| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Støvvagter/-målere samt CO- og O2-målere i asfaltindustrien

2 Brancheundersøgelse

• 2.1 Brancheundersøgelse
  • 2.1.1 Støvvagter/-målere på asfaltanlæggene
  • 2.1.2 AS100 med akustisk måleprincip
  • 2.1.3 Sick støvvagt med optisk måleprinci
  • 2.1.4 Triboelektriske målere
• 2.2 Krav og anbefalinger til støvmonitorer
  • 2.2.1 Formålet med krav om støvvagt
  • 2.2.2 Krav til støvvagtens funktion
  • 2.2.3 Drift og vedligeholdelse af støvmåler
  • 2.2.4 Driftsvilkår for posefilter
  • 2.2.5 Opsummering og vurdering

Asfaltindustriens Brancheforening indsamlede oplysninger fra alle medlemsvirksomhederne om asfaltanlæggenes bestykning af støvvagter/-målere, samt O₂- og CO-målere.

Med udgangspunkt i de indsamlede oplysninger og FORCE Technology's generelle viden om støvvagter og posefiltre, er det vurderet, om støvvagter/-målere er anvendelige til detektering af utætheder og til egenkontrol i forhold til overholdelse af emissionsgrænseværdien for støv på 10 mg/m³(n,t) ved den aktuelle O₂-koncentration.

Betegnelsen støvvagter/-målere er anvendt, for ikke at udelukke den ene type, uden at forskellen dog på forhånd er defineret. For at kunne anvende den rigtige betegnelse i det følgende, indføres følgende definition. For at komplettere definitionen medtages også AMS-målere til støv.

Støvvagter er simple målere, som udelukkende kan give en alarm, når en forudindstillet grænse overstiges. Støvvagter kan ikke kalibreres, så alarmgrænsen indstilles efter erfaring eller ved at skrue den ned indtil den giver alarm ved normal drift, og efterfølgende skrues den lidt op.

Støvmålere har en dataudgang, så den aktuelle måleværdi kan føres ind til kontrolrummet, og data kan logges. Støvmålere kan kalibreres ved parallelmåling af støvkoncentrationen, og kalibreringsfaktoren kan lægges ind i måleren, så visningen bliver i mg/m³.

AMS-støvmålere er afprøvet og godkendt af f.eks. TÜV eller CERT, så de kan leve op til kravene i QAL systemet i CEN standarden EN 14181.

I det følgende anvendes udelukkende udtrykket støvvagter om de målere, der er installeret på anlæggene. De fungerer alle som støvvagter med alarmering ved overskridelse af en alarmgrænse, selvom et par af dem kan vise den øjeblikkelige målte værdi, som korrelerer med støvkoncentrationen.

2.1 Brancheundersøgelse

Asfaltindustriens Brancheforening har 6 medlemsvirksomheder, som i alt har 39 asfaltanlæg i Danmark, som vist i tabel 4.

Tabel 4. Medlemmer af Asfaltindustriens Brancheforening og antal asfaltanlæg

Derudover er der 2 virksomheder med 5 asfaltanlæg, som ikke er medlemmer af brancheforeningen, som vist i tabel 5.

Tabel 5. Virksomheder og anlæg udenfor Asfaltindustriens Brancheforening

Undersøgelsen dækker således 39 af de 44 asfaltanlæg, der findes i Danmark.

Virksomhederne har fået tilsendt et spørgeskema, som vist i bilag 1, og alle har afgivet de ønskede oplysninger.

Det samlede antal støvvagter, O₂-målere og CO-målere på de 39 asfaltanlæg, er vist i tabel 6

Tabel 6. Samlet antal støvvagter, O₂-målere og CO-målere

Overordnet har godt halvdelen af anlæggene støv- og/eller O₂-målere, mens kun et anlæg har installeret en CO-måler.

Svarene på spørgsmålet om levetiden for moderne posefiltre er vist i tabel 7.

