B8berier.aspx
Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Vejledning om støberier (2004),
http://www.i-bar.dk/Vejledninge_mm/Liste/St%C3%B8berier.aspx
Luftforurening fra støberier af pyrolyseprodukter fra formbindere. Dk teknik 2000 for Århus amt.
http://www.nm.aaa.dk/publikat/pdf/luftforuren_stob.pdf
Reduceret energiforbrug til smeltning i støberier; DTU 2004 (projektet slutter i 2007).
http://www.ipl.dtu.dk/projekt/6953/dk
Anden litteratur
DTI "Branchespecifik håndbog i miljøledelse inden for jern- og metalstøberierne" Dansk Teknologisk Institut, 1998. http://www.teknologisk.dk/
DTI, "Brancheenergianalyse for støberier (hovedrapport)", Tåstrup, 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm
Miljøprojekt nr. 189: "Renere teknologi ved fremstilling af støberikærner", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 191: "Renere teknologi i jern- og metalstøberier", Miljøstyrelsen 1992
A 104. Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer m.v. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der overstiger 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, eller
med en smeltekapacitet, der overstiger 20 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer RT:
EU BREF "Støberier", 2005
EU BREF "Non-ferro metalindustrien", 2001
Støj fra procesudstyr i støberier - Støjniveau (danske og udenlandske måleresultater) - Dæmpningsmuligheder, Teknologisk Institut Center for Materialeteknologi 6. marts 2001.
http://www.i-bar.dk/
Industriens/Home/Rapporter/St%C3%B8j_
fra procesudstyr_i_st%C3%B8berier.aspx
Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Vejledning om støberier (2004),
http://www.i-bar.dk/Vejledninger_mm/Liste/St%C3%B8berier.aspx
Luftforurening fra støberier af pyrolyseprodukter fra formbindere. Dk teknik 2000 for Århus amt.
http://www.nm.aaa.dk/publikat/pdf/luftforuren_stob.pdf
Reduceret energiforbrug til smeltning i støberier; DTU 2004 (projektet slutter i 2007).
http://www.ipl.dtu.dk/projekt/6953/dk
Anden litteratur:
DTI "Branchespecifik håndbog i miljøledelse indenfor jern-og metalstøberierne" Dansk Teknologisk Institut, 1998. http://www.teknologisk.dk/
DTI, "Brancheenergianalyse for støberier (hovedrapport)", Tåstrup, 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm
Miljøprojekt nr. 189: "Renere teknologi ved fremstilling af støberikærner", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 191: "Renere teknologi i jern- og metalstøberier", Miljøstyrelsen 1992
A 105. Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer m.v. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 4 tons pr. dag for bly og cadmium
tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 20 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen., dog med undtagelse af virksomheder af
håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer RT:
EU BREF "Støberier", 2005
EU BREF "Non-ferro metalindustrien", 2001
Støj fra procesudstyr i støberier - Støjniveau (danske og udenlandske måleresultater) - Dæmpningsmuligheder, Teknologisk Institut Center for Materialeteknologi 6. marts 2001.
http://www.i-bar.dk/
Industriens/Home/Rapporter/St%C3%B8j_
fra procesudstyr_i_st%C3%B8berier.aspx
Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Vejledning om støberier (2004),
http://www.i-bar.dk/Vejledninger_mm/Liste/St%C3%B8berier.aspx
Luftforurening fra støberier af pyrolyseprodukter fra formbindere. Dk teknik 2000 for Århus amt.
http://www.nm.aaa.dk/publikat/pdf/luftforuren_stob.pdf
Reduceret energiforbrug til smeltning i støberier; DTU 2004 (projektet slutter i 2007).
http://www.ipl.dtu.dk/projekt/6953/dk
Anden litteratur:
DTI "Branchespecifik håndbog i miljøledelse indenfor jern-og metalstøberierne" Dansk Teknologisk Institut, 1998. http://www.teknologisk.dk/
DTI, "Brancheenergianalyse for støberier (hovedrapport)", Tåstrup, 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm
Miljøprojekt nr. 189: "Renere teknologi ved fremstilling af støberikærner", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 191: "Renere teknologi i jern- og metalstøberier", Miljøstyrelsen 1992
A 106. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern fra malm, koncentrater og sekundære råmaterialer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer (I)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Non-ferro metalindustrien", 2001
Anden litteratur:
Ingen
A 107. Smedjer med hamre, hvis slagenergi overstiger 50 kJ pr. hammer, når den samlede indfyrede effekt i ovnene samtidig overstiger 20 MW. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Støberier", 2005
Anden litteratur:
Ingen
A 108 Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, overstiger 2 tons pr. time. (i)
Retningslinier:
Ingen
Referencer til RT:
EU BREF "Forarbejdning af jern og metal", 2001
EU BREF "Overfladebehandling af metal og plast" (elektrolyse), 2005
Nordisk Ministerråd rapport (i tryk)
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3/1993: "Brancheorientering for varmforzinkningsindustrien", Miljøstyrelsen 1993
Anden litteratur:
Ingen
A 109. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade,
procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) overstiger 30 m3. (i)
Retningslinier:
Ingen
Referencer til RT:
EU BREF "Overfladebehandling af metal og plast" (elektrolyse), 2005
Nordisk Ministerråd (2002) "Bästa tillgängliga teknik för ytbehandling av metaller - teknisk beskrivning samt utvärdering med hjälp av benchmark-metoden DEA", TemaNord 2002:526.
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN02_526.asp
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1993: "Brancheorientering for galvanoindustri"
Anden litteratur:
Helcom recommendation 23/7 (2002) "Reduction of discharges and emissions from the metal surface treatment".
http://www.helcom.fi/helcom/recommendations.html;
B 101 Cementfabrikker. Kalkværker og kridtværker med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Cement og kalkindustrien", 2001
Anden litteratur:
Ingen
B 102. Glasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, inklusive fremstilling af glasuldsfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. Mineraluldsfabrikker og virksomheder der smelter
mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Glasindustrien", 2001
Anden litteratur:
Arbejdsrapport nr. 88/1997: "Genanvendelse af planglas", Miljøstyrelsen 1997
Miljøprojekt nr. 340: "Test af glasindsamling med farveseparering", Miljøstyrelsen 1996
Miljøprojekt nr. 334: "Status for produktion og disponering af restprodukter og jord", Miljøstyrelsen 1996
Arbejdsrapport nr. 9/1994: "Miljøinformation om byggevarer", Miljøstyrelsen 1994
B 103. Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, f.eks. tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør, samt molerværker, hvis virksomheden har en
produktionskapacitet på mere end 75 tons pr. dag, eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mere end 4 m3 og en sættekapacitet på mere end 300 kg pr. m3. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Keramisk produktion", under udarbejdelse
Miljøprojekt nr. 819: "Metoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af tegl og beton og til vejbygning", Miljøstyrelsen 2003.
Miljøprojekt nr. 784: "Renere Teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage", Miljøstyrelsen 2003.
Miljøprojekt nr. 499: "Renere Teknologi i tegl- og mørtelbranchen", Miljøstyrelsen 1999
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16/1997: "Genanvendelsesanlæg i grøften"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 39/1996: "Det genanvendte hus - renere teknologi", "Bilagsrapport 5: Energianalyse af produktionen"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1996: "Det genanvendte hus - renere teknologi", "Bilagsrapport 6: Miljø- og arbejdsmiljøvurderinger"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 37/1996: "Det genanvendte hus - renere teknologi", "Bilagsrapport 3 - registrering af arbejdsmiljø"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 79/1995: "Demonstrationsprojekt Det genanvendte hus"
Arbejdsrapport nr. 23/1993: "Byggeri og renere teknologi", Miljøstyrelsen 1993
Miljøprojekt nr. 145: "Genanvendelse af nedknust tegl", Miljøstyrelsen 1990
C 101. Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i)
Retningslinier:
Ingen
Referencer til RT:
EU BREF "Raffinaderier" 2003
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005
EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003
EU BREF "Store fyringsanlæg", 2004
Anden litteratur:
HELCOM: http://www.helcom.fi/helcom/recommendations.html; Oil refinery (23/8), 2002
PARCOM Binding Guidelines for Discharges from New Refineries, Agreement 180-02
http://www.ospar.org/measures/agreements/80-02e.doc
C 102. Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Raffinaderier" 2003
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005
EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003
Anden litteratur:
US EPA: Profile of the Oil and Gas Extraction Industry (1999)
http://www.epa.gov/
compliance/resources/publications/
assistance/sectors/notebooks/oil.html
C 103. Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end eller lig med 200t. Oplag af mineralolieprodukter på mere end eller lig med 25.000 t.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin
Risikobekendtgørelsen
Referencer til RT:
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005
Anden litteratur:
Ingen
C 104. Tjæredestillationsanlæg.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Raffinaderier", 2003
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", kap 4.1 and 5.1 (lagre) og 4.2 og 5.2 (håndtering og transport). 2005
EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003
Anden litteratur:
Ingen
D 101. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (i)
Retningslinier:
Evt. "Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg" (VOC-bekendtgørelsen).
Referencer til RT:
EU BREF "Organiske kemikalier i storskala production", 2003
EU BREF "Organiske finkemikalier".
EU BREF "Uorganiske kemikalier – faste stoffer og andet", under udarbejdelse
EU BREF "Specielle uorganiske kemikalier", under udarbejdelse
EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005
Anden litteratur:
Ingen
D 102. Petrokemisk industri. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Raffinaderier", 2003
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005
EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003
Anden litteratur:
Ingen
D 103. Kunstgødningsfabrikker. (i)
Retningslinier:
Risikobekendtgørelsen.
Referencer til RT:
EU BREF "Uorganiske grundkemikalier – ammoniak, syre og gødningsprodukter", under udarbejdelse
EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer" (herunder transport og håndtering af farlige stoffer), 2005
Anden litteratur:
EFMA: http://www.efma.org/Publications/index.asp om gødningsindustrien, bl.a:
Guidance for Safe Handling and Utilization of Non-conforming Fertilizers and Related Materials for Fertilizer Producers (2003): http://www.efma.org/Publications/Non-conforming
_fertilizers/Non_conforming_fertilizers_final.pdf
D 104. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i)
Retningslinier:
Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)
Referencer til RT:
EU BREF "Organiske finkemikalier".
EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 34/1994: "Cross Flow Filtrering - anvendelsesmuligheder og miljøgevinster. International erfaringsopsamling", Miljøstyrelsen 1994
Anden litteratur:
Lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse nr. 264/1997 om god fremstillingspraksis (EMP) og god distributionspraksis (GDP) for lægemidler
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 18/1997: " Elimination af organisk belastet spildevand fra organisk batchproduktion"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 9/1996: "Elimination af organisk belastet spildevand fra organisk batchproduktion hos A/S GEA"
"Miljøledelse i lægemiddelvirksomheder", Lægemiddelindustriforeningen 1998
Miljøprojekt nr. 361: "Forekomst af antibiotika-resistente bakterier i akvatiske miljøer", Miljøstyrelsen 1997
D 105. Virksomheder der ved kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien. (i)
Retningslinier:
Evt. "Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)"
Referencer til RT:
EU BREF "Organiske finkemikalier", under udarbejdelse (fx. Farvestoffer og tilsætningsstoffer)
EU BREF "Specielle uorganiske kemikalier", under udarbejdelse (fx. Pigmenter)
EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 7/2000; Reduktion af emission fra produktion af opløsningsmiddelholdige malinger
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 45/2003; Substitution af alkylphenolethoxylater (APEO)
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 46/2003; Substitution af alkylphenolethoxylater (APE) i maling, træbeskyttelse, lime og fugemasser.
Miljøprojekt 884 (2004); Substitution of Cobalt Driers and Methyl Ethyl Ketoxime
D 106. Virksomheder, der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Organiske finkemikalier"
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer" (herunder transport og håndtering af farlige stoffer), 2005
EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003.
Pollution Prevention and Abatement Handbook "Pesticides Formulation", World Bank 1998
http://lnweb18.worldbank.org/
essd/envext.nsf/51ByDocName/
PollutionPreventionandAbatementHandbookIndustrySectorGuidelines
Anden litteratur:
Helcom: " Reduction of discharges and emissions from production and formulation of pesticides" Recommendation (23/10), 2002
http://www.helcom.fi/helcom/recommendations.html
D 107. Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer. (i)
Retningslinier:
Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)
Risikobekendtgørelsen
Referencer til RT:
EU BREF "Polymerer", under udarbejdelse
EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003
Projekt "Renere teknologi i plastindustrien", Plastindustrien i Danmark, 2001,
2 rapporter med undertitlerne:
"Alternatives for Brominated and Halogenated FR Additives", Proceedings of the Technical Program of the Polyurethane Foam Association Meeting, Salt Lake City, UT, October 17 & 18, 2002. Findes på
PFA hjemmeside
http://www.pfa.org./
"Polyurethane foams based on Soy Polyol Blends", Proceedings of the Technical Program of the Polyurethane Foam Association Meeting, Arlington, VA, May 9, 2002. Findes på PFA hjemmeside
http://www.pfa.org/.
