REACH til søs

1 Referater m.m. fra Arbejdsgruppe 1

I Arbejdsgruppe 1 blev der afholdt to fællesmøder med repræsentanter fra rederier og leverandører.

1.1 Møde d. 6. juni 2006

Oplæg til Arbejdsgruppe 1

Fokusområde:

REACH og søfartserhvervet - Udfordringer og behov for værktøjer

REACHs konsekvenser for danske rederier og leverandører

Formålet med denne arbejdsgruppe er at få klarlagt de krav rederibranchen bliver mødt med under REACH. Behovet for information og kommunikation mellem rederibranchen og leverandører vil øges efter indførelse af REACH. Det er arbejdsgruppens opgave at få et overblik over de udfordringer, der ligger heri. Arbejdet skal identificere handlemuligheder og behov for værktøjer for hver af de to parter i varekæden og samtidig sikre forståelse for de problemstillinger modparten kan have. Diskussionerne i arbejdsgruppen skal ske dels ud fra leverandørernes synspunkt og dels ud fra rederiernes (brugernes) synspunkt.

Hovedpunkter

  • Specifikke problemstillinger for branchen i forbindelse med REACH
  • Kommunikation i varekæden
  • Behov for branchespecifikke værktøjer
Herunder
  • Nuværende kommunikationsveje i varekæden
  • Behov for data med henblik på at identificere produkter, der kan bliver omfattet af REACH
  • Standardformater til udveksling af informationer mellem leverandører og rederier
  • Mulighed for at udarbejde generiske eksponeringsscenarier

Beskrivelse af problemstilling

Rederier og kemikalieleverandører indgår i en varekæde med rederierne som slutbrugere. I REACH er kommunikation i varekæden afgørende for en sikker brug af kemikalier til gavn for mennesker og miljø. Kommunikationen skal ske både op og ned i varekæden. Mens producent eller importør angiver retningslinier for, hvordan et stof håndteres sikkert, skal brugeren oplyse om hans brug af stoffet.

Skitse af kommunikationen mellem kemikalieleverandør og rederi:

Skitse af kommunikationen mellem kemikalieleverandør og rederi:

Under REACH lægges der op til at kommunikationen mellem led i en varekæde sker ved hjælp af sikkerhedsdatablade, som det gør det i dag. Herudover bliver der krav til kemiske stoffer, hvor der ikke er krav om udarbejdelse af sikkerhedsdatablade, men hvor der er forhold, der gør det nødvendigt at kommunikere, hvordan stofferne anvendes uden risiko for mennesker og miljø (såkaldt Artikel 30 information). For farlige stoffer, som produceres eller importeres til EU i en mængde på over 10 tons om året, skal der tillige udarbejdes et såkaldt eksponeringsscenarium, som beskriver håndteringen af stoffet og angiver hvilke risikobegrænsende foranstaltninger, der skal anvendes for at begrænse eksponering af mennesker og miljø. Eksponeringsscenariet udarbejdes enten af stofproducenten, stofimportøren eller af den bruger, der anvender stoffet til fremstilling af et kemisk præparat (blanding af stoffer). Det udarbejdes på baggrund af en risikovurdering, og det vedhæftes sikkerhedsdatabladet som tillæg.

Er der krav til udarbejdelse af et eksponeringsscenarium skal nedstrømsbrugeren give oplysninger om hans brug i et sådant omfang, at oplysningerne kan anvendes som grundlag for udarbejdelse af et eksponeringsscenarium. Hvis der er udarbejdet et eksponeringsscenarium skal brugeren sikre at hans brug ligger indenfor de forhold, der er angivet, og hvis ikke pålægges brugeren selv at udarbejde en kemikaliesikkerhedsrapport og et eksponeringsscenarium.

Bemærk at mængder i REACH gennemgående er møntet på enkeltstoffer og ikke produkter.

Inspiration til diskussion

Understående spørgsmål er inspiration til diskussionen, og ikke nødvendigvis alle er relevante problemstillinger, der er klare svar på.

Generelt

Er der specielle forhold for søfarten, og er disse forhold noget, der er relevant i forbindelse med REACH? På hvilke områder adskiller brugen af kemikalier på skibe sig fra brugen af kemikalier andre steder?

Der er behov for hurtigt at kunne afgøre om et produkt er omfattet af REACH. Hvordan gøres denne information hurtigt og nemt tilgængelig (klassificering, tonnage etc.)?

