Miljøprojekt, 1140 – REACH til søs – Sammenfatning og konklusioner

REACH til søs

Sammenfatning og konklusioner

I projektet ”REACH til søs” er der gennemført en række møder mellem rederier og leverandører af kemiske produkter til branchen samt konsulenter med viden om den kommende kemikalielovgivning REACH. Fælles for møderne var, at REACH stod på dagsordenen. To informationsmøder blev brugt til formidling af generel information om REACH til et bredt publikum samt af, hvordan rederibranchen bliver omfattet af REACH. I en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra udvalgte rederier og leverandører samt konsulenter fra SAMR og DHI blev krav og udfordringer til branchen diskuteret og analyseret med henblik på at vurdere behovet for værktøjer til håndtering af de givne forpligtigelser i REACH. Anvendelse af den nuværende database som værktøj i forbindelse med REACH blev vurderet i arbejdsgruppen samt i en sideløbende arbejdsgruppe bestående af SAMR og DHI.

Diskussionerne af de krav, som REACH stiller til branchen, førte frem til to områder, der blev behandlet i projektet.

- Rederierne som importør under REACH

- Udarbejdelse af standard brugsscenarier

Søfartens nuværende kemikaliedatabase anvendes af 19 rederier og er et omfattende værktøj bl.a. til udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger (APB). Der er fra branchen et udtrykt ønske om, at samme værktøj anvendes i forbindelse med REACH. Anvendelsen af databasen som værktøj til udarbejdelse af brugsscenarier og kommunikation af brugs- og eksponeringsscenarier (ES) blev undersøgt i projektet. Det blev undersøgt, om det er muligt at anvende de oplysninger, der i dag eksisterer i databasen til udarbejdelse af generiske brugsscenarier. Resultatet viste, at langt hovedparten af de nødvendige oplysninger allerede ligger i databasen, f.eks. oplysninger om stoffets egenskaber og håndtering af stoffet, herunder værnemidler, mens information om brugen, f.eks. frekvens og varighed af brugen samt mængde sandsynligvis skal hentes andre steder. Udarbejdelse af brugsscenarierne kan ske i det nuværende system vha. en skabelon, der udfyldes med standardinformationer til beskrivelse af brugen. Det anbefales, at rederibranchen undersøger behovet for valgmuligheder til beskrivelse af rederiernes brug af kemiske stoffer og opstiller lister over dem, således at de kan bruges som baggrund til opsætningen af værktøjet til udarbejdelse af brugsscenarier. Det anbefales ligeledes, at kommunikationen omkring brugs- og eksponeringsscenarierne mellem rederier og leverandører sker via kemikaliedatabasen. Der er behov for, at de endelige eksponeringsscenarier, der kommunikeres fra leverandøren sammen med sikkerhedsdatabladet til rederiet, implementeres i en form, der kan anvendes i praksis på skibene. Det er foreslået, at dette sker via arbejdspladsbrugsanvisningerne, der tilpasses de betingelser for brug, der opstilles i eksponeringsscenariet.

Under REACH er det sandsynligt, at rederierne får status som importør, idet der ofte indkøbes varer til brug på EU-flagede skibe uden for EU.

Ved import af et kemisk stof i en mængde på eller over 1 ton om året pr. importør udløses krav om registrering af stoffet og hermed dokumentation for, hvordan stoffet kan anvendes sikkert både i forhold til sundhed og miljø. Idet branchen ikke er klar til dette arbejde og ikke besidder den nødvendige ekspertise, anbefales det i en overgangsfase, at rederierne undgår at importere kemiske stoffer. Dette kan rederier undgå ved at benytte sig af europæiske leverandører, når der er behov for køb af stoffer uden for EU.

Ved køb af varer, der er fremstillet og registreret i Europa, vil der være tale om re-import til EU. Ved indkøb af højvolumen-stoffer, hvor det ikke er muligt at benytte en europæisk leverandør, kan rederierne stille krav til leverandøren om at købet går via en europæisk agent eller distributør, der forestår de nødvendige forpligtigelser i forbindelse med import. Rederiet vil således foretage en re-import og på denne måde undgå selv at stå med registreringsforpligtigelserne.

I tilfælde af indkøb af kemiske stoffer fra lande uden for EU skal rederierne sørge for at holde regnskab med, hvilke stoffer der importeres og i hvilken mængde for at få information om, hvornår forpligtigelserne som importør indtræffer. Ofte vil de informationer, man får som køber af et kemisk stof eller produkt, ikke være tilstrækkelige til at få et fuldt overblik. Selv hvis man får et sikkerhedsdatablad, vil kun stoffer, der skal klassificeres, være opgivet, og derfor ikke oplysninger om alle stoffer, der indkøbes. Denne information kan kun fås ved henvendelse til leverandøren.

Rederiernes brug af brændstof er et eksempel på import af kemiske stoffer i store mængder. Også her kan rederierne undgå at få forpligtigelser som importør ved at benytte europæiske leverandører eller europæiske agenter. Alternativt kan den europæiske søfart i samarbejde forestå en fælles registrering af brændstof til brug for branchen. Sammensætningen af brændstof varierer stærkt, og det kan derfor blive nødvendigt at opstille en specifikation på sammensætningen og basere en registrering på dette samtidig med, at det dokumenteres, at brændstoffet holder sig inden for specifikationen.

Konklusion

Rederiernes rolle i REACH er erhvervsmæssige brugere af kemiske stoffer. Dertil er knyttet den forpligtigelse, at brugerne skal overholde de eksponeringsscenarier, der bliver kommunikeret til dem. Brugere af kemiske stoffer har ret til at gøre deres leverandør bekendt med deres brug af stofferne, således at eksponeringsscenariet også dækker deres brug. Det anbefales derfor, at rederierne som brugere af kemiske stoffer opstiller et værktøj til udarbejdelse af brugsscenarier, som kan formidles til leverandøren.

Den eksisterende database og det tilhørende værktøj er et godt udgangspunkt, som på en let og simpel måde kan benyttes til at opstille brugsscenarierne. Databasen kan ligeledes anvendes som værktøj til kommunikation af brugsscenarierne og eksponeringsscenarier mellem skibene, rederi, og leverandørerne.

Udover rollen som bruger af kemiske stoffer eller produkter er der sandsynlighed for, at rederierne får status som importør med de medfølgende forpligtigelser og krav. Det anbefales, at rederierne undgår at pådrage sig forpligtigelser som importør ved at tilrettelægge indkøb via europæiske leverandører eller gennem europæiske agenter eller distributører. Ved indkøb af varer uden for EU, der allerede er registeret i EU, vil der være tale om re-import af varerne til EU, og rederierne pålægges ikke her rollen som importør.