"New Developments in Low Flexible Polyurethane Foams", Proceedings of the Polyurethane Foam Association, May 18, 2000. Findes på PFA hjemmeside
http://www.pfa.org/
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 28/2001: Miljøstyring i Plastindustrien
"PlastTeknologi", Erhvervsskolernes forlag 2000.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 1/1999: Substitutes for potent Greenhouse Gases - Final Report: HFCs, PFCs and SF6
Miljøprojekt nr. 456: "Erstatning af kraftige drivhusgasser - 1998 slutrapport", Miljøstyrelsen 1998.
US EPA: Profile of the Plastic Resins and Man-made Fibers Industry (1997)
http://www.epa.gov/compliance/resources/
publications/assistance/sectors/notebooks/plastic.html
Miljøprojekt nr. 300: "Polyurethane Foam without Ozone Depleting", Miljøstyrelsen 1995
E 101. Cellulosefabrikker og papirmassefabrikker. Papirfabrikker og papfabrikker med en produktionskapacitet på mere end eller lig med 20 tons/dag. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF " Pulp og papirindustrien", 2001
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 68/1996: "Øget genbrug af vand i papirindustrien", Miljøstyrelsen 1996
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 62/1993 : "Kombinerede energi- og vandbesparelser på Dalum Papirfabrik", Miljøstyrelsen 1993
Miljøprojekt nr. 294 "Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb", Miljøstyrelsen 1995
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 257 "Produktion og miljøforhold i papirindustrien", Miljøstyrelsen 1994
E 102. Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i)
Retningslinier:
Ingen
Referencer til RT:
EU BREF "Tekstilindustrien", 2003.
"Brancheorientering for tekstilindustrien"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 10/2002: Danish experience. Best Available Techniques - BAT - in the clothing and textile industry
Miljøprojekt nr. 502 (1999): Renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien
Miljøprojekt nr. 383: Miljøpåvirkning ved farvning og trykning af tekstiler, Miljøstyrelsen 1998
TemaNord nr. 1995:568: "BAT tekstil-vådebehandling", Nordisk Ministerråd 1995 (3)
Anden litteratur:
Miljøprojekt, 681 "Miljø-, etik og arbejdsmiljøkrav i tekstilproduktkæden: En udredning om erfaringer, strategier og handlemuligheder", Miljøstyrelsen 2002
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 25/2001: Membranfiltrering af afsletningsvand i textilindustrien : Laboratorieforsøg. Pilotskalaforsøg. Fuldskalaanlæg.
Miljøprojekt 534 "Kemikalier i tekstiler". Miljøstyrelsen 2000.
Miljøprojekt nr. 374: Genbrug af processpildevand fra reaktiv farvning af bomuld, Miljøstyrelsen 1998
Pjece fra Miljøstyrelsen 1998: Miljørigtig reaktiv farvning af bomuld i batch - Erfaringer, forslag og inspiration (*)
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 95/1997: Kemikalie-, energi- og vandgenbrug i tekstilindustrien
Miljøprojekt nr. 369 Environmental assessment of Textiles, Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 105/1997 "Logbog for bomuldsråvarer",
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 375 "Miljørelateret leverandørstyring i tekstilindustrien", Miljøstyrelsen 1996
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 60/1995: "Udvikling og dokumentation af kemikaliebesparende recept til skyl efter reaktivfarvning"
DTI Beklædning og textilinstituttet: "Brancheenergianalyse - tekstil- og beklædningsindustrien", Herning, 1995. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice.
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm
E 103 Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
Retningslinier:
Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Anden litteratur:
Ingen
E 104 Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005
Anden litteratur:
Ingen litteratur
E 105 Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 39/1997: "Forsøg med roerrensning på en stationær rensestation"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1997: "Undersøgelser af 3 optageprincippers indflydelse på den efterfølgende rensning af sukkerroer"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 41/1997: "Anvendelse af fluid (luft eller vand) til rensning af sukkerroer"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 46/1997: "Undersøgelser af roeoptagning og- rensning i Armer Salmon og en TIM roeoptager"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 12/1994: "Renere teknologi i sukkerindustrien"
Anden litteratur:
BATNEEC Guidance Document "Manufacture of Sugar"
(LC18) Irish EPA 1996
www.epa.ie: Søg under licensing, IPPC og BAT NEEC Guidance Documents
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry 1996
http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 38/1997: " Effekter af jord, grønt og vaskevand i oparbejdning af sukkerroer til sukker"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 42/1997: "Undersøgelser af sammenhæng mellem roesorter og jordvedhæng"
E 106. Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Pollution Prevention and Abatement Handbook "Breweries
Fruit and Vegetable Processing", World Bank 1998
http://wbln0018.worldbank.org/essd/essd.nsf/GlobalView/PPAH/$File/49_brew.pdf
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 13/2000: Cross-flow filtration of Fruit Juice
Miljøprojekt nr. 267: "Renere teknologi i malteri-, bryggeri-
og mineralvandsindustri", Miljøstyrelsen 1994
Anden litteratur:
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry (1). http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html
E 107 Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Anden litteratur:
Cerealia Bakeries "When a hole matters - the story of the hole in the bread for French hotdog". Paper presented at the 4th International Conference on: Life Cycle Assessment in the Agri-Food Sector,
October 6th - 8th, 2003.
http://www.lcafood.dk/lca_conf/
Institute for Energy and Environmental Research Heidelberg (IFEU) "Life Cycle Analysis of bread production - a comparison of eight different options". Paper presented at the 4th International Conference
on: Life Cycle Assessment in the Agri-Food Sector, October 6th - 8th, 2003. http://www.lcafood.dk/lca_conf/
Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)
http://www.lcafood.dk/.
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry. http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html
E 108 Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 13/2000; Cross-flow filtration of Fruit Juice
Etablering og demonstration af ny proceslinie på Andelskartoffelmelfabrikken Midtjylland i Brande, rapport primo 1998. Miljøstyrelsen (*)
Anden litteratur:
Ingen
E 109 Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Nordisk Ministerråd: "Alternatives to Methyl Bromide IPM (integrated Pest Management) in Flour Mills; Comparison of a Norwegian and Danish Mill" TemaNord 2000:510, 2000.
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN00_510.asp
Anden litteratur:
Ingen
E 110 Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på
mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Anden litteratur:
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry , 1996. http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html
F 101. Slagterier med kapacitet til produktion af slagtekroppe, herunder slagtet fjerkræ, på mere end 50 tons pr. dag. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Slagterier og animalske biprodukter", 2005
Nordisk Minister råd: BAT-rapport: Bedste tilgængelige teknikker (BAT) i nordiske slagterier, TemaNord 2001:552. http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN01_552.asp
Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport 9/2001 "Renere Teknologi på svine- og kreaturslagterier – en resume rapport".
Miljøprojekt, 573 "Renere teknologi på fjerkræslagterier", Miljøstyrelsen 2000
Miljøprojekt, 574 "Idé-katalog til renere teknologier på fjerkræslagterier", Miljøstyrelsen 2000
Slagteriernes Forskningsinstitut, "Brancheenergianalyse for Slagteribranchen - hovedrapport", 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice.
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm
Anden litteratur:
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry.
http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html
Miljøledelse på svineslagterier. Slagteriernes Forskningsinstitut, 1998
Miljøstyring i den Agroindustrielle sektor. Fjerkræslagteriet. Det danske Fjerkræraad 1998
http://www.danskfjerkrae.dk/
Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)
http://www.lcafood.dk/.
F 102. Virksomheder der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en kapacitet til produktion af færdige
produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Nordisk Minister råd: BAT-rapport: Bedste tilgængelige teknikker (BAT) i nordiske slagterier, TemaNord 2001:552 (kap. 7 Pølseproduktion)
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN01_552.asp
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 397: "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998
Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)
http://www.lcafood.dk/.
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry.
http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html
F 103. Fiskemelsfabrikker og kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker med en behandlingskapacitet på mere end
10 tons pr. dag. (i)
Retningslinier:
Bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter.
Referencer til RT:
EU BREF "Slagterier og animalske biprodukter", 2005
BATNEEC Guidance Note "Rendering of Animal By-Products" (LC13), Irish EPA 1996, www.epa.ie. Søg under licensing, IPPC og BATNEEC Guidance Notes
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 397: "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 41/1994 "Spredningen af renere teknologi i den danske fiskeindustri"
F 104. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 tons pr. dag. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Garverier", 2003
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 36/1994: "Unhairing of Hides by means of Enzymes as a Cleaner Technology"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28/1990: "Miljøvenlig afhåring ved hjælp af mælkesyre eller beslægtede organiske kemikalier (hovedrapport og bilagsrapport)"
Anden litteratur:
HELCOM Recommendation 16/7. "Basic principles in waste water management in the leather industry" 1995.
F 105. Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner, når den modtagne mængde mælkebaseret råvare er på mere end 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.
Eksempelvis mejerier og virksomheder for fremstilling af ost, tørmælk, smør og smørblandingsprodukter. (i)
Retningslinier
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Nordisk Ministerråd: Best available techniques (BAT) for the Nordic dairy industry (TemaNord 2001:586).
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN01_586.asp
Nordisk Ministerråd 2003: Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mejerier, ANP 2003:719, Kortversion af hovedrapporten.
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/ANP2003719dk.pdf
Pollution Prevention and Abatement Handbook "Dairy Industry" , World Bank 1998. http://wbln0018.worldbank.org/essd/essd.nsf/GlobalView/PPAH/$File/55_dairy.pdf
Danske Mejeriers Fællesorganisation, "Brancheenergianalyse for mejeriindustrien, iskremindustrien og margarineindustrien", 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice.
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm
Miljøprojekt nr. 167: "Renere teknologi i mejeribranchen", Miljøstyrelsen 1991
Anden litteratur:
Miljøprojekt, 675 "HFC-frie mælkekøleanlæg. Et feasibility studie af mulighederne for HFC-frie mælkekøleanlæg", Miljøstyrelsen 2002
Fødevaredirektoratet: "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", 2001.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)
http://www.lcafood.dk/.
Miljøstyring i Mejerivirksomheder - håndbøger, Mejeriforeningen 1998
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry, 1996
http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html
F 106. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr.
dag. (i)
Retningslinier:
Ingen
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
"Brancheorientering for fiskeindustrien"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 18/2000: Livscyklus-screening af renseteknologier for fiskeindustrien
Industry Sector Guide for Cleaner Production Assessment "Cleaner Production Assessment in Fish Processing", UNEP 2000. http://www.unep.org/
Nordisk Ministerråd "BAT Best Available Technology i fiskeindustrien", TemaNord nr. 1997:580
Miljøprojekt nr. 317 "Oversigt over renere teknologi i fiskeindustrien", Miljøstyrelsen 1996
Anden litteratur:
Energistyrelsens Journal nr.: 731327/00-0148 "Rengøring i nærings- og nydelsesmiddelindustrien - Kortlægning af energiforbrug og besparelsespotentiale", Energistyrelsen 2002. http://www.ens.dk/
Miljøprojekt nr. 397 "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998
Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)
http://www.lcafood.dk/.
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry , 1996
http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html
"Renere rengøringsteknologi i fiskeindustrien", Miljøstyrelsen 1991
Miljøprojekt nr. 104 "Miljøforbedringer ved hovedseparation i rejeindustrien", Miljøstyrelsen 1988
G 101. Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. (i)
Retningslinier:
Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
Referencer til RT:
EU BREF "Store fyringsanlæg", 2004
Miljøprojekt nr. 358 " Fyring med biomassebaserede restprodukter", Miljøstyrelsen 1997
Miljøprojekt nr. 173 "Fyring med halm - en metode til renere forbrænding", Miljøstyrelsen 1991
Miljøprojekt nr. 138 "Renere teknologi på energiområdet", Miljøstyrelsen 1990
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 50/1997 "Dioxins"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 2/1996 "Håndbog i miljøstyring for kraftværker"
Miljøprojekt nr. 203: "Risikoscreening ved nyttiggørelse og deponering af slagge", Miljøstyrelsen 1992
H 101. Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser.
Retningslinier:
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1994: "Støj fra flyvepladser". Miljøstyrelsen 1994. (Rettelser og tilføjelser med tillæg 1 af 19.6.1997, tillæg 2 af 5.3.1998 og tillæg 3 af 26.6.1998
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 73/1996: "Vejledning i brug af flystøjpunktberegningesmetoden SPM", Miljøstyrelsen 1996
I 101. Anlæg til husdyrproduktion mv. (i)
Retningslinier:
Bekendtgørelse om erhvervsmessigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1997: Godkendelse af husdyrbrug, 2. udgave
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1997: 10-års kontrol med gyllebeholdere.
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 7/1993: Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage m. v.