Er det allerede nu (inden REACH er implementeret) muligt at påbegynde arbejdet med at sørge for, at leverandørerne kender til rederiernes anvendelse (brugsscenarier).

Rederier

Hvordan opnår rederierne kendskab til alle egne anvendelser af kemikalierne? Hvordan sikres og lagres dette (forslag til format, del af Søfartens Kemikaliedatabase)?

Når anvendelserne er kendt og registreret, hvordan deles den information så? Herunder: Er en udvidelse af Søfartens Kemikaliedatabase tilstrækkelig til at kunne dele denne information med andre rederier og leverandører?

Hvilke kommunikationsværktøjer vil være hensigtsmæssige at anvende for rederierne, når der skal videregives information til leverandørerne (elektroniske blanketter, e-mail, papirblanketter)? Er der forskel på behovet, når man ser på de produkter man allerede i dag har registeret i Kemikaliedatabasen og anvender kontra oprettelse af nye produkter i fremtiden?

Overvej hvilke opgaver der er vigtigst for rederierne at have fokus på, for at processen forløber så smertefrit som muligt? Er der nogle steder rederierne kan ændre praksis for at hjælpe processen?

Leverandører

Hvordan synliggøres eller kommunikeres det, at et stof kræver et eksponeringsscenarium?

Hvordan sikres, at anvendelsen af kemikalieprodukter i rederierne er omfattet i de eksponeringsscenarier, som leverandørerne udarbejder?

Hvilket behov for kommunikation mellem leverandør og bruger er der? Er de eksisterende værktøjer til kommunikation gode nok, og er de anvendelige til REACH - relaterede kommunikation? Hvordan skal information fra rederierne (brugsscenarier) leveres til leverandørerne (standard format)? Hvilken information er nødvendig? Dvs. hvad skal rederierne levere?

Kan der laves procedurer, som sikrer, at information om brugsscenarier indhentes allerede ved forespørgsel/bestilling af nye kemikalieprodukter?

Overvej hvilke opgaver leverandørerne skal have fokus på, for at processen forløber så smertefrit som muligt? Er der nogle steder leverandørerne kan ændre praksis for at hjælpe processen?

Referat

Arbejdsgruppemøde d. 6. juni 2006

REACH til søs

REACH og søfartserhvervet – Udfordringer og behov for værktøj

Tid: 6. juni 2006, kl. 9-12

Sted: Søfartens Arbejdsmiljøråd, Amaliegade 33B, 2.sal

Tilstede: Mikkel Stenbæk Hansen og Jens Wiis Rulle, APM

Jørn Andresen, Dampskibsselskabet Norden A/S

Kim Juul, Scandlines

Bob Seymour, Statoil A/S

Charlotte Andersen, Hempel

Jakob Kjeldstrup, Gertsen & Olufsen

Jan Lindgaard Høyer (JLH), Søfartens Arbejdsmiljøråd

Dorte Rasmussen (DOR) og Anne Rathmann Pedersen (ARP), DHI

Fraværende: Deltager fra Torm

Agenda:

1. Forventninger til arbejdsgruppen - ARP

2. Analyse af den eksisterende database - DOR

3. Udfordringer og behov for værktøjer - ARP

4. Diskussion – brug af Søfartens Kemikaliedatabase

5. Opfølgning

Næste møde

Forventningerne til arbejdsgruppen er, at den på baggrund af vurderinger og diskussioner identificerer behov for værktøjer og kommer med forslag til:

1. Værktøjer til hjælp ved kommunikation mellem rederier og leverandører til rederierne

2. Udarbejdelse af brugsscenarier og

3. Standardformater til udveksling af informationer.

Det blev diskuteret, hvornår rederierne har status som importør. To situationer blev fremhævet:

1. Når der akut mangler en vare og denne tages ombord uden for EU. Det drejer sig om mindre mængder og tonnage-grænsen for enkeltstoffer på 1 tons per år vil næppe overskrides.

2. En vare med europæisk leverandør leveres til DK-skib i et land uden for EU. Hvis varen er fremstillet i Europa, er der tale om en genindførsel til EU, men hvis den er fremstillet uden for EU, kan der være tale om en import.

DHI undersøger problemstillingen med Anne Ries hos Søfartsstyrelsen og med Miljøstyrelsen. Det undersøges samtidigt, hvem der i REACH sammenhænge er den juridiske enhed – skibet eller rederiet.

Det blev understreget, at forpligtigelser som importør er omfattende, og at branchen ikke er klar til dette. Derfor vil det under REACH være vigtigt for rederierne at undgå at få status som importør.

