|
Pesticidtruslen mod grundvandet fra pesticidpunktkilder på oplandsskala 11 Perspektivering
11.1 AnvendelsesmulighederMed dette projekt er der skabt et værktøj, hvormed en tekniker hurtigt kan få dannet et overblik over konsekvenserne for grundvandet, såfremt der sker spredning af forurening fra potentielle pesticidpunktkilder i et indvindingsopland. Værktøjet kan anvendes ved risikovurdering ud fra faktuelle forureningsdata samt ud fra skøn baseret på erfaringstal. Værktøjet har indbyggede default-værdier, som kan anvendes, såfremt brugeren ikke har konkrete oplysninger om forureningsforhold ved en pesticidpunktkilde. Resultatet af en risikovurdering er en kvantificering og visualisering af, hvilke lokaliteter, der potentielt kan udgøre et problem for en enkelt indvindingsboring eller for det samlede opland. Værktøjet genererer tabeller og grafer over de pesticidmængder, der transporteres i grundvandet fra pesticidpunktkilder i et opland. Konceptet bag værktøjet er at bevare en simpel modelopbygning som sikrer overblik, og samtidig giver muligheder for at udføre følsomhedsberegninger. Ved at udføre følsomhedsberegninger får brugerne ikke blot indsigt i, hvilke lokaliteter, der udgør den største trussel mod vandværkerne, men også en forståelse for, hvordan usikkerhederne i datagrundlag kan have konsekvenser for beregningerne. Risikovurderingsværktøjet kan derfor anvendes såvel ved planlægning af dataindsamling i et område som ved vurdering af de indsamlede data. Brugeren kan vurdere pesticiderne individuelt eller samlet. Lokaliteter kan fjernes svarende til at der iværksættes afværgetiltag eller kildestyrkerne justeres. De fysisk-kemiske parametre og nedbrydningsdata som automatisk hentes fra pesticiddatabasen, kan i forbindelse med en følsomhedsberegning overskrives for den aktuelle beregning med brugerens egne bud. Ligeledes kan den oplandsbaserede værdi for grundvandsmagasinets transmissivitet midlertidigt overskrives af brugeren. Risikovurderingsværktøjet forventes ikke nødvendigvis at angive et “sandt” billede af transporten af pesticider i et opland, men kan anvendes til at illustrere og sammenligne transporten fra forskellige kilder samt identificere, hvilke oplysninger, der har stor betydning for resultatet, og dermed hvilke oplysninger, der bør indsamles eller bekræftes. Jo mere sikkert datagrundlaget er, jo mere sikre er de beslutninger, der træffes på grundlag af risikovurderingen. 11.2 BegrænsningerRisikovurderinger er afhængige af de indtastede data vedrørende potentielt pesticidforurenede lokaliteter, de fysisk-kemiske parametre og nedbrydningsdata for pesticiderne i grundvandsmagasiner, samt de GIS-lag, inklusiv oplandsdata, som er tilknyttet værktøjet. Såfremt disse data er ukorrekte, vil resultatet af risikovurderingen også være behæftet med fejl. Imidlertid vil det dog ofte være tilstrækkeligt at sammenligne det relative bidrag fra de forskellige pesticidpunkkilder og prioritere indsatsen ved en indledende eller supplerende dataindsamling. Desuden beregnes stoftransport kun for de stoffer, som indtastes som faktiske forureningsstoffer eller som default- eller skønnede forureningsstoffer. Værktøjet beregner ikke stofomsætning til metabolitter under transporten og brugeren skal derfor foretage en manuel indtastning og følsomhedsberegning af transporten fra kilden med forskellige mængder af moderstoffet og metabolitterne. Stoffernes metabolitter kan findes i pesticiddatabasen, og for de pesticider og nedbrydningsprodukter, som er fundne i dansk grundvand stoffer findes fysisk-kemiske og nedbrydningsdata i pesticiddatabasen. Som redegjort for i afsnit 5.2, er det vigtigt, at risikovurderingsværktøjet alene anvendes til strategiske overvejelser, og at alle vigtige beslutninger underbygges med konkrete undersøgelser og målinger. Risikovurderingerne er følsomme over for en række oplands bestemte parametre, såsom magasintykkelser, grundvandsmagasinets transmissivitet, redoxforhold, potentialebillede, herunder påvirkninger fra indvindingsboringer og afgrænsning af det fysiske opland. Disse oplysninger bør løbende opdateres i de GIS-lag, som anvendes i risikovurderingsværktøjet, jf. bilag F. 11.3 Samspil med andre programmerJordforureningssystemet, JAR, afløser ROKA som værktøj til registrering og administration af forurenede og muligt forurenede grunde. JAR-systemet vil være integreret med de vigtigste af regionernes øvrige IT-systemer og således være i stand til at trække på dataregistrering i disse systemer eller fra andre eksterne kilder. JAR understøtter regionernes forvaltning af jordforureningsloven ved at hente og sammenstille data og geografiske informationer. Regionerne er ansvarlige for driften af JAR, der leverer data til Miljøportalen og bliver regionernes primære værktøj i forbindelse med jordforureningsopgaverne. I forbindelse med løsning af andre opgaver, såsom jordforureningsopgaver i kommunerne samt indsatsplaner og vandplaner vil JAR også blive anvendt af medarbejdere i kommunerne og statslige miljøcentre. Dette betyder, at der i JAR vil findes lokalitetsdata, som kan hentes ind i risikovurderingsværktøjet. Omvendt vil det i lokalitetsdatabasen i risikovurderingsværktøjet være muligt at oprette potentielle pesticidpunktkilder, som ikke er omfattet af JAR registreringen. I 2006 blev der udviklet et GIS baseret risikovurderings- og prioriteringsmodul til JAR (GISP), hvori der er etableret en stofkemisk database. Der er således både anvendelsesmæssige og strukturelle fællestræk ved JAR, GISP og dette risikovurderingsværktøj. Der findes ligeledes et offentligt Arealsystem, der sikrer, at de fælles arealdata er tilgængelige for de respektive myndigheder. JAR indeholder oplysninger om potentielle pesticidpunktkilder som eksempelvis gartnerier og lossepladser samt allerede kortlagte lokaliteter med påviste forureninger med pesticider. 11.4 UdviklingsmulighederRisikovurderingsværktøjet kan med fordel udvikles med følgende tiltag:
Endelig er der en ikke uvæsentlig opgave i at få verificeret risikovurderingsværktøjets beregninger i forhold til et kendt opland med punktkilder.
|