Konsekvenser og muligheder ved Danmarks deltagelse i Kyoto-protokollens artikel 3.4 på landbrugsområdet

Forord

Kyoto-aftalens artikel 3.4 giver mulighed for at inddrage CO2 bindinger i  afgrøder og jord som følge af ændret dyrkningspraksis i de danske reduktionsforpligtigelser. Under artikel 3.4 kan der vælges mellem ændringer i dyrkningspraksis for skovdrift (Forest management), landbrugsdrift (Cropland) og vedvarende græsarealer (Grassland). Dette projekt analyserer konsekvenserne af at vælge ”landbrugsdrift” som en del af Danmarks reduktionsforpligtigelse. ”Landbrugsdrift” omfatter alle ændringer som påvirker CO2-balancen indenfor det geografiske afgrænsede område som defineres som landbrug. Det medfører at ændringer i den levende biomasse såsom hegn og gartneri, CO2 udslip som følge af kalkning og ændringer i jordens organiske stof skal opgøres. Ændringer i jordens kulstof-indhold (C) sker kun langsomt og er vanskelige at opgøre. Inddragelse af artikel 3.4 i det nationale Kyoto-regnskab er bl.a. derfor forbundet med specifikke betingelser omkring opgørelsesmetoder samt konsekvenser, som også vil gælde for efterfølgende forpligtigelsesperioder. Dette projekt har analyseret de mulige ændringer i den ovenjordiske biomasse, kalkning samt jordens kulstofindhold under forskellige scenarier for arealanvendelse, hvilket giver et grundlag for at vurdere usikkerhederne omkring konsekvenserne for Danmarks reduktionsforpligtigelse. Projektet har desuden analyseret kravene til opgørelsesmetode i forbindelse med indrapportering af opgørelsen, herunder de omkostninger, der er forbundet hermed.

Arbejdet har været diskuteret i en følgegruppe. Gruppens medlemmer var Ulla Blatt Bendtsen, Jesper Gundermann & Erik Rasmussen, Miljøstyrelsen, Lars Bach Jensen, Fødevareministeriet, Peter Iversen, Skov og Naturstyrelsen, Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut, og Lars Vesterdal, Skov og Landskab, KVL.

 



Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.