| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Pesticidtruslen mod grundvandet fra pesticidpunktkilder på oplandsskala

7 Default-værdier for lokalitetsdata

• 7.1 Valg af pesticider
• 7.2 lokalitetstyper
• 7.3 Default-koncentrationer
• 7.4 Bedrift (gårdsplads)/maskinstation
  • 7.4.1 Koncentrationer i grundvand
  • 7.4.2 Spild på gårdspladser og vaskepladser (bedrifter)
• 7.5 Gartneri/planteskole
  • 7.5.1 Koncentrationer i grundvand
  • 7.5.2 Spild på gartnerier og planteskoler
• 7.6 Losseplads-/fyldplads
  • 7.6.1 Grundvandskoncentrationer
  • 7.6.2 Mængde af deponerede pesticider
• 7.7 Opfyldt mergelgrav/vandhul
  • 7.7.1 Grundvandskoncentration
  • 7.7.2 Mængde af deponerede pesticider

Det er vigtigt, at risikovurderingsværktøjet kan anvendes til at vurdere trusler mod grundvandet fra potentielle pesticidpunktkilder i et opland. Dette betyder, at en vurdering bør kunne udføres, selv om der mangler konkret viden om de faktiske forhold. I dette kapitel er der opsamlet erfaringer om pesticidpunktkilder fra mange danske rapporter og givet forslag til typiske værdier, der kan forventes fra punktkilder.

Såfremt der ikke findes oplysninger om forureningsforhold på lokaliteten, er det ud fra enkelte oplysninger om driftsperiode, lokalitetstype, aktiviteter m.v. og ved hjælp af risikovurderingsværktøjet muligt at vælge en række default-værdier for de forventelige koncentrationer i grundvandet under en lokalitet. Herudover beskriver dette kapitel typiske fund af pesticider i grundvand samt erfaringer ved spild og deponering.

Brugere vil dermed være i stand til at udføre en oplandsbaseret risikovurdering, uden at der indledningsvis er indsamlet faktuelle data. Dette betyder, at brugeren kan vurdere de potentielle forureningsrisici fra lokaliteten og prioritere behov for indsamling af faktuelle oplysninger.

Default-værdier er udarbejdet ud fra danske erfaringer med pesticidforurenede lokaliteter. For hver type lokalitet er der angivet minimum, gennemsnit (middelværdi) og maksimum, som beskriver en interval af værdier. Endvidere er årsagen til spredningen i værdierne kommenteret.

7.1 Valg af pesticider

Der er angivet default-værdier for 7 pesticider, som vurderes at være repræsentative modelparametre for pesticidforurenede lokaliteter. De 7 modelstoffer er følgende:

• Phenoxysyrer (repræsenteret af mechlorprop)
• Triaziner (repræsenteret af atrazin)
• Bentazon
• Isoproturon
• Hexazinon
• 2,6-dichlorbenzamid (BAM - et persistent nedbrydningsprodukt af dichlobenil)
• Glyphosat

7.2 lokalitetstyper

Der er angivet default-værdier for de 4 følgende lokalitetstyper:

• Bedrifter. Denne type af lokaliteter repræsenterer gårdspladser og maskinstationer, hvor der typisk er håndteret store mængder af pesticider.
• Gartnerier og planteskoler. På disse lokaliteter er der håndteret færre pesticider end på bedrifterne, men der er anvendt betydelige mængder af pesticider som dichlobenil og triaziner, der senere har vist sig at udgøre en markant trussel mod grundvandet.
• Losseplads/fyldplads. Der gennem de sidste 20 år har været fokus på disse typer af lokaliteter med hensyn til påvirkning af vandmiljøet, herunder grundvand.
• Opfyldt mergelgrav eller vandhul. Der eksisterer et meget stort antal opfyldte mergelgrave og vandhuller i Danmark.

Der er en række lokalitetstyper, der har været overvejet, men som ikke er tilvalgt:

• Udsalgssteder. Der har været og bliver stadig håndteret betydelige mængder af pesticider, men der er reelt ingen viden omkring eventuelle tab.
• Genbrugs og modtagestationer. Der håndteres pesticider på en række af disse lokaliteter. Der er dog reelt ingen viden omkring forureningsniveauer fra denne type af lokaliteter.
• Sprøjtestationer. Disse lokaliteter optrådte i den tidlige fase af anvendelsen af anden generationspesticider. Der er kun sparsomme oplysninger om forureningsniveauer.
• Produktionssteder. Ved produktionssteder er der typisk voldsomme spild, ofte så voldsomme at det ikke er muligt at kategorisere disse lokaliteter. Endvidere er der kun et fåtal af disse lokaliteter, og disse er typisk allerede i fokus.

