Miljøprojekt, 1140 – REACH til søs – 1 Artikel til Søsikker

Hvad kommer REACH, den kommende EU lovgivning på kemikalieområdet, til at betyde for dansk søfart og er dansk søfart klar til at tackle udfordringerne?

Dette er nogle af de spørgsmål, der er søgt besvaret i et projekt "REACH til søs" under Miljøstyrelsens virksomhedsordning. Projektet er udført af DHI – Institut for Vand & Miljø i samarbejde med Søfartens Arbejdsmiljøråd, Danmarks Rederiforening samt udvalgte rederier og leverandører af kemiske produkter til branchen.

Søfartens Arbejdsmiljøråd, SAMR, arbejder bl.a. med sikkerheden ved anvendelsen af kemiske stoffer til søs og dette arbejde har blandt andet udmøntet sig i oprettelsen af Søfartens Kemikaliedatabase. Kemikaliebasen omfatter flere tusinde kemiske produkter, som anvendes i danske rederier, og det store antal produkter i databasen afspejler, at rederibranchen er en branche, der bruger kemiske produkter i et væsentligt omfang. Et særkende ved branchen er, at skibene ikke er fast lokaliseret, men bevæger sig rundt på hele kloden. Her tager skibene varer ombord, der ikke nødvendigvis er registreret under europæisk lovgivning. Alt i alt er disse forhold medvirkende til, at branchen kan få en væsentlig arbejdsbyrde, når REACH indføres.

REACH er navnet for den kommende nye europæiske regulering af kemiske stoffer. REACH pålægger overordnet set producenter, importører og erhvervsmæssige brugere af kemikalier at sikre, at disse kemikalier ikke skader menneskers sundhed eller miljøet. En importør defineres i REACH sammenhænge, som den juridiske enhed, der ejer kemikaliet, når kemikaliet flyttes fra et ikke-EU land til EU.

Det skal nævnes, at stoffer, der er under transport, det vil sige stoffer, der transporteres som last, er fritaget fra REACH forordningen.

Alle producenter eller importører af kemiske stoffer i en mængde på mere end 1 ton om året skal indsende en registrering til det Europæiske Kemikalieagentur, der oprettes i forbindelse med at REACH indføres. Denne registrering er en forudsætning, for at virksomheden kan påbegynde eller fortsætte produktion eller markedsføring af stoffet. Stoffer, der allerede er på markedet før REACH træder i kraft (eksisterende stoffer), og som ikke allerede er registreret, skal registreres i henhold til et tidsskema, der afhænger af den producerede mængde og stoffets farlighed, mens helt nye stoffer skal registreres inden produktion eller import påbegyndes.

I 1981 blev alle kendte stoffer listet i den såkaldte EINECS liste, mens stoffer, der blev introduceret efter 1981 og har været igennem en registrering kaldes ELINCS stoffer. Stoffer, der står på EINECS betragtes som eksisterende stoffer, der skal igennem registrering i REACH, medens stoffer, der hverken står på EINECS eller ELINCS listerne, betragtes som nye stoffer.

For farlige stoffer har registranten pligt til at vurdere risici for mennesker og miljø i alle de anvendelser, han vil sælge sit kemikalie til inklusive sin egen produktion og anvendelse. Hvis det er nødvendigt at anvende risikobegrænsende foranstaltninger (RMM), f.eks. briller og handsker, for at sikre at en anvendelse ikke skader sundhed og miljø, skal registranten anbefale disse til sine kunder.

Farlige stoffer kan karakteriseres som de stoffer, som er klassificeringspligtige og/eller karakteriseres som de såkaldte PBT og vPvB-stoffer. P står for persistente stoffer, dvs. stoffer, som kun langsomt nedbrydes i miljøet, B står for bioakkumulerbare stoffer, dvs. stoffer som ophobes i fødekæden og endeligt T står for giftige (toksiske) stoffer. vPvB står for meget persistente og meget bioakkumulerbare stoffer.

En række særligt farlige stoffer vil fremover kræve en godkendelse, før de kan markedsføres eller anvendes. Hvis producenter, importører eller brugere inden den fastsatte deadline for anvendelse af stoffet har indsendt en ansøgning om fortsat anvendelse og får den godkendt, må de fortsat anvende stoffet til den godkendte anvendelse, som dog altid vil blive tildelt med tidsbegrænsning.

