| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Pesticidtruslen mod grundvandet fra pesticidpunktkilder på oplandsskala

Bilag F

IT-arkitektur og GIS-lag

1 IT-arkitektur

• 1.1 indledning
• 1.2 Fejlrapportering
• 1.3 Opdatering
• 1.4 Downloade og udskriftsmuligheder
• 1.5 Systemarkitektur
• 1.6 Folder– og filstruktur
• 1.7 Løse filer
• 1.8 Client Callbacks
• 1.9 Installationsvejledning
• 1.10 Oprettelse af bruger og passwords

2 Integration af GIS-lag

• 2.1 Datagrundlag
• 2.2 Redigering af oprindelig GIS-lag for Vandværksoplande (VvOplande)
  • 2.2.1 Potentialer i oplandet (MinPot og MaxPot)
  • 2.2.2 Gradient i oplandet (Grad)
  • 2.2.3 Transmissiviteter i felterne Tval_Mean, Tval_Min og Tval_Max
  • 2.2.4 Bjergart
  • 2.2.5 Porøsitet og massefylde
  • 2.2.6 Redox
  • 2.2.7 Magasintykkelse
  • 2.2.8 Infiltration
• 2.3 Redigering af oprindelig GIS-lag for indvindingsboringer
  • 2.3.1 Transmissivitet (Tval)
  • 2.3.2 Potentialegradienten (Grad)
  • 2.3.3 Indvindingsmængde (OppAvr og TilAvr)
• 2.4 Ny GIS-lag for oplandsbredde
• 2.5 Ny GIS-lag for potentiale-isolinjer og potentiale-polygoner
  • 2.5.1 Potentialepolygoner (potentialekort_1m_polygon.TAB)
  • 2.5.2 Potentialeisolinjer (potentialekort_1m.TAB)

3 Referencer

1 IT-arkitektur

1.1 indledning

Pesticiddatabase og risikovurderingsværktøjet er web-baseret værktøjer, som kræver at brugeren har adgang til en browser. Systemet er udviklet at understøtte drift på maskiner med Windows XP som styresystem og Internet Explorer 6.0 SP2 som browser. Såfremt tidligere versioner anvendes kan det være nødvendigt at foretage opdateringer og installere Java Runtime Environment Version 5.0 Update 9, som kan hentes på http://www.java.com/en/download/index.jsp.

Pesticiddatabasen åbnes via et weblink hos Videncenter for Jordforurening www.pesticiddata.dk.

Pesticiddatabasen er frit tilgængelig for alle brugere, mens risikovurderingsværktøj er forbeholdt udvalgte brugere med særlig adgang til de fornødne GIS-lag og lokalitetsdatabasen.

Brugerfladen til risikovurderingsværktøjet er integreret med brugerfladen til pesticiddatabasen. Integrationen betyder at brugerne har adgang til risikovurderingsværktøjet og pesticiddatabasen via et fælles overordnet skærmbillede og menustruktur.

Hele samlede program vil i princippet kunne afvikles på en enkelt server, men vil også kunne afvikles delt på eksempelvis en web-server, GIS-server og databaseserver.

Web-løsningen betyder at risikovurderingsværktøjet principielt kan afvikles i en region og stilles til rådighed for såvel medarbejdere i regionen som kommunale brugere indenfor regionen, og derved bidrage til integrering af indsatsen i forhold til grundvand og drikkevand. Det forventes dog at såvel de enkelte regionale som kommunale myndigheder vil foretrække, at installere og vedligeholde hver deres værktøj med tilhørende databaser.

Risikovurderingsværktøjet stiller krav til, at der er udarbejdet diverse GIS-lag med tilknyttede parametre. Disse GIS-lag beskriver grundvandsforhold, vandværksoplande og indvindingsboringer (se kapitel 2).

Til brug for risikovurderingen, struktureres og gemmes data for pesticidpunktkilder i en lokalitetsdatabase. Lokalitetsdatabasen er, i modsætning til pesticiddatabasen, som kun opdateres af én pesticidekspert ved sjældne lejligheder, en database, hvor det kan forventes, at nogle få brugere dagligt tilføjer nye data.

Ved beregning af den vertikale transport er der indarbejdet i programkoden en metamodel af MACRO udviklet af Sveriges Landbrugsuniversitet i Uppsala (Stenemo et al., 2006).

