| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager

Bilag B

B.1 Model for energi-forbrug og produktion til væksthuse baseret på kraftvarme

1.1 Kraftvarmeproduktion

I beregningerne af miljøbelastningen ved væksthusproduktion af tomater og agurker er anvendt et estimeret varme-behov baseret på normtal samt en standardiseret model af varm-forsyning baseret på interviews med gartnerier, data vedrørende energiafgiftsrefusion samt eksempler på godkendelser af kraftvarmeanlæg med katalysator.

1.1.1 Energibehovet til varme

Energibehovet til opvarmning af væksthusene er beregnet ud fra DEG's egne normtal som angivet i tabel A.1

Tabel B.1. Energibehov til opvarmning af dansk væksthus på 60.000, estimeret ud fra normtal.

Varmeproduktionen sker i et moderne naturgas fyret kraftvarmeanlæg tilknyttet væksthusene, således at varme og CO₂ kan ledes direkte til væksthusene. Det antages at 85% af varmebehovet dækkes af kraftvarme, idet der lovgivningsmæssigt ikke er mulighed for at kunne dække 100% af varmebehovet over et år ved kraftvarme. Den resterende varme produceres af et naturgasfyret kedelanlæg. Der er regnet med samme energianlæg i både konventionel og økologisk produktion, selvom det økologiske væksthus er noget mindre end forudsat i modellen.

Tabel B.2. Varmeproduktion til væksthus fordelt på kraftvarme og kedelanlæg.

1.1.2 Model af varme produktion integreret med væksthus produktion

Ud fra det beregnede varmebehov er beregnet den nødvendige gasforbrug (6.922.000 m³) ved en virkningsgrad på 86% under hensyntagen til ønsket om maksimal mulig el-produktion i anlægget (antaget 39% el-virkningsgrad, tabel A.3).

Tabel B.3. Beregnet gasforbrug i varmeproduktion til væksthus.

På baggrund af dette naturgasforbrug er beregnet emissioner af CO₂ og andre gasser før og efter rensning via katalysator med brug af urea. Tabel A.4 viser antagelser om produktion af NO_x, UHC, CO, CO₂ og formaldehyd ved afbrænding af gassen samt hvilke andele af disse emittender, som antages opfanget af katalysatoren. Dette sker med henblik på at kunne bruge CO₂ i røggassen til CO₂gødskning i væksthusene. Den resulterende nettoudledning af forskellige gasser er vist nederst i tabellen og overføres til den generelle proces til brug i LCA-redskabet som vist i tabel A.5.

Proceduren følger principper anvendt af DEG's konsulenter ved ansøgninger om etablering af kraftvarmeanlæg samt refusion af energiafgifter. Det er antaget at emissionerne ligger på niveau med de maksimalt tilladte koncentrationer i røggassen, jf. grænseværdier anført i tabel A.4.

Tabel B.4. Beregnede emissioner fra kraftvarmeanlæg med og uden katalysator.

1.1.3 Definition af proces for varmeproduktion til LCA-redskabet

Den ovenfor beskrevne kombination af kraftvarmeanlæg og kedelanlæg i forbindelse med væksthusproduktion er sammenstillet i en proces til brug i LCA-redskabet SIMAPRO, som vist i tabel A.5. Processen trækker på bl.a. naturgas i LCA-databasen og der er foretaget en allokering af mængden af input forbrugt og emissionerne mellem el og varme, som to sideordnede produkter. Det er antaget at der ikke produceres mere kraftvarme end at al varme kan nyttiggøres i væksthuset i forhold til det beregnede varmebehov. Derfor er gasforbruget og miljøbelastningen allokeret mellem varme og el i samme forhold som de producerede MWh. Dette ræsonnement ville formentlig ikke gælde for el-produktion generelt, hvor miljøomkostningen til el ville være relativt højere. Omvendt er det en relativt favorabel antagelse at 85% af varmen produceres i form af kraftvarmeanlæg set i forhold til den aktuelle gennemsnitlige varmeproduktion i væksthuse, hvor man ikke alle steder har kraftvarmeanlæg. Ideelt set skulle beregningen af miljøomkostningen ved varmeforbrug fra kraftvarmeanlæg være beregnet ved systemudvidelse og fortrængning, såkaldt konsekvens-LCA. I så fald ville man indregne al emissionen fra varmeproduktionen i tomaternes miljøregnskab og til gengæld godskrive den sparede miljøbelastning der kommer af at den producerede el sparer anden el-produktion. Dvs. man ville lade den producerede el ”fortrænge” anden el produceret til det danske el-net. Denne metode er fulgt generelt i LCAfood-databasen, men en test viste, at resultatet for netop væksthusgrøntsager er meget følsomt for hvilken el-produktion som vælges til fortrængning. På grund af manglende data for hvilken type el-produktion, som reelt ville blive fortrængt er denne metode derfor ikke fulgt her.

Tabel B.5. Proces for varme produktion i LCA-redskabet SIMAPRO.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.