Til kategorien særligt farlige stoffer, hører stoffer som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR), stoffer, som er hormonforstyrrende og endeligt de føromtalte PBT og vPvB-stoffer. Listen over godkendelsespligtige stoffer er tom fra starten. Kemikalieagenturet og medlemslandene udvælger de stoffer, der skal på listen, og fastsætter en deadline for ophør af markedsføring eller anvendelse.

Enhver, der forsyner erhvervsmæssige brugere med et kemisk stof eller produkt, som skal klassificeres som farligt, skal - som i dag - udarbejde et sikkerhedsdatablad, men - hvad der er nyt med REACH – så skal sikkerhedsdatabladet forsynes med et bilag – et såkaldt eksponeringsscenarium, som oplyser om, hvordan kemikaliet skal anvendes sikkert inklusive de nødvendige risikobegrænsende foranstaltninger (RMM). Og brugerne skal efterleve disse anbefalinger.

Hvis leverandøren ikke har udarbejdet retningslinier for brugerens anvendelse, kan brugeren rette henvendelse til sin leverandør og informere ham om, hvordan han anvender stoffet eller produktet. Det er herefter op til leverandøren at vurdere om, og i givet fald hvordan, stoffet eller produktet kan anvendes uden risici for sundhed og miljø. Han kan også vælge ikke at støtte den oplyste anvendelse. Hvis dette sker eller hvis brugeren ikke ønsker at oplyse sin leverandør om hvordan, stoffet eller produktet anvendes eller ikke finder de foreskrevne risikobegrænsende foranstaltninger passende, skal han selv udarbejde en sikkerhedsvurdering af sin anvendelse af kemikaliet og indføre nødvendige RMM’er samt anmelde sin anvendelse til Kemikalieagenturet.

1.1 Konsekvenser af REACH for rederierne

De kemiske stoffer, som anvendes på skibene er omfattet af REACH. I det følgende er det disse stoffer der refereres til, idet der ses bort fra stoffer, der transporteres som last, og er undtaget af REACH.

Rederierne sælger sjældent de indkøbte kemiske stoffer og produkter videre og er derfor typisk det sidste led i varekæden. Som bruger af farlige kemiske stoffer og produkter skal rederierne overholde de eksponeringsscenarier, der bliver kommunikeret til dem via bilaget til sikkerhedsdatabladene. Samtidig har rederierne ret til at gøre leverandøren bekendt med deres brug af stofferne ved at informere om brugen gennem et brugsscenarium.

Hvis et rederi ønsker sit brug dækket af en registrering og omfattet af et eksponeringsscenarium skal rederiet oplyse om sin anvendelse op igennem forsyningskæden og formidle tilstrækkelige informationer omkring anvendelsen således at registranten eller leverandøren kan vurdere om rederiets anvendelse er sikker. Rederiet skal således udarbejde et brugsscenarium.

Hvis rederiets brug ikke bliver dækket i et eksponeringsscenarium og stadig ønsker at fastholde anvendelsen, skal rederiet selv foretage en kemisk sikkerhedsvurdering og udarbejde en kemikaliesikkerhedsrapport samt anmelde det til Kemikalieagenturet.

Idet skibene ikke er fast lokaliseret, men sejler rundt mellem de forskellige lande og forskellige kontinenter, indkøbes der ofte varer uden for EU. Skibe under dansk flag betragtes som dansk territorium, uanset hvor i verden skibene befinder sig. Når varer tages om bord på et skib under dansk flag fra ikke-EU lande, bliver leveringen betragtet som en import til EU. Herved får rederierne status som importør. Hvis varerne kommer fra EU og evt. allerede er registreret i EU, vil der være tale om en re-import til EU (figur 1) og derved slipper rederierne for registreringsansvaret.

Hvis et rederi indkøber et ton eller mere af et stof fra en ikke EU-leverandør, udløses en forpligtelse til at foretage registrering af det kemiske stof, og hvis et rederi endda indkøber mere end 10 ton/år af et farligt stof, skal der udarbejdes en kemisk sikkerhedsvurdering for anvendelsen. Det skal her fremhæves, at opgørelsen af forbrugsmængder skal foregå på rederiniveau og ikke på skibsniveau.