1.2 Fejlrapportering

Pesticiddatabasen vedligeholdes af Videncenter for Jordforurening og fejl og kommentarer kan indberettes hertil.

Problemer og fejl ved anvendelse af risikovurderingsværktøj bør indberettes til den person i den pågældende offentlige myndighed, rådgiver mm., som har installeret risikovurderingsværktøjet eller er udpeget som ansvarlig for vedligeholdelse af værktøjet og som løbende opdaterer de nødvendig GIS-lag og lokalitetsdatabasen.

1.3 Opdatering

Pesticiddatabasen forventes opdateret efter behov af Videncenter for jordforurening ved hjælp af en data-ansvarlig pesticidekspert. Opdatering af pesticiddatabasen kan omfatte tilføjelse af nye pesticider eller metabolitter samt eventuelle nye parametre. Der er i applikationen indeholdt en speciel brugerflade til opdatering af stofdata, jf. bilag H.

Myndigheder, der afvikler den integrerede web-løsning på deres egne web-server, vil få mulighed til at installerer en ny opdateret version af databasen såfremt der foretages revidering hos Videncenter for jordforurening. Den centrale vedligeholdelse af databasens indhold vil sikre, at der altid arbejdes på et ensarte og kvalitetssikret grundlag. Under alle omstændigheder kræver opdatering af databasen at der inddrages en database og SQL-server kyndig medarbejder. Imidlertid skal den enkelte bruger ikke bekymre sig herom.

1.4 Downloade og udskriftsmuligheder

Oplysningerne på skærmbilleder kan udskrives direkte som skærmbilleder eller udskæres som billeder med et skærmværktøj (f.eks. Screenshot pilot freeware fra www.colorpilot.com ), men følgende data kan også downloades som en Excel-fil.

• Pesticiddatabasen: Stofliste med generelle oplysninger
• Pesticiddatsbasen: Alle data herunder værdier, målebetingelser, referencer m.v. for et udvalgt stof.
• Pesticiddatabasen: Alle data herunder værdier, målebetingelser, referencer m.v. for alle stoffer som en samlet overførsel (langsom proces).
• Riskovurderingsværktøj: Datatabeller dannet under beregning af diagrammerne som illustrerer den horisontale transport.

Desuden kan der downloades shapefiler af oplandskort. som viser centerlinier og lokaliteter samt tabeller med den beregnede flux i udvalgte punkter langs centerlinier. Disse shapefiler kan anvendes i GIS-applikationer.

1.5 Systemarkitektur

Databaserne er baseret på SQL Server 2000.

Brugerfladen er udviklet som en ASP.NET 2.0 applikation i Microsoft Visual Studio .NET 2005.

Riskovurderingsværktøjet er integreret med en pesticiddatabase og lokalitetsdatabasen. Pesticidatabasen indeholder oplysninger om kemiske egenskaber ved stofferne og lokalitetsdatabasen er opbygget til håndtering og lagring af stedspecifikke data med relevans for risikovurderingen. Begge er Microsoft SQL Server 2000 databaser. Struktur og indhold i databaserne er detaljeret i bilag G.

Risikovurderingsværktøjet indeholder et integreret Web-GIS, der udtrækker informationer fra GIS-lag og anvendes til visning af relevante kort. Web-GIS delen er baseret på en C# Mapscript udgave af UMN Mapserver 4.8.4, der er implementeret ved kompilering af kildekoden til Mapserver med Visual Studio.NET 2005. Herved er GIS-delen blevet integreret i ASP.NET applikationens kode. Mapserver kan læse alle gængse GIS-formater, herunder såvel Mapinfo som shapefiler.

I strukturen er tilstræbt en 3-lags arkitekturmodel og en web-service/AJAX kompatibel systemmodel. 3-lags modellen betyder en opdeling af kodestrukturen mellem brugerflade, forretningslogik og datalager.

Til sidestyring og opdatering af data på skærmen, som følge af brugervalg, anvendes i stor grad javascript. Opdatering af data på skærmen sker overvejende ved anvendelse af ASP Client Callback funktionaliteten. Derved undgås at siden genloades ved dataopdatering. I enkelte tilfælde genloades siden alligevel med postbacks, hvor det er vurderet vanskeligt at implementere Client Callback. Her anvendes i stedet RegisterStartupScript for at holde fast i det aktuelle skærmbillede.

