Støvvagter/-målere samt CO- og O2-målere i asfaltindustrien

Forord

Som et led i udarbejdelsen af branchebilaget for asfaltvirksomheder har den nedsatte arbejdsgruppe på sit første møde diskuteret mulighederne for gennemførelse af et projekt, der skal klarlægge, hvilke typer støvfiltre, støvvagter/-målere, CO- og O2-målere det er relevant at anvende på asfaltvirksomhederne.

Baggrunden er bl.a. målinger udført af FORCE Technology for Københavns Amt på 4 asfaltvirksomheder. Disse målinger viste markante overskridelser af brancheorienterings emissionsgrænse for støv til trods for, at de opsatte støvvagter ikke havde givet alarm.

Asfaltindustrien har indsamlet oplysninger om hvilke støvvagter/-målere samt CO- og O2-målere, som anvendes i branchen.

På baggrund af branchens indsamlede oplysninger, samt FORCE Technology's erfaringer på dette område, har FORCE Technology udarbejdet dette baggrundsmateriale, som har til formål at give arbejdsgruppen mulighed for at beslutte hvilke emissionsgrænser, egenkontrol og/eller driftsvilkår, der bør stilles i relation til støvemissioner samt til sikring af optimal forbrænding på asfaltanlæg.

December 2005

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.