Tabel 7. Svar på spørgsmål om levetid for moderne posefiltre

De to svar med levetider på > 20 år og 10-15 år refererer formentlig til selve posefilteret og ikke filterposerne, som spørgsmålet var tiltænkt, og der ses derfor bort fra de svar.

Filterposernes levetid afhænger af mange forhold, bl.a. af luft- og partikelbelastningen, partiklernes egenskaber, samt filterposernes materiale og tykkelse. Den konkrete levetid for et konkret anlæg kan derfor ikke forudsiges, men må baseres på erfaring, som her konkret er angivet til mellem 4 og 9 år.

Det anses på denne baggrund sandsynligt, at levetiden på de fleste anlæg vil være omkring 6 år.

2.1.1 Støvvagter/-målere på asfaltanlæggene

Virksomhederne har afgivet oplysninger om antallet af asfaltanlæg, der har installeret støvvagt eller støvmåler, samt en række oplysninger om type, leverandør, anskaffelsesår, pris og måleprincip.

Der er desuden spurgt om:

• hvordan kontrol af støvemissionsgrænsen er baseret,
• støvmåleudstyret eventuelt er velegnet til at måle i området 5-20 mg/m³,
• udstyret er kalibreret over for en parallelmåling
• der er et udgangssignal, der kan logges.

Ud af de 39 asfaltanlæg der er medlemmer af brancheforeningen, har 20 af dem oplyst, at de har installeret en støvvagt. Antallet fordelt på typer og leverandører er vist i tabel 8.

Tabel 8. Støvvagter/-målere på asfaltanlæg

Godt halvdelen af støvvagterne er en type med akustisk måleprincip, en er baseret på optisk måleprincip, og resten er triboelektriske målere fordelt på 4 fabrikater.

I tabel 9 er vist de priser, som virksomhederne har opgivet sammen med nogle oplysninger om, hvad støvvagterne kan.

Alle målerne er installeret i perioden 1995 til 2001, så derfor formodes det, at de anførte priser er behæftet med en del usikkerhed i forhold til nuværende priser. Det er også uvist, om priserne dækker både indkøb og installation af støvvagterne.

Da der specielt er sket en udvikling indenfor de triboelektriske målere, så afspejler de anførte priser den teknologi og de muligheder for overvågning af støvemissionen, der fandtes i slutningen af 90'erne. I dag kan der erhverves triboelektriske støvmålere, med langt mere avancerede muligheder for automatisk overvågning og kontrol af støvemissionen, i prisområdet mellem 20.000 og 35.000 kr.

Tabel 9. Opgivne priser og performance for støvvagter/-målere på asfaltanlæg

Der er indhentet oplysninger fra leverandørerne og producenters hjemmesider, for alle de støvmålere/-vagter der er oplyst anvendt på anlæggene. Ud fra dette materiale, er svarene til spørgsmålet, om støvvagten er velegnet til at måle i området 5 – 20 mg/m³ og om der er et 0 – 20 mA udgangssignal korrigeret til, at være i overensstemmelse med leverandøropgivelserne. Virksomhedernes oplysninger er i de tilfælde angivet i parenteser.

Både virksomhedernes oplysninger og leverandørens data for den akustiske måler AS100 viser, at det er tvivlsomt, om den kan fungere som støvvagt. Dette gennemgås mere detaljeret i afsnit 2.1.2. De øvrige målere er grundlæggende velegnede som støvvagter, ved koncentrationer i området 5 – 20 mg/m³.

Kun en af målerne opgives at være kalibreret ved en parallelmåling.