1.6 Folder– og filstruktur

Foldersytemet er opbygget i tråd med hovedfunktionerne og menustrukturen, først og fremmest er der folderne pesticiddata, lokalitetsdata, risikovurdering og prioritering, samt vejledning, som indeholder brugerflader for hver sin hovedmenu i form af brugerkontroller (.ascx) og forretningslogik (.vb).

Derudover er der systemfolderne App_Code, som indeholder databaseinteraktion i form af klassefiler (.vb.) , App_Data, som evt. kan indeholde selve databaserne App_GlobalResources, som er tom (reserveret) og App_Themes, som indeholder skinfiles, dvs. filer der styrer det generelle layout af de enkelte objekttyper.

Folderen grafik indeholder grafik generelt tilgængeligt som fast grafik, folderen javascript indeholder de javascript filer som loades ind i toppen hovedsiden Default.aspx ved page load / postback. Folderen referencer var tiltænkt at indeholde referenceartikelfiler, men dette er p.t. sat i bero p.gr.a. copyrightforhold. Mappen er dog bibeholdt til evt. senere anvendelse. Hvis det senere ønskes at tage lagring af eksterne dokumenter op igen bør det overvejes at lagre dem i databasen i binære felter i stedet for, hvilket åbner for fritekstsøgning.

Udenfor folderne er der fire filer, default.aspx, default.aspx.vb, Stylesheet.css og web.config.

1.7 Løse filer.

Default.aspx er hovedsiden, som primært tjener tre funktioner:

• indeholder ’wrappere’ eller ’containere’ der styrer synligheden af de enkelte .ascx brugerflader, som er registreret i default.aspx, og som rummer menuer og undermenuer.
• indeholder log ind vinduet.
• indeholder menustrukturen inkl. undermenuer.

Default.aspx.vb er den hertil knyttede forretningslogik.

Stylesheet.css rummer layouts for forskellige elementer i .ascx og .aspx filer , som binder til disse layout via et class attribut.

Web.config indeholder sitet’s generelle konfiguration, bl.a. dataforbindelsesstrenge og sikkerhedsoplysninger.

Folderen App_Code (se nedenfor) indeholder som sagt databaseinteraktionen, hvilket essentielt betyder referencer til data forbindelsesstrengeobjekter, datakommandoobjekter, datakommandostrenge og eksekveringer af forespørgsler samt de variable der skal rumme argumenter og resultater af databaseinteraktionen.

Hver ’logisk gruppe’ af datainteraktion er samlet i en fil, som ligger i en folder svarende til den menufunktion, hvor det meste af den pågældende datainteraktion benyttes. Indtil nu er der kun folderen pesticiddata. Alle forretningslogikfiler kan tilgå filerne i App_code uanset hvilken underfolder i App_code der ligger i, bare man i forretningslogikfilen inkluderer dem som klasse i toppen af filen, således: Imports stofliste.

1.8 Client Callbacks

Datainteraktionen, som altså i overvejende grad sker via Client Callbacks følger typisk processen:

• En brugerevent foretages. De fleste datarelaterede brugevents bundet til Client Callbacks er defineret i en <td> dvs. et såkaldt table data element således:

Javascript kommandoen CallServer(gem_generelle() aktiverer et forløb i en af de registrerede javasider, nemlig filen callback_preprocess.js, som ender med at nogle argumenter sendes til en funktion Public Function GetCallbackResult() i en .ascx.vb fil, altså en forretningslogikfil tilhørende en brugerkontrol. Argumentet er en streng, der begynder med selve transaktionens id. GetCallbackResult() identificerer transaktionen og sender den videre til forespørgsel i den relevante funktion i en fil i App_Code folderen, hvor sql interaktion udføres og resultatet sendes tilbage til GetCallbackResult() som igen sender det tilbage til filen callback_postprocess.js, som håndterer hvordan det modtagne data indplaceres direkte ind i skærmbilledet på klientbrowseren.

CallServer funktionen kan enten kaldes i en javascript kommando koblet direkt på et element som ovenfor eller som indeholdt i en funktion i callback_preprocess.js filen.

Et element med en ikke – data relateret brugerevent, f. eks. en navigation, involverer typisk en kommando der kun eksekveres i en .js fil.

1.9 Installationsvejledning

Installation af risikovurderingsværktøj samt pesticiddatabasen på en web-server indebærer følgende trin.

