|
Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2007 5 Projektforslag for 2007
Det overordnede formål med Teknologiprogrammet er at kunne foretage mere effektive (miljømæssige og økonomiske) oprydninger af forurenede lokaliteter samt at afprøve nye og nyere oprydningsteknologier. Nærværende afsnit indeholder en beskrivelse af en række projekter, der overvejes igangsat i 2007. På grund af den væsentlige reduktion af bevillingen inden for de seneste år, vil ikke alle projekter kunne igangsættes. 5.1 Teknikker, der overvejes afprøvet i 2007Formålet med feltprojekterne er at afprøve og dokumentere metoderne og specielt at vurdere, om de opstillede forudsætninger bliver opfyldt. Resultaterne af feltprojekterne skal, sammen med en litteraturgennemgang, munde ud i generelle udmeldinger (rapporter, vejledninger og lignende) om brugen af metoderne under danske forhold. Projekterne bliver løbende præsenteret på Miljøstyrelsens hjemmeside. Antallet af projekter, der kan igangsættes, afhænger af omfanget af de enkelte projekter og hermed udgifterne til disse, men vil være væsentligt færre end de tidligere år. Ved afprøvning af teknologierne foretrækkes kortlagte lokaliteter. Undersøgelse og risikovurdering Et igangværende projekt omhandler variationer i måleresultater for poreluftmålinger, og hvordan disse variationer kan håndteres. Afhængig af resultaterne af dette projekt, forventes det, at der kan skabes grundlag for at der kan arbejdes videre med supplerende modelberegninger med henblik på, at der kan udvikles af målemetoder og skabes grundlag for vejledning om undersøgelsesstrategier og vidensopsamling. Chlorerede opløsningsmidler er den største trussel for drikkevandet, og typiske et af de områder som er i fokus under den offentlige indsats. For at styrke arbejdet med tolkning af forureningsudbredelsen med chlorerede opløsningsmidler er det vigtigt, at der arbejdes videre med redskaber der kan være med til at understøtte opbygning af konceptuelle modeller for den horisontalt og vertikalt forureningsspredning i umættet zone, herunder spredningsveje og nedbrydning. Til brug for de konceptuelle modeller (både til opbygning og verificering) er det grundlæggende nødvendigt med bedre modeller/tommelfingerregler, specielt med vægt på spredning af fri fase forurening. Der blev i 2006 udarbejdet en pesticiddatabase og et risikovurderingsværktøj, hvor grundvandsrisikoen ved pesticidpunktkilder fra blandt andet fyld- og vaskepladser kan vurderes for alle punktkilder inden for et opland med udgangspunkt i de mest anvendte pesticider i Danmark. For at gøre risikoværktøjet simpelt og hurtigt at anvende, er der med det valgte koncept og detaljeringsniveau af værktøjet foretaget en række forenklinger. Der er behov for at verificere værktøjet ved at afprøve det i et konkret værkstedsområde. Der er endvidere behov for at udvikle undersøgelsesstrategier og metoder til undersøgelser af pesticidpunktkilder Afværgetekniker Udenlandske erfaringer og danske laboratorieforsøg peger på, at jernpartikler i nano- eller mikrostørrelse kan anvendes til afværgeforanstaltninger overfor grundvandsforureninger med klorerede opløsningsmidler og en række andre stoffer. Der ønskes en udredning om teknikkernes anvendelighed og de miljø- og arbejdsmiljømæssige aspekter. I øjeblikket er Miljøstyrelsen og Ringkjøbing Amt i gang med at vurdere resultaterne af de 6 teknologiudviklingsprojekter, der er igangsat med henblik på at undersøge anvendeligheden af en række metoder til oprensning af forureningen ved Høfde 42. Der kan i den forbindelse vise sig behov for at gennemføre pilotforsøg af forureningen ved Høfde 42 med de mest lovende af metoderne. Der er i 2006 igangsat et projekt hvor BAM-nedbrydende bakterier er gennemført laboratorieforsøg med oprensning af BAM/dichlobenil