Fælles for alle fravalgte lokaliteter er, at de, såfremt der er konstateret en forurening eller der er kendskab til omfanget af spildet, naturligvis kan tilføjes til lokalitetsdatabasen og indgå i risikovurderingen.

7.3 Default-koncentrationer

For hver af de fire lokalitetstyper er der udarbejdet default-værdier baseret på et skøn over den forventede grundvandskoncentration under lokaliteten. Det er valgt at angive en minimum-, gennemsnits- og maksimumværdi for en række situationer, hvor der er foregået forskellige aktiviteter, som har betydning for forureningsniveauet.

Ved oprettelse af lokalitetsdata for en bedrift er det derfor muligt at angive baggrundsoplysninger om forskellige aktiviteter, som kan have betydning for forureningsniveauet i grundvandet og for mængder spildt på jordoverfladen.

7.4 Bedrift (gårdsplads)/maskinstation

På landbrugsbedrifter er der potentielt dannet punktkilder i forbindelse med en række aktiviteter, hvor der foregår håndtering af pesticider. Endvidere er der på bedrifter potentielt dannet fladekilder som følge af regelret anvendelse (Bay og Birk Hansen, 2001; Bay, 1999; Bay, Petersen og Hansen, 2000; Bay, 2001 og Bay, 2006). Der fokuseres alene på punktkildeproblematikken.

Det er valgt ikke at skelne mellem maskinstationer og bedrifter. Årsagen hertil er, at det med hensyn til sprøjtepraksis ikke er muligt at differentiere mellem de to typer af bedrifter. Dels ses det hyppigt, at en maskinstation ikke forestår sprøjtning, og dels ses det ligeledes, at der fra en bedrift, som ikke betegnes som maskinstation, foregår sprøjtning på flere bedrifter (Bay, 1999).

7.4.1 Koncentrationer i grundvand

Der er af amter og kommuner i Danmark udført en række undersøgelser af pesticider i grundvand, og erfaringer fra 123 af disse undersøgelser er opsummeret i figur 7.1, som er taget fra (Amternes Viden center for Jordforurening, 2002).

Figur 7.1: Pesticidfund i grundvand på 123 undersøgte lokaliteter (Amternes Videncenter for Jordforurening, 2002).

I figur 7.1 er alle påvisninger af pesticider på de 123 lokaliteter vist i stigende rækkefølge. I 800 ud af de ca. 1200 fund af pesticider i grundvand (dvs. ca. 65% af vandprøverne) er der fundet mindre end 1 µg/l. Over 33 % af fund er mindre end 0,1 µg/l, og kun ca. 5% af fundene er mere end 10 µg/l. Derimod er der enkelte fund over 100 µg/l og op til knapt 1.000 µg/l. Der skal dog tages det forbehold, at figuren viser de enkelte vandprøver og ikke resultater pr. lokalitet. Der er således tale om data fra 123 lokaliteter, og derfor adskillige analyser for hver lokalitet lokaliteter (Amternes Videncenter for Jordforurening, 2002).

I den ovennævnte erfaringsopsamling er der indsamlet data fra lokaliteter, hvor pesticider ikke har været den primære fokus for forureningsundersøgelsen. I tabel 7.1 er der samlet data fra undersøgelser, hvor der har været fokus på pesticider og punktkilder, og specifikt fra lokaliteter, hvor der er anvendt et større antal undersøgelsesboringer placeret optimalt i forhold til forskellige kilder relateret til håndteringen af pesticider (Bay og Birk Hansen, 2001; Bay, 1999; Bay, 2006 og Holst, 2001). Som det kan ses af tabel 7.1, er der som forventet fundet højere koncentrationer ved de specifikke pesticidundersøgelser.

Tabel 7.1: Observerede koncentrationer i forskellige undersøgelser (Bay og Birk Hansen, 2001; Bay, 1999; Bay, 2006 og Holst, 2001).