1. Kopiering af P_strat folderen til en folder
2. Registrering P_strat folderen som website
3. Giv den anvendte IIS systemkonto (normalt NETWORK SERVICES) skriveadgang til Mapserver\tmp folderen
4. For en installation, der også skal bruges til opdatering af pesticiddatabasen skal der også gives skriveadgang til folderen Pesticiddata\strukturdiagrammer
5. Restoring databasefilerne Lok og Pest som henholdsvis lokalitetsdb og pesticiddb
6. Redigering af første del i web.config så de er i overensstemmelse med den aktuelle installation (specielt placering af webfolder og databasernes servernavn). Default opsætningen er følgende:

1.10 Oprettelse af bruger og passwords

Nye bruger og passwords kan oprettes af systemadministrator med rettigheder til den web-server, hvor systemet er installeret.

Nye brugere kan tilføjes direkte i databasen ’pesticiddb’ ved at åbne tabellen dbo.users og indsætte brugernavn og password i kolonnerne ’username’ og ’password’.

Dette gøres ved hjælp af det installerede database management system, som kan variere, f. eks. Entreprise Manager eller SQL Server 2005 Management Studio.

Med SQL Server 2005 Management Studio gøres følgende:

1. Luk DBMS applikationen op.
2. Vælg det aktuelle servernavn (skal være et SQL Server 2000 instance).
3. Luk databasen pesticiddb op.
4. Luk tabellisten op
5. Luk kolonnelisten op.
6. Højreklik på tabellen dbo.users og tilføj brugeren.

2 Integration af GIS-lag

I risikovurderingsværktøjet indgår en række GIS-lag. Alle disse er MapInfo tabeller med tilhørende grafiske objekter. Det skal i den forbindelse nævnes, at risikovurderingsværktøjet kan arbejde med en række andre GIS-formater (Shape, ArcInfo coverages, WFS, WMS mm.).

I forbindelse med udvikling og afprøvning af risikovurderingsværktøjet er der anvendt GIS-lag leveret af Fyns Amt, som er redigeret og tilpasset risikovurderingsværktøjet af NIRAS. Tilpasningen har bestået i såvel grafisk redigering, tilføjelser af felter i tabellerne som dannelse af helt nye lag ud fra bestående lag. Hensigten med dette bilag er at beskrive disse tilpasninger og redegøre for datagrundlaget.

Det er væsentligt for risikovurderingsværktøjets funktionalitet, at de tabelstrukturer og grafiske objekttyper, som anvendes i risikovurderingsværktøjet, ikke ændres. De nødvendige formater for tabeller og grafik beskrives i afsnit 2.2 - 2.5.

I risikovurderingsværktøjet anvendes UMN MapServer 4.8.4 (mapscript version). MapServer kan i modsætning til Mapinfo ikke anvende multiobjekter, dvs. ét objekt bestående af flere lukkede polygoner eller ét objekt bestående af flere punkter. Det er væsentlig at være opmærksom på dette forhold, når der dannes nye GIS-lag eller redigeres i de eksisterende input GIS-lag.

Det skal også her nævnes, at antallet og rækkefølgen af felterne i de tilhørende tabeller er væsentlig for funktionaliteten, idet der i risikovurderingsværktøjet refereres til kolonnenumre.

2.1 Datagrundlag

Følgende oprindelige GIS-lag er en del af datagrundlaget leveret af Fyns Amt, men indgår ikke direkte i risikovurderingsværktøjet, idet der udefra disse dannes tilpassede GIS-lag.

Potentialekort (Potentialekort.TAB)
Pumpeforsøgsboringer (Pum1.TAB)
Grundvandsmagasiner (Grundvansmagasin.TAB)

Følgende redigerede eller nye GIS-lag indgår i risikovurderingsværktøjet:

Potentialeisolinjer (Potentialekort_1m.TAB)
Potentialepolygoner (Potentialekort_1m_polygoner.TAB)
Vandværksoplande (Vvoplande.TAB)
Indvindingsboringer (Indvidingsboringer.TAB)
Indfangningstragter (Indfangningstragter.TAB)

Følgende lag leveret af Fyns Amt indgår uredigeret som baggrundskort i risikovurderingsværktøjet:

Kystlinie (Top10DK)

2.2 Redigering af oprindelig GIS-lag for Vandværksoplande (VvOplande)

Vandværksoplande er indeholdt i GIS-laget “VvOpland.TAB”.