DOR gennemgik indledende analyse af data i databasen. Ved hjælp af tonnage oplysninger fra EU’s kemikaliebureau, ECB og oplysninger i databasen giver den indledende analyse et billede af hvilke produkter, der muligvis kan påvirkes af REACH bl.a. ved krav om godkendelse, krav om udarbejdelse af eksponeringsscenarium og krav om registrering.

Forslag til brug af kemikaliedatabasen som værktøj til at se status på enkeltstoffer vedr. registrering, godkendelse og eksponeringsscenarium blev gennemgået. Generelt ser rederierne ikke et behov for at følge status, men vil hellere have et hvidt/sort resultat: ”REACH compliance/ No compliance with REACH”.

Der blev stillet et spørgsmål om, APB og REACH/eksponeringsscenarium vil blive integreret. Dette undersøges af DHI med Søfartsstyrelsen og evt. med Arbejdstilsynet.

Med henblik på at bruge Kemikaliedatabasen til kommunikation af brugsscenarier (udarbejdes af kemikaliebrugeren og kommunikeres op i varekæden, så stofproducenten kan udarbejde et eksponeringsscenarium, der omfatter det pågældende brug) førte diskussionerne frem til følgende forslag:

Brugsscenarium skal med i databasen i en simpel form

Oprettelsen af brugsscenarier kan ske i et fælles format med checkboxe/drop-down lister

Kommunikationen sker via en portal i Kemikaliedatabasen

Opstilling af en række parametre – rederierne krydser af – leverandører udarbejder og opdaterer databasen (med SDS med ES).

Der vurderes om det er muligt at opsætte en generisk skabelon og heri lave beskrivelsen af brugen/brugsscenariet på baggrund af oplysningerne i APBer, SDSer og tekniske datablade. Vurderingen vil blive foretaget på baggrund af eksempler (case).

Det blev diskuteret om det kunne være nyttigt at lægge tekniske datablade i databasen. Forudsætningen skulle i så fald være at de blev opsat i et standardformat (tabelform, punkt-opstilling) med et minimumskrav til hvilke oplysninger, det skulle indeholde for at skabe en ensartethed i dem.

CASE

Til hjælp for brugsscenarierne arbejdes der med en case bestående af i alt ni udvalgte produkter. JLH vælger tre produkter fra hver af leverandørerne: Hempel, Gertsen & Olufsen og Statoil, således at følgende grupper så vidt muligt dækkes: Smøreolier, vandbehandling, kølevæske, trykflasker, og maling evt. som to-komponent system. Ved 2-komponentsystem: A + B ->C. håndterer systemet p.t. kun produkt C.

Leverandørerne fremskaffer teknisk datablad på de udvalgte produkter, som sendes til DHI (ARP). Leverandørerne undersøger, om disse stoffer evt. leveres til skibene, mens de befinder sig uden for EU og i så fald i hvilke mængder.

DHI henter oplysninger via databasen (SDS og APB) og vurderer produkternes APBer, SDS og teknisk datablad med henblik på at opstille et generisk format.


Øvrige spørgsmål og kommentarer:

Problemstillingen vedrørende identifikation af stoffer i olieprodukter, blev fremført af Statoil. Der er blevet udført et projekt til hjælp for dette under EU’s REACH implementerings projekter. Projektet er afsluttet og på et senere tidspunkt vil der blive offentlig gjort en vejledning på http://ecb.jrc.it/REACH/ under RIP 3.10.

Med hensyn til brændstoffer er de undtaget for godkendelsespligten, men ellers ikke undtaget af REACH i versionen af 19. dec. 2006.

Det blev efterspurgt, hvordan man kan påvirke processen i det arbejde, der foregår på EU-plan.

Der er mulighed for at være med i følgegrupperne i RIP projekterne. Aktuelt for brugs- og eksponeringsscenarier er RIP 3.2.2, hvor CEFIC er projektleder, mens bl.a. DHI er projektdeltager. Joint Research Center i Ispra, Italien står for koordinering af projekterne.

Forslag til næste møde

Dato: Torsdag d. 10 august eller fredag d. 11. august ?

Sted: Søfartens Arbejdsmiljøråd, Amaliegade 33B, 2.sal

Tid: 9:30-12:30

Afslutningsinformationsmøde holdes d. 24-25. august. Nærmere oplysninger følger fra JLH.