Referencer til RT:
EU BREF "Intensiv fjerkræ- og svineproduktion", 2003
Danske BAT byggeblade kan downloades fra www.lr.dk, herunder
Oversigt over BAT-Byggeblade for grise, fjerkræ og ko stalde, gylletanke mv.
http://www.lr.dk/
bygningerogmaskiner/informationsserier/
batbyggeblade/bat_oversigt_bb_bat.htm
Andre teknikker på samme sider:
Mink:
http://www.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvhd22.pdf ; Grøn Viden, Husdyrbrug nr. 22, sep. 2001
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 50/2003; Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder
Anden litteratur:
Landbrugets Rådgivningscenter: www.lr.dk
Om beregning af ammoniak emissioner: http://www.lr.dk/bygningerogmaskiner/
informationsserier/amoniaklugt/c5_1regn.htm
Miljøprojekt 928 "Reduceret fosforudskillelse ved anvendelse af fytasetilsætning svinefoder", Miljøstyrelsen 2004
Miljøprojekt 675 "HFC-frie mælkekøleanlæg: Et feasibility studie af mulighederne for HFC-frie mælkekøleanlæg", Miljøstyrelsen 2002
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 19/2002 "Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion: Vurdering af virkemidler"
Miljøprojekt 606 "Risikovurdering ved anvendelse af vandingskanoner til udspredning af gylle fortyndet med vand", Miljøstyrelsen 2001
Faglig rapport fra DMU "Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en ændret svineproduktion", DMU 2000
Miljøprojekt nr. 468 "Demonstrationsejendomme for bedre udnyttelse af husdyrgødning", Miljøstyrelsen 1999
Miljøprojekt nr. 461 "Kvælstofanvendelsen i dansk landbrug", Miljøstyrelsen 1999
Miljøprojekt nr. 283 "Ammoniakfordampning fra landbruget". Miljøstyrelsen 1994
J 101. Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. (I)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 34/1994: "Cross Flow Filtrering - Anvendelsesmuligheder og miljøgevinster. International erfaringsopsamling"
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 7/1995: "Superkritisk teknologi"
J 102. Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi.
Retningslinier:
Bek. om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer
Bek. om godkendelse af produktion med genetisk modificerede mikroorganismer
Bek. om godkendelse af produktion med genetisk modificerede planter og dyr
Bek. om genteknologi og arbejdsmiljø
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen
J 103. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, At-vejledning
United Nations, Helsinki 17 March 1992: Convention on the transboundary effects of industrial accidents.
http://www.unece.org/env/teia/text.htm
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
EU's kontor for Seveso direktivet: The Major Accident Hazards Bureau (MAHB)
http://mahbsrv.jrc.it/Home.html. Her findes bl.a. (se under "Guidance")
- Safety Management System Guidance - Seveso II
- Safety Report Guidance - Seveso II
- Land Use Planning Guidance
J 104. Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på afpudsning, bejdsning, påtrykning, coating,
affedtning, imprægnering, kachering, lakering eller rensning, med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere ned 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år. (i)
Retningslinier:
Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)
Referencer til RT:
EU BREF "Overfladebehandling med opløsningsmidler", under udarbejdelse
EU hjemmeside, der giver fokuseret information til alle brugere omfattet af EU VOC Direktiv:
http://europa.eu.int/comm/environment/air/solvents/index_en.htm
Miljøprojekt nr. 529 "Reduktion af emissionen af VOC", Miljøstyrelsen, 2000 (træ og møbel industrien)
Miljøprojekt nr. 431 "Konsekvenser ved brug af vandfortyndbare produkter til autoreparationslakering ", Miljøstyrelsen 1998
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 418 "Alternative korrosionsbeskyttende malingssystemer". Miljøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 216 " Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner". Miljøstyrelsen 1993
K 101 Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8, R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, med en kapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i) .
Retningslinier:
Ingen
Referencer til RT:
EU BREF "Affaldsbehandling", 2005
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005
For så vidt angår R 1 (anvendelse af farligt affald som brændsel for at generere energi), se K 102 vedrørende D 10 "forbrænding på land".
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 40/2003: Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald" : - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald
Anden litteratur:
EEA Technical Report No. 38 "Dangerous Substances in Waste" European Environment Agency, 2000.
http://www.eea.eu.int/
Notat "Hvad sker der, når affald dømmes farligt", elektronisk publikation på www.dakofa.dk, Dakofa 2002.
K 102 Anlæg for bortskaffelse af farligt affald efter een af metoderne D1 - D13, som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen
Retningslinier:
Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald (for D 10)
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1993: Begrænsning af forurening fra affaldsforbrænding, Miljøstyrelsen 1993 (for D10)
Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (D1 og D5)
Referencer til RT:
EU BREF "Affaldsbehandling", 2005
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005
EU BREF "Affaldsforbrænding", 2005 (for D 10)
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 40/2003: Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald" : - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 11/2002: "Etablering af praktisk anvendelige procedurer for accept af affald på deponeringsanlæg - fase 1".
EC Report 20 AW 83-5 "Critical Review of Existing Studies and Life Cycle Analysis on the Regeneration and Incineration of WO", European Commission DG Environment 2001.
Information Centre (BU-9 0/11) http://europa.eu.int/comm/dgs/environment/index_en.htm
EEA Technical Report No. 38 "Dangerous Substances in Waste", European Environment Agency 2000.
http://www.eea.eu.int/
"Kompostering av oljehaltigt slam - Bedömningsgrunder för färdigbehandlat slam" RVF Service AB, 2000.
http://www.rvf.se
Ahlgren, N. och Marklund, S. (2001): Förbränning av avfall – En kunnskapssammanställning om dioxiner. RVF Rapport 01:13. Svenska Renhållningsverksföreningen, Malmö, http://www.rvf.se
Arbejdsrapport no. 50, 1997: Dioxins, Danish Environmental Protection Agency
Arbejdsrapprt nr. 92, 1997 "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding III"
Miljøprojekt nr. 193: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding II", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 146: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding I", Miljøstyrelsen 1990
Miljøprojekt nr. 118: "Klorkilders betydning for dioxindannelse ved forbrænding", Miljøstyrelsen 1989
K 103. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling som defineret i pkt. D8 og D9 i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen af ikke-farligt affald med en kapacitet på mere end 50 tons affald pr. dag. (i)
Retningslinier:
Ingen
Referencer til RT:
EU BREF "Affaldsbehandling", 2005
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1995: "Brancheorientering for Jern- og metalgenindvindingsvirksomheder ", Miljøstyrelsen 1995
Anden litteratur:
Ingen
K 104. Shredderanlæg. (i)
Retningslinier:
Bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.
Referencer til RT:
EU BREF "Affaldsbehandling", 2005
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1995: "Brancheorientering for Jern- og metalgenindvindingsvirksomheder ", Miljøstyrelsen 1995
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 90/1997 "Moderne, miljørigtig behandling af shredderaffald, forprojekt", Miljøstyrelsen, 1997.
Teknisk Rapport "Energy recovery from automotive shredder residue - through co-combustion with municipal solid waste" APME, 1998.
http://www.apme.org/index.asp
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 798 "Muligheder for genanvendelse af EPS", Miljøstyrelsen, 2003.
Miljøprojekt nr. 731 "Genanvendelseseffektivitet af hvidblik- og stålemballager", Miljøstyrelsen 2002.
K 105. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald.
(i)
Retningslinier:
Bekendtgørelse om deponering af affald
Referencer til RT:
EU BREF "Affaldsbehandling" 2005
Anden litteratur:
Ingen
K 106. Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. (i)
Retningslinier:
Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald
Referencer til RT:
EU BREF "Affaldsforbrænding", 2005
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 358: "Fyring med biomassebaserede restprodukter", Miljøstyrelsen 1997.
Naturvårdsverket Rapport 5193 "Avfallsforbränning - försiktighetsprincipen och kunskapskravet enligt miljöbalken - Underlagsrapport till uppdrag om ett ekologiskt hållbart omhändertagande av avfall",
Naturvårdsverket 2002.
http://www.naturvardsverket.se/
RVF rapport 01:15 "Avfallsbränslelagring och dess inverkan på förbränningsegenskaper och arbetsmiljö", RVF 2001.
http://www.rvf.se/startsidan.html
Miljøprojekt nr. 394: "Emballering af forbrændingsegnet affald", Miljøstyrelsen 1998
Arbejdsrapport nr. 50/1997: "Dioxins", Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport nr. 14/1996: "Dioxin fra affaldsforbrænding", Miljøstyrelsen 1996
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 81/1995: "Kilder til dioxinforurening og forekomst af dioxin i miljøet"
Miljøprojekt nr. 193: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 2", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 146: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 1", Miljøstyrelsen 1990
Miljøprojekt nr. 118: "Klorkilders betydning for dioxindannelse ved forbrænding", Miljøstyrelsen 1989
K 107 Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald
Referencer til RT:
EU BREF "Affaldsforbrænding", 2005
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 358: "Fyring med biomassebaserede restprodukter", Miljøstyrelsen 1997
Naturvårdsverket Rapport 5193 "Avfallsforbränning - försiktighetsprincipen och kunskapskravet enligt miljöbalken - Underlagsrapport till uppdrag om ett ekologiskt hållbart omhändertagande av avfall"
Naturvårdsverket 2002.
http://www.naturvardsverket.se/
RVF rapport 01:15 "Avfallsbränslelagring och dess inverkan på förbränningsegenskaper och arbetsmiljö", RVF 2001.
http://www.rvf.se/startsidan.html
Miljøprojekt nr. 193: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 2", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 138: "Renere teknologi på energiområdet", Miljøstyrelsen 1990
Miljøprojekt nr. 146: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 1", Miljøstyrelsen 1990
Miljøprojekt nr. 118: "Klorkilders betydning for dioxindannelse ved forbrænding", Miljøstyrelsen 1989
3 Referencelisten for Bilag 2 listepunkter
Referencelisten er opstillet i samme rækkefølge som listen over godkendelsespligtige virksomheder i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed, bilag 2.
A 201. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, er mindre end eller lig 2 tons
pr. time.
Retningslinier:
Ingen
Referencer til RT:
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3/1993: "Brancheorientering for varmforzinkningsindustrien"
EU BREF "Forarbejdning af jern og metal", 2001 (Executive summary, Del B, C og D som relevant), Del B kap. 5 (kontinuert coating), Del C kap. 5 (Batch galvano), Del D kap. 5, som det er relevant for
den pågældende branche)
EU BREF "Overfladebehandling af metal og plast", 2005 (elektrolyse)
Nordisk Ministerråd rapport (i tryk)
Anden litteratur
Ingen
A 202. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og/eller plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar
(forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) er mindre end eller lig 30 m3. Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter.
Retningslinier:
Ingen
Referencer til RT:
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1993: "Brancheorientering for galvanoindustri"
EU BREF "Overfladebehandling af metal og plast", 2005 (elektrolyse)
Nordisk Ministerråd (2002) "Bästa tillgängliga teknik för ytbehandling av metaller - teknisk beskrivning samt utvärdering med hjälp av benchmark-metoden DEA", TemaNord 2002:526
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN02_526.asp
Anden litteratur:
Helcom recommendation 23/7 (2002) "Reduction of discharges and emissions from the metal surface treatment"
http://www.helcom.fi/helcom/recommendations.html
A 203. Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra
anlægget overstiger 10.000 normal m3 pr. time og anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske
opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er omfattet af J 104.
Retningslinier:
Bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 5
Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)
Referencer til RT:
Ingen
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 418: "Alternative korrosionsbeskyttende malingssystemer", Miljøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 431 "Konsekvenser ved brug af vandfortyndbare produkter til autoreparationslakering", Miljøstyrelsen 1998
A 204. Stålskibsværfter og flydedokke.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om overfladebehandling af skibe
Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1991 om overfladebehandling af skibe
Referencer til RT:
US EPA "Profile of the Shipbuilding and Repair Industry" (1997)
http://www.epa.gov/compliance/resources/
publications/assistance/sectors/notebooks/ship.html
TemaNord nr. 1995:609: "Reduksjon av utslipp fra skipsverft", Nordisk Ministerråd 1995 (*)
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 23/2000: Undersøgelse af ISO 15181 til bestemmelse af udludningshastighed for kobber fra bundmaling. Bestemmelse af kobber udludning fra 2 skibsmalinger.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 6/2000: Opsætning af og kontrol af kritiske parametre i ISO 15181: Bestemmelse af kobberudludning fra skibsmaling.
Miljøprojekt, 634 "Udvikling og afprøvning af SealCoat som mekanisk antibegroningsmiddel i Danmark", Miljøstyrelsen 2001
Helcom recommendation 20/4 1999 : "Antifouling paints containing organotin compounds"
http://www.helcom.fi/helcom/recommendations.html
A 205. Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1000 m2 eller derover.
Retningslinier:
Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse
Referencer til RT:
Miljøprojekt Nr. 13 "Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsender svejserøg", Miljøstyrelsen 1997.