I dette lag var vandværksoplande oprindelig repræsenteret af åbne polylinjer (figur 2.1). Denne objekttype er ikke hensigtsmæssig i risikovurderingsværktøjet, hvor det definitivt skal kunne afgøres, om objekter i andre GIS-lag ligger inde i eller uden for vandværksoplandene. Polylinje- objekterne er derfor ændret til lukkede polylinjer og konverteret til polygoner, der udgør lukkede flader.

Figur 2.1: De oprindelige polylinjer repræsenterende vandværksoplande er vist i figuren til venstre og er af NIRAS ændret til de lukkede polygoner (en lukket flade) som vist til højre.

De oprindelige og tilføjede felter i den tilknyttede tabel er vist i tabel 2.1. Der skal i det følgende kort redegøres for dataindholdet i de tilføjede felter.

Tabel 2.1: Oprindelige felter (Fyns Amt) og tilføjedede felter (NIRAS) i ”VvOplande”.

2.2.1 Potentialer i oplandet (MinPot og MaxPot)

Minimums- og maksimumspotentialet i vandværksoplandet anvendes til beregning af potentialegradienten. Felterne er opdateret med henholdsvis mindste og største potentialer inden for oplandet fra potentialer i GIS_laget Potentialekort_1m_polygon, der er oprettet af NIRAS (jf. afsnit 2.5.1).

2.2.2 Gradient i oplandet (Grad)

Gradienten i vandværksoplandet er anvendt til beregning af den asymptotiske oplandsbredde for indvindingsboringerne (jf., afsnit 9.3 i hovedrapporten (Bay et al., 2006). Disse beregninger udføres på baggrund af GIS-laget indeholdende indvindingsboringerne “Indvindingsboringer.TAB”, hvorved der genereres et nyt GIS-lag for oplandsbredden “Indfangningstragter.TAB”. Feltet anvendes derfor i første trin kun til at opdatere GIS-laget med indvindingsboringerne “Indvindingsboringer.TAB”. Beregningen af oplandsbredden er direkte afhængig af transmissiviteten og dermed følsom over for de store usikkerheder, der er tilknyttet dette parameter, jf. afsnit 2.3.1.

Gradienten i vandværksoplandet er beregnet som:

Grad = (MaxPot-MinPot) / længden,

hvor længden approksimativt er beregnet som følger:

Længden = oplandets omkreds / 3

Dette skyldes, at der ikke er nogen GIS-funktionalitet til at beregne længden af en polygon og at en sådan længde i øvrigt ikke er veldefineret. For de fleste vandværksoplande er approksimationen imidlertid tilfredsstillende, også i lyset af, at der er en stor usikkerhed på vandværksoplandenes afgrænsninger.

2.2.3 Transmissiviteter i felterne Tval_Mean, Tval_Min og Tval_Max

Datagrundlaget for felterne Tval_mean, Tval_Min og Tval_max er det oprindelige GIS-lag “Pum1.TAB” fra Fyns Amt. Dette lag indeholder punktvist estimerede transmissiviteter fra pumpeforsøg. Der er ved interpolation af transmissiviteterne i “Pum1.TAB” med VerticalMapper (triangulation) dannet en gridfil (punktgitterfil). Verticalmapper er herefter anvendt til at tilføje felterne Tval_Mean, Tval_Min og Tval_max, indeholdende henholdsvis gennemsnits-, minimums- og maksimum-transmissiviteter inden for oplandene.

Risikovurderingsberegningerne er særdeles følsomme over for denne parameter. Feltet bør løbende opdateres, såfremt der fremkommer nye oplysninger om transmissiviteter.

2.2.4 Bjergart

Feltet bjergart er tilføjet på basis af GIS-laget “Grundvandsmagasin.TAB” og DK-modellen for Fyn, hvor lag 5 og lag 7 udgør henholdsvis sand og kalk.

Feltet “Magreference” er anvendt som fremmednøgle til GIS-laget “Grundvandsmagasin.TAB”.

2.2.5 Porøsitet og massefylde

Disse to felter er tilføjet og opdateret med standardværdier for sand og kalk:

Tabel 2.2: Standardværdier for porøsitet og massefylde.

