|
Screening af andre landes virkemidler og tiltag inden for landbrugssektoren Sammenfatning og konklusionerLandbruget har væsentlig indflydelse på de nationale drivhusgasudledninger som følge af udledning af kuldioxid, metan og lattergas. I Danmark bidrog landbruget i 2003 med knap17 pct. til drivhusgasbalancen. (Miljøministeriet 2005) Udledningerne sker både inden for den animalske produktion og planteavlsproduktionen, herunder arealanvendelsen. Desuden har landbrugssektoren gennem sit samspil med energisektoren ved fremstilling af bioenergi mulighed for at påvirke drivhusgasudledningen. Regulering af aktiviteter i landbruget kan derfor være et betydningsfuldt virkemiddel til opfyldelse af Danmarks reduktionsforpligtelse i henhold til Kyoto Protokollen. I nærværende rapport er nuværende og fremtidige reduktionstiltag inden for landbruget undersøgt for ni udvalgte lande. De ni lande er: Canada, Holland, Frankrig, New Zealand, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Landenes brug af teknologier og virkemidler, til at reducere drivhusgasudslippet, er blevet undersøgt. Det kan på den baggrund konkluderes, at der ikke er indført virkemidler inden for landbruget hvis primære formål har været at reducere drivhusgasudslippet, men i højere grad for at regulere andre miljøproblemer relateret til landbrugssektoren. Det kan endvidere konstateres fra screeningen, at der er udarbejdet få samfundsøkonomiske beregninger i referencelandene, der understøtter indførelsen af givne teknologier og virkemidler. Bioenergiområdet er dog en undtagelse. De virkemidler, der er indført i referencelandene inden for bioenergi, afviger i strukturen ikke fra de danske. Det kan dog konstateres, at støtten til biogas i lande som Tyskland og Østrig generelt ligger højere. Endvidere kan det konkluderes, at de andre referencelande har taget flere initiativer til fremme af biobrændstoffer til transportsektoren. Forskellige landes undersøgelser viser at CO2-omkostningerne ligger på mellem 2.000 kr. inden for biogasområdet og i omegnen af 400-2.000 kr. for biobrændstoffer til transport ved egenproduktion. Det kan konstateres, at der ikke er fundet CO2-omkostningseffektive virkemidler eller teknologier, der kan anbefales overført direkte til danske forhold. Animalsk produktionDe væsentligste kilder til drivhusgasudledning fra den animalske produktion er drøvtyggeres fordøjelsessystem, som medfører dannelse af metan samt oplagring af gylle fra al husdyrproduktion, hvor der produceres lattergas. Metanudledningen fra f.eks. kvægs fordøjelsessystem kan reduceres ved en særlig fodersammensætning og indirekte ved at øge dyrenes produktivitet, idet dette kan medføre en reduktion af antallet af dyr. Der er ikke fundet eksempler på aktiv regulering af fodring eller krav til dyrenes produktivitet blandt referencelandene. Ændringer er derfor primært sket som følge af privatøkonomiske beslutninger relateret til effektivisering af produktionen. Det vurderes, at der er et reelt reduktionspotentiale med hensyn til fodersammensætningen. Forskellige referencelandes undersøgelser peger på et reduktionspotentiale på op til 25 pct. i kvægs udledning af metan. Undersøgelserne har dog ikke vurderet CO2-omkostningen af en ændret fodersammensætning. Der er endvidere en række sideeffekter af en ændret fodersammensætning, som eksempelvis kan risikere at forringe dyrenes velfærd mv. Sådanne sideeffekter er samtidig svære at værdisætte ud fra objektive kriterier. Som følge af EU’s Nitratdirektiv skal gylle og møg lagres, hvilket medfører en øget udledning af metan og ammoniak fra disse lagre. Udledningen fra lagre er i flere af referencelandene kontrolleret gennem regulering som eksempelvis krav om etablering af flydelag, hvilket reducerer udledningen. Ved fremstilling og anvendelse af biogassen til energiformål kan drivhusgasudledningen reduceres yderligere, og den samlede CO2-effekt kan blive positiv. PlanteavlReferencelandenes brug af virkemidler og teknikker til at reducere drivhusgasudslippet inden for planteavl er blevet gennemgået. Det kan generelt konstateres, at der er mangel på valide data om de reelle drivhusgaseffekter. Idet grundlaget for at måle drivhusgaseffekterne af forskellige teknikker er usikker og svær, er det heller ikke muligt at lave egentlige CO2-omkostningsberegninger. Der