Miljövänligare mekaniska metallbearbetningsprocesser, TemaNord 2002:527.
www.norden.org/pub/ebook/2002-527.pdf
Anden litteratur
Miljøprojekt, 778 "Survey on Lead Free Solder Systems: Results of a Danish R&D project on the environmental and technical impacts of substituting lead containing solders by lead free solder systems",
Miljøstyrelsen 2003
A 206. Akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Overfladebehandling med opløsningsmidler", under udarbejdelse
Anden litteraturr:
UNIDO (2002) "Manufacture of insulated wire and cable"
http://www.unido.org/NCPC/Sector/Sector.cfm?ISICCode=3130
UNIDO (2002) "Manufacture of accumulators, primary cells and primary batteries"
http://www.unido.org/NCPC/Sector/Sector.cfm?ISICCode=3140
A 207. Elektrotekniske virksomheder til printfremstilling eller fremstilling af transformatorer
Retningslinier:
Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.
Referencer til RT:
EU BREF " Overfladebehandling af metal og plast", 2005
EU BREF "Overfladebehandling med opløsningsmidler", under udarbejdelse
Miljøprojekt, 778: "Survey on Lead Free Solder Systems": Results of a Danish R&D project on the environmental and technical impacts of substituting lead containing solders by lead free solder systems".
Miljøstyrelsen 2003.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 16/2000 "Environmental and technical characteristics of conductive adhesives versus soldering"
Anden litteratur:
IT Værktøj "A Designer's Guide to Eco-conscious Design of Electrical and Electronic Equipment" Version 2.0, Miljøstyrelsen, 2003
www.ecodesign.dk eller www.elektronikpanelet.dk
UNIDO 2002: "Printing" (optimization of raw material use mainly due to observed loss of raw materials and the lack of quantitative controls in the production line)
https://www.unido.org/NCPC/Sector/Sector.cfm?ISICCode=2221
EICTA, C4E Guidance Document, 2002 "Guidance Document on the Appliance of Substances under special attention in Electric and electronic - products", EICTA 2002. www.eicta.org
Delta Projekt nr. SPM-165, 2002 "Reliability of lead-free solder joints".
http://www.delta.dk.
TemaNord 2001:579 "Pentabromodiphenyl ether as a global POP", Nordisk Ministerråd, 2001.
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN00_579.asp
Miljøprojekt nr. 568 "Brominated Flame Retardants; Toxicity and ecotoxicity", Miljøstyrelsen 2000.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16/2000 "Environmental and technical characteristics of conductive adhesives versus soldering", Miljøstyrelsen 2000.
Håndbog i miljøledelse for elektronikvirksomheder. Brancheforeningen for Elektronikindustrien. www.elektronikpanelet.dk
Svanen miljømærkning for mönsterkort
Miljømærkesekretariatet http://www.ecolabel.dk/
B 201. Kalkværker og kridtværker med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 50 t/dag.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Cement og kalkindustrien", 2001,
Anden litteratur:
Ingen
B 202. Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.
Retningslinier:
Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse.
Referencer til RT:
EU BREF "Cement og kalkindustrien", 2001 (begrænsning af støv fra punktkilder)
Anden litteratur:
Beton renser luften. Teknologisk Institut 2004; Projekt om karbonatisering af både ny og gammel beton.
http://www.teknologisk.dk/byggeri/12404
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 2/2004. Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter (handlingsplan for nedsættelse af miljøbelastningen fra beton i byggeriet)
ECO-SERVE: Statusrapport for "grøn beton" i Europa, 2004.
Rapporten "Baseline report for the Aggregate and Concrete Industries in Europe" giver et overblik over "state-of-the-art" inden for bæredygtig tilslags- og betonproduktion i Europa. Rapporten kan
downloades i pdf-format fra projektets hjemmeside www.eco-serve.net. Søg efter Cluster 3.
EU Brite Euram Project (Contract No. BRPR-CT97-0385) "Cleaner Technology Solutions in the Lifecycle of Concrete Products" (TESCOP), Teknologisk Institut et al, 2000. http://www.teknologisk.dk/
Miljøprojekt 889 "Metoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af tegl og beton og til vejbygning, Del 2 – Pilotforsøg", Miljøstyrelsen 2004
Miljøprojekt 819 "Metoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af tegl og beton og til vejbygning, Del 1: Litteraturstudium", Miljøstyrelsen 2003
By og Byg Resultater 021 "Miljørigtig projektering af byggeri", Statens Byggeforskningsinstitut, 2002.
http://www.by-og-byg.dk/
Grøn Beton "Miljøscreening af betonbro" ,Teknologisk Institut Beton, 2002.
http://www.teknologisk.dk/
Grøn Beton "Anvisning i Grøn Beton", Teknologisk Institut, Beton, 2002.
http://www.teknologisk.dk/
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1995 : "Brancheanalyse beton - renere teknologi ved betonfremstilling. Del rapport 1: Branche og produktprofil", Miljøstyrelsen 1995
Miljøprojekt nr. 304: "Brancheanalyse beton - renere teknologi ved beton fremstilling", Miljøstyrelsen 1995
B 203. Kalcinering af flint.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen
B 204. Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer
Retningslinier: Ingen retningslinier.
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 499, 2000: "Renere Teknologi i Tegl- og Mørtelbranchen", Miljøstyrelsen, 2000
Miljøprojekt nr. 819: "Metoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af tegl og beton og til vejbygning", Miljøstyrelsen 2003.
Miljøprojekt nr. 784: "Renere Teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage", Miljøstyrelsen 2003.
Anden litteratur:
Statens Bygningsinstitut SBI-rapport 296 "Miljødata for udvalgte bygningsdele", Statens Bygningsinstitut, 1998.
http://www.by-og-byg.dk/
Statens Bygningsinstitut SBI-rapport 272 "Livscyklusvurdering af bygningsdele" Statens Bygningsinstitut, 1997.
http://www.by-og-byg.dk/
Statens Bygningsinstitut SBI-rapport 296 "Database og opgørelsesværktøj for bygningsdele og bygningers miljøparametre", Statens Bygningsinstitut, 1997.
http://www.by-og-byg.dk/
Miljøprojekt nr. 334: "Status for produktion og disponering af restprodukter og jord", Miljøstyrelsen 1996.
C 201. Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mellem 50 og 200 t. Oplag af mineralolieprodukter på mellem 2500 og 25.000 t.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin
Risikobekendtgørelsen
Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse.
Referencer til RT:
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005
Anden litteratur:
Ingen
C 202. Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer.
Retningslinier:
Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse.
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4/1995: "Brancheorientering for asfaltindustrien"
Referencer til RT:
Asfaltindustrien "Miljørigtig overfladebehandling. Bitumenemulsion – et kvalitets- og miljømæssigt godt valg", Asfaltindustrien, 2000.
http://www.asfaltindustrien.dk/
Asfaltindustrien "Teknisk vejledning til Brancheorientering for asfaltindustrien" Asfaltindustrien, 1998. http://www.asfaltindustrien.dk/
Anden litteratur: Miljøprojekt nr 471/1999 "Miljøstyring i asfaltbranchen", Miljøstyrelsen 1999
IVL Svenska Miljöinstituttet AB "Life Cycle Inventory of Asphalt Pavements" IVL, 2002. Henvendelse til http://www.asfaltindustrien.dk
VTI notat nr. 45-2002 "Kall och halvvarm återvinning av tjärhaltiga beläggningsmassor – påverkan på omgivningsmiljö", Väg- och transportforskningsinstitutet, 2002. Henvendelse til
http://www.asfaltindustrien.dk
Asfaltindustrien "Notat om energibetragtninger i forbindelse med asfaltproduktion", Asfaltindustrien, 1996. http://www.asfaltindustrien.dk
Asfaltindustrien "Environmental guidelines on Best Available Techniques (BAT)". Update document, European Asphalt Pavement Association, EAPA, 1996.
http://www.asfaltindustrien.dk/
C 203. Tagpapfabrikker, der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005
Anden litteratur:
Om tagpap, Skov og Naturstyrelsen 2001
http://www.sns.dk/byer-byg/infoblade-bygbevar/tage/060691-10/teksten.htm
D 201. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. Oplag af organiske
eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer.
Retningslinier:
Evt. "Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg" (VOC-bekendtgørelsen)
Referencer til RT:
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer" (herunder transport og håndtering af farlige stoffer, (kap 4 og 5), 2005
EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003
Anden litteratur:
Miljøprojekt, 884 (2004) "Substitution of Cobalt Driers and Methyl Ethyl Ketoxime"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 45/2003 "Substitution af alkylphenolethoxylater (APEO)"
Helcom Chemical industry waste water (23/11), 2002
http://www.helcom.fi/recommendations/reclist.html
D 202. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske, fremstiller lægemidler.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om "Begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg" (VOC bekendtgørelsen)
Referencer til RT:
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer" (herunder transport og håndtering af farlige stoffer, kap 4 og 5), 2005
Anden litteratur:
Lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse nr. 264/1997 om god fremstillingspraksis (EMP) og god distributionspraksis (GDP) for lægemidler
http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024/visLSForside.asp?artikelID=649
"Miljøledelse i lægemiddelvirksomheder", Lægemiddelindustriforeningen 1998
http://www.lifdk.dk/
D 203. Virksomheder der ved andre processer end kemiske eller biologiske fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, med en samlet
produktionskapacitet på mindst 3.000 tons pr. år.
Retningslinier:
Evt. "Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg" (VOC-bekendtgørelsen)
Referencer til RT:
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer" (herunder transport og håndtering af farlige stoffer - Kap 4 og 5), 2005
Pollution Prevention and abatement Handbook: "Dye and Pigment Manufacturing" World Bank 1998. http://www.worldbank.org/nipr/index.htm
Miljøprojekt, 884 "Substitution of Cobalt Driers and Methyl Ethyl Ketoxime", Miljøstyrelsen 2004
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 45/2003; "Substitution af alkylphenolethoxylater (APEO)"
Anden litteratur:
Ingen
D 204. Virksomheder, der alene aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer" (herunder transport og håndtering af farlige stoffer), 2005
Anden litteratur:
Ingen
D 205. Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 5.000 tons pr. år.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer" (herunder transport og håndtering af farlige stoffer), 2005.
UNIDO 2001: Manufacture of soap and detergents, cleaning and polishing preparations, perfume (konkrete rentek løsninger)
https://www.unido.org/NCPC/Sector/Sector.cfm?ISICCode=2424
UNIDO 2002: Manufacture of soap and detergents, cleaning and polishing preparations, perfume (konkrete rentek løsninger)
https://www.unido.org/NCPC/Sector/Sector.cfm?ISICCode=2424
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 4/2003; "Substitution af overfladeaktive og bioakkumulerbare stoffer i vaskemidler".
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 29 "Udfasning af Lineære Alkylbenzen Sulfonater (LAS) i Rengøringsmidler", Miljøstyrelsen, 2002.
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 691 "Kortlægning af perfluoroktanylsulfonat og lignende stoffer i forbrugerprodukter - fase 2", Miljøstyrelsen, 2002.
Miljøprojekt nr. 691 "Kortlægning af perfluroktanylsulfonat og lignende stoffer i forbrugerprodukter - fase 1, Miljøstyrelsen 2001.
Miljøprojekt nr. 615 "Environmental and Health Assessment of substances in Household detergents and cosmetic detergent products" Miljøstyrelsen, 2001.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 3 "Ecospace Audit.- An input analysis for products", Miljøstyrelsen, 2001.
Blomsten Miljømærkning; http://www.ecolabel.dk/ og Svanen miljømærkning; http://www.ecolabel.dk for produkter: textilvaskemidler , opvaskemidler, rengøringsmidler, håndopvaskemidler,
opvaskemaskinemidler, shampoo, dusch, flydende og fast sæbe samt universal- og sanitetsrengøringsmidler
D 206. Virksomheder, der fremstiller farver, lak eller lim med en produktionskapacitet på mindst 3.000 tons pr. år.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om "Begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg" (VOC-bekendtgørelsen).
Referencer til RT:
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5/1996: "Brancheorientering for lak- og farveindustri"
Miljøprojekt, 884; "Substitution of Cobalt Driers and Methyl Ethyl Ketoxime", Miljøstyrelsen 2004
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 45/2003; "Substitution af alkylphenolethoxylater(APEO)"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 46/2003; "Substitution af alkylphenolethoxylater (APE) i maling, træbeskyttelse, lime og fugemasser"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 7/2001; "Waterbased cleaning of mixing vessels, Cleaner Technology in the Lacquer and Paint Industry".
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 6/2001 "VOC Emissions from Manufacturing Processes. Cleaner Technology in the Lacquer and Paint Industry"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 7/2000: "Reduktion af emission fra produktion af opløsningsmiddelholdige malinger"
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 662 "Vurdering af malings miljøbelastning i anvendelsesfasen", Miljøstyrelsen 2002.
Miljøprojekt nr 560 "Kortlægning og vurdering af substitutionsmuligheder for phthalater i udvalgte produkter" Miljøstyrelsen 2000.
Miljøprojekt nr.533 "Miljøvurdering af råvarer : Livscyklusvurdering og dataindsamling", Miljøstyrelsen 2002.
EU hjemmeside, der giver fokuseret information til alle brugere omfattet af EU VOC Direktiv:
http://europa.eu.int/comm/environment/air/solvents/index_en.htm
Blomsten Miljømærkning; http://www.ecolabel.dk/
D 207. Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.
