| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Screening af andre landes virkemidler og tiltag inden for landbrugssektoren

Indledning

• 1.1 Projektets Formål og kontekst
• 1.2 Afgrænsning og definitioner
• 1.3 Rapportens indhold

1.1 Projektets Formål og kontekst

Regeringen fører en omkostningseffektiv klimapolitik. Det betyder, at Danmark arbejder for at opfylde sin reduktionsforpligtelse billigst muligt, givet de nationale og internationale rammer og krav.

De nyeste fremskrivninger viser, at Danmarks manko på nuværende tidspunkt er vurderet til 7-12 millioner ton CO₂-ækvivalenter årligt i forpligtigelsesperioden 2008-12. Dette er en betragtelig reduktion i forhold til tidligere opgørelser. Der venter dog stadig en betydelig indsats for at overholde de aftalte udledningsmål frem til udløbet af Kyoto Protokollens første bindingsperiode i 2012. (Miljøministeriet 2005)

Væsentlige dele af Danmarks udledning af drivhusgasser sker fra virksomheder, der er omfattet af EU’s kvotesystem for CO₂ (EU-ETS). Danmark skal inden juli 2006 udarbejde sin nationale allokeringsplan (NAP) for perioden 2008-12. I den nationale allokeringsplan vil der blive redegjort for, hvorledes Danmark vil opfylde sin samlede reduktionsforpligtelse for perioden 2008-12, hvori kvotetildelingen til de kvotebelagte virksomheder indgår som et af instrumenterne i samspil med tiltag i det øvrige samfund.

For at regeringen kan have det bedste beslutningsgrundlag for at føre en omkostningseffektiv klimapolitik er der behov for, at mulige virkemidler uden for de kvotebelagte virksomheder bliver screenet, og at omkostningerne ved disse tiltag bliver beregnet.

På den baggrund har Miljøstyrelsen igangsat projektet Opfølgning på regeringens klimastrategi – manko og virkemidler i de ikke kvotebelagte sektorer, der undersøger virkemidler uden for de kvotebelagte sektorer, som kan bidrage til omkostningseffektive drivhusgasreduktioner.

Nærværende rapport Screening af andre landes virkemidler og tiltag inden for landbrugssektoren er et input til dette projekt og skal skabe et overblik over nuværende og potentielle tiltag inden for landbrugssektoren, der kan reducere udledningen af drivhusgasser på en omkostningseffektiv måde.

1.2 Afgrænsning og definitioner

Projektet omfatter screening af nuværende og fremtidige teknologier og virkemidler inden for landbrugssektoren i en række referencelande. De pågældende lande er Canada, Frankrig, Holland, New Zealand, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Endvidere er oversigtsrapporter fra OECD og IEA inddraget i screeningen.

Landbrugssektoren er fortolket snævert, det vil sige, at virkemidler og teknologier i skovbruget ikke er omfattet af denne analyse, bortset fra skovrejsning på tidligere landbrugsarealer.

I denne rapport opereres der med benævnelsen teknologi som værende et tiltag, der har en direkte effekt på drivhusgasudslippet eller -optaget. Teknologier defineres som alle former for tiltag og dækker således alt fra for eksempel anvendelse af bestemte typer af gylletanke, over dyrkningsmetoder, til brug af vacciner osv.

Virkemidler anvendes som benævnelse for de redskaber, myndighederne kan anvende til at fremme en bestemt adfærd/udvikling, der igen påvirker brugen og udviklingen af teknologierne, altså en indirekte effekt. Der skelnes mellem administrative, økonomiske og informative virkemidler, som eksempelvis påbud og forbud (administrative), afgifter og tilskud (økonomiske), og annoncekampagner (informative).

I rapporten sammenlignes drivhusgassers indflydelse på drivhuseffekten i CO₂- ækvivalenter. Det vil sige de af Kyoto Protokollen omfattede drivhusgassers effekter omregnet til den mængde CO₂, som vil udløse en tilsvarende effekt, jf. Tabel 1.1.

Tabel 1.1: Oversigt over drivhusgasser, som er relevante for landbrugssektoren, og deres effekt

Det var oprindeligt planlagt, at CO₂-omkostningseberegninger for teknologier og virkemidler med størst relevans for Danmark skulle genberegnes tilpasset danske forhold under forudsætning af, at der fandtes brugbart baggrundsmateriale.

Generelt har mængden af data vedrørende CO₂-omkostninger for teknologier og virkemidler inden for landbruget været overraskende begrænset. Dette kan til dels forklares ved, at hovedparten af teknologierne og virkemidlerne ikke har haft det direkte formål at reducere CO₂-udslippet, og at effekterne er svære at kvantificere. Reduktionerne har som oftest været en indirekte effekt.

Det har derfor ikke været muligt at tilvejebringe data og udføre sådanne beregninger inden for projektets tidsramme.

1.3 Rapportens indhold

Projektets overordnede konklusioner fremgår af rapportens kapitel 1.

De anvendte metoder til data og informationsindsamling præsenteres i kapitel 2.

Kapitel 3 undersøger, hvilke teknologier og virkemidler der er taget i brug i udlandet for at reducere udledningen af drivhusgasser inden for landbruget.

Afsnit 3.2 præsenterer teknologier inden for den animalske produktion, afsnit 3.3 præsenterer teknologier inden for planteproduktion, afsnit 3.4 ændring i arealanvendelsen, og afsnit 3.5 omhandler bioenergi.

Kapitel 4 præsenterer mulige fremtidige teknologier og virkemidler, som forskes i i referencelandene.

Kapitel 5 præsenterer et oversigtsskema, hvoraf virkemidler og så vidt muligt de dertil knyttede CO₂-effekter og -reduktionsomkostninger fremgår.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.