Støvvagter som kun har alarmfunktion og intet udgangssignal, kan ikke umiddelbart kalibreres ved parallelmålinger. Hvis de skal indstilles til at give alarm ved en bestemt koncentration, skal de udsættes for denne koncentration, og alarmgrænsen skrues ned, indtil alarmen lige bliver aktiveret. I praksis indstilles alarmgrænsen for den type målere ofte ved, at alarmgrænsen skrues ned, mens den er udsat for normal støvkoncentration, indtil alarmen aktiveres, hvorefter den skrues lidt op igen. Hvis støvkoncentrationen ikke er bestemt ved parallelmåling ved indstillingen, så er der ingen viden om, hvor alarmgrænsen er i forhold til emissionsgrænseværdien. Indstilling og kalibrering af alarmgrænser er nærmere beskrevet i afsnit 2.2.2 på side 28.

Kun to af målerne har en 4 – 20 mA udgang, så målesignalet kan logges og/eller ses på en kurve. De øvrige har kun en eller to relæudgange, som kan kobles til en alarm, der aktiveres, når den indstillede værdi overskrides.

Der er observeret problemer med støvvagter i forbindelse med opstarter, hvor der kan forekomme kondenseringer efter posefilteret, indtil systemet er varmet op. Problemet er størst ved den første opstart om morgenen, og specielt i den kolde del af året.

Driften af asfaltanlæggene er lidt speciel, fordi der udelukkende produceres asfalt efter bestilling. Anlæggene har derfor en typisk produktionsdag, med 2 – 4 timers drift fra tidlig morgen, og ½ til 1½ times drift en eller to gange i løbet af dagen. Der kan være meget store variationer i produktionstiden fra dag til dag, og der er også en meget stor variation i løbet af året. Der er slet ingen produktion i vintermånederne på de fleste anlæg, fordi der meget sjældent udføres asfaltarbejde i den kolde og våde periode.

2.1.2 AS100 med akustisk måleprincip

AS100 hed tidligere Senaco AS100 og blev solgt af Milltronics, men forhandles i dag af Siemens, under navnet Sitrans AS100.

Måleren er baseret på akustisk måling ved at måle den højfrekvente støj i området 2 til 200 kHz, som materialer i bevægelse udsender.

Anvendelsen er primært måling af flowet af produkter i store koncentrationer, d.v.s. kommer der materiale eller ej, samt opblokningsvagt, f.eks. i bunden af cykloner, siloer og doseringsudstyr. Burst Filter Bag Detection, d.v.s. revnet eller sprængt filterpose detektering, er dog nævnt som en afprøvet anvendelse i firmaets brochure, men det har endnu ikke været muligt at få oplysninger fra leverandøren om målerens følsomhed i forhold til den anvendelse.

Målerens respons på forskellige partikelstørrelsesfordelinger er ukendt, ligesom der heller ikke er nogen oplysninger, om der er en lineær sammenhæng mellem målesignal og den aktuelle støvkoncentration i kanalen.

Det er oplyst fra en bruger af målertypen, at der er foretaget en kalibrering og indstilling af alarmgrænsen ved at dosere en kendt mængde støv i kanalen og aflæse målerens signal. Derved sås en tydelig ændring i målesignalet, fra 0,70 til 0,94 ved forøgelse af doseringen fra 25 g/min til 80 g/min. Doseringen svarer til en koncentration i området fra omkring 35 til 120 mg/m³ ved den aktuelle driftstilstand.

Ifølge tabel 1 på side 16 bliver koncentrationen 1,5 til 2,5 gange højere ved omregning fra driftstilstanden til normaltilstanden (n,t), og hvis der ikke tages hensyn til det, så bliver alarmgrænsen indstillet på et alt for højt niveau. Hvis målere på den måde er indstillet til at give alarm ved en koncentration på 50 mg/m³ ved driftstilstanden, så kan den i værste fald reelt være indstillet til en koncentration på 125 mg/m³ ved normaltilstanden.

Det er oplyst, at der er problemer med aktivering af målerens alarm i forbindelse med opstarter, hvilket skyldes kondensation af vanddamp. Det viser dels, at måleren trods alt kan registrere en forhøjet koncentration, og dels at det er problematisk med en støvvagt, der kun har en simpel alarmgrænse, fordi den reagerer på kondensation af vanddamp, som hyppigt forekommer i forbindelse med opstart.