Retningslinier:
Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse.
Referencer til RT:
Projekt "Renere teknologi i plastindustrien", Plastindustrien i Danmark, 2001,
2 rapporter med undertitlerne:
- Umættet polyester til kompositmaterialer (Del A),
Hærdende polyurethan plast (Del B):
http://www.plast.dk/billeder/Publikationer/HÆRDEjuli2000.pdf
- Øvrige plastprocesser, råvarebehandling og færdiggørelsesteknikker
(blæsestøbning, ekstrudering, rotationsstøbning, kalandrering,
sintring af flourplast, acrylstøbning, presning af hærdeplast)
http://www.plast.dk/billeder/Publikationer/Andet-juli2000.pdf
Anden litteratur:
"Forbehandling af kompositmaterialer til genanvendelse", Plastindustrien i Danmark, 2004.
http://www.plastindustrien.dk/
"Optimering af genanvendelse af procesmaterialer", Plastindustrien i Danmark 2004.
http://www.plastindustrien.dk/
"Ecodesign, Plast og Innovation: en manual for produktudviklere og designere med interesse for plast". http://www.plast.dk/t2w_591.asp, Plastindustrien 2003.
Miljøprojekt, 875 "Halogenfri flammehæmning af pultruderede polyester profiler", Miljøstyrelsen 2003
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28/2001 "Miljøstyring i plastindustrien", Miljøstyrelsen 2001.
Om plast:
Plast og gummi ståbi, Kåre Hastrup, Teknisk forlag A/S 1992
"PlastTeknologi", Erhvervsskolernes forlag 2000.
www.plast.dk – Plastindustrien i Danmarks hjemmeside
www.plastcenter.dk - om plast, kemi og anvendelse.
Plast og Miljø, Lars Borch Pedersen, Teknisk forlag 1999.
D 208. Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag.
Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Projekt "Renere teknologi i plastindustrien", Plastindustrien i Danmark, 2001,
2 rapporter med undertitlerne:
- Sprøjtestøbning, ekstrudering, folieblæsning,
termoformning og ekspandering af polystyren
- http://www.plast.dk/billeder/Publikationer/TERMO-juli2000.pdf
- Øvrige plastprocesser, råvarebehandling og færdiggørelsesteknikker
(blæsestøbning, ekstrudering, rotationsstøbning, kalandrering,
sintring af flourplast, acrylstøbning, presning af hærdeplast)
http://www.plast.dk/billeder/Publikationer/Andet-juli2000.pdf
Anden litteratur:
"Optimering af genanvendelse af procesmaterialer", Plastindustrien i Danmark 2004.
http://www.plastindustrien.dk/
Environmental Project No. 744, "Evaluation of Plasticisers for PVC for Medical Devices", Miljøstyrelsen 2003.
"Ecodesign, Plast og Innovation: en manual for produktudviklere og designere med interesse for plast". http://www.plast.dk/t2w_591.asp, Plastindustrien 2003.
Miljøprojekt nr. 739 "Substitution af phthalatblødgjort PVC-vandmadras hos Akva Waterbeds", Miljøstyrelsen 2002.
Miljøprojekt nr. 630 "Etablering af regeneringsanlæg til plastaffald hos LEGO System A/S", Miljøstyrelsen 2001.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28/2001 "Miljøstyring i plastindustrien", Miljøstyrelsen 2001.
Miljøprojekt nr. 590 "Environmental and Health Assessment of Alternatives to Phthalates and to flexible PVC, Miljøstyrelsen 2001.
Miljøprojekt nr. 560 "Kortlægning og vurdering af substitutionsmuligheder for phthalater i udvalgte produkter", Miljøstyrelsen 2000.
Om plast:
Plast og gummi ståbi, Kåre Hastrup, Teknisk forlag A/S 1992
"PlastTeknologi", Erhvervsskolernes forlag 2000.
www.plast.dk – Plastindustrien i Danmark hjemmeside
www.plastcenter.dk - om plast, kemi og anvendelse.
Plast og Miljø, Lars Borch Pedersen, Teknisk forlag 1999.
D 209. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af plast, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra virksomheder, der er omfattet af J 104
Retningslinier:
Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen).
Referencer til RT:
EU BREF "Overfladebehandling med opløsningsmidler", under udarbejdelse,
Miljøprojekt nr. 529: "Reduktion af emissionen af VOC", Miljøstyrelsen, 2000.
EU hjemmeside, der giver fokuseret information til alle brugere omfattet af EUs VOC Direktiv: (~ VOC bekendtgørelsen)
http://europa.eu.int/comm/environment/air/solvents/index_en.htm
Anden litteratur:
"PlastTeknologi", Erhvervsskolernes forlag 2000.
E 201. Papirfabrikker og papfabrikker med en produktionskapacitet på mindre end 20 tons/dag. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF " Pulp- og papirindustrien", 2001, Kap 4.3 og 4.4 (mekanisk pulp og kemi-mekanisk pulp processer), Kap 5.3 og 5.4 (brugt papir).
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 68/1996: "Øget genbrug af vand i papirindustrien", Miljøstyrelsen 1996
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 62/1993 : "Kombinerede energi- og vandbesparelser på Dalum Papirfabrik", Miljøstyrelsen 1993
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 294 "Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb", Miljøstyrelsen 1995
Miljøprojekt nr. 257 "Produktion og miljøforhold i papirindustrien", Miljøstyrelsen 1994
E 202. Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen).
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 529 "Reduktion af emissionen af VOC", Miljøstyrelsen, 2000.
Miljøprojekt nr. 561 "Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien", Miljøstyrelsen 2000; bl.a afsnit 6.4.2.
Anden litteratur:
EU hjemmeside, der giver fokuseret information til alle brugere omfattet af EU VOC Direktiv:
http://europa.eu.int/comm/environment/air/solvents/index_en.htm
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 38/ 2002 "Håndtering af imprægneret træaffald", Miljøstyrelsen 2002.
Viden om træ; Teknologisk Institut
www.teknologisk.dk (søg under "viden om bygge og anlæg")
Træ er miljø; www.trae.dk;
www.linotech.se (forskning i brug af linolie)
BATNEEC Guidance Note for Wood Treatment and Preservation (LC25), Irish EPA 1997
http://www.epa.ie (søg under licensing og herefter under IPPC (BATNEEC Guidance documents)
Pollution Prevention and Abatement Handbook; "Wood Preserving", World Bank 1998
http://lnweb18.worldbank.org/
essd/envext.nsf/51ByDocName/
PollutionPreventionandAbatementHandbookIndustrySectorGuidelines
Miljøprojekt nr. 515 "Dokumentation af konstruktiv træbeskyttelse", Miljøstyrelsen 2000.
Miljønyt nr. 56 "Håndbog om trykimprægneret træ og mulige alternativer", Miljøstyrelsen 2000.
E 203. Rotations-, off-set-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er på
mindst 6 kg pr. time. Bortset fra anlæg der er omfattet af J 104
Retningslinier:
Miljøstyrelsens vejledning nr. 11/1992: "Tilsyn med de ydre miljøforhold i den grafiske branche"
Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)
Referencer til RT:
EU BREF "Overfladebehandling med opløsningsmidler", under udarbejdelse
Miljøprojekt nr. 730 "Miljøoptimering af afvaskning ved tryk med vandfortynbar flexotrykfarve", Miljøstyrelsen 2002
Miljøprojekt, 525; Genvinding af afvaskningsmidler i den grafiske branche, Miljøstyrelsen 2000
Intergraf/EGF "Printing and the environment" Guidance on Best Available Techniques (BAT) in Printing Industries, Intergraf/EGF
www.miljonet.org, Grafisk Arbejdsgiverforening 1999
Nordisk Ministerråd "Bedste tilgængelige teknikker (BAT) i den grafiske industri" TemaNord 1998:592, 1998
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN98_592.asp
Arbejdsrapport nr. 12, 1999 "Vandfri offset i dansk grafisk industri", Miljøstyrelsen 1999
Miljøprojekt nr. 508: "Anvendelse af vandfortyndbare farver til serigrafisk tryk", Miljøstyrelsen 1999
Miljøprojekt nr. 439: "Vurdering af UV-hærdende trykfarver og -lakker i et miljøperspektiv", Miljøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 381: "Miljøoptimering af rammevask ved serigrafi", Miljøstyrelsen, 1998
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 60/1997: "Minimering af kemikalie- og vandudladninger fra fotoprocesser i grafiske virksomheder", Miljøstyrelsen
1997
Miljøprojekt nr. 339: "VOC-reduktion i grafisk industri", Miljøstyrelsen 1996
Grafisk Arbejdsgiverforening, "Grafisk Arbejdsgiverforening- brancheenergianalyse", Odense, 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm
Anden litteratur:
Miljønet
Miljønet er et websted med mange oplysninger om de miljøpåvirkninger, der optræder, når en tryksag bliver til. MiljøNet omhandler kun trykmetoden ark-offset som f.eks. anvendes til fremstilling af
brochurer, fagblade, plakater, bøger og kartonnage. Udarbejdet af Grafisk Arbejdsgiverforening i samarbejde med Miljøstyrelsen www.miljonet.org.
http://www.miljonet.org/page.dsp?page=322
Mærk Miljøet; Kemikalier i Tryksager: http://ecolabel.medietimen.dk/index.php?article=744
EU hjemmeside, der giver fokuseret information til alle brugere omfattet af EU VOC Direktiv:
http://europa.eu.int/comm/environment/air/solvents/index_en.htm
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 25/2002 Målrettet papirstyringsværktøj til avistrykkerier.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 10/2001 "Miljøledelse i grafiske branche"
Miljøprojekt, 550 "Målrettede værktøjer - Guide til miljøledelse i grafiske virksomheder" : Miljøstyring - Branchepakke for grafisk branche, Miljøstyrelsen 2000
Miljøprojekt, 549 "Kom i gang - et værktøj" : Miljøstyring - Branchepakke for grafisk branche, Miljøstyrelsen 2000
Miljøprojekt, 548 "Nøgletalsprojekt" : Miljøstyring - Branchepakke for grafisk branche, Miljøstyrelsen 2000
Miljøprojekt nr. 284: "Indsatsområder for renere teknologi i
den grafiske branche"(spildevandsvurdering), Miljøstyrelsen 1995
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 21/1994: "Karakterisering af vegetabilske olier som afvaskere", Miljøstyrelsen 1994
Pollution Prevention and Abatement Handbook, • "Printing", 1998
http://wbln0018.worldbank.org/essd/essd.nsf/GlobalView/PPAH/$File/
Svanen miljømærkning. Miljømærkesekretariatet. http://www.ecolabel.dk/
E 204. Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 kubikmeter fast masse pr. år af nåletræ eller på mindst 10.000 kubikmeter fast masse af løvtræ pr. år eller med en samlet
kapacitet for produktion på mindst 50.000 kubikmeter fast masse af nåle- og løvtræ pr. år. Virksomheder der fremstiller finerplader eller fiberplader.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 561: "Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ-og møbelindustrien", Miljøstyrelsen 2000
Træets Arbejdsgiverforening hjemmeside "Sparet er Tjent" med praktiske eksempler
www.reneprodukter.dk
BATNEEC Guidance Document: "Board Manufacture" (LC11), Irish EPA 1996 www.epa.ie (Vælg licensing, IPPC opg BATNEEC Guidance Documents) (spånplader m.v.)
Miljøprojekt nr. 444: "Renere teknologi og miljøledelse i træ- og møbelbranchen", Miljøstyrelsen 1999
Miljøprojekt nr. 98: "Renere Teknologi i træ- og møbelbranchen", Miljøstyrelsen 1998
Anden litteratur:
"Viden om træ" hjemmeside; Teknologisk Institut. http://www.teknologisk.dk/byggeri/6440
Træ er miljø hjemmeside; www.trae.dk;
Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren. Vejledning for vinduesproducenter. "Kom i gang med miljøstyring". Projektgruppen for projektet "Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren" som blandt andet
omfatter Vinduesproducenterne Samarbejdsorganisation, 1999
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24/1995: "Spredning af renere teknologi i træ- og møbelindustrien", Miljøstyrelsen 1995
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 9/1994: "Miljøinformation om byggevarer", Miljøstyrelsen 1994
Brancheenergianalyse for træindustrien, dk-Teknik 1993. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm
E 205. Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1.000 tons pr. år.
Retningslinier:
Evt. Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen).
Referencer til RT:
US EPA; Profile of the Rubber and Plastic Industry (1995),
http://www.epa.gov/compliance/resources/publications
/assistance/sectors/notebooks/rubber.html. Konkret afsnit: Exhibit 16, 21 (description of
the processes); Ren Tek: Section 2, Chapter V, side 69 –75: Find Sektion 2 på:
http://www.epa.gov/compliance/resources/publications
/assistance/sectors/notebooks/rubplasnp2.pdf
UNIDO "Manufacture of other rubber products" (Renere Teknologi i en gummi bælte produktion), 1997
https://www.unido.org/NCPC/Sector/Sector.cfm?ISICCode=2519
Anden litteratur:
Ingen
E 206. Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mindre end eller lig med 10 tons pr. dag.