Der findes en række potentielle punktkilder på bedrifterne (opbevaringsrum, mellemdeponi, afbrændingsplads mv.). Undersøgelser har dog vist, at den primære trussel mod grundvandet stammer fra håndteringen af pesticider på vaskepladsen (Bay, 2006).

Det er valgt, at opstille default-værdier for grundvandskoncentrationer under landbrugsbedrifter fra 2 forskellige typer af regelmæssige kilder, henholdsvis vaskepladser og renholdelse af gårdsplads (en fladekilde).

I tabel 7.2 er der givet forslag til en række default-værdier, såfremt der ikke foreligger viden om driftsfold på en landbrugsbedrift. Som default-værdier er der defineret tre værdier (en minimum-, en gennemsnits- (middelværdi) og en maksimumværdi), som repræsenterer forventelige grundvandskoncentrationer (kildestyrke) under landbrugsbedrifter.

Imidlertid viser erfaringer fra undersøgelserne, at der er en række historiske faktorer, som er afgørende for, hvilke koncentrationer, der observeres i grundvandet under gårdspladser eller vaskepladser.

I bilag E er der angivet en tabel over de default-værdier, som kan vælges i risikovurderingsværktøjet. Risikovurderingsværktøjet henter de default-værdier, der er relevante for den pågældende lokalitetstype og ud fra de historiske oplysninger, der er angivet under stamdata i lokalitetsdatabasen, f.eks. driftsperiode, størrelse af bedrift, skylletank m.v.

I tabel 7.3 er de historiske faktorer, som har betydning for de differentierede default-værdier i bilag E og for valg af en minimum-, gennemsnits- eller maksimumværdi i risikovurdering, angivet (Bay, 2006).

Tabel 7.2: default-værdier i grundvand under renholdte gårdspladser og vaskepladser, såfremt der ikke foreligger andre viden om driftsfold. (bay, 2001 og Bay, 2006).

Tabel 7.3: Historiske faktorer, der kan anvendes til at vurdere kildestyrke (Bay, 2006).

Blandt de faktorer, som har betydning for forureningsniveauerne er anvendelse af skylletanke og tilstedeværelse af afskærende dræn fra vaskepladser.

Skylletank

På moderne sprøjter er, der udover selve tanken til sprøjtevæsken, monteret to beholdere til rent vand. Den ene beholder er en rentvandsbeholder og anvendes til at vaske fingre m.v., og den anden er skylletanken som ligeledes indeholder rent vand. Vandet fra skylletanken anvendes til at skylle sprøjten indvendigt efter endt sprøjtning. Tanken skylles flere gange indvendigt og skyllevandet sprøjtes ud på afgrøderne. Anvendes skylletanken korrekt, betyder det en markant nedbringelse af mængden af aktivt stof i restvæsken efter endt sprøjtning. Skylletanken er indført omkring 1990, men den er først blevet standard på nye pesticidsprøjter sidst i 90´erne.

Afskærende dræn fra vaskepladser

I 2000 er det kortlagt, at ca. 80 % af danske vaskepladser er ubefæstede eller befæstede og uden afløb. De sidste 20 % af vaskepladserne er indrettet som biobede, befæstede vaskepladser med opsamling, og befæstede vaskepladser med afløb til kloak eller recipient. Dette kan typisk ske via afskærende dræn eller evt. via olieudskiller. En sådan indretning har naturligvis ikke nogen rensende effekt på det bortledte vand, men afløb f.eks. i form af afskærende dræn vil minimere risikoen for grundvandsforurening med pesticider under gårdspladsen.

Ved opstilling af default-værdier er der desuden taget hensyn til forbrugsperioden for forskellige typer pesticider, og disse er summeret i tabel 7.4. Stoffer i parentes angiver eksempler på stoftyper. Hvornår et pesticid først er anvendt i Danmark kan ses i Miljøstyrelsens vejledning om boringskontrol på vandværker (Miljøstyrelsen, 1997), og data for afmelding af godkendelse kan findes via Miljøstyrelsens historiske oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler (Helveg et al., 2005).

Tabel 7.4: Forbrugsperiode.