2.1.3 Sick støvvagt med optisk måleprincip

Støvvagten FW56 er en optisk transmissionsmåler, hvor princippet i målingen er, at en lysstråle kastes på tværs af kanalen og returneres af en reflektor, der er placeret på den anden side af kanalen. Denne reflektor er sammenbygget med en modtager og en sender. Herved måles intensiteten af det udsendte lys og det returnerede lys. Transmissionen defineres som det returnerede lys divideret med det udsendte lys.

Transmissionsmålere kræver forholdsvis store skorstene for at måle de lave koncentrationer, der findes i skorstene i dag. Da absorptionen ved samme partikelkoncentration stiger proportionalt med længden på målestrækningen, her udtrykt som kanaldiameteren, er en måling i en skorsten med en diameter på 10 meter, 10 gange mere følsom end en måling i en skorsten med en diameter på 1 meter.

Opaciteten, der er den procentdel af lyset, der forsvinder og ikke bliver reflekteret på reflektoren, kan anvendes som et mål for partikelkoncentration. Det vil sige, jo mindre lys der bliver reflekteret på grund af partikler i røggassen, jo højere opacitet.

Ved måling af lysets dæmpning registrerer man tværsnitsarealet af partiklerne i kanalen. Dette har betydning for målingens resultat, da partiklens vægt er proportional med volumenet og ikke med arealet. Selvom måleren er kalibreret med parallelmålinger, så er den følsom overfor ændringer i partikelstørrelsesfordelingen. Ved brud på en filterpose, som måleren nemt vil kunne detektere, vil der komme flere større partikler, som måleren vil registrere med en mindre koncentration, end der i virkeligheden er.

Nogle typer støv har måleren svært ved at registrere, f.eks. hvis partiklerne reflekterer lyset, så det kastes tilbage til detektorer. FW 56 sælges derfor ikke mere, og Sick anbefaler at anvende en FW102, der anvender et mere robust måleprincip.

Begge typer målere er også følsom overfor kondens/vanddråber, fordi både vanddråber i luften og på linserne vil blive målt som partikler. Hvis kondens og vanddråber kun forekommer periodevis, og vandet efterfølgende fordamper, vil måleren igen detektere støvkoncentrationen, uden at vandet har efterladt nogen påvirkning.

En komplet FW102 måler koster knap 35.000 kr.

DG Teknik, der forhandler og servicerer Sick udstyr, anbefaler, at måleren tilses og justeres af leverandøren 2 gange årligt, hvilket vil koste godt 2.000 kr. pr. gang. Servicering af denne type optisk måler kræver specialviden, idet de to enheder overfor hinanden i skorstenen skal være justeret præcist i forhold til hinanden.

2.1.4 Triboelektriske målere

Ordet triboelektrisk er afledt af det græske ord for gnidning eller friktion.

Metoden er baseret på den elektrostatiske opladning, en isoleret sonde får, når partikler gnides mod denne. Opladningen stiger med stigende partikelkoncentration i røggas, men også med stigende røggashastighed. Da der er tale om elektrisk opladning i meget små mængder, er det en forudsætning for at anvende metoden, at hverken luften omkring partiklerne eller partiklerne er elektrisk ledende, og at sonden er isoleret effektivt fra luftkanalen.

Målemetoden er afhængig af støvets elektriske egenskaber, som bl.a. påvirkes af fugtindholdet i røggassen og støvpartiklerne. Er der dråber eller aerosoler i luften, vil de blive målt som partikler, og vandindholdet i partiklerne vil ligeledes blive målt, fordi det bidrager til partiklernes elektriske egenskaber. Variationer i støvets fugtindhold på asfaltanlæg vurderes ikke at have nogen væsentlig betydning for målingen. Er der så meget fugt, at det kondenserer på overfladerne i kanalerne, så sonden kortsluttes til kanalvæggen, vil måleren slet ikke fungere. Det vil typisk kunne ske under opstarter på asfaltanlæg, hvor systemet er koldt.