er derfor ikke fundet sådanne beregninger i det materiale, undersøgelsen har dækket. Der er dog opmærksomhed om denne problematik, og der forskes på mange institutioner for at kunne forstå og måle kvælstof- og kulstofbindinger i jord og planter. Sådanne bindinger er meget følsomme over for lokale forhold som jordbundstype, jordstruktur, lokalt vandindhold i jorden og klima, samt afgrøder og dyrkningsmetoder og derfor vanskelige at måle. Der er dog ikke tvivl om, at fiksering af kulstof i jorden er relevant og mulig ved brug af forskellige dyrkningspraksiser. Eksempelvis kan nævnes efterladelse af afgrøderester på marken, tilpasset gødskning, brug af kvælstoffikserende afgrøder osv. Disse tiltag fremmes primært gennem information om dyrkningspraksis og regulering. Eksempelvis er der i mange lande forbud mod afbrænding af halm og afgifter på handelsgødning, begge virkemidler medfører en positiv CO2-effekt. I Østrig er der indført økonomisk støtte til ekstensivering (reduceret brug af handelsgødning eller plantebeskyttelsesmidler) af planteproduktionen. Dette har en indirekte effekt på drivhusgasudledningen. ArealanvendelseOmlægning af jordbrugsarealer til anden anvendelse har ligeledes betydning for drivhusgasudledningen. I Holland fremmes skovrejsning i samarbejde med private aktører, som kan købe CO2-certifikater ved at medfinansiere skovrejsningsprojekter. Et sådant virkemiddel kan overvejes overført til Danmark, som netop har prioriteret skovrejsning som et indsatsområde. CO2-certifikater skal dog afspejle den reelle CO2-effekt. EU’s braklægningsordning, som oprindeligt blev etableret for at begrænse fødevareproduktionen, har også indirekte indflydelse på drivhusgasudledningen. Etablering af beplantede brakmarker mindsker drivhusgasudledningerne. Blandt referencelandene hersker forskellige politikker for hvordan organiske jorder ønskes anvendt. Afhængigt af om jorderne er våde eller tørlagte vil der være store forskelle i drivhusgasudslippet herfra. Det er derfor af betydning for drivhusgasbalancen hvilken politik der vælges for disse områder, eksempelvis om de skal være i omdrift eller om dræn skal nedlægges. BioenergiBioenergi betegner energi, som er fremstillet af biomasse. Dette kan være alt fra anvendelse af restprodukter fra landbruget til varmeproduktion, og produktion samt brug af energiafgrøder til fremstilling af biogas. Dette medfører, at både teknikker og deraf resulterende CO2-effekter er forskellige. Der er generel enighed om, at bioenergi i sin anvendelse er CO2-neutral, hvor CO2-effekten ved selve fremstillingen af bioenergi afhænger af en række komponenter. Dette er alt fra biomassens type og fremstilling til konverteringen af biomassen til bioenergi, hvilket igen afhænger af fremstillingsteknikkerne. Derudover afhænger den samlede CO2-effekt af fortrængningseffekten, det vil sige, i hvilket omfang anvendelsen af bioenergi fortrænger brugen af fossile brændsler. De undersøgelser, denne rapport afdækker, har alle antaget 100 pct. fortrængningseffekt. Til gengæld har antagelserne om CO2-intensiteten i den energi, der fortrænges, varieret f.eks. vil el-produktion have forskellige fortrængningseffekter afhængig af, hvordan elektricitet i landet fremstilles. Dette forklarer en del af variationen i CO2-omkostningsberegningerne. Dette gælder dog ikke for sammenligninger i transportsektoren, som i alle referencelande p.t. er næsten 100 pct. baseret på fossile energikilder. På det overnationale plan har selve kvotehandelssystemet den effekt, at kvoteomkostningerne overvæltes direkte i energipriserne, hvilket medvirker til at øge de vedvarende energikilders rentabilitet. Dernæst har man i EU vedtaget Biobrændstofdirektivet og direktivet om fremme af andelen af vedvarende energi. Disse direktiver har bevirket indførelsen af forskellige virkemidler oftest i form af afgiftslettelser, samt øget forskning og udvikling inden for relevante områder. Dertil kommer, at der fra EU’s landbrugsstøtteprogrammer gives direkte støtte til dyrkning af energiafgrøder på brakarealer. Biomasse fra landbrugets restprodukter Anvendelse af landbrugets restprodukter til energiformål (afbrænding af halm) påvirker CO2-udledningen næsten udelukkende positivt, da der ikke opstår CO2-belastning gennem produktionen af biobrændslet, og fossile energikilder