I bilag E er der angivet en tabel over de default-værdier, som kan vælges i risikovurderingsværktøjet. I risikovurderingsværktøjet vises kun de default-værdier, der er relevante for den pågældende lokalitetstype og ud fra de historiske oplysninger, der er angivet under stamdata i lokalitetsdatabasen, f.eks. driftsperiode, størrelse af bedrift, skylletank m.v. I figur 7.2 vises et flowdiagram for de historiske oplysninger, som påvirker udvælgelsen af default-værdier for bedrifter. F.eks. en landbrugsbedrift på 50-100 ha med en vaskeplads og en driftsperiode som påbegynder i perioden 1975-1995 og hvor der anvendes skylletank, men hvor der ikke findes afskærende dræn vil har en anden forureningsbelastning end en landbrugsbedrift på 25 ha med en gårdplads, hvor driften ophørt før 1975.

Klik her for at se Figur 7.2

Figur 7.2: Flowdiagram, visende, hvilke faktorer, der påvirker udvælgelsen af default-værdier på bedrifter.

Det er vigtigt at afklare, hvorvidt vaskevandet fra en vaskeplads er blevet bortledt af afskærende dræn. Parametrene er udvalgt på baggrund af tidligere projekter for Miljøstyrelsen (Bay, 2006 og Helveg et al., 2005).

7.4.2 Spild på gårdspladser og vaskepladser (bedrifter)

Det er valgt ikke at udarbejde default-værdier for spild på overfladen. Såfremt der foreligger kendskab til en forholdsvis begrænset mængde informationer omkring gårdspladsen henholdsvis vaskepladsen er det forholdsvis let at estimere et spild på overfladen.

Samtidigt er der ikke ret megen generel viden om, hvordan spild er forløbet gennem tiderne. I risikovurderingsværktøjet er det derfor muligt at angive mængden og arealet for et spild og lade værktøjet beregne kildestyrken i grundvandet under vaskepladsen eller gårdspladsen. I tabel 7.5 er angivet de inputdata, som kan anvendes til at beregne den anvendte/tabte mængde pesticider på vaskepladser. I lokalitetsdatabasen skal indtastes mængden af tabte pesticider i kg/år, omfanget af spild (m², udsivningsarealet) og anvendelsesperioden for vaskepladsen, f.eks. 1975-1995.

Tabel 7.5: Forslag til beregning af anvendt/tabt mængde af pesticider på vaskeplads.

Parameter	Betegnelse
Hyppighed af vask	vask/år
Koncentration sprøjtevæske (g/l)	Csprøjtevæske
Fortynding anvendt ved skylning (skylletank) (antal gange), f.eks. 50 eller 100 gange	Fortyndning
Volumen restvæske i tank (l)	Vrest-sprøjte
Volumen restvæske i slange, (l)	Vrest-slange

Beregningsmetoderne i tabel 7.6 kan anvendes for gårdsplader efter indsamling af oplysninger fra grundejer om, hvilken behandling, med hvilken hyppighed og dosering gårdspladsen er behandlet samt koncentration og volumen af sprøjtevæske. I lokalitetsdatabasen skal der indtastes mængde af pesticid anvendt i kg/år, omfang af spild (m², størrelse af det behandlede areal) og anvendelsesperiode.

Tabel 7.6: Forslag til beregning af anvendt/tabt mængde af pesticider på gårdsplads.

Parameter	Betegnelse
Ved beregning fra doseringsmængden
Behandlingshyppighed	antal behandlinger / år
Størrelse af gårdsplads (behandlet areal)	Arealgårdsplads
Doseringsmængde/ha (kg/ha)	dosering / ha
Ved beregning fra koncentrationen i sprøjtevæske
Behandlingshyppighed	antal behandlinger / år
Koncentration sprøjtevæske (g/l)	Csprøjtevæske
Volumen sprøjtevæske (l)	Vsprøjtemiddel

Som hjælpemidler er der i tabel 7.7 angivet typiske koncentrationer af pesticider i sprøjtevæske.

Tabel 7.7: Typiske koncentrationer af pesticider (aktivt stof) i sprøjtevæske (Holst, 2001; Danmarks statistik, 2006 og Petersen og Rüegg, 2003). Koncentrationen afhænger af type af afgrøde, bekæmpelsesbehov mv.

Endvidere er der i figur 7.3 givet oplysninger om typiske bedriftsstørrelser gennem årene.

Figur 7.3: Historisk udvikling af størrelsen af bedrifter i Danmark (gennemsnit) (Danmarks statistik, 2006).

Såfremt der ikke haves viden om pesticidmængder, kan de i bilag E foreslåede default-værdier for grundvandskoncentrationer anvendes.