Store partikler detekteres bedre end små partikler, og der er også en nedre grænse for detektering af små partikler, når de er så små, at de følger luften rundt om sonden i stedte for at ramme den. Det betyder, at partikler mindre end 0,3 µm detekteres dårligt ved triboelektrisk måling. Partikler fra et effektivt og tæt posefilter er typisk mindre end 1 µm, men ved utætheder vil der være mange større partikler. Triboelektrisk måling er derfor velegnet til at detektere posefilterbrud eller andre utætheder, som medfører forhøjet emission.

Lidt belægninger på sonden betyder ikke noget for målingen, men tykke belægninger, i størrelsen mere end 4-5 mm, kan nedsætte målerens følsomhed.

Målingen er proportional med vægten af partiklerne, så ved korrekt anvendelse og kalibrering med parallelmålinger, kan koncentrationen vises direkte i mg/m³.

For at sikre korrekt måling skal sonden med mellemrum tages ud, og støvaflejringer fjernes. Den nødvendige hyppighed kan være ugentligt eller hvert halve år, alt efter støvets beskaffenhed og koncentration. Tidsforbruget til vedligeholdelse er således begrænset til nogle få timer om året.

En triboelektrisk støvvagt med alarmgrænser og udgangssignal, så den øjeblikkelige måling kan vise og logges i kontrolrummet, kan fås for knap 20.000 kr. En mere avanceret udgave, som er TÜV certificeret, koster knap 35.000 kr.

Triboelektriske målere er følsomme overfor kondens/vanddråber, fordi vanddråber vil blive målt som partikler. Hvis kondens og vanddråber kun forekommer periodevis, og vandet efterfølgende fordamper, vil måleren igen detektere støvkoncentrationen, uden at vandet har efterladt nogen påvirkning, med mindre støvets karakter ændres, f.eks. ved at danne hårde belægninger.

2.2 Krav og anbefalinger til støvmonitorer

De eksisterende støvvagter på asfaltanlæggene bærer præg af, at der er stillet krav om installering af støvvagter uden en klar definering af, hvad de skal kunne, og hvordan de skal anvendes.

Støvvagter kan være et godt og effektivt supplement til den almindelige kontrol og opmærksomhed, der altid bør være på driften af et posefilter. Støvvagter kan dog også give en falsk tryghed, så man slækker på den almindelige kontrol og opmærksomhed på posefilterets drift, fordi det holder støvvagten jo øje med.

Der er derfor en række vigtige ting, man bør afklare, før man kræver en støvvagt installeret, så den bliver et supplement til overvågningen af posefilteret, og ikke en erstatning for visuel inspektion og overvågning.

5. Formålet med kravet om en støvvagt.
   Man skal grundlæggende have fastlagt formålet med at installere eller kræve en støvvagt eller støvmåler. Er formålet f.eks. at detektere en forhøjet emission, f.eks. ved brud på en filterpose, eller sikre at emissionsgrænsen aldrig overskrides?

6. Krav til støvvagtens funktion
   Med baggrund i punkt 1 fastlægges krav til støvvagten, så det sikres, at den valgte måler installeres og indstilles eller kalibreres, så den kan måle pålideligt ved de konditioner, der forekommer i afkastet fra asfaltanlæg.

7. Drift og vedligeholdelse af støvvagt
   Der bør være krav til instruktion af driftspersonalet i målerens funktion, og hvordan der skal reageres på alarmer eller forhøjet emission, samt krav til kontrol og vedligeholdelse af måleren.

8. Driftsvilkår for posefilter
   Krav om støvvagt bør ikke stå alene, men bør være suppleret med driftsvilkår for posefilteret, men med lempeligere krav end hvis der ikke var installeret støvvagt.

En uddybet diskussion af ovenstående punkter gives i de følgende afsnit.