Referent: DOR og ARP

1.2 Møde d. 10. august 2006

Referat

Arbejdsgruppemøde d. 10. august 2006

REACH til søs

REACH og søfartserhvervet – Udfordringer og behov for værktøj

Tid: 10. august 2006, kl. 9:30-12:30

Sted: Søfartens Arbejdsmiljøråd, Amaliegade 33B, 2sal

Tilstede:   Mikkel Stenbæk Hansen, Jens Wiis Rulle, Tage Ib Nielsen, Stina Jensen, APM

Bob Seymour, Statoil

Charlotte Andersen, Claus Ankjærgaard, Erik Corneliussen, Hempel

Jakob Kjeldstrup, Gertsen & Olufsen

Jan Lindgaard Høyer, Søfartens Arbejdsmiljøråd

Dorte Rasmussen (DOR) og Anne Rathmann Pedersen (ARP), DHI

Fraværende:   Deltager fra Torm

Deltager fra Dampskibsselskabet Norden A/S

Deltager fra Scandlines

Agenda:

1. Opfølgning fra sidste møde - ARP

2. Generisk brugsscenarium - ARP

3. Placering af brugsscenarium i databasen - DOR

4. Kommunikation: Brugsscenarium og REACH Compliance – DOR

5. Videre forløb

1.

Følgende problemstillinger blev gennemgået på mødet:

a) Hvornår er rederierne importør af kemikalier?

b) Hvem er den juridiske enhed i REACH sammenhæng – skib eller rederi?

c) APB versus eksponeringsscenarium. Hvad sker med APBerne efter REACH?

Ad a)

I REACH får man status som importør ved import af et tons eller mere af et kemisk stof (som kan være indeholdt i et produkt) til EU. Importørens forpligtigelse er at foretage registrering af det kemiske stof og at levere nødvendig dokumentation for sikker brug af stoffet. Import af varer fra ikke-EU lande sker når varerne fysisk flyttes over grænsen til EU. Importøren er den, som ejer stoffet, når varerne flyttes over grænsen.

Skibe under dansk flag betragtes som dansk territorium. Import til skibe sker derfor, når varer tages ombord fra ikke-EU lande, medmindre varerne er registreret i EU. Hvis varerne er registreret i EU vil der være tale om en re-import til EU.

Ad b)

Import tonnagen er den samlede mængde af et kemisk stof som importeres per importør regnet som juridisk enhed. Ifølge Anne Ries Søfartsstyrelsen er det rederiet og ikke hvert enkelt skib, der er den juridiske enhed. Ordlyden ”rederen eller i hans sted skibsføreren” anvendes juridisk. I Lov om sikkerhed til søs står, at rederen skal sikre, at skibsføreren har mulighed for at opfylde forpligtigelser, der påhviler denne. Ifølge Søfartsstyrelsen tolkes dette som, at det er rederiet, der er den juridiske enhed.

Ad c)

REACH får ingen betydning for arbejdspladsbrugsanvisningerne, idet REACH ikke berører arbejdsgiverens forpligtigelser. I Art. 2(2) angives, at REACH gælder uden præjudice til DIR 98/24/EC, som omhandler arbejdet med kemiske agenser. I dansk lovgivning er direktivet implementeret ved BEK 292, hvorunder kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger ligger.

2.

På forrige møde blev det aftalt at se på udvalgte produkter og vurdere, hvordan det foreliggende materiale SDS, PDS, og APB kunne bruges i en generering af brugsscenarierne. Mht. brugen af de udvalgte produkter blev der stillet supplerende spørgsmål. Der blev udvalgt produkter, så de tre leverandører og rederierne, der er med i arbejdsgruppen, blev repræsenteret.

Samtidig blev de udvalgte produkter anvendt som en føler for, om der leveres kemikalier til danske skibe i mængder, der kan give anledning til at rederier får status som importør under REACH.

Datagrundlaget, som blev leveret til DHI blev systematisk gennemgået efter nedenstående skabelon.