substitueres gennem anvendelse[1]. Anvendelse af biomasse (bl.a. fra landbrugets restprodukter) til energiformål er i Holland underlagt en rammeaftale, som i strukturen ligner den danske, og der forligger en aftale om, at kraftværkerne har forpligtet sig til at anvende en vis mængde biomasse. Overført til danske forhold vurderes det, at anvendelsen af landbrugets restprodukter til energiformål har et stort potentiale. Dette gælder f.eks. afbrænding af halm eller andre restprodukter. På længere sigt kan det også være konvertering af halm til bioethanol. Biobrændstoffer til transport EU’s braklægningsordning med tilhørende enhedsstøtte og EU’s Biobrændstofdirektiv er de mest markante virkemidler i forhold til referencelandende. Stort set alle referencelandene har taget virkemidler i brug til fremme af biobrændstoffer (biodiesel og bioethanol) ved at indføre afgiftslettelser ved anvendelsen. Også forsyningssikkerheden er en vigtig motivation for at indføre disse virkemidler. Generelt har det vist sig, at CO2-omkostningerne for biobrændsler er høje. De ligger på ca. 2.000 kr. En af forklaringerne på de høje CO2-omkostninger skyldes, at undersøgelserne har forudsat, at prisen for energiafgrøderne er lig produktionsomkostningen ved at producere lokalt. CO2-omkostningen kan reduceres ved at importere bioethanol fra eksempelvis Brasilien. Ved import af færdigproduceret bioethanol vil CO2-udledningen i forbindelse med produktionen af bioethanol ej heller blive tilskrevet den danske drivhusbalance. En svensk undersøgelse viser, at CO2-omkostningen ved brug af importeret bioethanol fra Brasilien ligger på knap 400 kr. pr. ton CO2. Dette er inklusiv EU's told på knap 1 kr. pr. liter bioethanol. Blev tolden fjernet, kunne CO2-omkostningen reduceres yderligere. Biogas Fremstillingen af biogas er den eneste bioenergiform, hvor selve produktionen af biogas medfører en CO2-besparelse, idet metanudledningen fra lagre opsamles og afbrændes. Biogassens efterfølgende nyttiggørelse til kraft-varmeproduktion eller transport medfører en yderligere CO2-reduktion i form af substitution af fossile energikilder. Virkemidlerne til fremme af biogas i referencelandende ligner i strukturen de danske, dog er niveauet på minimumsprisen for strøm højere end i Danmark. Det medfører markant udbygning af biogas kapaciteten i lande som Østrig og Tyskland. Virkemidler til fremme af biogas til transportformål er p.t. kun fundet indført i Sverige, hvor de primært er efterspørgselsrelateret i form af gunstige forbrugervilkår, investeringsstøtte til biogasbiler, afgiftslettelse, information mv. CO2-omkostninger for biogas til el-produktion kan ikke direkte sammenlignes, da de er afhængige af CO2-fortrængningseffekten. De er dog generelt høje og ligger for undersøgelser i Østrig og Tyskland i omegnen af 2.000 kr. pr. ton. CO2. Fremtidige teknologierDe fremtidige teknologier ligger i tæt forlængelse af de teknologier, der anvendes i dag. Der forskes overordnet i at forbedre de nuværende teknologier, præcisere den generelle viden og udvikle bioenergiteknikker. Der er ikke fundet reelle undersøgelser, der kan dokumentere fremtidige teknologiers CO2-effekt eller CO2-omkostning. Det kan forklares med, at det netop er teknologier under udvikling, hvilket betyder, at de nuværende omkostninger ikke vil være repræsentative, når teknologien er færdigudviklet. Inden for animalsk produktion peger mulige fremtidige virkemidler i retning af intensivering af dyreproduktionen og forbedring af gyllehåndteringen, således at drivhusgasudledningen fra dyrenes fordøjelse, lagring af gylle, og udbringning fra gylle og møg minimeres. Når det drejer sig om fremtidige teknologier til CO2-reduktion inden for planteproduktion eller øget kulstoffiksering i jorden, viser vanskeligheden sig allerede i, at effekten af allerede eksisterende tiltag og virkemidler ikke kan vurderes. Der forskes derfor blandt andet i bedre metoder til at kunne dokumentere effekterne. Ved fremstilling af bioenergi forskes der i flere forskellige teknikker til fremstilling af nye bioenergiteknikker. Motivationen dertil ses primært i et øget ønske om uafhængighed af fossile energikilder og øget forsyningssikkerhed. Fodnoter[1] CO2-belastningen ved produktion af f.eks. halm tilskrives i sin helhed produktionen af salgsafgrøden, f.eks. korn.
|