2.2.1 Formålet med krav om støvvagt

I følge reglerne i luftvejledningen skal der installeres AMS-kontrol for støv, hvis massestrømsgrænsen på 200 kg/h er overskredet.

I situationer hvor AMS ikke er mulig, anvendes ifølge luftvejledningen stikprøvekontrol.

En AMS-måler, som kan håndtere kondensproblemerne i forbindelse med opstarterne, koster fra knap 300.000 kr. og opefter. Det er således ganske omkostnings-tungt at leve op til kravene om AMS-måling, som er angivet i luftvejledningen, og det er formentlig en medvirkende årsag til, at tilsynsmyndighederne i mange tilfælde har stillet krav om støvvagter i stedet for AMS-kontrol.

Formålet må grundlæggende være at sikre og/eller dokumentere, at emissionsgrænseværdien altid overholdes, og at der gribes hurtigt ind, hvis emissionsgrænseværdien overskrides.

Er der tale om støvkoncentrationen efter et posefilter på et asfaltanlæg, så kan der tages udgangspunkt i viden om sådanne posefiltres effektivitet og driftsmæssige svagheder. Støvkoncentrationen efter tætte posefiltre vil være mindre end emissionsgrænseværdien, og der er principielt to muligheder for, at emissionen øges til mere end grænseværdien. Enten øges koncentrationen langsomt i takt med, at filterposerne slides tyndere og tyndere, så flere mindre partikler trænger gennem filtermediet, eller også er der tale om pludselige stigninger i koncentrationen p.g.a. utætheder, som kan være huller i filterposer, utætheder i samlinger eller tæringer i filterhuset.

Hvis formålet overordnet er at kontrollere, at posefilteret er i orden, kan der sagtens anvendes simple støvmålere, som med stor sikkerhed vil kunne detektere både en langsomt eller pludseligt stigende emission, men der vil være en række krav, som skal opfyldes, for at denne sikkerhed opnås.

2.2.2 Krav til støvvagtens funktion

Med baggrund i punkt 1 fastlægges krav til støvmåleren, så det sikres at den valgte måler installeres og indstilles eller kalibreres, så den kan måle pålideligt ved de konditioner, der forekommer i afkastet fra asfaltanlæg.

2.2.2.1 Kondens ved opstart

Det første problem der skal løses, er målingen af kondenseret vand i forbindelse med opstart, og vi kan se to muligheder for dette.

1. Den ene mulighed er at vælge en støvmåler, som kan håndtere sådan et vandproblem, men så er der tale om en AMS-måler, som koster fra knap 300.000 kr. og opefter.

2. Den anden mulighed er dels, at alarmen for forhøjet emission først udløses efter en vis tid med høj koncentration, og dels at målesignalet logges og vises på kurveform, så driftspersonalet kan følge niveauet. Nyere støvvagter-/målere kan umiddelbart dette.

De fleste af de støvvagter, der findes på asfaltanlæggene, kan ikke honorere disse krav, fordi der ikke er noget målesignal, der kan føres ind i kontrolrummet.

2.2.2.2 Kalibrering og alarmgrænser

Det er nødvendigt at foretages en kalibrering af måleren, så der kan fastlægges en rimelig overensstemmelse mellem den målte værdi og koncentrationen dels i mg/m³ ved driftstilstanden og ved referencetilstanden.

Det anbefales, at der i den daglige drift generelt anvendes måleværdier, der er kalibreret til driftstilstanden, fordi det gør de målte værdier direkte sammenlignelige over tid. Emissionsgrænseværdien skal derfor omregnes til en alarmgrænseværdi ved driftstilstanden, og der bør selvfølgelig indregnes en rimelig sikkerhedsmargen, så alarmgrænsen ved driftstilstanden altid vil være mindre end emissionsgrænseværdien ved referencetilstanden. Beregningen må foretages ud fra oplysninger om de normalt forekommende driftstilstande på hvert enkelt anlæg.