Ved import af godkendelsespligtige stoffer er det importørens forpligtigelse at søge om godkendelse til alle brug af stoffet, som importøren vælger at støtte. Her er der er ingen tonnagegrænse, så selv ved små mængder af godkendelsespligtige stoffer, der importeres, skal der søges om godkendelse til brugen af disse stoffer. For at få kendskab til import af godkendelsespligtige stoffer skal det undersøges om, de importerede stoffer optræder på listen over godkendelsespligtige stoffer.

Hvis rederierne tager varer ombord fra ikke-EU lande, er det nødvendigt at føre en oversigt over importerede stoffer og mængder på enkeltstofniveau for at vide, hvornår grænsen for registrering på 1 ton om året er nået. Dette betyder, at rederierne skal have de præcise sammensætninger af produkter, som indkøbes. I de fleste tilfælde vil et sikkerhedsdatablad ikke være tilstrækkeligt, idet oplysninger her ofte ikke er præcise nok, og i de fleste tilfælde er det kun stoffer, der er klassificeret, som er angivet. Den fulde information kan kun fås ved henvendelse til leverandøren.

Rederierne bunkrer brændstof til deres skibe flere steder rundt omkring i verdenen - det drejer sig om mange tons. Er rederierne her at betragte som importører? Ifølge REACH-teksten vil rederiet få status som importør af brændstof og forpligtigelserne tilfalder rederierne, hvis tonnagen på 1 ton per år af stofferne i brændstoffet overskrides. Idet det typisk er store mængder, der bunkres, er det meget sandsynligt, at rederierne får forpligtigelse til at registrere stofferne i brændstoffet. Rederierne kan dog eventuelt søge at undgå at få status som importør ved at benytte europæiske leverandører og købe brændstoffet gennem europæiske agenter eller distributører. Alternativt kan rederierne gå sammen og udarbejde en fælles og generisk registrering eller alternativt lader den europæiske søfart evt. i samarbejde med rederierne forestå en fælles registrering af brændstof til brug for branchen. Da sammensætningen af brændstof varierer stærkt kan det blive nødvendigt at opstille en specifikation på sammensætningen og basere en registrering på dette samtidig med at det dokumenteres, at brændstoffet holder sig inden for specifikationen. Da eksponering af mennesker og miljø ved bunkring og afbrænding af brændsel må forventes at være meget lav – muligvis negligerbart – bør det undersøges, hvorvidt en såkaldt eksponeringsbaseret fravigelse kan benyttes ved registreringen. Fordelen ved at registrere under fravigelsesbetingelserne er, at kravet om risikovurdering af brugen herved bortfalder.

For et udpluk af de produkter, som den danske søfart anvender, er der foretaget en gennemgang af de stofoplysninger. De stoffer, som er delvist eller helt undtaget i REACH forordningen, blev ikke inkluderet i analysen.

En oversigt over resultaterne af denne analyse kan ses i tabel 1. Det fremgår heraf, at for en lang række af de produkter, som rederierne anvender, vil der blive krævet et eksponeringsscenarium (ca. 89%). For at leverandøren eller registranten kan udarbejde et eksponeringsscenarium skal han kende tilstrækkeligt om brugen, f.eks. gennem et brugsscenarium. Derfor bør rederierne gå i gang med at kortlægge kemikalieanvendelserne på skibene, få anvendelserne beskrevet på tilstrækkeligt detaljeret niveau, så der kan foretages realistiske sikkerhedsvurderinger af anvendelsen, men som samtidigt også så generiske, så antallet af forskellige typer af brug, der skal behandles, bliver begrænset.

Der er en del produkter, der indeholder mindst et potentielt godkendelsespligtigt stof (ca. 38%).

Rederierne bør gå deres produkter igennem, især de produkter, der indeholder potentielt godkendelsespligtige stoffer, og vurdere – i dialog med deres leverandører – hvorvidt det er muligt at finde alternative produkter.

Derudover er der en række produkter, som indeholder stoffer med en lav tonnage (< 10 tons) og derfor muligvis ikke vil blive registreringspligtige. Der er dog også en risiko for, at tonnagen er så høj, så det kræver et eksponeringsscenarium, samtidigt med at tonnagen er så lav, at fortjenesten ved handel med stoffet ikke kan bære omkostningerne forbundet med en registrering. Herved er der en risiko for, at stoffet forsvinder fra markedet. Rederierne bør derfor sammen med deres leverandører gå deres produkter igennem og analysere, hvorvidt der er en risiko for at visse produkter vil forsvinde fra markedet, og hvorvidt det er muligt at finde alternative produkter.