Virksomheder, der foretager anden form for tekstil vådbehandling, dog undtaget vaskerier.
Retningslinier:
Ingen
Referencer til RT:
EU BREF "Tekstilindustrien", 2003.
"Brancheorientering for tekstilindustrien"
Miljøprojekt nr. 502 (1999); Renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien
Miljøprojekt nr. 383: Miljøpåvirkning ved farvning og trykning af tekstiler, Miljøstyrelsen 1998
TemaNord nr. 1995:568: "BAT tekstil-vådebehandling", Nordisk Ministerråd 1995 (3)
Anden litteratur:
Miljøprojekt, 681 "Miljø-, etik og arbejdsmiljøkrav i tekstilproduktkæden: En udredning om erfaringer, strategier og handlemuligheder", Miljøstyrelsen 2002
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 25/2001; Membranfiltrering af afsletningsvand i textilindustrien : Laboratorieforsøg. Pilotskalaforsøg. Fuldskalaanlæg.
Miljøprojekt 534 "Kemikalier i tekstiler". Miljøstyrelsen 2000.
Miljøprojekt nr. 374: Genbrug af processpildevand fra reaktiv farvning af bomuld, Miljøstyrelsen 1998
Pjece fra Miljøstyrelsen 1998: Miljørigtig reaktiv farvning af bomuld i batch - Erfaringer, forslag og inspiration
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 95/1997: Kemikalie-, energi- og vandgenbrug i tekstilindustrien
Miljøprojekt nr. 369 "Environmental assessment of Textiles, Miljøstyrelsen 1997"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 105/1997 "Logbog for bomuldsråvarer",
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 60/1995: "Udvikling og dokumentation af kemikaliebesparende recept til skyl efter reaktivfarvning", Miljøstyrelsen 1995
DTI Beklædning og textilinstituttet: "Brancheenergianalyse- tekstil- og beklædningsindustrien", Herning, 1995. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm
E 207 Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 tons pr. time. Grønttørring og grøntpilleproduktion. Trætørring og træpilleproduktion
Retningslinier:
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1991: "Retningslinier for grovvarebranchen"
Luftvejledningen nr. 2/2001, afsnit 3.2.5.7.2 om vådt støv
Vedr. gødningsopbevaring: Risikobekendtgørelsen
Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse.
Referencer til RT:
Landbrugsrådet, "Brancheenergianalyse for korn/foderstof-, og grønttørringsindustrien - Delrapporter A: Foderstoffabrikker; B: Korn- og såsædsfabrikker; C: Grønttørringsfabrikker", København, 1995.
Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm
Anden litteratur:
Miljøstyring i den agroindustrielle sektor, model for grønttørringsbranchen. Landbrugsrådet, 1998. Fås hos KI-Sam, Axelborg Torv 3, 1609 København V, 33 14 56 72.
The Major Accident Hazards Bureau (MAHB)
http://mahbsrv.jrc.it/Home.html
European Fertlizer Manuacfacturing Association
http://www.efma.org/Publications/index.asp: fx.
- Handbook for the Safe Storage of Ammonium Nitrate Based Fertilizers (1992)
- Guidance for Safe Handling and Utilization of Non-conforming Fertilizers and Related Materials for Fertilizer Producers (2003)
International Fertilizer Association: http://www.fertilizer.org/ifa/
E 208 Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på
kvartalsbasis. Dog undtaget margarinefabrikker
Retningslinier:
Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen).
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Anden litteratur:
Ingen
E 209. Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", Kap 4.1 og 4.2 samt 5.1 og 5.2, 2004
Anden litteratur:
Ingen
E 210 Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk", incl. lugtbegrænsning og spildevandsbehandling.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 39/1997: "Forsøg med roerrensning på en stationær rensestation"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1997: "Undersøgelser af 3 optageprincippers indflydelse på den efterfølgende rensning af sukkerroer"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 41/1997: "Anvendelse af fluid (luft eller vand) til rensning af sukkerroer"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 46/1997: "Undersøgelser af roeoptagning og- rensning i Armer Salmon og en TIM roeoptager"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 12/1994: "Renere teknologi i sukkerindustrien"
Anden litteratur:
BATNEEC Guidance Document "Manufacture of Sugar", (LC18) Irish EPA 1996
www.epa.ie: Søg under licensing, IPPC og BAT NEEC Guidance Documents
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry 1996
http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 38/1997: " Effekter af jord, grønt og vaskevand i oparbejdning af sukkerroer til sukker"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 42/1997: "Undersøgelser af sammenhæng mellem roesorter og jordvedhæng"
E 211. Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 50 og 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk".
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 13/2000; Cross-flow filtration of Fruit Juice
Miljøprojekt nr. 267: "Renere teknologi i malteri-, bryggeri-
og mineralvandsindustri", Miljøstyrelsen 1994
Anden litteratur:
Ingen
E 212 Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 20 og 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Anden litteratur:
Cerealia Bakeries "When a hole matters - the story of the hole in the bread for French hotdog" Paper presented at the 4th International Conference on: Life Cycle Assessment in the Agri-Food Sector,
October 6th - 8th, 2003.
http://www.lcafood.dk/lca_conf/
Institute for Energy and Environmental Research Heidelberg (IFEU) "Life Cycle Analysis of bread production - a comparison of eight different options" Paper presented at the 4th International Conference
on: Life Cycle Assessment in the Agri-Food Sector, October 6th - 8th, 2003.
http://www.lcafood.dk/lca_conf/
Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)
http://www.lcafood.dk/.
E 213 Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 13/2000; Cross-flow filtration of Fruit Juice
Etablering og demonstration af ny proceslinie på Andelskartoffelmelfabrikken Midtjylland i Brande, rapport primo 1998. Miljøstyrelsen*
Anden litteratur:
Ingen
E 214 Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Anden litteratur:
Nordisk Ministerråd: "Alternatives to Methyl Bromide IPM (integrated Pest Management) in Flour Mills; Comparison of a Norwegian and Danish Mill", TemaNord 2000:510, 2000
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN00_510.asp
E 215. Virksomheder, der foretager vacuum- og dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra
virksomheder der er omfattet af J 104.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen).
Referencer til RT:
Miljøprojekt 561: Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ-og møbelindustrien, Miljøstyrelsen 2000
Miljøprojekt 838 "Imprægnering af træ til træskibe", Miljøstyrelsen 2003
Håndbog om trykimprægneret træ og mulige alternativer, Miljønyt Nr. 56, Miljøstyrelsen, 2000
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 838 "Anti-pæleorm", Miljøstyrelsen 2003.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 46/2003 "Substitution af alkylphenolethoxylater (APE) i maling, træbeskyttelse, lime og fugemasser", Miljøstyrelsen 2003.
EU hjemmeside, der giver fokuseret information til alle brugere omfattet af EU VOC Direktiv:
http://europa.eu.int/comm/environment/air/solvents/index_en.htm
Miljøstyrelsen "Håndbog til hjælp ved sortering af imprægneret træ", Miljøstyrelsen 2002.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 38/ 2002 "Håndtering af imprægneret træaffald", Miljøstyrelsen 2002.
Miljøprojekt nr. 515 "Dokumentation af konstruktiv træbeskyttelse", Miljøstyrelsen 2000.
Træ er miljø; www.trae.dk;
www.linotech.se
Viden om træ 7/2002, Teknologisk Institut.
www.teknologisk.dk (søg under "viden om bygge og anlæg")
BATNEEC Guidance Note for Wood Treatment and Preservation (LC25), Irish EPA 1997 www.epa.ie. Søg under "licensing, IPPC og BATNEEC Guidance Notes
Pollution Prevention and Abatement Handbook "Wood Preserving", World Bank 1998
http://wbln0018.worldbank.org/essd/essd.nsf/GlobalView/PPAH/$File/85_wood.pdf
F 201 Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtet fjerkræ på mellem 17 og 50 tons pr. dag.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Slagterier og animalske biprodukter", 2005.
Nordisk Minister råd: BAT-rapport: Bedste tilgængelige teknikker (BAT) i nordiske slagterier, TemaNord 2001:552
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN01_552.asp
Miljøprojekt, 573 "Renere teknologi på fjerkræslagterier" , Miljøstyrelsen 2000
Miljøprojekt, 574 "Idé-katalog til renere teknologier på fjerkræslagterier", Miljøstyrelsen 2000
Slagteriernes Forskningsinstitut, "Brancheenergianalyse for Slagteribranchen- hovedrapport", Roskilde, 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm
Anden litteratur:
Miljøstyring i den Agroindustrielle sektor. Fjerkræslagteriet. Det danske Fjerkræraad 1998
http://www.danskfjerkrae.dk/
Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)
http://www.lcafood.dk/.
F 202. Fiskemelsfabrikker og kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker, med en behandlingskapacitet på mindre
end eller lig med 10 tons/dag
Retningslinier:
Bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter.
Referencer til RT:
EU BREF "Slagterier og animalske biprodukter", 2005.
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 397 "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998
F 203. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mindre end eller lig med 12 tons pr. dag.
Retningslinier:
Ingen
Referencer til RT:
EU BREF "Garverier", 2003.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 36/1994: "Unhairing of Hides by means of Enzymes as a Cleaner Technology"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28/1990: "Miljøvenlig afhåring ved hjælp af mælkesyre eller beslægtede organiske kemikalier (hovedrapport og bilagsrapport)"
Anden litteratur:
Ingen
F 204. Virksomheder for fremstilling af ost og tørmælk, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvarer er mellem 100 og 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Nordisk Ministerråd: "Best available techniques (BAT) for the Nordic dairy industry" (TemaNord 2001:586)
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN01_586.asp
Nordisk Ministerråd 2003: "Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mejerier", ANP 2003:719, Kortversion af hovedrapporten.
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/ANP2003719dk.pdf
Danske Mejeriers Fællesorganisation, "Brancheenergianalyse for mejeriindustrien, iskremindustrien og margarineindustrien", Århus, 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for
Informationsservice
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm
Miljøprojekt nr. 167: "Renere teknologi i mejeribranchen", Miljøstyrelsen 1991
Anden litteratur:
Miljøprojekt, 675 "HFC-frie mælkekøleanlæg. Et feasibility studie af mulighederne for HFC-frie mælkekøleanlæg", Miljøstyrelsen 2002
Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)
http://www.lcafood.dk/.
Miljøstyring i Mejerivirksomheder - håndbøger, Mejeriforeningen 1998
F 205. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 10 og 75 tons
pr. dag.
Retningslinier:
"Brancheorientering for fiskeindustrien",
Referencer til RT:
EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"
Industry Sector Guide for Cleaner Production Assessment "Cleaner Production Assessment in Fish Processing", UNEP 2000.
http://www.unep.org/
Nordisk Ministerråd "BAT Best Available Technology i fiskeindustrien", TemaNord nr. 1997:580
Miljøprojekt nr. 317 "Oversigt over renere teknologi i fiskeindustrien", Miljøstyrelsen 1996
Anden litteratur:
Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)
http://www.lcafood.dk/.
Energistyrelsens Journal nr.: 731327/00-0148 "Rengøring i nærings- og nydelsesmiddelindustrien - Kortlægning af energiforbrug og besparelsespotentiale", Energistyrelsen 2002.
http://www.ens.dk/
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 18 "Livscyklus-screening af renseteknologier for fiskeindustrien", Miljøstyrelsen 2000.
Miljøprojekt nr. 397 "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry , 1996
http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html
F 206. Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer.
Anden litteratur:
Ingen
F 207. Anlæg til fremstilling af foder til pelsdyravl.
Retningslinier:
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1991: "Retningslinier for grovvarebranchen" Miljøstyrelsen 1991, kap 5
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen). (forarbejdning af tørre
restprodukter til dyrefoder, oprensning af fedt m.v.)
Referencer til RT:
EU BREF "Slagterier og animalske biprodukter", 2003, (udvalgte kap vedr. generel forureningsbegrænsning, luft og lugt begrænsning, spildevandsbehandling)
Anden litteratur:
Ingen
G 201. Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW.
Retningslinier:
Bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 2
Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid fra gasmotorer og gasturbiner
Referencer til RT:
Ingen
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 649 "Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder", Miljøstyrelsen 2001
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 6/1997 "Miljøstyring i en kommunal forsyningsvirksomhed"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 2/1996 "Håndbog i miljøstyring for kraftværker"
G 202. Kraftproducerende anlæg og varmeproducerende anlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5MW.
Retningslinier:
Bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 3
Referencer til RT:
Ingen
Anden litteratur:
"Renewable Energy - Danish Solutions", Energistyrelsen 2003
http://www.ens.dk/
"Træpillehåndbogen", Energistyrelsen og dk-TEKNIK 2002. http://www.ens.dk/
Miljøprojekt nr. 649 "Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder", Miljøstyrelsen 2001.