Kalibreringen anbefales udført ved parallelmålinger nogenlunde som en præstationskontrol. Posefilteret bør have relativt nye filterposer, og det skal være inspiceret og tjekket for utætheder, så emissionen er så lille som muligt. Der foretages 2 eller 3 en-times målinger af partikelemissionen, og målingerne gentages, efter at der er lavet et passende hul i en filterpose, så koncentrationen ifølge støvvagten er steget med en faktor 2 – 4, så hældningen på kalibreringskurven kan fastlægges. Anvendes en triboelektrisk støvmåler, kan det andet sæt målinger muligvis udelades, hvis der er en god lineær sammenhæng mellem målesignal og massen af partiklerne.

Kalibreringen bør jævnligt kontrolleres ved parallelmålinger, f.eks. hver tredje år.

Ud fra kalibreringskurven kan en eller flere alarmgrænser nemt indstilles til at give alarm, f.eks. ved en fordoblet koncentration i forhold til normalværdien, samt ved overskridelse af den koncentration der svarer til emissionsgrænseværdien ved referencetilstanden.

Målingerne, der er vist i bilag 3, viser emissioner på mellem 2,7 og 7,5 mg/m³ ved den aktuelle O₂-koncentration for velfungerende filtre med relativt nye filterposer. Det betyder, at der med en grænseværdi på 10 mg/m³ kan være et meget lille spænd fra den faktiske emission og op til grænseværdien, og det vil stille meget store krav til støvmålerens nøjagtighed og kalibrering. Kompensering for temperaturen er relativ uproblematisk, men kompensering for røggassens vandindhold er mere problematisk, for den kan variere ganske meget (fra 10% til mere end 30%). Det vil være meget nemmere at håndtere en støvmåling, hvis grænseværdien gælder ved det aktuelle vandindhold, fordi målingen derved kun skal kompenseres for temperaturen.

2.2.3 Drift og vedligeholdelse af støvmåler

Driftspersonaler skal være bekendt med funktionen af støvmåleren, således at de både kan følge og vurdere ændringer i den målte støvkoncentration, og reagere korrekt i tilfælde af pludselige stigninger i koncentrationen, som eventuelt udløser den indstillede alarm.

Der bør udarbejdes en instruks i tilsyn og vedligeholdelse af støvmåleren, som med udgangspunkt i leverandørens anvisninger og erfaringerne med driften fastlægger hyppigheden af tilsyn og rensning af sonden m.v.

Der bør også etableres en mulighed for manuelt at dosere støv ind i kanalen efter posefilteret, således at man jævnligt kan teste, at måleren kan detektere en forhøjet støvkoncentration, og at alarmgrænserne fungerer. Kontrol af måleren kan derved foretages hurtigt og effektivt, uden nævneværdigt tidsforbrug.

2.2.4 Driftsvilkår for posefilter

Krav om støvmåler bør ikke stå alene, men bør være suppleret med driftsvilkår for posefilteret, som eventuelt kan være lempeligere krav, end hvis der ikke var installeret støvmåler.

Der bør som minimum enten være krav om jævnlig kontrol af støvmålerens funktion eller krav om jævnlig inspektion af posefilteret afgangsside for støvaflejringer, som indikation for utætheder.

Der bør også være krav om registrering af:

1. Resultaterne af posefilterinspektionerne
2. Resultat af test med dosering af støv i kanalen
3. Episoder med forhøjede støvemissioner og alarmer fra støvmåleren
4. Dato for udskiftning af filterposer (uanset antal)
5. Kalibreringer af støvmåleren

2.2.5 Opsummering og vurdering

Miljøstyrelsen har specifikt ønsket følgende spørgsmål besvaret, med udgangspunkt i branchens undersøgelse af installerede støvmålere:

1. Om de nuværende støvvagter/-målere kan anvendes som driftskontrol til at detektere, om der er defekter ved posefiltrene, herunder om differenstrykmålere er velegnede til en enkel daglig driftskontrol.
2. Om de nuværende støvvagter/-målere kan anvendes som egenkontrol til vurdering af overholdelse af en emissionsgrænse v.h.a. datalogning, herunder en diskussion i forhold til rigtig AMS og QAL-test (og arbejdet/besværet med dette).
3. Diskussion af muligheden for anvendelse af kontrol ved emissionsmålinger, som alternativ til støvmålere.