Der vurderes, at branchen ikke er klar og heller ikke har den nødvendige ekspertise til at foretage registrering m.v. af kemiske stoffer, som de importerer fra lande uden for EU. Det tilrådes derfor, at rederierne undgår at få forpligtigelser som importør under REACH.

4) Undgå at indkøbe varer udenfor EU. Rederierne kan helt lade være med at indkøbe og tage vare ombord, mens de er udenfor EU med ganske få undtagelser - herunder brændstof.

6) Stil krav til leverandøren. Ved indkøb af stoffer, hvor det ikke er muligt at benytte en europæisk leverandør, kan rederierne stille krav til leverandøren om, at købet går via en europæisk agent, der forestår de nødvendige forpligtigelser i forbindelse med import.

Check produkter med potentielt godkendelsespligtige stoffer

Det er besværligt og krævende at registrere stoffer under REACH, men det er endnu mere krævende at lave en ansøgning til at anvende godkendelsespligtige stoffer – og man kan ikke være sikker på at få den godkendt. Så derfor bør rederierne gå deres produkter igennem, og for de produkter, der indeholder potentielt godkendelsespligtige stoffer, vurdere – i dialog med deres leverandører – hvorvidt det er muligt at finde/udvikle alternative produkter.

Kommunikation

- rederierne skal for de produkter, som kræver et eksponeringsscenarium, formidle deres anvendelse på et tilstrækkeligt detaljeret niveau op i gennem forsyningskæden (brugsscenarier). Dette kræver i første omgang et kortlægningsarbejde over, hvordan de kemiske stoffer anvendes i dag. Disse anvendelser skal efterfølgende reduceres til et passende og begrænset antal brugskategorier

- leverandører skal formidle sikkerhedsdatablade og eksponeringsscenarier ned gennem forsyningskæden

- eksponeringsscenarierne skal formidles videre ud på skibene og omsættes i instrukserne (APB) til de folk, der rent faktisk arbejder med kemikalierne

Generelt, eksisterer der allerede nu en god dialog mellem rederier og deres leverandører. Og de eksisterende værktøjer –nemlig Søfartens Kemikaliedatabase og programmet ”Arbejdsmiljø til Søs”, som anvendes i dag til at formidle kemi-viden fra leverandørerne til rederierne og videre ud til skibene, er helt oplagte at videreudbygge, så de kan klare de ekstra krav, som REACH vil pålægge rederierne og deres leverandører. Figur 2 illustrerer en mulig opbygning af kommunikationsdelen.

Figur 2 Forslag til opbygning af kommunikation mellem leverandører, rederier og skibe

1) Leverandøren afmærker (i databasen) de produkter, der kræver et eksponeringsscenarium

2)Via kemikaliedatabasen sendes et uudfyldt brugsscenarium (måske flere, hvis der er flere brugsmuligheder), til den ansvarlige i rederiet, med angivelse af, at produktet kræver et brugsscenarium.

3a)Rederiet sender de(t) uudfyldte brugsscenarium(ier) ud til den sikkerhedsansvarlige på de skibe, som bruger produktet.

3b)Den sikkerhedsansvarlige sender udfyldt(e) brugsscenarium(ier) tilbage til rederiet.

6)Leverandøren udarbejder eksponeringsscenarium(ier), som lægges ind i Kemikaliedatabasen som en del af sikkerhedsdatabladet.

8)SDS og de(t) vedhæftede eksponeringsscenarium(ier) samt de øvrige produktoplysninger i Kemikaliedatabasen kopieres –som nu - på en CD, som sendes ud til skibene.

9)Den sikkerhedsansvarlige på skibene udarbejder - som nu - en APB ved brug af ”Arbejdsmiljø til Søs”, hvor betingelserne i eksponeringsscenariet også er indarbejdet (kræver tilpasning af ”Arbejdsmiljø til Søs”)

10)Leverandøren opdaterer løbende Kemikaliedatabasen, med oplysninger om hvorvidt produktet overholder REACH-kravene. Ved ændringer i REACH status på produktet (overholder/overholder ikke kravene) sender Kemikaliedatabasen samtidigt en e-mail til rederiet, som løbende skal forholde sig til, om produktet kan godkendes til brug på skibene.