  Eksempel Hvor findes data nu
Produktnavn Amerox Acetylene SDS, APB, PDS
Produkt ID Reg. nr. SDS
Tilstandsform Gas SDS, PDS
Produktgruppe Trykflaske SDS, APB, PDS
Hvem Smed Supplerende spørgsmål
Hvor Alle områder Supplerende spørgsmål
Aktiviteter der er dækket: Svejsning og skæring Supplerende spørgsmål
Mængde per brug Afhængig af opgaven Supplerende spørgsmål
Frekvens 1-2 gange om ugen
Hver dag
En gang om dagen
Supplerende spørgsmål
Varighed 5 minutter
1 time/dag
Supplerende spørgsmål
Spildevand Opsamling
Udledning til hav
Behandling inden udledning
SDS pkt. 13, APB
Affald Farligt affald SDS pkt. 13, APB
Anbefalede risikobegrænsende foranstaltninger Egnet åndedrætsværn Beskyttelsesbriller
Beskyttelseshandsker
SDS pkt. 8, APB

Resultatet viste, at de oplysninger, der skal bruges til opsætning af et brugsscenarium kan findes i sikkerhedsdatabladet for: Generelle produktoplysninger, værnemidler og affaldshåndtering, mens oplysninger om selve brugen f.eks. varighed og frekvens var oplysninger som primært blev indhentet ved de supplerende spørgsmål.

Det blev foreslået at anvende de eksisterende produktgrupper i databasen f.eks. trykflasker, smøreolier, hydraulikolie m.m. til gruppering af brugsscenarierne.

Selve brugen, som brugsscenariet skal laves for, beskrives som en aktivitet. Når et produkt oprettes i databasen lægges en kort beskrivelse af brugen ind under fanebladet ”Produktanvendelse”. Det foreslås at denne beskrivelse bruges til at identificere og beskrive mulige aktiviteter.

Oprettelsen af brugsscenarier kan ske efter ovenstående skabelon, hvori der kan lægges checkbokse eller drop-down lister med valgmuligheder, der beskriver de enkelte punkter i brugsscenariet. Forud for det, er det nødvendigt at lave en analyse af hvilke valgmuligheder, der som minimum skal lægges ind.

Det blev undersøgt i hvor store mængder, de udvalgte produkter blev leveret til skibe uden for EU. Tonnagegrænsen for registreringskrav er ved import af et stof = 1 tons per år per importør. Der blev oplyst følgende for et produkt:

Et produkt leveres uden for EU til 3 rederier i en mængde på ca. 1000 liter over en periode på et år. Dette svarer til ca. 230 kg af højeste indholdsstof => 1/4 af tonnage grænsen.

Stoffet er et typisk opløsningsmiddel, som også må forventes at forekomme i lignende og andre produkter. Hvis ikke stoffet er registreret i EU under REACH er de 3 rederier godt på vej til at nå tonnagegrænsen alene ved køb af dette produkt.

Det blev på mødet oplyst, at mængden ikke er usædvanlig. En mulighed at undgå importørstatus for rederierne er at anvende deres europæiske leverandør også til levering uden for EU og samtidig kræve fra deres leverandør, at REACH kravene bliver overholdt.

Det vil pga. tonnagegrænsen være muligt at indkøbe mindre mængder, men rederier har brug for at holde regnskab med indkøb på enkeltstofniveau. På mødet blev det fremhævet, at rederierne ikke kende den præcise indholdsmængde af stofferne i et produkt, og derfor er det ikke altid muligt for rederierne at regne sig frem til, hvornår de får importørstatus.

3 + 4.
DOR gennemgik kommunikationsvejen for oprettelse af brugsscenarier og i sidste ende eksponeringsscenarierne. Det kan være nyttigt at vide hvor i processen brugsscenarierne er, men det skønnedes, at det ikke er nødvendigt at kende detaljeret status for de enkelte processer: registrering og godkendelse. Det blev nævnt, at produkter indeholdende mange stoffer kan have status som ”skal registreres” indtil 11 år efter ikrafttrædelse af REACH.

Det blev foreslået at brugsscenarierne blev en del af APBerne. Således at SDS med eksponeringsscenarium er den mere ”tekniske” version, mens APB med brugsscenariet er den brugbare løsning.

5.
Projektet skal afsluttes inden den 1. oktober. DHI udarbejder en kortfattet rapport, som sendes til kommentering i arbejdsgruppen omkring starten af september. Der planlægges at holde det afsluttende informationsmøde sidst i september f.eks. d. 21. (skal bekræftes) som et ”fyraftensmøde” kl. 14-16 hos Rederiforeningen. Her vil resultatet af projektet samt hovedpunkterne fra arbejdsgruppen blive gennemgået. APM samt Hempel ville gerne som orientering for øvrige rederier og leverandører give et indlæg på mødet omkring deres overvejelser og forberedende arbejde til REACH (10-20 minutters indlæg).

Referent: ARP

 



Version 1.0 Januar 2007, © Miljøstyrelsen.