Ad 1.

Det vurderes samlet, at ingen af de installerede støvvagter umiddelbart kan anvendes som driftskontrol til at detektere, om der er defekter ved posefiltrene. Det skyldes både problemerne med alarmer i forbindelse med opstarter p.g.a. kondensering af vanddamp, og manglende kalibrering og korrektion for omregningen mellem målingen ved driftstilstanden og referencetilstanden.

Differenstrykmåling er heller ikke anvendelig til at detektere utætheder i posefilteret, fordi en lille utæthed i et stort posefilter, som giver anlednings til en stor overskridelse af grænseværdien, vil være så lille, at der ikke kan ses en ændring i differenstrykket.

Ad. 2.

Der er mulighed for at udtage et målesignal fra tre af de installerede målere, til opsamling i datalogger, og de kan formentlig bringes til at give en indikation af, om emissionsgrænseværdien overholdes. Det vil dog forudsætte en kalibrering med parallelmålinger, samt en afklaring af driftsvariationerne, som giver forskellige omregningsfaktorer for omregningen til referencetilstanden.

Støvvagter, som dem der er installeret flest af, kan aldrig bringes til at erstatte den kontrol, der kan foretages med AMS-målinger, men med andre støvmålere vil der kunne etableres en overvågning af støvemissionen, som både kan advare om stigende støvemission og dokumentere den aktuelle koncentration i forhold til grænseværdien.

AMS-støvmålere, der med stor sikkerhed kan dokumentere støvemissionen time for time, er meget omkostningstunge, både i investering og vedligeholdelse. Hvis de tillige skal kalibreres og vedligeholdes i overensstemmelse med QAL systemet i EN 14181, bliver driftsomkostningerne betragtelige. Både AMS-målere og kalibrering efter QAL systemet anses for unødvendigt for at kontrollere, at posefiltrene på asfaltanlæg er i orden.

Ad 3.

Ifølge luftvejledningen skal der anvendes stikprøvekontrol, hvis AMS-kontrol ikke er mulig. Stikprøvekontrol skal som udgangspunkt udføres 6 gang årligt, men antallet kan nedsættes med 2, hvis emissionen over to år er mindre end 50% af grænseværdien.

Stikprøvekontrol er ikke ret udbredt, bl.a. på grund af de store omkostninger, der er forbundet med den. Stikprøvekontrol på emissionen af støv fra asfaltanlæg anses for at være alt for restriktiv, og skal der foretages målinger, anbefales præstationskontrol anvendt.

På baggrund af antallet af målinger på asfaltanlæg, der viser væsentlige overskridelser af grænseværdien, kan præstationskontrol dog være utilstrækkeligt, til at kunne sikre overholdelse af grænseværdien over hele året.

Kombineres præstationskontrol med driftsvilkår for tilsyn og vedligeholdelse af posefilteret, vil det give en større sikkerhed for et velfungerende posefilter, men det vil ikke give sikkerhed for overholdelse af grænseværdien. Med udgangspunkt i en emissionsgrænseværdi for nye anlæg på 10 mg/m³(n,t) ved den aktuelle O₂-koncentration, skal der kun meget små utætheder i posefilteret til, før grænseværdien overskrides, og det kan ikke med sikkerhed findes ved inspektion af filteret.

På den baggrund kan det også påpeges, at en grænseværdi på 10 mg/m³(n,t) ved den aktuelle O₂-koncentration er meget lav, fordi det svarer til en koncentration på mellem 7 og 4 mg/m³ ved den aktuelle driftstilstand i posefilteret. Det stiller meget store krav til tætte filterposer og hurtig reaktion ved selv de mindste utætheder.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.