"Danish Bioenergy Solutions: reliable and efficient", Energistyrelsen 2000.
http://www.ens.dk/
"Halm til energiformål: Teknik - Miljø - Økonomi", Energistyrelsen, 1998.
http://www.ens.dk/
Miljøprojekt nr. 358: "Fyring med biomassebaserede restprodukter", Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 2/1996: "Håndbog i miljøstyring for kraftværker"
H 201. Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg mv.
Retningslinier:
Bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 4
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/2005 "Støj fra motorsportsbaner"
Referencer til RT:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 47/2003 "Motor Racing Vehicles - Measurement Methods : Development of Noise Emission Measurement Methods for Motor Racing Vehicles".
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 42/2003 "Støjemission fra motocrossmaskiner, Lunderbjerg Motocross Klub".
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 41/2003 "Støjemission fra motorsportskøretøjer, asfaltbane"
Anden litteratur:
Ingen
I 201. Saltvandsdambrug - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om saltvandsbaseret fiskeopdræt (Havbrugsbekendtgørelsen)
Referencer til RT:
Beste tilgjengelige teknikker for fiskeoppdrett i Norden, TemaNord 2005:528. www.norden.org/pub/sk/
showpub.asp?pubnr=2005:528
HELCOM "Fish farming" Recommendation 25/4. Helcom 2004
http://www.helcom.fi/
recommendations/reclist.html
Danmarks Fiskeriundersøgelsers serie af faglige rapporter. www.dfu.dk : (søg efter flere referencer for havbrug eller dambrug under publikationer); fx
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 8/2001 "undersøgelse af forekomst af antibiotika og kobber i forbindelse med marin akvakultur i tre amter"
Rapport vedrørende udvikling af en mærkningsmodel for økologisk akvakulturproduktion, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Strukturdirektoratet, marts 1999
http://www.dfu.min.dk/aqua/litteratur/maerkn.pdf
Perspektivplan for akvakultur i Danmark, Danmarks Fiskeriundersøgelser 1997
http://www.dfu.min.dk/dk/publication/
files/19122003$Akvakultur perspektivplan.pdf
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1994 " På vej mod det forureningsfri dambrug"
I 202. Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om modeldambrug
Bekendtgørelse om modeldambrug
Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/1998: "Godkendelse af ferskvandsdambrug"
Referencer til RT:
Beste tilgjengelige teknikker for fiskeoppdrett i Norden, TemaNord 2005:528.
www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2005:528
HELCOM "Fish farming" Recommendation 25/4. Helcom 2004
http://www.helcom.fi/recommendations/reclist.html
Danmarks Miljøundersøgelser, nr. 183 2003. Modeldambrug, specifikationer og godkendelseskrav. Rapport fra faglig arbejdsgruppe.
http://www2.dmu.dk/ 1_viden/ 2_Publikationer/
3_arbrapporter/ rapporter/ AR183.pdf
Danmarks Fiskeriundersøgelsers serie af faglige rapporter. www.dfu.dk : (søg efter flere ref. for havbrug eller dambrug under publikationer); fx
Aalborg Universitet, rapport nr. 1, 2000. Optimering af slutrensning på jorddambrug.
DFU-rapport nr. 52/1998: "Redegørelse vedrørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug", Danmarks Fiskeriundersøgelser 1998
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 71/1997 "Renseforanstaltninger på dambrug"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1994 " På vej mod det forureningsfri dambrug - Et forsøg med 100% recirkulering i fiskeopdræt"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 64/1994: "Fiskefoder med lavt fosforindhold"
Anden litteratur:
Danmarks Miljøundersøgelser, nr. 434, 2003. "Forsøgsprojekt Døstrup Dambrug. Resultater og konklusioner". Faglig rapport fra DMU.
Danmarks Miljøundersøgelser, nr. 260, 1998. "Afløbskontrol af dambrug". Faglig rapport fra DMU.
Rapport vedrørende udvikling af en mærkningsmodel for økologisk akvakulturproduktion, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Strukturdirektoratet, marts 1999
http://www.dfu.min.dk/aqua/litteratur/maerkn.pdf
Perspektivplan for akvakultur i Danmark, Danmarks Fiskeriundersøgelser 1997
http://www.dfu.min.dk/dk/publication/
files/19122003$Akvakultur perspektivplan.pdf
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 31/1993: "Styringsværktøj til minimering af forurening fra dambrug gennem optimering af driftsparametre".
J 201. Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, og som ikke i forvejen er omfattet af et punkt på denne liste.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer,
Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, At-vejledning
United Nations, Helsinki 17 March 1992: Convention on the transboundary effects of industrial accidents.
http://www.unece.org/env/teia/text.htm
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 112, 1989: "Kvantitative og kvalitative kriterier for risikoaccept"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 11, 1995: "Risikogrænseværdier"
EU's kontor for Seveso direktivet: The Major Accident Hazards Bureau (MAHB)
http://mahbsrv.jrc.it/Home.html. Her findes bl.a. (se under "Guidance")
- Safety Management System Guidance - Seveso II
- Safety Report Guidance - Seveso II
- Land Use Planning Guidance
- Guidance on Inspections
J 202. Krematorieanlæg.
Retningslinier:
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1993: "Begrænsning af forurening fra forbrændingsanlæg", del III p. 52 ff krematorieanlæg,
Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse.
Referencer til RT:
Udkast til Branschfaktablad för krematorieverksamhet - Naturvårdsverket Sverige 2004 www.naturvårdsverket.se, søg på "branschfakta"
http://www.naturvardsverket.se/
index.php3?main=/dokument/
omverket/remisser/remisdok/
krematorie/krematorie.htm
Anden litteratur:
OSPAR: Mercury emissions from crematoria and their control in the OSPAR Convention Area (179/2003);
www.ospar.org ; Søg under "Publications"
Miljøprojekt nr. 649 "Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder", Miljøstyrelsen 2001.
J 203. Udendørs skydebaner.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 8/1997: "Beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder"
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1/1995: "Skydebaner"
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1995: "Beregning og måling af støj fra skydebaner"
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
"Støjen fra haglgeværer er sænket de seneste 10 år". Projektartikel, Ny viden fra Miljøstyrelsen nr. 3/1999
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 21/1999 "Støj fra tunge våben og håndvåben på øvelsesområder"
Brev fra Miljøstyrelsen til alle kommuner af 3. juni 1998 om opgørelse af aktivitet, rammegodkendelse, nye støjdata (*)
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr.77/1997: "Støj fra skydebaner, emissionskatalog for haglpatroner- hovedrapport"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr.78/1997: "Støj fra skydebaner, emissionskatalog for haglpatroner- bilagsrapport"
J 204. Forlystelsesparker
Retningslinier:
Tillæg til Støjvejledning (for forlystelsesparker) under udarbejdelse
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen
K 201. Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8eller R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, med en kapacitet på mindre eller lig med 10 tons pr. dag.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om forbrænding af affald.
Referencer til RT:
EU BREF "Affaldsbehandling", 2005
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 40/2003 Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald" : - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald
Anden litteratur:
EEA Technical Report No. 38 "Dangerous Substances in Waste", European Environment Agency 2000.
http://www.eea.eu.int/
Notat "Hvad sker der, når affald dømmes farligt", elektronisk publikation på
http://www.dakofa.dk/, Dakofa 2002.
K 202. Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R2, R3, R4, R7, R10 eller R11, som nævnt i bilag 6 B til affaldsbekendtgørelsen.
Retningslinier:
Vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen, kap 7 om indretning af tanke og siloer.
Referencer til RT:
EU BREF "Affaldsbehandling", 2005
EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 40/2003 Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald" : - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald
Anden litteratur:
EEA Technical Report No. 38 "Dangerous Substances in Waste", European Environment Agency 2000.
http://www.eea.eu.int/
Notat "Hvad sker der, når affald dømmes farligt", elektronisk publikation på
www.dakofa.dk, Dakofa 2002.
K 203. Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald, jf. punkterne R 12 og R 13 i Bilag 6B og D 14 og D 15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen forud for nyttiggørelse eller
bortskaffelse, bortset fra de under punkterne K 209, K 210 og K 211 nævnte anlæg.
Retningslinier:
Bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 6
Elskrotbekendtgørelsen.
Referencer til RT:
EU BREF "Affaldsbehandling", 2005
Anden litteratur:
EEA Technical Report No. 38 "Dangerous Substances in Waste", European Environment Agency 2000.
http://www.eea.eu.int/
K 204. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling som defineret i pkt. D 8 og D9 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen af ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons affald
pr. dag.
Retningslinier:
Ingen
Referencer til RT:
EU BREF "Affaldsbehandling", 2005
Anden litteratur:
Ingen
K 205. Anlæg til anden behandling end biologisk eller fysisk-kemisk behandling af ikke-farligt affald, jvf. punkterne D1-D7 og D 10-D 13 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU BREF "Affaldsbehandling", 2005
Anden litteratur:
Ingen litteratur
K 206. Anlæg der nyttiggør ikke - farligt affald efter en af metoderne R1-R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K 209 – K 215 nævnte anlæg.
Retningslinier:
Ingen
Referencer til RT:
EU BREF "Affaldsbehandling", 2005
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1995: "Brancheorientering for Jern- og metalgenindvindingsvirksomheder"
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 798 "Muligheder for genanvendelse af EPS", Miljøstyrelsen, 2003.
Miljøprojekt nr. 731 "Genanvendelseseffektivitetet af hvidblik- og stålemballager", Miljøstyrelsen 2002.
K 207. Deponeringsanlæg for affald, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for
deponering af inert affald.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om deponeringsanlæg
Bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/ 2002: "Udarbejdelse af overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg"
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997: "Affaldsdeponering"
Referencer til RT
EU BREF "Affaldsbehandling", 2005
Dansk Ingeniørforenings anvisning for membraner til lossepladser, DS INF 466
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 11/2002: "Etablering af praktisk anvendelige procedurer for accept af affald på deponeringsanlæg - fase 1", Miljøstyrelsen 2002.
RVF 02:04 "Emissioner över deponier - Etapp 1, Literaturstudie", RVF Utveckling, 2002.
http://www.rvf.se/startsidan.html
RVF 02:15 "Emissioner av metan, lustgas, och ammoniak vid lagring av avvattnat rötslam. Karakterisering av lakvatten från lager med avvattnat färskt röttslam", RVF Utveckling, 2002.
http://www.rvf.se/startsidan.html
Miljøprojekt 648 "Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser", Miljøstyrelsen 2001
Miljøprojekt nr. 467 "Restprodukters påvirkning af grund- og indvindingsvand", Miljøstyrelsen 1999
Miljøprojekt nr. 415: "Grundlag for nyttiggørelse af forurenet jord og restprodukter", Miljøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 414 "Karakterisering af affald", Miljøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 396 "Reduktion af affald til deponi i Århus kommune", Miljøstyrelsen 1998
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 70/1997: "Vurdering af lossepladsers overgang fra aktiv til passiv miljøbeskyttelse"
K 208. Deponeringsanlæg for inert affald.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om deponeringsanlæg
Bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997: "Affaldsdeponering"
Referencer til RT:
Dansk Ingeniørforenings anvisning for membraner til lossepladser, DS INF 466
Anden litteratur:
RVF Utveckling rapport 00:5 "Teknikutveckling vid svenska deponier. Översikt 1999", RVF 2000.
http://www.rvf.se/startsidan.html
Miljøprojekt nr. 414: "Karakterisering af affald", Miljøstyrelsen 1998
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 70/1997: "Vurdering af lossepladsers overgang fra aktiv til passiv miljøbeskyttelse
K 209 Autoophugning (autogenbrug)
Retningslinier:
Bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 1
Bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra
Referencer til RT:
Brancheorientering for autoophugningsbranchen, nr. 5 1993, bl.a afsnit om spildevandsbehandling
Anden litteratur:
Ingen
K 210. Skibsophugning.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
United Nations Environment Programme, LEGAL ASPECTS OF THE FULL AND PARTIAL DISMANTLING OF SHIPS. Note by the secretariat, August 2002.
Danish Environmental Protection Agency, Working Report no. 18, 2003, Shipbreaking in OECD
Rådets Forordning (EØF) Nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab
Bekendtgørelse om import og eksport af affald.
Vejledning om EU's Transportforordning 259/93 (EØF), nr. 2/2000
K 211. Containerpladser og genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder, jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til
affaldsbekendtgørelsen med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3.
Retningslinier:
Bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 7
Referencer til RT:
BREF "Affaldsbehandling", 2005
Anden litteratur
Ingen
K 212. Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald, jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen, forud for nyttiggørelse
eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3 bortset fra de under pkt. K 211 nævnte
anlæg.
Retningslinier:
Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse.
Referencer til RT:
BREF "Affaldsbehandling", 2005
EEA rapport "Waste from electrical and electronic equipment (WEEE) - quantities, dangerous substances and treatment methods", EEA 2003.
http://www.eea.eu.int/
Miljøprojekt nr. 798 "Muligheder for genanvendelse af EPS", Miljøstyrelsen, 2003.