forurenet jord. Afhængig af resultatet af fase 1 kan en feltundersøgelse af nedbrydningen blive aktuel. Reduktiv deklorering vinder frem som in situ oprensningsteknik overfor forureninger med klorerede opløsningsmidler. Ved denne metode injiceres næringssubstrat og specielt tilpassede bakterier, hvorved forureningen nedbrydes biologisk. Indtil videre er der gennemført et teknologiudviklingsprojekt om metodens anvendelse i et sandmagasin, og et andet er igangsat om anvendelse af metoden i et kalkmagasin. Metodens anvendelighed i moræneler er imidlertid ikke undersøgt, og da en stor del af forureningskilden ofte sidder bundet til lavpermeable lag af moræneler eller lignende, vil det være relevant at få belyst, om metoden kan anvendes her, herunder hvordan udvekslingen af bakterier, næringssubstrat og forurening foregår mellem lermatricen og sprækker i moræneler. 5.2 Udredningsprojekter for 2007Følgende udredningsprojekter overvejes igangsat i 2007 Undersøgelse og risikovurdering Der er behov for at forbedre de eksisterende metoder til prøvetagning og måling af flux i mættet zone. Inden der igangsættes et større udredningsprojekt om temaet, er der i udgangspunktet behov for at tilvejebringelse et fagligt overblik på området, inden yderlige aktiviteter iværksættes.. På baggrund af en workshop med deltagelse af brugere og interessenter om revision af JAGG modellen i 2006 blev der udarbejdet et projektkatalog, der har dannet grundlag for igangsættelse af flere delprojekter vedr. umættet zone og indeklimapåvirkning. I 2007 forventes dette arbejde videreført med igangsætning af supplerende delprojekter, herunder udarbejdelse af en revideret brugerflade. Afværgeteknikker Ved in situ oprensninger og lignende skal der som regel ske en eftervisning af, at det ønskede oprensningsniveau er nået. Tit vil der være en tilbageslagseffekt, når afværgeforanstaltningen stoppes, og der savnes viden om, hvordan og i hvor lang tid forureningsniveauet i fx grundvandet efterfølgende skal moniteres, for at der er rimelig sikkerhed for, at det ønskede oprensningsniveau er nået. Dette tænkes belyst ved litteraturgennemgang og benchmarking af forskellige moniteringsformer i forhold til det sikkerhedsniveau, der opnås med jordprøver efter en oprensning ved hjælp af afgravning af forurenet jord. Andet Forskellige eksisterende danske jordrensningsmetoder/anlæg undersøges for forskellige forureningstyper, oprensningsniveauer, økonomi og miljøbelastninger. Slutdisponeringssteder for jord. Blandt andet med udgangspunkt i viden om sammenhæng mellem bestemmelser af forureningsindholdet i lettere forurenet jord ved henholdsvis faststofanalyser, samt principperne i JAGG-modellen, er der behov for opbygning af et værktøj til vurdering af mulighederne for at placere lettere forurenet jord i forbindelse med § 19-tilladelser. 1. januar 2008 skal kommunerne være klar med jordstyringsregulativer, der forenkler jordstyringen. Der kan blive behov for udrednings- og udviklingsarbejde til f.eks. IT-systemer, prøvetagningsmanual og konsekvensvurdering. Anvendelse af Teknologiprogrammets resultater. Det skal foretages en undersøgelse af hvordan de teknologier, der er afprøvet under teknologiprogrammet, bliver brugt af regioner, kommuner og private. Konference om Teknologiudvikling. I november 2006 blev der afholdt en konference mellem de kommende regioner, de kommende regionale statslige vandenheder og Miljøstyrelsen om det fremtidige samarbejde om grundvandsbeskyttelsen. Konferencen planlægges fuldt op med en åben konference i maj 2007 for alle interessenter med henblik på at samle og optimere ideer til fremtidig teknologiudvikling. Strategiske udredningsprojekter
5.3 Formidling af gennemførte projekter for 2007Information og videnspredning af resultaterne ved de gennemførte projekter sker ved
|