2.2.6 Redox

Feltet er tilføjet og for alle oplande opdateret med default-værdien “Anaerobt”. Risikovurderingsværktøjet anvender specifikke nedbrydningskonstanter for henholdsvis anaerobe og aerobe forhold. GIS-lagene leveret af Fyns Amt ikke indeholdt ikke oplysninger om grundvandstyper og redoxforhold. Såfremt der er kendskab til, at der i et opland er aerobe forhold, bør feltet opdateres.

Feltet bør løbende opdateres, såfremt der fremkommer nye oplysninger om redoxforholdene.

2.2.7 Magasintykkelse

Feltet “Magasintykkelse” er tilføjet og opdateret med magasintykkelser fra GIS-laget “Grundvandsmagasin.TAB”. Feltet “Magreference” er ved opdateringen anvendt som fremmenøgle “Grundvandsmagasin.TAB”. Såfremt der ikke findes oplysninger om magasintykkelsen, er der anvendt en konservativ defaultværdi på 5 m.

En halvering af magasintykkelsen vil betyde en fordobling af transporthastigheden for pesticider i grundvandsmagasinet, dvs. stofferne kommer hurtigere frem, såfremt der anvendes en defaultværdi på 5 m frem for 10 eller 15 m. Risikovurderingerne er derfor følsomme over for magasintykkelser og feltet bør løbende opdateres, såfremt der fremkommer nye oplysninger om magasintykkelser.

2.2.8 Infiltration

Feltet er oprettet og på basis af DK-modellen for Fyn opdateret med defaultværdien 251mm. Feltet bør dog opdateres på basis af et mere detaljeret grundlag.

2.3 Redigering af oprindelig GIS-lag for indvindingsboringer

GIS-laget “Indvindingsboringer.TAB” indeholdende indvindingsboringer består uændret af punkter, der repræsenterer de enkelte boringer.

I tabel 2.3 vises oprindelige og tilføjede felter.

Tabel 2.3: Oprindelige felter (Fyns Amt) og tilføjedede felter (NIRAS) i “Charlote1.TAB”.

2.3.1 Transmissivitet (Tval)

Datagrundlaget for feltet Tval er det oprindelige GIS-lag “Pum1.TAB” fra Fyns Amt. Dette lag indeholder punktvist estimerede transmissiviteter fra pumpeforsøg. Der er ved interpolation af transmissiviteterne i “Pum1.TAB” med VerticalMapper (triangulation) dannet en gridfil (punktgitterfil). VerticalMapper er herefter anvendt til at oprette feltet “Tval” samt til at opdatere dette med transmissiviteten i boringen fra ovennævnte gridfil.

Feltet anvendes ikke direkte i risikovurderingen, men til at beregne oplandbredden, der er indeholdt i tabellen “Indfangningstragter.TAB”. Oplandsbredden er meget væsentlig, idet den er afgørende for, om pesticidfanen fra en lokalitet repræsenteret ved centerlinjen indfanges i en boring. Feltet bør derfor opdateres, såfremt der fremkommer nye oplysninger om transmissiviteten. Der bør ligeledes beregnes en ny oplandsradius og generes en ny grafisk repræsentation af oplandsbredden i tabellen “Indfangningstragter.TAB”.

De indvindingstragte, der er beregnet af NIRAS på grundlag af de foreliggende data, forekommer generelt at være meget små. Dette kan skyldes, at de modtagne oplysninger om transmissiviteter fra pumpeforsøg ikke er tilstrækkeligt repræsentative.

2.3.2 Potentialegradienten (Grad)

Værdien er opdateret fra “Vvoplande.TAB”.

2.3.3 Indvindingsmængde (OppAvr og TilAvr)

Den indvundne mængde i indvindingsboringerne indgår også i beregningen af radius i indvindingstragten. Endvidere er der mulighed for i risikovurderingsværktøjet at vælge imellem at få præsenteret resultaterne enten som stofmængder (mg/år) eller som koncentrationsbidrag (µg/l). Ved sidstnævnte præsentation omregnes stofmængden til et koncentrationsbidrag ved at dividere stofmængden med indvindingsmængden.

Indvindingsmængderne er for både de tilladte og faktisk indvundne mængder kun opgjort for oplandet og ikke for de enkelte boringer. Dette er ikke optimalt for risikovurderingen, idet indvindingsmængden i de enkelte boringer har stor indflydelse på forureningens transportvej, og dermed om forureningen faktisk rammer ind i en boring eller passerer forbi boringen.

