Kvalitet af slagge fra forbrændingsanlæg
1 Slagge fra affaldsforbrændingsanlæg
Affald behandles i Danmark i følgende prioriterede rækkefølge:
- Genanvendelse
- Forbrænding med energiudnyttelse
- Deponering
Prioriteringen af de forskellige metoder til behandling af affald understøttes ved at affald, der forbrændes eller deponeres, er belagt med en affaldsafgift, hvorimod affald, der genanvendes, er fritaget for affaldsafgiften.
Slagge fra affaldsforbrændingsanlæg genanvendes hovedsageligt og genanvendelsen sker primært i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder.
1.1 Slaggemængder og genanvendelse
Figur 1-1 viser slaggemængden, der er fraført de danske forbrændingsanlæg i perioden 1994-2004 baseret på data registreret i Miljøstyrelsen affaldsstatistik (Kilde /1/, /2/ og /3/). Det ses, at der årligt er fraført ca. 500.000 tons slagge (1994-2001) fra de danske forbrændingsanlæg, selvom at affaldsmængden i perioden er steget med ca. 50 % fra 2,2 til 3,2 mio. tons affald/år. I perioden 2002-2004 har den fraførte slaggemængde ligget på 550-660.000 tons - højest i 2003. Den fraførte slaggemængde svarer ikke præcist til den producerede mængde slagge, idet en del af slaggemængden deponeres - specielt for perioden 1994-2001.
Den årlige genanvendelse af slaggen har - bortset fra 1994 og perioden 2002-2004 - ligget relativt konstant omkring 400.000 tons pr. år. Produktionen af slagge har varieret mellem 14 % og 21 % af den indførte affaldsmængde. Genanvendelse af slaggen har i perioden været 75 % - 98 %, hvor den største genanvendelse fandt sted i 2002-2004. I hele perioden har der i gennemsnit været genanvendt 87 % af den producerede mængde slagge eller 152 kg slagge pr. ton indfyret affald.
Figur 1-1
Affaldsmængder tilført de danske forbrændingsanlæg samt slaggemængden fraført forbrændingsanlæggene og den genanvendte slaggemængde i perioden 1994-2004. Kilde /1/ og /2/
Målet i Affald 21 for genanvendelse af slagge fra affaldsforbrændingsanlæg var 70 % for 2004 og dette mål blev allerede nået i 1994. Målet for genanvendelse af slaggen for 2008 er sat til 85 %, hvilket har været opfyldt siden 2001.
Udover genanvendelsesmålene er der i Affaldsstrategi 2005-2008 opstillet mål for at genanvendelsen af slaggen skal ske med hensyntagen til grundvandet. Dette har medført vedtagelsen af Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder /5/, der bl.a. indførte skrappere krav til udvaskningen af visse tungmetaller og salte. Derfor skal slaggekvaliteten forbedres, hvis slaggen skal genanvendes til bygge- og anlægsarbejder som kat. 1 eller kat. 2 slagge iht. bekendtgørelsen.
1.2 Formål og metode for nærværende undersøgelse
Kvaliteten af slagge kan forbedres i tre forskellige faser:
- Kildesortering/forbehandling af affald, f.eks. homogenisering og udsortering af ikke-forbrændingsegnet affald
- Forbrænding af affaldet
- Efterbehandling af slagge
Nærværende undersøgelse har til formål at undersøge forbrændingens indflydelse på slaggekvaliteten. Andre projekter udført for bl.a. Miljøstyrelsen har undersøgt muligheden for kildesortering /4/ og efterbehandling (se C-res hjemmeside: www.c-res.dk).
Forbrændingens indflydelse på slaggekvaliteten er undersøgt ved at identificere de anlægs- og procesparametre, der har indflydelse på slaggekvaliteten.
Slaggekvaliteten er i denne undersøgelse blevet bedømt ud fra eluatanalyserne[3] af slaggen. Eluatanalyserne er valgt, da udvaskning fra slaggerne er afgørende for, hvilken kategori slaggen tilhører.
Frisk slagge vil i denne undersøgelse sige slagge, der er mellem 4-14 uger gammel. Slaggeprøverne sendes regelmæssigt til analyse - enten med et fast tidsinterval, eller når en vis mængde slagge er produceret. Dette betyder ca. én gang om måneden for Bofa og de store forbrændingsanlæg og én gang hver tredje måned for de mindre anlæg.
Slaggekvaliteten er ikke blevet vurderet ud fra egenskaber så som kornstørrelsesfordeling, permeabilitet eller andre fysiske egenskaber.
Undersøgelsen har taget udgangspunkt i de anlæg, der producerer den bedste slagge mht. udvaskning fra frisk slagge, og det er undersøgt hvorledes anlægs- og procesparametrene på disse anlæg adskiller sig fra anlægs- og procesparametrene på de andre anlæg.
Anlægs- og procesparametrene for anlæggene er indhentet gennem besvarelse af et spørgeskema. Der er udarbejdet grafiske afbildninger af udvaskningsresultaterne (for krom og kobber) som funktion af udvalgte anlægs- og procesparametre. Anlægs- og procesparametrene er blevet udvalgt ud fra ønsket om at identificere forskellen mellem anlæggene, der producerede den bedste slagge og de øvrige anlæg.
Fodnoter
[3] Eluatanalyserne: Analyseresultatet af koncentrationen af et stof i væsken fra et udvaskningsforsøg
Version 1.0 Januar 2007, © Miljøstyrelsen.