|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Kvalitet af slagge fra forbrændingsanlæg
5 Konklusion og anbefalinger
5.1 Konklusion
De indsamlede slaggedata fra de 23 deltagende anlæg i denne undersøgelse har vist, at det er udvaskningen, der er afgørende for i hvilken kategori slagge falder.
Der er ingen af anlæggene, der med uændrede forhold på anlæggene vil være i stand til at opfylde kravene til udvaskningen af saltene. Tidligere undersøgelser har anbefalet at kravene til udvaskningen af salte revideres, da kravene er restriktive i forhold til de saltmængder, der tilføres grundvandet omkring veje, der saltes i vinterhalvåret.
Mht. udvaskningen af tungmetallerne har de indsamlede data vist, at der er meget store variationer i eluatanalyserne. Som oftest er der én enkelt eller få af analyserne, der afviger markant (højere) fra de øvrige analyser. Dvs. slaggeprøven falder uden for kategori pga. for stor blyudvaskning i den ene prøve og falder uden for kategori pga. for høj kobberudvaskning i en anden slaggeprøve.
Størstedelen af anlæggene har problemer med at overholde kat. 2 kravene til udvaskningen af krom og kobber. Kun 18 % af de i alt 128 slaggeprøver foretaget i 2001 overholder kat. 2 kravene til krom og 14 % overholder kat. 2 kravene til kobber.
Følgende anlæg producerede de største andele af slagge, der overholder kat. 2 kravene til krom:
- Reno-Nord (75 % af slaggeprøverne)
- Vestforbrænding anlæg 1-4 (55 % af slaggeprøverne)
- Svendborg (60 % af slaggeprøverne)
og til kobber:
- Kolding (90 % af slaggeprøverne)
- Amager (40 % af slaggeprøverne)
Af de ovenstående anlæg er det Reno-Nord, der producerer den bedste slagge. Resultatet af eluatanalyserne viser, at alle Reno-Nords analyser falder i kat. 2 på nær én kromanalyse og alle kobberanalyserne. Disse falder i kat. 3.
Svendborgs og Amagerforbrændings slaggeprøver falder alle i kat. 3 mht. udvaskningen af kobber, mens 55-60 % af slaggeprøverne falder i kat. 2 mht. udvaskningen af krom. Amagerforbrænding har 1 prøve, der falder uden for kategori (bly) og Kolding har flere slaggeprøver, der falder uden for kategori (1 bly og 5 krom).
De indsamlede data viste, at slagge, der kommer fra anlæg med roterovn, har en bedre kvalitet mht. udvaskning af krom og kobber end slagge fra anlæg med andre ovntyper. Størstedelen af affaldet, der forbrændes på Reno-Nords anlæg samt alt affald, der forbrændes på Vestforbrændings anlæg 1-4, forbrændes i roterovne.
Det har ikke været muligt i nærværende undersøgelse at identificere andre anlægsparametre eller nogen procesparametre, der har indflydelse på slaggekvaliteten (udvaskningen af krom og kobber).
Det er dog rimeligt at antage, at efterbehandlingen af slaggen også har indflydelse på slaggekvaliteten. En del af forklaringen på den bedre slaggekvalitet kan derfor muligvis findes her. Det ligger imidlertid udenfor dette projekts formål at belyse disse forhold.
5.2 Anbefalinger
5.2.1 Krav til prøvetagningsmetode i bekendtgørelsen
I den nuværende bekendtgørelse /5/ er der ikke specificeret krav til repræsentativiteten af slaggeprøven eller prøvetagningsmetoden, f.eks. slaggeprøvens alder ved analysetidspunkt. For at kunne karakterisere slaggen mht. overholdelse af kravværdier, er en ensartet prøveudtagning en væsentlig forudsætning. Det anbefales derfor, at der udarbejdes retningslinier for repræsentativiteten og prøvetagningsmetoden, og at disse inkluderes i bekendtgørelsen.
5.2.2 Yderligere undersøgelser
Det anbefales, at der foretages en mere detaljeret undersøgelse af de 5 forbrændingsanlæg:
- Reno-Nord
- Vestforbrænding (anlæg 1-4)
- Svendborg
- Kolding og
- Amagerforbrænding;
for at belyse, hvorfor disse anlæg er i stand til at producere en bedre slagge end de øvrige anlæg. I undersøgelsen bør anlæggene gennemgås mere minutiøst, således at det er muligt at finde forklaringen på de forskelle i udvaskningen af krom og kobber, der er blevet påvist i denne undersøgelse. En undersøgelse bør bl.a. belyse hvorfor Kolding producerer bedre slagge mht. udvaskningen af kobber end de øvrige anlæg. I undersøgelse bør der indgå et referenceanlæg, med en relativt dårlig slaggekvalitet. Det bør også overvejes at foretage analyser af flyveasken, da en sammenhæng mellem "god" slagge og "dårlig" flyveaske ikke kan afvises.
Det har ikke været muligt inden for rammerne af denne undersøgelse, at undersøge om temperaturforholdene i ovnene har betydning for slaggekvaliteten. Det anbefales derfor at udføre en nærmere undersøgelse om:
- en mere stabil forbrændingstemperatur, eller
- niveauet af forbrændingstemperaturen
har afgørende betydning slaggekvaliteten.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Januar 2007, © Miljøstyrelsen.
|