| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Rensning for nitrat og pesticider i små vandforsyningsanlæg

1 Indledning og formål

• 1.1 Baggrund
• 1.2 Pesticider - en kort beskrivelse
• 1.3 Nitrat - en kort beskrivelse
• 1.4 Kvalitetskrav til drikkevand
• 1.5 Formålet med denne rapport

1.1 Baggrund

GEUS har for Miljøstyrelsen gennemført undersøgelser, som dokumenterer, at vandet fra en stor del af de private brønde og boringer er forurenede med pesticider. Der blev fundet pesticider i 58,3 % af boringerne heraf 35,5 % med koncentrationer = 0,1 µg/l og 10,8 % med koncentrationer = 1 µg/l. Hertil kommer, at en betydelig del af anlæggene også er forurenet med nitrat og/eller mikroorganismer.

Traditionelt har løsningen på vandforsyningsproblemerne i de private brønde og boringer været tilslutning til vandværk, renovering af anlægget eller etablering af en ny boring.

I lyset af de udbredte problemer med vandkvaliteten i de private brønde og boringer samt de begrænsninger, som de traditionelle løsninger har, kan rensning af drikkevandet for pesticider og nitrat på enkeltejendomme i nogle tilfælde være et relevant alternativ.

1.2 Pesticider – en kort beskrivelse

Afgrøderne tilføres pesticider ved sprøjtning af markerne og sprøjteudstyret rengøres på vaskepladser. Der kan ske et tab af pesticider, der kan sive ned til det højest liggende grundvand. Pesticider forekommer derfor oftest i ungt højtliggende grundvand, og påvirker vandkvaliteten i korte brønde og boringer, hvilket i praksis ofte er tilfældet for små private vandforsyninger.

De pesticider der typisk forekommer i dansk grundvand fremgår af tabel 1:

Tabel 1: Pesticider der typisk forekommer i dansk grundvand:

Deethylatrazin er et nedbrydningsprodukt fra Atrazin.
Deisopropylatrazin er et nedbrydningsprodukt fra Atrazin og Simazin.
Hydroxyatrazin er et nedbrydningsprodukt fra Atrazin.
Deethylerbutylazin er et nedbrydningsprodukt fra Terbutylazin.
BAM er et nedbrydningsprodukt fra Dichlobenil (2,6-dichlorobenzonitril). Dichlobenil er ikke på listen da det hurtigt nedbrydes til BAM.
AMPA er et nedbrydningsprodukt fra Glyphosate.

1.3 Nitrat – en kort beskrivelse

Ved aerob nedbrydning af organisk stof dannes iltholdige stoffer herunder næringssaltet nitrat (NO₃^-). Nitrat kan så ved biologisk omsætning indgå i opbygning af nyt organisk stof.

Afgrøderne tilføres nitrat ved gødning af markerne. Der kan ske et tab af nitrat, der kan sive ned til det højest liggende grundvand. Nitrat forekommer derfor oftest i ungt højtliggende grundvand, og påvirker vandkvaliteten i korte brønde og boringer, hvilket i praksis ofte er tilfældet for små private vandforsyninger.

Ved iltfrie/anaerobe forhold reduceres nitrat ved biologisk omsætning til kvælstof (N₂) via mellemproduktet nitrit (NO₂^-).

Nitrat kan også stamme fra septiktanke, utætte kloakrør, mm.

Nitrat er en anion, der er meget let opløselig i vand.

1.4 Kvalitetskrav til drikkevand

Pesticider: I Danmark er kvalitetskravet til drikkevand: = 0,5 µg/l for ”Sum af alle pesticider”, og: = 0,03 µg/l for enkelt stofferne: ”Aldrin, dieldrin, heptachlor og heptachlorepoxid”, samt: = 0,1 µg/l for ”Andre pesticider” - både ved afgang fra vandværk og ved forbrugers taphane /Ref.1/.

Til orientering kan det nævnes, at kvalitetskravet til ”Sum af alle pesticider” pesticider i Tyskland også er = 0,5 µg/l, og at det for enkeltstofferne er = 0,1 µg/l /Ref.13/.

Det nationale kvalitetskrav i USA er specifikke kravværdier for hver enkelt pesticid /Ref.2/.

Nitrat: I Danmark er kvalitetskravet til drikkevand et nitrat-indhold på = 50 mg/l både ved afgang fra vandværk og ved forbrugers taphane /Ref.1/. Kvalitetskravet til nitrit er = 0,1 mg/l ved forbrugers taphane (se dog fodnoter i /Ref.1/).

Til orientering kan det nævnes, at kvalitetskravet til nitrat i Tyskland også er = 50 mg/l.

Det nationale kvalitetskrav i USA er = 10 mg/l nitrat-kvælstof, hvilket svarer til = 44 mg/l nitrat /Ref.2/. I visse stater er kvalitetskravet for følsomme personer = 8,5 mg/l nitrat-kvælstof, hvilket svarer til = 38 mg/l nitrat /Ref.3/.

1.5 Formålet med denne rapport

Formålet med denne rapport er, at vurdere de anlægstyper der er på markedet, som kan rense drikkevand for pesticider og/eller nitrat på enkelt vandforsyningsanlæg (private brønde og boringer).

Herunder vurderes, hvilke anlægstyper der er egnede under danske forhold med hensyn til blandt andet:

• Kvaliteten af det tilførte vand
• Kvaliteten af det rensede vand
• Drift og vedligeholdelse af anlæggene
• Økonomiske forhold (anskaffelse og drift)

Desuden stilles der forslag til afprøvning i felten af et passende antal anlæg.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.