Anden litteratur
Ingen
K 213. Anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald,
herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter.
Referencer til RT:
EU BREF "Intensiv fjerkræ- og svineproduktion" (om opbevaring), 2003
EU BREF "Slagterier og animalske biprodukter", 2005 (afsnit i kap 4 og 5 om biogas)
Miljøprojekt 925 "Udvikling af metoder til udnyttelse af animalsk affald i biogas og udvinding af fosfor fra kød- og benmelsforbrænding", Miljøstyrelsen 2004
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 31/2002: "Forsortering af organisk affald til biogas med dewaster"
Miljøprojekt, 567 "Development of a Nordic system for measuring the inactivation of pathogens during composting", Miljøstyrelsen 2000
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 63/1997: "Fordeling af restprodukter fra biogasanlæg"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 8/1995: "Behandling af kildesorteret husholdningsaffald på Vegger Biogasanlæg"
RVF Rapport 01:18 "Undersökning av luktreducerande system och deras effekter i storskaliga biogas- och komposteringsanläggningar i Europa" RVF, 2001.
http://www.rvf.se/startsidan.html
K 214. Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100 tons pr år eller derover bortset fra husdyrgødning.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Miljøprojekt, 817 "Metanemission fra lagring af bioforgasset organisk dagrenovation", Miljøstyrelsen 2003
Miljøprojekt nr. 470 "Standardiseret produktblad for kompost. Del 2: Vejledning for komposteringsanlæg", Miljøstyrelsen 1999.
RVF Rapport 01:18 "Undersökning av luktreducerande system och deras effekter i storskaliga biogas- och komposteringsanläggningar i Europa" RVF, 2001.
http://www.rvf.se/startsidan.html
TemaNord 200: 550 "Development of a Nordic system for evaluating the sanitary quality of compost", Nordisk Ministerråd 2001.
Miljøprojekt, 567 "Development of a Nordic system for measuring the inactivation of pathogens during composting", Miljøstyrelsen 2000
K 215. Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end 3 tons pr. time.
Retningslinier:
Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald
Referencer til RT:
EU BREF "Affaldsforbrænding", 2005
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 358: "Fyring med biomassebaserede restprodukter", Miljøstyrelsen 1997
Naturvårdsverket Rapport 5193 "Avfallsforbränning - försiktighetsprincipen och kunskapskravet enligt miljöbalken - Underlagsrapport till uppdrag om ett ekologiskt hållbart omhändertagande av avfall"
Naturvårdsverket 2002.
http://www.naturvardsverket.se/
RVF rapport 01:15 "Avfallsbränslelagring och dess inverkan på förbränningsegenskaper och arbetsmiljö", RVF 2001.
http://www.rvf.se/startsidan.html
Miljøprojekt nr. 193: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 2", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 138: "Renere teknologi på energiområdet", Miljøstyrelsen 1990
Miljøprojekt nr. 146: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 1", Miljøstyrelsen 1990
Miljøprojekt nr. 118: "Klorkilders betydning for dioxindannelse ved forbrænding", Miljøstyrelsen 1989
4 Tværgående retningslinier og referencer
Vejledninger:
Miljøstyrelsens Luftvejledning
Miljøstyrelsens Vejledning "Begrænsning af lugtgener fra virksomheder"
Miljøstyrelsens Vejledning."Tilslutning af industrispildevand til offentlige anlæg"
Miljøstyrelsens Vejledning "Svejserøg – ulegeret og legeret stål"
Miljøstyrelsens Vejledning om farligt affald
Miljøstyrelsens vejledning "Bortskaffelse, planlægning og registrering af affald"
Miljøprojekt, 609 (2001); Reduktion af mineralsk olie i spildevand
Listen over uønskede stoffer og Effektlisten
Referencer RT:
EU BREF "Industrielle kølesystemer", 2001
EU BREF "spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer" (for kemisk sektor), 2003
EU BREF " Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005
EU BREF "Generelle overvågningsprincipper" (herunder overvågning af drift og emissioner, egenkontrol og kvalitet i egenkontrol), 2003
EU BREF "Energi effektivitet", under udarbejdelse
EU BREF "Økonomiske og cross-media emner i relation til IPPC", 2005
Anden litteratur:
CATSUB: Katalog med substitutions eksempler: http://www.catsub.dk:
Denne hjemmeside er et katalog med eksempler på substitution af farlige kemiske produkter - historier der beskriver hvordan man har haft held med at skifte til noget mindre farligt. Historierne stammer
overvejende fra virksomheder, bedriftssundhedstjenester og arbejdstilsynet. Se listen over hvem der har bidraget med eksempler.
Affald:
Videnscenter for affald; http://www.affaldsinfo.dk/
European Topic Centre on Waste and Material Flows - Topic Centre of European Environment Agency
http://waste.eionet.eu.int/
Energi:
http://www.energiguiden.dk/
Substitution af flygtige organiske forbindelser (VOC): http://europa.eu.int/comm/environment/air/solvents/index_en.htm
Emission af VOC'er fra tankanlæg. Miljøstyrelsens arbejdsrapport, 1994 med beregningsmetoder for beregning af emissioner fra tankanlæg.
Baggrundsdokument for fastsættelse af grænseværdi for nedfald af støv og regulering af støvemissioner fra diffuse kilder. Miljøprojekt 879 (2003)
Rapporten gennemgår bl.a. mulighederne for reduktion af støvemissioner fra diffuse kilder og opstiller en række principper for drifts-vilkår, der har til formål at minimere udslip af diffuse støvemissioner.
5 Kilder til Referencer
Danmark
| Ref |
Kilde |
Link |
| Myndigheder og statslige
institutioner |
| 1. |
Miljøstyrelsens Vejledninger, Arbejdsrapporter, Miljøprojekter og Orienteringer |
www.mst.dk (søg under "udgivelser") |
| 2. |
Danmarks Fiskeriundersøgelser
Jægersborgvej 64-662800 Kgs. Lyngby
Rådgivnings- og Kommunikationsenhed:Tlf: 33 96 33 11
Email: info@dfu.min.dk
| Http://www.dfu.min.dk/ |
| 3. |
Energistyrelsen,
Amaliegade 44,
DK-1256 København K,
Tel.: 33 92 67 00,Fax: 33 11 47 43,
e-post: ens@ens.dk,
| Http://www.ens.dk/ |
| 4. |
Fødevaredirektoratet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg
Tlf. 33 960 00
fdir@fdir.dk
| Http://www.foedevaredirek
toratet.dk/Forside.htm |
| 5. |
Skov og Naturstyrelsen
Haraldsgade 53,
2100 København ØTel. 3947 2000
Fax: 3927 9899E-mail: sns@sns.dk
| Http://www.skovognatur.dk/ |
| Andre danske institutter og
videnscentre |
| 6. |
MiljømærkesekretariatetKollegievej 62920 CharlottenlundTel: 72 300 450Fax: 72 300 451E-mail:
info@ecolabel.dk |
Http://www.ecolabel.dk/ |
| 7. |
By og BygPostboks 119Dr. Neergaards Vej 152970 HørsholmTel: 4586 5533Fax: 4586
7535E-mail: info@by-og-byg.dk |
Http://www.by-og-byg.dk/ |
| 8. |
Dakofa
Vesterbrogade 74, 3. salDK-1620 København VTel.: 32 96 90 22Fax: 32 96 90 19E-mail:
dakofa@dakofa.dk
| Http://www.dakofa.dk/ |
| 9. |
DELTA
Danish electronics, light and acoustics
Venlighedsvej 42970 HørsholmDenmark
www.delta.dk
| Http://www.delta.dk/ |
| 10. |
Force Tecnology (incl. DK Teknik) |
Http://www.force.dk/default.htm
Afd. For energi og Miljø:
Http://www.dk-teknik.dk/
|
| 11. |
Forskningscenter Risø
Afdelingen for InformationsserviceBygn. 115, Postboks 49Frederiksborgvej 399DK- 4000
RoskildeTlf: 4677 4004Fax: 4677 4013bibl@risoe.dk
| (her fås brancheenergi analyserne)
http://www.risoe.dk/risoedk/
Bibliotek/index.htm
|
| 12. |
Institut for produktion og ledelse; Danmarks Tekniske Universitet;
Institut for Produktion og LedelseProduktionstorvetDTU – Bygning 4242800 Kgs. Lyngby
| Http://www.ipl.dtu.dk/ |
| 13. |
LCA Food Database
Skabt af:
Danish Institute of Agricultural Sciences
Danish Institute for Fisheries Research
Højmarkslaboratoriet
Danish Research Institute of Food EconomicsDanish Technological Institute and2.-0 LCA
Consultants
| www.lcafood.dk
Http://www.agrsci.org/
content/view/full/2500
Http://www.dfu.min.dk/dk/index.asp
Http://www.sjfi.dk/
http://www.danishtechnology.dk/
http://www.lca-net.com/
|
| 14. |
Slagteriernes ForskningsinstitutMaglegårdsvej 24000 RoskildeTlf: tlf. 46303030E-mail:
jsj@danishmeat.dk |
http://www.danskeslagterier.dk
/smcms/SF_forside/
Index.htm?ID=211 |
| 15. |
Teknologisk Institut
Industrial produktion og udvikling
Gregersensvej, postbox 141
DK 2630 Taastrup
| www.teknologisk.dk |
| Brancheorganisationer o.l. |
| 16. |
Asfaltindustrien
Asfaltindustriens hus,
Stamholmen 91, 2650 Hvidovre,
Tlf. 36 78 08 22
| http://www.asfaltindustrien.dk/ |
| 17. |
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,
Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N.
Tlf. 87 40 50 00
E-mail: landscentret@landscentret.dk
| http://www.lr.dk ; Søg under "Landbrugsinfo" |
| 18. |
Det Danske FjerkræraadTrommesalen 5, 4. sal1614 København VTlf. 33 25 41 00E-mail:
fjerkraeraad@poultry.dk |
http://www.danskfjerkrae.dk/ |
| 19. |
Grafisk Arbejdsgiverforening,
Helgavej 26,
5230 Odense M,
Tel 6312 7000
Email: ga@ga.dk
| www.miljonet.org
har oplysninger om renere teknologi i den grafiske branche
|
| 20. |
Industriens branchearbejdsmiljøråd (BAR)
Industriens Branchearbejdsmiljøråd er et samarbejde mellem arbejds-markedets parter og
udsender vejledninger, informationsmateriale og rapporter mm. Om arbejdsmiljø.
| http://www.i-bar.dk/
http://www.bar-web.dk/
Portal/Home.aspx
|
| 21. |
LægemiddelindustriforeningenStrødamvej 50A 2100 København Ø
Telefon 39 27 60 60E-mail: info@lifdk.dk
| http://www.lifdk.dk/ |
| 22. |
Plastindustrien I Danmark
Nørre Voldgade 48 •
DK-1358 København K •
pd@plast.dk •
Tel. +45 33 30 86 30 •
| www.plast.dk
www.plastindustrien.dk (to adresser, samme sider)
|
| 23. |
Plast Center Danmark
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg
Tel. +45 36 97 36 00
Mail: kb@plastcenter.dk
| http://www.plastcenter.dk/ |
| 24. |
Træbranchens oplysningsråd
Lyngby Kirkestræde 142800 Kgs. LyngbyTlf. +45 45280333Fax. +45 45280330E-mail:
top@top.dk
| http://www.top.dk/
se også www.trae.dk
|
| 25. |
Træets arbejdsgiverforening
Dansk Industri
H.C. Andersens Boulevard 18
DK-1787 København V.
Tel: 3377 3377
E-mail: di@di.dk
| www.ta.di.dk |
EU
Konventioner m.v.
Øvrige lande
| Ref |
Kilde |
Link |
| 36. |
Irland
Environmental Protection Agency
(også links til IPPC godkendelser)
| www.epa.ie
Vælg"licensing", vælg "IPC", vælg "general information for the public", vælg"how to apply", vælg"IPC license
information web page" og rul ned til "list of BATNEEC guidance notes".
|
| 37. |
Sverige
Naturvardsverket (den svenske miljøstyrelse)Blekholmsterrassen 36
SE-106 48 StockholmTel 08-698 10 00Fax 08-20 29 25E-post
natur@naturvardsverket.se
| http://www.naturvardsverket.se/ |
| 38. |
United Kingdom
IPPC hjemmeside,
| http://www.environment-agency.gov.uk.
vælg "business Sector"
|
| 39. |
USA Environmental Protection Agency ENVIROSENSE- Sector Notebooks
(renre teknologi for en lang række brancher) |
http://www.epa.gov/ |
Øvrige udenlanske organisationer
Fodnoter
[1] jf. § 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august. 2001 om miljøbeskyttelse
[2] jf. Orientering fra Miljøstyrelsen , nr. 3/1994. Referencer til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser.
[3] Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8 2000
[4] Jf. Bek. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed, Bilag 4, punkt 19
[5] Jf. Bilag 5 i Bek. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed
| Til Top | | Forside |
Version 1.0 December 2005 • © Miljøstyrelsen.
|