7.5 Gartneri/planteskole

På gartnerier og planteskoler anvendes typisk håndsprøjter og mindre mekaniske sprøjter (Amternes Videncenter for Jordforurening, 1998a og Amternes Videncenter for Jordforurening, 1998b). Dette medfører, at der ofte findes en sprøjte til hver type af pesticider (herbicider, fungicider og insekticider). Derfor er vask ikke et specielt problem på denne type lokaliteter. Derimod har der ofte foregået renholdelse på større arealer uden rodzone, hvilket kan medføre høje grundvandskoncentrationer, såfremt der ikke sker nedbrydningen.

7.5.1 Koncentrationer i grundvand

Det fremgår af figur 7.4, at antallet af fund på gartnerier og planteskoler er lavt og omfatter ca. 16 typiske stoffer, samt at koncentrationerne er mindre end 1 µg/l, undtagen for 2,6-dichlorbenzamid (BAM), 2,6–dichlorbenzosyre og hexazinon. Dette er i overensstemmelse med resultater fra (Bay, 2001 og Bay, 2006), hvor de samme stoffer blev observeret i koncentrationer op til 2,6 µg/l.

Klik her for at se Figur 7.4

Figur 7.4: Vandprøver fra 20 lokaliteter i Bornholms amt og Århus amt.

I figur 7.4 vises antallet af fund (i procent af undersøgte lokaliteter) for alle stoffer, der er observeret. Røde søjler markerer pesticider, der er observeret i koncentrationer over 1 µg/l (Bay, 2001 og Jespersen, 1999).

Anvendelse af triaziner (f.eks. atrazin) og dichlobenil på gartnerier og planteskoler er sammenlignelig med renholdelse af gårdspladser på landbrugsbedrifter, dvs. anvendelse på områder, hvor der i praksis ikke er rodzone. Default-værdierne i tabel 7.8 er derfor sammenlignelige med værdier for gårdspladser blot justeret i forhold til arealet.

Tabel 7.8: default-værdier i grundvand under gartnerier og planteskoler (Bay, Petersen og Birk Hansen, 2000; Bay, 2001; Amternes Videncenter for Jordforurening, 2002; Jespersen, 1999 og Nilsson og Nørskov, 2001).

7.5.2 Spild på gartnerier og planteskoler

Ligesom det er tilfældet for gårdspladser og vaskepladser på landbrugsbedrifter, er det valgt ikke at angive default-værdier for spild på overfladen. Det faktiske forbrug bør kortlægges gennem en historisk redegørelse ellers kan default-værdier for grundvand anvendes. Beregningsmetoderne i tabel 7.6 kan ligeledes anvendes for gartnerier og planteskoler, efter indsamling af oplysninger fra grundejer om, hvilken behandling, med hvilken hyppighed og dosering gårdspladsen er behandlet samt koncentration og volumen af sprøjtevæske. I lokalitetsdatabasen skal indtastes mængde af pesticid anvendt i kg/år, omfanget af spild (m², størrelse af det behandlede areal) og anvendelsesperiode.

7.6 Losseplads-/fyldplads

Forslag til default-værdier for denne type af lokaliteter er primært hentet fra reference (Baun et al., 2004).

7.6.1 Grundvandskoncentrationer

I tabel 7.9 er listet default-værdier for 7 typiske pesticider i grundvand under lossepladser.

Tabel 7.9: default-værdier i grundvand under losse- og fyldpladser. (Baun et al., 2004 og Miljøstyrelsen, 1997).

7.6.2 Mængde af deponerede pesticider

Det er ikke lykkedes at finde data, hvorfra det er muligt at estimere den mængde af pesticider, som kan være deponeret på en losseplads. Det vides, at Bornholm, på frit lejde-dage, har indsamlet mellem 1 og 4 tons pesticidemballage (Bay og Birk Hansen, 2001; Bay, 1999 og Bay, Petersen og Birk Hansen, 2000), og derfor er sandsynligheden for at der er deponeret relativt store mængder pesticider på lossepladser til stede. Overvejelsen vedrørende mergelgrave og vandhuller angivet i afsnit 7.7.2 og tabel 7.11 og 7.12 gør sig dog ligeledes gældende for lossepladser. Oplysninger om de udsivende mængder pr. år og tidshorisonten for udsivning kendes typisk ikke, hvorfor det ikke er muligt at opstille andre default-værdier end de observerede grundvandskoncentrationer i tabel 7.9.