Endelig mangler opgørelserne af de faktisk indvundne mængder for mange oplande. Det er derfor valgt at basere risikovurderingen på de tilladte indvindingsmængder, såfremt de faktiske indvindingsmængder ikke er opgjort.

Der er derfor oprette t to felter til indvindingsmængder i de enkelte boringer.

Feltet “OppAvr” indeholder den faktisk indvundne mængde for boringen, såfremt denne forekommer. Denne er beregnet ved at dividere den faktisk indvundne mængde i oplandet med antallet af boringer.

Feltet “TilAvr” indeholder de tilladte indvindingsmængde i oplandet divideret med antallet af boringer.

2.4 Ny GIS-lag for oplandsbredde

GIS-laget for oplandsbredde “Indfangningstragter.TAB” indeholder polygoner dannet på basis af GIS-laget med indvindingsboringer “Indvindingsboringer.TAB”. Laget er dannet med Mapinfos buffer-funktion, hvor radius er beregnet ved udtrykket:

TilAvr / (2*Grad*Tval*60*60*24*365)

Det skal bemærkes, at gradienten “Grad” er gradienten i hele oplandet. Den ideelle beregning bør ved fremtidige revisioner baseres på individuelle gradienter for indvindingsboringerne, som beskrevet i hovedrapportens afsnit 9.3 (Bay et al., 2006).

Som tidligere nævnt er risikovurderingen meget følsom over for oplandsbredden, idet den er bestemmende for, om forureningen rammer en boring. Det er derfor væsentligt, at datagrundlaget for beregningerne af oplandsbredden løbende revurderes og at GIS-laget for oplandsbredden opdateres ved revision af grundlaget.

Tabelstruktur og -indhold er identisk med tabellen til GIS-laget for indvindingsboringer “Indvindingsboringer.TAB”, bortset fra tilføjelsen af feltet “Tragt_radius”. Dette felt er beregnet som ovenfor og anvendes sammen med det grafiske objekt i risikovurderingsværktøjet.

Tabel 2.4: Felter fra (Fyns Amt) og tilføjedede felter (NIRAS) i “Indvindingstragt.TAB”.

2.5 Ny GIS-lag for potentiale-isolinjer og potentiale-polygoner

Fyns Amts oprindelige potentialekort “Potentialekort.TAB” er et iso-linjekort med 5 m ækvidistance.

I forbindelse med modelleringen af vand- og stofpartiklers bevægelsesbane, kaldet centerlinjen, har det været hensigtsmæssigt med en mindre ækvidistance. Det har desuden været hensigtsmæssigt at generere såvel et GIS-lag indeholdende polylinjer som et lag indeholdende polygoner, hvor det første primært anvendes til visualisering af potentialeforholdende, mens det sidste anvendes til beregning af centerlinjen.

Begge de to nye GIS-lag har en ækvidistance på 1 m og er genereret ved at omsætte de oprindelige potentialekort til en Gridfil ved interpolation og efterfølgende generering af henholdsvis polylinjer og polygoner ved hjælp af VerticalMapper.

2.5.1 Potentialepolygoner (potentialekort_1m_polygon.TAB)

Tabelstrukturen fremgår af tabel 2.5.

Tabel 2.5: Felter med potentialepolygoner.

2.5.2 Potentialeisolinjer (potentialekort_1m.TAB)

Tabelstrukturen fremgår af tabel 2.6.

Tabel 2.6: Felter med potentialeisolinjer.

3 Referencer

Bay, H.; Møller Christensen, P; Dali, J.; Fog, C.; Reinhold Kildeby, M.; Mortensen, A.P.; Persson, B.; Rügge, K. Terkelsen, M. og Falkenberg, J. (2006). Pesticidtruslen mod grundvandet fra pesticidpunktkilder på oplandskala. Pesticiddatabase og risikovurdering. Miljøstyrelsen, Fyns Amt og Videncenter for jordforurening Miljørapport nr. XXX.

Mapserver (2006). http://mapserver.gis.umn.edu/

Stenemo, F., Lindahl, A.; Gärdenäs, A. og Jarvis, N.J. (2006). Meta-modeling of the pesticide fate model MACRO for groundwater exposure assessments using artificial neural networks. Journal of Hydrology, submitted.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.