7.7 Opfyldt mergelgrav/vandhul

Der findes et stort antal opfyldte mergelgrave og vandhuller. Disse er typisk kortlagt ved at sammenligne 4 cm-kort fra forskellige år, eller ved at gennemgå flyfoto fra forskellige tidsperioder. Alternativt kan opfyldte mergelgrave og vandhuller være kendt fra historiske gennemgange (eksempelvis i form at interviews). Dette vil typisk resultere i en GIS-fil med en række punkter/lokaliteter. Er der kendskab til en forurening, vil området typisk være kortlagt i ROKA, GeoEnviron mv.

7.7.1 Grundvandskoncentration

Der er kendskab til to større undersøgelser af mergelgrave. Storstrøms Amt har undersøgt 19 mergelgrave (Sørensen, Høj og Bay, 2001), hvor der blandt andet blev analyseret for pesticider i det terrænnære grundvand, og Sønderjyllands Amt har undersøgt 14 mergelgrave i oplandet til Bredebro Vandværk. Sidstnævnte var primært en graveundersøgelse.

Der blev analyseret for pesticider i det terrænnære grundvand i 16 opfyldte vandhuller og mergelgrave. Der blev påvist op til 5 forskellige stoffer, og i 3 mergelgrave blev grundvandskvalitetskriteriet fundet overskredet. Den højeste målte koncentration (sum af pesticider) var 2,8 µg/l, mens den højeste målte koncentration for et enkelt stof, 2,6 – dichlorbenzamid (BAM) var 2,0 µg/l. De fundne stoffer omfattede BAM (et nedbrydningsprodukt af dichlobenil) (2 steder) og en række phenoxysyrer: mechlorprop (MCPP) (2 steder), 4-CPP (2 steder), 4-chlor-2-methyl-phenol (1 sted). De to sidstnævnte er urenheder/ nedbrydningsprodukter fra phenoxysyrer. Ovenstående mergelgrave og vandhuller var tilfældigt udvalgt, og der var ikke forudgående kendskab til forurenende aktiviteter. Der blev desuden undersøgt 2 lokaliteter, hvor der var kendskab til forurening. Her blev konstateret henholdsvis 3,7 og 5,4 µg/l for sum af pesticider. De fundne stoffer var mechlorprop, dichlorprop og 2,4-D.

Forslag til default-værdier i grundvand under opfyldte mergelgrave og vandhuller er vist i tabel 7.10.

Tabel 7.10: default-værdier i grundvand under opfyldte mergelgrave og vandhuller (Baun et al., 2004 og Sørensen, Høj og Bay, 2001).

7.7.2 Mængde af deponerede pesticider

Det er naturligvis meget varierende, hvor store mængder af pesticider, der kan være deponeret/henkastet i en opfyldt mergelgrav eller vandhul.

I tabel 7.11 og 7.12 er angivet resultater fra en spørgeskemaundersøgelse om, hvor store mængder pesticider landmænd har været med til at bortskaffe samt hvor disse er deponeret (Spliid og Helveg, 1999). Fordelingen af, hvordan de adspurgte landmænd har bortskaffet pesticider, overstiger 100%, hvilket er i overensstemmelse med at en person kan have afskaffet pesticider på flere forskellige måder (Spliid og Helveg, 1999). Undersøgelsen omfattede 276 landmænd.

Tabel 7.11: Metode for bortskaffelse før 1974 (Spliid og Helveg, 1999).

Tabel 7.12: Mængder af pesticider bortskaffet før 1974 (Spliid og Helveg, 1999).

Tidligere spørgeskemaundersøgelser viser, at størsteparten af opfyldte mergelgrave og vandhuller er opfyldt med jord, brokker eller andet affald, der ikke kan relateres til pesticider (Spliid og Helveg, 1999). I tabel 7.13 antages det, at bortskaffelse af pesticider til mergelgrave ikke har ændret sig nævneværdigt i perioden fra før 1974 og frem til 1990, jf. tabel 7.11 og 7.12 (Spliid og Helveg, 1999).

Tabel 7.13: Forslag til default-kildestyrke i mergelgrave og vandhuller (Miljøstyrelsen, 1997 og Spliid og Helveg, 1999).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.